Pattedyr i det åbne land

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pattedyr i det åbne land"

Transkript

1 Arbejdsområder Pattedyr i det åbne land Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

2 Indhold Haren Indledning...2 Haren...3 Odderen...6 Musene...9 Mosegrisen og muldvarpen...13 Rådyret...16 Tag ud og oplev!...19 Videre læsning...19 Fire spændende hæfter om vores pattedyr Hvilke pattedyr lever i det åbne land? Hvor kan man opleve en odder? Hvorfor stamper haren? Hvor mange unger får en markmus? Hvordan kan man kende forskel på muldvarpens og mosegrisens muldskud? Der er masser af spørgsmål til naturens underfundigheder, når du tager på naturoplevelser i det åbne land. Danmarks Naturfredningsforening har i små overskuelige hæfter samlet nogle af svarene. Her kan du også læse mere om dyrenes liv og om, hvor du kan opleve dem. Udover hæftet om Pattedyr i det åbne land findes Pattedyr i havet, Pattedyr i skoven og Pattedyr i byen. Hæfterne kan ses og downloades på Vi ønsker dig en god og oplevelsesrig tur i naturen. Indledning Denne folder fortæller om nogle af de pattedyr, der lever i det åbne land. Pattedyr er ofte svære at få øje på, men i det åbne land kan man være heldig. For eksempel er der en god chance for at se rådyr og hare, der søger føde på markerne. På lang afstand kan man ofte iagttage dyrene længe, før de flygter. Mindre pattedyr som mus og muldvarp ser man normalt sjældent. Man får måske et flygtigt glimt eller finder spor efter dem. Denne folder beskriver pattedyrenes adfærd og nogle af de spor, som man kan finde efter dyrene. Måske kan folderen give hele familien nogle spændende oplevelser i det åbne danske landskab. Harekillingerne sidder helt stille i løbet af dagen, godt kamufleret af deres farver. Med et enkelt eller få hop flytter haren sig fra sted til sted og nipper af planterne. Mens den tygger, lytter den med rejste ører, løfter jævnligt hovedet og ser sig omkring. Haren finder føde på dyrkede marker, skovstier og i lysninger, hvor der vokser masser af græsser og urter. Den lever over hele landet. Kampen om hunnerne Sidst på vinteren parrer harerne sig ofte ser man en hun med mange bejlere efter sig. Hannerne bider og napper hinanden i kampen om at parre sig med hunnen. Det kan udvikle sig til regulære boksekampe, hvor hannerne rejser sig op på bagbenene og slår efter hinanden med forpoterne, så uldtotter fra pelsen ryger omkring. Om foråret kan man nogle gange finde uldtotterne på markerne. Føde: græsser, urter, mark- afgrøder, frugter og bark. Drægtig: dage. Ungerne fødes: februar-sept. Kuld: 1-4 killinger/kuld. Antal kuld pr. år: 3-4 kuld. Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land

3 Haren Haren Harehun omgivet af bejlere. Hannerne kæmper om at blive den foretrukne. Sanserne Haren har store øjne, der sidder på siden af hovedet. Den kan se næsten hele horisonten rundt, uden at dreje hovedet. Derfor kan haren let holde øje med, om der er fjender i nærheden. Dyret bruger også ørerne flittigt. En hare, der sidder og æder, bevæger hele tiden ørerne, og den reagerer straks, hvis der sker en lydændring i omgivelserne. Nogle gange rejser den sig helt op på bagbenene for at se, om der er fare på færde. Beredskab mod fjender En hare, der bliver urolig, stamper med bagbenet i jorden som advarsel. Når haren flygter fra en fjende, er den forbavsende hurtig. Den flygter i lange spring på sine bagben og kan holde en fart på omkring 50 km i timen over en mindre strækning. Mens haren løber, ændrer den ofte løberetning for at forsøge at ryste fjenden af sig. Den kan dreje 90 grader i et spring, uden at nedsætte hastigheden. Hvis haren såres eller fanges af et rovdyr, udstøder den angstskriget, der lyder som voldsom gråd fra et spædbarn. Med skriget prøver haren at forvirre eller forskrække fjenden, så den slipper sit tag, og haren får en mulighed for at slippe bort. Spor efter haren Man kan finde mange spor i landskabet efter haren. Specielt i sneen er det let at identificere harens karakteristiske fodspor. I fodsporet er de to forreste aftryk ved siden af hinanden sat af bagfødderne, mens de to bageste aftryk efter hinanden er sat af forfødderne. På marken kan man desuden støde på haresæder, der er små fordybninger i jorden, hvor haren sidder og trykker sig om dagen. Dyret kan også opsøge et mere skjult hvilested i græs og under buske. Det er meget svært at få øje på en hare, der ligger i sit sæde. Dyret kan blive liggende og trykke sig ned, indtil man næsten er ved at træde på det. Når haren vil hen til sædet, bevæger den sig ofte i sløjfer, så den løber tilbage i sit eget spor og springer ud til siden. På den måde prøver den at gøre rovdyr forvirrede, så de har sværere ved at lugte sig frem til sædet. Harespor i sneen. Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land

4 Odderen Odderen Odderne er kendt for at være legesyge. Føde: fisk (f.eks. karpefisk, hundestejler, laksefisk, aborrer, gedder, ferskvandskvabber, ål), frøer, fugle. Drægtig: ca. 2 mdr. Ungerne fødes: hele året, men flest fødsler om foråret. Kuld: 2-3 unger/kuld. Antal kuld pr. år: 1 kuld hvert 1-2 år. ofte omkring et minut under vandet. Men den kan holde vejret i op til 6 minutter. Odderen finder byttedyrene ved hjælp af synet og sine stride knurhår, der kan opfange selv de mindste bevægelser i vandet. Hulen og ungerne Når odderen hviler sig og yngler, bruger den huler, som den graver i jorden eller naturlige huler f.eks. under trærødder. Hunnen føder ungerne i en hule foret med græs, tagrør, kviste og andet plantemateriale. Efter fødslen bliver hunnen mere sky og tilbringer det meste af tiden sammen med ungerne i hulen. Ungerne kommer først ud af hulen, når de er 2-3 måneder gamle. Et par måneder senere tager de med på de første jagtture og bliver hurtigt dygtige til at fange fisk. Odderen er sky og nataktiv, så det er sjældent, at man har mulighed for at se den. Odderne er kendte for at lege. Et af deres spor er de brede, lange furer i sneen, som dukker op, når dyrene rutscher ned ad sneskråninger på bugen. Odderne bruger nemlig skråningerne som rutschebaner! Odderens levested Odderen lever ofte ved uforstyrrede vandløb, næringsrige søer eller i fjorde. På odderens levesteder er der gerne tæt beplantning langs bredderne som f.eks. rørskove, og kratbevoksninger. Planterne giver odderen skjul og beskyttelse. Tilpasset vand Odderen er strømlinet og har en vandskyende pels. Den er skabt til at bevæge sig hurtigt frem i vandet. Når den svømmer, bruger den sine korte ben med svømmehud mellem tæerne. På land bevæger den sig derimod på en underlig, lidt pukkelrygget måde. Odderens føde består mest af fisk, men den går ikke efter bestemte arter. Den jager de arter, der er lettest at fange, og de er ofte cm lange. De ål, som odderen æder, er dog op til 25 cm lange. Odderen æder de lidt større byttedyr på land, og er man heldig, kan man finde rester efter odderens måltid oppe på åens bred. Når odderen jager fisk, dykker den Når odderen svømmer, er næse, øjne og ører over vandet. Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land

