TIDEHVERV. Nr årgang - December og hadet til Amerika

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDEHVERV. Nr. 10-78. årgang - December 2004. - og hadet til Amerika"

Transkript

1 TIDEHVERV Nr årgang - December 2004 INDHOLD: Claus Thomas Nielsen: Den europæiske dødsdrift Søren Krarup: Christian Truelsen Christian Truelsen: Kingo og vor tid Lars Hedegaard: Politik og ideologi i Danmarks efterkrigstid Carlo Hansen: Hakkelse fra Andersens rejsestald Chritian Langballe: Kætterbreve Thomas Reinholdt Rasmussen: Synd og Europa-parlamentet Søren Krarup: Dagbog Morten Brøgger: Synd ikke mere Den europæiske dødsdrift - og hadet til Amerika Tese: Europa har i løbet af de seneste hundrede år mistet sit åndelige fundament og derved sin vilje til at overleve. Mistet viljen til såvel materielt som åndeligt at reproducere sig selv. Og det ubændige, irrationelle og skingre had til USA, der i disse år cementeres i Europas eliter, og efterhånden også i de til åndløshed og defaitisme opdragne europæiske befolkninger, skyldes for det første, at USA fortsat har mod og livskraft og derved minder Europa om, hvad vi engang var, minder os om det, som gennem tusind år gjorde Europa til den største, mest kraftfulde og mest komplekse kultur, verden endnu har set. For det andet skyldes hadet, at USA ikke lader os dø i fred, men insisterer på at ville redde Europa fra det selv. Om et årti eller to vil tiden formentlig endegyldigt være forpasset. Men Europas død vil ikke være kristenhedens død. Ånden blæser, hvorhen den vil. Der findes fra opdagelsesrejsernes epoke talrige eksempler på samfund, som, efter at have mistet deres åndelige fundament, i løbet af ganske kort tid bogstaveligt talt uddøde. Man kan sige, at hovedstolen forsvandt og dermed også dens åndelige og materielle afkast. Eller man kan sige, at stammen blev savet over, og grenene derfor efter kort tid holdt op med at bære frugt. De så deres egne guder overvundet af de nye guder, der kom rejsende over havet, og mistede derved også selv evnen til at leve videre. Ligesom det kan ske, at en ellers sund og rask mand eller hustru til en nylig afdød ægtefælle i løbet af få uger mister livskraften og dør, således satte disse samfunds indbyggere, ved deres guders død, sig tavse og passive ned og uddøde i løbet af få år. Andre steder brød samfundene sammen i blodige hævndramaer, der fortsatte, indtil sidste mand lukkede og slukkede. De gik til grunde i almindelig druk og råhed, eller de holdt såvel åndeligt som rent fysisk ganske enkelt næsten op med reproducere sig selv og forsvandt i løbet af en generation eller to. Noget lignende kan ske med samfund, der på andre måde oplever indre kriser i deres åndsliv. Meget tyder således på, at de hedenske nordiske samfund var i en sådan indre krise omkring den tid, da kristendommen kom hertil. Kristendommen erstattede så at sige en religion, der allerede havde un- TIDEHVERV 197

2 dergravet sig selv, på samme måde, som kristendommen i det senromerske rige ikke var problemet, men tværtimod forlængede livet en smule for den antikke kulturkreds, der allerede havde opbrugt sin indre åndelige kraft. Man kan uden overdrivelse sige, at en kultur, der mister sin tro, eller hvis åndelige fundament begynder at vakle, let kan rammes af en indre dødsdrift. Og tilsyneladende er det sådan, at jo stærkere og mere livskraftig kulturen har været, des større voldsomhed udfolder den også i sine bestræbelser på at udslette sig selv. Aldrig har verden set en så vital, livskraftig og varmblodig kultur som den vesterlandske kristenhed, og aldrig har verden set en kultur, som så massivt, netop da den i det ydre var i sin fulde blomst, pludselig imploderede, mistede sin evne og vilje til fysisk og åndeligt at