SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE. som MENNESKE-TILPASNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE. som MENNESKE-TILPASNING"

Transkript

1 SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE som MENNESKE-TILPASNING gennem et par hundrede år, med særligt henblik på 'er socialreformen - neoliberalismens gennemslag sidst i 1990'erne og først i 2000 tallet - socialrådgiverne og deres uddannelse og deres roller i mennesketilpasningen Afskedsforelæsning II af VIGGO JONASEN 2004 DEN SOCIALE HØJSKOLE, ÅRHUS Nobelparken, Jens Chr. Skousvej 2, DK 8000 Århus C

2 VIGGO JONASEN Cand. scient. pol. (Aarhus 1973) Lektor i Socialpolitik ved Den Sociale Højskole, Århus ( ) Tidligere byrådsmedlem i Aarhus Tidligere medlem af regeringens Opgavekommission Publikationer bl.a. Dansk Socialpolitik (7. ed. 2003) publikationer The History of the Danish Welfare State (1999) publikationer The main agents in the Danish Welfare State (1999) The welfare state - social work - the individual and her autonomy (2001) Social Work in Denmark a brief History publikationer Litteratur: Bent Rold Andersen (1971): Grundprincipper i socialpolitikken samme, 1979: foredrag for International Council on Social Welfare, Kristianssand. Viggo Jonasen (2002): Dansk socialpolitik Publikationer Viggo Jonasen: forskellige Socialpolitiske notater. Findes på under Publikationer Mogens Lykketoft (1973): Kravet om lighed Anders Fogh Rasmussen (1993): Fra socialstat til minimalstat en liberal strategi K.K. Steincke (1912): Almisse eller Rettighed er samme (1933): Socialreformen (noteudgaven) SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 2

3 SOCIALPOLITIK OG SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKE-TILPASNING gennem et par hundrede år, med særligt henblik på 'er socialreformen - neoliberalismens gennemslag sidst i 1990'erne og først i 2000 tallet - socialrådgiverne og deres uddannelse og deres roller i menneske-tilpasningen VIGGO JONASEN Afskedsforelæsning II Jeg vil indledningsvis i denne afdeling bringe nogle eksempler på argumentation omkring socialt arbejde fra en tidlig tid, eksempler på tankegange, der er helt nutidige - eller rettere: var nutidige for en 30 års tid siden. Men hovedvægten vil komme til at ligge på 1970'er reformens syn på det sociale arbejde og forskelle til nutiden. Jeg vil bruge de samme perioder og skemaer som i sidste forelæsning - én af bestræbelserne er netop at diskutere det sociale arbejde i relation til de økonomiske ydelser. Den første periode, og reformernes tid, er enevældens tid Almisse Sidste trediedel af 1700 tallet var intellektuelt og økonomisk en blomstringstid i Danmark. Vi taler om "oplysningstiden". Landboreformer og bondefrigørelse er en del af vor nationalromantiske arv. At enevælden også iværksatte en socialreform, som blev gennemført, og en skolereform, som blev gennemført midt under riget værste økonomiske krise, statsbankerotten i 1813, plejer vi ikke at gå rundt og huske på. Medmindre vi altså er lidt nørdede. Det tillader jeg mig at være (også) i dag. Socialreformen i 1803 og skolereformen i 1814 blev grundlaget for det i dag eksisterende kommunestyre, og dermed for styringen af ret mange socialrådgiveres arbejde. Men datidens diskussioner handlede også om, hvilke holdninger og adfærdsnormer man ønskede, at befolkningen skulle indlære, dels via skolesystemet, dels via fattigvæsenet. Med andre ord: hvilke holdningspåvirkende myndighedspersoner skulle have hvilke funktioner. Skolekommissionen af 1789 diskuterede bl.a. fagkreds for en hele befolkningen omfattende almueskole. De progressive godsejere ønskede en bred fagkreds: foruden regning, skrivning og især kristendomskundskab, ønskede man naturfag, geografi, historie m.v., ud fra en antagelse om at en almue med bred uddannelse ville være en dygtig og produktiv arbejdsstyrke. Mere reaktionære godsejere med revolutionsfrygt (den franske revolution i 1789 spøgte i diskussionerne) mente, at man skulle have en smal fagkreds: regning, skrivning/læsning, religion - alt det andet ville blot medføre selvstændighedstrang og revolution. SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 3

