Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærebog i Kranio-Sakral Terapi"

Transkript

1 Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M

2 Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af copyrightloven. Du har tilladelse til at downloade og/eller printe teksten til eget privat brug. Du må også gerne downloade og bruge denne tekst til distribution til andre på 2 betingelser: 1) at teksten printes eller kopieres elektronisk i sin helhed uden udeladelser, tilføjelser eller ændringer. 2) at alle kopier af teksten inkluderer denne information om copyright, navn og adresse på forfatteren. Stanley Rosenberg Institute Nygade 22 B, 8600 Silkeborg Denmark Telefon: telefax: website:

3 I N T R O D U K T I O N Kranio-Sakral Systemet Kroppens systemer KAPITEL 3 Mange former for behandling, inklusiv Kranio-Sakral Terapi, er af den grundlæggende opfattelse, at kroppen er en helhed. Hvordan kroppens forskellige dele fungerer og påvirker hinanden er en kilde til forundring og skønhed for alle, der begynder at studere den. Men for at forstå, hvordan kroppen fungerer, er det nyttigt at analysere kroppen, som om den er opbygget af forskellige, separate systemer. Vi er vant til at tænke på kroppens forskellige systemer: - respirationssystemet - reproduktionssystemet - fordøjelsessystemet - muskel/skeletsystemet o.s.v. Et kropssystem er opbygget af flere forskellige strukturer. F.eks. inkluderer respirationssystemet lungevævet, bindevævet, der dækker lungerne, knoglerne i brystkassen, muskler, der bevæger knoglerne og forandrer rummet, der omgiver lungerne, rørene, der bringer luft fra næsen og munden til lungerne, o.s.v.. Ved at studere respirationssystemet, lærer vi, hvordan alle de forskellige dele samarbejder for at udføre åndedrættets vitale funktioner. Kranio-Sakral Systemet At danne en idé om eksistensen af et kranio-sakral system giver mulighed for en ny måde at opfatte kroppen på. Kranio-sakral systemet kombinerer og organiserer kendte dele af kroppen på en ny måde. De individuelle dele af kroppen i kranio-sakral systemet har indgået i traditionelle anatomi- og fysiologistudier og er også indgået som dele af andre systemer i kroppen. F.eks. er kraniets knogler vigtige dele af kranio-sakral systemet, mens kraniets knogler også med rette er inkluderede i den traditionelle klassifikation af skelet-systemet. Kranio-sakral systemets idé er på vej til at vinde stadig større udbredt accept. Det skyldes for en stor del den stigende succes, der er i anvendelsen af Kranio-Sakral Terapi. Det nye forståelse af Kranio-Sakral Systemmet I Kranio-Sakral Terapi tror vi... at cerebrospinalvæsken ikke kun cirkulerer, men faktisk bliver pumpet rytmisk rundt ved hjælp af de bevægelser, der foregår mellem kraniets knogler. Knoglerne bevæger sig p.g.a. forandringen i mængden af cerebrospinalvæske, der er i rummet mellem hjernen og knoglerne. Forandringerne i væskeniveauet opstår p.g.a. at nerver i leddene mellem knoglerne (suturerne) kontrollerer nogle ventiler, som åbner eller lukker for væskestrømmen ud af kraniet. Desuden mener vi at behandleren efter grundig træning, kan føle bevægelsen mellem knoglerne. Vi mener også at kranio-sakral systemet er selvregulerende. De fleste medicinske metoder og terapier er af den opfattelse, at kilden til forandring kommer udefra. Lægevidenskaben støtter sig ofte til medicinsk behandling eller kirurgiske indgreb, når der skal ske ændringer med kroppen. I Kranio-Sakral Terapi giver behandleren - ved at anvende forskellige teknikker - informationer til klientens krop, som, når de modtages, kan stimulere klientens egen proces med at hele sig selv. Resultatet af Kranio-Sakral Terapi er en forbedring af cirkulationen i væsken, såvel som en forøgelse af bevægemulighederne mellem kraniets knogler. For nogen - med kun begrænset eller ingen baggrund i traditionel anatomi og fysiologi, kunne disse ideer lyde logiske nok. Men for andre, der har lært at kraniets knogler ikke bevæger sig i forhold til hinanden, kan disse ideer forekomme at være lige fra absurde til udfordrende, interessante eller revolutionære og vidunderlige. Det at tænke på at samle dele af kroppen i et nyt system tillader os at se nye funktionelle relationer mellem delene. Vi får en ny forståelse af, hvordan kroppen fungerer, som igen kan give os nye ideer om, hvordan vi kan forbedre funktionen af dette system terapeutisk. 3

4 Baggrundsstudier af kranio-sakral systemet og Kranio-Sakral Terapi Når du begynder at lære om Kranio-Sakral Terapi, er det nyttigt at du lærer kranio-sakral systemets anatomi og fysiologi. Hvad består kranio-sakral systemet af? Hvordan arbejder de forskellige dele sammen? Senere, når du arbejder med hænderne på med Kranio- Sakral Terapi, vil du finde det nyttigt ind imellem at huske din anatomiske og fysiologiske model af kranio-sakral systemet for at guide dig hen til, hvor du er, og hvad dine hænder føler, der sker under behandling. Kranio-Sakral Terapi er en måde at frembringe en forbedring i kranio-sakral sytemets funktion. Opbygningen af kranio-sakral systemet En kort introduktion: Kranio-sakral systemet sørger for de fysiske, kemiske og energetiske omgivelser for centralnervesystemet (hjerne, kranienerver, rygmarv). Kranio-sakral systemet består af: Ossøse dele: kraniets knogler, ansigtsknoglerne, ryghvirvler (specielt C2-C3), korsbenet og halebenet Bindevævsdele: som inkluderer dura mater, falx cerebelli, falx cerebri og tentorium cerebelli Væske: blod selve cerebrospinalvæsken strukturer (choroidea), som filtrerer cerebrospinalvæsken fra blodet strukturer (arachnoidea), som reabsorberer cerebrospinal-væsken 1 muskel m. rectus capitis posterior minor Kranio-sakral systemet påvirker og påvirkes af andre systemer, primært: - centralnervesystemet - det autonome nervesystem - muskel-skeletsystemet - det vasculære system - lymfesystemet En af Kranio-sakral systemets vigtigt funktioner: Beskyttelse Kranio-sakral systemet beskytter fysisk hjernen, kranienerverne og rygmarven mod stød og traumaer. Disse meget fine væv bliver omsluttet af knoglernes hårde skal, holdes på plads af membranerne og flyder i væsken. Knoglerne spiller en væsentlig rolle, når det gælder om at beskytte hjernen. De absorberer kraften fra slag og stød. Mindre chock - f.eks. et let slag på hovedet - efterlader oftest hjerneskallen intakt. Mindre stød bliver absorberet af de individuelle knogler.to knogler er meget tynde (parietal knoglerne). Andre dele af knoglerne, som også tit udsættes for stød er også meget tynde (f.eks. squamal delen af temporalknoglerne). Alle knogler i den levende krop, består af en væsentlig mængde vand og er mere eller mindre elastiske. Elasticitet er den naturlige evne til at bøje under kraften af et påført stød, at omfordele energien fra stødpunktet ud til kanten af knoglern for igen at vende tilbage til den oprindelige form. Jo tyndere en knogle eller del af knoglen er, jo mere elastisk er den. Efterhånden som du får erfaring med Kranio-Sakral Terapi, kan du meget vel blive overrasket over, netop hvor elastiske de tynde knogler er, eller de tynde dele kan være. Et hårdere stød kan absorberes af bevægelse i suturerene, d.v.s. i leddene mellem kraniets knogler. De virker som støddæmpere. Hvis stødet er så hårdt at hjerneskallen ikke kan absorbere det enten på den ene eller anden måde, kan selve knoglerne gå i stykker, eller to knogler kan blive trykket sammen, således at en knogle faktisk går ind over et anden knogle. Membranerne spiller også en væsentlig rolle med at beskytte centralnervesystemet. Membranerne holder hjernen på plads, nær centeret af hovedet. Hvis ikke membranerne var der til at holde hjernen på plads, kan man let forestille sig, at den ville flyde rundt og ofte kollidere med knoglernes hårde overflade. Næsten hvilken som helst bevægelse kunne forårsage ruptur af blodkar eller ødelægge nervevæv. Cerebrospinalvæsken beskytter hjernen og rygmarven. Centralnervesystemet flyder i cerebrospinalvæsken. Væsken fungerer som støddæmper - og er med til yderligere at reducere mængden af stød fra slag på hovedet eller kroppen. Således arbejder knoglerne, membranerne og cerebrospinalvæsken sammen for at beskytte hjernen og rygmarven. De yder den bedste beskyttelse og sikrer at der kun sker minimale forstyrrelser af de fine strukturer i centralnervesystemet. 4

5 En anden af kranio-sakral systemets funktioner: Blodets og cerebrospinal væskens cirkulation Der foregår en vigtig cirkulation med hensyn til 2 forskellige væsker til og fra centralnervesystemet: blod og cerebrospinalvæske. Cerebrospinalvæsken sørger for en stor del af næringen, som når frem til hjernevævet og rygmarven. Cerebrospinalvæsken transporterer også affaldsprodukter væk fra centralnervesystemets væv. Blodtilførslen til hjernen kommer fra arterier og returnerer til hjertet gennem venerne. Blodforsyningen kan blive nedsat, hvis der sker en forvridning mellem knoglernes indbyrdes placering eller ved spændinger i membranerne. Begge disse tilstande kan øge presset på blodkarrenes vægge, så de ikke kan bringe den optimale blodstrøm til og fra hjernen. Nogle klienter vil fortælle at det føles som om de ikke får nok blod, energi eller luft til hjernen. De har ofte problemer med nedsat arteriel blodforsyning. Andre vil fortælle at de føler sig tunge i hovedet eller har en fornemmelse af pressen i hovedet. Denne tyngdefornemmelse skyldes ofte én af to årsager: 1) blodets tilbagestrømning i kraniet sker gennem sinusér. En sinus er et hulrum, der fungerer som en vene, blot har den ikke muskelfibre. Vener har brug for muskelfibre i væggene, således at de kan holde formen og forblive åbne, selv når de er omgivet af spændte muskler, som forsøger at klemme dem sammen. Da sinusérne i hjernen ikke er omgivet af muskler, der kan klemme dem sammen, har de normalt ikke muskelfibre. Alligevel, sinusérne er indkapslet i membranstrukturer - så hvis membranerne er abnormt spændte, kan de begrænse blodgennemstrømningen i sinusérne. Eftersom dette cirkulationsproblem fra spændte membraner kan forekomme i alle sinusérne, er det oftest et problem i sinus sagittalis superior, som er blodkarret langs midterlinjen øverst i kraniet. Denne kan blive påvirket ved f.eks. fald eller slag mod toppen af hovedet. Et stød eller slag på toppen af hovedet eller på baghovedet, kan forårsage spænding i membranerne. Denne spænding kan resultere i reduktion af blodgennemstrømningen langs midterlinjen af kraniet. 2) en spænding i membranen, som strækker sig over foramen jugulare. Dette er en lille åbning mellem temporal og occipital knoglerne. Den er som en sprække, ca. 1 1 /2 cm lang og 1 /2 cm bred. Foramen jugulare er et vigtigt område for Kranio-Sakral Terapi. Jugularis venerne (højre og venstre side) passerer gennem disse åbninger, og returnerer 95% af blodet fra hjernen til hjertet. Den IX, X og XI. kranienerve passerer også gennem foramen jugulare. Ofte vil spændinger i den membran, der dækker foramen jugulare have indflydelse på mere end én ting - nogen gange alle 4: jugular venen og kranienerverne IX, X og XI. Det, at korrigere problemer ved foramen jugulare, er en af grundene til at mange mennesker oplever en så dramatisk forbedring ved Kranio-Sakral Terapi. K r a n i e n e rv e Navn Funktion IX Nervus glosso- Smagsbaner (bageste pharyngeus tredjedel af tungen), parotid kirtel (spytkirlter) M. stylopharyngeus (bevæger pharynx) X Nervus vagus Parasympaticus: giver afspænding til hjertet, lungerne, og bugspytkirtel, fordøjelsessystemet. Sansning fra hjertet, lungerne og organerne. Motorisk nerve til phary n x og larynx. [Det giver os muligheden for at iagttage funktion/dysfunktion af nervus vagus.] XI Nervus M. sternocleidomastoideus accessorius M. trapezius Kranio-sakral systemets struktur: Knogler I de fleste teknikker i Kranio-Sakral Terapi placerer man hænderne på forskellige dele af kraniet. I vores studie af Kranio-Sakral Terapi opdeler vi kraniets knogler i 2 grupper: 1 Knoglerne, der har forbindelse til kraniets membraner, der hedder dura mater (encephali). Det er følgende knogler: temporal-, parietal-, sphenoidal-, occipital- og frontalknoglerne. 2 Kraniets knogler, som ikke har direkte forbindelse til dura mater: primært ansigtsknoglerne. Vi arbejder med ansigtsknoglerne i KST II og KST V. Det er nyttigt at foretage en anden skelnen mellem de kranieknogler, der er forbundet med dura mater: 1 de dele af knoglerne, som danner den tykke, massive basis for kraniebunden og 2 knoglerne eller dele af knogler, som danner kraniets hvælving. 5

6 På embryoets tidlige udviklingsstadier, opstår der små øer af knogledannelse i det ellers bløde bindevæv. Disse områder med knogledannelse vokser udad fra deres centrum. Grupper af disse områder vokser sammen og danner efterhånden embryoets knogler. Denne proces, hvor områder med knogledannelse samles, fortsætter til tiden efter fødslen. Den occipital knogle er ved fødslen i 4 mindre knogler, som vil gro sammen, sædvanligvis i 7-års alderen. Ved fødslen er temporalknoglen i 3 dele. Maxilla er den sidste knogle, der fuldender denne forbeningsproces, sædvanligvis ved 38 års alderen. Nogle af disse knogledannelsesområder i det bløde bindevæv hos det tidlige foster dannes fra brusk, mens andre dannes fra membranen. De områder, der dannes fra brusken, udvikles i kraniets basis og er tykke og massive. De er stærke, men ikke særlig fleksible. De områder, der dannes fra membranen, danner den del af kraniet, der kaldes hvælvingen og er tynde og bøjelige, næsten elastiske. Nogle knogler (parietalerne) opstår kun fra vækstcentre i membranen og er udelukkende del af hvælvingen. De andre knogler (temporal-, occipital-, sphenoidal- og frontalknoglerne) er vokset sammen fra vækstcentre såvel i membranen som i brusken og har en del af deres struktur i hvælvingen og en del i basis. I de fleste teknikker på KST I og II arbejder vi med et greb på de dele af knoglerne, der danner hvælvingen. Det giver os en god og let måde at nå membransystemet på. I KST III, IV og V holder vi ofte på knoglernes basis, så vi kan arbejde på leddene mellem de fortykkede knogledele, der danner kraniets basis. Duralsækken Duralsækken har forbindelse til visse ryghvirvler. Duralmembranen på indersiden af kraniets knogler (dura mater) hæfter tæt til occipitalknoglen ved kraniets basis. Rygmarven forlader kraniet gennem en stor åbning i occipitalknoglen. Den åbning kaldes foramen magnum. Dura mater løber også gennem foramen magnum sammen med rygmarven og danner en skede rundt om denne. Denne skede hæfter til den 2. og 3. nakkehvirvel. Det er grunden til at netop disse to hvirvler er så vigtige i Kraniosakral behandlinger. Hvis én af disse knogler er forskubbet, kan det skabe forvridning i trækket på hele membransystemet. Dette træk, specielt fra den 2. nakkehvirvel, kan forårsage alle mulige kranieproblemer - det kan trække knoglerne skævt i forhold til hinanden. Derfor kan én af de teknikker, man lærer i KST I, være meget effektiv. (Den teknik, jeg refererer til, er at afbalancere den 4. diaphragma, d.v.s. afbalancere leddet mellem occiput og den første nakkehvirvel). Længere nede i lumbalregionen ender selv rygmarven. Men membranskeden fortsætter som en tråd. Denne tråd passerer gennem åbninger i sacrum for at ende med at blandes med bindevævet, der omgiver halebenet. Derfor er sacrum og halebenet også vigtige for balancen og funktionen i kranio-sakral systemet. Jeg har haft klienter med whiplashsymptomer, som stammede fra et fald, hvor de havde slået halebenet. Halebenet danner tilhæftning for en stor del af musklerne i bækkenbunden. Problemer kan opstå, når kvinder føder, hvilket direkte har indvirkning på kranio-sakral systemet. Dette er ofte tilfældet med dislokation eller brud på halebenet eller episiotomi (at blive klippet) foretaget for at få fødslen til at gå hurtigere eller lettere. Membranerne: Dura mater (encephali) er den vandtætte beklædning på indersiden af kranieknoglerne. Dural sækken (dura mater spinalis) strækker sig ned langs åbningerne i hvirvlerne og omslutter spinalnerverne. Membranen beklæder kraniets inderside og danner falx cerebelli, falx cerebri og tentorium cerebelli. Membranerne består af sejt bindevæv - noget lignende ligamenter. De holder knoglerne sammen indefra. Disse membraner har elastiske kvaliteter, som tillader en lille ekspansion og kontraktion af kraniets knogler. Hvis membranerne er stramme, som et stramt ligament, vil de holde knoglerne sammen og nedsætte deres bevægelsesfrihed. Stramning af ligamenterne kommer med alderen. Det kan også komme efter feber, traumer (slag på hovedet, rygsøjlen, korsbenet/sacrum eller halebenet), eller hvis man har indtaget visse former for antibiotica. (US Food and Drug Administrationen udsendte for nylig en advarsel mod visse former for antibiotica, som ofte anvendes til behandling af infektioner). De oplyste, at medicinen forårsagede en generel spænding af bindevævet, som kunne være så alvorlig at achillessenen i nogle tilfælde blev revet løs fra hælbenet (calcaneus). Cerebrospinalvæsken: Cerebrospinalvæsken findes i blodet i resten af kroppen. Idet blodet når hovedet, bliver en del af cerebrospinalvæsken filtreret ud af blodet og pumpet ind i rummet mellem hjernen og den indre beklædning af kranieknoglerne. Resten af blodet (med reduceret cerebrospinalvæske) bevæger sig videre gennem arterierne. Den brugte cerebrospinalvæske bevæger sig ud af dette rum og vender tilbage med blodet, der kommer fra hjernen til hjertet og resten af kroppen. Cerebrospinalvæskens cirkulation beskrives i de fleste anatomibøger. 6

7 Filtreringen af cerebrospinalvæsken sker via choroidea, som pumper cerebrospinal væsken ind i ventriklerne. Ventriklerne ligger i et hulrum i hjernen. Der er 4 ventrikler: 2 (én til hver side) og den tredje og fjerde (begge to i midten). De indeholder choroidea og cerebrospinalvæsken. Cerebrospinalvæsken reabsorberes til blodet af arachnoidea. I form ligner disse arachnoidea små blomkål. De sender blodet tilbage til hjertet via sinus sagittalis superior. Cerebrospinalvæsken kommer fra blodet. Blodet ligger præcis inden for nogle snævre rammer i forhold til syre/base balancen og grænserne for indholdet af ioner og mineraler. Den kemiske sammensætning af cerebrospinalvæsken ligger inden for endnu snævrere rammer. Hvis et menneske har højt blodtryk, virker choroideus mindre effektivt som et filter. Ioner og mineraler, som ikke skulle være i cerebrospinal- væsken, kommer nu ind i deres cerebrospinalvæske. Nogle af dem kan ikke komme ud igen. Nyheden inden for forståelse af kranio-sakral systemet er, at denne væske bliver pumpet rundt af bevægelserne fra kranieknoglerne, når de bevæger sig rytmisk i forhold til hinanden. Vi vil komme nærmere ind på denne rytmiske bevægelse senere i et andet kapitel. Der er én muskel, som jeg anser for at være en del af kranio-sakral systemet: Man finder den ikke beskrevet på denne måde i andre beskrivelser af kranio-sakral systemet. En af de suboccipitale muskler, rectus capitis posterior minor, har fibre, som flyder direkte ind i duralsækken. Gary D.Hack m. fl. offentliggjorde den opdagelse i Spine, vol. 20 i Vi blev gjort opmærksom på denne opdagelse af den franske kranio-sakral lærer, Alain Gehin. Hvis denne lille muskel er stram, skaber den spænding - ikke kun i duralsækken, men også i falx og tentorium, idet den nedsætter bevægelserne i alle kraniets knogler. Dette vil generelt medføre en nedsættelse af cirkulationen i kraniosakral rytmen. Dette kan være årsagen til fysisk stress, manglende evner til at slappe af eller følelsesmæssig problemer, som depression. Musklens formål synes ellers at være at forhindre duralsækken i at bevæge sig for langt frem, når vi bøjer hovedet fremad. Musklen løber fra occiput til den første nakkehvirvel på højre og venstre side nær rygsøjlens midterlinje. Nedsættes spændingen i denne muskel, hvis den har været for stram, skaber man ofte dramatiske forbedringer for klienten. Den bedste teknik til at afspænde denne muskel er en teknik, der anvendes på occipitalknoglen og nakkens første hvirvel. Vi underviser i denne teknik på vores KST IV kurser. Kranio-sakral systemets forbindelse til andre af kroppens systemer Når vi lærer anatomi, opdeler vi kroppen i systemer. Hos et levende menneske påvirker alle systemerne hinanden. En forandring i en del af ét system vil påvirke enhver anden del af hvert enkelt system i kroppen. Du vil finde ud af, at når du arbejder med KS systemet, vil det påvirke funktionen i mange andre af kroppens systemer. Muskel-skeletsystemet Du vil ofte se overraskende forbedringer i dine klienters kropsholdning, når du arbejder med Kranio-Sakral Terapi. Der er mange grunde. Een af dem er, at forholdet mellem nakken og hovedet delvis bestemmes af nogle små muskler, som hæfter til kraniet og 1. og 2. nakkehvirvel. De kaldes de sub-occipitale muskler (lat.: sub = under). Der er 8 ialt, 4 på hver side. Disse suboccipitale muskler anses af nogle for at være de primære posturale muskler med størst effekt for hele kroppen. Kranio-Sakral Terapi har nogle simple, blide, meget effektive teknikker til at afspænde atlanto-occipitalleddet (mellem atlas og occiput atlas er et anatomisk navn for den 1. nakkehvirvel). At arbejde på en anden struktur skaber også ofte dramatiske forbedringer i klientens holdning: at løsne spændinger rundt om foramen magnum ved occiputs basis. Denne teknik præsenteres på KST IV. Den har ofte at gøre med ubalancer, som er et resultat af fødselsprocessen. Centralnervesystemet Det er indlysende at mange af fordelene ved Kranio-Sakral Terapi vil forbedre centralnervesysstemets tilstand - dysfunktion i hjernens funktion, kranienerverne og spinalnerverne. Når det gælder hjernens funktion, har Kranio-Sakral Terapi hjulpet nogle mennesker med koncentrationsproblemer, hukommelsesproblemer, generel træthed, depressioner etc. Der er 24 kranienerver - 12 på hver side. De kontrollerer funktionener som synet, lugtesansen, høresansen, balancen og har betydning for visse specifikke muskler. Den 10. kranienerve kaldes nervus vagus. Den kontrollerer afspændingen af de fleste organer. Der kommer mere om denne nerve specielt i forhold til det autonome nervesystem og stress. Disse kranienerver udspringer fra bunden af hjernen og passerer igennem små åbninger i kraniebasis knogler. Kranienerverne kan blive klemt som følge af forskydning af knoglerne eller spænding i membranerne. Som introduktion til Kranio-Sakral Terapi I er det tilstrækkeligt at vide, at du har en mulighed for at få et positivt resultat med nogle symptomer, som kunne indikere kranienerve- 7

8 problemer. Vi går mere i detaljer om disse kranienerver på kurser i KST IV, V og VI. Det er et omfattende studium for at lære: Hvor de er lokaliseret i kroppen. Hvad deres funktion er. Hvor en kranio-sakral forvridning højst sandsynligt vil forårsage dysfunktion i de enkelte nerver. Når du har succes med at løsne op for kranienerver allerede efter dit første kursus, kan det give dig en positiv overraskelse en gang imellem. Men efter nærmere overvejelse, er det nemt at forstå. Jeg behandlede en 83-årig mand for hovedpine, et år efter han havde slået sit hoved i en bilulykke. Da jeg var færdig, satte han sig op og sagde: Jeg kan se! Han havde aldrig fortalt mig, at han havde problemer med sit syn. Efter bilulykken havde han mistet evnen til at se med det ene øje. Jeg brugte 10-trins behandlingen fra KST I. Folk med svimmelhedsproblemer (balancenerve problemer) reagerer ofte positivt på Kranio-Sakral Terapi. Selvfølgelig er det bedst at klienten har været hos sin egen læge, så muligheden for andre alvorlige former for patologi, som f.eks. tumorer, er udelukket. Mange klienter er kommet til mig med svimmelhedsproblemer. Deres læge har stillet diagnosen Meniere s sygdom og fortalt dem, at der ikke er noget at gøre for dem. Meniere s sygdom kan ikke kureres, men svimmelhed, som fejlagtigt bliver diagnosticeret som Meniere s sygdom, reagerer ofte positivt på Kranio-Sakral Terapi. (Man kan ofte afhjælpe det ved at løsne spændingen i foramen jugulare). Det autonome nervesystem: Jeg omtalte ovenfor den 10. kranienerve, nervus vagus. Den kontrollerer afspændingsfunktionen af de fleste indre organer (hjerte, lunger, mave, lever, dele af tarmerne, seksual funktion etc.). Den er også en del af det fysiske udtryk for stressreaktionen. Stress er en overlevelsesmekanisme, som højner vores evne til at møde livstruende situationer med kamp, flugt eller fastlåsning. Stresstilstande bør afløses af afslapningstilstande, der tillader personen at hvile og blive genopbygget - for igen at være klar til at møde den næste trussel eller fare. Mange mennesker befinder sig i konstante stresstilstande - de kan ikke slappe af. Dette fører først til symptomer, og hvis disse symptomer varer ved over en længere periode, kan de føre til alvorlige sygdomme. Senere i bogen, er der en hel sektion om stress og Kranio- Sakral Terapi. Hormoner Hypofysen er den overordnede kirtel i kroppen. Den udskiller hormoner, som kontrollerer funktionen i de andre kirtler i kroppen. Hypofysen sidder i en hulning i sphenoid knoglen. Denne hulning kaldes sella turcia (tyrkisk sadel), fordi den ligner en sadel. Hypofysen er indlejret i bindevæv, som beklæder basis af kraniets knogler. Hvis der er et asymmetrisk træk på dette bindevæv, kan man let forestille sig, at det kan lægge mere tryk på en del af hypofysen og mindre på en anden del. Dette kan have effekt på blodgennemstrømningen til forskellige områder af kirtlen - mere blod til ét område og mindre til et andet, hvilket kan forklare ændringer i hormonproduktionen. Kranio-Sakral Terapi har hjulpet mange med hormonelle ubalancer. Selv om mænd også kan have ubalancer i deres hormonproduktion, er det oftest kvinder,der får diagnosen: hormonproblemer. Kranio-Sakral Terapi har hjulpet mange kvinder til at opleve en god fødsel - kvinder, som tidligere havde svært ved at blive gravide eller som blev gravide, men mistede barnet. Kranio-Sakral Terapi har også hjulpet kvinder omkring problemer med deres menstruationscyklus, såvel som kvinder med menopause problemer. Jeg har også kendskab til et tilfælde, hvor Kranio-Sakral Terapi synes at have hjulpet et barn, der havde et lavt væksthormonniveau. Barnet fik væksthormoninjektioner og voksede langsomt. Efter en Kranio-Sakral Terapi behandling, begyndte hun at vokse meget hurtigere. Skyldtes det Kranio-Sakral Terapi eller ville det være sket under alle omstændigheder? I alle tilfælde rejser det en interessant mulighed, når det drejer sig om at forbedre hormonbalancen. Bidfunktion Der er mange faktorer, der influerer på den måde vores tænder mødes, når vi tygger. To åbenlyse faktorer er - tandlægearbejde og musklerne, som åbner og lukker kæben. Der er også nogle andre faktorer, som bliver indlysende, når vi arbejder med Kranio-Sakral Terapi. Hos de fleste er højre og venstre temporalknogle roteret forskelligt. Denne rotation løfter temperomandibularleddet på den ene side og sænker det på den anden. Derfor forbedres bidfunktionen ofte når vi afbalancerer de 2 temporalknogler i forhold til hinanden. 8

9 Der er også andre faktorer. Ofte bliver tempero-mandibularleddet trykket sammen på én side og er frit på den anden. Overmundens tænder sidder i de 2 maxillaér. Maxillaknoglerne er de største knogler fortil i ansigtet. Tandlægen anvender bøjler (ved tandretning) til at flytte disse knogler over en længere periode, men det er muligt at sætte maxillaknoglerne på plads med Kranio-Sakral Terapi. Disse knogler er relativt lette at flytte og forandringerne er ofte meget nemme at se for andre mennesker. De specifikke teknikker for maxilla lærer du på KST II, III og V. De muskler, der åbner og lukker kæben kontrolleres af en af kranienerverne, nervus trigeminus (V). Kredsløbet En af de største tidlige forfattere, der har skrevet om Kranio- Sakral Terapi, Harald Ives Magoun, skrev i en artikel, at han i sine 40 år som læge, aldrig havde set eet tilfælde af forhøjet blodtryk, som ikke - i det mindste delvist - skyldtes nakkespændinger i området omkring atlanto-occipital-leddet. Ligesom kranio-sakral systemet har indvirkning på andre systemer, således bliver kranio-sakral systemet påvirket af andre systemer i kroppen Et andet system som åbenlyst har indflydelse på kraniosakral systemet, er myofascial systemet. Der er mange muskler og ligamenter, som hæfter til kraniet og nakkehvirvlerne, skuldrene og de øvre brysthvirvler. Det er klart, at hvis vi kan ændre forholdet mellem kraniets knogler med vore hænder, vil den kroniske muskelspænding i klientens egen krop også have en effekt på kraniets form. Benjamin Shield er en amerikansk kranio-sakral terapeut, Rolfer og forfatter. Han underviser hos os i Kranio-Sakral Terapi. John Upledger nævner i sin bog: Cranio-Sacral Therapy II, Benjamin, som den person, som gjorde det klart for ham, hvor meget spændingsniveauer i de individuelle muskler kan influere på kranio-sakral systemet. Han viste os, hvordan man forbedrer KS bevægelsen ved at afspænde nogle af de korte muskler i fødderne - de muskler, der er ansvarlige for tilpasningen af højden på føddernes indre svang. Kranio-sakral systemets bevægelser Bevægelse er livets ultimative livsudtryk. Alle kranio-sakral systemets dele relaterer til hinanden gennem bevægelse. Denne bevægelse er gentagen og rytmisk. Vores idé af bevægelsen er baseret på opfattelsen af at knoglerne i kraniet bevæger sig i forhold til hinanden ved at åbne og lukke i leddene (suturerne). I takt med at væskeniveauet stiger i dural membranerne, øges den aktuelle volumen i rummet på kraniets inderside også. Membranerne er som en vandballon - stiger væskemængden inden i ballonen, bliver ballonen større - slip noget vand ud - og ballonen bliver mindre. Disse bevægelser er meget små og vanskelige at måle, men for den sensitive terapeut, er de nemme at mærke. Selve de individuelle knogler forandrer også form for at tillade ekspansion og kontraktion af det rum, der er fyldt med væske. De parietale knogler og dele af de andre knogler i kraniet er meget tynde, har et højt vandindhold, og har en vis fleksibilitet i et levende menneske. Dr. Southerland, kilden til kranio-sakral arbejdet i USA, fandt ud af sammenhængen mellem knoglernes bevægelse - f.eks. når de distale dele af parietal knoglerne bliver bredere, ruller temporal knoglerne frem og ud. John Upledger mener, at at kranio-sakral systemets optimale funktion opstår ved en frekvens på mellem 6-12 gange/pr. minut. Den franske lærer og forfatter, Alain Gehin, mener at den optimale rytme er omkring 15 gange/pr. minut. Vi iagttager ofte en unormal rytme hos en del af vores klienter en frekvens, som er for langsom gange/minut. Det giver en langsom mentalfunktion. Du kan nogle gange mærke en frekvens, som er for hurtig, d.v.s. omkring gange/minut. Det ses hos mennesker, som er autistiske, ofte som følge af et alvorligt feberanfald. Faktisk kan kranio-sakral rytmen føles over hele kroppen af øvede terapeuter. Du vil lære mere om dette i praktikken både på KST I og II. 9

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg WWW.STANLEYROSENBERG.COM Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af copyrightloven. Du

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg WWW.STANLEYROSENBERG.COM Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af copyrightloven. Du

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg www.stanleyrosenberg.com Udgivet september 2009. Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet

Læs mere

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Hvad er Kranio Sakral Terapi? Biomekanisk kranio-sakral Terapi er en meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

SRI KRANIO-SAKRAL TERAPI BEDRE LIVSKVALITET. for børn og voksne

SRI KRANIO-SAKRAL TERAPI BEDRE LIVSKVALITET. for børn og voksne SRI STANLEY ROSENBERG INSTITUT KRANIO-SAKRAL TERAPI OG KROPSTERAPI SIDEN 1993 KRANIO-SAKRAL TERAPI Stress Piskesmæld Depression Rygproblemer Sportsskader Arbejdsskader Muskelspændinger Motorik og indlæring

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Kranio-Sakral Terapi - Social Engagement Protocol

Kranio-Sakral Terapi - Social Engagement Protocol Kranio-Sakral Terapi - Social Engagement Protocol kan forbedre: centralnervesystemets funktion koncentration og indlæring søvnbesvær kæbespænding og bidfunktionen hormonbalancen motorisk og indlæringsudvikling

Læs mere

Kraniosakral-terapi. Bedre livskvalitet for børn og voksne STANLEY ROSENBERG INSTITUT. Stress. Depression. Rygproblemer. Sportsskader.

Kraniosakral-terapi. Bedre livskvalitet for børn og voksne STANLEY ROSENBERG INSTITUT. Stress. Depression. Rygproblemer. Sportsskader. RAB registreret Stress Kraniosakral-terapi Bedre livskvalitet for børn og voksne Depression Rygproblemer Sportsskader Arbejdsskader Muskelspændinger Piskesmæld Motorik og indlæring Børnebehandling Homonelle

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg WWW.STANLEYROSENBERG.COM Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af copyrightloven. Du

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg www.stanleyrosenberg.com Udgivet september 2008. Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Vores overordnede mål er at uddanne/efteruddanne kompetente terapeuter, som er drevet af lysten til at hjælpe andre mennesker tilbage til balance

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg w w w. s t a n l e y r o s e n b e r g. c o m Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Danmarks mest omfattende Kranio Sakral terapeut uddannelse

Danmarks mest omfattende Kranio Sakral terapeut uddannelse Danmarks mest omfattende Kranio Sakral terapeut uddannelse Bliv professionel Kranio Sakral terapeut på under 2 år Hos Dig i Centrum - Roskilde Kranio Sakral terapeut Uddannelsen hos Dig i Centrum Vores

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

ALT Ansigtsløftningsteknik

ALT Ansigtsløftningsteknik S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T ALT Ansigtsløftningsteknik Med A.L.T. Ansigtsløftningsmassage vil ansigtet selvfølgelig se bedre ud Efter en times afslappende, blid og behagelig ansigtsmassage,

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

A.L.T. AnsigtsLøftningsTeknik

A.L.T. AnsigtsLøftningsTeknik S ta n l e y R o s e n b e r g I n s t i t u t A.L.T. AnsigtsLøftningsTeknik Behagelig ansigtsmassage, der gør dig naturlig smuk - og giver liv til dit ansigt! Hvad er A.L.T.? Et ALT-forløb består af 6

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-76740-DK 02.207 Blære- og bækkenbundstræning Til kvinder Blæren.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have dårlig samvittighed. Inkontinens er mere udbredt, end du tror, og du kan få behandling for

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Jeg har glædet mig så meget til at præsentere dette program. Det er første gang at EF- FEKT flow er på DVD, så det er første gang at

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Qigong intro Velkomst E-guide

Qigong intro Velkomst E-guide Qigong intro Velkomst E-guide Vibeke Fraling, Qigong instruktør Kontakt: e-mail kontakt@vibekefraling.dk Telefon 28 83 07 13 www.vibekefraling.dk 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER QIGONG? 2 HVAD KAN QIGONG

Læs mere

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem

Elektronisk tavle med rygsøjlens nervesystem Spinal Nervous System er en elektronisk tavle der forklarer om rygsøjlens nervesystem. Ud over til unde 1 / 11 Tavlen er udviklet til medicin studerende. Bemærk: Ikke lagervare, tages kun hjem på bestilling.

Læs mere

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE TAI CHI 18 Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE Tai Chi 18 Qigong Tai Chi 18 Qigong er en kombination af Qigong og Tai Chi. Serien består af 18 øvelser, hvor man elegante og lette at lære gennem gentagelser

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet 1 EFTER DIN OPERATION Denne pjece er til dig, der har fået fjernet en knude i brystet. Heri finder du information, råd og øvelser,

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi. Stanley Rosenberg Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg www.stanleyrosenberg.com Udgivet september 2009. Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet

Læs mere

KROP FYSIK. Bækkenbunden

KROP FYSIK. Bækkenbunden KROP & FYSIK Bækkenbunden Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Stærk ryg og balance. Five Animals Qigong

Stærk ryg og balance. Five Animals Qigong Stærk ryg og balance Five Animals Qigong Five Animal Qigong - Wu Qin Xi Et komplet medicinsk Qigong System Five Animal Qigong (5 dyrs energi træning) er det ældste kendte dynamiske Qigongsystem skabt af

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Ny vakuum terapi cupping maskine

Ny vakuum terapi cupping maskine Ny vakuum terapi cupping maskine Til professionel brug. Model: MCWNV-600 FUNKTIONER 1. Den specielt designet vakuumpumpe kan hurtigt forbedre blod- og lymfecirkulationen. 2. Vakuumpumpen kan løsne fedt

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Rebozo under fødslen Rebozo under fødslen, OUH. November 2012

Rebozo under fødslen Rebozo under fødslen, OUH. November 2012 Rebozo under fødslen Baggrund Rebozo har sin oprindelse i Mellemamerika, hvor metoden er et arbejdsredskab for fødselshjælpere og jordemødre. Brugen af rebozo bredte sig til USA for 20-30 år siden, hvor

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Ondt. i ryggen? Dit liv

Ondt. i ryggen? Dit liv Sundhed Livs store serie om sundhed Dit sunde liv Hver måned går vi i dybden med din sundhed: marts: underlivet april: overgangsalderen maj: hold vægten i balance juni: solen og din hud juli: pas på hjertet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen.

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppens medlemmer: Opgaven skal løses uden brug af bogen eller elementskema. Opgaven skal afleveres når I mener I har løst den på bedst mulige vis. God fornøjelse.

Læs mere

Bevidsthedstræning II Episode

Bevidsthedstræning II Episode Bevidsthedstræning II Episode 2 16.3.2017 Velkommen i denne transmission, som trodser jeres opfattelse af tid og rum og hvordan man kan forbinde sig med hinanden. Dette felt som åbnes som var åbnet til

Læs mere

Her får du en kort introduktion til Pilates-systemet og et lille træningsprogram du kan gå i gang med hjemme i stuen.

Her får du en kort introduktion til Pilates-systemet og et lille træningsprogram du kan gå i gang med hjemme i stuen. Pilates en introduktion til et træningssystem Af Birgitte Nymann Modeller: Sharyn Dell og Karen Holmenlund. Fotograf: Birgitte Nymann Efter første gang mærker du en forskel, efter 10 gange kan du se en

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Sådan mikrotræner du på 5 minutter

Sådan mikrotræner du på 5 minutter Sådan mikrotræner du på 5 minutter I denne guide får du to træningsprogrammer med øvelser, du kan have med dig over alt. Print og tag med. Af Line Felholt, 15. december 2012 03 Soldater-træning på 5 minutter

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Ny regel om etisk korrekt tilpasning af næsebånd

Ny regel om etisk korrekt tilpasning af næsebånd Ny regel om etisk korrekt tilpasning af næsebånd Udgangspunkt Vi er glade for, at DRF har taget den rigtige beslutning, baseret på videnskabelige undersøgelser, og indført en regel om etisk korrekt tilpasning

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

KURSUSPROGRAM 2014-2015

KURSUSPROGRAM 2014-2015 KURSUSPROGRAM 2014-2015 2 VELKOMMEN TIL KST AKADEMIET 2014-15 INDHOLD Velkommen til KST Akademiet...2 Kranio-Sakral Terapi hvad er det?...4 Kranio-Sakral Terapiens anvendelse...5 Velkommen til et nyt år

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere