Fremtid visioner og forudsigelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtid visioner og forudsigelser"

Transkript

1 Fremtid visioner og forudsigelser Utopi / Dystopi? XXX Engelsk og psykologi Vejledere: Mette Hermann og Ole Hartelius Helsingør Gymnasium, Matematik A, Fysik A

2 Indledning George Orwell ( ) gav udtryk for sin dystre og provokerende forudsigelse, om hvordan samfundsudviklingen ville forme sig i fremtiden, igennem sine romaner og noveller. Han formåede dengang som i dag at skabe en interesse for sin forudsigelse. En forudsigelse som tog sit udgangspunkt i nogle af de revolutioner, der var sket rundt i verdenen, hvor folk kæmpede for en utopisk tilstand af lighed og broderskab, og som senere ændrede holdning for at bevare magten og dermed skabte en dystopi. Med udgangspunkt i romanen 1984 (1949) vil jeg primært sammenligne George Orwells forudsigelse om fremtidens samfund med vores nutidige samfund. Sekundært vil jeg belyse, om George Orwells forudsigelse fortsat kan være aktuel. I sammenligningsprocessen vil jeg fokusere på de mere generelle tendenser i samfundet såvel som på det mere individuelle plan. Problemformulering I hvilket omfang er Orwells dystopiske fremstilling af overvågningssamfundet blevet en realitet? 1. Redegørelse for Orwells samfundsopbygning samt Bourdieus habitusteori 1.1 Redegørelse for begreberne utopi og dystopi 1.2 Redegørelse for baggrunden for Orwells roman 1.3 Redegørelse for samfundsopbygningen i Redegørelse for Bourdieus habitusteori med henblik på en vurdering af menneskets handlen 2. Analyse af George Orwells roman 1984 med fokus på individet i overvågningssamfundet 2.1 Analyse af 1984 som en dystopi med henblik på individets undertrykkelse i Orwells overvågningssamfund 2.2 Analyse af hvorvidt individet i Orwells roman handler i overensstemmelse med Bourdieus habitusteori 3. Vurdering af hvordan denne forudsigelse eller lignende udvikling kan påvirke individ og samfund 3.1 Vurdering af konsekvenserne for samfundet og det enkelte individ ved øget overvågning 3.2 Vurdering af hvorvidt det er muligt at drage paralleller mellem Orwells forudsigelse og vores nutidige samfund Delkonklusioner Ad1.1 En utopi er en forestilling om det perfekte samfund et samfund uden sygdom, krig, hungersnød etc. Et samfund hvor der hersker en tilstand af absolut lykke, harmoni og overflod. Utopien er et produkt af vores fantasi, og dermed umulig at realisere, fordi den vil være forskellig alt afhængig af individet. Dystopien er utopiens antonym. Ved en dystopi forstås et samfund, som har forsøgt at tilstræbe en utopisk tilstand, men hvor dette ikke er lykkedes - i stedet er det blevet til et uønsket sted. Marie Claudia Als 3y Side 2 af 7

3 Ad1.2 Ad1.3 Med udgangspunkt i Englands situation i 1948, hvor det britiske imperium var ved at gå i opløsning og Sovjetunionen var ved at blive en af fredstidens fjender, skrev George Orwell bogen Den var først og fremmest tænkt som en advarsel mod totalitarismen. Den var særligt rettet mod de mennesker, som hævdede at forsvare og støtte revolutionen, men som reelt forrådte den. Samfundet i Oceanien er baseret på Orwells opfattelse af den totalitære stat og formentlig var det Stalins regime i Sovjetunionen han refererede til, når han beskrev Oceaniens samfundsopbygning, dets kultur etc. Med denne bog ønskede George Orwell, at beskrive et muligt skrækscenarie for Englands samfundsudvikling med henblik på at provokere, men også for at gøre folk bevidste om den retning, udviklingen muligvis kunne tage. Oceanien er en totalitær stat, der domineres af et tredelt hierarki, bestående af Inder Partiet, Yder Partiet og Proletariatet. Det er Inder Partiet (læs overklassen) der er magthaverne og som diktatorisk styrer landet ved hjælp af kontrol og overvågning. De har skabt en imaginær frontfigur Store Bror, som fremstår som den magtfulde og almægtige storebror. Yder Partiet er Oceaniens stærkt undertrykte middelklasse, som udfører Inder Partiets beslutninger. Proletariatet, som er den største befolkningsgruppe, består af uuddannede, primitive og uorganiserede mennesker, der fastholdes på et økonomisk eksistens minimum. Da Inder Partiet ikke opfatter proletariatet som nogen reel trussel (de ligestilles med dyr), er kontrollen/overvågningen af dem nærmest fraværende. Ad1.4. Habitus kan forstås som et system af varige, men foranderlige dispositioner, der udgør individets opfattelses- og vurderingsgrundlag, præferencesystemer og handlingsdispositioner. Den udgør forbindelsen mellem en persons sociale position og dennes positioneringer. Den er således et produkt af erfaringer med en social position og generel for individets praksis, der samlet giver en én samlet og konkret livsstil. Disse dispositioner er normer, holdninger og værdier, som vi i vores hverdag orienterer os efter. Det er habitusen, der styrer os ind i situationer, der bekræfter vores tidligere positioneringer, og mod at få os til at undgå situationer, der udfordrer denne. Habitus er med til at skabe et samspil mellem den objektive virkelighed og ens forventninger og stræben. Dermed skabes realitetssansen, og fornemmelsen for sine egne begrænsninger. Mennesker handler og agerer derfor udfra sin habitus, idet ens handlemønster er bundet til det specifikke værdigrundlag, som habitusen er. Ad2.1 I Orwells roman "1984" søgte Inder Partiet en utopisk tilstand igennem et oprør. Da de selv kom til magten, forkastede de utopien for at beholde magten, dermed blev dystopien skabt. For at historien ikke skal gentage sig (at Ydre Partiet vil prøve at få magten) undertrykkes Ydre Partiet, så det ikke magter at gøre oprør. Det har betydet, at Yderpartiets medlemmer er blevet frataget deres individualitet og identitet. De er blevet til en ensartet blå masse (alle bærer blå dragter), som undertrykkes af Store Broders panoptiske 1 overvågning 2, en overvågning som befolkningen aldrig kan slukke for 3. Det er et samfund, hvor alle er potentielle agenter for Tankepolitiet. Ingen kan vide sig sikre i et samfund som dette. Partiet har skabt en perfekt dystopi. 1 Jf. s i Klassiske og moderne samfundsteori 2 Jf. s. 6, linje Jf. s. 5, linje Marie Claudia Als 3y Side 3 af 7

4 Ad2.2 Ad3.1 Ad3.2 Bourdieu beskriver, hvordan vi præges af vores barndom og ungdom og at disse oplevelser/erfaringer er grundlæggende for vores voksne habitus samtidig siger han også, at det ikke kan lade sig gøre at ændre grundlæggende på denne, men - at habitus kan videreudvikles. Hvad der sker med menneskets habitus, når det underkastes en så massiv påvirkning som i bogen 1984, taler Bourdieu ikke om. Habitusteorien og 1984 bygger på to vidt forskellige forudsætninger, idet Bourdieu beskriver hvordan mennesket gennem sit liv udvikler sin habitus, mens Orwell skildrer hvordan den påvirkes under et totalitært styre. Det er imidlertid muligt at drage paralleller mellem disse såsom sværhedsgraden i at ændre på habitus, eller at mennesket søger andre med ligesindede normer og holdninger. Vi har igennem mange år diskuteret for og imod øget overvågning, ved hjælp af kameraer, styrkelse af politiet i gadebilledet, øgede muligheder for aflytning af telefoner etc. alt sammen med henblik på at mindske kriminalitet, vold og trusler om terror. Erfaringer fra London, der er en af de byer med mest overvågning på verdensplan, viser imidlertid, at der ikke er belæg for at kriminalitet og vold mindskes. Derimod ses dels en tendens til en ændring i udførelsen af kriminaliteten og volden, men også at de flyttes fra det offentlige til det private rum. Overvågningen skaber dermed en falsk trygheds fornemmelse 4. Tryghed er ellers et argument, som fortalerne for øget overvågning bruger, mens modstanderne bl.a. taler om risikoen for at blive mistænkeliggjort ved bare at færdes i et overvåget område, jf. Shoreditch TV 5, hvor overvågningen kan misbruges. Grænsen mellem kontrol og overvågning er hårfin og kan let overskrides men også misbruges. Hvornår er det nødvendigt at overvåge en person med eller uden dets viden og hvad skal denne viden bruges til? Der er ikke belæg for, at øget overvågning virker forebyggende og der er heller ikke undersøgelser af, hvordan overvågningen påvirker den enkelte borger. Da vi endnu ikke kan sige noget præcist om konsekvenserne ved en øget overvågning, bør vi fortsat begrænse omfanget af overvågning igennem vores lovgivning. Heldigvis lever vi i et demokratisk samfund, hvor overvågningen begrænses gennem lovgivningen og er således ikke i størrelsesorden med den i Der kan dog drages en grundlæggende men også skræmmende parallel i og med at overvågning foranstaltes begge samfund med henblik på at forebygge eller at opklare lovovertrædelser. Aktuelt ses en stigende tendens hos befolkningen til, at målet helliger midlet i form af øget overvågning uden tanke for, hvordan den enkelte borgers rettigheder sikres, eller hvordan magtmisbrug undgås fortsætter denne udvikling vil der med tiden kunne drages flere paralleller til Oversigt over anvendte metoder I humaniora, vil jeg undersøge samfundsopbygningen i Orwells roman 1984 for dernæst at analysere individets undertrykkelse i denne dystopiske verden. På 1984 vil jeg benytte kildekritik og hermeneutik, for at vurdere gyldighed og finde frem til helhedstolkningen af romanen ud fra dens delelementer. Herudover vil jeg analysere 4 Jf. Danskerne siger ja til overvågning 5 Jf. Almindelige briter skal være big brother Marie Claudia Als 3y Side 4 af 7

5 filmen 1984 hermeneutisk for at skabe mig et visuelt billede af overvågningssamfundet i I samfundsvidenskab vil jeg redegøre for Bourdieus habitusteori. Er der en sammenhæng mellem Bourdieus habitusteori og Orwells forudsigelse? Slutteligt vil jeg vurdere, om samfundet og det enkelte individ bliver påvirket af en øget overvågning. Kan der drages paralleller mellem hans forudsigelse og vores nutidige samfund? På mine artikler og tekster om overvågning og habitusteori vil jeg benytte hermeneutik. Konklusion At vi allerede lever i et overvågningssamfund, er ikke noget, vi til daglig tænker over. Overvågningen er langsomt blevet udvidet i takt med, at teknologien har udviklet/udvikler sig og priserne på overvågningsudstyr falder. Noget som Orwell ikke kunne forudse, dengang han skrev bogen. Vi lever i et demokratisk samfund (og ikke en totalitær stat) og derfor kan den nuværende registrering, kontrol og overvågning af den enkelte borger ikke ligestilles med Orwells forudsigelse, hvor overvågning i den grad blev misbrugt. Selvom der forskes i, hvorvidt overvågning kan have en præventiv virkning, og det endnu ikke er undersøgt hvilken påvirkning en overvågning har for den overvågede, ses en stigende tendens til en mere eller mindre bevidstløs holdning i samfundet til, at målet helliger midlet, uden tanker for konsekvenserne. Min pointe er, at uanset hvilken samfundsstruktur vi lever i, vil overvågning altid kunne misbruges. Derfor vil Orwells 1984, være aktuel så længe overvågning er en del af et samfund. Spørgsmål til videre arbejde I samfundsvidenskab Hvordan forholder Marslows behovspyramide sig i forhold til individet i Hvorvidt benytter Inder Partiet sig af symbolsk vold i deres magtudøvelse? I humaniora Hvordan kan der trækkes eksempler fra litteraturen til belysning af andre former dystopier konkret tænkes der på Brave new world af Aldous Huxley. Hvordan vil min egen forudsigelse på en fremtidig dystopi se ud? Perspektivering I AT uge 51 i 2.g, havde vi om kunstpolitik, hvor jeg bl.a. arbejdede med Nationalsocialisternes racepolitik. Denne kan jævnføres med den diskrimination af Yder Partiet som finder sted i Oceanien. NS arbejdede målrettet på ikke kun at udrydde de svageste i samfundet (fysisk/psykisk handikappede) men også Untermenschen som jøder og sigøjnere, samtidig med at de forsøgte at frembringe en ren arisk race die Übermenschen. En sammenlignelig situation finder sted i 1984 hvor Inder Partiet vælger dets medlemmer efter test og tiltro til partiet. Kontrollen af Yder Partiet er også sammenlignelig med NS-regimets kontrol over dets befolkning. I AT uge 38 i 3.g, havde vi om utopi og dystopi drømmen om det perfekte liv, hvor jeg arbejdede med kloningsteknikker og de etiske overvejelser og konsekvenser der er forbundet hermed. Både emne og arbejdsformer er sammenlignelige med denne AT opgave. Hvor de faglige mål var at kunne kende forskel på forskellige naturvidenskabelige teorier og nybrud, kunne anvende metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder til at belyse et komplekst problem, kunne overføre faglig viden fra et fag til et andet og anvende den og kunne vurdere de forskelli- Marie Claudia Als 3y Side 5 af 7

6 ge fags muligheder og begrænsninger, kunne lave formulere en selvstændig problemformulering og komme med løsningsforslag til denne samt skrive en synopsis. Litteraturliste (roman). Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) På internetsiden gennemgås og analyseres romanen. Jeg har benyttet siden som inspiration George Orwell. Udgivet af SparkNotes. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) På internetsiden gennemgås og analyseres roman. Jeg har benyttet siden som inspiration Instruktion: Michael Radford. (Film) Filmen er bygget op om Orwells roman 1984 og giver derfor et visuelt billede af dystopien. - Albrechtslund, Anders: Kronik: Hvad vi ved og ikke ved om overvågning. I: Jyllands Posten, , s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Artiklen diskuterer argumenter for og imod overvågning. - De hvide skjorter, Martensen, Peter Set: 42.jpg (Billede) Billedet er for mig en visuel god måde at udtrykke individet i en ensartet grå masse. - George Orwell. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Internetsiden giver et indblik i George Orwells baggrund og forfatterskab. - Habitus. Udgivet af Leksikon.org. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) En gennemgang af Bourdieus habitusteori. - Lindgren, Sven-Åke: Det generaliserende fængsel. Andersen, Heine og Lars Bo Kasparsen: I: Klassisk og moderne samfundsteori. 3. udg. Hans Reitzels Forlag, side , samt 370. (Afsnit i bog) Beskriver på s et panoptisk fængsel. På s samt 370 beskrives Bourdieus habitusteori. - Mejlvang, Mette: Danskerne siger ja til overvågning. I: Jyllands Posten, , s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Artiklen diskuterer hvordan danskerne forholdt sig til overvågning i Nørgaard Larsen, Asger: Må vi så være her?. I: Jyllands Posten, , s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Artiklen diskuterer udviklingen af overvågning og kommer med eksempler fra nutidens samfund. - Orwell, George: udg. Gyldendal, (Bog) Romanen beskriver et dystopisk samfund. - Pierre Bourdieu - Habitus. Udgivet af Joachim Ohrt Fehler. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Beskrivelse af Bourdieus habitusteori. Marie Claudia Als 3y Side 6 af 7

7 - Ritzau: Almindelige briter skal være "big brother". I: Jyllands Posten, , s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Artiklen diskuterer den engelske overvågnings tv-kanal Shorditch TV. Marie Claudia Als 3y Side 7 af 7

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne:

Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne: Titel: Fagkombination: Problemformulering: Problemstillinger: Terrorens kemi Kemi og samfundsfag. I dag kan internationale terrorister med lethed fremstille billige kemiske bomber, såkaldte fattigmandsbomber,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2011 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Studieplan (HF2, HFe-spor og pakker)

Studieplan (HF2, HFe-spor og pakker) Hold og skoleår:rpædhd1 1708/ 2017/2018 Studieplan (HF2, HFe-spor og pakker) Underviser(e)/fag:Anna Sisse Krog Lind (samfundsfag), Gitte Lilja (engelsk), Lene Nielsen (Psykologi), Lotte Toft (dansk) Periode

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret jan. 2016) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse (At) - uddrag fra

Læs mere

3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse)

3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse) 3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse) Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret i jan. 2017 af administrationen) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS Uger Emne/tema 1. periode (d. 10/8 d. 9/10) 32 33 34 Kulturuge 35 Fælleslejrtur 36 37 38 Flygtninge i Europa Flygtninge tidslinje Flygtninge tidslinje 39 Naturfaglig uge Diktatorer i Europa 1900-1950 Kildearbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution Uddannelse Københavns tekniske Gymnasium, Vibenhus htx Fag og niveau Engelsk A Lærer(e)

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Undervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2

Undervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2 Undervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2 Pædagoguddannelsen, Campus Roskilde, ved underviser Mette Rold e-mail: mro@ucsj.dk OBS! der tages forbehold for ændringer i undervisningsplanen.

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august 2011- maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Barndommens skygger introduktion til udviklingspsykologisk synsvinkel. Barndommen som forklaring på voksenlivets reaktionsmønster og personlighed

Barndommens skygger introduktion til udviklingspsykologisk synsvinkel. Barndommen som forklaring på voksenlivets reaktionsmønster og personlighed Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 13 Institution IBC Kolding Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Teddy Barrett Kt2hhpsyc213 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Christian Damborg Trivsels-/ SSP vejleder Gl. Lindholm Skole, Aalborg kommune cb@glind.dk Tre fokusområder Hvad er min rolle som fagperson

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2009 HTX

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Birgitte

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Det rigtige BILLEDE skaber fokus...

Det rigtige BILLEDE skaber fokus... Det rigtige BILLEDE skaber fokus... Designpricip: Billeder Billeder tiltrækker opmærksomhed, kan sige meget mere end store mængder af tekst, det har en større universel forståelse uden hensyntagen til

Læs mere

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Almen studieforberedelse AT årgang 2015-2018 Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Synopsis og mundtlig eksamen i 3.g : Karakteren tæller 1½ gang i gennemsnittet! Mange fag og lærere involveret Langsom opbygning

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september, december-januar samt skoleår, fx 08/09

Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september, december-januar samt skoleår, fx 08/09 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

KNÆK KODEN. Danglish

KNÆK KODEN. Danglish KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere