Når aviserne skruer op for net-tv en analyse af universitetsstuderendes forbrug af net-tv-nyhedder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når aviserne skruer op for net-tv en analyse af universitetsstuderendes forbrug af net-tv-nyhedder"

Transkript

1 Kig 1

2 Når aviserne skruer op for net-tv en analyse af universitetsstuderendes forbrug af net-tv-nyhedder Cand.it, multimedier, Aalborg Universitet 4. marts 2008 Christian Brinck Sideantal: 88 Vejleder: Tove Arendt Rasmussen Censor: Peter Harms Larsen Tak til min vejleder, Tove Arendt Rasmussen 2

3 Abstract This master thesis is an analysis of Danish Web-TV-news in general and of the Danish newspaper Jyllands-Posten s Web-TV-news in particular. It argues that the editorial staffs at Jyllands-Posten lack knowledge on how the users of Web-TV actually use this kind of news and how those users decode the Web-TV-stories. The basic theory of science is a mix of hermeneutic, phenomenology and the theory of structuration by Anthony Giddens. The thesis explores how Danish college students in the post modernity use Web-TV-news and how representatives from this group understand and interpret one selected Web-TV-production from the website tv.jp.dk. It is based primarily on a case study of the website tv.jp.dk, 178 questionnaires on Danish Web-TV-news and five qualitative interviews on one Web-TV-production made by Jyllands-Posten. In order to conduct the different analyses several theories are introduced: Anthony Giddens s and John B. Thompsons s theories on post modernity, the individual and the media; the theory of remediation; the pragmatic reception analysis and a model to interpret qualitative interviews developed by Kim Schrøder. The thesis is constructed of three main parts: The first part analyses the features of Web-TV, the second part, the backbone of the study, is the outline of the 178 questionnaires and the last part is the reception analysis of a Web-TV-production. The thesis concludes that the young college students have a limited use of Web-TV-news, in particular the newspaper s Web-TV-news. A majority use them less then once a week. The college students are also very impatient when they use Web-TV-news. They only watch a few minutes. However, the students like the interactive element especially the fact that you can choose what you want to see whenever you want. An important observation is that even though most young college students prefer to watch Web-TV alone, a significant minority watch Web-TV in company with friends or family. Male students are more positive towards Web-TV-news than female students. In return, the female students are more social in front of the screen than their male counterparts. Generally speaking the young college students use Web-TV-news as a supplement to news consumption. The thesis also concludes that the college students decoding and understanding of one Web-TVproduction are closely connected to their relevance structure. The students mostly focus on how they can use the information obtained by the Web-TV-production in regard to themselves and as such the Web-TV-production can become a part of their reflexive projects. At the same time the students are also influenced by the pictures selected by the sender. The pictures help them remember, but also pulls the reception in a certain direction. Critical statements associated with happy pictures are unpopular. An important observation in regards to news production is that the male students like the pictures of women wearing low-necked dresses, but the female students are provoked by it. Unfortunately, the sender s intention with the Web-TV-production is disrupted, especially due to the inconsistencies with the college students relevance structure, but also partly due to the choice of pictures. Generally speaking the young college students are acting and choosing towards what they see. It is also argued that the website tv.jp.dk is influenced by remediation s concepts of hypermediacy and immediacy and dramaturgy from television which makes Web-TV-news resemble traditional television. However, the interactive elements and the many different news topics divert Web-TV from traditional television. 3

4 Abstract Indledning Problemfeltet: Et møde mellem tv og internet Afgrænsning og fokusområde Problemformulering Om Jyllands-Posten på internettet Specialets struktur Et videnskabsteoretisk afsæt Hermeneutik Fænomenologi Strukturationsteorien Agent Handling, struktur Teori 1: Medier og individ i det senmoderne samfund Senmoderniteten og dens individer Medier og individer i senmoderniteten Levende billeder på internettet Interaktivitet Tidsaspektet Emnerne Multimedie-aspektet Receptionssituationen Sammenfatning Remediation Immediacy Hypermediacy Sammenfatning Analyse 1: Jyllands-Posten på internettet Remediation på tv.jp.dk Tv.jp.dk og de fire karakteristika Interaktivitet og tidsaspektet Emnerne Multimedie-aspektet Jyllands-Posten i senmoderniteten Sammenfatning Metode 1: Spørgeskema-design Spørgeskemaet som metode Spørgeskemaets udformning Bortfaldsanalyse Spørgeskemaets respondenter Videnskabsteori, realibilitet og validitet Forbehold Fravalget Analyse 2: Net-tv-nyheder Sekundære data 1: Family Television Sekundære data 2: Mænd og kvinders brug af internettet Sekundære data 3: Online video

5 6.4. Anvendelse af net-tv-nyheder Forudsætningen Forbruget Konteksten Indholdet Holdningen Senmodernitet i spørgeskemaet Delkonklusion Forudsætningen Forbruget Konteksten Indholdet Holdningen Besvarelse af hypoteser Teori 2: Receptionsteori og nyhedsdramaturgi Pragmatisk receptionsteori Sammenfatning Den multidimensionale model for analyse af kvalitative receptionsinterviews Nyhedsdramaturgi Fakta-kontrakten Vinkling og tv-indslagets byggesten Berettermodellen Metode 2: Det kvalitative forskningsinterview Interview som metode Er det kvalitative interview overhovedet forskning? Specialets interview-design Interviewsituation og interviewer Fravalg Receptionsanalysens design Præsentation af interviewpersonerne Analyse 3: Receptions- og indslagsanalyse Om indslaget og intentionen Indslagsanalyse: Nøgne skuldre og høje hæle Receptionsanalyse: Nøgne skuldre og højre hæle Forståelse Motivation og holdning Konstruktionsbevidsthed Handling Sammenfatning Konklusion Perspektivering: Net-tv Litteratur Bilag

6 1. Indledning Medierne er i dag en integreret del af den vestlige verdens hverdags rutiner, ritualer og vaner. Medierne tilbyder læserne, lytterne, seerne og nu også brugerne underholdning, nyheder og store fortællinger. De er med til at sætte dagsordenen for, hvad der tales om på arbejdspladserne, i hjemmene og sammen med vennerne. Trykte medier, radio og tv har spillet hovedrollen i opfattelsen af medier som dagsordensættende i det 20. århundrede, men der er kommet en ny spiller på banen: Internetmediet. Ny og ny. Mange internetmedier har været online i mere end et årti, og flere af dem har fundet en foreløbig plads i mediebilledet som formidler af hurtige nyheder. Artikler, der før var reserveret til avisen den næste dag, publiceres ofte med det samme på internettet. En ny artikel kan gøres tilgængelig for hele verden med et enkelt klik af redaktionssekretæren. Men alt udvikler sig, og det gør internetmedier også. Flere danske bladhuse er godt i gang med at udvide deres kernekompetencefelt det skrevne ord og fotografiet til også at omfatte levende billeder på internettet. Nyhedsindslag, som ligner dem, vi kender fra fjernsynet, finder vej til bladhusenes netsteder, hvor de supplerer og nogle gange afløser de skrevne nyheder. Flere af indslagene produceres af avisernes egne journalister. Baggrunden for denne udvikling skal findes i dagbladenes generelle oprustning på internettet, der bl.a. skyldes det skrantede avissalg, internettets stigende udbredelse og popularitet, presset fra konkurrenterne og så en tro på, at internettet rummer et udviklingspotentiale for journalistikken, der kan generere kunder i netbutikken og i sidste ende gavne omsætningen. Ifølge Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM), der siden 2002 har kortlagt internetmediernes trafiktal, er der flere og flere danskere, der konsulterer internettet, når de ønsker en nyhedsopdatering. Det er i det perspektiv, at man skal forstå, hvorfor bladhusene pludselig opruster på internettet og nu også med levende billeder. Morgenavisen Jyllands-Posten oprettede i november 2006 sin egen tv-afdeling, hvor der i skrivende stund er ansat tre journalister, en praktikant og en medhjælper, der primært beskæftiger sig med at producere levende billeder til bladhusets tre netsteder, jp.dk, epn.dk og fpn.dk. Jyllands-Posten har, som flere andre bladhuse i Danmark, skruet op for net-tv-nyhederne. Det var den virkelighed, jeg fik indblik i, da jeg fik et praktikophold på internetredaktionens tvafdeling, hvor jeg fik lov til at prøve kræfter med produktion af net-tv, og det var her, at det problemfelt, der er i fokus i dette speciale, begyndte at tegne sig: Jyllands-Posten har siden oprettelsen af tv-afdelingen med tilfredshed kunnet notere sig, at flere og flere brugere besøger tv.jp.dk. I januar 2007 havde tv.jp.dk visninger, hvilket i januar 2008 var vokset til 1,5 mio. visninger. I hele 2007 havde tv.jp.dk sammenlagt 10 mio. visninger. Målet for 2008 er en fordobling i visninger. 1 Men internetredaktionen har stort set kun disse trafiktal at støtte sig til. Den savner viden om, hvordan brugerne benytter sig af levende billeder på internettet i praksis i bredden såvel som i dybden. Problemet var flere gange oppe at vende på redaktionsmøderne i den lille tv-afdeling, der nogle gange følte, at den producerede journalistik med bind for øjnene, fordi den viste så lidt om brugernes møde med internettets levende billeder. 1 Oplyst af tv-redaktør Jacob Bendixen Andersen 14. februar Visninger er indslag, der aktiveres. 6