4 En fattigkommissionen af 1787 skulle tage "alle Forhold vedr. Fattigvæsenet på Landet og i Købstæderne under Overvejelse og stille Forslag herom". Kommissionen sendte brev til landets stedlige myndigheder (amtmænd og provster og præster) og udbad sig oplysning. Lidt ligesom da Karen Jespersen ville lave bistandsloven om sidst i 1990'erne. Kommissionens brev gav anledning til en masse debatindlæg og forslag. Deri kan man læse, både hvad sognepræster og amtmænd anså for årsager til fattigdom, og hvordan de mente, de fattige skulle behandles af øvrigheden og med hvilke formål. Fattigloven for København er I den finder vi forsørgelsesforstanderen, datidens familievejleder. Han skulle have tilsyn med ca. 15 fattige familier i sit lokalområde, bistå dem, der havde en 'resterhvervsevne' med at skaffe sig nogen arbejdsindtægt, og formidle det nødtørftige til dem, som savner det. Ordlyden er: (1) "at have et vaagent Øie med enhver ved Fattigvæsenet indskreven, og sig i Distriktet erholdende Fattig, at opmuntre og tilholde dem til Arbeidsomhed, Huuslighed, Orden og Reenlighed; at drage Omsorg for og have Tilsyn med: At de i Sygdoms Tilfælde faar Kuur og Pleie, med videre, som til fornøden og godmodig Omhue for den Trængende og Lidende henhører". Jeg synes, det er interessant, at 1799 teksten direkte viser et ønske om at påvirke tankesæt og adfærd. Der er ikke kun tale om det, der på nutids politikersprog kaldes passiv forsørgelse. I det gengivne er ikke noget om straf til arbejdsmodvillige fattige. I lovene fra 1799 og 1803 skulle sådanne lægges i jern og sendes til tvangsarbejde på Holmen eller Frederiksodde (Fredericia). Blandt dem, der i forlængelse af kommissionens arbejde indsendte forslag til fattigvæsenets indretning, var sognepræst Ejler Hammond i Brøndby Øster og Vester. Hans stillede et komplet lovforslag. Her skal jeg kun gengive den del, der mere snævert handler om det klientnære sociale arbejde. Hammond understreger "Nødvendigheden af at skaffe de arbejdsdygtige Fattige et nyttigt Arbejde. Man skulde lade dem forarbejde Uld og Hør til Strømper, Vadmel, Lærred, Dynevaar og Værkgarn, og på denne Måde kunne ikke blot fattige gamle Koner, men også gamle Mænd og Børn finde beskæftigelse. Lønnen bør sættes relativt lavt, således at Fattigkassen ikke risikerer Tab på de forarbejdede Varer, og det må for enhver Pris undgaas, at det af Fattigkassen igangsatte Arbejde trækker andre Arbejdere til sig, som have andet og mere nyttigt Arbejde at udføre." Hammond havde også en mening om kvalifikationerne hos socialarbejderne: "Til at tage sig af det rent praktiske Arbejde.. (måtte) Præstekonerne være særligt egnede. Hvem kan bedre end de,.. med Indsigt, Klogskab og Øconomie sætte og holde saadant Arbeidsanstalt i gang? Hvo kunne vel bedre end de ved gode Lærreder, smukke Dynevaar, smagfuld Værkgarn o.s.v. skaffe Arbeidsanstalten sikker og fordeelagtig Afsætning? Hvilken skjøn Leilighed til behagelig Commers og ædel Kappelyst i almeennyttige Anliggender imellem de gode Koner? og hvo af dem vil ikke med Glæde, når sådan Leilighed gives, medvirke til de Fattiges understyttelse og Fædrenelandets almindelige Beste". Flere ting er værd at bemærke: Hammond forudsætter, at præstekonerne har de nødvendige faglige forudsætninger - antagelig ret realistisk i tiden. Hammond taler ikke om nutidigt frivilligt socialt arbejde - vi er i enevældens tid, og han antager at begejstringen er en del af præstekonens samfundsmæssige, pligtmæssige rolle. Det hører med til historien, at han selv havde reformeret sognets fattigvæsen og via bemeldte produktionsaktivitet faktisk skaffet flere penge til uddeling blandt de fattige - han og deres arbejde havde altså skaffet dem højere levestandard end de havde før han kom til sognet. SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 4