reproducere sig selv, og som så med åbne øjne stræbte direkte mod sin egen undergang. Og her tænker jeg ikke på den store europæiske krig, der var varm fra 1914 til 45 og kold fra 45 til 89. Det var en stor krig, og den udmarvede Europa, men den var i det ydre mindre ødelæggende end f.eks. pesten i det 14. århundrede, de voldsomme omvæltninger, der fulgte i kølvandet på 30-årskrigen fra 1618 til 1648, 1600-tallets lille istid og de forsatte pestepidemier. Dengang ramte ødelæggelserne blot en livskraftig kulturkreds, som blev hærdet og udviklet af modgangen, mens den i det 20. århundrede ramte en kultur, som havde mistet sin livskraft. Det tyvende århundredes katastrofer var ikke årsager, men en virkninger. Da Thomas Mann i Troldfjeldet lader Hans Castorp forlade sanatoriet, hvor han som en anden Mikkel Thøgersen, en anden Hamsunsk sultekunster eller som Dostojevskis filosofiske selvmorder havde siddet i årevis og funderet over årsagen til sin egen manglende lyst til at leve, da er det, fordi krigen giver ham en mulighed for at komme fra ånd- og livløsheden og ind i den ægte vare: Døden selv. Han kaster sig i granathullets mudder i et skrig af fryd. Liebestod. Og dette jubelskrig lød over hele Europa hin sommer i Begejstringsskriget over at bevæge sig mod mørket. På torvet i München stod den unge intellektuelle Adolf Hitler og smed sin stråhat op i luften. Og med ham jublede millionerne. Hitlers drøm var aldrig sejr, det var aldrig opbygning. De eneste bygninger, der fascinerede ham, var mausolæer, den eneste kult, han indstiftede, var dødekulten for de faldne krigere. Drømmen om sejr var drømmen om at sidde i mausolæet bygget på ruinerne af det udslettede Europa, høre ouverturen til Tristan og Isolde og så til sidst udslette sig selv. Liebestod. Mens Hitler jublede i München, gjorde Lenin sig klar i Wien. Og socialismens drøm var den samme som Hitlers. Heller ikke den indeholdt andet en udslettelse og had. Et uophørligt fadermord på den kultur, der har fostret én. Det er jo det eneste, den intellektuelle venstrefløj har været god til: At hade. At hade alt og alle, som stadig har de mindste rødder tilbage til europæisk kultur. Hade Gud, konge og fædreland. Derfor var det vigtigste venstreintellektuelle projekt magten over børneopdragelsen og magten over uddannelsesvæsenet. Og i Nordeuropa lykkedes denne magtovertagelse bedre end noget andet sted. Bedre end i Rusland. Intet sted i verden er børnene så historieløse som i Danmark. Projektet er lykkedes i en grad, så man ikke længere ved, at der er noget, man ikke ved. Forældrene ved ikke mere, hvad børnene ikke lærer. Til gengæld er det lykkedes at få dem til at elske sig selv og hade Amerika. Utallige danske forældre har det seneste par uger set deres børn komme hjem fra skole med skræk i øjnene over den frygtelige onde og krigsgale diktator ovre i Amerika. Læreren taler lidt om fremmedhad, lidt om kristne galninge, lidt om Hitler, lidt om krig og lidt om Bush, og da eleverne ingen historisk viden har, vil de senere, hvis de bliver spurgt om, hvem Hitler var, med overordentlig stor selvtillid forklare, at han var en skydegal kristen galning ligesom Bush. At man så samtidig for første gang i Danmarkshistorien har skabt generationer af unge, som er væsentligt dårligere til at læse, skrive og regne end deres forældre og bedsteforældre, er en mindre væsentlig bivirkning. Kulturrevolutionen er det væsentligste. I USA har den samme kulturrevolution og de samme intellektuelle og pædagogiske eliter hærget som her. Og også i USA fik de i 60erne magten over statsadministrationen. Selv den amerikanske udenrigspolitik fik i 70erne europæiske defaitistiske træk. Og samtidig med, at Europa iværksatte den massive muslimske indvandring, holdt man for første gang i USAs historie op med at styre indvandrernes kulturelle og religiøse sammensætning. Selv den katolske europæiske indvandring havde hidtil været styret således, at der ikke kom flere, end der kunne assimileres i det grundlæggende protestantiske USA. Men nu blev sluserne åbnet, og det er foreløbig blevet til millioner hispanics fra hovedsagelig Mexico. Ifølge statistikkerne vil Caucaserne(de hvide europæere) fra 2050 være et mindretal i USA. Men USA er samtidig et frit land, hvor eliten aldrig fik magten over sjælene. Derfor blev der allerede i tresserne skabt en modbevægelse. Og den modbevægelse har siden Reagan været den dominerende kulturelle kraft i USA. Den kulturrevolutionære elite tabte slaget og er nu stort set reduceret til et skingert råbende levn fra fortiden. Ingen politiker kan i USA i dag blive valgt uden at bekende sin troskab mod det første bud på hver af Moses s stentavler: Gud og familie/ konge/ fædreland. Selv konservative europæiske partier slår syv kors for sig, når de hører ordene Gud, konge(familie/øvrighed) og fædreland, men ingen amerikansk politiker kan vælges uden at bekende sin tro på netop disse ord. Kerry vidste dette, og ifølge hans officielle udtalelser påstod TIDEHVERV 198

3 han under valgkampen, at han på langt de fleste områder var lige så meget eller mere konservativ end Bush og f.eks. i endnu højere grad ligeglad med det gamle Europa. Kerry erklærede f.eks. frejdigt, at han om nødvendigt ville føre krig mod Iran uden at tage hensyn til europæisk modstand. Frankrig eller FN skal ikke stå i vejen for amerikanske interesser, erklærede han. Kerry lå i værdispørgsmål klart til højre for den netop vragede italienske EU-kommissær. Forskellen var blot, at såvel medierne som vælgerne så alt dette som hovedsagelig taktik. Bag Kerry var der stadig fyldt med kulturliberale genfærd. Men hvad så med de millioner hispanics? Vil de ikke demografisk undergrave det konservative Amerika? Nej, ikke nødvendigvis, thi for det første er man i USA begyndt at tage problemet alvorligt; for det andet er der tale om katolikker med grundlæggende gammeleuropæiske og konservative værdier, og for det tredie er kulturen i USA stadig så stærk, at man for det meste bliver nødt til at lade sig kulturelt assimilere for at klare sig. Samtidig er der et massivt protestantisk missionsarbejde i såvel USA som i Sydamerika. Selv i det ærkekatolske Brasilien er der om søndagen flere protestantiske end katolske kirkegængere, og allerede nu er 26% af de indvandrede hispanics i USA protestanter. 81% af alle hvide amerikanske mænd er villige til at gå i krig og dø for USA, men blandt hispanics er tallet allerede over 50%. Det er ganske godt klaret af førstegenerationsindvandrere. Omvendt har en fransk regeringsundersøgelse vist, at ca. 2 millioner af Frankrigs officielt 5 millioner muslimer vedgår, at de betragter Frankrig som en fjende, det er legitimt at bekæmpe. Og ligefrem loyalitet kan man godt glemme alt om. Indvandringen synes på længere sigt ligefrem at styrke den konservative og patriotiske bølge i USA, mens f.eks. Frankrig allerede er ved at passere det punkt, hvor der kan drives politik uden hensyn til de muslimske ca. 8% af befolkningen. Og med de muslimske befolkningsgruppers fertilitet vil de muslimske stemmer i løbet af få år få magt, som de har agt. Først i storbyerne. Det er givet, at Ritt Bjerregaard, ligesom Brixtofte gjorde i Farum, vil spille det muslimske kort under kommunalvalget i Købehavn. Der vil falde nogle velvalgte ord om krigen i Irak, om Israel, om regler for familiesammenføring o.s.v. I Danmark udgør muslimer efterhånden ca. 4% af befolkningen, men de udgør over 10% af eleverne i første klasse og en væsentlig større del af fødselsårgangene. Så selv med et utopisk totalstop for nyindvandring nærmer vi os hastigt en kritisk masse, ligesom Frankrig. I løbet af få år vil de muslimske stemmer også blive afgørende, når der skal skabes arbejdsduelige regeringskonstellationer i europæiske enkeltlande. Hver gang skal der gives et par indrømmelser. Det er allerede nu utænkeligt, at f.eks. Frankrig skulle kunne gå i krig mod et muslimsk land. Det siger man åbent med henvisning til befolkningssammensætningen. I Europas såkaldte hovedstad, Bruxelles, er over 50% af alle nyfødte indvandrerbørn. Og samtidig får europæiske kvinder færre og færre børn. Uden indvandring og med de nuværende fødselstal vil Spaniens befolkning i 2050 være faldet fra 40 til 31 millioner. O.s.v. O.s.v. I en sådan potentiel krisesituation er det naturligvis tilladt at bruge ekstraordinære midler og ekstraordinær lovgivning for i en periode helt at stoppe tilstrømningen fra bestemte lande og bestemte religioner. At bruge abstrakte begreber, som f.eks. religionsfrihed og forbud mod diskrimination, som begrundelse for ikke at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at forhindre den kommende krise, som et to-kulturelt og polariseret muslimsk-kristent samfund, ud fra al såvel historisk som nutidig erfaring, vil bringe med sig, er at bruge ellers udmærkede principper som undskyldning for ikke at følge samvittighedens og nødvendighedens lov og derved beskytte såvel værter som gæster mod katastrofen. Det er at gemme sig bag loven, som muslimen gemmer sig bag shariaen. Men i kristenheden gælder det, at loven er til for menneskelivets skyld og ikke mennesket for lovens. Derfor må loven indrette sig efter virkeligheden. Der er intet, som tyder på, at de europæiske lande er ved at blive multikulturelle; de er tværtimod ved at blive polariserede to-kulturelle samfund. Og al erfaring viser, at noget sådant ikke holder længe. Senest, når samfundets sammenhængskraft bliver presset af store økonomiske kriser eller det, der er værre, vil spændingerne mellem kulturelt vidt forskellige befolkningsgrupper frembringe vold og kaos. Det er historisk set sket alle andre steder. At tro, at verden er blevet anderledes, eller at menneskene er det, er lige så forbryderisk dumt og farligt i dag, som det var i 1913, 1937 og Men hvad gør man så i Europa i denne situation? Ja, reaktionen er næsten komisk. Man laver en forfatningstraktat, der umuliggør, at enkeltlande selv kan tage skridt til at værge sig, og som taler om et fælles forsvar, der skal bruges til at kæmpe for de fælles udenrigspolitiske mål og være en modvægt til USA. Og man beslutter nøjagtigt samtidig at optage Tyrkiet som medlem. Tyrkiet, som om tyve år vil være det befolkningsmæssigt største land i EU, og som har det suverænt største militær. Hvilke fælles mål er det mon, en sådan hær skal kæmpe for? Kan det kaldes andet end dødsdrift? Måske er det deri, den ubevidste europæiske støtte til al-qaida, som Bernard Lewis taler om, består. Verdens førende Islamekspert, Bernard Lewis, som i modsætning til Vestens samlede efterretningstjenester forudså f.eks. den islamiske revolution i Iran i 1979, blev 28. juli i år interviewet i Die Zeit. På journalistens spørgsmål svarer han, at der da er en klar mulighed TIDEHVERV 199

4 for, at al-qaida kan vinde terrorkrigen. USAs håndfaste reaktion på 11. september havde man ikke forventet, og tabet af Afghanistan var et klart tilbageslag, men deres held med at trække Europa væk fra USA har givet dem en følelse af succes. Frankrigs og Tysklands politik hjælper ikke ligefrem, bemærker han. Man må indkalkulere muligheden af, at al-qaida kan vinde. De har mange forbundsfæller i Vesten, bevidste og ubevidste. Den ægte europæiske journalist spørger så, om EU ikke kan blive en global modvægt til USA? Lewis svarer, at fremtidens globale spillere ud over USA vil være Kina og Indien og måske et sundt Rusland. Europa vil blive en del af det arabiske Vest, Maghreb-landene. Det viser den demografiske og migrationsmæssige udvikling. Europæerne gifter sig sent og får få børn, men der er den store immigration: tyrker i Tyskland, arabere i Frankrig og pakistanere i England. Disse gifter sig tidligt og får mange børn. Ifølge den aktuelle udvikling vil Europa senest ved slutningen af det 21. århundrede have muslimske flertal i befolkningerne. Og for så vidt, som europæerne rent fysisk stadig delvist reproducerer sig selv, så sørges der for, at kulturen i det mindste ikke gør det. Opdragelsen er til kulturelt selvhad. Opdragelse til fadermord. Socialismens og kulturradikalismens altoverskyggende projekt er ikke, som Hitlers, nødvendigvis den fysiske udslettelse, nej, det er den åndelige udslettelse. Først udslettelsen af alt, hvad Europa har stået for gennem tusind år, og derefter udslettelsen af mennesket som menneske. Menneskets forvandling til biologisk maskine. Orwell så det klart i 1984 : Målet er ikke legemets, men sjælens udslettelse. Selv den allerede dødsdømte Winston skal have udslettet sin sjæl og sin menneskelighed, før han får nådeskuddet. Og til dette formål har den moderne pædagogik været en ganske genial opfindelse. The abolition of man. I 1939 havde England i modsætning til Frankrig stadig en smule modstandsvilje og livskraft tilbage, men det var alligevel kun det unge Amerikas indgriben, som hindrede Europa i allerede dengang at begå det endelige effektfulde selvmord og dele sig mellem to konkurrerende dødskulter. Det har vi aldrig tilgivet dem. Vi hader Amerika, som den døende patient kan hade lægen, der forlænger patientens lidelser ved at holde ham kunstigt i live. Frem til 1989 var det fortsat USA, der måtte forsvare Europa mod dets egen dødsdrift. Snesevis af russiske atomvåben pegede direkte mod Danmark. Få kilometer fra de danske strande stod store troppestyrker klar til angreb. Men alligevel afviste selv borgerlige danske politikere, at det kunne komme på tale f.eks. at opstille missiler i Danmark, der kunne afskrække fjenden. Ja, de amerikanske skibe, som USA sendte for at forsvare os, måtte ikke engang lægge til i danske havne. At USA under den kolde krig var indstillet på at bruge flere gange så stor en del af sit bruttonationalprodukt som Europa med det formål at frelse Europa fra dets egen dødsdrift, frembragte et rent ud hysterisk had til Amerika i intellektuelle europæiske miljøer. Et had, der nåede sin første kulmination med Reagan. Mod de europæiske eliters vilje gennemførte USA i 80erne en oprustning, der tvang Sovjetunionen i knæ og førte til afslutningen på den totale og verdensomspændende europæiske krig, der startede i Og det kunne de europæiske eliter naturligvis ikke tilgive ham. Han blev firserne igennem af ledende danske intellektuelle og politikere beskrevet som værre end Djengis Khan og Josef Stalin tilsammen. Hvad ligner det også at befri Europa fra kommunismen! Hvad ligner det at kalde Lenins og Stalins rige ved dets rette navn: Ondskabens imperium! Nej, der er ikke noget at sige til, at såvel Svend Auken som Mogens Lykketoft gennem hele deres karriere har haft USA som deres primære hadeobjekt. Og den europæiske reaktion på murens fald? Taknemmelighed? Nej, det var, at nu måtte vi for alvor til at skabe en modvægt til det fæle Amerika! Så kom 11. september Mange kunne ikke skjule deres glæde. Der fik USA endelig, hvad det fortjente. Men der var nu også mange, som for en kort stund vågnede op og forstod skæbnefællesskabet mellem Europa og USA i denne nye krig mellem kristenheden og islam. En krig, som fra muslimsk side startede med den store religiøse vækkelse i tresserne og halvfjerdserne. Det er ikke en krig mod terrorisme, det er kulturernes sammenstød. Man kan i muslimske lande og i de muslimske befolkninger i Europa diskutere, om Osamas taktik er klog, men der er ingen grundlæggende uenighed. På samme måde kan man diskutere, hvor mange vidner der skal til for, at en kvinde kan stenes, man kan diskutere, om man skal gå med tørklæde eller burka, man kan diskutere, om det er en god gerning at voldtage en udfordrende klædt ung kvinde, men at stening er en guddommeligt sanktioneret straf, at kvinder er halvt så meget værd som mænd, og at muslimer i længden kun kan leve i et muslimsk land under muslimsk lov, kan stort set ikke diskuteres. Det er fortsat ikke lykkedes danske medier at finde en eneste imam, der tager entydigt afstand fra stening, som tager entydigt afstand fra bin Laden, som tager entydigt afstand fra den tidligere Guantanamo-fange, som mener, at Israel må eksistere som stat, som tager entydigt afstand fra mordet på van Gogh o.s.v. Muslimer kan aldrig blive loyale borgere i et ikke-muslimsk land. Det har aldrig været tilfældet. Islam har altid, hvad Samuel Huntington kalder Bloody Borders. Såvel mod andre befolkningsgrupper inden for et land som mod andre lande. Det er et faktum, som ikke kan bestrides. Se bare på et atlas og læs avisen. Der er krig eller borgerkrigslignde tilstande i alle lande tværs over Afrika, hvor islam grænser op, der er på Balkan, hele vejen langs Ruslands sydflanke, i Indien, TIDEHVERV 200

5 i Indonesien, i Filippinerne o.s.v. Osama bin Ladens syn på Vesterlandet deles af stort set alle. Mange europæere vågnede op efter 11. september. Men det var kun for en kort stund. Skulle man tro europæiske aviser og fjernsynsstationer, og i vid udstrækning også europæiske politikere, så er Europas helt afgørende fjende ikke Islam, men det afskyelige USA. Over for Islams terrorbølge er Europa derimod kun defaitistisk og undskyldende, og modparten véd at udnytte det. Osama bin Laden har officielt tilbudt europæiske lande våbenhvile, hvis vi holder op med at støtte USA. På samme måde lovede han, at de amerikanske stater, hvor Bush ikke fik flertal, ville slippe for fremtidig terror. Det fik gudhjælpemig dagbladet Information til 1/11 at skrive, at Osamas forsonlige tone og budskab på båndet påkræver en justering af krigsstrategien mod terrorismen. I USA hjalp truslerne kun Bush, men i Europa ser det ud til, at man har taget imod Osamas fremstrakte hånd. Selv den danske statsminister har kædet terrorbekæmpelsen sammen med en løsning af Palæstinaproblemet. Noget åbenbart sludder, der kun giver terroristerne blod på tanden og endnu mere status blandt muslimer. Som redaktøren af det engelske tidsskrift The Spectator bemærkede, så havde USA tre måneder efter 11. september 2001 besat Afghanistan, erobret alle al-qaidas træningslejre og startet en ganske succesrig global krig mod terrorismen. I Europa, derimod, resulterede terroren i Madrid 11. marts 2004 i, at den spanske regering blev væltet, de spanske tropper trukket ud af Irak og forståelsen for de stakkels terrorister voksede. Det ene land efter det andet trækker nu sine tropper ud af Irak, skønt den legitime irakiske regering beder dem blive. Terroraktionen i Madrid fik ovenikøbet den tidligere engelske minister Mo Mowlam til at foreslå, at Tony Blair skal forhandle personligt med bin Laden. Hvis det ikke er et succesfuldt ti minutters blodbad, så ved jeg ikke, hvad der er det, slutter redaktøren. Og fra Chirac, der aldrig er veget tilbage for at omfavne verdens værste diktatorer, og som lige nu lader terrorens godfather og Saddam Husseins mest trofaste ven og allierede, Arafat, blive behandlet som en anden statsleder på sit dødsleje, denne Chirac nægter at mødes med Iraks premierminister, Allawi, den eneste arabiske statsleder, som planlægger at afholde demokratiske valg inden for et par måneder, og som tilmed forsøger at opbygge et retssamfund efter vestligt forbillede. Der er i dag et magtskifte på vej i verden. Vi lever ved starten af et globalt tidehverv. Ved slutningen af den epoke, der begyndte med opdagelsesrejserne, og som i det ydre kulminerede sammen med det britiske imperium. I 1750 foregik 18,2% af verdens samlede produktion i det kristne vesterland. I 1928 toppede dominansen med 84%. Samtidig var 49% af jordens territorium og 48% af jordens befolkning under vestlig kontrol var vores andel af verdens produktion faldet til 57,8%, og allerede i 2013 vil vi være nede på ca. 30% med stadig faldende kurve. Vores territorium er nede på 24% og befolkningen på ca. 10%, samtidig med, at vi ikke engang kan reproducere os selv. Det vil således snart ikke længere stå i vores magt at tvinge vores vilje igennem i verden. Det, man i dag kalder det internationale samfund, og som i virkeligheden ikke er andet end en eufemisme for Vesten, vil i løbet af den kommende generation miste sin magt. Også på denne vis bliver vi tvunget til at erkende, at vores kultur ikke er overlegen, men blot en blandt andre. Vi ser den forhåbentlig stadig som den rigtige og sande, men den vil ikke længer have materiel og militær overlegenhed. Om vi overhovedet midlertidigt vil kunne sikre vores basale interesser, som f.eks. kontrol over olieforsyningen, afhænger af, om Amerika og Europa fortsat betragter sig som stående på samme side. Hvis det altså overhovedet fortsat giver fuld mening at betragte Europa som en del af Vesten. Det bestemmer vi stadig selv. Og vi har vel stadig en år til at træffe beslutningen. Man kan også forestille sig kristne enkeltlande i Nordeuropa allierede med USA. Det lutherske Finland har f.eks. næsten ingen muslimer. Men alt dette betyder ikke, at kristendommen er en religion på vej ud af historien. Også Europa kan vise sig blot at være et af kirkens bekendtskaber under dens vandring på jorden. Kristendommen var oprindelig en mellemøstlig religion, og lige frem til Muhammed var det fortsat dér, den havde sit tyngdepunkt. Så forskubbedes den mod nord, men i dag er det andre steder, den er ved at få sit centrum. Mange tror, at Islam er den voksende religion i verden, mens kristendommen er på vej tilbage. Det er ikke tilfældet. Kristendommen og Islam vokser lige meget, men medens Islam så godt som udelukkende vokser gennem høje fødselstal blandt muslimer, så vokser kristendommen gennem nyomvendelser. Og især er det den protestantiske kristendom, som vokser. I såvel Afrika som Asien. I f.eks. Sydkorea var ca. 1% af befolkningen kristen for 40 år siden. I dag er det over 30%. Sociologer siger, at det skyldes, at kristendommen passer godt til storbyens ensomme livsform. Og det skal nok passe. Det var også i storbyproletariatet, kristendommen først slog rod i Romerriget. Således kan Helligånden bruge mange forskellige midler, når den leder sin kirke på pilgrimsvandringen gennem denne verdens riger og frem mod opstandelsen til det evige liv. Og hvem ved: Måske er Korea blot døren til Kina. Måske er Kina om 2 generationer et kristent land. Måske men det er noget mindre sandsynligt er Danmark det også. Ånden blæser, hvorhen den vil. Og vi hører dens susen. TIDEHVERV 201

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække

Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække Salmer. DDS 403 Denne er dagen DDS 179 Herren god, som uden grænser DDS 68 Se, hvilket

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere