Anlægs- og Miljøforvaltningen Postboks Nuuk. En grønlandsk affaldsuddannelse Oplæg fra de grønlandske kommuner til Selvstyret

Transkript

1 Anlægs- og Miljøforvaltningen Postboks Nuuk En grønlandsk affaldsuddannelse Oplæg fra de grønlandske kommuner til Selvstyret

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Affaldshandlingsplan Kommunernes input til affaldsuddannelsen Uddannelsens formål Miljøhensyn Effektivitet Fastholdelse Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi Forslag til uddannelsens udformning Modulopbygning Løn under uddannelse Økonomisk incitament Niveauopdeling Specialisering Uddannelse frem for kursus Sprog Rotation Kvalifikationer Affaldsservicemedarbejder Affaldstekniker Driftsleder Forslag til kursuskatalog Uddannelse til affaldsservicemedarbejder Uddannelse til affaldstekniker Affaldstekniker med speciale i affaldshåndtering i bygder Affaldstekniker med speciale i forbrændingsanlæg Affaldstekniker med speciale i farligt affald Affaldstekniker med speciale i deponering Kurser af generel karakter Uddannelse til driftsleder Slutbemærkning

3 1 BAGGRUND Der stilles i dag stadig flere og øgede krav til affaldshåndtering og affaldsbortskaffelse i Grønland. Kravene handler om at sikre en miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig affaldshåndtering, som også er økonomisk rentabel. Kravene stilles af både nationale myndigheder, offentligheden og af nye aktører på affaldsområdet, som f.eks. råstofindustrien, der opererer med specifikke standarder og målsætninger for håndteringen af deres affald. I takt med at kravene til de kommunale affaldssystemer skærpes, oplever de grønlandske kommuner et stigende behov for at styrke affaldspersonalets kompetencer. Bedre uddannet personale er en forudsætning for eksempelvis at kunne drive kildesorteringssystemer med henblik på genanvendelse, at kunne sikre optimale forbrændingsprocesser med minimal udledning af emissioner til miljøet, at kunne varetage dataregistrering af affaldstyper og - mængder til brug i affaldsplanlægningen, osv AFFALDSHANDLINGSPLAN I den nationale affaldshandlingsplan er etableringen af et uddannelsessystem for driftsfolk fra affaldsområdet anført som en af de aktiviteter, der skal føres ud i livet i planperioden ( ) 1. Ifølge planen er formålet med uddannelsen at sikre, at medarbejderne får den nødvendige miljø- og arbejdsmiljømæssige uddannelse til at kunne håndtere de forskellige affaldsfraktioner og at sikre effektiv drift af affaldsbehandlingsanlæg. Uddannelsen skal ligeledes være med til at sikre optimalt udbytte af de investeringer, der allerede er og vil blive foretaget på affaldsområdet. Uddannelsen af den enkelte medarbejder skal desuden medvirke til at give bedre jobtilfredshed og dermed hjælpe til fastholdelsen af den enkelte medarbejder. Ifølge affaldshandlingsplanen skal uddannelsessystemet etableres i samarbejde med de eksisterende erhvervsuddannelsesskoler og skal bl.a. indeholde allerede eksisterende kurser i håndtering af farligt affald, elektronikskrot og køle/frysemøbler samt nye kurser i betjening af diverse affaldsanlæg 2. Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø er angivet som ansvarlig for projektet. I affaldsplanen estimeres de årlige økonomiske konsekvenser af projektet at være kr. i driftsomkostninger samt kr. i administrationsomkostninger - i både plan- og perspektivperioden. Der lægges i planen op til en 50/50 finansiering mellem kommuner og Selvstyre, hvor udgifterne dækkes ligeligt af hhv. kommuneskatten og landsskatten 3. 1 Affaldsplan , Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen, september Affaldsplan , s Affaldshandlingsplan , s

4 Mens selve uddannelsessystemet skal udvikles af Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø og de grønlandske brancheskoler i fællesskab, har kommunerne i planperioden til opgave at udarbejde en uddannelsesplan for deres driftsmedarbejdere på affaldsområdet KOMMUNERNES INPUT TIL AFFALDSUDDANNELSEN De grønlandske kommuner ønsker med dette oplæg at komme med input til Departementets arbejde med at udvikle et uddannelsessystem for affaldsmedarbejderne i kommunerne. Oplægget skal medvirke til, at de konkrete kommunale behov på affaldsområdet integreres i Departementets arbejde med uddannelsen. Oplægget skal desuden ses som en understregning af, at behovet for en opgradering af driftsmedarbejdernes kompetencer er akut og på mange måde en forudsætning for, at de mange krav og målsætninger om bæredygtig og effektiv affaldshåndtering i Grønland overhovedet kan føres ud i livet. Oplægget er baseret på interviews med driftspersonale, workshop om affaldsuddannelsen afholdt på kommuneingeniørmødet i Ilulissat i 2012 samt input fra Jern og Metalskolen i Nuuk. 4 Affaldshandlingsplan , s

5 2 UDDANNELSENS FORMÅL Set fra et kommunalt synspunkt tjener etableringen af et uddannelsessystem for driftsmedarbejdere på affaldsområdet flere formål: 2.1 MILJØHENSYN Den nationale affaldsplans målsætning om et bæredygtigt affaldssystem, der bygger på affaldshierarkiet, BAT, forureneren-betaler-princippet, osv., forudsætter, at de medarbejdere, der skal implementere systemet, har en grundlæggende forståelse af, hvad bæredygtig affaldshåndtering handler om. Erfaringen viser, at det er meget svært at drive affaldsanlæggene efter disse principper, hvis ikke den enkelte medarbejder forstår rationalet bag og nødvendigheden af en ændret praksis. Uddannelsen bør derfor have til formål at sikre et grundlæggende vidensniveau hos den enkelte medarbejder om de miljømæssige aspekter af affaldshåndteringen. 2.2 EFFEKTIVITET Affaldshåndtering og bortskaffelse er en tung post på de kommunale budgetter. Det er derfor vigtigt, at de midler, der allokeres til området, anvendes mest effektivt. Der er utallige eksempler på spild af økonomiske midler som følge af manglende kvalifikationer hos de medarbejdere, der driver de kommunale forbrændingsanlæg: Langvarige driftsstop på bygdeforbrændingsanlæg pga. lokale medarbejderes manglende kompetencer til at drive, vedligeholde og reparere anlæggene, høje udgifter til reparationer af maskinel, der har været anvendt forkert, sub-optimale forbrændingsteknikker, der bevirker manglende kapacitet på forbrændingsanlæggene, med udgifter til eksport af affald til følge, osv. Uddannelsen bør derfor have til formål at sikre et højt fagligt niveau hos den enkelte affaldsmedarbejder, således at affaldshåndteringen kan organiseres og udføres mest effektivt og rentabelt. 2.3 FASTHOLDELSE I dag rekrutteres der næsten udelukkende ufaglært arbejdskraft til de kommunale stillinger på affaldsområdet. Da der er stor forskel i lønniveauet for en ufaglært ansat i kommunale job og en ufaglært ansat som f.eks. arbejdsmand eller maskinfører, i privat regi, er de kommunale jobs ikke nær så lønmæssigt attraktive. Kommunerne er simpelthen ikke er konkurrence- 5

6 dygtige med det private arbejdsmarked. Fagligt dygtige medarbejdere har derfor en tendens til at søge stillinger med et højere lønniveau i den private sektor. En uddannet arbejdsstyrke vil betyde et lønløft, hvilket vil være med til at fastholde de dygtige medarbejdere i den kommunale affaldssektor. Uddannelsen har ligeledes til formål at skabe mere interessante stillinger og øget stolthed over at være ansat i affaldssektoren og forhåbentlig på den måde bidrage til både fastholdelse af dygtige medarbejdere samt tiltrækning af nye medarbejdergrupper til området. På sigt skal uddannelsen kunne tiltrække unge uddannelsessøgende i konkurrence med andre uddannelser indenfor de tekniske fag, f.eks. smed, mekaniker, osv. 2.4 NAALAKKERSUISUTS UDDANNELSESSTRATEGI Etableringen af en affaldsuddannelse ligger fint i tråd med Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 5, hvor der er fokus på at etablere uddannelsestilbud, der opkvalificerer den eksisterende arbejdsstyrke, så den er i stand til at opfylde de krav, der efterspørges på markedet i dette tilfælde øgede krav til affaldshåndtering fra nationale myndigheder, offentligheden og f.eks. råstofaktører, samt krav på de internationale markeder, som Grønland eksporterer affald til. Uddannelsesstrategiens pkt. 6 Omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken fremhæver muligheden for at anvende midler fra hhv. PKU-puljen og AMA-puljen, der er øremærket kurser og efteruddannelse af både faglærte og ikke faglærte. 5 Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi, Departementet for Uddannelse og Forskning, April

7 3 FORSLAG TIL UDDANNELSENS UDFORMNING Som anført i den nationale affaldsplan skal etableringen af uddannelsessystemet foregå i samarbejde med de eksisterende erhvervsuddannelser. Kommunerne mener, at det er vigtigt, at uddannelsen udformes i tråd med det eksisterende uddannelsessystem og i så høj grad som muligt er kompatibel med andre uddannelsestilbud. Med dette oplæg ønsker kommunerne at henlede Departementets opmærksomhed på en række forhold, som bør indtænkes i udformningen af uddannelsen: 3.1 MODULOPBYGNING Eftersom der i høj grad vil være tale om opkvalificering af medarbejdere, der allerede er i arbejde, bør uddannelsessystemet være modulopbygget med moduler af overskuelig varighed. Det er vigtigt at uddannelsen indrettes så fleksibelt som muligt, således at modulerne, hvor det er hensigtsmæssigt, så vidt muligt kan tages uafhængigt af hinanden, og man ikke standser helt op i uddannelsesforløbet, såfremt et modul må springes over pga. familie- eller arbejdsmæssige forhold. Det skal i sådanne tilfælde være muligt at vende tilbage og tage det pågældende modul næste gang det udbydes. Det er væsentligt at nævne, at brancheskolerne vurderer, at der godt kan etableres et uddannelsessystem, der både er målrettet folk i arbejde og unge uddannelsessøgende. Kommunerne vil overlade det til brancheskolerne at vurdere, hvorledes dette bedst lader sig gøre, men i denne sammenhæng blot understrege behovet for at tilgodese den store gruppe ufaglærte affaldsmedarbejdere, der i dag allerede er i arbejde i affaldssektoren. 3.2 LØN UNDER UDDANNELSE Man bør undersøge muligheden for løn under uddannelse. Såfremt erfarne medarbejdere, der er vant til et vist indkomstniveau, skal klare sig med uddannelsesstøtte i længere perioder ad gangen, er det tvivlsomt, om de finder uddannelsen attraktiv. 3.3 ØKONOMISK INCITAMENT Der bør indbygges et økonomisk incitament i uddannelsesstrukturen i form af tillæg eller decideret løntrins-regulering efter hvert modul. På denne måde kan medarbejderen umiddelbart mærke positive konsekvenser af sine uddannelsesaktiviteter. Kommunerne anbefaler, at 7

8 dette forhandles på plads med relevante fagforeninger, som en integreret del af Departementets arbejde med etableringen af affaldsuddannelsen. Kommunerne vurderer, at uddannelsen kun kan blive en succes, hvis den resulterer i et lønløft for den enkelte affaldsmedarbejder. 3.4 NIVEAUOPDELING Der bør etableres et uddannelsessystem, der tager hensyn til de forskellige niveauer af stillinger, der findes på affaldsområdet i dag: driftsmedarbejderen på gulvet (affaldsservicemedarbejder), driftsassistenten (affaldstekniker) og driftslederen: 3.5 SPECIALISERING Uddannelsen bør operere med forskellige specialiseringsretninger på affaldsteknikerniveau. Dette kan f.eks. være en bygdespecialisering, hvor der er fokus på de kompetencer, der er relevante for affaldshåndtering i bygder. Det kan også være en specialisering i drift af større forbrændingsanlæg (forbrændingsteknik, vedligehold, røgrensning, osv.), der jo ikke er relevant for alle driftsmedarbejdere på affaldsområdet. 3.6 UDDANNELSE FREM FOR KURSUS Der er et ønske fra de kommunale driftsorganisationer om at få etableret en decideret uddannelse, ikke en blot en samling af enkeltstående kurser. Samtidig bør det være muligt at få merit for udvalgte dele af uddannelsen, såfremt medarbejderen er kvalificeret til dette. 8

9 Det ses som afgørende, at der i forbindelse med hvert modul er tilknyttet krav om fremmøde og aktiv deltagelse og en eller anden faslagt form for test af den enkeltes udbytte. Der bør udstedes kursusbevis efter hvert enkelt modul samt uddannelsesbevis efter endt uddannelse. Beviserne har til formål at gøre medarbejderen i stand til at dokumentere sine reelle kompetencer overfor både den aktuelle og fremtidige arbejdspladser. Til gengæld kan arbejdspladserne trygt sætte medarbejderen til at udføre de arbejdsfunktioner, som modulet/modulerne giver kompetencer til. 3.7 SPROG Det uddannelsessystem, der etableres, bør tage hensyn til medarbejdernes sproglige kompetencer, da en del af de studerende vil være enkeltsprogede (grønlandsk eller dansk). Ydermere bør engelskundervisning være en del af uddannelsen, eftersom sortering, mærkning og forsendelse af affald til eksport i dag er knyttet op på internationale registre (f.eks. IMO s IMDG-system), og der fra RAL s side i stigende grad stilles krav om engelsksproget mærkning af affald. Samtidigt vil et fremtidigt samarbejde med internationale aktører, f.eks. fra råstofindustrien, være afhængigt af engelskkundskaber. 3.8 ROTATION For at tilgodese alle kommuner mht. oprettelsen af uddannelsespladser, opfordrer kommunerne Departementet til at overveje at sprede dele af uddannelsen kurser, moduler eller praktik ud på de forskellige kommuner. Umiddelbart virker det relevant at lægge dele af uddannelsen i hhv. Nuuk (Jern og Metalskolen) og Sisimiut (Bygge- og Anlægsskolen, Råstofskolen, ARTEK), mens praktikophold kan afvikles over hele Grønland. 9

10 4 KVALIFIKATIONER Baseret på interviews med driftspersonale samt workshoppen, der blev afholdt i forbindelse med kommuneingeniørmødet i 2012, har kommunerne herunder forsøgt at identificere de kvalifikationer, som de forskellige typer af driftsmedarbejdere på affaldsområdet bør være i besiddelse af. 4.1 AFFALDSSERVICEMEDARBEJDER Størstedelen af de medarbejdere, der i dag er ansat til at drive de kommunale affaldsanlæg, er såkaldte affaldsservicemedarbejdere. Der er typisk tale om timelønnede ufaglærte medarbejdere, hvis arbejdsopgaver omfatter servicering af kunder ved affaldsanlæggene, modtagelse af affald, vurdering af sorteringskvalitet, opkrævning af gebyrer og betjening af entreprenørmaskiner f.eks. ved håndtering af affald på dumpen. Fremadrettet er det væsentligt at sikre, at affaldsservicemedarbejderen besidder følgende kvalifikationer: Service, kundebetjening, konflikthåndtering Sikkerhed, arbejdsmiljø, førstehjælp, brandbekæmpelse IT-kundskaber (særligt vigtigt i bosteder med digital affaldsregistrering) Kendskab til lovgivning, regulativer, takstblad, miljøgodkendelser Kørekort, inklusiv grundlæggende maskinvedligehold og reparation (stort kørekort, truckbevis) Baggrundsviden om sundhedsaspekter ved affaldshåndtering Baggrundsviden om miljøaspekter ved affaldshåndtering, herunder grundlæggende kendskab til affaldshierarkiet og dets baggrund 4.2 AFFALDSTEKNIKER Ud over affaldsservicemedarbejdere er der i dag også ansat en række medarbejdere, der varetager mere avancerede arbejdsopgaver på de kommunale affaldsanlæg. Det drejer sig typisk om drift af forbrændingsanlæg og modtagestationer for farligt affald eller om per- 10

11 sonaleledelse af et team af affaldsservicemedarbejdere. Der kan i dag både være rekrutteret faglærte og ufaglærte medarbejdere til disse stillinger. Ofte er medarbejdernes egenskaber erhvervet gennem arbejde med opgaverne i praksis, evt. suppleret med et MOKANA-kursus i håndtering af farligt affald. Fremadrettet er der et ønske fra kommunernes side om at opklassificere denne stillingstype til faglærte stillinger med krav om en 4-årig uddannelse indenfor et af de tekniske fag, som så ved hjælp af affaldsteknikermodulet får en faglig affaldsspecialisering. Udover de kvalifikationer, der ovenfor er identificeret som relevante for affaldsservicemedarbejderen, bør affaldsteknikeren/driftsassistenten også være i besiddelse af nedenstående kvalifikationer, alt efter naturen af hans/hendes specifikke stilling: 1. Affaldshåndtering i bygder 2. Drift af større forbrændingsanlæg: forbrændingsteknik, vedligeholdelse, krankursus, røgrensning og rapportering 3. Håndtering og forsendelse af farligt affald 4. Drift af affaldsdeponi: administration, organisering, skrothåndtering, sortering og separation Kommunerne anbefaler, at man kan specialisere sig indenfor et af ovenstående fire områder. Herudover er følgende generelle kvalifikationer relevante for affaldsteknikeren/driftsassistenten: Engelsk Personaleledelse (grundlæggende) Viden om affaldsmarkederne, handel med affald (grundlæggende) 4.3 DRIFTSLEDER De grønlandske kommuner har i dag ansat en række driftsledere på affaldsområdet. Nogle af disse stillinger inkluderer driftsledelse af andre dele af det tekniske område (vejvedligehold, renholdelse, osv.), ligesom der også er forskel på, om en driftsleder har ansvaret for et enkelt anlæg, for alle affaldsanlæggene i en given by eller om han/hun har ansvaret for alle aspekter af affaldsdriften i en hel kommune. Driftslederen er typisk bindeled til den tekniske forvaltning og beskæftiger sig med personaleledelse, projektledelse (f.eks. udvikling af nye tiltag på affaldsområdet), økonomistyring, 11

12 overholdelse af gældende regler og vilkår, osv. I dag er der nogle steder tale om rekruttering af faglærte medarbejdere, som f.eks. maskinmestre, ingeniører, osv., selvom det kan være svært at tiltrække og fastholde denne medarbejdergruppe på grund af de store vanskeligheder, der kan være forbundet med at drive affaldsanlæg med det eksisterende ressourcegrundlag i dag. Andre steder er driftslederen ufaglært eller i besiddelse af et lavere uddannelsesniveau. Fremadrettet bør der være fokus på, at driftslederen besidder følgende kvalifikationer: Engelsk Personaleledelse Projektledelse Økonomistyring Viden om affaldsmarkederne, handel med affald Hvor vidt han/hun også skal have teknisk indsigt (svarende til affaldsteknikeren kvalifikationer), afhænger af størrelsen af det pågældende ansvarsområde. Såfremt der er tale om driftsledelse af affaldsområdet i en hel kommune, med dygtige affaldsteknikere til at drive de forskellige affaldsanlæg, behøver driftslederen ikke nødvendigvis at være tekniker. 12

13 5 FORSLAG TIL KURSUSKATALOG Som nævnt ovenfor bør affaldsuddannelsen tilpasses det eksisterende system for erhvervsuddannelser. Idet følgende er der opstillet forslag til, hvordan dette kunne gøres. I forbindelse med udarbejdelsen af dette oplæg er der afholdt et møde med kursusansvarlige på Jern- og Metalskolen i Nuuk. Her blev det foreslået at kigge på, hvad der allerede findes af erhvervsuddannelser i Grønland samt at indhente inspiration fra TUR Transporterhvervets uddannelser i Danmark ( 6. Særligt den grønlandske terminalarbejderuddannelse blev fremhævet som et muligt springbræt for etablering af en affaldsuddannelse UDDANNELSE TIL AFFALDSSERVICEMEDARBEJDER Uddannelsen til affaldsservicemedarbejder kunne tage afsæt i det grundforløb, der tilbydes under den grønlandske terminalarbejderuddannelse i dag 8. Grundforløbet på terminalarbejderuddannelsen indeholder i princippet alle nødvendige kurser for at opkvalificere medarbejderne til det niveau, der er identificeret i foregående kapitel. Der er tale om følgende kurser: 1. Produktion og service 2. Kundebetjening 3. Arbejdsmiljø 4. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse 5. Løfte- og bæreteknik 6. Informationsteknologi 7. Naturfag 8. Introduktion til færdselslære 9. Køretøjets opbygning 10. Vedligehold og motorlære 11. Introduktion til gaffeltruck B For at sikre den nødvendige affaldsspecialisering, kunne der suppleres med undervisning i affaldslovgivning, miljøhensyn, m.m. evt. blot som en udvidelse til kurset i naturfag. Det er også muligt, at affaldsfaget kunne afholdes som et kursus på ARTEK. Der bør også supple- 6 Jern- og Metalskolen har allerede licens til at afholde TUR s kurser i Grønland. 7 Terminalarbejderuddannelsen er pt. under omstrukturering, hvilket man kunne udnytte til at integrere affaldsfag i uddannelsesstrukturen. 8 Se under erhvervsuddannelser -> terminalarbejder 13

14 res med stort kørekort, f.eks. Jern og Metalskolens kursus Ny i lastbilen inkl. kørekort til kat. C 9 samt Gaffeltruck 10 Ønsker man ikke at udvælge kurser fra terminalarbejderuddannelsens grundforløb og konstruere et specifikt affaldsservicemedarbejdermodul, er det også en mulighed at definere, at man for at blive affaldsservicemedarbejder, skal have bestået terminalarbejderuddannelsens grundforløb. I så fald vil ovenstående 11 kurser blive udvidet med følgende kurser: 1. Produktudvikling 2. Dansk 3. Logistik og lager 4. Grundlæggende anhugning 5. Enhedslaster samt surring og stuvning af gods 6. Branchekendskab 7. Logistik Terminalarbejderuddannelsens grundforløb består af 2 skoleophold af henholdsvis 12 og 8 ugers varighed under uddannelsens første år. Resten af det første år er den studerende i praktik. For de elever, der allerede er i et ansættelsesforhold på et kommunalt affaldsanlæg, kunne praktikken tages på deres arbejdsplads, og der kunne stilles en række krav til forløbet, f.eks. udarbejdelse af praktikrapport, pilotprojekt, osv. Løsningen med at definere en affaldsservicemedarbejder, som en medarbejder der har bestået terminalarbejderuddannelsens grundforløb (inklusiv ekstra affaldskurser på f.eks. AR- TEK), vil give den studerende den fleksibilitet, at man efter endt uddannelse har mulighed for at læse videre til terminalarbejder frem for at fortsætte med affaldsuddannelsens modul 2 (affaldstekniker) og modul 3 (driftsleder). 5.2 UDDANNELSE TIL AFFALDSTEKNIKER Som nævnt under pkt. 4.2 er der på dette niveau behov for at medarbejderen specialiserer sig inden for et af fire specialiseringsområder, der alle giver titlen affaldstekniker: 1. Affaldshåndtering i bygder 2. Forbrændingsanlæg 3. Farligt affald 4. Affaldsdeponier 9 Se for en detaljeret beskrivelse af kurset. 10 Se for en detaljeret beskrivelse af kurset. 14

15 Uddannelse foreslås bygget op omkring en række allerede eksisterende kurser i Grønland, suppleret med etableringen af en række nye kurser på hhv. Jern- og metalskolen i Nuuk samt på ARTEK i Sisimiut. Affaldstekniker med speciale i affaldshåndtering i bygder. Det foreslås at etablere uddannelsen som affaldstekniker med speciale i affaldshåndtering i bygder som en kursuspakke på Jern- og Metalskolen i Nuuk. Pakken kunne bestå af følgende type kurser 11 : 1. Farligt gods bygdekursus (et allerede eksisterende kursus, se: 2. Drift af bygdeforbrændingsanlæg Natrenovation (primært arbejdsmiljø) Affaldstekniker med speciale i forbrændingsanlæg Både driftsleder og driftsassistent ved Nuuk Forbrænding har taget et kursus i forbrændingsteknik hos Force Technology i Danmark. Kurset indeholder både teori og praksis (simulering) og giver viden om f.eks. optimering af energiudbyttet, begrænsning af miljøskadelige stoffer, røgrensning og brændselssammensætning. Kurset er møntet på større anlæg med teknologi, der ikke findes i Grønland pt., hvorfor flere af de kommunale affaldsdriftsledere 13 har været i dialog med Force Technology om udvikling af et kursus til det grønlandske marked 14. Jern- og metalskolen i Nuuk samarbejder i dag med Force Technology på røntgen/ultralydområdet og er umiddelbart meget interesseret i, sammen med Force Technology, at udvikle (og lægge hus til) et forbrændingsteknisk kursus designet til det grønlandske marked. Affaldstekniker med speciale i farligt affald Det foreslås at etablere uddannelsen til affaldstekniker med speciale i farligt affald som en kursuspakke på Jern- og Metalskolen i Nuuk. Pakken kunne bestå af følgende type kurser: 11 Afhængigt af hvordan den nationale forbrændingsstrategi kommer til at se ud, vil der være større eller mindre behov for at uddanne medarbejderne i drift og vedligehold af mindre affaldspresseanlæg samt pakning af containere med affald. 12 Disse kurser afholdes af Jern- og metalskolen efter behov. Sidste gang kurset blev afholdt var for 2-3 år siden. 13 Både Qeqqata og Sermersooq 14 Kontakten hos Force Technology har senest været Senior Project Manager for Biomass and Waste Jesper Cramer 15

16 1. Mokana-kursus i håndtering af farligt affald. Kurset giver indblik i håndtering af farligt affald, herunder miljøproblemer, behandlingsteknikker, arbejdsmiljø samt pakning og emballering Oplagring og forsendelse af farligt gods (kursusnummer 164 i Jern- og Metalskolens kursuskatalog 16 ). Kurset gør medarbejderen i stand til at: Definere stoffernes vigtigste faretyper og egenskaber, der danner baggrund for deres inddeling i fareklasser. Klargøre til korrekt forsendelse af farligt gods. Definere de særlige risici i forbindelse med transport af eksplosive stoffer og genstande. Foretage korrekt sammenlæsning og separation. Udfærdige de nødvendige transportdokumenter i forbindelse med forsendelse, samt vurdere om den korrekte emballage er anvendt. Medarbejderen får desuden viden om gældende sikkerhedsbestemmelser vedrørende anvendelse af personligt beskyttelsesudstyr, adfærd og forholdsregler ved ulykker samt kendskab til brug af almindeligt brandslukningsmateriel, der anvendes til slukning af mindre brande på lagre eller terminaler. Affaldstekniker med speciale i deponering Det foreslås at etablere uddannelsen som affaldstekniker med speciale i deponering som en kursuspakke indeholdende følgende kurser: 1. Skrothåndtering sortering og pakning 2. Celleopdelt drift af deponier 3. Affaldsmarkederne afsætningsmuligheder, priser, krav, osv. 4. Perkolathåndtering Umiddelbart udbydes disse kurser ikke i Grønland i øjeblikket. Brancheskolerne foreslår at undersøge, hvor vidt ARTEK kunne være interesseret i at udbyde sådanne kurser i forbindelse med andre affaldsrelaterede aktiviteter på skolen. 15 Disse kurser afholdes løbende efter behov. Næste kursus er i maj Se for en detaljeret beskrivelse af kurset. 16

17 Kurser af generel karakter Det foreslås, at man som affaldstekniker vælger en af fire ovenstående specialiseringer, og at man desuden tager en generel kursuspakke bestående af: 1. Engelsk (kursus på Grønlands Handelsskole) 2. Kursus i personaleledelse (kursus på Grønlands Handelsskole) 3. Kursus i hvordan de internationale affaldsmarkeder fungere, afsætning/salg af affald Det foreslås at definere en affaldstekniker som en medarbejder, der har bestået en af de fire specialiseringer samt den generelle kursuspakke med engelsk, personaleledelse og affaldsmarkeder. Kommunerne ønsker igen at understrege vigtigheden af, at erhvervelsen af uddannelsen resulterer i et lønløft. Model af affaldsteknikeruddannelsen 17

18 5.3 UDDANNELSE TIL DRIFTSLEDER Som nævnt under pkt. 4.3 findes der i dag flere forskellige typer driftslederstillinger på affaldsområdet i Grønland. Det foreslås at uddannelsen til driftsleder på affaldsområdet sammensættes af kurser fra handelsskolesystemet i personale- og projektledelse samt økonomistyring. Eksempelvis kunne følgende kurser fra Ledelsesakademiet i Nuuk være relevante: 1. Engelsk 2. Aqutsisoq den grundlæggende lederuddannelse Projektledelse og projektstyring Kursus i økonomi med fokus på den offentlige forvaltning 5. Udvidet kursus om affaldsmarkedet, inkl. afsætningsmuligheder og handel med affald 5.4 SLUTBEMÆRKNING I ovenstående er der fokuseret på at finde allerede eksisterende kurser i Grønland, der kan anvendes til at opbygge affaldsuddannelsen med. Der er udelukkende tale om forslag, der skal gennemarbejdes af Departementet og uddannelsesinstitutionerne med henblik på at gøre modulerne fagligt tungere og rettet specifikt mod affaldsområdet. Oprettelsen af en grønlandsk affaldsuddannelse er en forudsætning for, at kommunerne kan etablere og drive bæredygtige og effektive affaldshåndteringssystemer i Grønland. 17 Se for en detaljeret beskrivelse af kurset. 18 Se for en detaljeret beskrivelse af kurset. 18