7 1.1. Problemfeltet: Et møde mellem tv og internet Og hermed har vi bevæget os ind i specialets problemfelt. Hvad kendetegner internettets levende nyhedsbilleder? Hvordan reagerer brugerne, når de ser dem? Hvad og hvor meget kan brugerne huske? Hvordan fortolker de billederne? Hvad skal nyhederne på nettet ifølge brugerne handle om? Hvor meget ser de? Og hvad med dem, der slet ikke benytter sig af levende billeder på internettet? Problemfeltet er proppet med spørgsmål, der savner svar, og det er i dette ocean af ubesvarede spørgsmål, at specialet vil operere og sætte pejlemærker op, der kan lette navigationen for dem, der bevæger sig ud i dette problemfelt. Oceanet er stort, og der er risiko for at miste orienteringen, så specialet sætter pejlemærker op i et afgrænset farvand Afgrænsning og fokusområde Specialet fokuserer på gruppen af unge voksne, der læser på en videregående uddannelse. Det undersøger reception af levende billeder på internettet blandt en gruppe respondenter, der læser på Aalborg Universitet og er mellem 18 og 33 år, hvoraf flest befinder sig i 20 erne. Der er flere grunde til, at det er den relativt homogene gruppe voksne under videregående uddannelse, der er udvalgt som fokusområde. Først og fremmest hænger det sammen med, at dagbladenes forsøg med levende billeder på internettet er en forholdsvis ny tendens, og unge er ofte first movers dvs. først til at forsøge sig med nye ting. Ifølge tal fra Danmarks Statistik så er de unge voksne nogle af dem, der færdes mest rutineret på internettet, 95 pct. af landets studerende havde i 2007 adgang til internettet hjemmefra og det var også i denne gruppe, at man fandt flest med bredbåndsopkoblinger. 2 Andre grupper f.eks. ældre respondenter vil måske have et ringere kendskab til levende billeder på internettet. De helt unge i folkeskolealderen kigges ofte i kortene, når der laves medieundersøgelser. Specialet er et forsøg på at nærstudere en gruppe, der har andre kort på hånden. Derudover var der en række praktiske vurderinger, der ledte frem mod de unge voksne under videregående uddannelse, dels er gruppen nem at få adgang til, dels er den ofte positivt indstillet overfor at medvirke i større undersøgelser. De følgende sider er et forsøg på at navigere i yngre farvande, men de skal ikke tolkes som en underkendelse af andre gruppers reception af levende billeder på internettet, tværtimod, forhåbentlig kan dette togt danne grundlag for nye ekspeditioner i det spændende mediehav Problemformulering Hvordan anvender unge voksne under videregående uddannelse i senmoderniteten net-tv-nyheder, og hvordan forstår og fortolker repræsentanter fra denne gruppe en udvalgt net-tv-nyhed på tv.jp.dk? Formuleringen lægger op til en kvantitativ og kvalitativ besvarelse et kombinationsdesign. Første del af problemformuleringen lægger op til den større sammenhæng, bredden, mens den anden del lægger op til dybden. Udtrykket senmoderniteten lægger op til en afdækning af samfund, individer og medier en forståelsesramme der forener kombinationsdesignet og forankrer det i hermeneutisk videnskabsteori. Den kvantitative besvarelse er baseret på et spørgeskema, og den har til hensigt at give svar på en række overordnede spørgsmål om unge voksnes forhold til levende billeder på internettet. Problemformuleringens første sætning operationaliseres i følgende emner: 2 Danmarks Statistik 2007: s. 3ff. & s. 11 7

8 Forudsætningen: Adgang og hastighed Forbruget: Hvornår og hvor meget Konteksten: Alene eller sammen Indholdet: Hvad vil man se Holdningen: Til- og fravalg En rød tråd gennem spørgeskema-analysen er et køns-specifikt fokus, der vil fremhæve forskelle og ligheder mellem kønnene. Denne tilgang til spørgeskema-undersøgelsen er udsprunget af fire ret så fordomsfulde hypoteser: Unge mænd har adgang til hurtigere netforbindelser end unge kvinder. Unge mænd ser flere net-tv-nyheder end unge kvinder. Unge mænd ser net-tv-nyheder sammen med andre i højre grad end unge kvinder. Unge mænd er mere positivt indstillet overfor net-tv end unge kvinder. Den kvalitative besvarelse er baseret på seks forskningsinterviews, og den undersøger, hvad der sker, når unge voksne med en videregående uddannelse ser en udvalgt net-tv-nyhed på tv.jp.dk. Udgangspunktet for en net-tv-nyhed er, at det er en produktion af mening, som brugeren qua sin reception er medskaber af, og det er i dette felt mellem produktion og meningsskabelse, at receptionsanalysen opererer. Analysen vil sætte fokus på forståelse og forskelle og ligheder mellem interviewpersonerne. Men inden spørgeskema- og interviewundersøgelsen foldes ud, så skal vi have et fundament: En større forståelse af samspillet mellem samfund, individ og medier, herunder ikke mindst levende billeder på internettet og tv.jp.dk. Derfor vil den første analyse koncentrere sig om internettets levende billeder i almindelighed og tv.jp.dk i særdeleshed Om Jyllands-Posten på internettet Jyllands-Posten blev grundlagt i 1871 i Århus. I 1960 erne blev den en landsdækkende avis, fortsat forankret i en borgerlig liberal grundholdning, og en stødt stigende oplagsfremgang gjorde, at avisen i 1980 erne var en af de største aviser i Danmark. Oplagsfremgangen stoppede i 1990 erne, og i 2003 fusionerede Jyllands-Posten og Politikens Hus og dannede JP/Politikens Hus, der 17. august 2006 sendte gratisavisen 24Timer på gaden. Hele koncernen slås i dag med et vigende oplag for de betalte aviser (tabel 1) en udvikling der synes svær at vende. Hverdagsoplag Jyllands-Posten Politiken Ekstra Bladet * (1995-tal) Tabel 1: Kilde: Dansk oplagskontrol Anderledes fremgang er der på internettet. I efteråret 1995 sendte Jyllands-Posten de første nyheder ud på internettet, og i januar 1996 gik internetavisen jp.dk online som et af de første danske dagblade. Dengang var forskellen på papiravisen og internetavisen svær at få øje på. Det meste af 8

9 indholdet var kopieret fra avisen til jp.dk. 3 Men i 1998 blev der oprettet en selvstændig redaktion for elektroniske medier, således at jp.dk fik sin egen plads i Jyllands-Postens organisatoriske hierarki. Tabel 2 viser antallet af såkaldt unikke besøgende på tre af JP/Politikens Hus netsteder på en hverdag i uge 24 de seneste seks år. 4 Unikke besøgende Uge Uge Uge Uge Uge Uge jp.dk ekstrabladet.dk politiken.dk Tabel 2: Unikke besøgende JP Politikens Hus. Bemærk: Fra 2007 har jp.dk sprængt dele af sit indhold ud i to subsites, epn.dk og fpn.dk, der opgøres særskilt. Kilde: FDIM. Siden 1998 er internetredaktionen blevet tilført flere ressourcer, og jp.dk blev i 2006 og 2007 udvidet med erhvervs- og forbrugernetstederne, epn.dk og fpn.dk. I november 2006 fik Jyllands- Posten som nævnt sin egen tv-afdeling. Den organisatoriske placering ser sådan ud: Som det fremgår af organisationsdiagrammet er internetdelen JP Medier en selvstændig forretningsenhed, men avisens redaktioner leverer indhold til de forskellige netsteder. Tv-afdelingen er ikke integreret fuldt ud i denne tværmediale proces, selvom der er eksempler på, at avisens journalister prøver kræfter med net-tv. Det er også en længere opstillingsproces at vænne avistænkende journalister til at arbejde tværmedialt. 3 Rasmussen 2000: s Målemetoden unikke besøgende er behæftet med en usikkerhed, der gør, at tallene kun understreger den pointe, at netstederne fra JP/Politikens Hus får flere brugere. FDIM er fra juni 2007 overgået til en ny målemetode. 9

