HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Transkript

1 HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro 25. januar

2 DISPOSITION 1. Tilbuddene i Forebyggelsescenter Nørrebro 2. Hvordan har vi brugt Sundhedsprofilen 2008 i Forebyggelsescenter Nørrebro i forhold til kronisk sygdom? 3. Sundhedsprofilen som ansporer til nye initiativer?

3 AKTIVITETER I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO 25. januar 2011 Motion og kost i dit forebyggelsescenter (I): Selvhenvisning 1. Inaktive 2. Overvægtige BMI Motion og kost i dit forebyggelsescenter (2) (220 i alt): Lægehenvist 3. Forhøjet blodtryk 4. Forstadier til diabetes 5. Forhøjet kolesterol Rehabilitering ved kronisk sygdom (400): Lægehenvist 6. KOL 7. Type 2 diabetes 8. Hjertesygdom Lær at leve med kronisk sygdom (70) Rygestophjælp Kostundervisning (gr.) Motionsvejledning Prøvetimer Rygestophjælp Kostundervisning (gr.) Motionsvejledning Prøvetimer Træning 12 uger Rygestop-hjælp Kostvejledning (indv.) Motionsvejledning Prøvetimer Træning 7-12 uger Sygdomsundervisning Patienter underviser patienter Åbent hus 3-4 gange årligt (400) Rygestopkursus (110) Sundhed på dit sprog (1100) Dialogbaseret sundhedsoplysning 27 Sundhedsformidlere

4 HVORDAN HAR VI BRUGT SUNDHEDSPROFILEN 2008? Som et meget nyttigt opslagsværk i forhold til lokalområdets karakteristika: > Socioøkonomiske forhold > Forekomsten af kronisk sygdom > Befolkningens livsstil > Parathed til ændring af livsstilen Andre ofte brugte opslagsværker rker: > Københavns Kommunes hjemmeside med statistik om københavnerne > Etniske minoriteters sundhed, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, 2008

5 EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE > Personalet: Viden om borgerne i vores lokalområde > Udvikling af nye indsatser: Projekt rettet mod social ulighed i rehabilitering hvad skal vi tage fat på? Fx netværk gennem motion > Organisering: Brev / telefon; opringning inden samtaler > Argumenter i politiske indstillinger og fondsansøgninger: Beskrivelse af populationen og argumenter for indsatser > Argumenter til fordeling af midler internt

6 FAKTA OM OPTAGEOMRÅDET Befolkning: * Nørrebro: Bispebjerg: Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande: (21%) %)** > *Kilde: Folkeregisteropgørelse primo juli 2010 > **Kilde: Befolkningen efter herkomst og bydel, København 1. januar 2010

7 KRONISK SYGDOM Nørrebro Bispebjerg København Region H Diabetes 3,7 % (1900) 4,4 % (1500) 3,7% (13.600) 4,4% Hjertekarsygdomme 4,4% (2.200) 6,5% (2.200) 5,3% (19.400) 6,4% Kroniske lungesygdomme KOL?? 13% (6.400) 15% (5.100) 13% (49.100) (43.000) 15%

8 GENERELT HELBRED Dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred: > Nørrebro: 14% > Bispebjerg: 21% > København: 14% > Region H:14% Bispebjerg er den bydel hvor flest borgere vurderer at de har et har et dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred Markant social gradient i forhold til uddannelses- og indkomstniveau

9 SOCIALE MILJØ Begrænset kontakt til naboer Nørrebro:56% Bispebjerg:55% København:49% Region Hovedstaden: 39% Nørrebro og Bispebjerg er de bydele, hvor befolkningen har mindst kontakt til naboer!

10 DEMOGRAFI Nørrebro Bispebjerg København Region H Andel borgere over 55 år Enlige kvinder med børn Bruttoindkomst 21% 9% % 8% % 8% % 8% Arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken 24% 25% 19% 16%

11 LIVSSTIL Nørrebro Bispebjerg København Region H Daglig rygere M: 32% K: 26% M: 31% K: 26% M: 28% K: 23% M: 25% K: 22% Risikabelt alkoholforbrug M: 50% K: 29% M: 44% K: 27% M: 46% K: 27% M: 42% K: 24% Usunde madvaner M: 15% K: 6% M: 17% K: 9% M: 15% K: 7% M: 16% K: 7%

12 PEGER SUNDHEDSPROFILEN PÅ ANDRE INDSATSOMRÅDER? DER? Mental sundhed (stress, angst, depression) > Klar social gradient > Stort sygefravær > Stærkt associeret med usund livsstil > Mange ønsker en sundere livsstil Alkohol Rygning