Pattedyr i det åbne land
|
|
- Marie Bente Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsområder Pattedyr i det åbne land Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!
2 Indhold Haren Indledning...2 Haren...3 Odderen...6 Musene...9 Mosegrisen og muldvarpen...13 Rådyret...16 Tag ud og oplev!...19 Videre læsning...19 Fire spændende hæfter om vores pattedyr Hvilke pattedyr lever i det åbne land? Hvor kan man opleve en odder? Hvorfor stamper haren? Hvor mange unger får en markmus? Hvordan kan man kende forskel på muldvarpens og mosegrisens muldskud? Der er masser af spørgsmål til naturens underfundigheder, når du tager på naturoplevelser i det åbne land. Danmarks Naturfredningsforening har i små overskuelige hæfter samlet nogle af svarene. Her kan du også læse mere om dyrenes liv og om, hvor du kan opleve dem. Udover hæftet om Pattedyr i det åbne land findes Pattedyr i havet, Pattedyr i skoven og Pattedyr i byen. Hæfterne kan ses og downloades på Vi ønsker dig en god og oplevelsesrig tur i naturen. Indledning Denne folder fortæller om nogle af de pattedyr, der lever i det åbne land. Pattedyr er ofte svære at få øje på, men i det åbne land kan man være heldig. For eksempel er der en god chance for at se rådyr og hare, der søger føde på markerne. På lang afstand kan man ofte iagttage dyrene længe, før de flygter. Mindre pattedyr som mus og muldvarp ser man normalt sjældent. Man får måske et flygtigt glimt eller finder spor efter dem. Denne folder beskriver pattedyrenes adfærd og nogle af de spor, som man kan finde efter dyrene. Måske kan folderen give hele familien nogle spændende oplevelser i det åbne danske landskab. Harekillingerne sidder helt stille i løbet af dagen, godt kamufleret af deres farver. Med et enkelt eller få hop flytter haren sig fra sted til sted og nipper af planterne. Mens den tygger, lytter den med rejste ører, løfter jævnligt hovedet og ser sig omkring. Haren finder føde på dyrkede marker, skovstier og i lysninger, hvor der vokser masser af græsser og urter. Den lever over hele landet. Kampen om hunnerne Sidst på vinteren parrer harerne sig ofte ser man en hun med mange bejlere efter sig. Hannerne bider og napper hinanden i kampen om at parre sig med hunnen. Det kan udvikle sig til regulære boksekampe, hvor hannerne rejser sig op på bagbenene og slår efter hinanden med forpoterne, så uldtotter fra pelsen ryger omkring. Om foråret kan man nogle gange finde uldtotterne på markerne. Føde: græsser, urter, mark- afgrøder, frugter og bark. Drægtig: dage. Ungerne fødes: februar-sept. Kuld: 1-4 killinger/kuld. Antal kuld pr. år: 3-4 kuld. Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land
3 Haren Haren Harehun omgivet af bejlere. Hannerne kæmper om at blive den foretrukne. Sanserne Haren har store øjne, der sidder på siden af hovedet. Den kan se næsten hele horisonten rundt, uden at dreje hovedet. Derfor kan haren let holde øje med, om der er fjender i nærheden. Dyret bruger også ørerne flittigt. En hare, der sidder og æder, bevæger hele tiden ørerne, og den reagerer straks, hvis der sker en lydændring i omgivelserne. Nogle gange rejser den sig helt op på bagbenene for at se, om der er fare på færde. Beredskab mod fjender En hare, der bliver urolig, stamper med bagbenet i jorden som advarsel. Når haren flygter fra en fjende, er den forbavsende hurtig. Den flygter i lange spring på sine bagben og kan holde en fart på omkring 50 km i timen over en mindre strækning. Mens haren løber, ændrer den ofte løberetning for at forsøge at ryste fjenden af sig. Den kan dreje 90 grader i et spring, uden at nedsætte hastigheden. Hvis haren såres eller fanges af et rovdyr, udstøder den angstskriget, der lyder som voldsom gråd fra et spædbarn. Med skriget prøver haren at forvirre eller forskrække fjenden, så den slipper sit tag, og haren får en mulighed for at slippe bort. Spor efter haren Man kan finde mange spor i landskabet efter haren. Specielt i sneen er det let at identificere harens karakteristiske fodspor. I fodsporet er de to forreste aftryk ved siden af hinanden sat