TRAUMETERAPI. Psykofysiologi handler om grænsefladen eller overgangen mellem psykologi og nervesystemets
|
|
- Tove Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PSYKOFYSIOLOGISK TRAUMETERAPI MÅLING AF HJERTERYTMEN I TERAPI Af FLEMMING KÆREBY Psykofysiologi handler om grænsefladen eller overgangen mellem psykologi og nervesystemets fysiologi. Visse psykiske reaktioner er nemlig hovedsageligt fysiologisk determinerede, og gennem fysiologiske målinger kan man skelne dem fra hinanden. Det spændende er nu, at man kan undersøge hvilken del af vores nervesystem, der aktuelt dominerer, ved at måle, hvordan hjerterytmen reguleres. Og herved kan man fx slutte sig til, om en person er uanfægtet af de ekstremt stressende begivenheder, eller om vedkommende tværtimod har opgivet ånden efter en fortvivlet flugt eller desperat kamp for at overleve. Hvis en person ser ud til at klare situationen med ophøjet ro, kan der nemlig i stedet være tale om, at personen er apatisk som følge af psykisk kollaps ved udsigten til den visse død. Det autonome nervesystems tre dele Det autonome nervesystem siges traditionelt at bestå af det sympatiske nervesystem med tilhørende kamp/flugt-hormoner og af det parasympatiske nervesystem, der næsten udelukkende består af den 10. kranienerve vagusnerven. Men som Porges (1995) har vist er der i virkeligheden tre anatomiske dele af det autonome nervesystem, for vagusnerven er sammenflettet af to meget forskellige nerver, der kaldes den dorsale vagus og den ventrale vagus. Den dorsale vagus udspringer bagest, altså mod rygsiden, mens den ventrale vagus udspringer forrest, altså mod ventriklen (mavesækken). En eskalerende trussel mod en person kan udløse et naturligt forløb gennem tre adfærdsmæs- sige strategier, der ifølge Porges (2001) kunne have overskrifterne Orientering Mobilisering Immobilisering, og som involverer den ventrale vagus, det sympatiske nervesystem og den dorsale vagus i nævnte rækkefølge. For at give et indtryk af adfærdsberedskabet har jeg konstrueret følgende hypotetiske forløb, der illustreres i figur 1 på næste side. I dette forløb har jeg integreret Pat Ogdens teori om sympatisk freeze. Forløbet i akut traumatisering Her følger et hypotetisk forløb om, hvordan jeg selv ville reagere, hvis jeg pludselig hørte en ildevarslende lyd eller ud af øjenkrogen så en dunkel skikkelse bevæge sig hen mod mig, mens jeg førte en samtale med en bekendt. Orientering Jeg ville få en ubehagelig fornemmelse af en lurende fare, som ville få mig til at holde vejret og være ubevægelig i nogle sekunder som tegn på, at jeg havde skiftet fra 0. til 1. grads stress. Måske ville jeg ikke være opmærksom på det, men mit hjerte ville slå langsommere i disse få sekunder, fordi den dorsale vagus havde taget styringen. Så ville jeg indse, at den ubehagelige fornemmelse var et faresignal, og at jeg ville være nødt til at undersøge, om der faktisk lurede en fare et sted. Jeg ville også mærke, at mit hjerte igen skiftede hastighed, så det nu slog hurtigere end normalt på grund af den vagale tilbagetrækning, som om jeg løftede foden fra vagusnervens bremse på hjertet. 6 Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010
2 Under ekstremt stressende omstændigheder fx når vi er i livsfare er det den primitive del af centralnervesystemet (hjernestammen), der overtager styringen. Herfra styres de nedarvede adfærdsstrategier fx kamp, flugt eller kollaps der kan øge vores overlevelseschancer, når livet står på spil. Figur 1 Måske ville jeg tolke denne hjertebanken som tegn på angst, men efterhånden har jeg indset, at hjertet faktisk stiller energi til rådighed, så jeg får kræfter til at undersøge faren. Jeg begynder med at undersøge, om andre mennesker også er bange. Hvis min samtalepartner kan fortælle mig, at hun også har hørt lyden, men kan overbevise mig om, at den er ufarlig, så vil jeg vende tilbage til min rolige og afslappede tilstand, men ellers vil jeg selv undersøge sagen. Mobilisering med sympatisk nerve Jeg vil skynde mig hen til døren for at åbne den og se, hvor lyden kom fra. Hvis jeg ser en skikkelse uden for huset, vil jeg mærke mit hjerte slå hurtigere på grund af aktivering fra den sympatiske nerve, og jeg vil orientere mig om flugtveje eller slagvåben inden for rækkevidde. Hvis skikkelsen vender sig om, og det viser sig at være naboen, som bare vil give mig et brev, som postbuddet ved en fejl havde afleveret til Psykoterapeuten nr. 3, oktober
3 ham, så bliver jeg hurtigt rolig igen. Indtil nu er der kun blevet tændt og slukket for strømmen i nogle nerver. Det er en økonomisering af energiforbruget, at normale hverdagsaktiviteter, som veksler mellem tryghed og lettere utryghed, kan reguleres lige så let som at betjene en elektrisk kontakt. Fordelen ved den vagale bremse, altså dette at den såkaldte ventrale vagusnerve normalt hæmmer hjertet, er altså, at hæmningen kan ophæves lige så hurtigt, som man kan slukke for strømmen på en elektrisk kontakt. Mobilisering med hormoner Men hvis skikkelsen viser sig at være en indbrudstyv, som føler sig afsløret og nærmer sig med en truende attitude, så kan jeg mærke adrenalinen skylle gennem min krop og hjertet slå endnu hurtigere, og så har jeg skiftet til 2. grads stress. Selv om jeg kan nå at smutte ind ad døren igen, låse den forsvarligt og ringe til politiet, så tyven bliver fanget, så vil det tage lang tid at falde til ro, fordi adrenalinen farer rundt i kroppen til ingen verdens nytte. Men hvis jeg i stedet tager kampen op med tyven, og det lykkes mig at uskadeliggøre ham, så jeg selv kan overgive ham i politiets varetægt, så vil jeg kunne slappe af efter veludført dåd, fordi jeg har handlet i overensstemmelse med min krops mobiliseringsniveau. Det er altså psykisk sundt at bruge musklerne i kroppen, når man får angst, selv om det kan være fysisk farligt. Freeze (mobiliseret immobilisering ) Men hvis jeg først kæmper med tyven i den tro, at jeg kan uskadeliggøre ham, og han så pludselig trækker en kniv, så vil jeg blive stiv af skræk. Binyrerne vil producere cortisol, som giver mig kræfter til at løbe for livet, og mit hjerte arbejder på maximal hastighed, men min motoriske hjernebark bremser enhver bevægelse, fordi den ikke kan finde nogen udvej. Hukommelsen søger blandt stærkt affektprægede oplevelser af tidligere livsfare hvad har jeg tidligere gjort, som kan bruges her? Det er baggrunden for, at man føler, at hele ens liv passerer revy på brøkdelen af et sekund, når vi er i livsfare. Det er en ubevidst, ulogisk proces, der kun drejer sig om at finde en analog situation. Hvis man ikke kan finde en tidligere situation, der ligner, og heller ikke kan forestille sig en handling, der vil fjerne eller reducere truslen, så gør man ingenting. Dette er freeze, altså at man er fuldt mobiliseret og parat til at handle, men ikke kan finde nogen bevægelse, der vil kunne øge ens overlevelseschance. Det er altså en afbrydelse af handlingsforløbet, som senere kan udvikle sig til kronisk PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) med hyperarousal eller eventuelt permanent dissociation, fordi oplevelsen er surrealistisk eller uvirkelig. Tegning: istock 8 Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010
4 Handling eller kollaps (total immobilisering) Men hvis jeg opdager, at tyven er uopmærksom et øjeblik, vil jeg gøre et desperat flugtforsøg. Hvis det lykkes mig at springe over plankeværket til naboen og løbe i sikkerhed, så vil jeg trods alt føle, at min flugt lykkedes, og jeg vil kunne slappe af bagefter. Men hvis jeg løber, til jeg ikke kan mere, fordi smerterne i musklerne bliver ubærlige, uden at jeg har kunnet ryste forfølgeren af mig, så vil jeg føle, at nu har jeg gjort, hvad jeg kunne, nu må Gud gøre resten, og så vil jeg falde sammen eller besvime, fordi min puls og mit blodtryk falder. Så har jeg skiftet til 3. grads stress eller kollaps. Hvis tyven nu er klog nok, så vil han ikke have et mord på samvittigheden, men vil benytte min tilstand til at stjæle, hvad han kan inde i huset og stikke af. Så jeg vil faktisk have held til at overleve, men nu vil jeg være voldsomt traumatiseret, fordi min krop stadig indeholder cortisol, der fortæller mine muskler, at jeg skal løbe for livet, samtidig med at mit hjerte føles, som om det er ved at gå i stå, og jeg dårligt kan hive luft ned i lungerne. Dette er altså kollaps. Det føles, som om stærke kræfter er ved at sønderrive min krop, mens jeg selv føler mig hjælpeløs og svag. Selv om jeg er udmattet, kan jeg ikke slappe af, for jeg føler, at jeg har en uforrettet sag. Indimellem får jeg impulser om at flygte uden at vide hvorhen, eller jeg føler indestængt raseri, som ikke kan få afløb. Jeg er totalt desorienteret og hjælpeløs, men tør ikke tage imod hjælp, fordi jeg ikke stoler på nogen. Lige som freeze er kollaps en surrealistisk eller uvirkelig tilstand, som man ikke kan få til at passe med sit hidtidige syn på tilværelsen. Derfor kan den efterhånden udvikle sig til en permanent dissociation. Vejen tilbage fra akut traumatisering Vi er programmerede til at komme ud af kollapstilstanden efter kort tid, fordi det autonome nervesystem forsøger at føre traumatiserede mennesker tilbage fra 3. grads stress gennem 2. og 1. grads stress, indtil man når tilbage til den trygge tilstand. Men der er det problem, at overgangen fra 3. til 2. grads stress udløser blindt raseri eller desperat flugt, som kun er hensigtsmæssig, hvis aggressoren stadig er i nærheden. Hvis det ikke er tilfældet, går aggressionen ud over de nærmeste, som egentlig er der for at hjælpe offeret. De nærmeste kommer nemt til at føle antipati, og det får ofrene til at føle sig udstødte og hjælpeløst fortabte, og så ryger de lige tilbage til 3. grads stress. Man skal være usandsynligt heldig, hvis man ved egen hjælp skal komme ud af den tilstand, der er karakteriseret af traumatisk kollaps. Hvis jeg tilfældigvis var besvimet i et buskads, hvor jeg var landet blødt, så ville jeg måske komme til mig selv, mens tyven endnu var i huset. Og hvis jeg var endnu mere heldig, ville jeg finde det perfekte slagvåben liggende på jorden skjult under ukrudtet, nemlig en 1½ m lang og 1 cm tyk jernstang, som normalt bruges til at binde slyngplanter op ad. Når tyven kom ud af huset, belæsset med tyvekoster, ville jeg gribe til handling og svinge stangen af al kraft mod hans knæ, så han ikke kunne løbe. Og så ville jeg ringe efter politiet, mens jeg holdt tyven i skak med jernstangen. I dette tilfælde ville min velplacerede aggression redde mig fra traumatisering, men det sker meget sjældent. Akut og kronisk traumatisering Selv om man er akut traumatiseret, er det dog muligt i løbet af nogle måneder at få bearbejdet sit syn på verden ved at udvide sin opfattelse af Det er altså en afbrydelse af handlingsforløbet, som senere kan udvikle sig til kronisk PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) med hyperarousal eller eventuelt permanent dissociation, fordi oplevelsen er surrealistisk eller uvirkelig. Psykoterapeuten nr. 3, oktober
5 Figur 2 de katastrofer, man kan forestille sig, og på den måde få integreret den surrealistiske oplevelse, hvad enten den nu har bestået i freeze eller i kollaps. Det sker faktisk i 90 % af tilfældene. Men i 10 % af tilfældene vil tilstanden udvikle sig til kronisk PTSD. Det skyldes, at hvis man trods månedlange anstrengelser bare ikke kan integrere den traumatiske oplevelse, så bliver man i stedet nødt til at lægge afstand til oplevelsen for dog at bevare det meste af psyken upåvirket. Med andre ord udvikler man en permanent dissociation til forskel fra den tilstandsafhængige dissociation, der følger med et akut kollaps. Heart Rate Variability Det mest utrolige er, at man kan måle hvilken del af det autonome nervesystem, der er aktivt, ved at måle hjerterytmen. Det skyldes, at de tre nerver (ventral vagus, sympaticus og dorsal vagus) samtidig konkurrerer om at regulere hjerterytmen, og at de respektive nerveimpulser får rytmen til at variere på hver sin måde. Udtrykket hjerterytme er tvetydigt, da det kan referere til sekvensen af elektromagnetiske bølger i et hjerteslag (EKG-måling), men det kan også referere til den rytme, hvormed pulsen svinger op og ned, når man måler tidsintervallerne mellem hvert eneste hjerteslag med en præcision på et millisekund altså en tusindedel af et sekund. Normalt vil pulsen stige lidt under indåndingen og falde lidt under udåndingen. Det kaldes Respiratorisk Sinus Arytmi eller RSA. Respiratorisk fordi rytmen er synkron med vejrtrækningen, sinus fordi de elektromagnetiske bølger udgår på normal måde fra hjertets såkaldte sinusknude (pacemakeren), og arytmi fordi pulsen ikke er fuldstændig konstant, men svinger omkring sit gennemsnit. Hvis pulsen var blevet målt på sygeplejerskemaner, hvor man tæller pulsslag i 15 sekunder og ganger med fire for at beregne antal pulsslag pr. minut, så ville man naturligvis kun have målt den gennemsnitlige puls. Det er altså essentielt, at man måler, hvor lang tid der går imellem hvert eneste hjerteslag, der kommer i løbet af et minut. Hvert eneste tidsinterval bliver så regnet om til en puls, og alle sammenhørende værdier af tid og puls bliver afmærket i et koordinatsystem med tiden som x-akse og pulsen som y-akse. Når man forbinder alle punkterne med streger, kan man tydeligt se rytmen. Se figur 2, der viser omregningen fra tidsrum (rød) til puls (blå). I dette tilfælde er den gennemsnitlige puls lig med 60 hjerteslag pr. minut, men pulsen svinger mellem 48 og Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010
6 Nu er det sådan, at hvis rytmen gentager sig med en periode, der er kortere end 10 sekunder, så er det den ventrale vagus, der dominerer. Hvis rytmen ligger mellem 10 og 17 sekunder, så er det den dorsale vagus, der dominerer, og hvis rytmen er langsommere end 17 sekunder, så vil det være det sympatiske nervesystem, der dominerer. Man kan altså skelne mellem de tre anatomiske dele af det autonome nervesystem ved hjælp af målinger af hjerterytmen. 1 Jamen, fortæller målingerne ikke bare det, som en trænet psykoterapeut kan se med sit blotte øje? Ikke altid. Som nævnt kan man ikke se, om en person er rolig og uanfægtet eller apatisk chokeret. Det kan også være svært at skelne mellem de to former for ubevægelighed, der enten skyldes, at personen er stiv af skræk (freeze/spændt ubevægelighed), eller at personen har opgivet at kæmpe for livet (kollaps/slap ubevægelighed). Men det er vigtigt at skelne mellem de to former, fordi de skal behandles forskelligt. Hvis personen er stiv af skræk og dårligt tør trække vejret, er enhver handlingsimpuls blokeret, fordi den motoriske hjernebark afbryder enhver bevægelse, måske før den overhovedet er sat i gang. Situationen kan sammenlignes med en bil, hvor man træder på speeder og bremse samtidigt. Speederen er det sympatiske nervesystem, der aktiverer hjertet (motoren), som galopperer af sted. Kamp/flugt-hormonerne adrenalin og cortisol mobiliserer musklerne i arme og ben, så kroppen er spændt, men enhver bevægelse er fastfrossen som følge af den motoriske hjerne- 1 I Whitehouse og Hellers artikel fra 2008 bruger forfatterne en uheldig metode til at identificere de anatomiske strukturer, nemlig en metode fra The HeartMath Institute, der kun opererer med to anatomiske dele. I Porges artikel fra 2007 er publiceret en metode, der identificerer alle tre strukturer, men denne artikel nåede Whitehouse og Heller ikke at blive opmærksomme på, før de havde publiceret deres egen artikel. (Personlig kommunikation). Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010 barks blokering. Her skal behandlingen bestå i en forsigtig og gradvis ophævelse af blokeringen, så bevægelsesimpulsen kan fuldføres ved at bevægelsen genoptages, men udføres i slow motion. Situationen er anderledes, hvis personen efter at have kæmpet panisk kollapser, fordi alt har været nyttesløst, og nu ser den visse død i øjnene, fx er ved at drukne. Man kan sammenligne med en bil, der kører 180 km/t med speederen i bund, og bilen så pludselig løber tør for benzin. Situationen opleves som en voldsomt dramatisk rutsjebanetur, hvor det sympatiske nervesystem er som speederen i bund, der aktiverer hjertet (motoren) og mobiliserer musklerne i arme og ben (hjulene). Men situationen ændres pludseligt og chokerende ved, at bilen løber tør for benzin. I virkeligheden er det den parasympatiske (dorsale vagale) bremse, der bremser hjertet (motoren) og stopper produktionen af adrenalin og cortisol. Selv om det varer et par timer, til det sidste hormon er nedbrudt, vil personen simpelthen ikke have tilstrækkelig energi til at udføre bevægelser, da hjertet næsten er gået i stå. Ved kollaps er der ingen fastfrossen bevægelse, der skal optøs, og behandlingen skal derfor være anderledes. Et fysiologisk kollaps vil uundgåeligt indebære en dissociation (først tilstandsafhængig og siden permanent), og behandlingen vil derfor bestå i at bearbejde den traumatiske erindring med henblik på at integrere den afstødte del af personligheden eventuelt ved at introducere en helt ny handlingsmulighed. Psykofysiologisk måleudstyr Der findes faktisk teknisk udstyr, som gør det muligt meget simpelt at måle hjerterytmen, mens man fører en psykoterapeutisk samtale, og som omregner tidsforløbet til et spektrum af bølgelængder pr. sekund, så det bliver overskue- 11 Et fysiologisk kollaps vil uundgåeligt indebære en dissociation (først tilstandsafhængig og siden permanent), og behandlingen vil derfor bestå i at bearbejde den traumatiske erindring med henblik på at integrere den afstødte del af personligheden eventuelt ved at introducere en helt ny handlingsmulighed.
7 Figur 3D er spændende, fordi den viser, at håbløsheden (kollaps) er aftagende i takt med, at den motoriske cortex begynder at forestille sig en handlemulighed (sympatisk aktivering). Håbet viser sig som en top ved 0,1 Hz. Denne bølgelængde er helt speciel, fordi den udgør overgangen mellem dorsal og ventral vagusaktivitet. Det bliver mere tydeligt i figur 3E, at denne top er en sammensmeltning af dorsal og ventral vagus-aktivitet. Toppen virker som en invitation til den ventrale vagus om at lade sig synkronisere med den dorsale vagus. Den ventrale vagus er i forvejen synkroniseret med vejrtrækningen og stimulerer mimikken/kommunikationsmusklerne i ansigtet, så når den sympatiske aktivering (angsten) forsvinder, kan kroppen indgå i en harmonisk tilstand af synkroniseret velvære, tryg afslapning og socialt samvær. Figur 3 ligt for terapeuten med et hurtigt øjekast atkonstatere, hvilken del af nervesystemet der dominerer lige nu, mens samtalen foregår. Se figur 3. Freeze vil vise sig som en sympatisk aktivering, idet dog den ventrale vagus og dermed evnen til refleksion stadig fungerer. NB: Handlingslammelsen er ikke fremkaldt af den vagale bremse, fordi denne virker på hjertet. Det er den motoriske cortex, der blokerer for bevægelser af arme og ben. Kollaps vil derimod vise sig som en dorsal bølge, der efterfølger en langvarig sympatisk aktivering. Fx har jeg haft en traumeklient, som jeg forsøgte at behandle med henblik på biologisk færdiggørelse, dvs. forsøg på forsigtig optøning af den fastfrosne bevægelse i fuld overensstemmelse med den generelle strategi for SE-terapi. Men et hastigt blik på PC-skærmen viste et sjældent klart billede med kun én top, som entydigt var placeret, hvor den dorsale vagus hører hjemme. Dette var tilstrækkeligt til at få mig til at skifte til en endnu mere forsigtig strategi: Først at optræne evnen til at mærke og udholde den psykiske smerte i stedet for straks at dissociere. Dernæst træning i affektregulering specielt i evnen til via socialt samvær at skifte sindstilstand, dvs. at ændre fokus fra opmærksomhed på, hvor dårligt man har det, til i stedet at fokusere på kommunikation med andre mennesker. Og endelig at introducere håbet om og troen på, at det nytter noget at foretage en handling for at slippe ud af håbløsheden. Hvis terapien er succesfuld, vil klienten således 12 Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010
8 vende tilbage til en tryg tilstand, hvor den ventrale vagus er eneherskende. Nogle klienter, der på forhånd ikke tror på, at traumeterapi nytter noget, sætter pris på at få feedback ved, at de på PC-skærmen kan se, at de faktisk har skiftet tilstand, altså at de faktisk har været i stand til at regulere deres egen affekt. Det giver dem mod til at lege med tanken om, at hvis de arbejder med traumet, kan det faktisk opløse sig og så har de chancen for at blive helbredt. Hvad kan udstyret bruges til Det er ikke min hensigt at opfordre alle traumeterapeuter til at anskaffe sig dette tekniske udstyr, men nogle klienter med kronisk PTSD sætter faktisk pris på denne form for feedback. Udstyret giver også terapeuten bedre mulighed for at skelne mellem forskellige tilstande som fx freeze og kollaps. Traumeterapi forudsætter, at terapeuten kan støtte og hjælpe udviklingen i den rigtige retning, og her kan udstyret hjælpe til at identificere den tilstand, som klienten befinder sig i. Og terapeuten kan hvis timingen er rigtig vælge at instruere i den såkaldte hjertekohærens, hvor man lader vejrtrækningen trække den ventrale vagus ned i et tempo, der ligger så tæt op ad den dorsale vagus, at man inviterer til en synkronisering og dermed til en overgang fra dorsal til ventral vagus-aktivitet. Parallelt hermed sker der et skift i fokus fra feedback om, hvor dårligt man har det i kroppen, til at fokusere på kommunikation med andre mennesker. Ændringer i tilstanden kan komme så hurtigt, at terapeuten ikke kan nå at intervenere rettidigt, men i så fald kan optagelserne bruges til supervison. Så brug af udstyret kan ikke alene fungere som feedback for klienten, men også for terapeuten. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2010 Litteratur Porges, SW: Orienting in a defensive world: mammalian modifications of our evolutinary heritage: a polyvagal theory. Psychophysiology 32, 1995, Porges, SW: Emotion: an evolutionary by-product of the neural regulation of the autonomic nervous system. In: Carter, CS, Kirkpatrick, B, Lederhendler, II (Eds.), The Integrative Neurobiology of Affiliation, vol. 807, Annals of the New York Academy of Sciences 1997, pp Porges, SW: Love: an emergent property of the mammalian autonomic nervous system. Psychoneuroendocrinology 23, Porges, SW: The polyvagal theory: phylogenetic substrates of a social nervous system. International Journal of Psychophysiology 42, Porges, SW: Social engagement and attachment: a phylogenetic perspective. Roots of mental illness in children. Annals of the New York Academy of Sciences 1008, Porges, SW: The polyvagal perspective. Biological Psychology 74, Porges, SW: A phylogenetic journey through the vague and ambiguous Xth cranial nerve: A commentary on contemporary heart rate variability research. Biological Psychology 74, Ogden, P, Minton, K and Pain, C: Trauma and the Body a sensorimotor approach to psychotherapy. New York, Norton 2006, pp Whitehouse, B and Heller, DP: Heart Rate in Trauma: Patterns Found in Somatic Experiencing and Trauma Resolution. Biofeedback, 36(1), Kæreby, F, Petersen, J og Mildwater, M: Heling af psykiske sår. Psykoterapeuten 3, Kæreby, F og Sørensen, JH: Dansk deltagelse ved den første internationale konference om SE-terapi. Psykoterapeuten 1, Hart, S og Kæreby, F: Dialogen med det autonome nervesystem i den psykoterapeutiske proces. At støtte resiliens og afhjælpe traumatisk stress i lyset af arousalregulering. Matrix Nordisk tidsskrift for psykoterapi 26. årgang, nr. 3, Flemming Kæreby er uddannet SE-Practitioner, psykoterapeut MPF og cand. scient. i fysiologisk biokemi. Han er privatpraktiserende psykoterapeut og er desuden medlem af SE-Foreningens forskningsudvalg, skriver artikler, holder kurser og foredrag om psykofysiologisk traumeterapi. 13 Nogle klienter, der på forhånd ikke tror på, at traumeterapi nytter noget, sætter pris på at få feedback ved, at de på PC-skærmen kan se, at de faktisk har skiftet tilstand, altså at de faktisk har været i stand til at regulere deres egen affekt. Det giver dem mod til at lege med tanken om, at hvis de arbejder med traumet, kan det faktisk opløse sig og så har de chancen for at blive helbredt.
Guide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereSmerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring
Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring SE-terapi Somatic Experience En metode udviklet af Ph. d Peter A. Levine Forløsning af fastfrysning gennem fokus på kropssansning.
Læs mereTRE KLINISKE FORMER FOR IMMOBILISERENDE FORSVAR
NY STRATEGI FOR PTSD-TERAPI Tekst: Flemming Kæreby Billeder: Eugène Delacroix I den senere tid har traumeforskere overvejet, om de skulle udvikle kriterier for at skelne mellem forskellige typer af Post
Læs mereHjerne & krop Af Bodil Claësson. Teorien om
Hjerne & krop Af Bodil Claësson Teorien om POLY-VAGUS Forskning i Vagus-nervens fylogenetiske udvikling kaster nyt lys over menneskets stress- og chokreaktioner 6 Nr. 7. 2003 Porges til Danmark I dagene
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereLærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg
Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereSOCIAL ENGAGEMENT OG POLYVAGAL THEORY behandling af traumatiserede klienter
TRAUMATISEREDE KLIENTER SOCIAL ENGAGEMENT OG POLYVAGAL THEORY behandling af traumatiserede klienter Af Katarina Green, psykomotorisk terapeut, dap Psykologiprofessoren Stephen Porges forskning i nervesystemets
Læs mereBehandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt
Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereTemadag for kliniske undervisere
Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereCUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen
CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har
Læs mereAt blive vækket til live igen
At blive vækket til live igen v/ David Beermann, Psykoterapeut MPF, SE Practitioner, SOMA Hvad skete der egentlig med Snehvide? Snehvide lå nu i lang lang tid i kisten og så ud som om hun sov, for hun
Læs mere6 tips til at få styr på dit og hestens stressniveau LISETTE NORAH
6 tips til at få styr på dit og hestens stressniveau LISETTE NORAH WWW.LISETTENORAH.DK 6 tips til at få styr på dit og hestens stressniveau Måske kender du det, at dit stressniveau ryger i top, når der
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereWork-life balance. Middelfart 12. marts 2015
Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereHvad kan du opnå med fysioterapi?
Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark
Læs mere13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).
Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt
Læs merePsykolog Knud Hellborn
Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereKRONISK SMERTEPATIENT
HELBREDELSE AF KRONISK SMERTEPATIENT NY BEHANDLING AF TRAUMER Af FLEMMING KÆREBY Dette forløb kunne nemt have vist sig at være håbløst. Klienten, som jeg her vil kalde Anne, havde i forvejen en alvorlig
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereStraffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?
Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereHVORDAN DU VINDER OVER
HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN Der er tidspunkter, hvor vi alle føler os bekymrede, angste, nervøse eller stressede. Der er tit en grund til det.
Læs mereHos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereKrop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK PSYKOLOGI 06/2018
Krop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK 26 Åndedrættet V EJ EN T I L S U N D H ED O G I N D S I GT Vi tænker sjældent over vores åndedræt, og det er synd, for det fortæller os, hvordan vi har
Læs mereMindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk
Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk
Læs mereRobusthed.dk - almen praksis. Om Tanker
- almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6
Læs mereKreativiteten findes i nuet
Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mereEt afgørende valg året 2007
Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.
Læs mereAngst. Er en følelse
Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereSå spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen
Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereAntistressøvelser for kroppen
Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler
Læs merePrædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,
Læs mereFølelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.
Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness
Læs mereHjerneskadecentret Stress og hjernen
Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?
Læs merePRINSEN OG DRONNINGEN
Fotos: Forfatteren PRINSEN OG DRONNINGEN OM TRAUMEARBEJDE MED BØRN I KROPSORIENTERET SANDKASSETERAPI Af MARIANNE DREYER Børn har en gudsbenådet fantasi og en direkte adgang til de indre gemakker, hvor
Læs mereOm Tanker - Tankebobler
Om Tanker - Tankebobler 1. 2. På en måde kan man godt sige, at der findes to forskellige slags tanker. Tanker, som vi kan bruge til noget. Fx praktiske tanker om hverdagens opgaver. Tanker, som vi kan
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereEFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.
Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer
Læs mereHvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb
Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereStress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder
ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning
Læs mereDet handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation
N K 2017 Relation og forkyndelse et tilknytningsteoretisk perspektiv v. Helle Schimmell cand. theol ph.d. mail@helle-schimmell.dk 30132235 Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers
Læs mereTrondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk
Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede
Læs mereHjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips
Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Kan du huske den sidste gang du havde den der helt perfekte dag med din hest? Vejret var fantastisk, din hest var glad og frisk (uden at være
Læs merePSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow
I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende
Læs mereHund - Kend dine evner.
KURT VERUP RUNEFELT Hund - Kend dine evner. E-bog på forlaget SAXO 3. udgave 2013..en moderne hundetræningsbog STRESS Kroppen: Hovedpine (Kan vi jo ikke se) Infektioner (Hot Spot) Hud irritationer (Klør
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereStress Stress! Ven? eller fjende?
Stress 2019 1 Stress! Ven? eller fjende? 2 1 Hvad er stress Stress indebærer en øget hjerne og kropsaktivitet som følge af en indre eller ydre påvirkning. - Overstimulering sensitisering - Understimulering
Læs mereNYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull
NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper
Læs mereAutisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661
Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen
Læs mere1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af.
1 1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG (30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. LÆGE 1 Ja, Oliver, vi kan forstå, at du er ved at gå tilbage til dine
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereStress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg
Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Stjær Galten IM 2015 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem? Højere hastighed
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereAqua konference. Ellen Garne, cand. psych. www.ellengarne.dk: Svøm-ud-terapi. Medlem af SVØMs åbent vand-udvalg. Har svømmet i havet i 10+ år
Aqua konference 28. september 2013 Ellen Garne, cand. psych. www.ellengarne.dk: Svøm-ud-terapi Medlem af SVØMs åbent vand-udvalg Har svømmet i havet i 10+ år Etablerede SwimOut.dk i 2011 Svømning i naturen
Læs mereYOGA I TERAPI MOD STRESS
YOGA I TERAPI MOD STRESS Tekst: Annalie Jørgensen Fotos: Ercan Alister Kosar, Prana-magasinet Min motivation for at arbejde med stressramte har uden tvivl været min egen historie en historie som tæller
Læs mereFÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE
FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest
Læs mereMailene. Dit liv B side 14
Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereBliv klogere på stress
Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereForedrag af Ingelis Arnsbjerg, ergoterapeut. Ergoterapeut Ingelis Arnsbjerg oktober 2017
Sensoriske strategier og sensoriske redskaber. Zibo Athenes Sense Temadag d. 6 oktober 2017 Foredrag af Ingelis Arnsbjerg, ergoterapeut 1 Ingen sensoriske redskaber erstatter medmenneskelig kontakt og
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereSelvfølgelig kræver det mere end rygrad
Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet
Læs mereOm mennesket bag smerten, om psykosomatik,
Hvad er det så med den smerte? Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, smertetyper, PTSD og nervesystemet. Sanne Rimpler/ Fysioterapeut/ Psykoterapeut ved Terapivagten.dk/ Underviser og kropsterapeut
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereHjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereOg så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.
Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som
Læs mereEt udpluk af øvelser og meditationer fra gruppeforløbet Hjerterum
Hjerteåndedrættet 1) Ret opmærksomheden blidt mod midten af brystkassen på det fysiske hjerte. Læg gerne en hånd på hjertet. 2) Hold opmærksomheden på hjertet og træk vejret dybt og roligt samtidig med,
Læs mereAt bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet
At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for
Læs mere