5 Odderen Musene Odder i fuld gang med at æde en fisk. Nedtur og optur for odderen! Odderen har været tæt på at blive udryddet i Danmark og i det meste af det øvrige Europa. I Danmark var den største trussel især, at dens foretrukne levesteder blev ændret og ødelagt, ligesom mange dyr druknede i ruser eller blev kørt over. I mange år arbejdede man meget målrettet på at forbedre odderens vilkår, og det har givet pote! Efter mange års fald i antallet af oddere, begyndte der fra midten af Den danske odderbestand har det godt erne atter at komme flere oddere i landet. I dag er odderen vidt udbredt i Nord-, Midt- og Vestjylland og i den vestlige del af Sønderjylland. Desuden lever den muligvis i et område i det nordvestlige Sjælland. Skovmus. I Danmark findes der mange arter af mus. Men når man færdes i naturen, ser man sikkert ikke meget til dem. Man hører måske højst lidt puslen i græsset. Musene gemmer sig godt, for de er bytte for en lang række rovdyr og rovfugle. I det åbne land lever musene hovedsagelig i de småbiotoper, der findes mellem markerne, som f.eks. hegn og fugtige lavninger. Skovmusen Skovmusen er en af musene, der lever i det åbne land. På trods af sit navn lever skovmusen sjældent i skoven, men derimod ofte ude på markerne. Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land

6 Musene Musene Føde: Skovmus: frø, grønne plantedele, regnorme, insekter, snegle. Markmus: græsser, urter, bark. Dværgmus: frø, planter, insekter. Drægtige: Skovmus: dage. Markmus: ca. 21 dage. Dværgmus: 21 dage. Ungerne fødes: Skovmus: april-oktober. Markmus: marts-september. Dværgmus: maj-oktober. Kuld: Skovmus: 5-6 unger/kuld. Markmus: 4-5 unger/kuld. Dværgmus: 3-7 unger/kuld. Antal kuld pr. år: Skovmus: 2-3 kuld. Markmus: 4-5 kuld. Dværgmus: 3 kuld. Skovmusen æder mest agern, bog, hasselnødder, kastanjer og frø fra nåletræer, urter og græsser. Men den æder også gerne friske stængler og nye skud fra planter. Ca. 10% af føden består af dyrisk føde som f.eks. regnorme, edderkopper, insekter og snegle. Skovmusen graver lange gange under jorden. Gangene ligger som regel i jordoverfladen ned til en dybde af 50 cm, men kan dog nå helt ned i 150 cm s dybde. Gangene fører hen til et opholdsrum, et forrådskammer med store mængder korn, agern eller bog og et redekammer, der er foret med græs og strå. Hvis skovmusen bliver forfulgt af en fjende, kan den ofre sin hale for at slippe væk. Den taber let sin halehud, der glider af som en handske, hvis en ræv f.eks. sætter en pote på den. Markmusen Markmusen lever på steder, hvor urter og græsser vokser højt og tæt, så de helt dækker jorden. I ly af vegetationen æder den græsser og urter. Markmus gnaver også bark af unge træer for at komme ind til vækstlaget, som er meget rigt på næring. Ofte gnaver musen hele vejen rundt om stammen, og hvis den gør det, dør træet. Derfor er markmusen et frygtet skadedyr i skove og frugtplantager. På markmusens levesteder kan man se dens stier på jordoverfladen, hvis man bøjer urter og græs til side. Markmusen graver også gange lige under jordoverfladen. Nogle af gangene fører ned til reder, der bygges af sammenfiltret græs. Her føder hunnen sine unger. Når ungerne er 4-6 uger gamle, kan de allerede selv Markmusen. få unger. De fleste unger bliver dog ædt. Markmusen er et af de vigtigste byttedyr for mange rovdyr. Tårnfalke, musvåger, ugler og ræve æder masser af markmus. Markmus gnaver undertiden bark om vinteren. Dværgmusen Dværgmusen er den mindste gnaver i Danmark. Den har en kropslængde på 5,5-7,5 cm og vejer kun 5-11 gram. Dværgmusen lever især i områder med høj vegetation af urter eller 10 Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land 11

7 Musene Mosegrisen og muldvarpen Mosegrisen og muldvarpen er to vidt forskellige slags pattedyr. De har dog én ting til fælles: de laver muldskud, der kan ses på marker og i fugtige enge. Mosegrisen er en gnaver, der er nært beslægtet med markmusen. Mosegrisen lever af grønne plantedele. Muldvarpen hører derimod til insektæderne og er tættest beslægtet med pindsvin og spidsmus. Muldvarpen æder regnorme og insekter. Muldskuddene Der kommer muldskud, når dyrene graver gange og skubber den overflødige jord op mod jordoverfladen. Muldvarpens og mosegrisens muldskud ligner hinanden men du kan godt kende forskel. Mosegrisen laver nemlig 6-8 cm store huller, der Dværgmusen bygger sin rede i højt græs. Danmarks mindste gnaver, dværgmusen, er god til at klatre. græs og med spredte buske og unge træer. Du kan ofte finde den i levende hegn, lysninger og nyplantninger i skove, på bredder af søer og åer samt i enge. Den lever også i kornmarker. Dværgmusen æder mest frø, grønne plantedele, frugter, nye skud, svampe og rødder. Den æder også en del insekter. Dværgmusen er uhyre smidig og god til at klatre. Den snor halen rundt om stængler, strå og kviste og bruger den som støtte og livline, når den kravler omkring. Om sommeren bygger dværgmusen sin rede 0,5-1,5 m over jorden imellem græs og kornstrå. Reden er ca. 10 cm i diameter og kuglerund med et hul i siden. Indvendig er den ofte foret med frøuld. Når planterne visner væk om vinteren, færdes dværgmusen mest på jorden og nede i underjordiske gangsystemer, som andre mus har gravet. En muldvarp i sin underjordiske gang. 12 Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land 13

8 Mosegrisen og muldvarpen Mosegrisen og muldvarpen Føde: Mosegris: planter. Muldvarp: regnorme, insekter, tusindben, snegle. Langs bredden kan man være heldig at se en mosegris, der søger efter planteføde. Drægtige: Mosegris: 3 uger. Muldvarp: ca. 4 uger. Ungerne fødes: Mosegris: marts-november. Muldvarpen har ingen åbne huller ned til gangene og dens skud er større end mosegrisens. går fra jordoverfladen ned til gangsystemerne. Prøv at lede efter hullerne i nærheden af muldskuddet. Mosegrisen bruger hullerne til at komme op på jorden for at æde planter. Hvis muldvarpen har et udgangshul, ligger det altid inde midt i muldskuddet. Muldvarpen Muldvarpen er på mange måder tilpasset et liv under jorden. Den har ganske små øjne, der blot er 1 mm lange. De er helt skjult i pelsen og kan kun skelne mellem lys og mørke. Muldvarpens forben er meget kraftige, og de minder om en blanding af en skovl og en greb. Muldvarpen bruger forbenene, når den graver sine mange gange under jorden. Muldvarpens jagtgange ligger Muldvarp: maj-juni. Kuld: Mosegris: 4-8 unger/kuld. Muldvarp: ca. 4 unger/kuld. Antal kuld pr. år: Mosegris: op til 7 kuld. Muldvarp: 1 kuld. ofte i cm s dybde, men kan nå en dybde på 1 meter. I skoven er muldvarpen kendt som et nyttedyr. Når muldvarpen graver sine gange i skovbunden, blander den nemlig jordlagene og ilter jorden. Det er positivt for træernes vækst. Muldvarpens yndlingsføde er regnorme, som den fanger under jorden. Hvis den fanger flere regnorme, end den kan æde, bider den bare hovederne af dem og gemmer dem i et forrådskammer. Man har fundet 1200 orme i en muldvarps forrådskammer. Mosegrisen En mosegris kan grundlæggende leve på tre forskellige måder. De fleste mosegrise lever hele deres liv ved bredden af vandløb, søer og damme og har et gangsystem, der fører ud til vandet det er den klassiske levevis. Andre lever hele livet ligesom muldvarpen i gange under jorden på græsmarker uden adgang til frit vand. Endelig er der mosegrise, der skifter mellem de to livsformer. I alle tilfælde graver mosegrisen et system af gange. Du kan være heldig at se en mosegris, hvis du går forsigtigt langs bredden af et vandløb. Ofte er det eneste, du oplever dog det plump, der lyder, når dyret springer ned i vandet og forsvinder. I gadekær og smådamme kan man nogle gange se svømmespor i Mosegrisens muldskud er omgivet af 6-8 cm. store huller. andemaden, dér hvor mosegrisen har fragtet plantemateriale hen til en ædeplads. Mosegrisen er et meget vigtigt byttedyr for bl.a. hejrer, rovfugle og rovdyr. Ræven er en effektiv mosegrisejæger. Den sporer mosegrisen under jorden og graver f.eks. reder med unger ud. Men ræven bliver overgået af lækatten, der er et lille mårdyr. Lækatten er nemlig specialist i mosegrise og kan forfølge dem i deres egne gange. 14 Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land 15

9 Rådyret Rådyret Rådyret er den mindste hjorteart i Danmark. Den er vidt udbredt og foretrækker områder, hvor der er rig afveksling mellem skov og dyrket jord. Man ser ofte rådyret, når det står ude på marken for at æde. Især om vinteren, når afgrøderne er lave, er der en god chance for at se det. Hvis det bliver bange, flygter det hurtigt ind i tæt bevoksning. Føde: græsser, urter, frugter, løv, svampe, olden, markafgrøder, bark, knopper, skud og kviste af nåle- og løvtræer samt dværgbuske (lyng, blåbær, tyttebær). Drægtig: 5 mdr. Ungerne fødes: maj-juni. Kuld: 1-2 unger/kuld. Antal kuld pr. år: 1 kuld. Fra november/december kan man være heldig at finde gevirer fra rådyr. Rådyr søger føde på mark i december. Som hos alle danske hjortearter er det kun hannerne, der bærer gevir. Rådyret afstøder sit gevir hvert år i november/december, og så begynder et nyt gevir at vokse frem. Med lidt held kan du finde det gamle gevir på jorden. I løbet af vinteren går rådyrene fredeligt sammen i grupper, men det ændrer sig om foråret, hvor hannerne begynder at blive territoriale. I april/maj er hannernes gevir udvokset, og det er stadig omgivet af et tyndt lag hud og bindevæv, der kaldes bast. Basten har givet geviret næring under væksten. Geviret skal være spidst og farligt, så hannerne fejer basten af ved at gnide geviret op ad buske og træer. Man kan tydeligt se det på træernes bark, der bliver flosset og hænger i trævler. Så er geviret kampklart, og hannerne kan forsvare deres territorium. Den han, der sikrer sig retten til et territorium, skaffer sig samtidigt fri adgang til at parre sig med de hunner, der færdes inden for området. Geviret virker derfor som et våben, der sikrer, at de stærkeste hanner får overført deres gener til næste generation. Parringen Hannen forsvarer sit territorium hele sommeren. Han bliver bl.a. ved med at feje geviret mod træerne samtidigt med, at han duftmarkerer fra nogle kirtler, der sidder på hovedet. 16 Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land 17

10 Rådyret Tag ud og oplev! Rådyrene parrer sig i august. I det åbne landskab er der gode muligheder for at se pattedyr eller spor efter dem. Dér, hvor landet er afvekslende og dynamisk, hvor marker veksler med enge, våde områder og hegn, er der størst chance for at se dyrene. På de årstider, hvor afgrøderne er lave, kan du også lettere få øje på de arter, der er ude for at finde føde på markerne. De fleste har set rådyret eller er blevet overrasket over en hare i fuld spring! Men hvad er forskellen på en muldvarp og en mosegris?...og hvor kan man lede efter dværgmusens kuglerunde rede? Tag denne folder med næste gang du skal en tur på landet. Lad folderen inspirere dig til at holde sanserne åbne, når I færdes i det danske landskab. Rådyrlammene er stærkt knyttet til moderen det første år efter fødslen. På denne måde afmærker han sit territorium med tegn og duft. Først i august måned begynder han at parre sig med hunnerne. I starten af parringen forfølger han den udvalgte hun i cirkler eller ottetaller. Efterhånden bliver afstanden mindre, og nogle gange kan man se dyrene løbe omkring et træ eller en busk. Efter befrugtningen går fosterets udvikling i stå. Udviklingen fortsætter først igen i starten af januar, og lammene bliver født i maj eller juni. Til den tid er der rigeligt med føde til hunnen, så lammet kan få tilstrækkeligt med mælk. Den forlængede fosterudvikling er derfor en fin tilpasning til årstidernes kår. Lammet bliver født mellem høje urter og græsser, så det ligger godt skjult. Den første uge ligger det meget af tiden helt stille i vegetationen og trykker sig ned, hvis der er fare. Først når lammet er 2 ½ -3 mdr. gammelt, går det konstant sammen med moderen og følger hendes aktivitetsmønster. Lammet æder, når moderen æder og tygger drøv samtidig med hende. Når moderen det efterfølgende forår føder det nye lam, forlader det 1-årige lam moderens område. Ofte slår det sig ned blot et par kilometer fra fødestedet. Videre læsning Bang, P. og Dahlstrøm, P Dyrespor. Gads Forlag. Jensen, B Nordens Pattedyr. Gads Forlag. Jeppesen, Johnny Lund Rådyret. Natur og Museum. 29.årgang, nr. 4, Naturhistorisk Museum, Århus. Madsen, Aksel Bo Odderen. Natur og Museum. 28. årgang, nr. 1, Naturhistorisk Museum, Århus. Muus, B. (red.) Danmarks Pattedyr, bind 1 og 2. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Kbh. Secher Jensen, Thomas Mus, rotter og spidsmus. Natur og Museum. 32. årgang nr. 3, september Naturhistorisk Museum, Århus. Baagøe, H. og Secher Jensen, T (Red). Pattedyratlas. 18 Pattedyr i det åbne land Pattedyr i det åbne land 19

11 Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at sikre naturoplevelser for alle og for at få mere natur i Danmark. Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening støttet med midler fra Friluftsrådet. Forfatter: Ina Fischer Andersen Illustrationer: Claus Rye Schierbeck Redaktion: Bo Håkansson Foto: Scanpix/Biofoto Støt Danmarks Naturfredningsforening. Meld dig ind på tlf eller Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Muldvarpen 1 Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

dyr i skoven - se på pattedyr

dyr i skoven - se på pattedyr o te t dyr i skoven - se på pattedyr Brud Dværgspidsmus Dværgmus Dådyr Egern Flagermus Grævling Halsbåndsmus Hare Husmår Ilder Krondyr Lækat Markmus Muldvarp Pindsvin Ræv Rødmus Rådyr Skovmus Spidsmus

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE ODDER AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske odder Odderens udseende I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet. En han-odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus Mus i formidlingen i Guldager Naturskole Ægte Mus Halsbåndmus (Sylvaemus flavicollis) er et af de medlemmer af de ægte mus, som ofte kikker indenfor. Fra november og frem kan man risikere at få besøg af

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Rita og Krokodille. Skoven. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Skoven. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Skoven Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 INT. S KØKKEN DAY Vi ser et billede af nogle kantareller. Vi zoomer

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

LAD DYREUNGERNE VÆRE

LAD DYREUNGERNE VÆRE LAD DYREUNGERNE VÆRE Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation.

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenspringmus

Pasningsvejledning Ørkenspringmus Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ Find ud af præcis, hvad din kat tænker med denne letlæselige opslagsbog Beskriver de 100 mest almindelige adfærdsformer hos katte Hjælper dig til at forstå, hvordan din kat reagerer på dig og dine signaler

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse: Alex og Rosa i regnskoven Navn: Klasse: 1. Regnskoven Alex og Rosa fandt, ved hjælp af et gammelt skattekort på en Nintendo, en stor blå diamant. Efter mange farer, fik de den endelig med ud af det gamle

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere