Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode

Transkript

1 UNG DIALOG Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode

2 Forord...3 Baggrund...4 Ung til ung som metode...4 Organisation...6 Beskrivelse af Ung Dialog...7 Formål og mål...7 Målgrupper...7 Temaer og uddannelse...8 Læringsstrategi og dialogmetoder...8 Budskaber...9 Sammenfatning af evalueringens resultater...11 Overordnet...11 Dialogmødets betydning for elevernes viden...11 Dialogmødets betydning for elevernes holdninger...12 Dialogmødets betydning for elevernes handlekompetence...13 Elevernes tilfredshed med Ung Dialog...13 Ung-til-ung som metode...14 Dialogen som pædagogisk metode...15 Formål med evalueringen...16 Materiale og metode...17 Beskrivelse af datamaterialet...18 Resultater...20 Dialogmødets betydning for elevernes viden...20 Dialogmøder om rusmidler...20 Dialogmøder om sex...24 Delopsamling...27 Dialogmødets betydning for elevernes holdninger...29 Dialogmøder om rusmidler...29 Dialogmøder om sex...35 Delopsamling...38 Dialogmødets betydning for elevernes handlekompetence...40 Dialogmøder om rusmidler...40 Dialogmøder om sex...42 Delopsamling

3 Tilfredshed med Ung Dialog...45 Delopsamling...48 Ung-til-ung som metode...49 Kvaliteten af dialogen...49 Delopsamling...55 Dialogen mellem elever og Ung Dialog...56 Delopsamling...59 Konklusion...60 Litteratur...61 Bilag Bilag Bilag

4 Forord I denne rapport evalueres Ung Dialog, der er et forebyggende initiativ baseret på ung-til-ung som metode. I evalueringen fokuseres på virkningerne af Ung Dialog samt metodens betydning for dialogen mellem formidlere og målgruppe. Evalueringen er udarbejdet af Karen Meier Rasmussen, stud. scient. san. publ. med sparring fra Lea Aasberg, projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning. Tak til Bjarne Rasmussen, Konsulent, Frederiksberg Sundhedscenter for sparring i forhold til udarbejdelse af evalueringens design samt alle de elever, der har deltaget i undersøgelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning, december

5 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges brug af alkohol og stoffer samt i forhold til udbredelsen af seksuelt overførbare sygdomme og uønskede graviditeter blandt unge. Undersøgelser viser, at: Næsten hver fjerde 16-årige har prøvet at ryge hash (Sundhedsstyrelsen 2007a) Alderen for alkoholdebut er lav for et væsentligt antal unge. 18,5 % af drengene og 13,2 % af pigerne var under 13 år, da de var fulde for første gang (Sundhedsstyrelsen 2007a) Hovedparten af de danske unge mellem 16 og 20 år overskrider genstandsgrænsen for indtagelse af alkohol % har drukket mere end 5 genstande på én gang i løbet af den seneste måned (Sundhedsstyrelsen 2007a) Danske unge drikker mere og hyppigere end andre europæiske unge (Sabroe et al. 2002). Antallet af registrerede klamydia-tilfælde er steget fra i 2000 til i Antallet af smittede antages at være ( Fra 2004 til 2005 har der været en stigning i antallet af provokerede aborter blandt årige trods et fald i øvrige aldersgrupper ( Ung til ung som metode Det kan være vanskeligt at påvirke unges viden, holdninger og adfærd, når det drejer sig om følsomme emner, og hvor den sunde adfærd medfører afsavn af socialt og kulturelt betingede vaner. Sundhedsstyrelsens rapport Ung2006 peger på, at unge henter betydelig viden på det sundhedsfremmende område fra deres jævnaldrende. Endvidere viser rapporten, at unge, der har et højt vidensniveau om prævention og sexsygdomme, har ung-til-ung eller lærere som den primære kilde til viden. På baggrund af tidligere undersøgelser, der påviser, at mange unge har vanskeligt ved at tale med læreren eller andre voksne om følsomme emner, peger rapporten på, at der ser ud til at være et stort potentiale i at formidle viden til flere unge via metoden ung-til-ung (Sundhedsstyrelsen 2007b). 4

6 Evalueringer af ung-til-ung formidling inden for rusmidler og seksualitet viser også at: (Københavns Amt 2004, Københavns Kommune 2007, Laursen et al. 1998): Unge får ny viden gennem metoden ung-til-ung Metoden er med til at styrke elevernes handlekompetence i forhold til situationer, der vedrører sex og/eller rusmidler Eleverne har lettere ved at tale med andre unge end med læreren eller andre voksne, når emnerne er følsomme Unge opleves som mere troværdige end læreren eller andre voksne Baggrunden for resultaterne findes i antagelser om, at unge har lettere ved at formidle budskaber om det gode ungdomsliv til hinanden i forhold til læreren eller andre voksne, fordi de selv er unge og derfor taler samme sprog, har samme erfaringshorisont og kender hinandens livsverden. På den måde bliver budskaberne relevante, troværdige og tidssvarende. Dette knyttes til en teoretisk forståelse af, at unge lytter mere til andre unge end til voksne, som unge befinder sig i en frigørelsesproces i forhold til (Hølge-Hazelton 1999). Samtidig kan formidlerne virke som positive rollemodeller for eleverne, når formidlerne i dialogen tager afstand til risikoadfærd i forhold til seksuel praksis samt brug af rusmidler. Ovenstående viden og antagelser er grundlaget for Ung Dialog som metode i den forebyggende indsats. I evalueringen vurderes derfor virkningen af indsatsen samt metodens betydning i formidlingsprocessen. Det vil sige, om de ovenstående antagelser gør sig gældende i dialogmøder, der afholdes af Ung Dialog. 5

7 Organisation Ung Dialog er forankret i Komiteen for Sundhedsoplysning siden , men har eksisteret siden 1992 under Københavns Amt. Komiteen for Sundhedsoplysning er en almennyttig forening, der har til formål at fremme sundhed og forebygge sygdom gennem oplysning. Komiteen har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggende virksomhed siden En lang række sundhedsfaglige organisationer og sundhedsmyndigheder står bag Komiteen for Sundhedsoplysning: Amtsrådsforeningen i Danmark Dansk Psykolog Forening Dansk Socialrådgiverforening Dansk Tandlægeforening FOA fag og arbejde Frederiksberg Kommune Jordmoderforeningen Københavns Kommune Danmarks Apotekerforening Dansk Røde Kors Dansk Sygeplejeråd Den Almindelige Danske Lægeforening Helse Familiens Lægemagasins Fond Kommunernes Landsforening Tandlægernes Nye Landsforening Komiteen for Sundhedsoplysning har desuden nedsat et sagkyndigt udvalg, hvor blandt andet også Sundhedsstyrelsen er repræsenteret. 6

8 Beskrivelse af Ung Dialog Formål og mål De overordnede formål med Ung Dialog er: At forebygge seksuelt overførbare sygdomme blandt unge At forebygge uønskede graviditeter blandt unge At bidrage til at nedbringe antallet af unge, der prøver samt bruger hash og andre illegale stoffer At bidrage til, at unge i højere grad følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alders- og genstandsgrænser for indtagelse af alkohol. Ung Dialog har to mål, der udgør de mellemliggende effekter, som antages at bidrage til formålet (Sundhedsstyrelsen 2007c): At eleverne får viden om seksuel sundhed og trivsel samt skadelige konsekvenser ved alkohol og stoffer At øge elevernes handlekompetence gennem viden og ved, at eleverne forholder sig og tager stilling til egen og andres måde at håndtere situationer, der omfatter seksuel praksis og/eller rusmidler. Både viden og handlekompetence antages at have en positiv effekt på, at eleverne begrænser eller undgår risikoadfærd i forbindelse med sex og/eller rusmidler. Dette i form af at have usikker sex, prøve og bruge hash og andre stoffer samt have en tidlig alkoholdebut og overdreven brug af alkohol. På den måde understøtter målene de overordnede formål. Målgrupper Den primære målgruppe er elever i grundskolernes klassetrin. Dette omfatter elever i folkeskoler, privatskoler og specialskoler. Den sekundære målgruppe er de unge, der uddannes som formidlere. 7

9 Temaer og uddannelse Ung Dialog består af ca. 300 frivillige gymnasieelever, der afholder dialogmøder med temaerne: Seksuel sundhed og trivsel (omtales som sex gennem rapporten): o Seksuelt overførbare sygdomme, prævention, graviditet og abort o Seksualitet, kærester og følelser. Rusmidler: o Fester, alkohol og stoffer, herunder de skadelige konsekvenser ved alkohol og stoffer. Et dialogmøde varer 2 lektioner og afholdes af 2 formidlere. Læreren er ikke til stede under mødet. De unge er uddannet i fakta om emnerne samt i at anvende dialogmetoder. Derudover er formidlerne, inden deres eget første dialogmøde, trænet i at afholde dialogmøder, og de har været gennem en følordning. Ung Dialog har desuden et korps af lønnede studerende fra videregående uddannelser. De studerende har særlige pædagogiske kompetencer og har gennemgået en supplerende uddannelse i at afholde dialogmøder i specialklasser og på ungdomsuddannelserne. Læringsstrategi og dialogmetoder Dialogmødet afholdes som en blanding af fakta samt dialog om elevernes egne holdninger og eventuelle erfaringer. Mødet er ikke struktureret på forhånd og tager primært udgangspunkt i elevernes behov for diskussion af bestemte emner. Formidlerne bruger forskellige spil, cases, situationskort og lignende materialer til at understøtte dialogen. På den ene side lægger dialogmødet op til at engagere de unge gennem dialog og diskussion således, at de får mulighed for at tage stilling og danne sig deres egen mening om egen og andres praksis. Dette er for at give eleverne et ejerskab overfor budskaberne samt styrke deres handlekompetence. 8

10 På den anden side tages der højde for det vanskelige i at tale om følsomme emner, gennem: spil, hvor man som gruppe skal komme med et svar/holdning, og den enkelte elev ikke behøver sige sin mening højt. brugen af fiktive cases om de andre, således at eleverne ikke diskuterer ud fra sig selv, men kan spejle sig selv i holdninger om fiktive personer. Samtidig tager mødet udgangspunkt i elevernes erfaringshorisont, der har til formål at gøre dialogen relevant, vedkommende og nærværende. Ligesom der anvendes humor og (for spillene) konkurrencemoment, der skal gøre det sjovt at lære og tage stilling til de forskellige cases og budskaber. Formidlerne er trænet i dialogmetoder, således at de mestrer at facilitere en dialog, hvor eleverne deltager aktivt og er dem, der primært sætter dagsordnen. Dette på baggrund af, at elevernes aktive deltagelse er væsentlig for omfanget af deres udbytte af mødet samt for at målrette formidlingen til elevernes behov og dermed sikre relevansen. Formidlerne er desuden uddannet i, hvordan de kan bruge sig selv som positive rollemodeller, samt hvordan de tager højde for deres egne og elevernes grænser i dialogen. Budskaber Budskaberne i Ung Dialog bygger på det brede og positive sundhedsbegreb fra Undervisningsministeriets undervisningsvejledning i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ( Det betyder, at de unges budskaber sætter faktuel viden i relation til de unges livsstil og levevilkår. Samtidig fokuserer budskaberne ikke på fravær af sygdom, men på livskvalitet og velvære. For dialogen betyder det, at f.eks. Den gode fest og Følelser og kærester er indfaldsvinklen til at tale om rusmidler og sex. I forhold til rusmidler har Ung Dialog følgende temaer og budskaber, der som minimum formidles: Negative konsekvenser ved alkohol og stoffer Man skal ikke lade sig presse til at bruge rusmidler. Pral er årsag til, at mange unge indtager rusmidler, på måder og i mængder, fordi de tror andre gør det på samme måde (flertalsmisforståelser) En god fest er en fest, hvor man passer på hinanden. 9

11 I forhold til seksuel sundhed og trivsel, har Ung Dialog følgende temaer og budskaber, der som minimum formidles: Kondom, hvordan det bruges og hvad det beskytter imod P-piller/minipiller, hvordan de bruges, og hvad det beskytter imod Klamydia, smittevej, symptomer, konsekvenser og behandling Siden denne undersøgelsen er foretaget, er barrierer for kondombrug samt måder at overkomme dem på indgået i krav til temaer under seksuel sundhed og trivsel. 10

12 Sammenfatning af evalueringens resultater Overordnet Evalueringen viser, at dialogmøderne om rusmidler og sex bidrager til, at hovedparten af eleverne får øget viden, og at en del af eleverne får sundhedsmæssige, relevante holdninger til rusmidler og sex. Desuden styrker dialogmøderne elevernes handlekompetence i forhold til at håndtere fremtidige situationer, som vedrører rusmidler og/eller sex. Idet dialogmøderne har en positiv virkning på elevernes viden, holdninger og handlekompetence, som er Ung Dialogs mål, kan det konkluderes, at ung-til-ung, som metode, som den forvaltes i Ung Dialog, virker efter hensigten. Evalueringens resultater viser desuden, at baggrunden for dialogmødernes virkning kan findes i, at unge har særlige kvaliteter og muligheder for at komme i dialog med eleverne og formidle sundhedsbudskaber inden for rusmidler og seksuel sundhed. Disse kvaliteter er, at dem fra Ung Dialog selv er unge, forstår eleverne, er åbne og har mulighed for at gøre brug af egne erfaringer i formidlingsprocessen. Desuden viser evalueringens resultater, at de unge formidlere formår at forvalte de pædagogiske dialogmetoder, de er uddannet i. Generelt viser evalueringen en tendens til, at pigerne i lidt højere grad får et udbytte af dialogen end drengene, undtagen når det kommer til at stille spørgsmål til Ung Dialog. Her ses en tendens til, at drengene i særlig grad får vendt de spørgsmål, der kan være vanskelige at snakke med læreren eller andre voksne om. Derudover peger evalueringen på, at størstedelen af eleverne på samtlige klassetrin får et udbytte af dialogmøderne og er tilfredse med formen, men at dette især gør sig gældende for eleverne på de yngre klassetrin (7. og 8. klasse). Dialogmødets betydning for elevernes viden Evalueringen viser, at størstedelen af eleverne har fået mere viden om rusmidler og sex efter dialogmødet. 77,8 % af eleverne mener, at de ved mere om rusmidler efter dialogmødet, mens 78,8 % af eleverne mener, at de ved mere om sex efter dialogmødet. Således bidrager dialogmøderne om rusmidler og sex til at øge elevernes viden. Endvidere peger evalueringen på, at dialogmøderne ikke i helt samme grad bidrager til at øge de ældste elevers viden, som det gør sig gældende for de yngre elever, hvormed dialogmøderne med hensyn til viden er særligt relevant for 7. og 8. klasse. 11

13 I forhold til den specifikke viden lever Ung Dialog op til et af deres mål, idet eleverne får viden om de skadelige konsekvenser ved rusmidler samt om seksuel sundhed, herunder sexsygdomme og prævention. Således kan det konkluderes, at Ung Dialog ud fra et forebyggelsesperspektiv formår at formidle sundhedsmæssig, relevant viden. Evalueringens resultater viser desuden, at eleverne især oplever at få faktuel, sundhedsmæssig viden, men at de også får viden eller indsigt, som knytter sig til de relationer og den sociale kontekst, som seksuel praksis og rusmiddelbrug foregår i. Endvidere viser evalueringen, at en betydelig del af eleverne oplever, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem. For dialogmøder om rusmidler er det 68,8 % af eleverne og for dialogmøder om sex er det 67,5 % af eleverne. Idet størstedelen af eleverne har fået sundhedsmæssig, relevant viden og samtidig oplever, at denne viden er relevant for dem, kan det konkluderes, at der er et sammenfald mellem den viden, som er relevant i et sundhedsfremmende perspektiv og den viden, som eleverne oplever som relevant. Det tyder på, at de unge formår at formidle viden, der på den ene side imødekommer at være relevant i et sundhedsfremmende perspektiv, og på den anden side imødekommer elevernes behov for brugbar viden. Dialogmødets betydning for elevernes holdninger Evalueringen viser, at 39,2 % og 42,3 % af eleverne har gjort sig nye overvejelser om henholdsvis alkohol og stoffer, mens 46,2 % af eleverne har gjort sig nye overvejelser om sex. I forhold til de specifikke holdninger, er der inden for størstedelen af disse, procentvis flest 8. klasses respondenter, som har gjort sig de forskellige overvejelser. Som ved viden kan man konkludere, at Ung Dialog er særlig relevant for eleverne i de yngre klasser med hensyn til at skabe nye holdninger. Evalueringen viser, at der inden for dialogmøder om rusmidler og sex er flest elever, som har fået følgende holdninger: Rusmidler Jeg vil sige fra, hvis jeg ikke har lyst til at drikke (83,5 %) Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet for fulde (82,3 %) Jeg vil passe på med at drikke for meget (73,4 %) Jeg vil sige fra, hvis jeg bliver tilbudt hash eller andre stoffer (78,3 %) Jeg har ikke lyst til at prøve hash eller andre stoffer (70,7 %). 12

14 Sex Jeg synes, det er vigtigt at bruge kondom, når man har sex (86,6 %) Jeg synes, det er vigtigt at blive undersøgt for sexsygdomme (82,4 %). Samlet set kan det konkluderes, at dialogmøderne bidrager til, at en del af eleverne udvikler sundhedsmæssige, relevante holdninger til rusmidler og sex. Dialogmødets betydning for elevernes handlekompetence Samlet viser evalueringens resultater, at dialogmøderne bidrager til at øge en betydelig del af elevernes bevidsthed om deres forhold til rusmidler og sex. 67 % af eleverne er helt enige eller delvist enige i, at de føler sig mere klar over, hvordan de har det med rusmidler efter dialogmødet, mens 65,8 % af eleverne er helt enige eller delvist enige i, at de føler sig mere klar over, hvordan de har det med sex efter dialogmødet. Endvidere viser evalueringen, at 65 % af eleverne er helt enige eller delvist enige i, at de føler sig bedre rustet til at tackle fremtidige situationer med rusmidler, mens 72,1 % af eleverne er helt enige eller delvist enige i, at de føler sig bedre rustet til at tackle fremtidige situationer omkring sex. På baggrund heraf kan det konkluderes, at dialogmøderne er med til at give eleverne en øget tro på, at de kan håndtere situationer, der omfatter rusmidler og/eller sex og på den måde øge deres handlekompetence i forhold til at håndtere fremtidige situationer. Øget relevant sundhedsmæssig viden og holdninger er desuden dimensioner, som er med til at styrke elevernes handlekompetence. Resultaterne peger desuden på, at især de yngre klassetrin får noget ud af dialogmøderne både med hensyn til elevernes øgede bevidsthed om deres forhold til rusmidler og sex samt deres oplevelse af at blive bedre rustet til at tackle situationer med rusmidler og/eller sex. Elevernes tilfredshed med Ung Dialog Sammenfattende er der høj tilfredshed med Ung Dialog blandt de elever, som har deltaget i et dialogmøde om rusmidler eller om sex. For dialogmøder om rusmidler synes 85,1 % af eleverne, at Ung Dialog er meget gode eller gode, mens det for dialogmøder om sex er 82,5 % af eleverne, der synes det. I forlængelse heraf viser evalueringen, at for dialogmøder om rusmidler og sex er der 13

15 henholdsvis 84 % og 91,2 %, som er helt enige eller delvist enige i, at de vil anbefale Ung Dialog til andre. Igen peger resultaterne på, at Ung Dialog er særlig relevant for eleverne i de yngre klassetrin (7. og 8. klasse). Dette er i god overensstemmelse med, at dialogmødernes virkning på elevernes med hensyn til viden, holdninger og handlekompetence også er særlig relevant for de yngre klassetrin. Ung-til-ung som metode Evalueringen viser, at for dialogmøder om rusmidler og sex er det stort set alle respondenter (henholdsvis 91,8 % og 90 %), som helt enige eller delvist enige i, at det er nemmere at snakke med dem fra Ung Dialog end med læreren, fordi de selv er unge. Det ser ud til, at den jævnbyrdighed, der er mellem unge, gør det lettere for eleverne at snakke med dem fra Ung Dialog end med læreren. I forlængelse heraf viser resultaterne for både dialogmøder om rusmidler og om sex, at en betydelig del af respondenterne er helt enige eller delvist enige i, at det er nemmere at snakke med dem fra Ung Dialog end med læreren, fordi de forstår eleverne, er mere åbne og taler ud fra egne erfaringer. Endvidere er hovedparten enige i, at de tør stille spørgsmål om rusmidler/sex til Ung Dialog, som de ikke tør stille til deres lærer. Det ser ud til, at jævnbyrdigheden mellem formidlerne og eleverne bliver en særlig kvalitet i formidlingsprocessen, hvor formidlernes alder, åbenhed samt brug af egne erfaringer gør, at eleverne oplever formidlerne som lettere at tale med end med læreren. Når eleverne har lettere ved at stille spørgsmål til de unge end til læreren, kan det skyldes en eller flere af følgende muligheder: at formidlerne selv er unge; at de ikke kender eleverne og ikke ser dem igen efterfølgende; at de har tavshedspligt; og/eller at de ikke har kontakt til elevernes forældre. På den måde kan den særlige ramme, dialogen foregår i, være med til, at eleverne får drøftet spørgsmål, de ellers ikke ville få drøftet med læreren. På tværs af disse udsagn, som vedrører forståelse, åbenhed, brugen af egne erfaringer samt turde at stille spørgsmål, peger resultaterne på, at ung-til-ung som metode spiller en væsentlig rolle både i dialogen og formidlingen af disse emner blandt især de yngre elever. 14

16 Dialogen som pædagogisk metode Hvis man ser på indikatorer for, om formidlerne kan bruge de pædagogiske metoder, de er uddannet i, viser evalueringen, at for dialogmøder om rusmidler og sex er der henholdsvis 86,1 % og 86,2 % af eleverne, som er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog opfordrede dem til at snakke. Desuden er der for dialogmøder om rusmidler 94,4 % af eleverne, som er helt enige eller delvist enige i, at dem fra Ung Dialog lyttede til dem. For dialogmøder om sex er det 91,2 % af eleverne, som er helt enige eller delvist enige deri. Resultaterne indikerer, at formidlerne er opmærksomme på, at det væsentlige i møderne er at skabe en dialog, hvor eleverne deltager aktivt gennem opfordring og lytning. På baggrund af disse resultater kan det konkluderes, at formidlerne formår at forvalte de pædagogiske metoder, som de er blevet uddannet i. Alt i alt har Ung Dialog og selve dialogen mellem de unge særlige muligheder og kvaliteter sammenlignet med dialogen med læreren. Medtænkes dialogmødernes virkning, kan man pege på, at Ung Dialog formår at skabe en dialog med eleverne om rusmidler og sex på måder, der har positiv virkning for elevernes viden, holdninger og handlekompetence i forhold til rusmidler og seksuel sundhed og trivsel. 15

17 Formål med evalueringen Formålet med evalueringen af Ung Dialog er at undersøge, hvad eleverne i klassetrin får ud af at deltage i dialogmøder om rusmidler eller sex. I evalueringen fokuseres specifikt på elevernes viden, holdninger og handlekompetence, idet disse fokusområder knytter sig til målene med Ung Dialog. Derudover er der fokus på elevernes tilfredshed med dialogmødet og formidlerne samt ungtil-ung som metode, herunder kvaliteten af dialogen mellem eleverne og formidlerne. Ud fra evalueringens formål og fokusområder er der udarbejdet følgende evalueringsspørgsmål, som er inddelt i de to temaer rusmidler og sex. Hvad får eleverne i klasse ud af at deltage i dialogmøder om rusmidler med fokus på viden, holdninger og handlekompetence? Hvad får eleverne i klasse ud af at deltage i Ung Dialogs dialogmøder om sex med fokus på viden, holdninger og handlekompetence? Hvilken betydning har ung-til-ung som metode for dialogen mellem formidlere og elever? Evalueringens fokus er valgt på baggrund af, at den skal bruges af både kommuner og internt i Komiteen for Sundhedsoplysning. Således udgør evalueringen dokumentation for virkningen af Ung Dialog som forebyggelsesindsats. Samtidig fungerer evalueringen som grundlag for kvalitetsudvikling af indsatsen. 16

18 Materiale og metode Vi har valgt en kvantitativ tilgang, i form af en spørgeskemaundersøgelse, idet denne tillader at få flere elever til at deltage, end hvad vi realistisk kunne have opnået med en interviewundersøgelse eller andre kvalitative metoder. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i efteråret 2007 og bygger på besvarelser fra elever i klasse. Spørgeskemaet er i denne periode sendt til de lærere, som har bestilt et dialogmøde til deres klasse, og eleverne har udfyldt spørgeskemaet umiddelbart efter deres deltagelse i et dialogmøde. Der er udformet et spørgeskema til dialogmøder om rusmidler (bilag 2) og et til dialogmøder om sex (bilag 3). Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål om elevernes generelle tilfredshed med Ung Dialog og deres vurdering af ung-til-ung som formidlings- og dialogform. Endvidere er der spørgsmål, som knytter sig til elevernes viden, holdninger og handlekompetence. Disse omhandler, hvorvidt eleverne ved mere og har fået nye holdninger til emnerne, og i så fald hvilken viden og hvilke holdninger, de har fået efter dialogmødet. I forhold til handlekompetence omhandler spørgsmålene dialogmødets betydning for elevernes bevidsthed om egen adfærd og deres evne til at håndtere situationer omkring rusmidler eller sex efter dialogmødet. Spørgsmålene og udsagnene er tilpasset evalueringens formål og fokusområder. For at tilpasse spørgeskemaet til målgruppen har vi pilottestet på nogle fra målgruppen, som gav kommentarer i forhold til indhold og sprog. I undersøgelsen er der fokus på elevernes selvvurderede viden, holdninger og handlekompetence. Resultaterne kan ikke betragtes som effekter af dialogmødet, idet dette ville kræve en før- og eftermåling. Det er snarere en indikator for, at dialogmøderne indvirker på elevernes viden, holdninger og handlekompetence. Baggrundsspørgsmål om køn og klassetrin er inddraget, for at vi kan vurdere, om elevernes udbytte varierer i forhold til køn og klassetrin. Dette skal i høj grad bruges til at målrette dialogen i forhold til køn og alder. Analyser opdelt på køn og klassetrin er inddraget og kommenteret på i det omfang, hvor der ses nævneværdige forskelle. Hvis der ikke er kommenteret på fordelingen af svar i forhold til køn og klassetrin, så er det ensbetydende med, at der ingen nævneværdige forskelle er. 17

19 Beskrivelse af datamaterialet I det følgende beskrives datamaterialet overordnet og i forhold til fordelingen af køn og klasser for dialogmøder om henholdsvis rusmidler og sex. Der er sendt spørgeskemaer til 44 klasser, hvoraf 26 klasser har besvaret spørgeskemaerne (i alt 434 respondenter). Dette udgør en svarprocent på 59,1 %. Ud af de 26 klasser er der 12 klasser, i alt 194 respondenter, som har deltaget i dialogmøder om rusmidler, og 14 klasser, i alt 240 respondenter, som har deltaget i dialogmøder om sex. De klasser, der har deltaget i undersøgelsen, er fordelt på følgende kommuner: Glostrup, Albertslund, Tårnby, Rødovre, Dragør, Brøndby, Ballerup, Helsingør, Hørsholm og Frederiksværk-Hundested. Det ses i tabel 1, at der i undersøgelsen er præcis lige mange piger og drenge, som har deltaget i et dialogmøde om rusmidler. I forhold til dialogmøder om sex er der 52,1 % drenge og 47,5 % piger, som har deltaget i undersøgelsen. Således er kønsfordelingen den samme eller relativ lille for henholdsvis dialogmøder om rusmidler og sex. Tabel 1: Fordelingen af piger og drenge for dialogmøder om rusmidler og sex Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent Pige 97 50,0% ,5% Dreng 97 50,0% ,1% Ubesvaret 0 0,0% 1 0,4% I alt ,0% ,0% Tabel 2 viser den procentvise fordeling af respondenter opdelt på klassetrin for henholdsvis dialogmøder om rusmidler og sex. For begge temaer gælder det, at hovedparten af respondenterne går i 8. klasse. I forhold til rusmidler går 50,5 % af respondenterne i 8. klasse, og for sex er det 41,7 % af respondenterne. Endvidere er der for dialogmøder om sex få respondenter, som går i 10. klasse (7,1 %), mens der ingen respondenter er på 10. klassetrin for rusmidler. Således er der for rusmidler ingen resultater, som vedrører respondenter på 10. klassetrin. Idet flere 8. klasses respondenter har besvaret spørgeskemaet, bygger beregningerne for dette klassetrin på et større statistisk grundlag sammenlignet med de øvrige klassetrin. 18

20 Det skal bemærkes, at der ikke er nogen specialklasser repræsenteret i evalueringen, og derfor kan evalueringen ikke konkludere på dialogmødernes virkning på denne gruppe af elever. Tabel 2: Fordelingen af respondenter på klassetrin for dialogmøder om rusmidler og sex Rusmidler Sex Respondenter Procent Respondenter Procent 7. klasse 31 16,0% 65 27,1% 8. klasse 98 50,5% ,7% 9. klasse 65 33,5% 58 24,2% 10. klasse 0 0,0% 17 7,1% Ubesvaret 0 0,0% 0 0,0% I alt ,0% ,0% 19

21 Resultater I det følgende præsenteres evalueringens resultater. Der er fokus på dialogmødets betydning for elevernes viden, holdninger og handlekompetence samt elevernes tilfredshed med Ung Dialog og ung-til-ung som metode, herunder dialogen mellem elever og formidlere. Dialogmødets betydning for elevernes viden I dette afsnit evalueres, hvorvidt eleverne har fået mere viden om henholdsvis rusmidler og sex efter dialogmødet. Desuden ses på, hvilken specifik viden eleverne har fået, og hvorvidt eleverne oplever, at den viden, de har fået, er relevant for dem. Relevansen belyses både ud fra et forebyggelsesperspektiv og i forhold til elevernes egen oplevelse. Først gennemgås resultaterne for dialogmøderne om rusmidler og dernæst for sex. Dialogmøder om rusmidler Samlet er der 77,8 % af respondenterne, som svarer, at de ved mere om rusmidler efter dialogmødet (tabel 3). Uddybende er der 21,8 % og 56 %, som svarer henholdsvis ja, i høj grad og ja, i nogen grad til spørgsmålet om mere viden (tabel 3a, bilag 1). Således tyder det på, at dialogmøderne bidrager til at øge elevernes viden om rusmidler. Tabel 3. Ved du mere om rusmidler efter dialogmødet? Respondenter Procent Ja ,3 % Nej 40 20,6 % Ubesvaret 4 2,1 % I alt ,0% 20

22 Der er procentvis en større andel af eleverne på 9.klassetrin (32,4 %), som svarer, at de ikke ved mere om rusmidler efter dialogmødet sammenlignet med de yngre klassetrin. For 7. og 8. klassetrin er det henholdsvis 20 % og 13,2 % af respondenterne, som svarer, at de ikke har fået mere viden (tabel 4). Dermed bidrager dialogmøderne ikke i helt samme grad til at øge de ældste elevers viden om rusmidler, som det gør sig gældende for de yngre elever. Dette fund kan forklares ved, at eleverne tilegner sig mere viden med alderen. Evalueringen peger således på, at dialogmødet med hensyn til viden er særligt relevant for 7. og 8. klasse. Tabel 4. Ved du mere om rusmidler efter dialogmødet fordelt på klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Ja 80,0 % 85,7 % 64,6 % 0,0 % 77,3 % Nej 20,0 % 13,3 % 32,3 % 0,0 % 20,6 % Ubesvaret 0,0 % 1,0 % 3,1 % 100,0 % 2,1 % I alt Det ses i tabel 5, at respondenterne efter dialogmødet har fået mere viden om flere specifikke områder indenfor rusmidler. Ud af de respondenter, som har fået mere viden om rusmidler, er der 88,3 %, som svarer, at de har fået specifik viden om stoffer og dets negative konsekvenser, hvilket er den mest anvendte svarkategori. Dernæst følger viden om hash og dets negative konsekvenser (86,4 %) og viden om alkohol og dets negative konsekvenser (79,9 %). Der kan være flere grunde til, at flest elever oplever at få viden om stoffer og dets negative konsekvenser. For det første kan Ung Dialogs formidlere fokusere lidt mere på stoffer frem for alkohol og hash grundet elevernes manglende kendskab dertil; for det andet kan dette emne have større relevans og interesse for de unge, hvormed de husker det bedre, for det tredje, kan hash også falde ind under kategorien stoffer, og dermed er der flere, som har sat kryds ved denne kategori. At eleverne opnår viden om de negative konsekvenser ved rusmidler er et af Ung Dialogs mål, lige så vel som det udgør et krav til den viden, der skal formidles af Ung Dialog til de unge. Ud fra evalueringens resultater ses det, at eleverne faktisk får denne viden, og dermed formår Ung Dialog set ud fra et forebyggelsesperspektiv at formidle den relevante viden. 21

23 Tabel 5. Hvad fik du at vide om rusmidler til dialogmødet? Respondenter Procent Viden om stoffer og deres negative konsekvenser ,3 % Viden om hash og dets negative konsekvenser ,4 % Viden om alkohol og dets negative konsekvenser ,9 % Hvordan man kan hjælpe en ven/veninde, som er blevet alt for fuld ,9 % Hvordan det føles at være beruset 78 50,6 % Hvordan man kan snakke med sine forældre om alkohol og stoffer 65 42,2 % Hvordan man kan snakke med sine venner om alkohol og stoffer 62 40,3 % Hvordan man holder en god fest 61 39,6 % Anden viden: 15 9,7 % Ubesvaret 2 1,3 % I alt ,0 % Det er meget forskelligt, hvilken viden respondenterne synes, de har fået efter dialogmødet, når der ses på klassetrin (tabel 5a, bilag 1). Det kan dels skyldes, at dialogmøderne tager udgangspunkt i elevernes behov og dels, at formidlerne har få krav til, hvilke emner der skal gennemgås, hvorfor det er tilfældigt, hvilken viden flest elever oplever at få. Dermed ses der ikke noget entydigt mønster for den specifikke viden i forhold til klassetrin 1. Der er 68,8 % af eleverne, som synes, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem. I modsætning hertil er der 7,1 %, som svarer, at den viden de har fået ikke var relevant (tabel 6). Tabel 6. Er den viden, du har fået til dialogmødet, relevant for dig? Respondenter Procent Ja ,8% Nej 11 7,1% Ved ikke 30 19,5% Ubesvaret 7 4,5% I alt ,0% 1 Resultaterne skal ses med forbehold for, at respondenterne har forstået spørgsmålet korrekt. Det vil sige, at de har svaret på spørgsmålet ud fra, hvad de har fået mere viden om efter dialogmødet og ikke, hvad der blev talt om til dialogmødet. 22

24 I forhold til klassetrin ses en tendens til, at den procentvise andel af respondenter, som ikke synes, at det er relevant viden, de har fået, stiger, desto højere et klassetrin respondenterne er på. Det ser således ud: 0 % for 7. klasse, 7,1 % for 8. klasse og 11,4 % for 9.klasse (tabel 7). Det kan skyldes, at de ældste elever allerede har tilegnet sig den viden, og dermed ikke på samme måde oplever den som relevant. Dog synes hovedparten af respondenterne indenfor de enkelte klassetrin, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem. Det må betyde, at den viden, som Ung Dialog formidler, opleves som brugbar for eleverne, og på den måde formår formidlerne i Ung Dialog at målrette dialogen i forhold til elevernes behov. Der er således et sammenfald mellem, hvad der i et sundhedsfremmende perspektiv er relevant viden, og elevernes egen opfattelse af relevant viden. Tabel 7. Er den viden, du har fået til dialogmødet, relevant for dig fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Ja 64,0 % 77,6 % 54,5 % 0,0 % 68,8 % Nej 0,0 % 7,1 % 11,4 % 0,0 % 7,1 % Ved ikke 28,0 % 14,1 % 25,0 % 0,0 % 19,5 % Ubesvaret 8,0 % 1,2 % 9,1 % 0,0 % 4,5 % I alt ,4 % af eleverne svarer efter dialogmødet, at de ikke mangler viden om rusmidler, mens kun 3,6 % svarer, at de mangler viden indenfor dette område (tabel 8). Dette kan indikere, at dialogmøderne til en vis grad giver eleverne den viden, de oplever at have brug for. Problemet med dette spørgsmål kan dog være, at eleverne kan have svært ved at svare, hvorvidt de mangler viden, idet de ikke på nuværende tidspunkt kender til den viden, de mangler. Tabel 8. Synes du, at du mangler viden om rusmidler? Respondenter Procent Ja 7 3,6 % Nej ,4 % Ved ikke 57 29,4 % Ubesvaret 5 2,6 % I alt ,0 % 23

25 Dialogmøder om sex For dialogmøder om sex genfindes de samme tendenser som for dialogmøder om rusmidler, når der ses på spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne ved mere om sex efter dialogmødet. 78,8 % af respondenterne svarer, at de ved mere om sex efter dialogmødet (tabel 9), hvor 21,2 % og 57,5 % svarer henholdsvis ja, i høj grad og ja, i nogen grad (tabel 9a, bilag 1). Tabel 9. Ved du mere om sex efter dialogmødet? Respondenter Procent Ja ,8 % Nej 49 20,4 % Ubesvaret 2 0,8 % I alt ,0 % Ligesom ved rusmidler er der procentvis en større andel af 9. og 10. klasses respondenterne, som svarer, at de ikke ved mere om sex efter dialogmødet, sammenlignet med de yngre klassetrin. For 9. og 10. klasetrin er det henholdsvis 32,8 % og 41,2 %, som udtrykker, at de ikke ved mere om sex efter dialogmødet (tabel 10). Ligeledes bidrager dialogmøderne om sex ikke i helt samme grad til at øge de ældste elevers viden, som det gør sig gældende for de yngre elever, hvormed dialogmøderne med hensyn til viden er særligt relevant for 7. og 8. klasse. Forklaringen på dette fund er som ved rusmidler, at eleverne generelt øger deres viden med alderen. Tabel 10. Ved du mere om sex efter dialogmødet fordelt på klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Ubesvaret I alt Ja 80,0 % 88,0 % 67,2 % 58,8 % 0,0 % 78,8 % Nej 20,0 % 10,0 % 32,8 % 41,2 % 0,0 % 20,4 % Ubesvaret 0,0 % 2,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,8 % I alt Ud af de respondenter, som har fået mere viden om sex, er der 90,1 %, som udtrykker, at de specifikt har fået mere viden om klamydia og andre sexsygdomme. Det er således det emne inden for sex, som flest respondenter ved mere om efter dialogmødet. Dernæst følger viden om kondom, p-piller og anden prævention (81,7 %) og hvordan man bruger kondom (71,7 %) (tabel 11). At flest respondenter oplever at have fået viden indenfor disse tre områder, kan begrundes i de krav til temaer og budskaber, der stilles til formidlerne. På den måde ses der er tydelig sammenhæng 24

26 mellem elevernes udbytte i forhold til specifik viden om seksuel sundhed og de krav, der stilles til formidlerne. Det er et af Ung Dialogs mål, at eleverne opnår viden om sexsygdomme og prævention, samtidig med at disse emner udgør et krav til den viden, som Ung Dialog skal formidle til de unge. Ud fra evalueringens resultater ses det, at eleverne faktisk får denne viden, og dermed formår dem fra Ung Dialog at formidle den relevante viden set ud fra et forebyggelsesperspektiv. Tabel 11. Hvad fik du at vide om sex til dialogmødet? Respondenter Procent Viden om klamydia og andre sexsygdomme ,1 % Viden om kondom, p-piller og anden prævention ,7 % Hvordan man bruger kondom ,7 % Viden om den første gang ,2 % Viden om forspil, sex-stillinger og/eller orgasme ,1 % Hvilke erfaringer andre unge har med sex ,5 % Hvordan man viser sin lyst og sine grænser ved sex 71 37,2 % Hvordan man kan snakke med sine venner om sex og følelser 44 23,0 % Hvordan man scorer og det have en kæreste 40 20,9 % Anden viden: 12 6,3 % Ubesvaret 3 1,6 % I alt ,0 % For alle klassetrin gælder det ligeledes, at viden om klamydia og andre sexsygdomme er det, som flest respondenter udtrykker, at de ved mere om efter dialogmødet (tabel 11a, bilag 1). Evalueringen afspejler, at eleverne især får faktuel, sundhedsmæssig viden gennem dialogmøderne. Dog får de også viden, som relaterer sig til relationer og den sociale kontekst for seksuel praksis, idet 71,2 % svarer, at de har fået viden om første gang. På den måde ser det ud til, at Ung Dialog i et vist omfang formår at formidle ud fra det brede og positive sundhedsbegreb, idet de formidler budskaber, som knytter sig både til seksuel sundhed og den sociale praksis. I Ung Dialog arbejdes der i formidlingen med det brede og positive sundhedsbegreb fra Undervisningsministeriets undervisningsvejledning i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Det betyder, at formidlerne sætter den faktuelle viden om fx prævention, sexsygdomme og rusmidler i relation til de unges livsstil og levevilkår. Samtidig fokuseres budskaberne ikke på fravær af sygdom, men på livskvalitet og velvære. Det betyder konkret, at 25

27 relationer og den sociale kontekst, som den seksuelle praksis udspiller sig i er i fokus i formidlingen af sundhedsbudskaberne. For dialogmøder om sex er der overordnet ingen nævneværdige forskelle fra dialogmøderne om rusmidler i forhold til respondenternes oplevelse af relevansen af den viden, de har fået til dialogmødet. Samlet set synes 67,5 % af respondenterne, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem, sammenlignet med 3,1 %, som svarer nej til dette spørgsmål (tabel 12). Tabel 12. Er den viden, du har fået til dialogmødet, relevant for dig? Respondenter Procent Ja ,5 % Nej 6 3,1 % Ved ikke 44 23,0 % Ubesvaret 12 6,3 % I alt ,0 % Det ses ikke, som ved rusmidler, at andelen af respondenter, som ikke synes, det er relevant viden, de har fået, stiger, desto højere et klassetrin respondenterne er på. Dog er der alligevel en procentvis større andel af 9. og 10. klasses respondenterne, som ikke synes, at de har fået relevant viden, sammenlignet med respondenterne på de yngre klassetrin (tabel 13). Forklaringen af dette fund er formentligt den samme som ved rusmidler. Igen synes hovedparten af respondenterne indenfor de enkelte klassetrin, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem. Det må betyde, at den viden, som Ung Dialog formidler, opleves som brugbar for eleverne, og en på den måde formår formidlerne i Ung Dialog at målrette møderne til elevernes behov. Dermed er der også i forhold til dialogmøderne om sex en sammenhæng mellem, hvad der i et sundhedsfremmende perspektiv er relevant viden, og elevernes egen opfattelse af relevant viden. 26

28 Tabel 13. Er den viden, du har fået til dialogmødet, relevant for dig fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Ubesvaret I alt Ja 65,4 % 66,7 % 74,4% 60,0 % 0,0 % 67,5 % Nej 1,9 % 0,0 % 10,3 % 10,0 % 0,0 % 3,1 % Ved ikke 28,8 % 23,3 % 15,4 % 20,0 % 0,0 % 23,0 % Ubesvaret 3,8 % 10,0 % 0,0 % 10,0 % 0,0 % 6,3 % I alt I forhold til respondenternes oplevelse af, om de mangler viden, ses for dialogmøder om sex de samme tendenser som ved rusmidler. Der er 60 % af respondenterne, som svarer, at de ikke mangler viden om sex, mens 7,9 % svarer, at de mangler viden (tabel 14). Besvarelserne kan igen indikere, at dialogmøderne til en vis grad giver eleverne den viden, de oplever at have brug for. Tabel 14. Synes du, at du mangler viden om sex? Respondenter Procent Ja 19 7,9 % Nej ,0 % Ved ikke 65 27,1 % Ubesvaret 12 5,0 % I alt ,0 % Delopsamling Både for dialogmøder om rusmidler og sex gælder det, at størstedelen af eleverne får mere viden om det pågældende emne efter dialogmødet. Således betyder det, at dialogmøderne bidrager til at øge elevernes viden om henholdsvis rusmidler og sex. I forhold til dialogmøder om rusmidler er der flest elever, som får mere viden om stoffer og dets negative konsekvenser (88,3 %), viden om hash og dets negative konsekvenser (86,4 %) og viden om alkohol og dets negative konsekvenser (79,9 %). For dialogmøder om sex er der flest elever, der får mere viden om klamydia og andre sexsygdomme (90,1 %), viden om kondom, p-piller og anden prævention (81,7 %), og hvordan man bruger kondom (71,7 %). 27

29 Desuden kan det konkluderes, at dialogmøderne ikke i helt samme grad bidrager til at øge de ældste elevers viden, som det gør sig gældende for de yngre elever, hvormed dialogmøderne med hensyn til viden ser ud til at være særlig relevant for 7. og 8. klasse. I forhold til dialogmøder om rusmidler og sex er det bl.a. Ung Dialogs mål, at eleverne opnår viden om de skadelige konsekvenser ved rusmidler og om seksuel sundhed, ligesom det er et krav, at Ung Dialog formidler denne viden til de unge. Dermed kan det ud fra evalueringens resultater konkluderes, at eleverne får denne viden, og at Ung Dialog formår at formidle den sundhedsmæssige relevante viden. For begge temaer ses en tendens til, at eleverne især oplever at få faktuel sundhedsmæssig viden, men at en væsentlig del også får viden, som knytter sig til relationer og den sociale kontekst, som den seksuelle praksis udspiller sig i. På den måde ser det ud til, at Ung Dialog i et vist omfang formår at formidle ud fra det åbne og brede sundhedsbegreb. Endvidere oplever en betydelig del af eleverne, at den viden, de har fået til dialogmødet, er relevant for dem, hvilket gælder for både dialogmøder om rusmidler og sex. Det ser ud til, at eleverne i de ældre klasser i mindre grad synes, det er relevant viden, de har fået. Dog tyder det på, at Ung Dialog formidler viden, der af eleverne opleves som brugbar, samtidig med at formidlerne er i stand til at målrette møderne til elevernes behov. Idet størstedelen af eleverne både oplever at have fået mere specifik sundhedsmæssig viden og føler, at denne viden er relevant for dem, kan det konkluderes, at den sundhedsmæssige relevante viden, som eleverne får, også opleves som relevant for dem. I forlængelse heraf synes en betydelig del af eleverne, at de ikke mangler viden om rusmidler og sex. Dette kan ligeledes være en indikator for, at dialogmøderne giver eleverne den viden, de oplever at have brug for. 28

30 Dialogmødets betydning for elevernes holdninger I det følgende fokuseres på elevernes holdninger efter dialogmødet. Dette belyses ud fra spørgsmålene om, hvorvidt eleverne har gjort sig nye overvejelser efter dialogmødet, og i så fald hvilke overvejelser de har gjort sig inden for henholdsvis rusmidler og sex. Først præsenteres resultaterne, som knytter sig til dialogmøderne om rusmidler og dernæst om sex. Dialogmøder om rusmidler Samlet set svarer 39,2 % af respondenterne, at de har gjort sig nye overvejelser om alkohol efter dialogmødet, mens 42,3 % udtrykker, at de ikke har gjort sig nogen nye overvejelser herom (tabel 15). Dette fund kan muligvis skyldes, at de, der ikke har gjort sig nye overvejelser om alkohol, har en fornuftig holdning til alkohol forud for dialogmødet, og at dialogmøderne til gengæld har en positiv indvirkning på de elever, som ikke allerede har det. Tabel 15. Har du gjort dig nye overvejelser om alkohol efter dialogmødet? Respondenter Procent Ja 76 39,2% Nej 82 42,3% Ved ikke 33 17,0% Ubesvaret 3 1,5% I alt ,0% Køn ser ud til at have en betydning for dette spørgsmål, idet der procentvis er en større andel af pigerne (46,4 %), som har gjort sig nogle nye overvejelser om alkohol i forhold til drengene (32 %) (tabel 16). 29

31 Tabel 16. Har du gjort dig nogle nye overvejelser om alkohol efter dialogmødet fordelt på køn. Pige Dreng Ubesvaret I alt Ja 46,4 % 32,0 % 0,0 % 39,2 % Nej 32,0 % 52,6 % 0,0 % 42,3 % Ved ikke 20,6 % 13,4 % 0,0 % 17,0 % Ubesvaret 1,0 % 2,1 % 0,0 % 1,5 % I alt I forhold til klassetrin ses en tydelig tendens til, at den procentvise andel af dem, som har gjort sig nye overvejelser, falder, desto højere et klassetrin respondenterne er på. Der sker et fald fra 54,8 % for 7. klasse til 23,1 % for 9. klasse (tabel 17). Det kan forklares med, at eleverne udvikler holdninger med alderen og ud fra de erfaringer, de har gjort sig gennem tiden. I forhold til Ung Dialogs mål om at bidrage til refleksion og stillingtagen ser det med hensyn til alkohol ud til, at dette er lettest for de yngre klassetrin og derfor særligt relevant for denne gruppe. Tabel 17. Har du gjort dig nogle nye overvejelser om alkohol efter dialogmødet fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Ja 54,8 % 44,9 % 23,1 % 0,0 % 39,2 % Nej 25,8 % 37,8 % 56,9 % 0,0 % 42,3 % Ved ikke 16,1 % 15,3 % 20,0 % 0,0 % 17,0 % Ubesvaret 3,2 % 2,0 % 0,0 % 0,0 % 1,5 % I alt Af dem, som har gjort sig nye overvejelser om alkohol, udtrykker 83,5 % af respondenterne, at de vil sige fra, hvis de ikke har lyst til at drikke, hvilket er den overvejelse, som flest har gjort sig. Dernæst følger overvejelserne: Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet for fulde (82,3 %) og jeg vil passe på med at drikke for meget 73,4 % (tabel 18). Der er sammenfald mellem disse holdninger og de budskaber og temaer, der stilles som krav til formidlernes dialog. Dermed ser det ud til, at formidlerne formår at få temaer og budskaber i spil i dialogen på måder, der har betydning for elevernes holdninger. 30

32 Tabel 18. Hvilke overvejelser har du gjort dig om alkohol efter dialogmødet? Respondenter Procent Jeg vil sige fra, hvis jeg ikke har lyst til at drikke 66 83,5 % Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet for fulde 65 82,3 % Jeg vil passe på med at drikke for meget 58 73,4 % Jeg behøver ikke være fuld for at have det sjovt 54 68,4 % Jeg synes, det er fedt at kunne snakke med sine venner om alkohol 38 48,1 % Jeg synes, det er godt at kunne snakke med voksne om alkohol 35 44,3 % Jeg synes ikke, at det er vigtigt at snakke med andre om alkohol 3 3,8 % Ubesvaret 2 2,5 % I alt ,0 % Indenfor stort set alle de specifikke overvejelser er der procentvis flere piger end drenge, der har gjort sig de forskellige overvejelser. (tabel 18a, bilag 1) Indenfor flere af overvejelserne om alkohol er der procentvist flest 8. klasses respondenter, som har gjort sig de forskellige overvejelser. Der ses en tendens til, at der på 9. klassetrin er procentvis færre respondenter, som har gjort sig de forskellige overvejelser om alkohol i forhold til de yngre klassetrin (tabel 19). Det er sandsynligt, at eleverne i 9.klasse allerede har gjort sig erfaringer med alkohol og dermed i mindre grad har gjort sig nogle nye overvejelser herom efter dialogmødet. Det ser ud til, at Ung Dialog især kan bidrage til, at eleverne i de yngste klasser får sundhedsmæssige holdninger til alkohol. 31

33 Tabel 19. Hvilke overvejelser har du gjort dig om alkohol efter dialogmødet fordelt på klassetrin. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ubesvaret I alt Jeg vil sige fra, hvis jeg ikke har lyst til at drikke Jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden, hvis nogen er blevet for fulde 88,9 % 84,8 % 73,3 % 0,0 % 83,5 % 72,2 % 93,5 % 60,0 % 0,0 % 82,3 % Jeg vil passe på med at drikke for meget 61,1 % 80,4 % 66,7 % 0,0 % 73,4 % Jeg behøver ikke være fuld for at have det 66,7 % 67,4 % 73,3 % 0,0 % 68,4 % sjovt Jeg synes, det er fedt at ku snakke med sine venner om alkohol Jeg synes, det er godt at ku snakke med voksne om alkohol Jeg synes ikke, at det er vigtigt at snakke med andre om alkohol 44,4 % 54,3 % 33,3 % 0,0 % 48,1 % 44,4 % 52,2 % 20,0 % 0,0 % 44,3 % 11,1 % 2,2 % 0,0 % 0,0 % 3,8 % Ubesvaret 5,6 % 2,2 % 0,0 % 0,0 % 2,5 % I alt Samlet set er der 42,3 % af respondenterne, som har gjort sig nye overvejelser om stoffer efter dialogmødet, mens 40,2 % svarer, at de ikke har gjort sig nogen nye overvejelser (tabel 20). Der er procentvis lidt flere respondenter, som efter dialogmødet har gjort sig overvejelser om stoffer i forhold til alkohol. Tabel 20. Har du gjort dig nye overvejelser om stoffer efter dialogmødet? Respondenter Procent Ja 82 42,3 % Nej 78 40,2 % Ved ikke 24 12,4 % Ubesvaret 10 5,2 % I alt ,0 % Ved opdeling på køn ses den samme tendens for nye overvejelser om stoffer som for alkohol. 48,5 % af pigerne og 36,1 % af drengene svarer, at de efter dialogmødet har gjort sig nye overvejelser om stoffer (tabel 20a, bilag 1). 32