af bagfødderne, mens de to bageste aftryk efter hinanden er sat af forfødderne. På marken kan man desuden støde på haresæder, der er små fordybninger i jorden, hvor haren sidder og trykker sig om dagen. Dyret kan også opsøge et mere skjult hvilested i græs og under buske. Det er meget svært at få øje på en hare, der ligger i sit sæde. Dyret kan blive liggende og trykke sig ned, indtil man næsten er ved at træde på det. Når haren vil hen til sædet, bevæger den sig ofte i sløjfer, så den løber tilbage i sit eget spor og springer ud til siden. På den måde prøver den at gøre rovdyr forvirrede, så de har sværere ved at lugte sig frem til sædet. Harespor i sneen. Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land
4 Odderen Odderen Odderne er kendt for at være legesyge. Føde: fisk (f.eks. karpefisk, hundestejler, laksefisk, aborrer, gedder, ferskvandskvabber, ål), frøer, fugle. Drægtig: ca. 2 mdr. Ungerne fødes: hele året, men flest fødsler om foråret. Kuld: 2-3 unger/kuld. Antal kuld pr. år: 1 kuld hvert 1-2 år. ofte omkring et minut under vandet. Men den kan holde vejret i op til 6 minutter. Odderen finder byttedyrene ved hjælp af synet og sine stride knurhår, der kan opfange selv de mindste bevægelser i vandet. Hulen og ungerne Når odderen hviler sig og yngler, bruger den huler, som den graver i jorden eller naturlige huler f.eks. under trærødder. Hunnen føder ungerne i en hule foret med græs, tagrør, kviste og andet plantemateriale. Efter fødslen bliver hunnen mere sky og tilbringer det meste af tiden sammen med ungerne i hulen. Ungerne kommer først ud af hulen, når de er 2-3 måneder gamle. Et par måneder senere tager de med på de første jagtture og bliver hurtigt dygtige til at fange fisk. Odderen er sky og nataktiv, så det er sjældent, at man har mulighed for at se den. Odderne er kendte for at lege. Et af deres spor er de brede, lange furer i sneen, som dukker op, når dyrene rutscher ned ad sneskråninger på bugen. Odderne bruger nemlig skråningerne som rutschebaner! Odderens levested Odderen lever ofte ved uforstyrrede vandløb, næringsrige søer eller i fjorde. På odderens levesteder er der gerne tæt beplantning langs bredderne som f.eks. rørskove, og kratbevoksninger. Planterne giver odderen skjul og beskyttelse. Tilpasset vand Odderen er strømlinet og har en vandskyende pels. Den er skabt til at bevæge sig hurtigt frem i vandet. Når den svømmer, bruger den sine korte ben med svømmehud mellem tæerne. På land bevæger den sig derimod på en underlig, lidt pukkelrygget måde. Odderens føde består mest af fisk, men den går ikke efter bestemte arter. Den jager de arter, der er lettest at fange, og de er ofte cm lange. De ål, som odderen æder, er dog op til 25 cm lange. Odderen æder de lidt større byttedyr på land, og er man heldig, kan man finde rester efter odderens måltid oppe på åens bred. Når odderen jager fisk, dykker den Når odderen svømmer, er næse, øjne og ører over vandet. Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land
5 Odderen Musene Odder i fuld gang med at æde en fisk. Nedtur og optur for odderen! Odderen har været tæt på at blive udryddet i Danmark og i det meste af det øvrige Europa. I Danmark var den største trussel især, at dens foretrukne levesteder blev ændret og ødelagt, ligesom mange dyr druknede i ruser eller blev kørt over. I mange år arbejdede man meget målrettet på at forbedre odderens vilkår, og det har givet pote! Efter mange års fald i antallet af oddere, begyndte der fra midten af Den danske odderbestand har det godt erne atter at komme flere oddere i landet. I dag er odderen vidt udbredt i Nord-, Midt- og Vestjylland og i den vestlige del af Sønderjylland. Desuden lever den muligvis i et område i det nordvestlige Sjælland. Skovmus. I Danmark findes der mange arter af mus. Men når man færdes i naturen, ser man sikkert ikke meget til dem. Man hører måske højst lidt puslen i græsset. Musene gemmer sig godt, for de er bytte for en lang række rovdyr og rovfugle. I det åbne land lever musene hovedsagelig i de småbiotoper, der findes mellem markerne, som f.eks. hegn og fugtige lavninger. Skovmusen Skovmusen er en af musene, der lever i det åbne land. På trods af sit navn lever skovmusen sjældent i skoven, men derimod ofte ude på markerne. Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land
6 Musene Musene Føde: Skovmus: frø, grønne plantedele, regnorme, insekter, snegle. Markmus: græsser, urter, bark. Dværgmus: frø, planter, insekter. Drægtige: Skovmus: dage. Markmus: ca. 21 dage. Dværgmus: 21 dage. Ungerne fødes: Skovmus: april-oktober. Markmus: marts-september. Dværgmus: maj-oktober. Kuld: Skovmus: 5-6 unger/kuld. Markmus: 4-5 unger/kuld. Dværgmus: 3-7 unger/kuld. Antal kuld pr. år: Skovmus: 2-3 kuld. Markmus: 4-5 kuld. Dværgmus: 3 kuld. Skovmusen æder mest agern, bog, hasselnødder, kastanjer og frø fra nåletræer, urter og græsser. Men den æder også gerne friske stængler og nye skud fra planter. Ca. 10% af føden består af dyrisk føde som f.eks. regnorme, edderkopper, insekter og snegle. Skovmusen graver lange gange under jorden. Gangene ligger som regel i jordoverfladen ned til en dybde af 50 cm, men kan dog nå helt ned i 150 cm s dybde. Gangene fører hen til et opholdsrum, et forrådskammer med store mængder korn, agern eller bog og et redekammer, der er foret med græs og strå. Hvis skovmusen bliver forfulgt af en fjende, kan den ofre sin hale for at slippe væk. Den taber let sin halehud, der glider af som en handske, hvis en ræv f.eks. sætter en pote på den. Markmusen Markmusen lever på steder, hvor urter og græsser vokser højt og tæt, så de helt dækker jorden. I ly af vegetationen æder den græsser og urter. Markmus gnaver også bark af unge træer for at komme ind til vækstlaget, som er meget rigt på næring. Ofte gnaver musen hele vejen rundt om stammen, og hvis den gør det, dør træet. Derfor er markmusen et frygtet skadedyr i skove og frugtplantager. På markmusens levesteder kan man se dens stier på jordoverfladen, hvis man bøjer urter og græs til side. Markmusen graver også gange lige under jordoverfladen. Nogle af gangene fører ned til reder, der bygges af sammenfiltret græs. Her føder hunnen sine unger. Når ungerne er 4-6 uger gamle, kan de allerede selv Markmusen. få unger. De fleste unger bliver dog ædt. Markmusen er et af de vigtigste byttedyr for mange rovdyr. Tårnfalke, musvåger, ugler og ræve æder masser af markmus. Markmus gnaver undertiden bark om vinteren. Dværgmusen Dværgmusen er den mindste gnaver i Danmark. Den har en kropslængde på 5,5-7,5 cm og vejer kun 5-11 gram. Dværgmusen lever især i områder med høj vegetation af urter eller 10 Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land 11
7 Musene Mosegrisen og muldvarpen Mosegrisen og muldvarpen er to vidt forskellige slags pattedyr. De har dog én ting til fælles: de laver muldskud, der kan ses på marker og i fugtige enge. Mosegrisen er en gnaver, der er nært beslægtet med markmusen. Mosegrisen lever af grønne plantedele. Muldvarpen hører derimod til insektæderne og er tættest beslægtet med pindsvin og spidsmus. Muldvarpen æder regnorme og insekter. Muldskuddene Der kommer muldskud, når dyrene graver gange og skubber den overflødige jord op mod jordoverfladen. Muldvarpens og mosegrisens muldskud ligner hinanden men du kan godt kende forskel. Mosegrisen laver nemlig 6-8 cm store huller, der Dværgmusen bygger sin rede i højt græs. Danmarks mindste gnaver, dværgmusen, er god til at klatre. græs og med spredte buske og unge træer. Du kan ofte finde den i levende hegn, lysninger og nyplantninger i skove, på bredder af søer og åer samt i enge. Den lever også i kornmarker. Dværgmusen æder mest frø, grønne plantedele, frugter, nye skud, svampe og rødder. Den æder også en del insekter. Dværgmusen er uhyre smidig og god til at klatre. Den snor halen rundt om stængler, strå og kviste og bruger den som støtte og livline, når den kravler omkring. Om sommeren bygger dværgmusen sin rede 0,5-1,5 m over jorden imellem græs og kornstrå. Reden er ca. 10 cm i diameter og kuglerund med et hul i siden. Indvendig er den ofte foret med frøuld. Når planterne visner væk om vinteren, færdes dværgmusen mest på jorden og nede i underjordiske gangsystemer, som andre mus har gravet. En muldvarp i sin underjordiske gang. 12 Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land 13
8 Mosegrisen og muldvarpen Mosegrisen og muldvarpen Føde: Mosegris: planter. Muldvarp: regnorme, insekter, tusindben, snegle. Langs bredden kan man være heldig at se en mosegris, der søger efter planteføde. Drægtige: Mosegris: 3 uger. Muldvarp: ca. 4 uger. Ungerne fødes: Mosegris: marts-november. Muldvarpen har ingen åbne huller ned til gangene og dens skud er større end mosegrisens. går fra jordoverfladen ned til gangsystemerne. Prøv at lede efter hullerne i nærheden af muldskuddet. Mosegrisen bruger hullerne til at komme op på jorden for at æde planter. Hvis muldvarpen har et udgangshul, ligger det altid inde midt i muldskuddet. Muldvarpen Muldvarpen er på mange måder tilpasset et liv under jorden. Den har ganske små øjne, der blot er 1 mm lange. De er helt skjult i pelsen og kan kun skelne mellem lys og mørke. Muldvarpens forben er meget kraftige, og de minder om en blanding af en skovl og en greb. Muldvarpen bruger forbenene, når den graver sine mange gange under jorden. Muldvarpens jagtgange ligger Muldvarp: maj-juni. Kuld: Mosegris: 4-8 unger/kuld. Muldvarp: ca. 4 unger/kuld. Antal kuld pr. år: Mosegris: op til 7 kuld. Muldvarp: 1 kuld. ofte i cm s dybde, men kan nå en dybde på 1 meter. I skoven er muldvarpen kendt som et nyttedyr. Når muldvarpen graver sine gange i skovbunden, blander den nemlig jordlagene og ilter jorden. Det er positivt for træernes vækst. Muldvarpens yndlingsføde er regnorme, som den fanger under jorden. Hvis den fanger flere regnorme, end den kan æde, bider den bare hovederne af dem og gemmer dem i et forrådskammer. Man har fundet 1200 orme i en muldvarps forrådskammer. Mosegrisen En mosegris kan grundlæggende leve på tre forskellige måder. De fleste mosegrise lever hele deres liv ved bredden af vandløb, søer og damme og har et gangsystem, der fører ud til vandet det er den klassiske levevis. Andre lever hele livet ligesom muldvarpen i gange under jorden på græsmarker uden adgang til frit vand. Endelig er der mosegrise, der skifter mellem de to livsformer. I alle tilfælde graver mosegrisen et system af gange. Du kan være heldig at se en mosegris, hvis du går forsigtigt langs bredden af et vandløb. Ofte er det eneste, du oplever dog det plump, der lyder, når dyret springer ned i vandet og forsvinder. I gadekær og smådamme kan man nogle gange se svømmespor i Mosegrisens muldskud er omgivet af 6-8 cm. store huller. andemaden, dér hvor mosegrisen har fragtet plantemateriale hen til en ædeplads. Mosegrisen er et meget vigtigt byttedyr for bl.a. hejrer, rovfugle og rovdyr. Ræven er en effektiv mosegrisejæger. Den sporer mosegrisen under jorden og graver f.eks. reder med unger ud. Men ræven bliver overgået af lækatten, der er et lille mårdyr. Lækatten er nemlig specialist i mosegrise og kan forfølge dem i deres egne gange. 14 Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land 15
9 Rådyret Rådyret Rådyret er den mindste hjorteart i Danmark. Den er vidt udbredt og foretrækker områder, hvor der er rig afveksling mellem skov og dyrket jord. Man ser ofte rådyret, når det står ude på marken for at æde. Især om vinteren, når afgrøderne er lave, er der en god chance for at se det. Hvis det bliver bange, flygter det hurtigt ind i tæt bevoksning. Føde: græsser, urter, frugter, løv, svampe, olden, markafgrøder, bark, knopper, skud og kviste af nåle- og løvtræer samt dværgbuske (lyng, blåbær, tyttebær). Drægtig: 5 mdr. Ungerne fødes: maj-juni. Kuld: 1-2 unger/kuld. Antal kuld pr. år: 1 kuld. Fra november/december kan man være heldig at finde gevirer fra rådyr. Rådyr søger føde på mark i december. Som hos alle danske hjortearter er det kun hannerne, der bærer gevir. Rådyret afstøder sit gevir hvert år i november/december, og så begynder et nyt gevir at vokse frem. Med lidt held kan du finde det gamle gevir på jorden. I løbet af vinteren går rådyrene fredeligt sammen i grupper, men det ændrer sig om foråret, hvor hannerne begynder at blive territoriale. I april/maj er hannernes gevir udvokset, og det er stadig omgivet af et tyndt lag hud og bindevæv, der kaldes bast. Basten har givet geviret næring under væksten. Geviret skal være spidst og farligt, så hannerne fejer basten af ved at gnide geviret op ad buske og træer. Man kan tydeligt se det på træernes bark, der bliver flosset og hænger i trævler. Så er geviret kampklart, og hannerne kan forsvare deres territorium. Den han, der sikrer sig retten til et territorium, skaffer sig samtidigt fri adgang til at parre sig med de hunner, der færdes inden for området. Geviret virker derfor som et våben, der sikrer, at de stærkeste hanner får overført deres gener til næste generation. Parringen Hannen forsvarer sit territorium hele sommeren. Han bliver bl.a. ved med at feje geviret mod træerne samtidigt med, at han duftmarkerer fra nogle kirtler, der sidder på hovedet. 16 Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land 17
10 Rådyret Tag ud og oplev! Rådyrene parrer sig i august. I det åbne landskab er der gode muligheder for at se pattedyr eller spor efter dem. Dér, hvor landet er afvekslende og dynamisk, hvor marker veksler med enge, våde områder og hegn, er der størst chance for at se dyrene. På de årstider, hvor afgrøderne er lave, kan du også lettere få øje på de arter, der er ude for at finde føde på markerne. De fleste har set rådyret eller er blevet overrasket over en hare i fuld spring! Men hvad er forskellen på en muldvarp og en mosegris?...og hvor kan man lede efter dværgmusens kuglerunde rede? Tag denne folder med næste gang du skal en tur på landet. Lad folderen inspirere dig til at holde sanserne åbne, når I færdes i det danske landskab. Rådyrlammene er stærkt knyttet til moderen det første år efter fødslen. På denne måde afmærker han sit territorium med tegn og duft. Først i august måned begynder han at parre sig med hunnerne. I starten af parringen forfølger han den udvalgte hun i cirkler eller ottetaller. Efterhånden bliver afstanden mindre, og nogle gange kan man se dyrene løbe omkring et træ eller en busk. Efter befrugtningen går fosterets udvikling i stå. Udviklingen fortsætter først igen i starten af januar, og lammene bliver født i maj eller juni. Til den tid er der rigeligt med føde til hunnen, så lammet kan få tilstrækkeligt med mælk. Den forlængede fosterudvikling er derfor en fin tilpasning til årstidernes kår. Lammet bliver født mellem høje urter og græsser, så det ligger godt skjult. Den første uge ligger det meget af tiden helt stille i vegetationen og trykker sig ned, hvis der er fare. Først når lammet er 2 ½ -3 mdr. gammelt, går det konstant sammen med moderen og følger hendes aktivitetsmønster. Lammet æder, når moderen æder og tygger drøv samtidig med hende. Når moderen det efterfølgende forår føder det nye lam, forlader det 1-årige lam moderens område. Ofte slår det sig ned blot et par kilometer fra fødestedet. Videre læsning Bang, P. og Dahlstrøm, P Dyrespor. Gads Forlag. Jensen, B Nordens Pattedyr. Gads Forlag. Jeppesen, Johnny Lund Rådyret. Natur og Museum. 29.årgang, nr. 4, Naturhistorisk Museum, Århus. Madsen, Aksel Bo Odderen. Natur og Museum. 28. årgang, nr. 1, Naturhistorisk Museum, Århus. Muus, B. (red.) Danmarks Pattedyr, bind 1 og 2. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Kbh. Secher Jensen, Thomas Mus, rotter og spidsmus. Natur og Museum. 32. årgang nr. 3, september Naturhistorisk Museum, Århus. Baagøe, H. og Secher Jensen, T (Red). Pattedyratlas. 18 Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land 19
11 Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at sikre naturoplevelser for alle og for at få mere natur i Danmark. Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening støttet med midler fra Friluftsrådet. Forfatter: Ina Fischer Andersen Illustrationer: Claus Rye Schierbeck Redaktion: Bo Håkansson Foto: Scanpix/Biofoto Støt Danmarks Naturfredningsforening. Meld dig ind på tlf eller Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!
Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereMusene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus
Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereDyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen
Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Muldvarpen 1 Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs meredyr i skoven - se på pattedyr
o te t dyr i skoven - se på pattedyr Brud Dværgspidsmus Dværgmus Dådyr Egern Flagermus Grævling Halsbåndsmus Hare Husmår Ilder Krondyr Lækat Markmus Muldvarp Pindsvin Ræv Rødmus Rådyr Skovmus Spidsmus
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereArbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!
Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig
Læs mereArbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!
Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12
Læs mere- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl
- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.
Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereEMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereDen nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2
Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereBLADSKÆRERMYRER INSEKT
BLADSKÆRERMYRER Bladskærermyren lever i store kolonier på cirka 10 millioner myrer næsten dobbelt så mange, som der er mennesker i Danmark. Deres hule kan være helt op til 6 meter dyb, så dyb at en giraf
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereVilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:
Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie
Læs mereEdderkopper prik-til-prik
Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De
Læs mereSide 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.
Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereAQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE ODDER AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske odder Odderens udseende I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet. En han-odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereSanseviften.
Sanseviften www.naturensdag.dk www.naturensdag.dk Sanseviften www.gronnespirer.dk Grønne Spirer Udgivet i 2019 af Friluftsrådet Fotos: Naturhistorisk Museum Århus, Pexels og Colourbox Redaktion: Ida Kryger
Læs merestiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset
Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereGrænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin
Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,
Læs mereTillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereæder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber
IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre
Læs mereBESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg
BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Vinter Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når vinteren rigtig får fat er der en lang række fugle, som trækker syd på. Samtidig får vi besøg af en masse fugle nordfra, som
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereSvar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.
Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og
Læs mereDyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)
Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs merePå sporet af de danske rovdyr
På sporet af de danske rovdyr Tekst: Verner Frandsen Foto: Verner Frandsen, Max Steinar m.fl. Grafisk design: Birgit Nordby Tryk: Stibo Complete Januar 2019. Alle rettigheder forbeholdes. SVANEMÆRKET Tryksag
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereDyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)
Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk
Læs mereSocialisering af kattekillinger
Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for
Læs mereIntro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.
Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet
Læs mere100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ
Find ud af præcis, hvad din kat tænker med denne letlæselige opslagsbog Beskriver de 100 mest almindelige adfærdsformer hos katte Hjælper dig til at forstå, hvordan din kat reagerer på dig og dine signaler
Læs mereAKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor
Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereHvis hunden er frygtsom over for fremmede
Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.
Læs mereAktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik
Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende
Læs mereSmutter: Logikløbere. Formål. Forudsætninger for spejderne. Forudsætninger for lederne. Om trinene. Trin 1. Trin 2. Trin 3. Udfordring.
Smutter: Logikløbere Formål Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det skal grønsmutterne finde ud af. De skal nemlig på et løb med udgangspunkt i grønsmutternes motto: Vi vil stå sammen, vi vil
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereEN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?
Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1
Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereMus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus
Mus i formidlingen i Guldager Naturskole Ægte Mus Halsbåndmus (Sylvaemus flavicollis) er et af de medlemmer af de ægte mus, som ofte kikker indenfor. Fra november og frem kan man risikere at få besøg af
Læs mereRåen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!
Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes
Læs mereHjortevildtjagtens 10 bud:
Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereLAD DYREUNGERNE VÆRE
LAD DYREUNGERNE VÆRE Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation.
Læs mere