Af samme forfatter: Dansen om guldkornet. En bog om biologi og samfund, Gyldendal Økologiske produktivkræfter, Klods-Hans 1978

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af samme forfatter: Dansen om guldkornet. En bog om biologi og samfund, Gyldendal 1975. Økologiske produktivkræfter, Klods-Hans 1978"

Transkript

1 Overfladens dyb

2 Af samme forfatter: Dansen om guldkornet. En bog om biologi og samfund, Gyldendal 1975 Økologiske produktivkræfter, Klods-Hans 1978 Evolution. Økologi. Historie, Politisk Revys forlag 1980 Samfundets naturhistorie, Rosinante 1982 Naturen i hovedet. Om biologisk videnskab, Rosinante 1984 En snegl på vejen. Betydningens naturhistorie, RosinanteMunksgaard 1993 (udkom på engelsk med titlen Signs of Meaning in the Universe, Indiana University Press, USA 1996, samt på japansk med titlen Biological Semiotics, Seido-sha, Tokyo 1999) Shorts. 40 artikler om natur, videnskab og liv, RosinanteMunksgaard 1997 Hvorfor banker hjertet? Små rapporter fra grænsen til naturen, Politikens Forlag, 2001 Biosemiotik. Om livets tegn og tegnenes liv, Forlaget Ries 2005 (udkom på engelsk med titlen: Biosemiotics. An Examination into the Signs of Life and the Life of Signs, Scranton University Press, USA 2008) Tro på tvivl. Kritik af religiøs og videnskabelig ufornuft, Forlaget Ries 2009

3 Jesper Hoffmeyer Overfladens dyb Da kroppen blev psykisk RIES

4 Overfladens dyb Da kroppen blev psykisk Copyright Jesper Hoffmeyer og Forlaget Ries, København 2012 Omslag og tilrettelægning: Erik Crillesen Omslagsfoto: Brent Stephenson Bogen er sat med Sabon og trykt hos Narayana Press isbn udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2012 Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. RIES Forlaget Ries Robert Jacobsens Vej 64, 3. T2 8tallet DK-2300 København SV

5 Indhold FORORD 7 1. OVERFLADENS DYB Om det materielles grænse 9 2. FRAVÆRETS NÆRVÆR Om hvorfor verden rummer information DEN IDEALISEREDE VERDEN Om troen på verdens essens TILBAGE TIL KROPPEN Om kroppe som multikulturelle centre KROP OG REALISME Om hvorfor vi kan forstå verden PSYKENS SUBSTRAT Et interface til verden NOGEN Om menneskets natur 155 INDEKS 179 LITTERATURLISTE 187

6

7 Forord Det er ikke biologiens opgave at beskæftige sig detaljeret med menneskets psykiske liv. Det har vi andre videnskaber til. Men det er biologiens opgave at forklare, hvordan evolutionen har kunnet frembringe et fænomen som psykisk liv. Og dog savner biologien en forklaring på det spørgsmål. I bedste fald bortskaffer man problemet ved at postulere ge - nernes almagt over vores psykiske beskaffenhed. Men selv hvis man tror på det - hvad vi ikke gør - så forklarer det jo ikke, hvad psyken er for noget. I denne bog vil vi anlægge et udviklingshistorisk, evolutionsmæssigt, syn på spørgsmålet. Læseren vil støde på den tanke, at psykens rolle i naturen er at bringe verden ind i organismen, og organismen ind i verden. Psyken er nærmest at ligne med det, der på moderne dansk hedder et interface, altså ordret oversat et "mellemansigt", en grænseflade hvormed kroppen lukker brudstykker af verden ind i sig som bevidst eller ubevidst erkendelse, og som derved gør det muligt for os at handle på formodet formålstjenlig vis herunder at indgå i et kommunikativt socialt samspil med andre væsner af mange slags. Men jeg skal ikke tage forskud på fornøjelsen. Her skal blot tilføjes, at netop spørgsmålet om, hvad en grænse eller overflade er for noget, på denne måde bliver centralt. Bogen handler om overfladers væsen, og om hvordan psykens gåde ligger gemt i det væsen. 7

8 overfladens dyb Tak til Finn Jørsboe for kritiske diskussioner af teksten samt til Kaj Frank Jensen for tilvejebringelse af en fin figur. Jesper Hoffmeyer Februar

9 1. Overfladens dyb Om det materielles grænse Overfladen er et sted. I sig selv består den ikke af noget, snarere markerer den et mødested mellem to slags ting. Forårslyset uden for mit vindue rammer de gule blomster, som sluger den violette del af lysets spektrum, men kaster resten tilbage. Det reflekterede lys fortæller mig uden videre om blomsten: er den lige sprun - get ud, eller er den lige ved at være forbi, har den det godt, eller er den nødlidende? Næsten alt i livet har med overflader at gøre: vi ser dem, griber fat i dem, føler på dem, vurderer dem, glædes over dem eller frastødes. Og dog har overflader ingen eksistens i sig selv. Blomstens molekyler hænger sammen i en veldefineret form, men dens overflade er ikke andet end et sted, hvor dens egne molekyler holder op, og luftens mole kyler begynder. Vi skal se, hvordan dette højst virkelige og dog immaterielle sted er en nøgle til hele den side af virkeligheden, som natur - videnskaben har så svært ved at få greb om: Det mentale liv. I første kapitel søger vi at indfange overfladens væsen. Vi skal se, hvordan overfladerne bliver ophav til de mange ar - tede interface-fænomener, som både liv og psyke ud sprin ger af. 9

10

11 Overfladen Når en flyvefisk bryder gennem havoverfladen, kan den holde sig svævende med udstrakte brystfinner i op til 45 sekunder for så 50 meter længere fremme atter at ramme vandet. Synet viser os i et glimt, at lige så smuk havoverfladen er, når man betragter den fra et skibs ræling, lige så forunderligt er dens skrøbelige dække over et dyb befolket af mærkværdigt liv. Og dog er overfladen ikke andet end en grænse mellem to sfærer, for den er jo hverken luft eller vand, men netop blot en flade der skiller dem. Marsvin og delfiner boltrer sig i denne overflade på kanten mellem hav og luft, ja, det synes næ - sten, som om de leger med selve overfladen. Måske skyldes vores spontane glæde over delfinernes leg, at den minder os om, at grænser ikke er spærrende vægge, at grænser kan passeres. Når vi bryder gennem grænser, er det som at få vasket sanserne. De liver op ved mødet med det uvante, og opmærksomheden flytter væk fra de vante riller. Lidt af det samme oplever vi, når vi boltrer os i bølgerne, og det er måske årsagen til, at stemningen ved stranden altid er let og lys. Faktisk er passagen gennem overflader et af livsfænomenets inderste principper. For livet er et overfladefænomen, hvad der dog ikke indebærer, at det ikke også er dybt. 11

12 overfladens dyb Når min bror og jeg skulle i bad som små, begyndte det altid med, at vi fik lov at bladre i Brehms gamle illustrerede leksikon fra 1907, Dyrenes liv, så vi kunne vælge et dyr at være i badekarret. Mit yndlingsvalg var flyvefisken, og når folk sidenhen har spurgt mig, hvilket stjernetegn jeg er født i, har jeg konsekvent svaret flyvefiskens. Den romerske historiefortæller, Plinius den ældre, beretter, at grækerne troede, flyvefisk lagde sig til at sove oppe på land, hvorfor de gav flyvefisken et navn, der kan oversættes til den som sover udenfor (altså uden for havet). Skrønen har overlevet til vore dage i flyvefiskenes latinske slægtsnavn, exocoetidae (hvile sted uden for). I virkeligheden skyldes flyvefiskens svæv gennem luften alene, at den lille fisk er på flugt og må springe for livet. Men netop flugten fra et medie til et andet, der jo indebærer, at man passerer grænsefladen mellem dem, illustrerer meget godt alle overfladers dobbelthed. For på den ene side er overfladen et uvirkeligt sted, for så vidt som grænsen jo ikke har nogen stoflig eksistens den består ikke af mole - kyler. Og på den anden side er netop skillelinjen livsvigtig for flyvefisken. Eller som den amerikanske filosof John Deely har formuleret det i en anden sammenhæng: Enhver, der har måttet flygte fra politiet, vil vide, hvor virkelig den uvirkelige grænse mellem Texas og Oklahoma er. 1 Grænsen mel - lem de to amerikanske stater befinder sig ude i en stor flod, Red River, men blev selvfølgelig oprindelig trukket på et stykke papir, og dog har denne grænse store konsekvenser for det praktiske liv, der i stort og småt reguleres forskelligt på hver side af den linje på Jorden, der repræsenteres af stregen på landkortet. Virkelighed er med andre ord ikke et 1 John Deely (2007), side

13 om det materielles grænse begreb, der uden videre kan identificeres med stoflig eksistens. I alt fald ikke, hvis man vil forstå den. For hvordan skulle man forstå en flygtende bilists adfærd, når han suser af sted for at nå over en grænse mellem to stater i USA, såfremt denne grænse anses for ikke eksisterende i virkeligheden? Det er vigtigt det her. Fra barnsben har vi lært at søge hånd faste forklaringer på tingene, og mange mennesker foragter ligefrem det vage. Men store og vigtige aspekter af vores verden knytter sig til flygtige og vage fænomener som over flader. Grænser og overflader tvinger os til at genoverveje den dagligdags forestilling, at enten er et fænomen virkeligt, og så er det af fysisk-kemisk beskaffenhed, eller også er det noget overnaturligt pladder. Overfladen mellem hav og luft er nok et fysisk fænomen, for så vidt som tætheden af vandmolekyler nedenunder er langt større end tætheden ovenover. Som man også ved, hvis man nogensinde har lagt mærke til de små insekter, skøjteløbere, der bevæger sig i hurtige spring på Skøjteløberen danser på vandoverfladen. Foto: Lars Gabrielsen. 13

14 overfladens dyb overfladen af stille søer, så udgør vandets overflade en elastisk hinde, som lige netop kan bære et insekt, der er så let som skøjteløberen. Fænomenet, den såkaldte overfladespænding, skyldes, at vandmolekylerne trækker en lille smule i hinanden. Overfladens vandmolekyler bliver derved udsat for et samlet træk nedad, et træk, der altså er stærkt nok til at forhindre, at skøjteløberen synker ned imellem dem. At der opstår en skarp diskontinuitet, overfladen, mellem havet og luften, er altså fuldt forklarligt med simpel fysik og kemi. Men det gør stadig ikke overfladen til et materielt fænomen. Overfladen er ikke et særligt materiale den rummer ingen molekyler, men udgør blot en grænse mellem et område, hvor vandets molekyler holder hinanden i tømme, og et område, hvor vandmolekylerne er frie til at bevæge sig i alle retninger. I det ene område, vandet, lever fiskene fint, i det andet kan de ikke overleve længe. Kun få fisk har derfor adgang til området oven for overfladen, men med sit flotte spring ind i dette område, hvor modstanden mod dens fremdrift er langt svagere end i vandet, kan flyvefisken på kort tid bringe sig i skjul langt væk fra de jagende rovfisk. I princippet gør flyvefisken altså nøjagtigt det samme som John Deelys flygtende bilist: begge søger de beskyttelse ved at krydse en grænse. Indskrænkninger af friheden Vi kan ikke forstå vores verden uden at tale om de grænser, inden for hvilke eller på tværs af hvilke fænomerne finder sted. En måde at gøre det på, som er blevet almindelig i moderne naturvidenskab, er at bruge det engelske ord con - straints, som vi her vil oversætte til indskrænkninger, nemlig 14

15 om det materielles grænse indskrænkninger af frihed, eller altså frihedsindskrænkninger. Tanken er den, at selv vandmolekyler besidder en form for frihed forstået på den måde, at de kan bevæge sig de er ikke låst fast, som de bliver, når vandet fryser til is. Vandets molekyler er dog langt mindre frie end molekylerne i luftens vanddamp, for i dampen er der så langt mellem molekylerne, at deres gensidige træk i hinanden ikke hæmmer den frie bevægelighed. Når vanddamp bliver til dug, er det, fordi mo - lekyler helt generelt bevæger sig langsommere, jo koldere det bliver, og om aftenen, når temperaturen aftager, og duggen falder, får vandmolekylerne for lidt fart på, til at de kan slippe fri af de tiltrækninger, der udøves fra andre vandmolekyler. De begynder med andre ord at klumpe sig sammen, så de danner dråber, der sætter sig som et tyndt lag af vand på tilgængelige overflader. Overfladen udgør et lidt overset element i den fysik og kemi, de fleste af os lærte i skolen. Hvis man i et fysikforsøg skal varme en liter vand op, så er man nødt til at hælde vandet op i en beholder. Beholderen selv er ikke i den klassiske fysik en del af den fysiske proces, man skal måle på, men den er pinedød nødvendig. Alle eksperimenter eller beregninger i denne verden forudsætter oftest stiltiende tilstedeværelsen af en beholder, af hvad art den så er. Beholderen er en slags overflade, der sætter en uundværlig grænse for det system, man vil studere for man kan jo ikke godt studere hele verden, sig selv iberegnet, på én gang. Måden, man klassisk har inddraget beholderen på, er at tale om initial- eller begyndelsesbetingelser, altså det sæt af om stændigheder, hvorunder eksperimentet eller beregningen udføres. Valget af initialbetingelser kan forekomme uskyldigt nok, men som vi skal se i kapitel 3 skaber man 15

16 overfladens dyb gennem dette valg en slags idealverden, hvis forbindelse til virkelighedens verden ikke altid er så retvisende, som man måske har troet. Problemet er, at beholderen sjældent er uden indflydelse på dynamikken. Hvis man f.eks. har en luftart i en lukket kolbe og varmer den op, så vil luftmolekylerne fistre desto mere uroligt rundt mellem hinanden. Men de vil ikke alene støde ind i hinanden, de vil også støde ind i kolbens faste vægge, hvilket giver et selvstændigt input til bevægelserne. Dette input afhænger af beholderens størrelse og form samt af, hvilket materiale den er lavet af. Snarere end om initialbetingelser bør man derfor tale om grænsebetingelser. En overflade kan helt generelt anskues som en grænsebetingelse en constraint dvs. som en slags beholder. Kommoden, der står derhenne i entreen, virker for synet fast og velafgrænset bortset fra de smalle sprækker, der markerer skuffernes overflader. Netop sådan en overflade med skuffer egner sig til at opbevare tøj og andre små ejendele i. Foroven er den vandret, så der kan stå en lampe og ligge ikke-ekspederede breve eller andet småtteri, der ikke må glemmes, og i skufferne kan vi så gemme tøjet af vejen på velordnet vis. Når man har lært lidt fysik, har man til sin undren også lært, at den slags tilsyneladende så faste genstande i virkeligheden mest består af tomt rum mellem et astronomisk antal atomkerner og de elektronskyer, der omgiver dem. Dette bør dog ikke bekymre os, for vore sanser er af gode grunde ikke indrettet til at opfatte den slags detaljer, og alle praktiske gøremål i vores liv vedrører ting eller processer, der på samme måde består af astronomiske mængder atomer. Der er absolut ingen risiko for, at lampen henne på kommoden pludselig skulle synke ned i elektronskyernes virvar, og hvis jeg får en 16

17 om det materielles grænse finger i klemme, når jeg lukker kommodeskuffen i, så gør det med sikkerhed ondt. Skuffen giver sig ikke. Jeg nævner disse almindeligheder for at forklare, hvad jeg mener med, at alle overflader også er beholdere. I fysisk forstand er der jo ingen beholder rundt om en kommode, men i og med at kommoden er en genstand i verden, har den en overflade, og formen på denne overflade er af afgørende betydning for, hvad genstanden kan bruges til. En kniv, der skal kunne skære, må have et skarpt blad, og en sok skal have en lukket, men bøjelig, porøs og elastisk overflade af passende længde og bredde og med et hul foroven. Overfladen om - slutter genstanden og er altså det samme som dens form. Og her kommer vi omsider til min pointe: mens formen på menneskeskabte ting som kommoder, knive eller sokker er nemme at forklare, så udgør de former og overflader, naturen selv har frembragt herunder de overflader, der findes inde i vo - res egen krop en kæmpeudfordring for videnskaben. Dy - best set skyldes dette, at antallet af mulige former, der kan skabes, er uendeligt stort, mens kun et begrænset antal af disse rent faktisk er blevet realiseret i naturen. Så hvorfor netop disse former og ikke alle de andre? Livets formunivers er underbestemt af de fysiske love Et eksempel kan illustrere. Et proteinmolekyle består af en lang kæde af enheder, kaldet aminosyrer, og typisk vil der være ca. 300 aminosyrer i kæden. Eftersom der er forskel på de enkelte aminosyrer, er rækkefølgen af dem afgørende for, hvilken form kæden eller tråden vil få, når den rulles sammen til det sammenfiltrede garnnøgle, som udgør det færdige proteinmolekyle. 17

18 overfladens dyb Rumligt diagram af proteinmolekyle (insulin). Der er 20 forskellige aminosyrer at vælge mellem på hver af de 300 pladser, hvilket altså betyder, at antallet af mulige kombinationer er 20 ganget med sig selv 300 gange, hvilket vi plejer at udtrykke kort ved at sige, at der muligheder. Omregnet til normale 10 er-potenser bliver dette tal = , altså et ét-tal efterfulgt af 395 nuller. Dette ufattelige tal angiver, hvor mange forskellige former, et protein på 300 aminosyrer potentielt ville kunne antage. Dette tal kan vi nu sammenholde med verdensrummets alder, som kan opgøres til 18

19 om det materielles grænse 457 trillioner af sekunder. Hundrede trillioner er det samme som et ét-tal med 17 nuller bag efter sig, så verdensrummets alder kan opgøres som 4,57 x sekunder. Sammenligningen af disse to tal viser os med al tydelighed, at selvom verdensrummet har været her umådeligt længe, så har det ikke nær haft tid nok til at skabe alle de mulige proteiner, endsige afprøve deres duelighed og kassere de uduelige. Om vi så antog, at der én milliard steder på vores klode lige siden verdens dannelse hver milliontedel af et sekund var blevet dannet en helt ny slags proteinmolekyle, ville mængden af skabte proteinmolekyler stadig kun ligge på 4,57 x 10 32, en forsvindende brøkdel af de mulige proteinmolekyler. Konsekvensen af denne beregning er simpel: Kun ganske få af de utallige mulige proteiner er nogensinde blevet skabt og afprøvet i praksis af et levende væsen, og i udgangspunktet beror det på rene tilfældigheder, hvilke proteiner der findes i verden. Vi kan ikke vide, om nogle af de aldrig dannede, men principielt mulige proteiner kunne have ført til eksistensen af helt andre livsformer. Naturens formunivers er ikke i strikt forstand lovbestemt. Sådan noget kan videnskaben traditionelt ikke lide, for det ryster billedet af vores verden som styret af naturnødvendigheder, der kan formaliseres som matematiske sammenhænge eller love. En anden måde at udtrykke dette på er at sige, at livsverdenens former er underbestemt af de fysiske love. Som alt andet i verden må også livsprocesserne rette sig efter fysikkens love, men disse love kan overholdes på mange måder, 2 og hvilke af 2 Loven om energiens bevarelse kræver f.eks., at når et legeme varmes op, må dets temperatur enten stige eller også må legemet skaffe sig af med varme - energien på anden vis. Men hvilken af delene der sker, afhænger af omstændighederne og er altså ikke givet med loven. 19

20 overfladens dyb disse måder der faktisk realiseres i verden, kan lovene ikke vide noget om. Den biologiske verden er altså i den forstand underbestemt af de fysiske love. De fysiske love kan anskues som indskrænkninger af friheden (constraints), men indskrænkningerne efterlader stadig utallige muligheder åbne. Livets opståen hverken trodser fysikkens love eller dikteres af dem. Og med livets opståen opstår der en helt ny slags dynamik i Jordens udviklingshistorie, en dynamik, der så at sige parasiterer på den fysisk-kemiske dynamik, som allerede var etableret. De levende væsner kan nemlig to ting, som intet før-biologisk system kan. De kan forudse, og de kan lære, og disse talenter har med tiden ført til en eksplosionsagtig udbredelse af mærkværdige og sindrige organiske overflader over Jorden. Læseren undrer sig måske over, at jeg tillader mig at an - fægte naturlovenes uindskrænkede regime. Må vi ikke alle hver eneste dag henslæbe vore liv under det uomgængelige vilkår, at ting falder på gulvet, hvis vi taber dem, og at opad bakke er mere besværligt end nedad bakke? Er der overhovedet noget sikrere her i verden end tyngdeloven? Jeg må vel give læseren ret i, at tyngdeloven i alt fald nok er mere sikker end amen i kirken, og selvfølgelig falder æblet til jorden under indvirkning af tyngdekraften, for nu at bruge Newtons eget eksempel. Sagen er bare, at ingen djævel på forhånd kan sige, hvornår et bestemt æble rent faktisk vil falde ned. Ingen ringere end den britiske filosof Karl Popper har påpeget, at virkelige æbler med garanti ikke er Newtonske æbler. Hvornår æblet falder, afhænger ikke blot af dets vægt, men også af hvor meget og hvorfra vinden blæser foruden af biokemiske processer, der svækker stilken, eller af hvor fugtigt det er osv. osv. Det man skal huske er, at bare fordi intet i den- 20

21 om det materielles grænse ne verden kan trodse naturlovene, så gælder det ikke om - vendt, at alt i denne verden så må være udtømmende bestemt af naturlovene. Den kendsgerning at jeg f.eks. ikke kan trodse naturlovene og passere igennem et cykelstativ fyldt med cykler, indebærer jo ikke, at jeg så må opgive at fortsætte, for som regel kan jeg bare gå udenom. Eller for at tage et mere naturligt eksempel. Man kan godt bygge en dæmning, der forhindrer en flod i at fortsætte sit løb nedad, men på et tidspunkt vil vandet sprænge dæmningen eller finde et nyt leje. Tyngdeloven siger ikke, hvilken af disse mulige forløb der vil finde sted, eller hvordan det nye flodleje vil blive. Den siger bare, at vand vil søge nedad. Der kan være læsere, der vil protestere over denne udlægning. De vil hævde, at også vindens blæsen eller de biokemiske processer i æblets stilk og landskabets konturer i sidste ende er fastlagt i kraft af en uendelig kæde af årsager, som uden undtagelse kan føres tilbage til naturlovsbestemte be - vægelser af de mindste partikler. Til sådanne læsere må jeg spørge: Hvor ved I det fra? De vil måske svare, at det ikke er noget, de ved, men noget de kan regne ud, for sådan fungerer naturen efter alt at dømme. For tyve år siden kunne så - dan en begrundelse have været ganske overbevisende. Men en voksende indsigt i komplekse systemers virkemåde modsiger den. En dybere diskussion af dette bliver for teknisk for vores formål her, men lad mig give et eksempel, som jeg har lånt fra den amerikanske økolog og ingeniør Robert Ulanowicz: Forestil dig, at du står på mezzaninen på Grand Central Station i New York og fotograferer et 400 m 2 stort område nedenfor. Et sådant foto kunne typisk rumme ca. 90 perso- 21

22 overfladens dyb ner set ovenfra. Mange af disse personer er pendlere, som vil vende tilbage dag efter dag på samme tidspunkt. Ikke desto mindre er chancen for, at du vil fange de samme 90 personer eller blot halvdelen af dem på et billede taget på samme tidspunkt en anden dag praktisk taget nul. For ganske vist kunne man i teorien blive ved at fotografere i millioner af år, men i praksis må vi jo stoppe eksperimentet, når folk dør. Ulanowicz pointe er, at såkaldte singulariteter, dvs. situationer som kun optræder én eneste gang, langt fra er sjældne, men tværtimod vidt udbredte. Situationen både i et økosystem og i de fleste biologiske systemer minder langt mere om de 400 m 2 af Grand Central Station, end den minder om fy - Grand central station i NYC. En situation, der kun optræder én gang i universets historie, kaldes en singularitet. At præcis disse mennesker samtidig er til stede i dette udsnit af stationen vil aldrig ske igen. Det er en singularitet. Singulariteter er normen snarere end undtagelsen, når vi snakker om komplekse systemer. 22

23 om det materielles grænse Livscyklus hos C. elegans. Ved fødemangel forsinkes ormens udvikling, ved at larven går ind i et statisk dauer -stadium, idet den venter på bedre tider. sikbogens idealiserede opstillinger, som stadig præger vores virkelighedsopfattelse ved at tildele virkeligheden en enkelhed, der ligger umådeligt fjernt fra virkelighedens brogede verden. Problemet med singulariteter er, at de er uberegnelige. Man kan ikke engang tilskrive dem en sandsynlighed, for hvordan skulle vi kunne beregne sådan en, når fænomenet kun forekommer én gang? Troen på en verden, hvor alt ned til mindste detalje er bestemt af sikre love, forekommer i dag lige så ubegrundet som troen på, at Jesus engang har gået på vandet. 23

24 overfladens dyb At forudse at lære Levende systemer kan forudse, skrev jeg. Det skyldes, at enhver organisme sanser et lille udsnit af sin omverden og bruger sanseindtrykket til at målrette sin aktivitet, så den så vidt muligt undviger trusler og søger derhen, hvor de nødvendige ressourcer kan skaffes. At organismer kan lære er nok en mere radikal påstand. Men naturlig selektion kan faktisk ses som en læreproces, idet arterne i kraft af denne mekanisme antages gradvist at tilpasse de individuelle livsprocesser til de rådende forhold. Her er det altså ikke det enkelte individ, men arten, der lærer. Selv meget simple dyr som f.eks. den 1 mm lange rundorm C. elegans kan imidlertid i et vist begrænset omfang tilpasse den individuelle adfærd til skiftende forhold. Når denne lille organisme, der kun råder over 302 nerveceller (mod menneskets 100 milliarder), i sin udviklingsproces bliver udsat for sult, opstår der nogle gange en såkaldt dauer -tilstand, som indebærer, at larvestadiet trækkes i langdrag, hvorved ormen kan overleve fire til otte gange så længe som normalt. Ormen håber så at sige på bedre tider. Medvirkende i denne proces er flygtige signalstoffer, som ormen selv udsender. Det skulle un dre mig, om man ikke også på et tidspunkt vil finde tilsvarende processer hos simple bakterier. Bakterierne er nemlig nok mikroskopiske, men de er ikke desto mindre uhyre komplekse, idet deres cytoplasma indeholder flere millioner proteinmolekyler af mere end 500 forskellige slags, de har flageller (små piskelignende udvækster), som de kan styre deres bevægelser med, og cellerne er ikke uden indre struktur. Et mere sofistikeret eksempel på læring hos relativt simple dyr kan iagttages hos en snyltehveps, der lægger sine æg i larver af møl eller sommerfugle. Når larver spiser af majsplan- 24

25 om det materielles grænse Snyltehvepsen Microplitis mediator lægger sine æg i en larve (med tilladelse fra Agriculture & Agri-Food, Canada). tens blade, har majsplanterne (via naturlig selektion må vi antage) lært sig en lumsk måde at forsvare sig på. De bruger larvens spyt som signal til at producere en bestemt flygtig forbindelse, en terpen, som afgives til luften og blæser væk med vinden. Erfarne snyltehvepse, der får denne forbindelse på deres antenner, vil nu flyve op mod vinden, til de når frem til majsplanterne, hvor de finder de majsgnaskende larver og lægger deres æg i dem. Hvepseæggene udklækkes inde majslarverne, og parasitterne, altså hvepselarverne, giver sig nu til at æde majslarverne op indefra til glæde for majsplanterne, der på denne lumske måde slipper af med deres snyltere. Sjovt nok er hvepsene imidlertid ikke født med noget in - 25

26 overfladens dyb stinkt, der får dem til at reagere på majsplantens flygtige terpen. For at gøre det må de på et tidligere tidspunkt have væ - ret udsat for sammenhængen mellem larve og terpen. Der må så være blevet fæstnet en association i hvepsens meget lille hjerne. At forudse og at lære er selvfølgelig tæt beslægtede talenter, og begge talenter forudsætter, at organismen kan etablere en forbindelse mellem noget sanset (f.eks. en terpen) og noget, der er vigtigt for den (f.eks. tilstedeværelsen af passende larver). At etablere sådan en forbindelse kalder vi normalt hvis det er et menneske, der gør det en fortolkning. Organismen må altså besidde en evne til at fortolke vigtige elementer i sin sanseverden som nyttige tegn. Et sådant talent kan imidlertid kun bruges, hvis verden faktisk til en vis grad er forudsigelig. I en kaotisk verden kan man hverken forudse noget eller lære noget, for der er ikke noget at lære. Det er det, jeg mener med, at livets udvikling parasiterer på den fysisk-kemiske dynamik. Livsfænomenet stiller os derfor over for en dobbelthed, der minder om overfladens dobbelthed. Det forudsætter en lovmæssighed, som det selv unddrager sig. På den ene side må naturen være lovbestemt, hvis organismernes evne til at forudse skal være til nytte, på den anden side rummer livet i sit væsen en uforudsigelighed, der udelukker en lovmæssig fastlæggelse af, hvad kommende liv vil være. Dette skal ikke overdrives. For noget af det mest fascinerende ved livet som fænomen er netop, at det hele tiden så at sige opfinder en ny orden, nye lovmæssigheder. Ja, faktisk er langt de fleste af de regelmæssigheder, som vores liv af - hæn ger af, af biologisk art. F.eks. er fosterudviklingen en regelmæssighed i den forstand, at det befrugtede æg i langt de fleste tilfælde altså igen og igen udvikler sig til et funk- 26

27 om det materielles grænse tionsdygtigt barn, og på det økologiske niveau finder vi mængder af stabiliserende interaktionsmønstre arterne imellem. I og med at de levende systemer kan lære, så kan de også tilføje nye regelmæssigheder til dem, der fandtes i forvejen. Læringen gør adfærden mere forudsigelig, fordi hele formålet med læringen jo er at gøre bestemte ting i bestemte situationer. Men når først der er opstået en ny vane hos en organisme (eller et cellelag i et foster), er det muligt for andre organismer (eller celler) at aflæse denne vane og bruge den til egen eller begges fordel. Når almindelige hestebønner f.eks. bliver sat til at vokse i et næringsmedie, hvor der tidligere har vokset hestebønner, der var angrebet af bladlus, begynder de at tiltrække en snyltehveps, der lever af bladlus. Også selvom der jo ikke længere er nogen bladlus. De angrebne hestebønner må altså have ud - skilt et kemisk advarselssignal: Pas på bladlus, som stadig findes i næringsmediet. Angreb af bladlus på en enkelt plante spredes derfor til artsfæller, så alle begynder at hidkalde bladlusparasitter. Men mange andre slags planter end hestebønnen vil få glæde af, at en hel masse hvepse nu går på jagt efter bladlus, så man kan formode, at andre arter lige så vel har lært sig at tolke hestebønnernes advarselssignal. På den måde er der en tendens i den levende natur til, at etableringen af én regelmæssighed baner vej for etableringen af den næste regelmæssighed. Arternes aktiviteter integreres via denne mekanisme i et tæt netværk af stabiliseringsmekanismer, som skaber den type overordnet struktur, vi kalder økosystemer. Hudens overflade Overfladen er også en flade, der skiller os mennesker fra den omgivende verden, herunder fra andre mennesker. Huden er 27

28 overfladens dyb menneskets største og mest varierede organ. Hvis man kunne brede et voksent menneskes hud ud på jorden, ville den fylde mellem halvanden og to kvadratmeter. Dette beskedne areal gennemskæres af 60 km nervetråde og 15 km blodårer og indeholder millioner af sanseceller (receptorer) for smerte, temperatur, tryk og berøring. Uophørligt og ubevidst indretter huden sig omvendt efter både fysiske og psykiske udfordringer, og mere end noget andet er det huden, der fortæller os om den person, vi står overfor: farve, struktur, spændinger og lugt (fra hudens svedkirtler) fortæller os måske mere om personen end de ting, hun siger. En kvindelig norsk læge, som oplevede at blive angrebet af det såkaldte Guillan-Barrés syndrom, en sygdom, der sætter nervesystemet ud af spil i en periode, giver følgende beretning om, hvor meget huden betyder for os: Værst oplevedes dog bortfald/forstyrrelse i berøringssansen. På en måde forsvandt grænserne for min person. Når hånden blev placeret på brystet, føltes den som svævende i luften. Der var ingen afslutning på mit bryst og ingen begyndelse på min hånd. Dynen svævede på en måde i luften over noget, som ikke var mig. Et kærtegn kunne ikke registreres, det var kun en ulden fornemmelse af noget langt borte. Jeg oplevede i denne situation en intens følelse af at være lukket inde i mig selv uden mulighed for fysisk kontakt med omgivelserne. Jeg så mine nærmestes reaktioner og hørte de ord, de sagde, men var afskåret fra at være fysisk til stede... Den forvirrede kropsopfattelse var, tror jeg, nærmest psykotisk i sin særhed. Oplevelsen af at være uden grænser, at tanken og følelserne var som før, mens kroppen var noget andet, diffust langt væk, som ikke lystrede, er vanskelig at beskrive. Oplevelsen af at være afskåret fra fysisk berørings- 28

29 om det materielles grænse Det er huden, der giver os oplevelsen af at høre til i verden den sørger for, at verden hele tiden kan mærkes, (foto: Susanne Crillesen). kontakt står fortsat for mig som en oplevelse af håbløs ensomhed. 3 At huden beskytter os mod omverdenens indblanding er indlysende, men den norske læges beretning viser os, hvor uundværlig huden er også i psykologisk forstand. Hu den hol der verden borte rent fysisk, men nærværende rent psykisk. Det er huden, der giver os oplevelsen af at høre til i verden, for den sørger for, at verden hele tiden kan mærkes. Men dette, at verden kan mærkes, er allerede et komplekst fænomen, der ikke blot forudsætter, at der er sanseceller i huden, som registrerer berøringer, tryk, smerte, kulde, varme, ph og forskelllige kemiske påvirkninger, men også at denne registrering antager mening for os. Det er ikke nok at 3 Citat fra Ole Fyrand (1997), side

30 overfladens dyb sanse, der må også frembringes en fortolkning af de mange sansestimuli, så de ikke forbliver enkeltstående impulser, men integreres i en form, kroppen kan forstå. Hvad skal vi med oplevelser? Her kommer vi så til det problem, der mere end noget andet har plaget filosofi og naturvidenskab: Hvordan kan det gå til, at verden betyder noget for os? At vi kan mærke den omgivende virkelighed, kan naturvidenskaben sagtens gøre rede for, men hvordan kan det være, at vi oplever den? Vi registrerer ikke bare omgivelserne som en hjernedød zombie, vi har følelser for dem, tanker om dem, drømme, længsler, håb, begær. Kort sagt, vi har et oplevelsesliv, vi er bevidste om os selv i denne verden. Her må naturvidenskaben, som den er i dag, melde pas i en sådan grad endda, at nogle af verdens førende filosoffer har hævdet, at vores oplevelsesliv dybest set er en illusion, et gådefuldt passivt ledsagefænomen til hjernens arbejde. Vanskeligheden er nemlig, at hvis oplevelserne er virkelige og ikke bare illusioner så følger deraf, at det pyskiske kan virke ind på den fysiske verden. Det er jo oplevelserne, der får os til at gøre det ene eller det andet, og uanset, hvad en oplevelse er, så er den i alt fald ikke et almindeligt fysisk fænomen. Den har ingen vægt og ingen udstrækning i rummet, og den kan følgelig ikke have fysiske virkninger uden at overtræde dogmet om, at materielle fænomener skal forklares med fysikkens hjælpemidler. Kroppens bevægelser er materielle begivenheder, som indebærer, at der flyttes rundt på kilovis af krop. At lade oplevelser forårsage den slags er så at sige videnskabelig helligbrøde. Men læseren vil måske indvende, at oplevelser ikke er an - 30

31 om det materielles grænse det end komplekse bundter af nerveprocesser, og at de altså i den forstand er reelle fysiske fænomener. Og rigtigt er det selv følgelig, at oplevelserne fremkaldes af nerveprocesser (for hvad skulle ellers fremkalde dem?). Men at de i sig selv, som oplevelser, skulle være slet og ret det samme som nerveprocesser, forekommer mig at være en uholdbar forenkling. Hvad skulle vi i så fald med dem? Det strider mod sund biologisk intuition at forestille sig, at evolutionen skulle have skabt komplekse fænomener uden at bruge dem til noget. Og hvis oplevelserne er passive ledsagere til nervesystemets processer, så er det svært at se, hvad de skal gøre godt for. Snarere end at bortrangere oplevelseslivet til de forladte illusioners losseplads, må opgaven være at begribe oplevelsernes særlige eksistensform, så det ikke bliver mystik, at de kan have de virkninger på kroppen, de har. Og her kommer overfladens eksistensform os til hjælp. For jeg vil hævde, at oplevelserne forholder sig til nerveprocesserne lidt på samme måde, som havoverfladen forholder sig til havet. Havoverfladen består ikke af vand, og oplevelserne består ikke af nerveprocesser. Mit forslag, som skal udfoldes i kapitel 6, er at betragte det psykiske område som det, der med et moderne ord kaldes for et interface, eller med et mere gammeldags dansk ord en brugergrænseflade. En typisk brugergrænseflade er et in - strumentbræt eller betjeningspanel, der sætter os i stand til at bruge et apparat. Ordet interface er mere generelt. Ordret oversat betyder det mellem-ansigt, hvilket meget godt indfanger meningen, for interfacet er netop en adgangsflade, der som et ansigt er sat mellem brugeren og programmets serviceydelser. For at få adgang til programmets serviceydelser, må man med passende muse-klik så at sige tale med dette 31

32 overfladens dyb interface. Påstanden er altså, at vores psykiske liv fungerer på samme måde som et interface, hvormed kroppen træder i forbindelse med det omgivende liv og håndterer de naturmæssige og sociale udfordringer, det tilbyder. Kort sagt: Det psykiske liv er endnu en af verdens mange afgørende overflader. Og vel den mest spændende af dem. I næste kapitel skal vi se, at nøglen til det mentales verden pa - radoksalt nok ligger i det lille ord ikke i et fravær. Men lad os her konkludere, at den gamle anarkist Pierre-Joseph Proudhon ( ) havde fat i en dyb sandhed, da han formulerede sit ønske til samfundet i mottoet: Overalt periferi, intetsteds centrum. Om det virker i samfundet, er mere end tvivlsomt, men det synes at være netop sådan, livets dy - namik er skruet sammen: overflader omkring overflader om - kring overflader. Der er ingen kerne bag livets utallige overflader. Eller snarere: Livshistorien, altså selve processen, er den kerne, der gør hver og én af os til enestående væsner.

Men dette, at verden kan mærkes, er allerede et komplekst fænomen, der ikke blot skyldes, at der er sanseceller i huden, som registrerer berøringer,

Men dette, at verden kan mærkes, er allerede et komplekst fænomen, der ikke blot skyldes, at der er sanseceller i huden, som registrerer berøringer, Overfladens dyb Jeg har længe næret den tanke, at det mest forunderlige ved livet egentlig er dette, at det har en inderside. Alt liv har et indre, som forholder sig til noget ydre. Det kan man efter min

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk

Udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag og Daniel Boysen, 2015 detpoetiskebureau.dk og danielboysen.dk Daniel Boysen: RØNTGEN Grafisk tilrettelæggelse: Henrik Hjulgaard Redaktør: Ole Perregaard Omslagsmaleri og illustrationer: Susser Vincentz Fotografier: Daniel Boysen Bogen er sat med Garamond Udgivet

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Om min bog: Tro på tvivl

Om min bog: Tro på tvivl Om min bog: Tro på tvivl Universitetsavisens kronik, nr. 7/2009 Striden mellem det religiøse og det videnskabelige har altid fascineret mig. Og jeg tror i grunden, det var den konflikt, som oprindeligt

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

RØNTGEN. digte Daniel Boysen

RØNTGEN. digte Daniel Boysen RØNTGEN digte Daniel Boysen RØNTGEN Daniel Boysen og, 2015 Grafisk tilrettelæggelse Omslagsmaleri: Susser Vincentz Bogen er sat med Garamond Trykt hos ISBN: Til min far I MIN verden, som blomstrer, bærer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

HJERNEVASK OG HJERTEBLOD

HJERNEVASK OG HJERTEBLOD HJERNEVASK OG HJERTEBLOD h John Holten-Andersen Hjernevask og Hjerteblod Tanker om det myndige menneske HOVEDLAND Hjernevask og hjerteblod 2002 John Holten-Andersen Forlaget Hovedland 2002 Omslag: Søren

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Salmer: Lem 9.00 751 Gud ske tak og lov 508 Bryd frem mit hjertes trang 492 Guds igenfødte 404 Lover Herren Vejby 10.30 8 Om alle mine lemmer 12 Min

Læs mere