Ti veje til bedre psykiatrisk behandling
|
|
- Albert Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bragt på Altinget den 5.februar Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk Psykiatrisk Selskab og en række fremtrædende psykiatere peger på ti områder, hvor der er behov for en særlig indsats, hvis patienterne skal have den optimale behandling. Af Dansk Psykiatrisk Selskabs bestyrelse og de psykiatriske professorer inden for voksenpsykiatrien samt børne- og ungdomspsykiatrien Psykiatri har altid været et fag, der har vakt stor interesse også uden for de professionelles kreds. Det er ikke så mærkeligt, at så mange har en mening om psykisk sygdom, diagnoser og behandling. For de psykiske sygdomme berører hvert år hundredtusindvis af danskere som patienter eller som pårørende. Især når talen falder på psykofarmaka, kan tonen hurtigt blive skarp. Og det er på sin vis forståeligt. Hjernens funktion er så kompliceret og vores viden om medicinens virkning stadig så mangelfuld at der ikke er nogen lette svar på spørgsmålene om, hvordan og hvorfor et præparat virker. Vi har desværre stadig ikke psykofarmakologiske behandlinger, der altid virker, helbreder og tåles af alle. Så selvom medicinen hjælper mange, hjælper den desværre ikke alle. Ofte er effekten heller ikke så god, som vi kunne ønske os. Eller der er så store bivirkninger, at behandlingen må afbrydes. Derfor vil vi ofte høre kritiske bemærkninger fra mennesker, der har dårlige erfaringer med psykiatrisk medicin. På det seneste har bølgerne gået højere end normalt. Det skyldes professor Peter Gøtzsches udtalelse om, at danske patienter ville være bedre stillet, hvis alt psykofarmaka blev taget af markedet. (PG s kronik i Politiken ) I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Her følger ti områder, hvor der er behov for en særlig indsats, hvis vi ønsker at give patienterne den bedst mulige behandling. 1) Vi skal styrke forskningen i årsagsforhold og sygdomsmekanismer Dansk forskning har særligt gode muligheder for at bidrage til at kortlægge de genetiske og miljømæssige årsager til psykiske lidelser. Vi har adgang til registre og biobanker, som ikke findes andre steder i verden, og som giver os unikke muligheder for forskning i årsagsforhold. Vi har en stærk neurobiologisk forskning og en dyreeksperimentel forskning, der kan give os større forståelse af, hvordan individuel sårbarhed og belastende omgivelser kan føre til psykisk sygdom. Endelig har dansk psykiatrisk forskning en høj status internationalt, og forskere fra mange lande samarbejder med danske forskere. Målet er bedre forebyggelse og behandling. Vi håber at finde nye muligheder for forebyggelse. At udvikle lægemidler, som i højere grad er skræddersyet den enkelte med færre bivirkninger. Og at udvikle nye typer af lægemidler og andre typer behandlinger, baseret på andre principper end dem, vi anvender i dag. For selv om de senere år har budt på vigtige landvindinger, når det gælder vores forståelse af sygdommene, er der stadig langt igen. De lægemidler, vi har i dag, påvirker fx hjernens signalstoffer. Vi har brug for lægemidler, der langt mere præcist kan modvirke de ubalancer, som psykiske sygdomme skaber i hjernen. Der er også behov for en større forståelse af, hvordan hjernen regulerer de fine mekanismer, der er med til at styre vores opfattelse af omverdenen, vores tænkning, impulser, stemninger og adfærd.
2 Medicin til psykiske lidelser kan have bivirkninger. Selv om der er sket en positiv udvikling, især inden for antidepressiv medicin, er der derfor fortsat et stort behov for nye behandlinger, som på én gang er mere effektive og har færre bivirkninger, både til depression og til psykose. 2) Til kamp mod overdødeligheden. En stor dansk registerbaseret undersøgelse har vist, at patienter, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, i snit dør 15 til 20 år tidligere end den almindelige befolkning. Vi ved, at denne overdødelighed skyldes forhold som selvmord og ulykker, usund livsstil, bivirkninger fra medicin, manglende behandling af somatisk sygdom og patienternes genetiske disposition for fysisk og psykisk sygdom. Vi ved også, at hjertekarsygdomme spiller en stor rolle. Vi har brug for at få udviklet statistiske metoder, der kan vise, hvor mange af de tabte leveår der skyldes hvert enkelt af disse forhold, for mere massivt at kunne sætte ind mod denne overdødelighed. Selvmord. Hvert år er der i Danmark fire gange så mange selvmord, som der er dræbte i trafikken. Antallet af selvmord er ikke faldet siden 2005, tværtimod har der i de sidste to år været en stigende tendens. Så det er på høje tid, at vi styrker den forebyggende indsats. Hjertekarsygdomme. Mht. hjertekarsygdommene har vi igangsat forsøg, der skal sikre, at patienter med psykisk sygdom bliver behandlet for deres fysiske sygdomme og motiveres til en sundere livsstil. Det drejer sig om lodtrækningsforsøget CHANGE det gælder livet, som finder sted i København og Århus, og om Sundhedsklinikken på Fyn. Derudover har flere regioner igangsat særlige initiativer i forhold til livsstil. 3) Tættere samarbejde mellem psykiatere, hjertelæger og kliniske farmakologer Der er overdødelighed ved hjertekarsygdomme. Faktorer som kost, rygning, alkohol og motion og manglende behandling af somatiske sygdomme spiller en stor rolle, men genetik kan også spille ind. Når det er sagt, kan man ikke frikende antipsykotisk medicin for at medvirke til den øgede dødelighed, da flere lægemidler kan medføre bivirkninger som vægtøgning, risiko for udvikling af sukkersyge, påvirkning af koncentration af fedtstoffer i blodet alt sammen forhold, der øger risikoen for hjertekarsygdomme. Ikke desto mindre viser en række undersøgelser, at behandlingen med antipsykotika ser ud til at forlænge livslængden i forhold til, hvis man ikke modtager nogen behandling. Man skal altid være meget omhyggelig med at registrere bivirkningerne ved antipsykotisk medicin og naturligvis vælge de præparater, som patienten tåler bedst. Der er i 2005 gennemført en stor dansk undersøgelse af dødeligheden, når patienten indtager flere forskellige antipsykotiske lægemidler samtidigt. Den viste, at halvdelen af patienter med skizofreni fik flere antipsykotiske lægemidler på én gang. Den viste imidlertid også, at samtidigt brug af flere antipsykotiske lægemidler ikke var forbundet med øget dødelighed. Undersøgelsen førte til et ønske om at rydde op i og få et bedre overblik over den antipsykotiske behandling. Siden 2005 er medicineringen derfor blevet registeret i kliniske databaser. Der er i dag langt færre patienter, der får flere antipsykotiske lægemidler på én gang. Det er også lykkedes at nedbringe antallet af behandlinger, hvor antipsykotiske lægemidler bruges sammen med beroligende medicin (benzodiazepiner). En af vejene til bedre behandling går igennem et øget samarbejde mellem psykiatere, hjertelæger og kliniske farmakologer. Vi kan altid blive bedre, men rent faktisk er der allerede i dag ganske mange initiativer i gang. Psykiaternes og hjertelægernes videnskabelige selskaber har fx i fællesskab udarbejdet retningslinjer for, hvordan man kan reducere risikoen for hjertebivirkninger ved medicinsk behandling af psykiske lidelser. Og landet over mødes kliniske farmakologer og psykiatere regelmæssigt for at drøfte bivirkninger og interaktioner mellem forskellige typer af lægemidler.
3 Sundhedsstyrelsen har i dag også øget fokus på undersøgelse for og behandling af legemlige sygdomme hos psykiatriske patienter. Danske Regioner har netop sammen med psykiatere fra hele landet udgivet nationale retningslinjer for medicinsk behandling af børn, unge og voksne med psykoser. Derudover har alle psykiatriske afdelinger indført obligatoriske retningslinjer for monitorering af bivirkninger, og resultaterne samles i kliniske databaser. 4) Antidepressive lægemidler bivirkninger og symptomer Vi psykiatere er meget opmærksomme på de bivirkninger og symptomer, der kan opstå, når en patient holder op med at tage antidepressive lægemidler. Og det skal vi fortsat være! Det har i debatten været nævnt, at alle, der fik SSRI-antidepressiva, blev afhængige og fik svært ved at trappe ud. Dette er ikke korrekt! Det er rigtigt, at omkring pct. af de mennesker, der har været i langvarig SSRI-behandling, vil opleve ubehagelige, omend ufarlige, symptomer, hvis de pludselig holder op med at tage deres medicin. Symptomerne minder om en slem influenza, men kan sagtens skelnes fra fx et tilbagefald af depressionen, som typisk kommer flere uger senere. Når man vil holde op, bør man derfor sammen med sin læge lægge en plan for udtrapning, og denne bør foregå over én til to måneder. Problemet er imidlertid, at mange patienter på egen hånd vælger at stoppe brat. Samtidig har det vist sig, at nogle læger ikke kender nok til problemet. Derfor er der netop skrevet en artikel om disse symptomer i Ugeskrift for Læger. Det er vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke ligner den type afhængighed, som man kan se efter fx misbrug af stesolid eller heroin, hvor især abstinenssymptomerne efter stesolid kan være livsfarlige. Mange mennesker, herunder nogle læger, forveksler imidlertid de nævnte ophørssymptomer efter SSRI med tilbagefald af depressionen. Vi ved fra undersøgelser, længe før man opfandt SSRI-antidepressiva, at har man haft én gang haft en depression, er der en stor risiko for, at man får en ny. Det viser sig typisk ved, at man nogle uger efter behandlingens ophør på ny får de depressive symptomer, som gjorde, at man kom i behandling. Denne viden understreger, hvor vigtigt det er ikke at bagatellisere denne alvorlige sygdom. Forskningen tyder samtidig på, at jo længere tid der går, inden man kommer i behandling, jo større er risikoen for, at hverken terapi, medicin eller endog elektrochok virker mod depressionen. Dette sker i ca. 20 pct. af alle tilfælde. 5) Behov for mere forskning i varigheden af behandling med antipsykotisk medicin Vi vil gerne have et mere solidt grundlag for at rådgive om varigheden af medicinsk behandling. Ingen ønsker, at medicineringen skal fortsætte længere end nødvendigt. For antipsykotisk medicins vedkommende ved vi, at der er mennesker med debuterende psykose, som efter nogle år er ophørt med at tage deres medicin uden at få tilbagefald. I en del tilfælde er de endda ophørt med medicinen på egen hånd, uden at rådføre sig med en læge. Indtil nu har vi ikke haft gode undersøgelser at lægge til grund for anbefalinger mht. den optimale varighed af den antipsykotiske behandling. Vi vil derfor gerne iværksætte et lodtrækningsforsøg, hvor patienter, der har opnået en stabil og længerevarende reduktion af psykotiske symptomer, enten fortsætter med den antipsykotiske medicinering eller bliver trappet ned, langsomt og under tæt overvågning. Ved et forsøg i Holland fandt man, at omkring 20 pct. af patienterne kunne ophøre med medicinen uden at få tilbagefald. 6) Øget fokus på kognitiv adfærdsterapi til angsttilstande og let depression
4 Sundhedsstyrelsen anbefaler kognitiv adfærdsterapi til angsttilstande og lettere depression. Desværre er det her i Danmark langt fra altid muligt at tilbyde patienterne en sådan behandling. Vi bør lære af de engelske erfaringer. Her har en stor national satsning vist, at det er muligt at sikre, at mennesker med angst og lettere depression systematisk tilbydes kognitiv adfærdsterapi. Sætter man tidligt ind med effektiv behandling, er det sandsynligt, at depressionen er lettere at kurere. 7) Depressionsbehandling og almen praksis Langt hovedparten af de recepter, der udskrives til behandling af depression udskrives af de praktiserende læger. Derfor er det vigtigt, at netop de er fortrolige med state-of-the-art inden for depressionsbehandling. Dansk Selskab for Almen Medicin har i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab udviklet retningslinjer for behandling af depression og angsttilstande. Vi vil gerne bidrage til at styrke det obligatoriske uddannelsesprogram, som alle læger gennemgår, førend de kan nedsætte sig som praktiserende læger. Men udenlandske undersøgelser viser, at den bedste effekt opnås i et tæt samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien omkring konkrete patienter, hvor der kan være tvivl om diagnose eller behandling. En stor dansk undersøgelse viste, at der er et stort udækket behandlingsbehov for psykiske lidelser. De praktiserende læger havde langt fra havde de samme gode muligheder for at viderehenvise patienter med psykiske lidelser til relevant behandling sammenlignet med patienter med somatiske lidelser. Vi vil gerne gennemføre yderligere forskning for at få bedre grundlag for at anbefale hhv. medicinsk og/eller psykoterapeutisk behandling samt forskning i, hvordan patienter med psykiske lidelser bedst behandles i et samarbejde mellem psykiatrien og almen praksis i shared care-modeller. 8) Børne- og ungdomspsykiatrien I børne- og ungdomspsykiatrien har vi en stærk tradition for at arbejde tværfagligt og netværksbaseret. Forældrene er tætte samarbejdspartnere under udredningen og inddrages altid i beslutninger vedr. behandlingen af deres barn. Derudover er et godt samarbejde med kommunerne helt afgørende for en vellykket behandling; dels fordi kommunerne varetager væsentlige aspekter af behandlingen, dels for at behandlingen kan videreføres, når man er færdig i psykiatrien. Vi får hele tid mere viden om sikker diagnostik og den bedste behandling til børn og unge med psykiske sygdomme. Det er vigtigt, at denne nye viden bliver til gavn for patienterne. Derfor har vi fx etableret en landsdækkende kvalitetsdatabase, der skal øge og ensarte kvaliteten af udredningen af ADHD, så vi minimerer fejldiagnostik og unødig behandling. Databasen skal suppleres med indberetning af behandlingsresultater, så vi kan følge kvaliteten af behandlingen og hæve standarden. På børne- og ungeområdet har vi i de seneste år været optaget af at få mere viden om ikke-medicinsk behandling. Samtidig prøver vi hele tiden at blive klogere på, hvordan vi hvor det ér nødvendigt med medicin anvender den bedst og mest sikkert. Netop nu er vi i gang med flere store undersøgelser. Et projekt i samarbejde med de andre nordiske lande skal belyse effekten af kognitiv adfærdsterapi til børn og unge med OCD (obsessiv compulsiv disorder). Et dansk multicenterstudie skal se på effekten af forskellige psykofarmaka på psykoser hos unge med henblik på, at vi forhåbentlig kan finde frem til den medicinske behandling, der har maksimal effekt og færrest mulige bivirkninger. Endelig har vi gang i et stort studie, der undersøger effekten af forældretræning og - støtte i behandlingen af mindre børn med ADHD. 9) Mod en mere helhedsorienteret, tværfaglig psykiatri
5 Vi vil fortsætte arbejdet på at skabe en mere helhedsorienteret og tværfaglig psykiatri, der udnytter alle ansattes kompetencer og ekspertise læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter samt social og sundhedsassistenter. Vi vil også løbende afprøve psykoterapeutiske og psykosociale behandlingsmetoder og følge nye internationale forskningsresultater tæt for at sikre, at både den medicinske, psykoterapeutiske og psykosociale behandling tager udgangspunkt i den nyeste forskningsbaserede viden. Det gælder fx systematisk inddragelse af pårørende i behandlingen, aktiviteter, der kan understøtte fysisk bevægelse, en sund livsstil og aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet samt psykoterapeutisk behandling mhp. at nedbringe symptomer og udvikle patientens evne til at håndtere sin egen situation. Alt dette kan ikke føres ud i livet uden en betydelig forøgelse af de midler, der er afsat til psykiatrisk behandling. Psykiatrien halter langt bagefter somatikken, hvad angår bevillinger. Omvendt viser alle undersøgelser, at det vil være en værdifuld investering både økonomisk og for patienternes livskvalitet. 10) Vore vigtigste samarbejdspartnere er patienterne Vi vil fortsat lytte til patienternes klager over symptomer og bivirkninger og så vidt muligt inddrage dem i de beslutninger, der skal træffes, både mht. medicinering og anden form for behandling. Patienterne kender symptomerne, effekten og bivirkningerne på egen krop. Det er derfor afgørende, at de inddrages så aktivt som muligt, og at både gode og dårlige resultater af behandlingen drøftes systematisk, åbent og fordomsfrit. Vi har her skitseret ti veje til en bedre psykiatrisk behandling. Vi kører allerede på mange af disse veje, og vi rykker gerne ud i overhalingsbanen for at få fart på udviklingen. Det er på høje tid. FAKTA Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) er et videnskabeligt selskab, hvis medlemmer alle er læger med voksenpsykiatri som speciale. Når vi udtaler os, udtaler vi normalt alene ud fra det, der er forskningsmæssigt belæg for. Er der ikke solide studier, vil vi enten afvise at udtale os eller understrege, at et synspunkt er baseret på erfaringer fra klinikken.
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mere5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning
5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning Status på processen Drøftelse i udvalg den 8. januar 2019 ift. indledende behandling
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereDisposition. 2 www.regionmidtjylland.dk
Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereDet øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka
Det øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka Dør mennesker med psykiske lidelser tidligt som følge af den medicin, de får ordineret? Eller skyldes overdødeligheden primært livsstilssygdomme?
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereDebat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.
Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mere8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen. På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os..
8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os.. Temaer og baggrund 1. Patienter og pårørende 2. Ulighed i sundhed 3. Sammenhæng og forebyggelse
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereUlighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen
Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereDet fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Læs merePatientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2
Patientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2 Fakta om Psykiatrien Kort & godt Kvalitet & patientsikker hed 100 100 100 200 200 200 300 300 300 400 400 400 Fakta 100 Hvor
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereBehandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013
Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereInformation om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereTidlige tegn ved Psykose
Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo
Læs merePsykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb
National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Merete Nordentoft Formand for arbejdsgruppen mn@dadlnet.dk Forventet livslængde for mænd med skizofreni
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereTale ved prisoverrækkelse af prisopgave i psykiatri Taler: Sted: Dato:
N O T A T Tale ved prisoverrækkelse af prisopgave i psykiatri Taler: Bent Normann Olsen Sted: Konference om børne- og ungdomspsykiatriens fremtid, Odense Dato: 3. december 2008 Hvordan kan hun dog kende
Læs mereSamarbejdet omkring den psykiatriske patient
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereBilag 1: Temadrøftelse vedr. kvalitet og rekruttering
Dato: 18. oktober 2016 Brevid: 3078889 Bilag 1: Temadrøftelse vedr. kvalitet og rekruttering Udviklingsplanen for Psykiatrien i Region Sjælland skal sætte en ramme for den fremtidige udvikling af Psykiatrien
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs merePårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk
Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereDu anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved
ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn
Læs mereViborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan
Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs merePTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel
PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereUdviklingsplan. For Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
Udviklingsplan For Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien Psykiatri og Social December 2017 Indholdsfortegnelse Indledning hvorfor en udviklingsplan... 3 Til gavn for hele regionen... 4 1. Eftersyn af
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni
Kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs merePsykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010
REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010 Sag nr. 2 Emne: Visioner for fremtidens psykiatri samt sammenhæng og kontinuitet Bilag 1 Tillægskommissorium for Psykiatri og
Læs mereTidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mere[Samrådsspørgsmål E lyder således:
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: LMS, SDS, SST
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereHvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor
Læs mereBilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mere