5 Hvad har vi her af helt nutidige elementer? Arbejdsorienteringen (dog: også for de gamle! Her er ikke noget med velfortjent aldershvile! sæder er siden mildnet) Undgå konkurrenceforvridning Aktiveringsydelse - ikke løn Og ikke mindst socialarbejdernes kvalifikationer: kvindelighed, faglighed, engagement. Den anden periode er liberalismens og arbejderbevægelsens tid, Rettigheder Fattigvæsenernes bestyrelser i 1800 tallet blev slagmark for i hovedsagen to standpunkter: det ene, det liberalistiske, var at fattighjælp skulle være så afskrækkende som muligt, for at "motivere" folk til at undgå fattigstemplet, mindreværdigheden. Det andet, det kristeligt-konservative eller filantropiske synspunkt, var at de fattige skulle ydes en broderlig og individuel og omsorgsfuld hjælp, som skulle være egnet til at højne den enkelte og understøtte ham/hende i Arbeidsomhed, Huuslighed, Orden og Reenlighed. Datidens fattigkommissionsprotokoller har mange eksempler på uenighed om hjælpens størrelse og retsvirkningernes strenghed. I mange tilfælde har de konservative embedsmænd i kancelliet, siden indenrigsministeriet, grebet ind over for retsstridig primærkommunal påholdenhed og strenghed. Sidst i 1800 tallet ser vi især København fremvækst af filantropien, bl.a. i form af Københavns Understøttelsesforening. Der er en del eksempler på, at hjælpsøgende har fået et vink med en vognstang om, at det var en dårlig idé at bruge sine sparsomme midler på en fagforening! Og arbejdere, der ikke var medlemmer af Højres Arbejder- og Vælgerforening havde svært ved at finde beskæftigelse ved fæstningsbyggeriet i 1880'erne. I denne periode kan idéer om socialt arbejde i nutidsforstand snarere findes i Diakonissestiftelsen fra 1863, i Samfundet og hjemmet for vanføre børn fra siden ikke for børn alene! - i Det Kellerske institut fra 1865 (senere: Statens Åndssvageforsorg), udgået fra døvstumme-instituttet fra 1807, og Det Kgl. Blindeinstitut (1811). Der blev oprettet et kvindehjem for fængselsløsladte kvinder i 1877, et kvindehjem for Vildfarne kvinder i 1881, og et selskab til støtte for fængselsløsladte (senere Dansk Forsorgsselskab og endnu senere Kriminalforsorgen i Frihed). Fælles for disse organisationer var et sæt af formål: indlæring af kristentro - herunder om muligt også kristelig seksualmoral, oplæring i arbejdsfærdigheder og indlæring af arbejdsomhed, huslighed, orden, reenlighed. Den tredje periode er arbejderbevægelsens, socialdemokratiet periode Rettigheder mindre ydmygende betingelser. Og inden for det sociale arbejde: udviklingen af familie-benet. For ca. ¾ time siden fremhævede jeg K.K. Steinckes og Socialdemokratiets standpunkt: omfordelingen til dem, der havde forsørgelse behov, skulle organiseres ikke som Almisser men som Rettigheder. Standpunktet har konsekvenser for socialt arbejde: Det sociale arbejde, som bestod i at administrere ydelser, skulle derfor alene bestå i konstatering af rettigheds tilstedeværelse (tildeling) og udregning, helst efter en skala, af ydelsens størrelse. Standpunktet har haft virkning helt frem til førtidspensionsreformen i 2001: man fastsatte invaliditetsgrad så at sige efter en amputationstabel: tab af en tommelfinger så mange%, andre fingre så mange procent, en arm, et ben, et øje, begge øjne så mange %. Tankesættet blev kraftigt kritiseret af Bent Rold Andersen i Grundprincipper i socialpolitikken i 1971, med betegnelsen "pseudo-objektivitet". Hans metodeindvending er helt vel- SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 5

6 begrundet. Alligevel må man nok sige, at fastholdelse af procent-princippet som i 1964-IPlovgivningen ville have været en bedre sikring af invalidepensionsansøgere mod primærkommunal vilkårlighed end 2001 reformens arbejdsevneprincip. Herom senere. Når vi kigger på udviklingen i socialt arbejde, må Børneloven af 1905 og forarbejderne dertil nødvendigvis nævnes. Ikke at der ikke har været socialt arbejde i forhold til børn tidligere: 1803 lovene omtaler som den tredie klasse af fattige "Børn, som ere forældreløse, eller hvis Forældres Forstand, Helbred og Sæder er saaledes beskafne, at Barnets Opfostring ikke til dem bør betroes". (2) Sådanne børn skulle tages fra forældrene og sættes i familiepleje og opfostres under fattigkommissionens tilsyn indtil konfirmationen, hvorefter de skulle sættes i lære. Foruden familieanbringelsen har vi fra 1830'erne døgninstitutioner for forældreløse og/eller særligt vanskelige børn. Anden interventionsgrund var hovedsagelig: barnets egen kriminalitet. I 1890'erne rejstes kritik af den strafmæssige behandling af børn - og det gav anledning til et kommissionsarbejde om Statstilsyn med børneopdragelsen. Som følge heraf oprettede man ved 1905 loven Værgeråd. En vigtig rolle for Værgerådet var at komme med henstilling og påbud til forældre angående opdragelsen af deres børn - det vi i dag vil kalde: intervention. Ofte men ikke altid var det lærere eller præster, der påtog sig sådant rådgivningsarbejde - de antoges at have en vis opdragelsesfaglig indsigt. (2) Et socialt arbejde, der oftest ikke omtales som sådan, men som jeg alligevel vil fremhæve, var det arbejde med seksualoplysning, som den syndikalistiske fløj af arbejderbevægelsen forestod fra ca. 1905, under slogan Arbejderklassens frigørelses er ikke virkelighed, før arbejderkvinderne selv kan bestemme om de vil føde. (3) Siden fulgte Forening for Mødrehjælp og Seksualreformbevægelsen. Én og anden vil nok kunne huske, at Mødrehjælpsinstitutionerne efter 1939 loven er blevet nævnt som første institution med lovkrav om familierådgivningsuddannet personale. Seksualoplyserne, Christen Christensen og Thøger Thøgersen og Thit Jensen og Leunbach så deres mission: at skabe bevidsthed, selvbevidsthed, kropsbevidsthed hos kvinder - og kendskab til og respekt for kvindens krop hos mænd. De interesserede sig for hele mennesket, og for kvalitet i hele menneskelivet - ikke kun for mennesket som arbejdskraft. Det var kontroversielt. Så sent som i 1960'erne vakte Mødrehjælpen i Randers vild politisk opstandelse med en plakat, med en glad mand og kvinde, og teksten: "sex er dejligt, når man bruger kondom, pessar, spiral" (4). At hjælpe med til at fjerne graviditetsangst via viden om familieplanlægning, det var vidtgående! Engang vel i 1950'erne vedtog Århus Byråd at tillade kommunens socialoverlæge, Helge Kjems, at åbne en seksualvejledningsklinik og holde foredrag om prævention. Det skete i anspændt enighed: de konservative var vist nærmest blevet tæsket på plads af borgmesteren. Og enigheden var nær røget på gulvet, da socialdemokraternes ordfører, vistnok Eva Hemmer Hansen, flere gange i sin tale læste "forkert" og omtalte glæden ved samlejet og ikke som den i forvejen af de konservative godkendte tekst glæden ved samlivet. Den fjerde periode er dele af socialdemokratiets, de socialliberales og socialteknokraternes periode Keynesianisme. Solidaritetsprincippet, erstatning. Nyere målsætninger i socialpolitiken: forebyggelse - revalidering tryghed - trivsel: helhedsprincippet Jeg nævnte før seksualoplysernes rolle i et vist hjørne af det sociale arbejde, herunder mødrehjælpernes rolle. Sidst i 1940'erne og i 1950'erne ser vi en ret kraftig metode udvikling i det sociale arbejde, stærkt inspireret af engelsk og amerikansk psykologisk-psykiatrisk tankegang. De bliver bragt i spil i Danmark på foranledning ikke mindst af Holger Horsten, som var direktør for Direktoratet for Børne- og Ungeforsorgen, og af socialdirektør Orla Jensen og socialoverlæge Helge Kjems SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 6