10 1.4. Specialets struktur Første kapitel er indledning, afgrænsning og problemformulering, hvor specialets hensigt og fremgangsmåde skitseres. Andet kapitel præsenterer det videnskabsteoretiske afsæt. Tredje kapitel udgør første teoretiske del: Her præsenteres det senmoderne samfund, net-tvs særlige karakteristika og remediation. Fjerde kapitel analyserer netstedet gennem remediation s og senmodernitetens optik og positionerer undersøgelsesobjektet, tv.jp.dk, i net-tv-landskabet. Femte kapitel udgør første metodiske del: Her introduceres spørgeskema-design, og spørgeskemaets metodiske styrker og svagheder påpeges. Sjette kapitel er den kvantitative dataanalyse, hvor først sekundære data præsenteres, hvorefter spørgeskemaets data foldes ud og samles i en delkonklusion. Syvende kapitel er anden teoridel: Her præsenteres den pragmatiske receptionsteori, den multidimensionale model for analyse af interviews og nyhedsdramaturgien. Ottende kapitel udgør anden metodiske del: Her præsenteres spørgeguidens design, og styrker og svagheder ved det kvalitative forskningsinterview som metode påpeges. Derpå redegøres for receptionsanalysens design, og de seks interviewpersoner præsenteres. Niende kapitel præsenterer og analyserer den undersøgte net-tv-nyhed, herunder afsenderens intention, hvorefter der tages fat på interview-analysen. Tiende kapitel konkluderer og perspektiverer. Specialets struktur er fremstillet grafisk på næste side. 10

11 11

12 2. Et videnskabsteoretisk afsæt Ifølge afsnittene om problemfelt og -formulering kan man forenklet sige, at specialet forsøger at fortolke og dermed forstå noget om en tekst (nettets levende billeder, tv.jp.dk, en net-tv-nyhed) og om spørgeskema-respondenternes og interviewpersonernes udlægninger af elementer af deres livsverden især i relation til teksten (nettets levende billeder, tv.jp.dk, en net-tv-nyhed). Denne formulering tyder på, at specialet især er forankret i den hermeneutiske videnskabstradition udtryk som fortolke, forstå og tekst peger i den retning Hermeneutik Hermeneutik var oprindeligt en fortolkning af bibelske og juridiske tekster, men igennem tallet begyndte den også at omfatte andre tekster, og prægningen fra oplysningstidens tro på fornuft gjorde, at hermeneutikken udviklede en kritisk tekst-tilgang. Under romantikken, der slog igennem efter, men sideløbende med oplysningstiden, udvidede Friedrich Schleiermacher hermeneutikkens fortolkningsrum til at omfatte de mennesker, der producerede teksterne. Wilhelm Dilthey væltede i slutningen af 1800-tallet yderligere nogle vægge i det hermeneutiske fortolkningsrum, da han inkluderede al menneskelig aktivitet og produkter heraf. 5 Kernen i hermeneutik er altså en fortolkning af tekster i en meget bred betydning. Således kan vi opfatte det meste af dette speciales empiri som tekster selvom det består af en blanding af levende billeder, spørgeskema, interview og tekster i mere klassisk forstand der skal fortolkes, fordi vi vil forstå teksterne bedre. Den hermeneutiske cirkel er et centralt begreb i denne fortolkningsproces. Den sigter til, at vi opnår forståelse af en tekst ved at fortolke skiftevis dens del og helhed, som vi relaterer til hinanden. Cirkelbevægelsen mellem del og helhed kan i princippet fortsætte uendeligt, men den vil typisk standse, når man opnår en tilfredsstilende mening. 6 Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne vekslen mellem del og helhed kan omfatte flere niveauer. Del og helhed kan relatere sig til selve teksten, men helheden kan også bredes ud til at opfatte den kontekst, en tekst indgår i. 7 Forståelse af teksterne og den hermeneutiske cirkel hænger endvidere sammen med forudforståelse. Denne forudforståelse er medskaber af tekstforståelsen. 8 Et konkret eksempel på min forudforståelse ekspliciteres senere i specialet, hvor jeg laver en indslagsanalyse af den nyhedsproduktion, som interviewpersonerne er blevet interviewet om. Ifølge filosoffen Hans-Georg Gadamer består forudforståelsen af fordomme, der gør, at vi fortolker det ukendte gennem det kendte. 9 En ny forståelse kan virke tilbage på forudforståelsen og ændre på vores fordomme, og processen udvider vores forståelseshorisont. Denne forståelseshorisont tilføjer endnu to elementer til den hermeneutiske cirkel. Fortolkningens vekselvirkning mellem del og helhed kan virke ud og inddrage selve forståelseshorisonten. Desuden veksler man mellem at stille spørgsmål til teksten, der så svarer. 10 Gadamer taler endvidere om en horisontsammensmeltning, når der opnås forståelse mellem to parter: 5 Pahus i Collin & Køppe 2006: s Kvale 2005: s Pahus i Collin & Køppe 2006: s Lübcke 1989: s Gadamer 2007: s. xvii & 264ff. 10 Ibid.: s. xvii & Pahus i Collin & Køppe 2006: s

13 Forståelse [er] altid den proces, hvor horisonter, der formodes at eksistere for sig selv, smelter sammen. (Gadamer 2007: s. 291) Horisontsammensmeltning betyder m.a.o., at vi har opnået en ny forståelse af det, vi fortolker. Det er tydeligt, at Gadamer er ude i et ærinde, hvor han indirekte kritiserer objektivismen, når han lægger vægt på forudforståelsens betydning for vores tolkning, men hans billede med de sammensmeltende horisonter halter dog lidt, fordi hvordan kan vores horisont smelte helt sammen med en andens? 11 Hermeneutikken er det videnskabsteoretiske paradigme gennem specialets faser. Det har sammenhæng med teori og metode, og det er forfatterens værktøj i det analytiske møde med respondenter og interviewpersoner og omvendt. Min tilgang til hermeneutikken lægger sig op af den grundopfattelse, at teksten først bliver til i mødet mellem tekst og læser, og netop dette aspekt bygger den pragmatiske receptionsteori videre på i det andet teoretiske kapitel. Desuden vil jeg vende tilbage til hermeneutikken under behandlingen af den metodiske del Fænomenologi Hvis vi husker sætningen ovenfor, der sammenfatter hele specialets ærinde, så stod der bl.a. ( )spørgeskema-respondenternes og interviewpersonernes udlægninger af elementer af deres livsverden( ) Udlægninger. Livsverden. Tilsammen viser disse betegnelser, at respondenter og interviewpersoner skal udlægge noget om deres liv til mig, hvilket forudsætter, at de betragter noget i deres egen livsverden, defineret som den verden, de møder og (op)lever i. 12 Fænomenologien forsøger at begribe kompleksiteten i menneskets bevidsthed. Den studerer indholdet i denne bevidsthed, fokuserer på menneskers forskellighed og på menneskers personlige perspektiver på og oplevelser af verden. 13 Det gør måske især fænomenologien relevant i forhold til specialets kvalitative interviews, hvor bl.a. interviewpersonernes egne holdninger udforskes. Edmund Husserl anses for fænomenologiens grundlægger, og hans ønske om at starte forfra Zurück zu den Sachen selbst udtrykker et krav om, at man skal undersøge måden, hvorpå noget viser sig, før det placeres i et begrebsligt system. 14 Erfaring før teori. Den teoretiske konstruktion, den multidimensionale model, der udgør fundamentet for min senere receptionsanalyse, er netop udviklet på baggrund af empirisk arbejde. 15 Desuden kan fænomenologien tilføje en kritisk dimension til forudforståelsen og forståelseshorisonten. Fænomenologien er med til at dreje fokus over på respondenter og interviewpersoners livsverden: Den kontekst de er forankret i, når man analyserer tekster og personer ud fra deres eget ståsted. Fænomenologien fokuserer også på forskellighed, hvilket er med til bryde det ensartede og harmoniske billede, hermeneutikken tilstræber. Men det hænger sammen. Når vi forsøger at filtrere fordomme fra, mens vi studerer fænomenet, så skal hermeneutikken på banen igen, når vi skal forstå fænomenet. Samtidig virker hermeneutikken også tilbage på fænomenologien som en kritiker af denne, fordi den tilstræbte fordomsfrie tilgang ikke er mulig ifølge bl.a. Hans-Georg Gadamer. 11 Ibid.: s. xxi 12 Zahavi i Collin & Køppe 2006: s. 135 & Kvale 2006: s Kvale 2006: s Zahavi i Collin & Køppe 2006: s. 124 & 131f. 15 Schrøder 2003: s

14 2.3. Strukturationsteorien Strukturationsteorien er en socialteori, der omfatter det human- og samfundsvidenskabelige felt, og den er udviklet af sociologen Anthony Giddens. Teorien redefinerer opfattelsen af, hvordan samfund og individ påvirker hinanden. Samfundsteoretikerne tillagde enten det ene eller det ene standpunkt for stor vægt, mente Giddens, der afviste, at enten satte strukturerne rammerne for aktørerne, eller også formede aktørerne gennem deres handlinger strukturerne. Strukturationsteorien opfattes her som en videnskabsteori, der forklarer, hvordan samfund, individ og medier spiller sammen på et grundlæggende niveau og danner grundlag for Giddens analyse af individet i det senmoderne samfund. Sat i relation til den sætning, der sammenfatter specialets ærinde, så er strukturationsteorien rammen som respondenter, interviewpersoner, tekster og forfatter indgår i. Det betyder også, at strukturationsteorien indskriver sig i det hermeneutiske paradigme, fordi den lægger vægt på refleksive og handlende individer. 16 Derudover bidrager teorien med et par begreber, jeg bruger til at øge min metodiske bevidsthed. Strukturationsteorien lægger vægt på en såkaldt dualitet mellem struktur og aktør, 17 hvilket betyder, at samfundet skal anskues som en strukturationsproces, hvor menneskets handlinger på samme tid strukturerer og er struktureret af samfundet. (Kaspersen 2006: s. 52) Når brugerne klikker ind på Jyllands-Postens netsteder, så producerer og reproducerer disse handlinger i hvert fald to strukturer, nemlig Jyllands-Posten som selvstændigt mediehus (og på et højere plan hele medieinstitutionen) og internettet. På netstederne udfører brugerne en række rutiner de læser en artikel eller to, ser et indslag, klikker tilfældigt rundt og de må kende nogle regler, bl.a. sproglige, for at forstå indholdet på netstederne. Dermed benytter brugerne sig af strukturerer, der eksisterer i forvejen, og samtidig skaber de dem gennem deres handlinger. Denne strukturationsproces kalder Giddens for social praksis. Den består af underbegreber som agent, struktur, handling og strukturdualitet. Grafisk ser en sammentænkning af begreberne sådan ud: Agent Struktur Strukturdualitet Handling = Social praksis Figur 1: Modellen understreger den pointe, at hverken individ eller samfund struktur eller aktør udgør en styrende kraft. De udgør tilsammen den styrende kraft, der medieres gennem social praksis Agent Giddens afsæt er agenten, der tildeles en aktiv rolle, og som er i besiddelse af en række kundskaber. F.eks. kan agenten besøge Jyllands-Postens netsteder, og her kan han læse artikler, se indslag eller surfe tilfældigt og få en tilfredsstillende oplevelse ud af det, selvom agenten måske ikke kan redegøre for, hvordan man laver en netside, skriver en artikel eller producerer et indslag eller hvorfor han i det hele taget teknisk er i stand til at logge på nettet. Men agenten ved, hvordan han kan gå på nettet, og han kan læse og forstå, og det er nok. Agenten behøver almindeligvis ikke at reflektere dybere over, hvordan det hele hænger sammen. Det kalder Giddens for praktisk bevidsthed. 16 Kaspersen 2006: s. 227f. 17 Andersen & Kaspersen 2005: s. 431ff. 14

15 På den anden side har vi diskursiv bevidsthed. Her bliver agenten opmærksom på, hvorfor han handler. Det sker, hvis han pludselig skal gøre rede for, hvorfor han besøger Jyllands-Postens netsteder, eller han skal reflektere over, hvordan et indslag er blevet produceret. I specialets kvantitative og kvalitative undersøgelse trækker respondenter og interviewpersoner i høj grad på den diskursive bevidsthed. Til daglig anvender respondenter og interviewpersoner den praktiske bevidsthed, men lige pludselig tvinger et spørgeskema eller en interviewsituation dem til at reflektere over den daglige praksis. Det skal understreges, at overgangen mellem praktisk og diskursiv bevidsthed ofte er flydende, 18 og netop med journalistik befinder vi os i et overgangsområde. Dels betyder den lette tilgang til journalistik (den findes overalt: i (gratis)aviser, på tv, på internettet, i radioen), at næsten alle er i stand til nærmest pr. automatik at tilgå et medie og få information. Meget af den medie-information tilflyder agenter, der trækker på den praktiske bevidsthed, men journalistik kan også få agenten til at klikke over i den diskursive bevidsthed, hvis nyheden er overraskende og tvinger ham til at overveje sit verdensbillede. Det sker også, hvis han på et metaplan skal forholde sig til medierne. Praktisk og diskursiv bevidsthed indfanger strukturdualiteten, men Giddens supplerer agentbegrebet med et ubevidst niveau. Det sker, når agentens handling udspringer af ubevidste eller fortrængte motiver. 19 Derfor er der en barriere mellem de diskursive og praktiske niveauer på den ene side og det ubevidste niveau på den anden side. I forhold til receptionsanalysen og den deraf afledte interviewmetode, genererer det et metodisk problem, fordi det ubevidste er svært at italesætte: Potentielle receptioner, der er indlejret i det ubevidste niveau, vil ikke dukke op, fordi agenten qua ubevidstheden ikke af egen drift kan sætte ord på disse receptioner. F.eks. kan ubevidste forestillinger om medier og samfund i almindelighed og Jyllands-Posten i særdeleshed påvirke interviewpersonernes reception. Det kan også være, at det konkrete medieprodukts særlige billeder aktiverer ubevidste følelser, der påvirker receptionen. Positive såvel som negative. Måske er det følelser, der kun kommer til udtryk i en brøkdel af et sekund i en interviewpersons ansigtstræk Handling, struktur Handlinger må opfattes som et flow, ikke som enkeltstående fænomener. Handlinger udføres oftest ud fra praktisk bevidsthed og det formålsrettede og intentionelle, men agenten producerer også utilsigtede konsekvenser af sine handlinger. 20 Når brugerne besøger Jyllands-Postens netsteder, så gør de det f.eks. med det formål at få en nyhedsopdatering, og samtidig reproducerer de medieinstitutionen. Giddens foretager endvidere en skelnen mellem struktur og system. 21 Jyllands-Postens netsteder opdateres flere gange dagligt med nye artikler og indslag, mens brugerne besøger netstederne igen og igen, og det skaber et socialt system bestående af aktører (Jyllands-Posten) og kollektiver (brugerne). Struktur sidestilles med strukturelle egenskaber, der består af regler og ressourcer, som er forankret i agentens bevidsthed, 22 hvilket betyder, at begrebet både er mulighedsskabende og handlingsbegrænsende. Når en agent taler dansk følges et sprogligt regelsæt, der gør agenten forståelig og udtrykker dennes ønsker (mulighedsskabende), mens hvis agenten ikke kan udtrykke ønsket sprogligt, er det begrænsende. 18 Kaspersen 2006: s Giddens 1995: s. 5ff. & 45ff. 20 Andersen & Kaspersen 2005: s Ibid.: s Kaspersen 2006: s. 65ff. 15

16 Hermed sluttes ringen. Vi er fremme, hvor vi begyndte. Ved strukturdualiteten. Flere har beskyldt strukturationsteorien for at vægte agenten for meget på bekostning af strukturelle rammer, og på et mere overordnet niveau er teorien blevet beskyldt for at være så generel, at den er empirisk uanvendelig. 23 Derudover har teorien det problem, at den stræber efter konsensus og harmoni. Men er verden ikke netop konflikt- og modsigelsesfyldt? Denne stræben kan have den bivirkning, at man presser modsigelser i retning af noget meningsfyldt og sammenhængende, der passer ned i teorien. Men teorien forbinder aktør og struktur samfund og individ med hinanden i en proces, der konstant skaber og genskaber det senmoderne samfund, som jeg ser nærmere på i næste kapitel. Jp.dk opdateres flere gange dagligt med artikler, fotos og net-tv, mens brugerne besøger netstedet igen og igen, hvilket skaber et socialt system af aktører (JP) og kollektiver (brugerne) 23 Kaspersen 2006: s. 229ff. 16

17 3. Teori 1: Medier og individ i det senmoderne samfund Kapitlet tegner et billede af det samfund, som specialets hovedelementer respondenter, interviewpersoner og tv.jp.dk virker i og med. De engelske sociologer Anthony Giddens og John B. Thompsons betragtninger om individer og medier i det senmoderne samfund danner omdrejningspunktet for forståelsesrammen. Herefter følger en gennemgang af de særlige karakteristika ved internettets levende billeder, hvorefter remediation viser, hvordan medierne hænger uløseligt sammen Senmoderniteten og dens individer Moderniteten er fremvokset i kølvandet på opløsningen af den europæiske feudalisme, og dens institutioner er udviklet i forhold til dimensioner som industrialisering, kapitalisme, overvågningsog kontrolkapacitet og truslen om den totale destruktion. Disse dimensioner er med til at skabe forudsætningerne for et samfund, der konstant og hurtigt ændrer sig på en måde, der ikke er set tidligere. 24 Ifølge Giddens befinder vi os nu i en senmodernitet, fordi samfundsændringerne er flyttet fra en lokal til en globaliseret kontekst. Ændringerne sker både på et institutionelt og et individuelt plan 25, og det er især tre forhold, der er med til at skabe den dynamik, som gør de vedvarende forandringer muligt: adskillelsen af tid og rum, udlejringsmekanismer og institutionel refleksivitet. 26 Adskillelsen af tid og rum hænger sammen med opfattelsen af, at vi lever i en globaliseret verden, hvor vi i dag ikke længere har en kontaktflade, der er begrænset til det nære og det lokale. Vi kan nemt og hurtigt skabe kontakter til andre dele af verden, selvom vi ikke befinder os i samme tid og rum. Udlejringen af sociale relationer skal forstås i tæt samspil med adskillelsen af tid og rum, og den trækker også på forskellen mellem det lokale og det globale, når den beskriver, hvordan sociale relationer løftes ud af deres tidligere lokale kontekst og indlejres i nye kontekster, der ofte har rækkevidde ud over det lokale. Det sker vha. af nogle udlejringsmekanismer, som Giddens samlet kalder for abstrakte systemer, men som består af to subsystemer, symbolske tegn og ekspertsystemer. De symbolske tegn er udvekslingsmedier, hvilket betyder, at de flytter sig mellem mange individer og institutioner (tid), og samtidig behøver individerne ikke at være til stede på samme sted på samme tidspunkt (rum). Ekspertsystemer er det, som individer og institutioner er omgivet af til daglig. Det sigter til den tekniske viden, der gør det muligt, at vi kan tage bussen og foretage transaktioner i banken, men ekspertsystemerne rækker også ind i vores intimsfære, idet psykiaterens og psykologens rådgivning konstituerer ekspertsystemer. Det sidste forhold, der skaber forandringer, modernitetens refleksivitet, hviler på de to foregående forhold, 27 og den kan foregå på et institutionelt og et individuelt niveau. Den refererer til den tilbøjelighed (...) til konstant revision på baggrund af ny information eller viden (Giddens 1996: s. 32). Det gør os imidlertid ikke nødvendigvis klogere, det øger vores usikkerhed. Kan vi stole på vores viden, spørger individerne i en konstant refleksiv proces i et senmodernistisk samfund, hvor viden i en uopholdelig proces udfordres af nyopdukket viden. 28 En af forudsætningerne herfor er, at kommunikationskanalerne gør det muligt at transportere viden over store afstande. 24 Andersen & Kaspersen 2005: s Giddens 1996: s Ibid.: s. 28ff. 27 Ibid.: s Kaspersen 2006: s. 125ff. 17

18 Den førnævnte usikkerhed eller tvivlen gør, at individet søger efter tillid, hvilket Giddens kobler sammen med begrebet ontologisk sikkerhed, der referer til, at individet forsøger at skabe orden og kontinuitet omkring sig, fordi det reelt befinder sig i en senmodernitet brolagt med valg og dermed usikkerhed. 29 Netop medier kan ses som abstrakter systemer, der via nyhedsformidling bidrager til individernes følelse af ontologisk sikkerhed. Det kan virke paradoksalt, da nyheder ofte beskriver krige og konflikter, men individerne kender efterhånden nyhederne så godt, at denne genkendelse skaber sikkerhed en form for orden i kaos. 30 Den ontologiske sikkerhed hænger nøje sammen med individernes dannelse af selvidentitet, der handler om individets refleksive opfattelse af sig selv, og denne dannelse af selvidentitet har ændret sig. Slægt og status afgør ikke længere, hvem individet er. Selvet er nu et personligt ansvar, der refleksivt kan skabes via selvfortællinger og ændres via nye fortællinger. Opsummeret af Giddens sådan her: Selvets refleksive projekt, som består i at opretholde sammenhængende, men konstant reviderede biografiske fortællinger, finder sted i en kontekst af mangfoldige valgmuligheder, der filtreres gennem abstrakte systemer. (Giddens 1996: s. 14) Valg af livsstil er et af individernes svar på de mange valg, og Giddens definerer det som et mere eller mindre integreret sæt af praksisser, der følges af individet, ikke alene fordi sådanne praksisser opfylder nyttemæssige behov, men også fordi de giver en materiel form til en særlig fortælling om selvidentiteten ( ) Livsstil er rutiniseret praksis, hvor rutinerne er inkorporeret i tøjvaner, spisevaner, handlemåder og foretrukne mødesteder. Men de rutiner, der følges, er refleksivt åbne for forandring i lyset af selvidentitetens mobile karakter. (Giddens 1996: s. 100f.) Den livsstil, individer vælger, bliver dermed en central del af deres egne refleksive projekter. Og hermed har vi åbnet for det senmoderne samspil mellem medier og individer, der foldes yderligere ud i det følgende afsnit Medier og individer i senmoderniteten Thompson tager afsæt i Giddens tanker om senmodernitetens refleksive individ, selvet er ( ) et symbolsk projekt som individet konstruerer aktivt (Thompson 2001: s. 231), og han fremhæver, at medierne som abstrakt system er blevet en vigtig medspiller i den proces. Thompson understreger, at individets udfoldelsesmuligheder påvirkes af, at det symbolske materiale, de anvender til at danne selvet, kan være utilgængeligt, ændre karakter eller forudsætte særlige færdigheder. 31 Mediernes udvikling betyder, at individer har fået en stigende adgang til ikke-lokal-viden, hvilket løsner båndet til individers lokalitet og dermed skaber forudsætningen for, at de refleksive individer kan supplere deres selvbillede med mediernes indhold. 32 Det er m.a.o. blevet muligt at væve dannelsen af selvet sammen med mediernes symbolske materiale, og selvets refleksive karakter understreges dels af, at indholdet ændrer sig over tid, dels af at kvantiteten af det symbolske materiale øges. F.eks. øgedes omfang og tilgængelighed af nyheder, da DRs monopol blev brudt, og da internettet kom. En positiv udlægning af mediernes stigende indflydelse er, at når individerne konstant skal (re)organisere sig refleksivt, fordi de simpelthen får mere og mere symbolsk materiale at forholde sig til, så udvider det deres forståelseshorisont. Individerne får tilført nye redskaber, hvormed de 29 Ibid.: s. 145f. 30 Allan 1999: s Thompson 2001: s. 231f. 32 Ibid.: s. 228 & s

19 kan forstå verden. De får indblik i, hvordan verden er sammensat andre steder på jordkloden, og de kan spejle deres egen tilværelse i, hvordan andre mennesker lever deres liv og træffe valg ud fra det. 33 Thompson peger på fire andre områder, hvorpå mediernes stigende indflydelse påvirker individernes dannelse af selvet og hvor effekterne kan være negative. For det første har vi den medierede indtrængen af ideologiske meddelelser. Begrebet ideologi relaterer her til, hvordan symbolske former under bestemte omstændigheder tjener til at etablere og bevare undertrykkende forhold (Thompson 2001: s. 234), hvilket betyder, at meddelelserne kun har ideologisk karakter, hvis de etablerer eller bevarer magtforhold, og hvis individerne indlejrer dem. Ideologiske meddelelser kan altså styrke etablerede magtforhold i samfundet eller forsøge at ryste deres grundlag, og de kan også relatere til medieudtrykte forestillinger mellem køn, etnicitet eller mere konkret til magtforhold på arbejdspladsen, f.eks. forholdet mellem chef og medarbejder; diskurser, som individerne ikke altid er bevidste om, men de rodfæstets stærkt i selvet og kommer implicit til udtryk gennem individernes ageren i verden. 34 For det andet har vi den medierede afhængigheds dilemma, der sigter til det paradoks, at individer på den ene side tilbydes et enormt refleksivt potentiale af bl.a. medieudbuddets mangfoldighed, mens de på den anden side gøres afhængige af (medie)systemer, som de enkelte individer har en ringe magt over. 35 Dette paradoks mellem refleksivitet og afhængighed er et gennemgående træk ved det moderne, sociale liv (Thompson 2001: s. 236). Hertil skal indskydes, at Thompson ikke tager højde for internettets interaktivitet, der øger brugerens grad af kontrol (interaktivitet behandles senere). For det tredje har vi desorientering som følge af symbolsk overbelastning. Det sigter til mediernes meddelelsesbombardement, der skaber en labyrint af informationer, som individerne risikerer at fare vild i, når de er på jagt efter deres fortællinger om selvet. Individerne har dog to modtræk, der letter vejen gennem meddelelsesbombardementet. Det ene er selektion. Meget medieindhold vælges simpelthen fra. Det andet er ekspertrådgivning, og den kan være både formel og uformel. Det kan være medierne selv, der rådgiver, og det kan være personer i individernes omgangskreds, der deltager i vurderingen af et medieindhold. 36 Igen står individerne overfor et paradoks, som Giddens også har været inde på: Mediernes meddelelsesbombardement bidrager til kompleksiteten i samfundet, men de samme medier kan bruges som redskaber, der kan bidrage til at reducere denne kompleksitet. For det fjerde kan selvet blive opslugt i medieret kvasi-interaktion, hvilket sigter til, at individerne risikerer at blive så opslugt af mediernes indhold, at det kortslutter den refleksive dannelse af selvet, fordi medieindholdet bliver genstand for opmærksomheden og ophører med også at være en ressource for selvet. Medieret kvasi-interaktion betyder, at individer gennem medierne kan skabe en ikke-gensidig, men alligevel intim relation til personer i medierne. 37 Forholdet mellem fan og stjerne eller seer og nyhedsvært er eksempler relationer, der normalt ikke er nogle problemer med, men netop ikke-gensidige intim-relationer kan blive et så vigtigt aspekt af den enkeltes liv, at de begynder at overskygge de andre aspekter, således at hverdagens interaktionsformer bliver omdefineret ud fra dem (Thompson 2001: s. 242). Thompson applicerer desværre ikke sine tanker til internettet, men netop den medierede kvasi-interaktion kan få en helt særlig betydning på nettet, fordi personlige henvendelsesformer benyttes af internetmedierne. På Jyllands-Postens netsider er journalisterne dus med læserne, mens man i avisen er Des. Desuden er 33 Ibid.: s. 233f. 34 Ibid.: s Ibid.: s. 236f. 36 Ibid.: s. 237f. 37 Ibid.: s. 239ff. 19

20 det almindeligt, at jp.dk, fpn.dk og epn.dk i overskrifter taler direkte til læserne, f.eks. Kender du tegnene på hjerteanfald eller Din hund er et missil 38 (læs mere i 3.3.). Thompson peger til sidst på et væsentligt forhold ved medierne. De gør oplevelser tilgængelige, som individerne normalt ikke oplever i deres dagligdag. Samfundets institutioner fjerner effektivt visse oplevelser fra individers hverdag sygdom, aldring, død m.fl. men disse oplevelser genskabes ofte af medierne. Thompson skelner mellem dels konkrete oplevelser, der er individets lokalt forankrede hverdagserfaringer, hvor fysisk interaktion er et kerneelement, og dels medieret oplevelse, der er de erfaringer, som individer gør sig igennem den medierede kvasiinteraktion. 39 Den medierede oplevelse adskiller sig fra den konkrete oplevelse på særligt fire områder. For det første er medieret oplevelse kendetegnet ved begivenheder, der er adskilt fra modtagernes rum, det er noget, som de sjældent oplever i deres egen hverdag, og det er uden for deres kontrol. For det andet finder oplevelsen sted i en anden kontekst end den oprindelige. Den er rekontekstualiseret. For det tredje har den medierede oplevelse en relevansstruktur i forhold til selvet. Det vil sige, at individer sorterer i de medierede oplevelser, og vælger dem ud, som de kan bruge i samspil med de konkrete oplevelser som brikker i det refleksive projekt. For det fjerde er den fælles uden rumlighed, hvilket betyder, at individer modtager det samme medieindhold, men de befinder sig sjældent fysisk på samme sted. Thompson konkluderer, at konkrete oplevelser stadig spiller den væsentligste rolle i individers refleksive projekter, fordi vi først og fremmest opfatter os selv og vores selvbane i forhold til de andre og de begivenheder som vi møder (eller kan formodes at møde) i dagliglivets praksis (Thompson 2001: s. 255) Men de medierede oplevelser har, især sammenlignet med samfundet for år siden, fået en stigende indflydelse på individernes selvdannelse, og denne indflydelse er med til at ændre selvet. Individer får adgang til nye fora for selvdannelse gennem medieindholdet, hvilket løfter individer ud af lokaliteten og ind i relationer til medieindholdet. 40 Individer bliver m.a.o. præsenteret for en kompleks medieverden, der ofte tvinger dem til at forholde sig til problemstillinger, som de tidligere normalt ikke blev præsenteret for. Det skaber et modsætningsforhold mellem konkrete og medierede oplevelser, hvor individer må holde kursen mellem på den ene side de forpligtigelser og det ansvar der opstår i dagliglivets praksis, og på den anden side dem der stammer fra medieret oplevelse (Thompson 2001: s. 256). Denne følelse af ansvar, der skabes med afsæt i medierede oplevelser, er blevet udbredt som fænomen med mediernes stigende indflydelse i individers liv. 3.3 Levende billeder på internettet Dette afsnit redegør for, hvordan internettets levende billeder positionerer sig i medielandskabet. For at tydeliggøre positionen vil jeg først opholde mig ved massekommunikation, der bl.a. udgår fra fjernsyns-mediet og den såkaldt interpersonelle kommunikation. Tv-apparatets massekommunikation er kendetegnet ved at være envejs. Den udgår fra et medie, der rammer mange modtagere samtidig. Modtagerne tilskrives ofte en passiv og upersonlig rolle, idet de ikke kan interagere direkte med afsenderen, ligesom afsenderen ikke tager hensyn til enkelte modtagere. 41 I kontrast hertil står den interpersonelle kommunikation. Det er ansigt-til-ansigt kommunikation mellem to eller flere individer, der befinder sig i samme tid og rum. Det er således umedieret tovejskommunikation, der dannes aktivt i en interaktionsproces 42 mellem de deltagende individer & 39 Thompson 2001: s Ibid.: s Owen 1999: s. 8 & Jensen & Toscan 1999: s. 264f. 42 Interaktivitet diskuteres i næste afsnit, men skal her forstås i forhold til den sociologiske opfattelse af begrebet. 20

21 De to grundlæggende kommunikationsformer kan ridses således op: 44 Interpersonel kommunikation: Umedieret Direkte Rum: Bundethed Tid: Sammenfald Tovejs Gensidig udveksling Meget interaktion Få individer Aktiv Privat/personlig Massekommunikation: Medieret Indirekte Rum: Ubundethed Tid: Sammenfald & forskydning Envejs Ingen gensidig udveksling Svag interaktion Mange individer Passiv Offentlig Grænsen mellem formerne er flydende. Tag f.eks. internet-telefoni. Det er medieret, men tovejs. Ifølge Hjarvard indgår grundlæggende træk fra den interpersonelle kommunikation i medieformidlet kommunikation, 45 og et kig på tv-landskabet i dag viser, at flere og flere underholdningsprogrammer tilbyder, at seerne kan påvirke indholdet via mobiltelefon. Det sker f.eks. i X-factor, hvor seerne stemmer på deltagerne. Det er heller ikke ualmindeligt, at studieværter mimer den interpersonelle kommunikation, når de udøver medieret kvasi-interaktion og henvender sig direkte til seerne for at skabe forståelse og tillid, hvilket skaber en genkendelighed og bidrager til følelsen af ontologisk sikkerhed. 46 Jeg mener dog, at tv-mediet fortsat på det grundlæggende plan tildeler modtagerne en passiv rolle. Man sidder afslappet og ser tv. Og trods den medierede kvasiinteraktion, så er der tale om begrænset interaktion, fordi kommunikationen løber en vej, hvorfor seerne ikke kan påvirke indholdet direkte, og man skal huske, at seerne er underlagt afsenderens valg af indhold, tidspunkt og rækkefølge. Men med levende billeder på nettet er det anderledes. Brugerne af tv.jp.dk kan bestemme tidspunkt og rækkefølge for de indslag, de vil se, og vælge dem fra de ikke vil se. Der trækkes m.a.o. på elementer fra den interpersonelle kommunikation, og derfor kan man spørge, om det er den interpersonelle kommunikation eller massekommunikationen, der kendertegner internettets levende billeder? Fire særlige kendetegn ved nettets levende billeder interaktivitet, tidsaspektet, emnerne og multimedie-aspektet kan hjælpe os videre Interaktivitet Tilstedeværelsen af interaktivitet fremhæves ofte som et særligt kendetegn ved nettet, men den kommer til udtryk på forskellige måder. Bordewijk og Kaams medietypologi kan anvendes til at definere interaktiviteten nærmere, fordi den sammentænker den digitaliserede telekommunikation og computerteknologien. 47 Typologiens omdrejningspunkt er, hvem der producerer og ejer information, og hvem der kontrollerer distributionen af information: 43 Hjarvad 1997: s. 10f. 44 Ibid.: s. 10f. Egen tilvirkning. 45 Ibid.: s. 5f. 46 Ibid: s Jensen 1998: s. 201f. 21

22 Information produceret af center Information produceret af bruger Distribution kontrolleret af center Distribution kontrolleret af bruger 1) Transmission 4) Registrering 3) Konsultation 2) Konversation Figur 2: Efter Jensen 1998: s. 202 Transmission betyder, at information kontrolleres, ejes og distribueres af udbyder, hvorved envejskommunikation bliver nøgleordet, og brugeren hovedsageligt er modtager. Tv og radio er eksempler på transmitterende medier. Konversation betyder, at information kontrolleres, ejes og distribueres af modtagerne. Telefon og er eksempler. Konsultation betyder, at information kontrollers og ejes af en udbyder, mens modtageren kontrollerer distribution, fordi denne anmoder om at modtage information. News-on-demand er et eksempel. Registrering betyder, at modtageren producerer information, men behandling, brug og ejerskab af informationerne er udbyderens. Et eksempel er et overvågnings-system, der kortlægger bruger-adfærd. Som nævnt så befinder tvmediet sig indenfor det første felt, transmissionen. Weider anvender modellen til at vise, hvordan internettets levende billeder er interaktivt på flere niveauer. I nformation p roduceret af center Information produceret af bruger D istribution kontrolleret af center Transmission: Live web-tv; web-kameraer Registrering: Afstemninger i forb. m. prog.; bruger-produceret program Distribution kontrolleret af bruger Konsultation: Video On-demand; berøringsfølsomt tv Konversation: Chat med værten og brugerne; bruger-kontrolleret og produceret tv. Figur 3: Efter Weider 2003: s. 31 Ifølge Weider var der indenfor nettets levende billeder i 2002 en overvægt i det konsultative felt, fordi interaktivitetens hovedvægt lå på, at brugerne kunne vælge mellem forskellige videoklip. 48 Jeg mener, at det er en forenkling. Internettets levende billeder får ofte karakter af transmission, når brugerne har sat indslaget i gang og modtager billederne brugerne kan dog vende tilbage til det konsultative element ved at klikke. 48 Weider 2003: s

23 Tidsaspektet Dette aspekt skal ses i forlængelse af ovenstående, da det relaterer sig til det konsulterende felt. Pointen med tidsaspektet er, at brugeren på internettet selv kan bestemme, hvornår han vil se et bestemt indslag, mens man på tv må vente til tv-avisen begynder. Brugeren tager m.a.o. magten over, hvilke informationer der tilflyder ham, 49 og det betyder, at de emner, som nettets levende billeder behandler, påvirkes Emnerne Ifølge Ellis kan man inddele tv ets udvikling i tre perioder: the age of scarcity, the age of availability og the age of plenty. 50 Den første periode var kendetegnet ved, at nogle få store udbydere havde kontrol over det, der kom i tv. Det var dengang, DR havde monopol. Anden periode var kendetegnet ved, at man nu fik flere kanaler at vælge imellem; kanaler, der ofte var skræddersyede til forskellige grupper med særlige interesser (naturkanaler, historiekanaler, nyhedskanaler m.m.). I tredje periode, the age of plenty, vil tv-udbuddet forøges drastisk. Det vil blive versioneret og målrettet seernes behov i højere grad. Vi befinder os i overgangfasen mellem the age of availibility og the age of plenty, 51 og det er i det udviklingsfelt, at nettets levende billeder skal positionere sig både i forhold til tv og internettets øvrige indhold. Fremtiden vil, mener Ellis, byde på et tv-marked, hvor specialiserede emner målrettet mindre grupper vil få større betydning. Udviklingen kan blive tydeligere indenfor internettets levende billeder, fordi 1) smalle indslag kan få store seertal over tid, 2) nettet har global rækkevidde, og fordi det bliver 3) nødvendigt at positionere sig i forhold til andre udbydere Multimedie-aspektet På nettet kan levende billeder indlejres i større sammenhænge med tekst, billeder, lyd, grafik m.m., og i et omfang så levende billeder bliver skubbet så meget i baggrunden, at man kan tale om et multimedie. I forhold til nyhedsaspektet vil levende billeder i en multimedie-fremstilling være en del af nyheden, mens andre dele af nyhedsfremstillingen sker gennem tekst, fotos, grafik og lyd Receptionssituationen Ud over disse fire karakteristika ved internettets levende billeder vil jeg pege på receptionssituationen. Den er normalt anderledes end foran tv-apparatet. Når vi ser tv, sidder vi ofte passivt i sofaen (nogle gange alene, andre gange sammen med andre), mens vi, når vi ser levende billeder på nettet, sidder foran computerskærmen, ofte alene (men ikke altid). Ifølge Weider betyder receptions-situationen, at indenfor tv har underholdningsprogrammer en force, mens nyhedsprogrammer har deres force på internettet. 53 Men er billedet rigtigt? Som det vises senere, er der tegn på, at den ensomme ulv foran computerskærmen har fået selskab. Et andet aspekt ved receptions-situationen er, at den i receptionsanalytisk sammenhæng skaber et metodisk problem, fordi receptions-situationen er umulig at genskabe, hvilket diskuteres i kapitel Sammenfatning Den kommunikation, der udgår fra internettets levende billeder, lader sig ikke bestemme entydigt. Den trækker på elementer fra både den interpersonelle kommunikation og massekommunikationen 49 Ibid.: s Ellis 2002: s. 39ff., 61ff, & 162ff. 51 Ibid.: s. 74ff. 52 Weider 2003: s Ibid.: s

24 og qua de særlige kendetegn, især det vigtige interaktivitets-aspekt, divergerer nettets levende billeder fra tv ets ditto. Internettets levende billeder som interpersonelt massemedie Medieret Indirekte Ubundethed Tid: Sammenfald & forskydning Flervejs Gensidig udveksling Flere former for interaktivitet Den udveksling, som interaktiviteten er et udtryk for, er et af de vigtigste kendetegn ved nettets levende billeder: Brugerne bestemmer receptions-tidspunkt, hvad de vil se og rækkefølgen af medieindholdet Remediation I Remedation Understanding New Media udvikler Bolter og Grusin en teori til at begribe, hvordan man kan forstå (digitaliserede) medier i det senmoderne samfund. Grundtanken er en æstetisk konvergens, hvor nye, digitaliserede medier trækker på gamle mediers logikker. 54 Nye medier remedieres i gamle mediers billede, og de må forstås ud fra deres forhold til gamle medier. Det betyder, at internettet forstået som medie ikke er noget nyt og unikt. Det er et produkt af og trækker på gamle medier. Medier indgår i en gensidig påvirkningsproces, der gør, at de i store træk (efter)ligner hinanden. Teorien er velegnet til at forklare, hvordan tv s levende billeder og internettets ditto påvirker hinanden. Remediation s omdrejningspunkt udgøres af underbegreberne Immediacy og hypermediacy Immediacy Immediacy opleves af publikum, når det bliver så opslugt af et medieindhold, at det fuldstændig glemmer, at det rent faktisk er et medie, det betragter. Mediet forsvinder for publikum, og det stirrer udelukkende på indholdet bagved mediet. ( )the logic of immediacy dictates that the medium itself should disappear and leave us in the presence of the thing represented. (Bolter & Grusin 1999: s. 5f.) Det er det ideal, som Hollywoods tv-producenter forsøger at leve op til, når de anvender narrative elementer, der får seerne til at glemme tid og sted, og det er det computer-producenter forsøger, når de laver et grafisk interface, der hedder et skrivebord, har en papirkurv og dokumenter sorteret i mapper. Det skal minde om det virkelige arbejdsværelse. Virtual Reality nævnes ofte som eksempel på ultimativ immediacy, hvor mediets brugerflade fuldstændig falder bort, og publikum efterlades i selskab med oplevelsen. Immediacy har slået rod i den vestlige kultur siden renæssancens visuelle kunst, og det er et ideal, som i hundreder af år har været søgt tilfredsstillet i malerier, fotografier, film, fjernsyn og nu på internettet. Udtrykt sådan her af Leon Battista Alberti On the surface on which I am going to paint, I draw a rectangle of whatever size I want, which I regard as an open window through which the subject to be painted is seen (Bolter & Grusin 2000: s. 24f.). Maleriet er m.a.o. som et nypudset vindue. Man ser ikke glasset, man kigger igennem det og ser indholdet bagved glasset. 54 Jensen i Jensen 2004: s

25 Fuldstændig immediacy er en idealtilstand, som man forsøger at leve op til. Det er tvivlsomt, at publikum fuldstændig glemmer, at det er et medie, det betragter, selvom publikum oplever høj grad af immediacy, hvis det ser et medrivende medieindhold. Publikums sunde fornuft vil oftest vide, at det er en illusion, når en kampvogn på filmlærredet drøner direkte ud mod tilskuerne ellers vil de formentlig løbe ud af biografsalen i panik Hypermediacy Overfor immediacy står hypermediacy. Den gør publikum opmærksom på mediets tilstedeværelse. 55 Hvis vi formulerer det med Albertis metafor fra før, så ser vi på vinduet i stedet for at kigge igennem det. Hypermediacy får et tydeligt udtryk på internettet, hvor brugeren i en kontinuerlig proces udskifter det grafiske billede i et univers af interaktive muligheder. 56 Kernekomponenterne er lyd, billeder, film, animationer, grafik og tekst. De interaktive elementer kan naturligvis også forenes i immediacy, men hypermediacy vil være til stede, fordi computeren konstant sender kontrollen tilbage til brugeren, der kan interagere med knapper, menuer og links. 57 Hypermediacy giver ikke nødvendigvis publikum en mindre autentisk oplevelse end immediacy. Det er bare medieringen, der bliver det fascinerende element i hypermediacy: The psychological sense of hypermediacy is the experience that she has in and of the presence of media; it is the insistence that the experience of the medium is itself an experience of the real (Bolter & Grusin 1999: s. 71) Sammenfatning Opsamlende kan vi sige, at medier svinger mellem immediacy og hypermediacy i en konstant proces. 58 På nettet praktiseres hypermediacy, når brugerne klikker og undersøger mulighederne, mens de kan glide over i immediacy, hvis de stopper op ved levende billeder og fascineres af dem. En pointe i remediation er, at medierne (efter)ligner hinanden og inspirerer hinandens grafiske udtryk. Selvom teorien ofte bliver brugt til at forklare, hvordan nye medier ligner gamle, så understreger Bolter og Grusin, at processen virker i begge retninger: Ældre medier påvirker nye medier, og nye mediers udtryk påvirker og fornyer gamle medier. F.eks. inspireres dagbladene (ubevidst?) af nettets grafiske udtryk, når de redesigner avisen. 59 Remediation er en generel teori. Den omfatter det meste af mediepaletten, og det er både en styrke og en svaghed. Styrken er, at dens anvendelsespotentiale kan foldes ud over mange felter: Derved er remediation relevant som forklaringsramme, der kan sætte ord på fundamentale logikker, når medierne i det senmoderne samfund skal begribes. Den kan forklare det samspil, som medietyperne har med hinanden. Svagheden er, at den er svær at bruge, hvis man interesserer sig for et snævert genstandsfelt, som f.eks. reception af levende nyhedsbilleder på nettet. Derfor skal tilgangen suppleres med andre teorier og metoder. Remediation fokuserer desuden især på det æstetiske medieudtryk, hvilket understreger behovet for, at teorien suppleres. En anden svaghed er, at remediation fokuserer på ligheder mellem medier, hvorfor mediernes særlige karakteristika skal overvejes. 55 Bolter & Grusin 1999: s Ibid.: s. 31 & 43f. 57 Ibid.: s Ibid.: s Ibid.: s. 55, 59 & 40f. 25

26 4. Analyse 1: Jyllands-Posten på internettet I det følgende præsenteres netsiden tv.jp.dk, der er en del af netstedet jp.dk og hovedformidler af Jyllands-Postens levende billeder på internettet. Netsiden gennemgås gennem remediation s optik for at afklare, hvordan indholdet forholder sig til immediacy og hypermediacy. Derpå sættes Jyllands-Postens levende billeder i relation til de fire karakteristika ved nettets levende billeder, og slutteligt forenes Jyllands-Postens tilstedeværelse på nettet med den senmodernistiske ramme Remediation på tv.jp.dk Tv.jp.dk vil som det ses af figur 4 via deres tv-billede og dramaturgiske virkemidler forsøge at ophæve mediets tilstedeværelse og bringe seerne tæt på det formidlede indhold (immediacy). Tvplayeren fungerer m.a.o. som et vindue til virkeligheden. Men samtidig brydes dette billede, fordi mediet gør opmærksom på sig selv via hele det grafiske interface og journalistiske set-up (hypermediacy). Seere bliver konverteret til brugere, der kan konsultere interaktive muligheder: indslags-menu, kontakt-menu, bannerreklame, website-menu m.m. Samtidig betyder det journalistiske set-up, at tv.jp.dk flere gange dagligt ændrer udtryk. Opdateringsprocessen gør, at nye indslag og billeder kommer til og ændrer netsidens visuelle repræsentation. I venstre og højre side tilbyder emne-menuer, at brugerne til en vis grad kan individualisere indholdet ud fra interesser, og modsat tilbyder dagens, ugens og månedens mest sete et fællesskab med alle brugere. I det første tilfælde sætter brugeren indholdet i relation til sig selv eller en mindre gruppe, i det andet tilfælde sætter brugeren indholdet i relation til andre eller en større gruppe. 60 En tv-player indlejret i et grafisk interface på nettet skaber en bevidsthed om sig selv, 61 men det kan også give brugerne en oplevelse af immediacy, netop fordi brugerne har kontrol. De kan åbne flere browser-vinduer, læse en nyhedsartikel, se en fotoserie, starte et indslag og lade det køre i baggrunden. Denne multimedierede struktur giver brugerne mulighed for et fuldstændigt sanseindtryk, som de selv er medskaber af. Hypermediacy kan altså give autencitet og være en indgang til immediacy. 62 Hvis vi kigger på playerens interaktive features, så er det tydeligt, at den remedierer tv-apparatet og videomaskinen. Der er mulighed for stop, start, pause og manipulation af lydniveauet. Indslag starter ofte med en såkaldt jingle en kendingsmelodi der også kendertegner nyhedsudsendelser i tv. Lige under playeren beskriver en kort journalistisk tekst indslagets indhold. Det er muligt at lave fuld skærm og derved skjule interaktive features og tilstræbe immediacy (i samspil med de dramaturgiske virkemidler). Men selvom playeren er sat til fuld skærm, så vil seerne i slutningen af indslaget blive mindet om mediets tilstedeværelse, fordi en bjælke øverst i skærmbilledet oplyser om, hvilket indslag der efterfølgende går i gang. Hvis brugerne ikke aktivt ændrer på afspilningsrækkefølgen, så gentages denne proces, indtil tre indslag er afspillet, hvorefter hypermediacy igen tager over, idet brugerne via en dropdown-liste på skærmbilledet tilbydes at konsultere nye indslag (figur 5 & 6). 60 Ibid.: s. 257f. 61 Ibid.: s Ibid.: s. 41f. 26

27 Figur 4: Forsiden på tv.jp.dk 27

28 Figur 5: I slutningen af indslaget gør mediet opmærksom på sig selv ved at fortælle seeren, hvilket indslag der følger efter. Figur 6: Efter tre indslag gør mediet opmærksom på sig selv ved at vise seeren, hvilke valgmuligheder der er nu. Alt i alt understreger denne opbygning den dynamiske sammenhæng, der er mellem immediacy og hypermediacy, der konstant virker sammen. Remediation virker også fra nettets levende billeder til tv-apparatet. Sidstnævnte påvirkes af de muligheder, som internettet tilbyder, hvilket f.eks. kommer til udtryk ved det moderne tv-nyhedsbillede, hvor værten interviewer en korrespondent i et opdelt skærmbillede alt imens nyhedsoverskrifter kører i en boks nederst Tv.jp.dk og de fire karakteristika I det følgende sættes tv.jp.dk i relation til de fire karakteristika (interaktivitet, tid, emner, multimedie), hvilket viser, hvordan tv.jp.dk positionerer sig i medielandskabet. Interaktivitet og tid hænger snævert sammen, hvorfor de behandles samlet Interaktivitet og tidsaspektet Når vi kigger nærmere på tv.jp.dk (figur 4), så er det tydeligt, at den konsultative interaktivitet har en fyldig position. Brugerne kan vælge mellem mange forskellige indslag, der dækker mange nyhedsemner. Det er især her, at sammenhængen med tidsaspektet viser sig. Brugerne på tv.jp.dk kan selv bestemme, hvornår de ønsker at se indslag, hvilket, som vi skal se senere, er et aspekt, som mange brugere sætter pris på. Tv.jp.dk benytter sig også af transmission ved særlige lejligheder. F.eks. kan statsministerens ugentlige pressemøde transmitteres live via tv.jp.dk. Playeren på tv.jp.dk er automatiseret, så den går i gang med at afspille det nyeste indslag, når brugerne åbner siden. Til sammenligning kan Børsen tv fremhæves. På borsen.dk transmitteres der hver dag opdateringer fra TV 2 Finans, som går i gang på faste tidspunkter og sendes direkte ud på forsiden. Det er muligt via Børsen tv at konsultere indslag, men sammenlignet med tv.jp.dk, så har Børsen tv en transmitterende profil, mens tv.jp.dk har en konsulterende profil, men det er vigtigt at understrege, at brugerne af tv.jp.dk trækker på det transmitterende element, når de konsulterer indslaget, og det går i gang. 28

29 De øvrige elementer, registrering 63 og konversation, står svagere på især tv.jp.dk. Der er dog tegn på, at konversations-elementet får stigende betydning. Figur 7 viser, at det er muligt at sende link på indslag til bekendte, og man kan tilføje en kommentar om, hvad det handler om. Det vil typisk være en bruger-til-bruger-relation, der er tale om her. Konversations-elementer understøttes også i forhold til bruger-til-afsender-relation, hvor brugerne via Skype kan ringe eller maile til Jyllands- Posten. Endelig tilbyder tv.jp.dk også mulighed for, at brugerne kan komme i kontakt med de journalister, der producerer indslagene, da det af hvert indslag med navn og fremgår, hvilken journalist der står bag. Figur 7: Tre eksempler på konversations-elementer på tv.jp.dk: Bruger-til-bruger, bruger-til-journalist og bruger-til-institution. Registrering findes i mindre omfang på tv.jp.dk. De mest populære indslag på dagligt, ugentligt og månedligt basis måles og vises på siden, og de kan opfattes som små skridt ud i det registrerende univers (figur 4). Den konsultative interaktivitet er fyldig på tv.jp.dk, men det er værd at notere sig, at der er tendenser, der peger på en varieret interaktvitet. Det kan illustreres, hvis vi placerer de omtalte karakteristika ved tv.jp.dk i Bordewijk og Kaams matrice: I nformation p roduceret af center Information produceret af bruger D istribution kontrolleret af center Transmission: statsministerens pressemøde; særlige begivenheder; automatiseret player Registrering: de mest populære indslag, brugerstatistik (internt) Distribution kontrolleret af bruger Konsultation: News on demand; manipulation af lyd, billede og skærm Konversation: kontakt til medie og journalister (mail & tlf); bruger-tilbruger-relation Figur 8: Interaktivitet på tv.jp.dk 63 Intern registrering bruges flittigt, da tv.jp.dk overvåger, hvad brugerne klikker på. 29

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34 Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34 Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Kollektiv intelligens

Kollektiv intelligens Kollektiv intelligens Few people think more than two or three times a year. I have made an international reputation for myself by thinking once or twice a week George Bernard Shaw Det individuelle gruppearbejde

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Arbejde med eksamensopgaven; problemformulering, præsenta=on, li>eratur 23/04/14 1 Introduk2on af begreberne Retorisk medborgerskab

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Kolde fakta og varme resultater

Kolde fakta og varme resultater Kolde fakta og varme resultater Den løbende evaluering af Kommunechat-projektet Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 6 medarbejdere i alt Amalie Agerbæk Forbedre

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere