Et kulturlandskab under forandring

Transkript

1 Et kulturlandskab under forandring Transformations- og udviklingsplan for området Kolindsund, Djursland Afgangsprogram, forår 2015 Theis Munk Sørensen - studienummer 4365 Kunstakademiets skoler for Arkitektur, Design og Konservering kandidatprogram LAK

2 INDHOLDSFORTEGNELSE AFSÆT s. 5 FORMÅL s.11 BAGGRUND s.14 - Natursyn - Landindvindingen - Danmarks Naturfredningsforening OMRÅDEBESKRIVELSE s.19 - Djurslands landskabsdannelse - Kolindsunds landskabsdannelse - Kolindsunds historie - Kolindsund i dag VISION s.29 ARBEJDSMETODE s.30 AFLEVERINGSMATERIALE s.31 TIDSPLAN s.32 STUDIEFORLØB s.34 KILDELISTE s.37 5

3 AFSÆT Mennesket har altid i større eller mindre omfang indrettet og præget dets omgivende landskab. Dette er sket som følge af pragmatiske nødvendigheder eller på baggrund af tidens naturopfattelse/natursyn. Helt tilbage fra bondestenalderen har vi i Danmark formet vort landskab igennem bebyggelse, skovhugst og anden bearbejdning af jorden. Kulturlag efter kulturlag er blevet tilføjet landskabet, og Danmark fremstår i dag som et gennemgående kultiveret og velreguleret kulturlandskab. Som følge af industrisamfundets despotsyn blev store dele af den danske natur gennemgribende kultiveret med henblik på et øget areal til landbrug. Denne kultivering har været markant ændrende for det danske landskab og resulteret i en generel og variationsmæssig fattigere natur. Der arbejdes i dag overordnet for at genskabe disse tabte naturværdier igennem naturbeskyttelse og -genopretning. Men på baggrund af hvilken naturopfattelse eller natursyn ønsker vi i dag at reetablere og udvikle disse nu kulturskabte naturlandskaber? 6 7

4 Gyldensteen Strand, Fyn, reetableret som sø 2014, tidligere dyrkningsareal 8 Gyldensteen Strand, Fyn, reetableret som sø 2014, tidligere hegnsstruktur 9

5 Gyldensteen Strand, Fyn, reetableret som havlagune 2014, tidligere dyrkningsareal 10 11

6 FORMÅL Formålet med projektet et kulturlandskab under forandring er at udarbejde en overordnet udviklingsplan for området Kolindsund. Kolindsund ligger på Djursland og blev tørlagt i som en del af den samlede landindvinding i Danmark. Kolindsund var før tørlægningen Danmarks næststørste sø med et samlet areal på 2500 hektar vandflade. Området har efterfølgende været drevet som landbrug, men tørlægningen og den efterfølgende drift har resulteret i en fremadrettet uholdbar situation, truende vandmiljøet, stærkt ressourceforbrugende og udledende store mængder CO2. Projektet har til formål at afhjælpe eller forbedre denne situation. Dette vil ske igennem en landskabelig transformation af området Kolindsund, etablerende et nyt samlet landskab, arbejdende med reetablering af vand og vådområder, jordbearbejdning, skovrejsning og infrastruktur. Efterfølgende udformes, organiseres og programmeres ny bebyggelse i landskab. Det samlede nye landskab vil fremadrettet styrke og understøtte udviklingen i Kolindsund som lokalområde. Udformningen af den landskabelige transformation og efterfølgende etablering af bebyggelse vil være baseret på viden opnået i indledende registrering og analyse samt en personlig stillingtagen. Danmarkskort - markering Kolindsund 12 13

7 Oversigtskort Kolindsund , Vejledende afgrænsning 14 15

8 BAGGRUND Natursyn Natursyn omhandler vores fælles opfattelse af og holdning til naturen. Natursyn er normative og på denne måde et udryk for et sæt kulturelt bestemte normer, værdier og moraler. Som størrelse er natursyn ikke eksakte eller direkte målbare, men groft forenklet kan man historisk beskrive 3 adskilte naturopfattelser frem til i dag. I den tidlige samler- og jægerkultur blev natur og menneske opfattet som et samlet. Mennesket blev set som et fragment af den omgivende natur, og naturen tillagt de samme værdier og egenskaber som mennesket selv. Natur og menneske blev ligeledes ligeligt besjælet, kildens ånd og træets sjæl. I Antikkens landbrugssamfund blev mennesket opfattet som forvaltere af naturen. Mennesket var gartnere hvis formål var at forvalte og pleje den natur, som var blevet os stillet til rådighed. Naturen blev set som mønster og ideal for mennesket, og menneskets indbyrdes forhold og forvaltning af denne, skulle foregå i pagt med naturens iboende rytme og orden. I industrisamfundet blev forvaltersynet afløst af despotsynet, og mennesket blev i stedet opfattet som enerådigt herskende over naturen. Naturen blev underlagt naturvidenskabens regler og lovmæssigheder, og dyr, planter og genstande tingsliggjort. Med industrisamfundet stillede mennesket sig åbent overfor omfattende tekniske indgreb og manipulation af naturen. Landindvinding Landindvindingen i Danmark tog med industrisamfundets udvikling for alvor fart omkring Ny teknik og større maskinkraft muliggjorde de omfattende projekter. Større og mindre gårde gik i denne periode aktivt ind i indvinding af ny landbrugsjord igennem tørlægning med grøfter og drænrør. Tidligere vådområder i skov og på dyrkningsarealerne, mindre søer og moser blev hurtigt tørlagt og forsvandt. Landskabet havde indtil dette tidspunkt ikke ændret sig markant siden stenalderen. Flere steder i landet fandtes på daværende tidspunkt store sivbevoksede landskaber samt udbredte våd-, mose- og engområder. I årene omkring 1860 blev der i Danmark etableret hundredetusinde kilometer underjordisk netværk af drænrør, og under Det Danske Hedeselskab, stiftet i 1866, blev store dele af den en jyske hede, der indtil da dækkede en fjerdedel af Jyllands areal, lagt under plov og kultiveret. I forbindelse med de største og mest omfattende tørlægningsprojekter anvendte man pumper drevet af vindmøller. Med vinddrevne pumper og store grøftesystemer blev således flere af Danmarks største moser, søer og fjordarme udtørret, herunder Kolindsund. I dag synes vi i Danmark at stå overfor et nyt fremspirende natursyn. Dette natursyn opfatter naturen som værdifuld men samtidig truet og generelt sårbar - behøvende vores beskyttelse og pleje. Vi kan i stadig større omfang se konsekvenserne af industrisamfundet, og i dag ses en global bæredygtig naturforvaltning i stigende grad som en selvfølgelig nødvendighed for menneskets egen fremadrettede eksistens

9 Danmarks Naturfredningsforening DN blev stiftet i 1911 under navnet Foreningen for naturfredning. Foreningens generelle sigte var at beskytte enkeltstående stykker natur af særlig værdi samt at sikre folkets generelle adgang til Danmarks natur. I 1937 opnåede foreningen, efter indgriben af statsminister Thorvald Stauning, retten til at rejse fredningssager og fik dermed egentlig indflydelse. I perioden frem imod 1970 oplevede DN en stadig stigende indflydelse som følge af et nyt fremvoksende natursyn naturen måtte beskyttes. I perioden fra var styrkeforholdet imellem landindvinding og naturbeskyttelse meget lige, og de to netværk vogtede over deres indbyrdes mest værdsatte landskabstyper. Fra 1985 var magtskiftet dog endegyldigt. Naturfredningspolitikken vandt kraftigt frem, og foreningen gik fra kun passivt beskyttende til nu aktivt genoprettende tabte naturarealer. DN har som indflydelsesrig interessent været medvirkende til, at flere tidligere tørlagte områder i dag er ført tilbage til deres oprindelige tilstand. Med kortmaterialet Ny Natur har DN udpeget en række intensivt dyrkede lavbundsjorde, hvis drift i dag resulterer i stadig skade på vandmiljøet - udledende næringsstoffer og pesticider. Disse arealer vil med stor fremtidig vinding kunne fritages for drift for i stedet at reetableres som større sammenhængende naturområder, herunder Kolindsund Danmarks Naturfredningsforening, uddrag af kortmaterialet DN s Ny Natur i Danmark 18 19

10 OMRÅDEBESKRIVELSE Landskabsdannelse Djursland Det synlige landskab på Djursland er som i resten af Danmark formet af flere forskellige istider. Det seneste lag blev tilføjet for ca år siden, da et stort gletcherfremstød opstod i det baltiske område. Den nye gletcher bevægede sig over Østersøen, videre over bælterne og derefter i vifteform imod nordvest. Ved Djursland strakte isen sig frem i to enorme gletchertunger og skabte Kalø og Ebeltoft Vig. Foran sig skubbede ismassen store mængder materiale, og da iskappen stoppede opstod randmorænerne: Mols Bjerge. Landskabet foran Mols Bjergene er præget af afsmeltningen fra gletcherfronten og består overvejende af hedesletter, stedvis dødislandskab, tidligere istiders randmoræner og morænelandskaber samt marint forland. Landskabsdannelse Kolindsund Morænelandskabet omkring Kolindsund er ligeledes formet under sidste istid. Da gletcherfronten trak sig tilbage imod øst, opstod der store smeltevandsfloder, hvilket resulterede i de karakteriske dalforløb, der i dag deler Djus imellem nord og syd. I stenalderen steg havene, og Kolindsund blev en del af et samlet sund mellem Grenaa og Randers fjord, via den nuværende Grund fjord. Den efterfølgende landhævning samt tilsanding ved Kattegat afsnørede det lave sund resulterende i Kolindsund som en lavvandet indsø

11 Kolindsund Per Smed - Landskabskort Midtjylland - markering området Kolindsund 22 23

12 Kolindsunds historie Tørlægningen af Kolindsund påbegyndes i 1872 af Aktieselskabet A/S Kolindsund men i første omgang med ringe succes. Fejlberegninger resulterede i, at man stod overfor, at skulle bortpumpe 5 gange så meget vand som forventet ved projektets påbegyndelse. Aktieselskabet investerede imidlertid i de nødvendige foranstaltninger og den ekstra pumpekraft, og i 1879 var Kolindsund tørlagt. Den ekstra udgift medførte store økonomiske konsekvenser for det samlede projektet, og først i 1911 kunne Aktieselskabet for første gang præsentere et beskedent overskud. Under 1. Verdenskrig oplevede området økonomisk vækst, da den generelle efterspørgsel på fødevarer var stor hos de krigsførende nationer. Den gode økonomi varede dog kort, og i 1921 opløstes aktieselskabet A/S Kolindsund. Sundets gårde og jorder blev solgt fra til private bønder, der efterfølgende organiserede sig i et lodsejerlag. Det nye lodsejerlag kæmpede dog ligeledes med vedligeholdelse, drift og økonomi, og efter at flere gårde i 1932 var gået på tvangsauktion, meddelte lodsejerlaget i 1933 landbrugsministeriet, at man mente sig ude af stand til at skaffe de fornødne midler til pumpningen og slukkede derefter pumperne. Vandet steg hurtigt, og aktionen resulterede i en fra folketingets side omfattende redningsplan af sundbønderne. Den generelle holdning var, at det måtte være samfundets opgave at sikre det en gang indvundne land. Pumper og anlæg blev renoveret, og herefter fulgte en længere årrække med gode resultater. Under 2. verdenskrig oplevede området som under 1. Verdenskrig igen omfattende vækst. Områdets omfattende drift og dræning medførte dog efterhånden store terrænsætninger. Den tidligere sund- og søbunds aflejrede tørvematerialer mineraliserede i forbindelsen med ilt, og områdets jorde sank stadig mere og mere sammen. Udviklingen førte til, at Århus amtsråd i 1984 diskuterede muligheden for at genskabe Kolindsund som sø, men forslaget blev forkastet. I 1988 etablerede sundbønderne en ny pumpestation i forsøget på at genvinde de lavest liggende arealer, hvor sætninger resulterede i regelmæssige oversvømmelser men uden reel succes. I 1998 medtog man i Århus amt Kolindsund som muligt område for fremtidig etablering af våde områder og enge i forbindelse med vandmiljøplan II, men manglende interesse og velvilje fra sundbønderne skrinlagde projektet. Kolindsund i dag Kolindsund er i dag et 17 kilometer langt dalforløb af 1-2 kilometers bredde, stærkt domineret af landbrug. Den intensive dræning og drift af området har ført til omfattende terrænsætninger og dermed øget pumpedybde. Den nuværende pumpedydbe er 5 m. under havets overflade, og der bortpumpes årligt imellem millioner m3 vand afhængigt af regnmængde. Dette svarer til cirka fire gange så meget vand, som Århus Kommunale vandværkers årligt oppumper i forbindelse vandforsyningen. Foreløbige undersøgelser indikerer, at den stadig øgede pumpedybde i kombination med særlige geologiske forhold på Djursand fremadrettet vil kunne true dyrkningsarealene i sundet samt den regionale drikkevandforsyning gennem saltvandsindtrængning. Yderligere bevirker den tidligere sund- og søbunds ekponering til ilt - i nedbrydelsen af aflejret humusmateriale - i frigivelse af CO2. Det samlede CO2 udledning anslåes til tons CO2 pr. år. svarende til udlednigen fra hustande. Nord- og Syddjurs kommuner arbejder i dag på at indsamle data for området for her igennem at kunne tage stilling til områdets fremtid

13 Kolindsund dobbelt tværfoto, dalforløb 26 27

14 Kolindsund dyrkningsarealerne på den tidligere søbund 28 29

15 VISION Med udtørringen af Kolindsund ændrede man et markant kulturbærende landskabstræk. Mindre landbrug og landsbysamfundet var i tiden fra stenalderen opstået i tilknytning til sundet eller som direkte følge af sundets ressourcer. Denne samhørighed blev med tørlægningen af Kolindsund brudt. Dette landskabstræk blev i stedet erstattet af et omfattende landbrugsareal, der efterfølgende har formet og udviklet området frem til i dag. Driften af landbrugsarealerne og områdets generelle tilstand synes dog fremadrettet uholdbar, og samfundet må derfor overveje områdets fremtid. Jeg mener at retableringen af Kolindsund som lavvandet sø vil afhjælpe størstedelen af udfordringerne knyttet til den nuværende dræning og drift af området. End videre mener jeg, at reetableringen vil kunne genskabe et stærkt landskabeligt træk, der som før tørlægningen vil kunne understøtte en fremadrettet vækst og udvikling i området. Med Danmarks fremtidigt andenstørste sø rummer Kolindsund et stort nationalt potentiale. Jeg forestiller mig, at området vil kunne være grundlagsskabende for en fremtidig rigere og mere sammenhængende natur, nye bosætnings muligheder nær Randers og Aarhus og stor turistmæssig attraktionsværdi. For mig er det ikke den svundne natur, der er mål for reetableringen af Kolindsund sø, men en mulig reference. Reetableringen og den videre transformation og bebyggelse af landskabet vil føje endnu et lag til kulturlandskabet. Jeg forestiller mig, at det fremtidige Kolindsund vil kunne fremstå som en hybrid imellem natur og kultur, med fragmenter af tidligere tiders kulturlag. Samlet set mener jeg, at Kolindsund i fremtiden vil kunne fremstå som et nyt stærk og indholdsrigt landskab med plads til både mennesker og natur

16 ARBEJDSMETODE Projektets overordnede arbejdsmetode består i følgende: Registrering/Analyse I registrering og analyse opbygges en overordnet rumlig og landskabelig forståelse af området. Registrering og analyse vil udover foto og feltbesøg bestå i undersøgelser af følgende: - Landskabsdannelse - Topografi - Geologi - Infrastruktur - Bebyggelse - Ejerforhold/matrikler - Skov - Sø, kanaler og vådområder - Rekreative programmer Med udgangspunkt i overstående udarbejdes en fremtidig strategiplan for den overordnede disponering af følgende: - Sø og vådområder - Skov - Infrastruktur - Bebyggelse - Rekreative programmer Det udviklede materiale beskrives i en serie af diagrammer og illustreres samlet i strategiplan 1: Udvikling På baggrund af den udarbejdede strategiplan skitseres og principudvikles det samlede nye landskab. Landskabets overordnede disponering og organisering bearbejdes i udviklingsplan 1:25.000, understøttet rumligt af en områdemodel 1: Fremtidig Sø og vådområder, skov, infrastruktur, bebyggelse og rekreative programmer udfoldes som principsnit i katalogform, principsnitskatalog 1:200. Yderligere konkretiseres principperne i 1-3 udvalgte delområder, udsnitsplaner 1:2000 understøttet af landskabssnit 1:500. Udtegning Med udgangspunkt i de udviklede principper og overordnede rumlige kompositioner udvikles projektet grafisk og udtegnes, strategiplan 1:50.000, udviklingsplan 1:25.000, udsnitsplaner 1:2000, landskabssnit 1:500, udsnitskataloger 1:200. Videre billedliggøres det nye landskab igennem fremstillingen af 1-3 visualiseringer beskrivende signifikante træk eller sammenhænge i det nye landskab. Præsentation Understøttende det udtegnede materiale, udvikles en digital præsentation af projektet. AFLEVERINGSMATERIALE Afleveringsmaterialet er vejledende med forbehold for ændringer Strategiplan 1: udviklingsplan 1: udsnitsplaner 1:2000 landskabssnit 1:500 principsnitskatalog 1:200 model 1: visualiseringer 32 33

17 TIDSPLAN uge: REGISTRERING/ANALYSE feltbesøg registrering & analyse diagrammer strategiplan 1: UDVIKLING skitsering/principudvikling - udviklingsplan 1: områdemodel 1: udsnitsplaner 1: landskabssnit 1:500 - principsnitskatalog 1:200 UDTEGNING udviklingsplan 1: områdemodel 1: udsnitsplaner 1:2.000 landskabssnit 1:500 principsnitskatalog 1:200 visualiseringer PRÆSENTATION præsentationsudvikling præsentationsforberedelse bedømmelsesperiode GODKENDELSE AF PROGRAM 1. MELLEMKRITIK 2. MELLEMKRITIK 3. MELLEMKRITIK AFLEVERING 34 35

18 STUDIEFORLØB Studieforløb BACHELOR 1. semester, afdeling 1., (efterår 2009) Rummet Forløbet v. Jacob Bang & Claus Bohn 2. semester, afdeling 1., (forår 2010) Boligen v. Jacob Bang & Claus Bohn 3. semester, afdeling 1., (efterår 2010) Jord, Skov og Bebyggelse - Helhedsplan, Amagerfælled v. Steen Høyer & Christina Capetillo 4. semester, afdeling 1., (forår 2011) Et badeanlæg i Charlottenlund v. Jacob Bang & Jens Christian Pasgaard 5. semester, afdeling 1., (efterår 2011) 1:1 By-delen Lokalisering/indlejring v. Jens Kvorning, Knud Kappel & Claus Bohn studieforløb KANDIDAT 7. semester, afdeling 1. Landskab, (efterår 2012) Amagerbanen, containerbebyggelse v. Steen Høyer & Sophie Sahlqvist 8. semester, afdeling 1 Landskab., (forår 2013) De glemte steder - luftværnsbatteriet v. Steen Høyer & Sophie Sahlqvist 9. semester, praktik, BisgaardLandskab (efterår 2013) Klimatilpasning i Gladsaxe etape 1 & 2 - skybrudsparken Goplerne, Odense Havn orlov 10. semester, LAK, (forår 2015) Afgangsopgave Et kulturlandskab under forandring v. Steen Høyer, Christina Capetillo & Sophie Sahlqvist 6. semester, afdeling 1., (forår 2012) Haptisk programmering v. Claus Bohn Bacheloropgave et kunstmagasin KØS v. Jens Kvorning, Knud Kappel & Claus Bohn 36 37

19 KILDELISTE Hjemmesider Bøger Folk & fortællinger fra det tabte land Kjeld Hansen Det tabte land Kjeld Hansen Kompendium om bebyggelse og landskab Steen Høyer Naturen i Danmark, geologien - Gyldendal Øvrige Naturplan-Danmark, vores fælles natur Regeringen 2014 Natursyn og naturopfattelser Karsten Schnack Fra landvindingspolitik til naturgenopretningspolitik - Anders Branth Pedersen