7 i Århus og vel også af amtslæge Vagn Christensen i Ringkøbing. Det er familieorienteret indsats, det er individuel revalideringsorienteret indsats. Gustav Jonsson fra Skå ved Stockholm (ham med det med at bryde den sociale arv) er en af inspiratorerne i dette arbejde. Yngre, ofte efteruddannede socialrådgivere får jobs i de kommunale børneværnsafdelinger i hvert fald i de større byer. I 1960 intensiveres og systematiseres revalideringarbejdet med oprettelse af de regionale revalideringscentre, hvor lovens forskrift bliver: helhedsorienteret indsats - ikke kun personens handicap skal tages i betragtning, det er hele familiens situation, der skal tages i betragtning i indsatsen. I bred politisk enighed besluttes det at iværksætte et socialreformarbejde, hvor omdrejningspunktet bliver: helhedsorienteret indsats i et énstrenget primærkommunalt baseret system. De fire "nyere målsætninger i socialpolitikken: forebyggelse, revalidering, tryghed, trivsel" (5) bliver kommissorium for kommissionen. (5) Jeg vil ikke repetere hele 1970'er-reformen - de fleste af jer kender den i forvejen. Jeg vil fremhæve enkelte punkter: For kommunal- og socialreformen som helhed: (6) Decentralisering: Højt serviceniveau høj skat, lavt serviceniveau lav skat Metodefrihed men pligt til at bruge (højt) uddannet personale - men: stærkt anke-system (beskyttelse af klienten i forhold til kommunen) For det sociale arbejde i særdeleshed: Et primær-kommunalt baseret, énstrenget system (7) Det offentliges forpligtelse for den enkelte fremhæves stilistisk, ved at blive sat som 1 i Bistandsloven og før den enkeltes forpligtelser ( 6): (8) Opsøgende arbejde, BiL 28: at rette tilbud til enhver, der må antages at have behov (9) Kommunernes respons: de ansatte en masse socialrådgivere Og ikke mindst: helhedsprincippet, forstået på den måde, at både familiens økonomiske og psykologiske og helbredsmæssige situation skulle tages i betragtning. Med en kommissions-formulering: den kontante hjælp er en integreret del af hjælpeindsatsen. Det giver ikke mening at forsøge at modvirke en social nedtur med råd, vejledning, terapi, uddannelse hvis den økonomiske hjælp sættes så lavt, at familiens hus må afhændes, og børn og forældre må omgangskreds udskiftes ved flytning m.v. Den femte periode er neoliberalisternes periode, Udbuds- eller incitament-økonomi, den økonomiske pisk, og skarp kontrol. Men også: specialisering, opsplitning helhedsorienteringen aflives i praksis! 1980'erne og frem: For kommunestyret i almindelighed: Re-centralisering: (10) forbud mod skattestigning og udgiftsløft (11) påbud af prioritering af bestemte ting overladen til kommunerne at nedprioritere andet For det sociale arbejde i særdeleshed: Specialisering og flerstrengethed indirekte styring via puljer og kampagner: "alle kan komme i arbejde" direkte metodestyring (arbejdsevnemetoden, jobbarometer løgnen!) opsøgende arbejde: tilbud.. til dem, der er fysisk eller psykisk funktionshæmmet. Altså: efter skaden SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 7

8 Som nævnt i første forelæsning, blev 1980'ernes socialpolitik på overførselsområdet præget af budgetbeskæringer. En samlet samfunds-vision som ramme for socialpolitikken og for det sociale arbejde kan ikke identificeres. Det samme gælder det sociale arbejde. Vi ser en masse omstruktureringer i de kommunale forvaltninger, i forsøg på via rationalisering at afhjælpe arbejdspres. Schlüter-regeringerne har nærmest omstrukturering som mantra det holder folk "oppe på dupperne". Man kan med sikkerhed sige, at omstruktureringerne forbrugte megen energi men ikke på udviklingen af det sociale arbejde. Sidst i 1980'erne fik den radikale socialminister Aase Olesen iværksat en del forsøgsvirksomhed via SUM-puljen, ganske mange penge til udvikling af socialt arbejde. Jeg vover den påstand, at forsøgsvirksomheden drænede socialforvaltningerne for en del initiativrige socialrådgivere, der gennemførte mange gode men tidsbegrænsede forsøg og at disse forsøg opnåede ringe forankring i kommunerne. Derimod så man stort set ikke bestræbelser på opbygning af langsigtede forbedringer. De fagfolk, som kunne have gjort det, var beskæftigede i udviklingsforsøgene. (U)skikken med kortfristede forsøg, finansieret via puljer, er fortsat igennem 1990'erne under min gamle VS-partifælle Karen Jespersens minister-vinger. Ikke helt uden nyttevirkninger: nogle kristeligt men ikke længere konservative! organisationer har fået sig etableret godt med gedigent socialt arbejde rundt i landet, f.eks. Kirkens Korshær. Men udviklingen af det daglige kommunale arbejde er blevet forsømt. Politikken på førtidspensionsområdet har i nogen måde kompromitteret det sociale arbejde: de skiftende regeringer har, uden at ændre på loven, styret via ankestyrelsens praksis i retning af en stadig strammere tildeling. Og det er i vid udstrækning socialrådgiverne, der har siddet og overbevist sig selv og forsøgt at overbevise klienten om, at klientens erhvervsevne skønnedes at være så stor, at hun højst kunne få almindelig forhøjet førtidspension. Da Højesteret i december 1999 skar igennem og fastslog, at en kommune burde sandsynliggøre en resterhvervsevne på mere end 33%, hvis man ville nøjes med at yde laveste pension, ja da var det et lammende slag ikke blot mod Den Sociale Ankestyrelse men også mod de socialrådgivere, der havde været følgagtige overfor den retsstridige praksis. Alene i Århus fik ca. 250 klienter forhøjet pension med tilbagevirkende kraft. Arbejdsevnemetoden, som jo er indført med hjemmel i lov, er et af eksemplerne på centralstyring, som sætter socialrådgiverne i modsætning til klienterne. Jens Bang fremhæver i bogen om metoden, at socialrådgiverens praksis og holdning skal være: jeg vil ikke høre om det, du ikke kan jeg vil kun høre om det, du kan. Hvordan socialrådgiveren skal kunne anlægge en helhedsvurdering ud fra en sådan ensidighed, lades u-forklaret. Hvordan socialrådgiveren skal opnå enighed med klienten om billedet af helheden, hvis journalen kun omhandler ressourcer men ikke problemer, lades u- forklaret. Job-barometer, som er sidste centralt udviklede visitationsværktøj for socialrådgiveren / arbejdskonsulenten, er et kapitel for sig. Danmarks Radios Jesper Tynell har undersøgt jobbarometerets troværdighed. Barometret, som angives at belyse den enkeltes jobchance, står stort set altid på "gunstigt". Barometret skal ses i sammenhæng med Beskæftigelsesministeriets kampagne "Alle kan komme i arbejde". Jeg håber, at Jesper Tynells to udsendelser bliver pensum i socialrådgivning, gerne i modul om arbejdsmarked. Når socialrådgiveren sidder med klienten, taster hendes data ind, og hver gang konstaterer, at hendes job-pil står i det grønne område, så må hun efter andet års ledighed spørge om socialrådgiveren lyver eller om hendes ledighed er hendes egen skyld. SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 8

9 Hvis I synes, det lyder som om jeg anser betingelserne for det sociale arbejde som forringet siden ca. 1980, så er det rigtigt hørt. Forringelsen af klienternes økonomiske kår er én væsentlig faktor. En anden væsentlig faktor er specialiseringen. Jeg har oplevet det som bisidder et antal gange: socialrådgiveren har ikke overblik over klientens økonomi (det er kollegaen) og har svært ved at acceptere, at klienten anser økonomien som vigtigere end lige et hjørne af REVA-afprøvningen. En tredje væsentlig faktor er ensidigheden: vor kollega Jens Bang skriver i bogen om Arbejdsevnemetoden: "Jeg vil ikke høre, hvad du ikke kan jeg vil kun høre hvad du kan." Med andre ord: socialrådgiveren skal overhøre klientens problemer, når hun tegner billedet af klientens helhed. Og med det seneste centrale værktøj, jobbarometer, tvinges socialrådgiveren/arbejdskonsulenten til at lyve for klienten: jobbarometret giver systematisk det billede, at dine jobchancer er gode. (eksempel). Ja, beskæftigelsesministeren har selv sagt det: "Alle kan komme i arbejde". Viggo Jonasen tilføjer så: jo måske men ikke på samme tid, når der skal være en ledige, incl. aktiverede. Servicelov og Retssikkerhedslov foreskriver helhedsorienteret sagsbehandling men Aktivloven fastslår, at en væsentlig del af helheden kan man ikke inddrage, nemlig økonomien den er lagt fast i forvejen. Socialrådgivere har i mange år uddannet sig og engageret sig for klienterne. Jeg ønsker for og skolen, at de bliver trænet i 1970'er reformens målsætninger og ikke mindst i over for ledelse og minister at påvise, i hvilke henseender aktuel og fremtidig lovgivning modvirker de angivne formål. Jeg har i nogle år forsøgt at give mit bidrag til de færdigheder nu overlader jeg til skolen at gøre det. Lykke til! SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 9

10 (1) "at have et vaagent Øie med enhver ved Fattigvæsenet indskreven, og sig i Distriktet erholdende Fattig, at opmuntre og tilholde dem til Arbeidsomhed, Huuslighed, Orden og Reenlighed; at drage Omsorg for og have Tilsyn med: At de i Sygdoms Tilfælde faar Kuur og Pleie, med videre, som til fornøden og godmodig Omhue for den Trængende og Lidende henhører" Plan for Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse i Staden Kiøbenhavn og dens Forstæder 1. Juli 1799 (2) Børn, som ere forældreløse, eller hvis Forældres Forstand, Helbred og Sæder er saaledes beskafne, at Barnets Opfostring ikke til dem bør betroes Arbejderklassens frigørelses er ikke virkelighed, før arbejderkvinderne selv kan bestemme om de vil føde (3) SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 10

11 sex er dejligt når man bruger kondom, pessar, spiral nyere målsætninger i socialpolitikken: forebyggelse, revalidering, tryghed, trivsel 1970'er reformen: (4) (5) (6) Decentralisering: - Højt serviceniveau høj skat, lavt serviceniveau lav skat - Metodefrihed men pligt til at bruge (højt) uddannet personale - men: stærkt anke-system (beskyttelse af klienten i forhold til kommunen) Kommunernes respons: de ansatte en masse socialrådgivere Opsøgende arbejde, BiL 28: at rette tilbud til enhver, der må antages at have behov socialreformkommissions-folderen datids udgave (Fra mappe!) (7) SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 11

12 (8) BiL 1: "Det offentlige er forpligtet til efter reglerne i denne lov at yde bistand til enhver, der opholder sig her i landet, og som af hensyn til sine egne eller sin families forhold har brug for rådgivning, økonomisk eller praktisk hjælp, støtte til udvikling eller genoprettelse af erhvervsevnen eller for pleje, særlig behandling eller opdragelsesmæssig støtte" (9) BiL 28: at rette tilbud til enhver, der må antages at have behov (10) socialreformkommissions-folderen nutids udgave - VJ udgaven (fra mape!) SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 12

13 Efter 1980: (11) Re-centralisering: - forbud mod skattestigning og serviceløft - påbud af prioritering af bestemte ting - overladen til kommunerne at nedprioritere andet - svækket ankesystem - indirekte styring via puljer - direkte metodestyring (arbejdsevnemetoden, jobbarometer: tvang til at lyve) - opsøgende arbejde: tilbud.. til dem, der er fysisk eller psykisk funktionshæmmet. Altså: efter skaden - kampagner: "alle kan komme i arbejde" SOCIALPOLITIK og SOCIALT ARBEJDE SOM MENNESKETILPASNING 13

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen II Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 13. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, og Dagtilbudsloven Socialreformen

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

HELHEDSSYNET - ikke helt så galt! /VJ 08.12.94 (Bragt i Socialrådgiveren 1995:5)

HELHEDSSYNET - ikke helt så galt! /VJ 08.12.94 (Bragt i Socialrådgiveren 1995:5) HELHEDSSYNET - ikke helt så galt! /VJ 08.12.94 (Bragt i Socialrådgiveren 1995:5) "Helhedssynet" er blevet noget slemt, et indholdsløst reklameord (Thomas Thomsen, SR 10/94), noget svært forståeligt eller

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Til Folketingets Ombudsmand

Til Folketingets Ombudsmand Til Folketingets Ombudsmand I henhold til 17, stk. 1 i ombudsmandsloven anmoder vi Folketingets Ombudsmand om at iværksætte en undersøgelse af den spareplan på området for udsatte børn og unge, som et

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011 Det er nødvendigt at få defineret en fattigdomsgrænse, sådan som den ny regering også har varslet. Det er de seneste ugers fordrejede debat i medierne et klart billede på!, sagde formanden for Rådet for

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 Workshop om udsættelser Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 WORKSHOPPENS FORLØB 13.00-13.15: Udsættelser et samfundsmæssigt problem v/ Gunvor 13.15-13.30: En boligorganisation

Læs mere

Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats

Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats Forskningschef Frank, Forskningscenter for Socialt Arbejde, Metropol Side 1 Gentagelse og forskydning Aktuelle tanker og ideer sætter sig

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007.

På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 368 Offentligt Folketingets retsudvalg På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Projektgruppens erfaringer: Politimand, UU-vejleder, socialrådgiver,

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 85 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-8317 Fremsat den 16. november 2012 af social-

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Derfor mener Scleroseforeningen: Afsluttende bemærkninger

Derfor mener Scleroseforeningen: Afsluttende bemærkninger Derfor mener Scleroseforeningen: At den foreliggende gennemgribende ændring af Servicelovens voksenbestemmelser, også bliver brugt til direkte i lovteksten, at tydeliggøre retten til hjælp til forældreopgaver

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: 1507412 Dok. nr.: 1843181 Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social

Læs mere

SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING VIGGO JONASEN

SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING VIGGO JONASEN SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING Afskedsforelæsning I af VIGGO JONASEN 2004 DEN SOCIALE HØJSKOLE, ÅRHUS Nobelparken, Jens Chr. Skousvej 2, DK 8000 Århus C 0045 86276622 www.dsh-aa.dk VIGGO JONASEN Cand. scient.

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Forord. Kære veteran.

Forord. Kære veteran. Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning I det følgende opridses, hvad de forskellige lovgivninger på børne-, unge- og familieområdet siger om åben anonym rådgivning, og hvad lovgivningen

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. januar 2018 Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven: Notat Til: Repræsentanter for klagerådet Cc: [Klik her, og skriv navnet] Fra: Myndighedschef Bjarne H Rasmussen Dato: 21-02-2007 Vedr.: De lovmæssige rammer for klagerådets virke. Uddrag af serviceloven:

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Samtlige kommuner m.fl. 20. maj 2010

Samtlige kommuner m.fl. 20. maj 2010 Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk J.nr. 2010-795 Samtlige kommuner m.fl 20. maj 2010 Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde:

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde: Notat Vedrørende: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse af hjælpepakke m.m. til kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse

Læs mere

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus profil for ægtemænd 1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus 2. Jeg kan godt lide at være alene med min kone Jeg føler mig

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Middelfart Kommunes administration

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere