Tildeling af multivitamin til søer før faring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tildeling af multivitamin til søer før faring"

Transkript

1 Vitaminforsøg Tildeling af multivitamin til søer før faring Praktisk forsøg Fagdyrlægekursus Tine Kjær Schøning Maj 2006

2 Resumé Med baggrund i et stigende antal fødte grise kunne det være relevant at undersøge, om man kunne mindske andelen af dødfødte grise ved at tildele et multivitamintilskud op til faring. Fire besætninger med forskellig beliggenhed og sundhedsstatus blev udvalgt som forsøgsbesætninger, og forsøget blev udført som et dobbeltblindet forsøg. Ved fødsel blev antal totalfødte, antal levendefødte og antal dødfødte registreret. Efterfølgende blev data bearbejdet i SAS. Resultatet blev, at der ikke kunne påvises en positiv effekt på andelen af dødfødte ved tildeling af et multivitamintilskud.. Introduktion Antallet af levendefødte grise er steget kraftigt de senere år. Der regnes fra avlsafdelingen i Danish Meat Association (DMA) med, at antallet af levende grise på dag 5 efter fødsel (LG5) stiger med ca. 0,7 gris pr år. Dermed må der også fremover kalkuleres med et øget antal fostre. Ifølge Landsudvalget for Svin (nu DSP) spænder fremgangen fra 0,04 gris mere årligt hos Duroc til 0,30/ 0,33 gris mere årligt hos Yorkshire/ Landrace (i årene ). Antallet af levendefødte grise pr kuld er i Danmark gennemsnitlig steget fra 11,08 i 1995 (1) til 12,3 i 2002, hvor de 25 % bedste besætninger ligger på 12,9 (2). I 2004 er antal levendefødte gennemsnitlig 12,9, og de 25 % bedste ligger på 13,4 (3). I takt med dette er det gennemsnitlige antal dødfødte pr. kuld steget fra 1,1 i 2000 til 1,5 i Det ses i praksis, at der forekommer mere end 2 dødfødte grise pr. kuld i nogle besætninger. De danske normer for vitaminer til søer blev sidst revideret i Dog er normen for vitamin E til diegivende søer ændret i maj 2004 (4). Normen for vitaminer er et fysiologisk minimumsbehov plus en sikkerhedsmargen. Det er derfor ikke givet, at normen giver den optimale produktivitet. Det kunne derfor være interessant at undersøge, om et vitamintilskud i perioden op til faring kan mindske antallet af dødfødte grise. Da de danske normer er baseret på forsøg fra før 1990, hvor søerne i gennemsnit fik færre grise, kunne man forestille sig, at et ekstra tilskud er aktuelt, når/ hvis søerne får over 12 grise i gennemsnit. Vitaminerne i tilskuddet blev udvalgt ud fra deres effekt på svagfødte/ dødfødte grise ved en evt. mangelsituation. Desuden havde indholdet af vitaminer i et kommercielt svensk produkt en vis indflydelse på valget af vitaminer. Tyske samarbejdspartnere til Vitfoss har tilsyneladende gode erfaringer med at give tilskud, der svarer til en femdobling af normen for vitaminer, til søer i PMWS-besætninger (ikke publiceret). Niveauet for vitaminer i tilskuddet er derfor lagt omtrent på det samme niveau. Formålet med forsøget var at vise, at tildeling af 100 gram vitamintilskud dagligt fra 7 dage før forventet faring, mindskede antallet af dødfødte grise. Der blev lagt vægt på, at forsøget blev udført

3 under almindelige besætningsforhold, så det var sandsynligt, at et evt. resultat kunne overføres direkte til brug i praksis. Materialer Forsøget blev udført som et dobbelt blindet forsøg, hvor hverken investigator eller personale i besætningerne havde kendskab til koden. Der blev på mineralblandingsfabrikken Vitfoss fremstillet en vitaminblanding (opblandet i hvedestrømel) og en placebo (hvedestrømel) og sækkene blev mærket med hhv. blå og rød farvekode. (Det blev i hver besætning kontrolleret, at der ikke var farveblinde medarbejdere.) For indhold i vitamintilskuddet (i artiklen benævnt blå) se tabel 1 Tabel 1. Vitamintilskud. Indhold samt tildeling Vitamintilskud Total Indhold pr. kg Hver so får Norm daglig mængde 100 gram pr dag pr. FEsv v. tilskud + 1,5 FEsv i alt A-vitamin,1000 I.E D-vitamin, 1000 I.E. 44 4,4 0,8 5,6 E-vitamin, mg B1-vitamin (Thiamin), mg ,0 14 B12-vitamin, mg 1,1 0,11 0,02 0,14 B2-vitamin (Riboflavin), mg ,5 5,0 35 B6-vitamin (Pyridoxin), mg ,5 3,0 21 Biotin, mg 11 1,1 0,20 1,4 C-vitamin, mg D-pantothensyre, mg , K3-vitamin, mg ,0 14 Niacin, mg Folinsyre, mg 82,5 8,25 1,5 10,5 Cholinklorid Sækkene blev opbevaret på egnet køligt sted i forsøgsperioden (foderlade). Tildeling af vitamintilskud og placebo skete ved hjælp af plasticbægre, der var fremstillet specielt til forsøget. De rummede 100 gram +/- 3 gram. Der blev udleveret et bæger mærket med rødt og et bæger mærket med blåt til hver besætning. Optegnelser blev ført på sokort. Hver uges optegnelser blev overført til udleverede ark med blå hhv. rød farve. Kun optegnelser i uger hvor der både blev tildelt vitamintilskud (blå: behandling) og placebo (rød: kontrol), blev brugt til datasættet.

4 Besætninger Forsøget er udført i 4 uafhængige besætninger, beliggende i hhv. Nordjylland (1 herefter benævnt JL), Himmerland (1 herefter benævnt KV) og Syd- og Sønderjylland (2 herefter benævnt hhv. SKP og LJ). Tabel 2. Beskrivelse af forsøgsbesætninger Besætning Antal årssøer SPF-status Opdeling af grupper Bemærkning Foder JL 650 Konventionel + PMWS Staldniveau Ekstra tildeling af Hedegaard/ (2 stalde) Microaid, E-selen Vitfoss KV 470 Konventionel lige/ ulige øremærker Problem med Vitfoss stenfostre SKP 600 Friland Spf + myc Stald deles på tværs Ekstra tildeling af KOF AP6 + AP12 Syd / nord (4 rækker) selen vita E LJ 410 Spf + myc lige/ ulige øremærker PRRS-udbrud KOF AP6 +AP12 + DK Note. KOF: Kolding og Omegns Foderstofforretning Alle fire besætninger er almindelige produktionsbesætninger, og forventes derfor at have almindelig racefordeling blandt søerne. Tre besætninger havde anamnese om mange dødfødte (LJ, KV og SKP), mens den sidste besætning havde PMWS (JL). Metoder Inden forsøgets start blev det via t-test i EPI-info udregnet, at hvis forventet antal dødfødte i besætningen var 2, og det kunne sænkes til 1,5 skulle der bruges mindst 144 søer i hver gruppe. (Konfidensinterval 95 %, styrke 80 %, forventet standardafvigelse 1,5 og uafhængige samples.) Det blev besluttet at udelukke søer, der udelukkende fødte døde grise fra forsøget, da vurderingen var, at disse søer havde et problem, som hverken kunne henføres til tildelingen af et vitamintilskud, eller afhjælpes af et vitamintilskud. Ved besøg i hver enkelt besætning blev det afgjort, hvordan søerne skulle opdeles, for at det var praktisk muligt at tildele forsøgsblandingerne. LJ: I JL blev der fyldt 2 hele farestalde hver gang, og derfor blev hver stald en forsøgsenhed; dvs. der blev givet forsøgsblanding i fire omgange, og hver gang en ny periode begyndte blev der byttet farvekode i staldene.

5 KV: I KV blev søerne delt op efter øremærke, hhv lige (blå = behandling) og ulige (rød = placebo). Denne inddeling kørte med samme farvekode under hele forsøget. SKP: I SKP var der 4 rækker i 2 farestalde, og da der blev sat hhv. unge / ældre dyr ind i de forskellige rækker, blev det besluttet at dele staldene på midten, så syd- og nordenden blev hver en forsøgsenhed. Der blev så byttet farvekode i hver ende hver gang en ny periode begyndte. Det skal bemærkes at i SKP, blev der ud over forsøgsblandingen til alle søer tildelt et andet tilskud (Salfarm Selen vita E) under hele forsøget, da det var standard i denne besætning. LJ: I LJ blev søerne delt op efter øremærke, hhv lige (blå = behandling) og ulige (rød = placebo). Denne inddeling kørte med samme farvekode under hele forsøget. Det skal bemærkes, at der i besætning LJ forekom opblussen af PRRS under forsøget, og tildelingen blev derfor stillet i bero i en periode. Forsøget blev genoptaget, da sundhedstilstanden havde stabiliseret sig igen. I alle besætninger blev forsøgsblandingerne tildelt i krybben foran hver so én gang dagligt fra mindst 7 dage før forventet faring. Optælling af totalfødte, levendefødte og dødfødte blev foretaget af landmanden selv, eller en instrueret medarbejder, umiddelbart efter fødsel og noteret på sokort. Antallet af hhv totalfødte, levendefødte og dødfødte blev desuden noteret på forsøgsskemaer, der var tydeligt mærkede med rød eller blå farve alt efter tildelt forsøgsblanding. (I besætning KV blev desuden noteret antallet af stenfostre.) For hver besætning blev resultaterne tastet ind i Excel regneark, og derefter blev hele datasættet lagt ind i SAS til bearbejdning. Data blev af Claes Enøe analyseret for sammenhængen mellem behandling og proportionen af dødfødte med logistisk regression. Alle analyser blev gennemført i SAS 9.1 initialt i PROC LOGIST og som modelkontrol i PROC GLIMMIX. Den afhængige variabel var proportionen af dødfødte i kuldet (antal dødfødte/antal fødte i alt). Stenfostre blev ikke regnet med i analyserne. Den forklarende variabel var behandling (rød versus blå). Derudover inkluderedes også (forskellige kombinationer af) følgende forklarende variabler (mest som konfounderkontrol): lægnummer (enten som kontinuert eller 1-4 versus 5-9); antal behandlingsdage (enten som kontinuert eller < 7 versus >=7 dage); kuldstørrelse (<12 versus >=12) og besætning (som fixed eller random effect), samt interaktionen mellem besætning og behandling. Endelig blev modellerne justeret for tilfældige effekter på dødeligheden i kuldet (D-scale i PROC LOGIST og soens individuelle nummer som random variable i PROC GLIMMIX). Analyserne blev gennemført både med og uden kuld, hvor dødeligheden var 100 %. Først efter at den statistiske analyse var fuldført, blev farvekoderne brudt.

6 Resultater Antallet af søer, der medvirkede i forsøget, var 1129 fordelt på de fire besætninger. Fire søer blev taget ud af opgørelsen, da de havde født kuld med udelukkende døde grise. Fordelingen på læg ses i tabel 3: Tabel 3. Søernes fordeling på lægnummer. Kumuleret Lægnr* Antal Procent procent ,2 21, ,6 41, ,6 57, ,6 70, ,6 81, ,1 90, ,8 97, ,6 100,0 i alt * bemærk én so med læg 9 er slået sammen med søer med læg 8. Som det kan ses, var der en almindelig aldersfordeling i besætningerne, og i tabel 4 er vist fordelingen af søer på de to behandlingsgrupper. Tabel 4. Fordeling af søer på behandlingsgrupper Antal Procent Blå (behandling) Rød (placebo) Generelt lå andelen af dødfødte - og dermed også antallet af dødfødte - lavere end det var forventet i besætningerne. Kun JL havde en anamnese om lav dødelighed, og blev taget med i forsøget pga. sin PMWS-diagnose. De 3 andre var udvalgt pga. højt antal dødfødte. Under forsøget så fødselstallene således ud: Tabel 5. Fødselstal for hhv. behandlings- og placebogruppe. Antal Antal Antal Antal Procent Levendefødte Dødfødte kuld totalfødte levendefødte dødfødte dødfødte pr. kuld pr. kuld Blå (behandling) ,7 13,75 1,64 Rød (placebo) ,2 13,69 1,55 i alt

7 Fordelt på besætninger så tallene således ud: Figur 1. Procent døde fordelt på besætninger. Note: i denne figur er medtaget søer med 100 % dødfødte. Der blev ikke fundet en statistisk sammenhæng mellem proportionen af dødfødte og behandling, hverken i den samlede analyse eller i de besætningsspecifikke analyser. Der blev heller ikke fundet en statistisk sammenhæng mellem proportionen af dødfødte og behandling i de udgaver af modellen hvor 1. besætning LJ udelukkes (PRRS-udbrud) eller 2. JL udelukkes (hvor procenten af dødfødte er lavest i behandlingsgruppen (blå) i modsætning til besætning KV, LJ og SKP hvor den er lavest i placebogruppen (rød) se figur 2 og 3).

8 Figur 2. Procent dødfødte fordelt på behandlingsgrupper i hver besætning. Blaa: behandling, roed: placebo Det skal bemærkes, at i analyserne (PROC GLIMMIX) af et subset af data, hvor der kun indgår kuld med mere end 12 grise, så fandtes en signifikant (p=0,0483) sammenhæng mellem dødelighed og behandling i besætning SKP. I denne besætning er odds (risikoen) for en dødfødt gris 1,3 [1,002-1,692] CI95% gange højere i behandlingsgruppen (blå) end i placebogruppen (rød). Denne sammenhæng kunne ikke påvises i de tre andre besætninger (se figur 3).

9 Figur 3. Procent dødfødte sammenholdt med kuldstørrelse. blaa: behandling, roed: placebo Der var ingen statistisk sammenhæng mellem antallet af behandlingsdage og andelen af dødfødte. Der var ikke forskel på andelen af dødfødte, når søerne blev opdelt i, om de havde fået tilskud i mindre end syv dage eller syv dage og derover. Antallet af behandlingsdage varierede noget i besætningerne, da tildelingstiden var afhængig af, hvor lang tid før faring søerne blev sat ind i farestaldene (se figur 4).

10 Figur 4. Antal behandlingsdage for hver besætning. Trods den varierende tildelingslængde var der ikke signifikante forskelle på procent dødfødte mellem besætningerne. Ved behandling af datasættet viste det sig, at der var en tydelig so-effekt (tilfældige effekter på dødeligheden i kuldet). Soeffekten er ikke interessant i sig selv, men den viser, at det er vigtigt, at der justeres for den i modellen.

11 Diskussion Tidligere forsøg med tildeling af ekstra vitaminer til søer har ikke vist entydige resultater. Et forsøg (5) har vist, at et konstant tilskud af Biotin kan øge antallet af levendefødte grise. Et tilsvarende forsøg med konstant tildeling af Biotin i foderet til søer, kunne kun påvise signifikant effekt på antallet af levendefødte hos 2. og 4. lægs søer (6). I et andet forsøg (7), hvor der blev tildelt et multivitaminpræparat via foderet fra 3 uger før forventet faring, kunne der ikke påvises en effekt på antallet af dødfødte; der var dog signifikant færre dødfødte grise pr kuld, når der desuden blev givet en injektion med ADE-vitamin i forbindelse med løbning. Det er også forsøgt at give søer tilskud af Niacin via foderet i varierende dosis (8). Hos 1. lægs søer i dette forsøg sås det, at der i bedste fald ingen effekt var, og at der i et hold (med medium tildeling) sås et lavere antal fødte grise. Hos 2. lægs søer sås ingen effekt. Den negative effekt hos det ene hold 1. lægs søer blev derfor tilskrevet tilfældigheder. I et tysk forsøg tilsatte man vitamin B12 til foderet i forskellige doser. Tildelingstiden var enten hele drægtigheden eller fra dag 90. Resultatet var et fald i andelen af dødfødte (mellem 1,9 og 3,2 %) og en højere fødselsvægt på kuldet (9). Med et tilskud af beta-caroten fra dag 85 i drægtigheden så man, i et andet tysk forsøg, flere levendefødte grise hos 1. lægs søer. Hos ældre søer sås til gengæld en negativ tendens på antallet af levendefødte (og samtidig en tendens til flere dødfødte) (10). Ved et tilskud af vitamin C i foderet til søer og gylte fra dag 108 i drægtigheden kunne der ikke påvises positiv effekt på antallet af levendefødte grise (11). I et enkelt forsøg blev der i forbindelse med et tilfælde af perinatal dødelighed udtaget blodprøver på søerne, der viste lave vitamin E værdier. Efterfølgende blev tilsat en højere mængde E-vitamin til foderet (som desværre også blev ændret yderligere). Efter dette sås et dramatisk fald i antallet af dødsfald (12). Som det kan ses af ovenstående er der ikke påvist entydige resultater i forbindelse med vitamintilskud til søer. Generelt må det siges, at besætningerne i nærværende forsøg har haft et forholdsvist lavt antal dødfødte, som det er svært at mindske yderligere, og det må med så lavt antal dødfødte ikke forventes, at det kan sænkes nok til at lave statistisk sikre resultater. Besætning KV, som havde en historie om ca. 2,2 dødfødte pr kuld, viste sig at tælle stenfostre med i dette tal. Det har aldrig været hensigten med forsøget, at kunne ændre på antallet af stenfostre, da de må vurderes som værende døde på tidspunktet for vitamintildeling. I dette forsøg har der faktisk mod forventning været en tendens til øget antal dødfødte i kuld med over 12 grise i én besætning. Da denne besætning som rutine tildeles yderligere et vitamintilskud op til faring, kunne der evt. være en sammenhæng, men for at opklare dette, vil det være nødvendigt med yderligere undersøgelser.

12 Konklusion Det har i dette forsøg ikke været muligt at nedsætte andelen af dødfødte ved tildeling af vitamintilskud før faring. I én besætning (JL) var der dog en tendens til nedsat antal dødfødte (ikke signifikant). I én besætning var der øget antal dødfødte hos kuld med over 12 fødte grise, når der blev tildelt vitamintilskud. Konklusionen må derfor være, at man skal være varsom med at tildele multivitamintilskud, hvis man ikke har begrundet mistanke om en mangelsituation.

13 Referencer 1. Tybirk, P. (editor) i: Håndbog for Svinehold , Nørgaard (editor) i: Håndbog I svinehold , Vils, E. (editor) i: Håndbog i svinehold , DSP. Infosvin. Netdatabase Molander, B.; Ehlorsson, C.-J.; Lundeheim, N. Effect of biotin supplementation in sow feed on claw health and fertility. Personlig kommunikation Penny, R.H.C.; Cameron, R.D.A.; Johnson, S.; Kenyon, P.J.; Smith, H.A.; Bell, A.W.P.; Cole, J.P.L.; Taylor, J. Veterinary Record. 1981, 109, Influence of biotin supplementation on sow reproductive efficiency. 7. Bader, J.; Kayser, G. Einfluss eines hochkonzentrierten Vitamin-Kombinations-präparates (AD3E) auf wichtige Kennwerte der reproduktionsleistung der Sau. Züchtungskunde. Stuttgart Verlag Eugen Ulmer. 1975, 47, Goodband, R.D; Pas; Nelssen, J.L.; Weeden, T.L.; Thaler, R.C.; Kats, L.J.; Blum, S.A. The effect of additional niacin during gestation and lactation on sow and litter performance.the Professional Animal Scientist. 1998, 14, 1, Reinisch, F.; Jeroch, H.; Gelbhardt, G. Improvement of fertility in sows by means of vitamin B12. Tierzucht.1990, 44, Schubert, R. (editor) i: Vitamine und Zusatzstoffe in der Ernährung von Mensch und Tier. 7. Symposium, 22. und 23. September 1999, Yen, J.T.; Pond, W.G. Response of swine to peripaturient Vitamin C supplementation. Journal of Animal Science. 1983, 56, 3, Johnstone, A.C.; Thornton, R.N. Is Vitamin E deficiency a cause of perinatal mortality in pigs? New Zealand Veterinary Journal. 1992, 40, Taksigelser Tak til Vitfoss, Gråsten for sponsorering af forsøget. Tak til Claes Enøe (DMA) for omfattende hjælp i forbindelse med det statistiske arbejde.

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer.

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Dyrlæge Jesper S. Olesen FynVet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej 6 5750 Ringe Resume Et stigende

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

Flydende vitaminer. Succes og Atlanta Tran

Flydende vitaminer. Succes og Atlanta Tran Succes og Atlanta Tran Succes -produkterne er flydende og koncentrerede vitaminprodukter, der dækker en lang række behov for vitamintilskud afhængig af dyreart og produktion. Succes -produkterne kan tildeles

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Klasseprodukter til fjerkræ. Fokus på optimale løsninger

Klasseprodukter til fjerkræ. Fokus på optimale løsninger Klasseprodukter til fjerkræ Fokus på optimale løsninger Problemløser Problem Succes ADE-60000/Selenen eller Rød Suplex Succes E-50000/K/Selen eller Suplex E-30000/Selen Succes B-Complex Succes Multi Micro

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

Klasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger

Klasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger Klasseprodukter til svin Fokus på optimale løsninger SowCid Glycerolbundne fedtsyrer 1 smågris mere pr. årsso Mere energi til soen Mere råmælk Færre ammesøer Brug af SowCid kræver ikke HACCP SowFix Caps

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW: Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere