Et kulturlandskab under forandring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et kulturlandskab under forandring"

Transkript

1 Et kulturlandskab under forandring Transformations- og udviklingsplan for området Kolindsund, Djursland Afgangsprogram, forår 2015 Theis Munk Sørensen - studienummer 4365 Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering kandidatprogram LAK

2 INDHOLDSFORTEGNELSE AFSÆT s. 5 FORMÅL s.11 BAGGRUND s.14 - Natursyn - Landindvindingen - Danmarks Naturfredningsforening OMRÅDEBESKRIVELSE s.19 - Djurslands landskabsdannelse - Kolindsunds landskabsdannelse - Kolindsunds historie - Kolindsund i dag VISION s.29 ARBEJDSMETODE s.30 AFLEVERINGSMATERIALE s.31 TIDSPLAN s.32 STUDIEFORLØB s.34 KILDELISTE s.37 5

3 AFSÆT Mennesket har altid i større eller mindre omfang indrettet og præget dets omgivende landskab. Dette er sket som følge af pragmatiske nødvendigheder eller på baggrund af tidens naturopfattelse/natursyn. Helt tilbage fra bondestenalderen har vi i Danmark formet vort landskab igennem bebyggelse, skovhugst og anden bearbejdning af jorden. Kulturlag efter kulturlag er blevet tilføjet landskabet, og Danmark fremstår i dag som et gennemgående kultiveret og velreguleret kulturlandskab. Som følge af industrisamfundets despotsyn blev store dele af den danske natur gennemgribende kultiveret med henblik på et øget areal til landbrug. Denne kultivering har været markant ændrende for det danske landskab og resulteret i en generel og variationsmæssig fattigere natur. Der arbejdes i dag overordnet for at genskabe disse tabte naturværdier igennem naturbeskyttelse og -genopretning. Men på baggrund af hvilken naturopfattelse eller natursyn ønsker vi i dag at reetablere og udvikle disse nu kulturskabte naturlandskaber? 6 7

4 Gyldensteen Strand, Fyn, reetableret som sø 2014, tidligere dyrkningsareal 8 Gyldensteen Strand, Fyn, reetableret som sø 2014, tidligere hegnsstruktur 9

5 Gyldensteen Strand, Fyn, reetableret som havlagune 2014, tidligere dyrkningsareal 10 11

6 FORMÅL Formålet med projektet et kulturlandskab under forandring er at udarbejde en overordnet udviklingsplan for området Kolindsund. Kolindsund ligger på Djursland og blev tørlagt i som en del af den samlede landindvinding i Danmark. Kolindsund var før tørlægningen Danmarks næststørste sø med et samlet areal på 2500 hektar vandflade. Området har efterfølgende været drevet som landbrug, men tørlægningen og den efterfølgende drift har resulteret i en fremadrettet uholdbar situation, truende vandmiljøet, stærkt ressourceforbrugende og udledende store mængder CO2. Projektet har til formål at afhjælpe eller forbedre denne situation. Dette vil ske igennem en landskabelig transformation af området Kolindsund, etablerende et nyt samlet landskab, arbejdende med reetablering af vand og vådområder, jordbearbejdning, skovrejsning og infrastruktur. Efterfølgende udformes, organiseres og programmeres ny bebyggelse i landskab. Det samlede nye landskab vil fremadrettet styrke og understøtte udviklingen i Kolindsund som lokalområde. Udformningen af den landskabelige transformation og efterfølgende etablering af bebyggelse vil være baseret på viden opnået i indledende registrering og analyse samt en personlig stillingtagen. Danmarkskort - markering Kolindsund 12 13

7 Oversigtskort Kolindsund , Vejledende afgrænsning 14 15

8 BAGGRUND Natursyn Natursyn omhandler vores fælles opfattelse af og holdning til naturen. Natursyn er normative og på denne måde et udryk for et sæt kulturelt bestemte normer, værdier og moraler. Som størrelse er natursyn ikke eksakte eller direkte målbare, men groft forenklet kan man historisk beskrive 3 adskilte naturopfattelser frem til i dag. I den tidlige samler- og jægerkultur blev natur og menneske opfattet som et samlet. Mennesket blev set som et fragment af den omgivende natur, og naturen tillagt de samme værdier og egenskaber som mennesket selv. Natur og menneske blev ligeledes ligeligt besjælet, kildens ånd og træets sjæl. I Antikkens landbrugssamfund blev mennesket opfattet som forvaltere af naturen. Mennesket var gartnere hvis formål var at forvalte og pleje den natur, som var blevet os stillet til rådighed. Naturen blev set som mønster og ideal for mennesket, og menneskets indbyrdes forhold og forvaltning af denne, skulle foregå i pagt med naturens iboende rytme og orden. I industrisamfundet blev forvaltersynet afløst af despotsynet, og mennesket blev i stedet opfattet som enerådigt herskende over naturen. Naturen blev underlagt naturvidenskabens regler og lovmæssigheder, og dyr, planter og genstande tingsliggjort. Med industrisamfundet stillede mennesket sig åbent overfor omfattende tekniske indgreb og manipulation af naturen. Landindvinding Landindvindingen i Danmark tog med industrisamfundets udvikling for alvor fart omkring Ny teknik og større maskinkraft muliggjorde de omfattende projekter. Større og mindre gårde gik i denne periode aktivt ind i indvinding af ny landbrugsjord igennem tørlægning med grøfter og drænrør. Tidligere vådområder i skov og på dyrkningsarealerne, mindre søer og moser blev hurtigt tørlagt og forsvandt. Landskabet havde indtil dette tidspunkt ikke ændret sig markant siden stenalderen. Flere steder i landet fandtes på daværende tidspunkt store sivbevoksede landskaber samt udbredte våd-, mose- og engområder. I årene omkring 1860 blev der i Danmark etableret hundredetusinde kilometer underjordisk netværk af drænrør, og under Det Danske Hedeselskab, stiftet i 1866, blev store dele af den en jyske hede, der indtil da dækkede en fjerdedel af Jyllands areal, lagt under plov og kultiveret. I forbindelse med de største og mest omfattende tørlægningsprojekter anvendte man pumper drevet af vindmøller. Med vinddrevne pumper og store grøftesystemer blev således flere af Danmarks største moser, søer og fjordarme udtørret, herunder Kolindsund. I dag synes vi i Danmark at stå overfor et nyt fremspirende natursyn. Dette natursyn opfatter naturen som værdifuld men samtidig truet og generelt sårbar - behøvende vores beskyttelse og pleje. Vi kan i stadig større omfang se konsekvenserne af industrisamfundet, og i dag ses en global bæredygtig naturforvaltning i stigende grad som en selvfølgelig nødvendighed for menneskets egen fremadrettede eksistens

9 Danmarks Naturfredningsforening DN blev stiftet i 1911 under navnet Foreningen for naturfredning. Foreningens generelle sigte var at beskytte enkeltstående stykker natur af særlig værdi samt at sikre folkets generelle adgang til Danmarks natur. I 1937 opnåede foreningen, efter indgriben af statsminister Thorvald Stauning, retten til at rejse fredningssager og fik dermed egentlig indflydelse. I perioden frem imod 1970 oplevede DN en stadig stigende indflydelse som følge af et nyt fremvoksende natursyn naturen måtte beskyttes. I perioden fra var styrkeforholdet imellem landindvinding og naturbeskyttelse meget lige, og de to netværk vogtede over deres indbyrdes mest værdsatte landskabstyper. Fra 1985 var magtskiftet dog endegyldigt. Naturfredningspolitikken vandt kraftigt frem, og foreningen gik fra kun passivt beskyttende til nu aktivt genoprettende tabte naturarealer. DN har som indflydelsesrig interessent været medvirkende til, at flere tidligere tørlagte områder i dag er ført tilbage til deres oprindelige tilstand. Med kortmaterialet Ny Natur har DN udpeget en række intensivt dyrkede lavbundsjorde, hvis drift i dag resulterer i stadig skade på vandmiljøet - udledende næringsstoffer og pesticider. Disse arealer vil med stor fremtidig vinding kunne fritages for drift for i stedet at reetableres som større sammenhængende naturområder, herunder Kolindsund Danmarks Naturfredningsforening, uddrag af kortmaterialet DN s Ny Natur i Danmark 18 19

10 OMRÅDEBESKRIVELSE Landskabsdannelse Djursland Det synlige landskab på Djursland er som i resten af Danmark formet af flere forskellige istider. Det seneste lag blev tilføjet for ca år siden, da et stort gletcherfremstød opstod i det baltiske område. Den nye gletcher bevægede sig over Østersøen, videre over bælterne og derefter i vifteform imod nordvest. Ved Djursland strakte isen sig frem i to enorme gletchertunger og skabte Kalø og Ebeltoft Vig. Foran sig skubbede ismassen store mængder materiale, og da iskappen stoppede opstod randmorænerne: Mols Bjerge. Landskabet foran Mols Bjergene er præget af afsmeltningen fra gletcherfronten og består overvejende af hedesletter, stedvis dødislandskab, tidligere istiders randmoræner og morænelandskaber samt marint forland. Landskabsdannelse Kolindsund Morænelandskabet omkring Kolindsund er ligeledes formet under sidste istid. Da gletcherfronten trak sig tilbage imod øst, opstod der store smeltevandsfloder, hvilket resulterede i de karakteriske dalforløb, der i dag deler Djus imellem nord og syd. I stenalderen steg havene, og Kolindsund blev en del af et samlet sund mellem Grenaa og Randers fjord, via den nuværende Grund fjord. Den efterfølgende landhævning samt tilsanding ved Kattegat afsnørede det lave sund resulterende i Kolindsund som en lavvandet indsø

11 Kolindsund Per Smed - Landskabskort Midtjylland - markering området Kolindsund 22 23

12 Kolindsunds historie Tørlægningen af Kolindsund påbegyndes i 1872 af Aktieselskabet A/S Kolindsund men i første omgang med ringe succes. Fejlberegninger resulterede i, at man stod overfor, at skulle bortpumpe 5 gange så meget vand som forventet ved projektets påbegyndelse. Aktieselskabet investerede imidlertid i de nødvendige foranstaltninger og den ekstra pumpekraft, og i 1879 var Kolindsund tørlagt. Den ekstra udgift medførte store økonomiske konsekvenser for det samlede projektet, og først i 1911 kunne Aktieselskabet for første gang præsentere et beskedent overskud. Under 1. Verdenskrig oplevede området økonomisk vækst, da den generelle efterspørgsel på fødevarer var stor hos de krigsførende nationer. Den gode økonomi varede dog kort, og i 1921 opløstes aktieselskabet A/S Kolindsund. Sundets gårde og jorder blev solgt fra til private bønder, der efterfølgende organiserede sig i et lodsejerlag. Det nye lodsejerlag kæmpede dog ligeledes med vedligeholdelse, drift og økonomi, og efter at flere gårde i 1932 var gået på tvangsauktion, meddelte lodsejerlaget i 1933 landbrugsministeriet, at man mente sig ude af stand til at skaffe de fornødne midler til pumpningen og slukkede derefter pumperne. Vandet steg hurtigt, og aktionen resulterede i en fra folketingets side omfattende redningsplan af sundbønderne. Den generelle holdning var, at det måtte være samfundets opgave at sikre det en gang indvundne land. Pumper og anlæg blev renoveret, og herefter fulgte en længere årrække med gode resultater. Under 2. verdenskrig oplevede området som under 1. Verdenskrig igen omfattende vækst. Områdets omfattende drift og dræning medførte dog efterhånden store terrænsætninger. Den tidligere sund- og søbunds aflejrede tørvematerialer mineraliserede i forbindelsen med ilt, og områdets jorde sank stadig mere og mere sammen. Udviklingen førte til, at Århus amtsråd i 1984 diskuterede muligheden for at genskabe Kolindsund som sø, men forslaget blev forkastet. I 1988 etablerede sundbønderne en ny pumpestation i forsøget på at genvinde de lavest liggende arealer, hvor sætninger resulterede i regelmæssige oversvømmelser men uden reel succes. I 1998 medtog man i Århus amt Kolindsund som muligt område for fremtidig etablering af våde områder og enge i forbindelse med vandmiljøplan II, men manglende interesse og velvilje fra sundbønderne skrinlagde projektet. Kolindsund i dag Kolindsund er i dag et 17 kilometer langt dalforløb af 1-2 kilometers bredde, stærkt domineret af landbrug. Den intensive dræning og drift af området har ført til omfattende terrænsætninger og dermed øget pumpedybde. Den nuværende pumpedydbe er 5 m. under havets overflade, og der bortpumpes årligt imellem millioner m3 vand afhængigt af regnmængde. Dette svarer til cirka fire gange så meget vand, som Århus Kommunale vandværkers årligt oppumper i forbindelse vandforsyningen. Foreløbige undersøgelser indikerer, at den stadig øgede pumpedybde i kombination med særlige geologiske forhold på Djursand fremadrettet vil kunne true dyrkningsarealene i sundet samt den regionale drikkevandforsyning gennem saltvandsindtrængning. Yderligere bevirker den tidligere sund- og søbunds ekponering til ilt - i nedbrydelsen af aflejret humusmateriale - i frigivelse af CO2. Det samlede CO2 udledning anslåes til tons CO2 pr. år. svarende til udlednigen fra hustande. Nord- og Syddjurs kommuner arbejder i dag på at indsamle data for området for her igennem at kunne tage stilling til områdets fremtid

13 Kolindsund dobbelt tværfoto, dalforløb 26 27

14 Kolindsund dyrkningsarealerne på den tidligere søbund 28 29

15 VISION Med udtørringen af Kolindsund ændrede man et markant kulturbærende landskabstræk. Mindre landbrug og landsbysamfundet var i tiden fra stenalderen opstået i tilknytning til sundet eller som direkte følge af sundets ressourcer. Denne samhørighed blev med tørlægningen af Kolindsund brudt. Dette landskabstræk blev i stedet erstattet af et omfattende landbrugsareal, der efterfølgende har formet og udviklet området frem til i dag. Driften af landbrugsarealerne og områdets generelle tilstand synes dog fremadrettet uholdbar, og samfundet må derfor overveje områdets fremtid. Jeg mener at retableringen af Kolindsund som lavvandet sø vil afhjælpe størstedelen af udfordringerne knyttet til den nuværende dræning og drift af området. End videre mener jeg, at reetableringen vil kunne genskabe et stærkt landskabeligt træk, der som før tørlægningen vil kunne understøtte en fremadrettet vækst og udvikling i området. Med Danmarks fremtidigt andenstørste sø rummer Kolindsund et stort nationalt potentiale. Jeg forestiller mig, at området vil kunne være grundlagsskabende for en fremtidig rigere og mere sammenhængende natur, nye bosætnings muligheder nær Randers og Aarhus og stor turistmæssig attraktionsværdi. For mig er det ikke den svundne natur, der er mål for reetableringen af Kolindsund sø, men en mulig reference. Reetableringen og den videre transformation og bebyggelse af landskabet vil føje endnu et lag til kulturlandskabet. Jeg forestiller mig, at det fremtidige Kolindsund vil kunne fremstå som en hybrid imellem natur og kultur, med fragmenter af tidligere tiders kulturlag. Samlet set mener jeg, at Kolindsund i fremtiden vil kunne fremstå som et nyt stærk og indholdsrigt landskab med plads til både mennesker og natur

16 ARBEJDSMETODE Projektets overordnede arbejdsmetode består i følgende: Registrering/Analyse I registrering og analyse opbygges en overordnet rumlig og landskabelig forståelse af området. Registrering og analyse vil udover foto og feltbesøg bestå i undersøgelser af følgende: - Landskabsdannelse - Topografi - Geologi - Infrastruktur - Bebyggelse - Ejerforhold/matrikler - Skov - Sø, kanaler og vådområder - Rekreative programmer Med udgangspunkt i overstående udarbejdes en fremtidig strategiplan for den overordnede disponering af følgende: - Sø og vådområder - Skov - Infrastruktur - Bebyggelse - Rekreative programmer Det udviklede materiale beskrives i en serie af diagrammer og illustreres samlet i strategiplan 1: Udvikling På baggrund af den udarbejdede strategiplan skitseres og principudvikles det samlede nye landskab. Landskabets overordnede disponering og organisering bearbejdes i udviklingsplan 1:25.000, understøttet rumligt af en områdemodel 1: Fremtidig Sø og vådområder, skov, infrastruktur, bebyggelse og rekreative programmer udfoldes som principsnit i katalogform, principsnitskatalog 1:200. Yderligere konkretiseres principperne i 1-3 udvalgte delområder, udsnitsplaner 1:2000 understøttet af landskabssnit 1:500. Udtegning Med udgangspunkt i de udviklede principper og overordnede rumlige kompositioner udvikles projektet grafisk og udtegnes, strategiplan 1:50.000, udviklingsplan 1:25.000, udsnitsplaner 1:2000, landskabssnit 1:500, udsnitskataloger 1:200. Videre billedliggøres det nye landskab igennem fremstillingen af 1-3 visualiseringer beskrivende signifikante træk eller sammenhænge i det nye landskab. Præsentation Understøttende det udtegnede materiale, udvikles en digital præsentation af projektet. AFLEVERINGSMATERIALE Afleveringsmaterialet er vejledende med forbehold for ændringer Strategiplan 1: udviklingsplan 1: udsnitsplaner 1:2000 landskabssnit 1:500 principsnitskatalog 1:200 model 1: visualiseringer 32 33

17 TIDSPLAN uge: REGISTRERING/ANALYSE feltbesøg registrering & analyse diagrammer strategiplan 1: UDVIKLING skitsering/principudvikling - udviklingsplan 1: områdemodel 1: udsnitsplaner 1: landskabssnit 1:500 - principsnitskatalog 1:200 UDTEGNING udviklingsplan 1: områdemodel 1: udsnitsplaner 1:2.000 landskabssnit 1:500 principsnitskatalog 1:200 visualiseringer PRÆSENTATION præsentationsudvikling præsentationsforberedelse bedømmelsesperiode GODKENDELSE AF PROGRAM 1. MELLEMKRITIK 2. MELLEMKRITIK 3. MELLEMKRITIK AFLEVERING 34 35

18 STUDIEFORLØB Studieforløb BACHELOR 1. semester, afdeling 1., (efterår 2009) Rummet Forløbet v. Jacob Bang & Claus Bohn 2. semester, afdeling 1., (forår 2010) Boligen v. Jacob Bang & Claus Bohn 3. semester, afdeling 1., (efterår 2010) Jord, Skov og Bebyggelse - Helhedsplan, Amagerfælled v. Steen Høyer & Christina Capetillo 4. semester, afdeling 1., (forår 2011) Et badeanlæg i Charlottenlund v. Jacob Bang & Jens Christian Pasgaard 5. semester, afdeling 1., (efterår 2011) 1:1 By-delen Lokalisering/indlejring v. Jens Kvorning, Knud Kappel & Claus Bohn studieforløb KANDIDAT 7. semester, afdeling 1. Landskab, (efterår 2012) Amagerbanen, containerbebyggelse v. Steen Høyer & Sophie Sahlqvist 8. semester, afdeling 1 Landskab., (forår 2013) De glemte steder - luftværnsbatteriet v. Steen Høyer & Sophie Sahlqvist 9. semester, praktik, BisgaardLandskab (efterår 2013) Klimatilpasning i Gladsaxe etape 1 & 2 - skybrudsparken Goplerne, Odense Havn orlov 10. semester, LAK, (forår 2015) Afgangsopgave Et kulturlandskab under forandring v. Steen Høyer, Christina Capetillo & Sophie Sahlqvist 6. semester, afdeling 1., (forår 2012) Haptisk programmering v. Claus Bohn Bacheloropgave et kunstmagasin KØS v. Jens Kvorning, Knud Kappel & Claus Bohn 36 37

19 KILDELISTE Hjemmesider Bøger Folk & fortællinger fra det tabte land Kjeld Hansen Det tabte land Kjeld Hansen Kompendium om bebyggelse og landskab Steen Høyer Naturen i Danmark, geologien - Gyldendal Øvrige Naturplan-Danmark, vores fælles natur Regeringen 2014 Natursyn og naturopfattelser Karsten Schnack Fra landvindingspolitik til naturgenopretningspolitik - Anders Branth Pedersen

Portfolio Theis Munk Sørensen, Arkitekt MAA

Portfolio Theis Munk Sørensen, Arkitekt MAA Portfolio Theis Munk Sørensen, Arkitekt MAA Indholdsfortegnelse Projekter Indholdet består af udvalgte materialer fra fem projekter på Kunstakademiets Arkitektskole. - Et Kulturlandskab under forandring

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund.

1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund. 1 of 6 NOTAT Om financieringsmuligheder for evt. Kolindsund - Fase 2 4. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2.

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2. 1 of 6 NOTAT Projekt Kolindsund - Fase 1 8. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs Kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund - ii det

Læs mere

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Effekt af vådområder på kort og lang sigt Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere

FORANDRINGER I LANDSKABET - VINDMØLLER

FORANDRINGER I LANDSKABET - VINDMØLLER FORANDRINGER I LANDSKABET - VINDMØLLER VED DAN BORGEN HASLØV & EVA SARA RASMUSSEN HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTFIRMA STORE VINDMØLLER I LANDSKABET Oplæg til 1. workshop: - landskabet (er) i forandring -

Læs mere

Tørre sko en meter under havet.

Tørre sko en meter under havet. HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke

Læs mere

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune

Læs mere

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid Samlet vurdering Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling

Læs mere

Kolindsund. Dannelse, anvendelse og fremtid

Kolindsund. Dannelse, anvendelse og fremtid Dannelse, anvendelse og fremtid Introduktion Kolindsund byder på mange unikke muligheder som geotop. Områdets særegne natur- og kulturhistorie giver ophav til mange emner og problematikker, der stadig

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011

Læs mere

Fremtidens natur. i Lemvig Kommune. Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1

Fremtidens natur. i Lemvig Kommune. Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1 Fremtidens natur i Lemvig Kommune Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1 Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere