Indledning v. redaktørerne...6. Erland Porsmose: Bygder. Regionale variationer problemer og muligheder...8

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning v. redaktørerne...6. Erland Porsmose: Bygder. Regionale variationer problemer og muligheder...8"

Transkript

1

2 Indhold Indledning v. redaktørerne...6 Erland Porsmose: Bygder. Regionale variationer problemer og muligheder...8 Bjarne Stoklund: Bygder, aktivitetsfelter og økotyper. Etnologien og de regionale variationer Carsten Porskrog Rasmussen: Godsejermagt eller naturtilpasning? De regionale mønstre i det slesvigske landbrug i 1700-tallet og deres sammenhæng med naturforhold og godssystemer Mette Guldberg: Bygder set fra kysten...62 Søren Bitsch Christensen: Købstadsystemet og oplandets bygder ca Bjørn Poulsen: Marked og agrar regionalisering i Danmark, Dorthe Kaldal Mikkelsen: Gårdens udvikling gennem jernalder og vikingetid ændringer i størrelse og struktur Per Grau Møller: Bygdebegrebet i og tallets danske landbrug Tommy Dalgaard: Driftsformer i de sidste 50 års danske landbrug Jørgen Skovbæk: Regionale forskelle i dagens landbrug. Udviklingsforløb og årsager Adam Schacke: Enestegårde på Fyn natur eller besiddelsesforhold? Johannes Møllgård: Salling belyst som bygd Ellen Damgaard: Velstående bønder i det vestjyske enestegårdsområd...205

3 Tommy Dalgaard danske landbrug - Driftsformer i de sidste 50 års Af Tommy Dalgaard, Danmarks JordbrugsForskning Landbrugets driftsformer er ændret radikalt de seneste 50 år. I 1950 dominerede det blandede brug over hele landet. I dag er husdyrproduktionen, og især kvægbruget, koncentreret i de vestlige egne, mens kornplanteavl dominerer i øst. De største forandringer er imidlertid sket i agerbygd -områderne omkring de større byer. Arealanvendelsen domineres her i stadig større omfang af deltids- og hobbybrugere, og driftsformen præges derfor af andre interesser end de strikt produktionsmæssige fx natur- og miljøbeskyttelse eller rekreative værdier. En række kort viser eksempler på regionale forskelle og kronologisk konstans i landbrugsdriften i Danmark forhold som kan være væsentlige for en fremtidig udvikling af landdistrikterne som rekreativ ressource, naturbevarer, miljøbeskytter og produktionssted for såvel billige bulk-varer som specielle kvalitetsprodukter. Gennem århundreder har det danske landskab været blandt de mest landbrugsprægede i verden. En forståelse af landbruget og dets driftsformer er derfor central for at kunne forstå og præge udviklingen af et spændende og varieret kulturlandskab. I højskolesangbogens moderne landbrugssang Jeg ejer både mark og eng beskriver forfatteren Jens Smærup Sørensen tankerne hos nutidens landbruger med linierne: Min store stald er fuld af dyr som yder hvad de skal; jeg røgter fra en styringspult og ser dem mest som tal. Det er jo nu en slags fabrik og målet hedder mønt, for andet duer ikke, nej, omend det ku vær kønt. Dvs. den fremherskende driftsform er i dag rationel stordrift, hvor moderne informationsteknologi anvendes til at optimere udbyttet af jorden og husdyrene, og hvor det primære kriterium for optimeringen er økonomisk indtjening. Men helt så simpelt er det nu alligevel ikke. Dette udtrykkes i omkvædet ved at: Alligevel er det lærkens sang og kalvens bløde tunge, og kornets fine skær og ræven med sin unge, der holder mig i live og får mig til at blive. Dvs. i virkeligheden er det også helt andre kvaliteter, end muligheden for profit, der får landbrugeren til år efter år at drive sin jord. Sådan har det været igennem hele den halvtredsårs periode denne artikel omhandler, men måden som jorden drives og landskabet forvaltes på har været afhængig af de meget foranderlige økonomiske, miljømæssige og sociale omstændigheder i perioden. Gennem hele perioden har der været vækst i landbrugsproduktionen, men den teknologiske udvikling og anvendelsen af hjælpestoffer har bevirket at en stor del af arbejdsstyrken i det primære erhverv er frigjort til industri- og serviceerhverv. Udviklingen har bevirket at størstedelen af kulturlandskabet forvaltes af færre men større landbrugsbedrifter, og driftsformen på disse store brug er derfor mere og mere afgørende for landskabets karakter. Specielt i de seneste år har der desuden været en sideløbende udvikling, hvor deltids- og fritidslandbrugere befolker og driver de ejendomme der ikke udvikles til stordrift. Disse landbrugere forvalter ofte land- 149

4 Kapitel 10 Driftsformer i de sidste 50 års danske landbrug brugslandet ud fra en anden logik end fuldtidsbrugerne, og som noget helt nyt er denne logik i visse egne blevet den dominerende. Dertil kommer at samfundet i større og større grad sætter rammer for landbrugets arealanvendelse og påvirkning af natur og miljø. Den sidste halvdel af det tyvende århundrede har således budt på nogle særdeles markante ændringer i landbrugets driftsformer og dermed i forvaltningen af kulturlandskabet. Formålet med denne artikel er at beskrive de vigtigste træk i denne udvikling. Endvidere belyses, hvorledes strukturudviklingen i landbruget har påvirket den kronologiske konstans og de regionale forskelle i kulturlandskabet. Landbrugslandskabets udvikling Arealanvendelse og husdyrhold Omkring 1950 var landbrugslandet over hele kongeriget præget af et intensivt landbrug, idet det netop var i disse år, at det dyrkede areals andel af det totale areal toppede (Fig. 1). Over hele landet havde langt de fleste bedrifter et blandet husdyrhold, men det var især kvægbruget der dominerede (Fig. 2). Således prægedes arealanvendelsen over hele landet af foderafgrøder, hvor der blev dyrket meget græs og mange foderroer. Fig. 1. Udviklingen i den dyrkede andel af det totale areal i Danmark år (Efter Dalgaard et al. in prep., samt Danmarks Statistik flere årgange). 150

5 Tommy Dalgaard I perioden fra 1950 til 1960 blev hesten stort set udfaset som trækdyr til fordel for en ny traktordrevet maskinpark. Dette betød bl.a. at de ca. 15% af arealet, der før gik til foderproduktion til hestene, nu blev frigjort til produktion af foder for andre husdyr (Dalgaard et al. in prep.). Især svineproduktionen og eksporten af bacon voksede. Denne tendens er fortsat helt frem til i dag, idet den øgede foderproduktion ved mekaniseringen blev yderlige forøget gennem et større forbrug af handelsgødninger og sprøjtemidler op gennem tresserne og halvfjerdserne. I dag er arealanvendelsen præget af korndyrkning, som primært anvendes til en svineproduktion, som er flere gange større end omkring 1950 (Fig. 2). Op gennem 1980 erne steg udbredelsen og omfanget af vinterkorndyrkningen markant. Attraktive EU-mindstepriser på korn, nye sorter og effektive svampemidler samt ikke mindst kravet om plantedækkede marker i vinterhalvåret af miljøhensyn tilskyndede indførslen af højtydende kornarter som vinterhvede, der nu modsat tidligere kunne dyrkes over hele landet, og ikke bare på de bedste boniteter i Østdanmark og på Salling/Thy (Fig. 2). Fig. 2. Udbredelsen af Malkekøer, svin og hvede i de danske landsdele år 1950 og år (Efter Dalgaard & Kyllingsbæk 2003). Dominerende bygdetyper Traditionelt set betegner bygdetypen egnstypiske landbrugssystemer, sådan som de så ud i dyrkningsfællesskabets tid omkring år Den største arealandel af kongeriget var vel i denne periode præget af hede/eng/mose/overdrev, mens næsten ligeså store egne af landet prægedes 151

6 Kapitel 10 Driftsformer i de sidste 50 års danske landbrug af traditionelt blandet agerbrug. Derudover var landbrugssystemerne i en mindre del af landet præget af nærheden til større skove, og langs kysterne var der særlige kystbygdområder. Omkring 1950 havde den omfattende opdyrkning konverteret de fleste områder med heder og lavbundsarealer til dyrkede marker eller græsgange. Dermed var den dominerende bygdetype det blandede agerbrug, som prægede omkring trefjerdedele af landskabet over det ganske land. Kun i nogle få sogne bar landbrugssystemet stadig præg af den oprindelige skov- eller hedebygd, og Danmark oplevede vel i 10-årene efter Den Anden Verdenskrig det hidtil (og formentlig nogensinde) mest ensartede landbrugssystem hele landet var så at sige tilpasset den samme niche med produktion af smør og flæsk til eksport! Omkring det seneste årtusindskifte var landbrugslandet stadig præget af agerbygd -landskaber, men en sideløbende specialisering og diversificering har bevirket, at Danmark nu igen præges af forskellige, karakteristiske bygdetyper (Tabel 1). Det blandede brug eksisterer stort set ikke længere, men er blevet specialiseret i hhv. agerbrug uden husdyr (plantebrug) eller agerbrug med husdyr (husdyrbrug). Disse husdyrbrug er igen specialiseret indenfor husdyrtyper, således at der på det enkelte husdyrbrug produceres enten kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr eller andet. Ydermere koncentreres nogle husdyrtyper i bestemte egne, idet f.eks. kvægbrug i langt overvejende grad er koncentreret i Jylland og på Fyn (Fig. 2). Multibrug betegner i denne artikel en ny bygdetype, som især koncentreres omkring de større byer. Her ejes størstedelen af landbrugslandet efterhånden af jordbrugere, som ikke har landbrugsproduktion som sin primære indtægtskilde, men som driver jorden som bierhverv og/eller med henblik på rekreative oplevelser, hobby husdyrbrug eller lignende. Dvs. arealanvendelsen får en række nye funktioner ud over den traditionelle fødevareproduktion. Ofte kan flere af disse funktioner kombineres på det samme areal til en multifunktionel arealanvendelse, og ofte er der spændende samspil mellem den traditionelle heltids driftsform og de nye hobbyog deltidsbrug. Endelig omdannes flere tidligere landbrugsområder efterhånden til egentlige naturområder, fx gennem statslig naturgenopretning, som i Skjern Ådal, eller ved statsstøttet skovrejsning i privat eller offentlig regi. Tabel 1. Oversigt over dominerende bygdetyper i det danske landbrugslandskab omkring hhv. år 1800, år 1950 og år Omkring 1800: Omkring 1950: Omkring 2000: 1. Hede/eng/ mose/overdrev 2. Ager (blandet brug) Ager (blandet brug) Skov Ager (Husdyrbrug) Ager (Plantebrug) Multibrug 3. Skov Hede/eng/ mose/overdrev Natur (Skov/hede/eng/ mose/overdrev) 152

7 Tommy Dalgaard Faser i udviklingen en agro-økologisk tolkning Den kronologiske udvikling i landbrugslandskabet fra 1950 og frem til i dag kan deles op i fire karakteristiske udviklingsfaser (Dalgaard & Kyllingsbæk 2003). Vi har valgt at foretage inddelingen i forhold til landbrugets tilførsel og fraførsel med kvælstof (Fig. 3). Kvælstof er i denne sammenhæng valgt, fordi det er det vigtigste næringsstof for planter (kvælstofgødning) og dyr (proteiner), og fordi overskudstilførsel af kvælstof i landbruget leder til kvælstofforurening og drivhusgasudledning af stor betydning for miljøet og dermed det omgivende samfund. Kvælstofbalancen er således en god indikator for en agro-økologisk tolkning og diskussion af landbrugssystemernes og driftsformernes udvikling (Dalgaard et al. 2003). Fig. 3. Landbrugets tilførsel (t.v.) og fraførsel (t.h.) af kvælstof år , inddelt i 4 udviklingsfaser; I: Traditionel blandet husdyrbrug, II: Den grønne revolution, III: Grænser for vækst, og IV: Verdenshandel og postmodernisme. (Efter Dalgaard & Kyllingsbæk 2003, Dalgaard et al. in prep.). I den første fase (I: Indtil ca. 1950) ses det traditionelle, blandede husdyrbrug. Denne driftsform opretholdes uden den store import af handelsgødning og foder, men med en relativ høj eksport af husdyrprodukter. Landskabet præges her af grovfoderafgrøder, der såsom kløvergræs og lucerne for en stor del er kvælstoffikserende. Dermed opretholdes igennem hele perioden en relativ høj husdyrproduktion. Husdyrproduktionen domineres af drøvtyggere, som kan fordøje græs og andet grovfoder; og muliggør en relativ stor eksport af animalske produkter uden nogen betydelig import af handelsgødning og foder. 153

8 Kapitel 10 Driftsformer i de sidste 50 års danske landbrug I den næste fase (II: Ca ) indtræder mekaniseringen, og især planteproduktionen forøges gennem en forbrugsstigning mht. handelsgødning og sprøjtemidler. Denne Grønne revolution præger som tidligere diskuteret i høj grad landbrugets driftsformer og bevirker et stigende overskud af planteprodukter som eksporteres. Imidlertid stiger kvælstofoverskuddet med samme hast, hvilket giver startskuddet til den næste fase i udviklingen. Den tredje fase (III: ) blev for alvor indledt med et tv-avis-indslag om iltsvind og døde hummere i Kattegat, forårsaget af kvælstofudledning fra især landbruget. En bekymret miljøminister Christian Christensen proklamerede at fuglene er væk, og fiskene er væk, og nu måtte der gøres noget for at nedbringe kvælstofoverskuddet og forureningen. Det stod hermed klart, at grænsen for væksten i landbrugets forbrug af indsatsfaktorer, og dermed måske også i eksporten af landbrugsprodukter, var nået. Den fjerde og foreløbige sidste fase (IV: 1994-?) indledtes med kommissær McSharry s reform af EU s landbrugspolitik. Med denne reform blev en ny epoke indvarslet, hvor produktionen af landbrugsprodukter i højere grad foregår på verdensmarkedsbetingelser, og hvor støtte og regulering af landbrugserhvervet også sker ud fra andre kriterier end de produktionsmæssige. Disse kriterier kan især være knyttet til de ovenstående samfundsinteresser i miljøbeskyttelse, men også andre kriterier såsom landdistriktsudvikling kan indgå. I det hele taget tilpasses dagens driftsformer en samfundsudvikling hvor en række forskellige arealinteresser prioriteres. Disse interesser er forskellige fra egn til egn og er under konstant forandring, hvilket vil blive yderligere uddybet i det følgende afsnit. Regionale forskelle og kronologisk konstans? I dette afsnit søges belyst, hvorledes de store forandringer i landbrugets driftsforhold har påvirket de regionale forskelle og den kronologiske konstans i landbrugslandskabet. Figur 1 viste en betydelig reduktion af det dyrkede areal igennem de seneste 50 år. Imidlertid er det i store træk de samme områder, som havde en høj opdyrkningsprocent i både 1951 og 1999 (Fig. 4). En kortlægning af befolkningstætheden 1951 og 2000 (Fig. 5) viser ligeledes en betydelig konstans i den regionale fordeling. Tilmed har befolkningen i landdistrikterne holdt sig nogenlunde konstant i den analyserede halvtredsårs periode og det til trods for at Danmarks samlede befolkning steg med ca. 1 mio. indbyggere i samme tidsrum! En nærmere analyse af ændringen i befolkningen og det opdyrkede areal viser, at det ikke overraskende er omkring de større byer, at befolkningen er steget, mens befolkningen i landdistrikterne som sagt har været nogenlunde konstant. Dette betyder igen, at det primært er de områder, som omkring 1800 var agerbygder, som har været under forandring, idet disse områder generelt set er koncentreret omkring de større byer i Østdanmark. En analyse af de 3 gange 3 landskaber, som i forskningsrådsprojektet Agrar 2000 blev udvalgt som hhv. ager-, skov- og hedebygder (Dalgaard et al. in prep.), viser således også at befolkningen er steget i agerbygderne, mens befolkningen har været næsten konstant i hede- og skovbygdslandskaberne (Fig. 5). 154

9 Tommy Dalgaard Fig. 4. Den dyrkede andel af det totale areal i de danske sogne 1951 og 1999 (Efter Dalgaard et al. in prep., samt bearbejdede særudtræk fra Danmarks Statistik). Hvide områder er områder uden data. 155

10 Kapitel 10 Driftsformer i de sidste 50 års danske landbrug Fig. 5. Befolkningen i de danske sogne ifølge Danmarks Statistik 1951 og 2000 (excl. Bornholm). Hvide områder er områder uden data. Histogrammet (nederst) viser udviklingen i de 3 gange 3 på kortene markerede landskaber, som i forskningsrådsprojektet Agrar 2000 blev udvalgt som hhv. ager-, skov- og hedebygder (Dalgaard et al. in prep.). 156

11 Tommy Dalgaard Man kan sige, at i tiden frem mod 1950, tilstræbte man i Dalgas ånd at konvertere størst mulige arealer til agerbygd-lignende tilstande. I denne periode oplevede agerbygd-områderne derfor stabile tilstande, mens skov- og især hedebygden stod for fald. I de seneste halvt hundrede år er det derimod i de oprindelige agerbygd-områder, at de største arealanvendelsesmæssige ændringer er indtruffet. Dels er heltidslandbruget i tilbagegang i disse områder på bekostning af hobby og deltidsbrug; dels er den dyrkede andel af arealet faldet som funktion af byudvikling, vejanlæg mv.; og dels er det i disse bynære områder, at en stor del af de seneste halvtreds års skovrejsning har fundet sted (Fig. 6). Fig. 6. Andel areal med skove og plantager i de danske sogne 1951 (Danmarks Statistik) og 1998 (Miljøministeriets ArealinformationsSystem, excl. Bornholm). 157

12 Kapitel 10 Driftsformer i de sidste 50 års danske landbrug Landbrugslandskabet har således tilsyneladende været mest stabilt i de egne, der ligger fjernest fra de store bycentre. Men hvad så med de store strukturforandringer landbruget har gennemlevet i perioden? hvad har de betydet for arealanvendelsen og landbrugslandskabet i disse egne? Svaret er nok, at specialiseringen og koncentreringen i kompetenceklynger har bevirket, at kerneområderne med specielle karakteristika har differentieret sig yderligere, således at egnsforskellene på en række punkter er blevet mere markante. Som eksempel kan nævnes de områder, hvor der dyrkes kartofler (Fig. 7). I midten af nittenhundredetallet var kartoffel- Kartofler (% af landbrugsarealet) Fig. 7. Kartoffeldyrkningens andel af landbrugsarealet i de danske sogne 1951 (Danmarks Statistik) og i de danske kommuner (Dalgaard & Kristensen 2003). 158

13 Tommy Dalgaard dyrkning udbredt i det meste af Vestjylland, Himmerland og Vendsyssel, samt på Samsø og i Nordsjælland. I dag dyrkes der stadig ligeså store eller større arealandele med kartofler i kerneområderne omkring Karup i Vestjylland, Langholt i Vendsyssel, på Samsø og i de vestlige dele af Nordsjælland incl. på Lammefjorden; men i randområderne er kartoffeldyrkningen stort set blevet udfaset til fordel for andre afgrøder og driftsformer. Et andet eksempel er roedyrkningen, hvor der omkring 1950 over hele landet dyrkedes roer på mere end 10% af landbrugsarealet. I dag er dette kun tilfældet omkring roesukkerfabrikkerne på Fyn, Lolland/Falster og ved Kalundborg, hvor sukkerfabrikken nu ganske vist er lukket. I andre områder af landet er roerne afløst af andre afgrøder. Imidlertid er foderafgrøde-funktionen bibeholdt i de vestlige egne af landet. Her har kvægproduktionen har været stabil (Fig. 2), og roerne er afløst af andre foderafgrøder såsom majs, helsæd og kløvergræs. Derimod er foderafgrøde-funktionen helt bortfaldet i området omkring især København, hvor landbrugets driftssystemer har ændret sig radikalt i den betragtede 50 års periode. Det sidste eksempel på regionale forskelle og kronologisk konstans er en opgørelse af den gennemsnitlige markstørrelse i de danske kommuner (Fig. 8). Kortet viser tydelige regionale forskelle, hvor de største marker findes på de bedste jorde, og hvor der tidligere har været agerbygd og godssystemer. Modsat findes de mindste marker stadig på de dårligste sandjorde, også selvom nutidens driftsformer ikke skulle give argumenter herfor. Det tyder altså på, at denne regionale forskel for en stor del kan tilskrives tidligere tiders driftssystemer. Dvs. der har været en stor grad af stabilitet i de regionale forskelle mht. til markstørrelsen og dermed i landskabets mosaikstruktur. Det kunne være spændende at kigge nærmere på ændringsraterne i markstørrelserne som indikator for ændringer i landskabet. En sådan kortlægning ville nemlig kunne indikere, hvor stabil den kronologiske konstans faktisk er, samt hvor og hvorvidt disse observerede, regionale forskelle er under udviskning? Fig. 8. Den gennemsnitlige markstørrelse i de danske kommuner 2002 (Dalgaard & Kristensen 2003). 159

14 Kapitel 10 Driftsformer i de sidste 50 års danske landbrug Konklusion Samlet set har landbrugets driftsformer ændret sig radikalt gennem de seneste halvtreds år. Omkring 1950 var landet dækket af et forholdsvist homogent blandet brug, som producerede bacon og smør til eksport. I dag er de regionale forskelle øget, idet husdyrbrugene og især kvægbrugene er koncentreret i Jylland og på Fyn, mens de øvrige øer i højere grad præges af planteavlsbrug. De største forandringer er sket i de områder, som omkring 1800 var agerbygder. Disse er typisk placeret nær de større byer, hvor størstedelen af landbrugslandet efterhånden præges af deltidsog hobbybrugere, der ikke har landbrugsproduktionen som primær indtægtskilde. Disse nye landbrugere og samfundet som sådan har en række ønsker til landbruget og landbrugslandets funktion som rekreativ ressource, naturbevarer, miljøbeskytter og produktionssted for såvel billige bulk-varer som specielle kvalitetsprodukter. Disse forandringer stiller nye krav til landbrugslandskabets funktioner og dermed til indretningen af landbrugets driftsformer. Regional identitet, historisk dybde og tilpasning til naturressourcens bæredygtighed kan i samklang med en fortsat innovation af nye såvel food-, nonfood- og immaterielle produkter blive nøgleord i denne udvikling. Litteraturliste Dalgaard, T. & Kristensen, I.T Udbredelsen af udvalgte afgrøder i Dansk landbrug Notat vedrørende dyrkning af genetisk modificerede afgrøder. Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Dalgaard, T. & Kyllingsbæk, A Developments in the nitrogen surplus and the fossil energy use in Danish Agriculture during the 20 th century. I: Tiezzi, E., Brebbia, C.A.. & Usó, J.L (red.) Ecosystems and Sustainable Development IV, Volume 1, Advances in Ecological Sciences 18. Southampton, Dalgaard, T., Hutchings, N.J. & Porter, J Agroecology, scaling and interdisciplinarity. Agriculture Ecosystems and Environment 100, Dalgaard, T., Kyllingsbæk, A. & Stenak M (in prep.) Agroøkohistorien og det agrare landskab I: Odgaard, B. & Ryden Rømer, J. (red.) Danske landbrugslandskaber gennem to årtusinder (fra forskningsrådsprojektet Agrar 2000). Aarhus. Forfatteroplysning Tommy Dalgaard er agronom med en PhD-grad i agroøkologi. Han er senior-forsker og forskningsleder for forskergruppen for Geo-data og Regionale Analyser ved Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele. Desuden rettes en stor tak til GIS-medarbejdere Sonja Li Tind og Inge T. Kristensen, samt Senior-rådgiver Arne Kyllingsbæk (alle DJF) for deres bidrag til artiklens datamateriale. 160

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune 17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug

Læs mere

Jordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune

Jordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune For Hedensted Kommune 2013-2017 1 Hedensted Kommune Niels Espesvej 8 8722 Hedensted Tlf.: 7975 50 00 hedensted@hedensted.dk www.hedensted.dk Udarbejdet: Mette Højby Layout: Bente Hansen 2 Baggrunden I

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering & Pia Frederiksen (DMU) Bent Odgaard (AAU) Jørgen R. Rømer (Hasseris Gymnasium, Aalborg) Agrar 2000 projekt Det agrare

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Dansk landbrug, før nu og i fremtiden

Dansk landbrug, før nu og i fremtiden Dansk landbrug, før nu og i fremtiden Dansk landbrugs betydning for samfundsudviklingen og miljøet fra midten af sidste århundrede, nu og i fremtiden Fag: Biologi C og Geografi C Strukturudvikling med

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

(Foto: Lars Andersen, foråret 2004). At kommunen tager bestik af EU s kommende landbrugsstrukturpolitikker

(Foto: Lars Andersen, foråret 2004). At kommunen tager bestik af EU s kommende landbrugsstrukturpolitikker 6 Landbrug Hovedstruktur Målsætninger Byrådet ønsker, at Nørld Kommune også på længere sigt kan opretholde gode betingelser for landbrugserhvervet. Med de redskaber, der er til rådighed for en kommune,

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier \LoCaRe, landskab og kulturarv biomasse og solfangere.docx Marts 2011 LoCaRe I forbindelse med et EU-projekt med titlen: Local commitment for low carbon planning and empowerment in small communities, LoCaRe

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere