Engang havde jeg lejlighed til at følge undervisningen

Save this PDF as:

WORD PNG TXT JPG

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Engang havde jeg lejlighed til at følge undervisningen"

Gerda Vestergaard
3 år siden
Visninger:

Transkript

1 Engang havde jeg lejlighed til at følge undervisningen på Harvard i et år. En dag sagde en af mine professorer: Becky, det interesserer mig meget, at du er en så overbevist kristen. Jeg er selv ateist, men jeg har altid haft lyst til at stille en virkelig kristen et par spørgsmål. Har du noget imod at besvare dem? Det er helt i orden, svarede jeg. Mit første spørgsmål lyder: Når alt kommer til alt, er verden så ikke nøjagtig den samme, hvad enten man tror på Jesus eller ej? Længes vi ikke alle sammen efter at finde meningen med livet? Ønsker vi ikke alle sammen at finde vores identitet? Vil vi ikke alle sammen gerne elskes? Er det, der gør os til mennesker, ikke det samme, hvad enten vi tror på Gud eller ej? Jeg svarede: Jo, det er rigtigt. Det at vi tror, fritager os ikke fra alt det, livet indebærer. Vi står alle sammen over for de problemer, du nævner, hvad enten vi tror på Gud eller ej. Godt, lad mig så stille dig et nyt spørgsmål: Er livet ikke svært, hvad enten man tror på Jesus eller ej? Slås kristne ikke med sygdom og økonomiske problemer? Prøver vi ikke alle på at opdrage vore børn efter bedste evne? Og hvis det går dem dårligt, lider vi så ikke forfærdeligt? 7

Mit første spørgsmål lyder: Når alt kommer til alt, er verden så ikke nøjagtig den samme, hvad enten man tror på Jesus eller ej? Længes vi ikke alle sammen efter at finde meningen med livet?

2 Livet er svært, svarede jeg. Jeg tror faktisk, at mennesker, der virkelig følger Jesus, endda møder endnu flere vanskeligheder. Jo, livet er svært, hvad enten man tror på Jesus eller ej. Han fortsatte: All right, lad mig så stille dig et tredje spørgsmål: Er kristne fejlfri? Jeg indrømmer, at I klarer jer bedre på nogle områder end vi andre, men jeg har mødt nogle genfødte kristne, der var racister eller var hovmodige og selvretfærdige - og sig nu ikke: Jamen så kan de ikke have været rigtige kristne. Nej, det siger jeg heller ikke. Jo, vi begår fejl ligesom I. Dér ser du. Hvis tilværelsen er den samme, hvis den er svær for jer, og I begår fejl ligesom vi, så gør Jesus i virkeligheden ikke nogen forskel. Det har dine svar jo vist. Måske er Jesus ligesom en varmedunk, der hjælper jer gennem natten - I har jeres vanskeligheder, og jeg har mine - men Jesus gør ikke nogen reel forskel. GØR JESUS VIRKELIG EN FORSKEL I VORT LIV? Selv om jeg ikke er enig i professorens konklusion, rammer han faktisk hovedet på sømmet, når han 8

Jeg indrømmer, at I klarer jer bedre på nogle områder end vi andre, men jeg har mødt nogle genfødte kristne, der var racister eller var hovmodige og selvretfærdige - og sig nu ikke: Jamen så kan de

3 spørger, om Jesus virkelig gør en forskel i vort liv. Hvis han gør, hvor er så beviset? Det, der især forvirrer mennesker, er at se kirken efterligne verden, når den er værst. En af mine skeptiske venner sagde for nylig: Jeg er så træt af at lukke op for mit tv om søndagen og høre et evangelisk budskab, der mere lyder som en ølreklame. Nævn bare Jesu navn, og bed om den Mercedes! Få alt, hvad du har lyst til - med Jesus! Det lyder mere som Krøsus-evangeliet. Det er lige så forvirrende, når søgende mennesker hører et profetisk ord, der ikke kommer fra de troende, men fra verdslige mennesker. Ellen Goodman fra Boston Globe skrev et stykke med titlen Det gode ved skyld. Den nyligt afdøde Meg Greenfield fra Newsweek skrev en artikel med overskriften Mulighederne i moralske absolutter. Dan Rather, en kendt radiomand, lavede engang et indslag med titlen Hvad i alverden er der blevet af synden? Ved en årsafslutning på Duke Universitet hed det i en meget berømmet tale: Vi lever i virkeligheden i en tid, hvor vi mener, vi bliver frelst af slogans: Tag et fix, hvis du er nødt til det, men brug en ren sprøjte. Dyrk sex, når og med hvem du har lyst, men brug kondom. Taleren fortsatte: Nej, svaret er nej. Og 9

Nævn bare Jesu navn, og bed om den Mercedes! Få alt, hvad du har lyst til - med Jesus! Det lyder mere som Krøsus-evangeliet.

4 det er ikke, fordi det ikke er sejt eller smart, eller fordi det måske får dig til at dø af AIDS. Svaret er nej, fordi det er forkert. Vi har levet fem tusind år som fornuftvæsener og prøvet på at hale os op af den ældgamle sump i vores søgen efter sandhed og moralske absolutter. I sidste instans, sagde han, er sandheden ikke et høfligt klap på skulderen. Den er en forrygende opsang. Det, Moses havde med ned fra Sinaj, var ikke De ti forslag. Intet under, at mennesker er forvirrede. Mens politiske og sociale ledere og forskere er ved at opdage, at rodløse unge søger efter moralsk autoritet, smider nogle prædikanter deres bort. Lad mig stille spørgsmålet igen: Gør Jesus Kristus en forskel? Bibelens Jesus hævder, at det gør han. Mens andre religiøse ledere vender opmærksomheden bort fra sig selv, vender Jesus den mod sig selv. Han hævder, at han kan forlade synder. Han siger, at han altid har været til, og at han en dag ved tidernes ende vil vende tilbage for at dømme verden. Han taler ikke alene, som om han var Gud, men proklamerer dristigt: Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør (Joh 11,25). Kort sagt insisterer Jesus på, at 10

I sidste instans, sagde han, er sandheden ikke et høfligt klap på skulderen. Den er en forrygende opsang. Det, Moses havde med ned fra Sinaj, var ikke De ti forslag.

5 hvis vi ønsker at finde glæde og fred og opleve en indre forvandling, der varer evigt, at komme i virkelig forbindelse med Gud og andre mennesker og at finde en mening med vort bekymrede liv - hvis det er en virkelig forandring, vi er ude efter - så er han manden, vi har brug for. AT SE RODET I ØJNENE Hvad enten vi finder den slags krav meningsløse eller en overvejelse værd, er den interessante advarsel den nødvendige betingelse for den forvandling, Jesus tilbyder. For at erfare underet og mysteriet i den radikale ændring, Jesus tilbyder, er vi nødt til at se rodet i øjnene. Hvad består det i? Bibelen hævder temmelig uhøfligt, at vi selv er rodet. Det er menneskehjertet, det er galt med. Hvad det drejer sig om, er et ord, der ikke har stor værdi i vores politisk korrekte tidsalder: synden. Den engelske forfatter G.K. Chesterton har sagt: Jeg finder det forbløffende, at moderne mennesker forkaster læren om arvesynden, når det er den eneste kristne lære, der erfaringsmæssigt kan bevises. Et øjeblik! Vi protesterer. Du mener da vel ikke, at et menneske i det enogtyvende århundrede skal tro, at menneskelig elendighed kan forbindes med 11

AT SE RODET I ØJNENE Hvad enten vi finder den slags krav meningsløse eller en overvejelse værd, er den interessante advarsel den nødvendige betingelse for den forvandling, Jesus tilbyder.

6 noget så gammeldags som begrebet synd? Det er der ingen, der tror på længere. Siden oplysningstiden begyndte, har vi faktisk ikke brugt begrebet synd som middel til at forstå menneskelivets forhold. Nu begynder tanken om det faldne menneske imidlertid at tiltrække sig vor opmærksomhed igen, mens vi kæmper for at forstå terroristhandlinger, massemord og rapporter om børn, der myrder andre børn. Litterære tænkere som Albert Camus og William Golding, forfatter til Fluernes herre, har givet sig i lag med den mørke side af menneskenaturen. Det var lige præcis Karl Mennigers pointe i Hvad i alverden er der blevet af synden? Vi lider af en eller anden sygdom, men vi har mistet evnen til overhovedet at identificere problemet. Vi er syndere - uden at kunne sætte navn på vores synd. Ernest Becker, en socialpsykolog, der har fået pulitzer-prisen, og som har skrevet The Denial of Death (Benægtelsen af døden), konstaterer, at det moderne menneskes tilstand er, at han eller hun er en synder uden nogen betegnelse for synden. Becker, der ikke anser sig selv for kristen, karakteriserer sygdommen som en disharmoni med andre - mennesker, der skaber deres egne verdener inden i sig, puster deres egen betydning op og nægter at indrømme 12

Litterære tænkere som Albert Camus og William Golding, forfatter til Fluernes herre, har givet sig i lag med den mørke side af menneskenaturen.

7 deres afhængighed af omverdenen. Så måske har vi ikke at gøre med noget så latterligt og gammeldags, som vi troede. Måske har Bibelens åbenhed gjort os en tjeneste ved ikke alene at tage fat om problemet, men også give os et navn på det. ERKENDER VI PROBLEMET? Hvis vi et øjeblik antager, at det, vi lider af, er syndens sygdom, tilmed før vi definerer synd fra et bibelsk synspunkt, må vi stadig stille to spørgsmål. For det første: Hjælper vor kultur os til at indse, at det problem, der plager os, er synd? Jeg synes, det er helt tydeligt, at det gør den ikke. I de vestlige samfund, og især i Amerika, har vi en bemærkelsesværdig naiv indstilling, der kan minde noget om spejdernes, til forståelsen af menneskenaturen. Vi mener, at vi stort set er vidunderlige mennesker, der en gang imellem foretager os slemme ting. Derfor chokeres vi af synden, hvor vi i stedet skulle overvældes af nåden. Sådan har det ikke altid været. Skaberne af grundloven havde, selv om de ikke nødvendigvis alle sammen var kristne, en langt mere markeret og realistisk forståelse af menneskenaturen. De forstod, at den, selv om den afspejlede Guds bil- 13

Hvis vi et øjeblik antager, at det, vi lider af, er syndens sygdom, tilmed før vi definerer synd fra et bibelsk synspunkt, må vi stadig stille to spørgsmål.

8 lede, alligevel var ødelagt i bund og grund. Men en sådan forståelse af den menneskelige natur er ikke almindelig i dagens Amerika. For det andet: Forstår kirken, at det problem, der plager os, er synden? De kristne ved godt, at Jesus kom for at frelse syndere. Men når man går dem på klingen, forstår de så virkelig at skelne mellem det at være synder og at være lidt neurotisk? Jeg tror, at vores kulturs fornægtelse af synden har påvirket den troende næsten lige så meget, som den har påvirket skeptikeren. Denne sandhed gik op for mig under en psykologiforelæsning på Harvard. Professoren bad os dele os i små grupper. Jeg vil gerne have, at I deler de problemer, I oplever, med hinanden, sagde han. Og overvejer, om nogen af de psykologiske principper, vi har studeret, kan hjælpe jer. Den ærlighed, hvormed disse studenter indrømmede deres reelle problemer, var rørende. Hvad der var endnu mere gribende, var deres vanskelighed ved at finde svar på problemerne. Da jeg forlod psykologiforelæsningen den dag, gik jeg tværs over campus til et bibelstudium. Forskellen på de to grupper kunne ikke have været mere udtalt. Hvorfor? Ingen af deltagerne i bibelstudiet 14

Men når man går dem på klingen, forstår de så virkelig at skelne mellem det at være synder og at være lidt neurotisk?

Relaterede dokumenter

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?