Makroøkonomisk Ugefokus

Transkript

1 Makroøkonomisk Ugefokus Uge 14 ECB næppe mindre dueagtig igen Makroøkonomisk Ugefokus udkommer ikke i næste uge pga. Påsken Ugen der gik Blandet uge præget af en dueagtig Bernanke: I denne uge er det svært at putte en overordnet skabelon ned over udviklingen på finansmarkederne. Således udviklede aktiemarkederne sig lidt uensartet over ugen blandt andet med kursfald i Europa mens USA steg en smule. Til gengæld var obligationsmarkederne enige om at renterne skulle nedad. EUR kunne samtidigt registrere en mindre styrkelse over ugen. Der var blandede økonomiske input over ugen, men et af de mest markante var fra USA s centralbankchef Bernanke, som først på ugen understregede, at det endnu er alt for tidligt at erklære sejr (over krisen). Det baserede han først og fremmest på den høje arbejdsløshedsrate, og han kan ikke udelukke yderligere tiltag, der sigter mod at stimulere væksten. Han blev bakket op FOMC-medlem Rosengren, der understregede at centralbanken har fleksibilitet i sin politik i fald arbejdsløshedsraten holder sig høj, mens inflationen sandsynligvis vil gå under inflationsmålet. De duagtige meldinger sigter utvivlsomt mod at holde snor i renten (jf. figur). Til gengæld var en række FOMC-medlemmer ude og understrege, at der ikke er behov for stimulanstiltag rettet mod at værne mod krisen i Europa, da risiko for en finansiel nedsmeltning her var aftaget. Aktiemarkederne tog vel imod indikationen om, at støttebenet fra pengepolitikken ikke ser ud til at blive fjerne i overskuelig fremtid, sådan som spekulationerne ellers senest er taget til om. Det pressede samtidig renterne lidt ned og svækkede USD. I Europa var der fortsat en vis nervøsitet om gældskrisen, ikke mindst efter at renterne i Spanien og Italien så ud til at være påbegyndt en stigende tendens. Dog hjalp det lidt på humøret, da der fremkom rygter om, at Ecofin-mødet i København ville arbejde hen imod en udbygning af krisefondene ESM og EFSF, herunder så Tyskland ud til at bakke ud på sit krav om en udfasning af EFSF. Renterne i Spanien faldt lidt tilbage - sandsynligvis på udsigten til fredagens ventede budgetopstramninger - mens Italiens fortsatte i lidt vejret. Nøgletallene kom ud en anelse til den svage side i både USA og euroområdet. I USA var det især værd at bemærke at forbrugertilliden faldt på en kraftigt øget bekymring om stigende inflation (se fguren), og ordreindgangen på varige goder steg mindre end ventet, indikerende at investeringsvæksten tager kraftigt af i 1. kvartal, måske helt ned til omkring nulvækst. I Derudover modtog vi lidt svagere end ventede tal for nye ledige, verserende boligsalg samt for flere regionale fremstillingsindeks. I euroområdet skuffede det især, at den private kreditvækst faldt tilbage til nyt lavpunkt siden juni 21, samtidigt med at forbrugerprisinflationen igen faldt langsommere tilbage end håbet på, hvilket gav svagt indtryk af forbrugsudsigterne. Tyskland kunne dog bløde en smule op med endnu en stigning i Ifo-indekset, som sammen med ny rekordlav arbejdsløshed skilte landet positivt ud i forhold til euroområdet. USA: Bernanke forsøger at holde renten lav, mens inflationsforventninger trække op % Inflationsforventninger, Conference Board Rente på 1-årig statsobligation, USA % For full disclaimer and definitions, please refer to the end of this report.

2 Ugen der kommer USA ISM hvad nu?: I USA byder næste uge på de to sværvægter-statistikker ISM og arbejdsmarkedsrapporten. Umiddelbart er ISM-indeksene mest interessante, da de har understreget at tingene går lidt bedre i USA i forhold til omverden, hvor de tilsvarende indkøbschef-indeks har skuffet med fald på det sidste, herunder i euroområdet og i Kina. I første omgang offentliggøres ISM-indekset for fremstillingsindustrien mandag, og her ventes en lille stigning i marts. Indekset faldt uventet kraftigt i februar til 52,4, og annullerede dermed de forrige par måneders stigninger. Denne bevægelse understreger industriens rimeligt stærke afslutning på 211, hvilket ser ud til at have skabt et mindre tomrum i begyndelsen af 212. Ikke desto mindre bør industrien opretholde en vis aktivitetsvækst inspireret af især den bedrede indenlandske afsætning, som er blevet understreget af den pæne udvikling i ISM-indekset uden for fremstillingsindustrien. Vi venter en mindre stigning til omkring 53 i marts, hvilket baseres på udfaldet af de regionale indeks. Disse er godt nok kommet lidt blandet ud, men de tungeste af dem har peget på en mindre fremgang i marts (jf. figur). Der er dog nok ingen tvivle om at stemningen i industrien vil blive tynget lidt af de stigende energipriser, samt den svagere udvikling i udlandet. Som nævnt er den indenlandske aktivitet i USA kommet op i et mere fornuftigt gear, som har banet vejen for et mere bæredygtigt opsving. Dette er blevet illustreret af et ISM-indeks for servicesektoren (uden for industrien), der har overrasket med større-end-ventede stigninger i de seneste to opgørelser, hvilket har bragt indekset op i den højeste værdi i et år på 57,3. Således er vi lidt i samme situation som sidste år (og til dels forrige år), hvor indekset steg frem til februar for at vende rundt og falde kraftigt tilbage over det efterfølgende halve år. Således sendte indekset et afgørende signal for vendingspunktet i økonomien. En del af forklaringen var de stigende energipriser. Det bliver spændende om indekset igen varsler et lignende kollaps i den indenlandske aktivitet, da energipriserne igen har været stærkt stigende. Det tror vi ikke, da vendingen sidste år først og fremmest var baseret på et mere spinkelt økonomisk grundlag, herunder at arbejdsmarkedet ikke for alvor var vendt rundt (se figur). Derudover håber vi ikke på, at se en gentagelse af udefrakommende forstyrrelser som jordskælvet i Japan gav sidste år. Ikke desto mindre forventer vi, at se et lille fald til omkring 56 i marts (offentliggøres onsdag), især på grund af de stigende energipriser, men det ses ikke at være starten på en ny periode med indeksfald. Fredagen byder på den altid vigtige arbejdsmarkedsrapport fra BLS (Bureau of Labor Statistics) denne gang angående marts. Arbejdsmarkedet har været et af lyspunkterne i amerikansk økonomi på det sidste, idet beskæftigelsesfremgangen ser ud til at være kommet op i et gear der så småt sikre en mere vedholdende udvikling med en fremgang på over 2. personer om måneden. Der ventes en ny ganske pæn bedring i beskæftigelsen på lige over 2. personer i marts, hvilket især er blevet indikeret af fortsat bedring i antallet af nye ledige, som senest er faldet til det laveste niveau i fire år. Endnu en gang forventes det især at være servicesektoren som står bag den største del af fremgangen i beskæftigelse. I løbet af ugen vil der komme forskellige indikationer på beskæftigelsen i marts fra ISM- USA: Lille stigning i ISM-fremstillingsindustri Indeks ISM Manufacturing Vejet indeks af Empire og Philly Fed USA recession USA: Mere robust arbejdsmarked denne gang Indeks Ny forårsvending? Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan ISM-Service Arbejdsløshedsraten USA: Pæn beskæftigelse, men ledighed stiger Mio. personer (omvendt akse) Arbejdsløshed, ændring Beskæftigelse uden for landbruget, ændring Indeks % (omvendt akse) Mio. persone 3. marts 212 2

3 opgørelserne samt ADP s opgørelse over den private beskæftigelse (onsdag). Det bliver derudover interessant at se husholdningsundersøgelse af udviklingen i arbejdsløsheden, idet denne i februar steg for første gang siden juni 21, og spørgsmålet er om den ellers positive udvikling i ledighedsudviklingen er ved at bremse op? Det er bestemt ikke usandsynligt, og det bekræfter vores syn på, at arbejdsløshedsraten i de kommende måneder ikke vil falde i samme tempo som over det seneste halve år. Der ventes en uændret rate på 8,3% i marts. Det betyder samtidigt, at Fed-chef Bernankes seneste gentagne udmeldinger om, at arbejdsløsheden fortsat er for høj, så det er for tidligt at udelukke yderligere stimulanstiltag, vil kunne få mere tyngde. Man skal i den forbindelse være opmærksom på at Federal Reserve tirsdag offentliggør referatet af det seneste rentemøde. Centralbanken var en anelse mere positiv på økonomien, men på trods af stigende aktuelt inflationspres var den forsigtig med at signalere et tydeligt skridt væk fra den pt. meget lempelige pengepolitiske linje. I den forbindelse bliver det interessant, at se om der en bevægelse inden for rentekomittéen i retning af en tidligere exit fra den pt. ekstraordinært meget stimulerende pengepolitik. Vi ved med sikkerhed at ét medlem, Jeffrey Lacker, stemte mod indikationen om lave renter helt frem til sent-214. Euroområdet Draghi næppe mindre dueagtig igen: Ugens højdepunkt i euroområdet ventes at blive rentemøde i den Europæiske Centralbank (ECB), som afholdes onsdag i stedet for normalt torsdag pga. Påsken. På sidste rentemøde tog ECB-chef Draghi lidt overraskende et skridt væk fra den meget dueagtige tone, der har præget pressemøderne på det seneste det på trods af at centralbanken nedjusterede sine vækstskøn over de kommende to år. Det mest markante skift i retorikken var dog i forbindelse med udsigterne for inflationen, som blev opskrevet således at inflationen ikke længere ventes at blive nedbragt under 2% i år som tidligere antaget. I den forbindelse gjorde det indtryk, at Draghi følte behov for, at få meldt ud, at banken har alle de nødvendige redskaber til rådighed til at modsvare et potentielt opadgående pres på inflationen. Vi tror dog ikke, at ECB vil begå samme fejl som sidste år, hvor den mekanisk har reageret på energidrevne inflationsstigninger med renteforhøjelser. Der er således ikke meget der peger i retning af, at Draghi vil følge sin forgænger i det spor, da Draghi samtidigt betonede de vækstmæssige dæmpende konsekvenser af høj inflation på længere sigt. Som udgangspunkt forventer vi ikke, at Draghi fortsætter bevægelsen væk fra den mindre dueagtige position på ugens rentemøde. Det baserer vi først og fremmest på, at konjunkturbarometrene skuffende har peget lidt nedad på det sidste. Godt nok falder inflationen ikke helt i det først ventede omfang, men den falder, og mest interessant så sank faldt den private kreditvækst igen i februar. Således er der fortsat ikke tegn på, at likviditetsoversvømmelserne i form af LTROtildelingerne flyder videre ud i økonomen og bløder op for kreditgivningen, sådan som Draghi forventer vil ske, da han på sidste møde bedømte tildelingerne som en stor succes. Man kan således fortsat stille spørgsmålet om hvorvidt bankerne blot parkerer likviditeten tilbage i ECB frem for at øge kreditgivningen endsige i højere grad efterspørger statspapirer, herunder fra EUR-periferilandene. I den forbindelse er det ECB: Kreditvækst fortsat på retur % y/y Privat kreditvækst ECB's refirente ECB: Indskud matcher stadig LTRO er Mia. EUR Bankernes indskud i ECB LTRO % Mia. EUR 3. marts 212 3

4 desuden interessant, at obligationsrenterne i Italien og Spanien stort set har været stigende siden sidste rentemøde. Der er imidlertid ingen tvivl om at ECB (og Draghi) synes den har strakt sig så langt den kan i forsøget på at købe tid til, at politikerne kan komme yderligere på forkant med gældskrisen. Blandt nøgletallene er det først og fremmest industridata fra Tyskland som er interessante. Vi modtager således fabriksordreindgang onsdag og industriproduktion torsdag. Som udgangspunkt er ordreudviklingen mest interessant, idet den leder produktionen med en forsinkelse på en måneds tid. Således peger den produktionen yderligere ned i februar. Der ventes en lille stigning i fabriksordrerne i februar oven på det store fald i januar, men PMI-indekset for industrien har indikeret at der ikke umiddelbart er udsigt til den store bedring; så ingen vendingstendens denne gang. Bank of England melder pas på rentemøde: Referatet af rentemødet i marts viste, at flertallet i rentekomitéen vurderede at de seneste data havde udviklet sig som forventet, og der ikke var sket de store forskydninger i risiciene i forhold til vækst og inflation, hvorfor der ikke skulle ændres på de pengepolitiske tiltag. To af de ni medlemmer af rentekomitéen stemte dog igen for yderligere kvantitative lempelser (25 mia. GBP) for at være på den sikre side med hensyn til mere permanente kapacitetsskader i forbindelse med vedvarende svag vækst. Referatet afslørede dog stadig, at der er signifikant opsiderisici for inflationen, og BoE så også betydelige risici i forhold til svagere vækst, der kan trække inflationen under målet på 2% på mellemlang sigt. Inflationen er faldet markant på det sidste, men knapt så meget som ventet pga. energiprisstigningerne. Vi har derudover modtaget en række svage økonomiske data for industri, ledighed, forbrugertillid, detailsalg og senest faldt huspriserne i det højeste tempo i to år efter udløbet af en skatterabat for førstegangskøbere. Således bør fokus fortsat være rettet mod muligheden for yderligere lempelser, hvilket også blev indikeret af finansminister Osborne, der i denne uge understregede at landets finanspolitiske disciplin baner vejen for en stimulerende Bank of England. Danmark - Påskeferie og et par nøgletal: Ugen er kort, eftersom Danmark nyder godt af hele to helligdage i næste uge i forbindelse med Påsken. Ikke desto mindre får vi et par interessante nøgletal, som forhåbentligt kan kaste lidt mere lys over tilstanden i dansk økonomi. Indtrykket gennem den seneste tid har således været blandet, hvor vi efter en periode med tegn på en vis stabilisering i økonomien, på det seneste har modtaget et lidt mere nedtrykt billede, ikke mindst understreget af konstateringen af at dansk økonomi befandt sig i recession i 2. halvår af 211, samt af den stigning i ledigheden vi så i februar. Vi ligger for mandag med udviklingen i detailsalget i februar. Et af de svage punkter i dansk økonomi har netop været husholdningernes vareforbrug i butikkerne, og vi leder stadig med lys og lygte efter signaler om hvorvidt der er bedring på vej på den front. Da januar-tallene blev offentliggjort i forrige måned var der ellers et svagt lyspunkt at spore, hvor fald i detailsalget i både november og december blev vendt rundt til en lille fremgang. Siden da har Danmarks Statistik imidlertid nedrevideret tallene. Indtrykket af at det kraftige fald i detailsalget igennem 1. halvår 211 Tyskland: Bekymrende tendens i industrien faste priser, Indeks (25=1) Industriproduktion Nye ordrer [lag 1] UK: Huspriser falder og ledighed tager igen til Personer (omvendt akse) DK: Dårligere start på året end troet Index RICS Housing Market Ændring i arbejdsløse Detailsalg, sa Faste priser, Indeks (25=1) Nettotal Jan Mar May Jul Sep Nov Jan 'Nye' tal 'Gamle' tal Index 3. marts 212 4

5 bremsede op i 2. halvdel af året er dog stadig intakt, men vi har bestemt fået en dårligere start på året end hidtil troet, jf. figur. Desværre tror vi ikke at det billede vil ændre sig ved opgørelsen af detailsalget i februar. Tal for dankortomsætningen har allerede indikeret at der formentlig ikke var meget omsætning i butikkerne i februar. Ikke desto mindre ligger vi op til en stigning i detailomsætningen på,2% m/m, men her skal der taget forbehold for, at der var tale om en ekstra handelsdag i februar som følge af skudåret. Renset for dette forhold vil der således være tale om en ny skuffende udvikling i detailsalget. Ud over detailsalget vil fokus også være rette mod offentliggørelsen af handels- og betalingsbalancen for februar. Vareeksporten har været en afgørende stabiliseringsfaktor for dansk økonomi i de seneste måneder, trukket af stærk eksport af bl.a. medicin til de nye vækstøkonomier. Det har været imponerende set i lyset af de afmatningstendenser vi har set blandt nogle af vores nærmeste samhandelspartnere. Vi er dog ikke overbeviste om, at vi kan fastholde indtrykket af fortsat pæn eksportvækst. En indikation herpå er blandt andet det fald vi så i stemningen i industrisektoren i marts, jf. figur. Vi ser derfor også risiko for et fald i eksporten i februar i omegnen af 1% m/m, hvor jokeren igen dog er den ekstra skuddag i måneden, samt stigningen i olieprisen. Vi venter imidlertid en stigning i importen trods svaghederne i den indenlandske økonomi, trukket af en stigning i værdien af importen af brændselsstoffer. På den baggrund venter vi et fald i overskuddet på handelsbalancen fra 8,3 mia. kr. i januar til ca. 6 mia. kr. i februar. Overskuddet på betalingsbalancen ventes også at være faldet en smule yderligere fra 5,9 mia. kr. til 5, mia. kr. uden at det dog skal tolkes som et bekymrende tegn. Svagere eksport bag fald i stemning i industrien? % 3m/3m Jan Apr Jul Oct Jan Apr Jul Oct Jan Business barometer Exports, Total, excluding ships etc, SA Net balance Emerging Markets PMI fra Kina og inflation fra Brasilien: I sidste uge modtog vi det foreløbige estimat for det HSBC-opgjorte PMI-indeks for fremstillingssektoren i Kina. Indekset skuffede tydeligt med et fald til 48,1 i marts fra 49,6 i februar. I weekenden modtager vi så den endelige opgørelse fra HSBC samt det officielle PMI-indeks (begge offentliggøres søndag den 1. april). Sidstnævnte har typisk holdt sig stærkere end det private HSBC-indeks, hvilket skyldes, at det officielle indeks baseres mere på store statsejede virksomheder, der har langt bedre adgang til kredit end de små- og mellemstore virksomheder, der vejer tungere i HSBC-indekset. Udsigterne til endnu et fald i PMI-indeksene bekræfter vores forventninger om, at økonomien er blevet stadigt svagere i løbet af 1. kvartal, og vi vurderer, at det er for tidligt at se en vending i økonomien. Først i løbet af 2. kvartal og muligvis senere - afhængig af myndighedernes lyst til at stimulere økonomien forventer vi at se mere vedvarende tegn på en vending i økonomien. Marts-opgørelserne er de første aktivitetsopgørelser i år, der ikke er under direkte indflydelse af timingen af det kinesiske nytår. En PMI-opgørelse omkring 5 svarer i Kina groft sagt til en BNP-vækst på 7%. Indtil videre har myndighederne kun foretaget særdeles forsigtige tiltag. Således har myndighederne fastholdt den signalerede finjusteringspolitik, hvor to reservekravsnedsættelser er det tydeligste tegn på stimulans indtil videre om end en flad USDCNY også reelt set fungerer som stimulans. Det overraskende fald i HSBC PMI-indekset har dog sat gang i forventningerne om 3. marts 212 5

6 en optrapning af stimulansen i form af en rentenedsættelse. Brasiliansk inflation fortsætter nedad til stor lettelse for centralbanken, der har fastholdt en særdeles aggressiv lempelseskampagne. Ugen byder på centralbankens foretrukne inflationsindeks, IPCA (torsdag). Efter en del forvirrende signaler fra centralbanken ser det nu ud til, at de har sat sigtekornet ind på en rente på 9,%, hvilket indebærer yderligere rentenedsættelse på,75%-point. Det fortsatte fald i inflationen giver rum til dette på den korte bane. De seneste ledende inflationsopgørelse (IPCA-15) peger konkret på endnu et fald i IPCA til 5,35% y-o-y i marts fra 5,84% y-o-y i februar. Vi forventer månedsinflationen vil falde til,31% sammenlignet med,45% i februar. Årsinflationsfaldet er hjulpet af kraftig basiseffekt fra høje månedsstigninger frem til maj måned 211, ensbetydende med, at dette bidrag forsvinder om et par måneder. Generelt er der meget der peger på, at inflationspresset langt fra er forsvundet. Arbejdsløsheden er rekordlav, hvilket i Brasilien er forbundet med høje lønkrav og omfattende job-shopping for at få en bedre løn. Samtidig lykkedes det senest i februar PMI-indekset for fremstillingssektoren at krybe op i ekspansivt område. Et bredere løft i efterspørgslen på ryggen af den økonomiske stimulans kan således hurtigt puste til inflationen igen, hvorfor vi ikke overraskende forventer, at centralbanken allerede i slutningen af i år igen må til at stramme pengepolitikken. Bankerne har til gengæld ikke vist sig så villige til at lade deres udlånsrenter følge med den pengepolitiske styrerente ned. En mulig forklaring er de stigende betalingsproblemer blandt private låntagere samt det faktum, at Brasilien ikke har noget velfungerende register for dårligere betalere. Dette begrænser den stimulerende effekt af de indtil videre akkumulerede 2,75%-point i rentenedsættelser. 3. marts 212 6

7 Økonomisk kalender Dato Tid Land Indikator Periode Survey SHB Forrige 2/4/12 1:5 Japan Tankan Lge M anufacturers Index 1Q /4/12 9: Danmark Retail Sales (M om /YoY) FEB - -.2%/.4%/-2.6% 2/4/12 9:3 Schweiz PM I M anufacturing M AR /4/12 1: EM U PM I M anufacturing M AR F /4/12 1:3 UK PM I M anufacturing M AR /4/12 11: EM U Euro-Zone Unemployment Rate FEB 1.7% % 2/4/12 16: USA Construction Spending M om FEB.8% % 2/4/12 16: USA ISM M anufacturing M AR /4/12 16: USA ISM Prices Paid M AR /4/12 18:35 USA Fed's Pianalto Speaks 3/4/12 3: Kina China Non-manufacturing PM I M AR /4/12 1:3 UK PM I Construction M AR /4/12 16: Danmark Foreign Currency Reserves M AR /4/12 16: USA Factory Orders FEB 1.4% % 3/4/12 2: USA M inutes of FOM C M eeting /4/12 23: USA Domestic Vehicle Sales M AR 11.4M M 4/4/12 9: Danmark Current Account (Kroner) FEB B 5.9B 4/4/12 9: Danmark Trade Bal. X Ship sa (Kroner) FEB B 8.3B 4/4/12 1: EM U PM I Composite M AR F /4/12 1: EM U PM I Services M AR F /4/12 1:3 UK PM I Services M AR /4/12 11: EM U Euro-Zone Retail Sales (M om /YoY) FEB.1%/-1.2% - -.3%/.% 4/4/12 12: Tyskland Factory Orders (M om /YoY) FEB.9%/-5.7% %/-4.9% 4/4/12 13: USA M BA M ortgage Applications 3. M ar % 4/4/12 13:45 EM U ECB Announces Interest Rates 4. Apr 1.% 1.% 1.% 4/4/12 14:15 USA ADP Employment Change M AR 25K K 4/4/12 16: USA ISM Non-M anf. Composite M AR /4/12 9:15 Schweiz CPI (M om /YoY) M AR.4%/-1.%.3%/-1.3%.3%/-.9% 5/4/12 1:3 UK Industrial Production (M om /YoY) FEB.4%/-2.1% %/-3.8% 5/4/12 12: Tyskland Industrial Production (M om /YoY) FEB -.6%/% %/1.8% 5/4/12 13: UK BOE Asset Purchase Target APR 325B 325B 325B 5/4/12 13: UK BOE ANNOUNCES RATES 5. Apr.5%.5%.5% 5/4/12 13:3 USA Challenger Job Cuts YoY M AR % 5/4/12 14:3 USA Initial Jobless Claims 31. M ar K 6/4/12 14:3 USA Change in Nonfarm Payrolls M AR 21K K 6/4/12 14:3 USA Unemployment Rate M AR 8.3% 8.3% 8.3% Udvalgte finansielle skøn fra Handelsbanken Capital Markets Officielle renter 1-årig statsrenter Valuta Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. USA EUR/USD Euroland Japan USD/JPY Storbritannien EUR/GB P Schweiz EUR/CHF Danmark EUR/DKK Sverige EUR/SEK Norge EUR/NOK Analytikere: Jes Roerholt Asmussen, , jeas1@handelsbanken.dk Rasmus Gudum-Sessingø, , ragu2@handelsbanken.dk Thomas Haugaard, , thje1@handelsbanken.dk Ansvarsfraskrivelse: Kilderne anvendt i dette materiale anses for pålidelige, men Handelsbanken påtager sig ikke ansvar for, at oplysningerne er nøjagtige og fuldkomne. Analyserne i dette materiale skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, valutaer og/eller finansielle kontrakter. Alle vurderinger og estimater gælder pr. den anførte dato og kan ændres uden forudgående varsel. Handelsbanken påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Enhver form for offentliggørelse eller gengengivelse af Handelsbanken materiale må kun finde sted mod forudgående aftale.