Innovationscenter. Nuuk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationscenter. Nuuk"

Transkript

1 Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Ressourceanvendelse August 2008

2 2

3 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Ressourceanvendelse August

4 4

5 Indhold INDHOLD... 5 TABELLISTE INDLEDNING NUUK KOMMUNES OPLÆG RAPPORTENS INDHOLD OG STRUKTUR DE SAMLEDE INVESTERINGER KOMMUNENS INVESTERING Alternative muligheder Opstartsomkostninger Arkitektkonkurrence Camp-metoden Ledelse Anlægsudgifter Personaleudgifter og udgifter til konsulenter Udgifter til nødvendigt basisudstyr Etablering af værksteder INVESTERING FRA PARTNERE OG BRUGERE Tilskud fra Landskassen FORVENTNINGER OM FORDELE VED ETABLERING AF INNOVATIONSCENTER KLAR FOKUS PÅ LOKAL INNOVATIONSUDVIKLING INNOVATIONSCENTER TIL FORØGELSE AF PRODUKTIVITETEN I LOKALE VIRKSOMHEDER INNOVATIONSCENTER SOM REDSKAB I MARKEDSFØRING AF NYE STORKOMMUNE INNOVATIONSCENTER SOM HJEMSTED FOR REGIONALE OG NATIONALE KOMPETENCEKLYNGER INNOVATIONSCENTER VIGTIGT REDSKAB TIL OMFORDELING AF INDTÆGTER Tabelliste TABEL 1. PRISOVERSLAG FOR INNOVATIONSCAMP

6 6

7 1 Indledning Det er altid vigtigt, at de ressourcemæssige virkninger er bedst muligt belyst, inden en stor ny investering gennemføres. Denne rapport belyser flere aspekter af ressourceanvendelsen forbundet med etableringen af et innovationscenter i Nuuk. På dette indledende niveau er det valgt at forsøge at vurdere de økonomiske konsekvenser af en investering i et innovationscenter. Allerede i denne startfase er det vigtigt at gennemføre en relativt omfattende samfundsøkonomisk vurdering, således at der skabes forudsætninger for at tage kvalificerede beslutninger på såvel administrativt som politisk niveau. Der er tale om en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering, der både omfatter omkostningerne forbundet med etablering og drift af centret, og de fordele, som et sådant center må forventes at give i form af vækst og produktivitetsforbedringer i de lokale virksomheder. Der er her tale om et idéoplæg, hvorfor den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering selvfølgelig ikke kan omfatte en egentlig budgetlægning, men hvor der derimod er fokus om at skabe overblik for politikere og administration, inden en mere detaljeret planlægningsmæssig proces opstartes. Samfundsøkonomiske vurderinger kan ikke opfattes som én metode, der omfatter alle aspekter af en given investering. Denne rapport skal således ikke ses som en udtømmende facitliste på fordele og ulemper forbundet med investeringen i et innovationscenter. Det forventes dog, at de centrale aspekter af en samfundsøkonomisk vurdering af investeringen er belyst tilfredsstillende, således at der kan skabes gennemsigtighed og sammenlignelighed med andre tilsvarende investeringer. 1.1 Nuuk Kommunes oplæg Nuuk Kommune har i sit oplæg, dateret 2008, beskrevet indhold og hensigter i etablering af et innovationscenter. Den samlede mission for projektet beskrives i oplægget fra Nuuk Kommune således: 7

8 I kraft af innovationscentret skal der skabes: 1) Et fysisk center, hvor vitale funktioner for Nuuks udvikling samles i fælles rammer. 2) En synergieffekt inden for blandt andet IT-, turisme- og råstofområderne. 3) Projektudvikling, videns og kompetenceløft og formidling af disse. 4) Nationalt såvel som internationalt netværk. I oplægget fremhæves ønsket om at skabe synergi med anvendelsen af en lang række af de kapaciteter, der allerede forefindes i Nuuk, ved at binde disse funktioner og miljøer sammen under ét tag. Nuuk Kommune henviser endvidere til, at den fysiske kontakt vil katalysere en lang række udviklingsmuligheder igennem vidensdeling og erfaringsudveksling. Nuuk Kommune finder det hensigtsmæssigt, at instanser, virksomheder offentlig og private kan samles fysisk. Kravene til de fysiske rammer beskrives i oplægget således, at der skal skabes en præsentabel og inspirerende fysisk udformning som skal indeholde fælles faciliteter som auditorier, møderum, kantineforhold etc. Organisatorisk foreslår Nuuk Kommune, at der nedsættes en styregruppe, og at der ansættes en koordinator til gennemførelse af projektet. Der skal sikres en samlet masterplan omfattende centret, Naturinstituttet, Universitetsparken, kommende klimauniversitet, udvidelse af universitet, evt. IT- og medie college, råstofcenter, oliecenter, finansielcenter m.v. Masterplanen foreslås udarbejdet af et arkitektfirma med international erfaring i association med et lokalt grønlandsk arkitektfirma. Masterplanen skal omfatte et areal så stort, at det kan opfylde Nuuks behov i mange år frem i tiden. Nuuk Kommune anslår, at centerets størrelse i udgangspunktet er mellem m 2. Dette forventes at svare til en samlet pris på millioner kroner. Disse bygge- og anlægsomkostninger ønsker Nuuk Kommune fordelt ud på de deltagende interessenter. Kommunen forventer selv at bidrage med ca. 20 millioner kroner til egne kontorfaciliteter. Der skal således 8

9 findes finansiering fra andre deltagende virksomheder i størrelsesordenen millioner kroner. Et beløb på ca. 30 millioner kroner forventes anvendt til fællesarealer m.v. I driftsfasen forventer Nuuk Kommune de årlige omkostninger finansieret ved at deltagende virksomheder m.v. betaler husleje/fællesudgifter. Nuuk Kommunes oplæg er vedlagt som bilag til denne rapport. I det følgende vil der med udgangspunkt i kommunens oplæg blive gennemført en konsekvensvurdering af det samlede projekt. 1.2 Rapportens indhold og struktur Denne rapport har tre kapitler. Efter denne indledning gennemgås de samlede investeringer. I sidste kapitel sættes der fokus på gevinster på lang sigt i forbindelse med etablering af et innovationscenter i Nuuk. 9

10 10

11 2 De samlede investeringer Helt grundlæggende virker planen om etablering af et innovationscenter ambitiøs, og det skal sådanne projekter være. Signalværdien til brugerne og det øvrige samfund skal være optimal. Der er tale om en væsentlig investering fra såvel kommunen og for andre involverede interessenter. Alligevel synes risikoen lille. Etableringsfasen omfatter her såvel udviklings- som selve bygge- og anlægsfasen. Størstedelen af investeringen vil gå til bygge- og anlægsomkostninger. I den situation, hvor innovationscentret imod forventning ikke bliver et aktiv for kommunen og interessenterne, vil centrets bygninger og anlæg kunne finde alternativ anvendelse. Timingen er afgørende for projektets succes. Nuuk Kommune har tilsyneladende været heldig med at lancere idéen på et tidspunkt, hvor der er særdeles megen fokus på nye væksterhverv inden for energiintensiv industri, råstofsektoren og turismeerhvervet. Innovationscentret kan få en afgørende rolle i forbindelse med at gøre disse erhverv og de hermed forbundne følgeerhverv til bærende elementer i landets økonomi. Tidspunktet for investeringen er ligeledes afgørende for de samlede omkostninger. Værdien af en investeret krone i 2008 er ikke den samme som en investeret krone om bare få år. Der skal regnes med en diskonteringsfaktor på mindst 6 pct. pr. år. Dette betyder, at en eventuel udsættelse af investeringen vil betyde, at den samlede investering skal forøges med ca. 6 pct. pr. år. I etableringsfasen kan omkostningerne opdeles på en række hovedposter. - anlægsudgifter - Personaleudgifter og ydelser til konsulenter - udgifter til nødvendigt basisudstyr - etablering af værksteder - arkitektkonkurrence 11

12 På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at opstille konkrete budgetter. Derfor er der i det følgende opregnet de overvejelser om de enkelte hovedposter, som kan gennemføres på nuværende tidspunkt. 2.1 Kommunens investering For kommunens vedkommende er der tale om en anlægsomkostning på 20 millioner kroner, men disse omkostninger er til nødvendige lokaler til kommunens eget brug, og altså ikke en investering i en nyskabelse. Nuuk Kommune har i 2008 budgetteret med 208,3 millioner kroner til anlægsudgifter. Dvs. anlægsudgiften til innovationscenter og nye lokaler for dele af kommunens forvaltning vil svare til 9,6 pct. af kommunens samlede anlægsudgifter i ét år. Sættes beløbet i relation til de samlede anlægsudgifter for alle de kommuner, der danner den nye storkommune svarer anlægsudgifterne til centret til 8,7 pct. af den nye storkommunes anlægsudgifter i året Kommunens bidrag i etableringsfasen vil være omkostningerne forbundet med etablering af centret, omkostninger til fællesfaciliteter samt omkostninger forbundet med at være medejer af det selskab, som foreslås at eje innovationscentret Alternative muligheder Der eksisterer ikke alternativer til nybyggeri for kommunen med hensyn til mulige, eksisterende bygninger og lokaler. I forvejen er kommunens lokaler spredt ud over hele byen, hvorfor det i forbindelse med etableringen af den nye storkommune under alle omstændigheder på sigt vil være et behov for nybyggeri. Modsat må det forventes at ville være mange alternative anvendelser af de midler, som kommunen skal investere i anlægget og senere i drift. Der er generelt store udækkede behov for et løfte af det generelle velfærdsniveau og for løft af den kommunale service for borgere og virksomheder. I det afsluttende kapitel vi de mere langsigtede gevinster blive vægtet i forhold til eventuelle alternative anvendelser af de midler, der ønskes investeret i et innovationscenter. De fleste nyskabelser i den offentlige sektor har fokus på, at nyskabelserne skal danne grundlag for besparelser. I forbindelse med innovation vil der kun i begrænset omfang være fokus at opnå besparelser i den 12

13 eksisterende forvaltning af de offentlige opgaver. Dog må det formodes, at placering af forskellige i dag spredte forvaltningsenheder i fællesskab på sigt vil betyde væsentlige besparelser. Endvidere må det formodes, at fælleskab om fællesfaciliteter med andre interessenter og brugere af innovationscentret vil give kommunen besparelser i driften af eksisterende enheder. Fællesskabet i et innovativt miljø må også forventes at optimere kommunens arbejdsprocesser. Endelig vil det være oplagt, at kommunens eksisterende erhvervs- og udviklingsafdelinger indgår som nøgleelementer i et kommende innovationscenter Opstartsomkostninger Kommunen vil som tovholder skulle finde finansiering til opstart at det samlede projekt. Opstarten foreslås udover dette pilotprojekt at omfatte en konkurrence om centrets arkitektur og anvendelse af camp-metode til videreudvikling af konceptet for innovationscentret Arkitektkonkurrence Det er meget væsentligt, at bygninger og lokaler er indrettet tidssvarende og konkret udviklet til at opnå et innovativt miljø blandt alle de virksomheder og institutioner, som får hjemsted i innovationscentret. På denne baggrund foreslås gennemført en arkitektkonkurrence med international deltagelse, jf. kommunens eget oplæg. For at tiltrække internationale arkitekter af høj klasse foreslås det, at der gives en rammebevilling på en million kroner til afholdelse af arkitektkonkurrence. Det foreslås samtidigt, at det fra starten sikres, at et eksternt arkitektselskab, der måtte vinde konkurrencen, skal samarbejde med et grønlandsk arkitektselskab i forbindelse med implementeringen af arkitektarbejdet. Ellers skal der ansøges om dispensation for næringslovens bestemmelser om, at selskaber, der udfører forretning her i landet også skal have hjemsted her i landet. Det udenlandske selskab kan også anmodes om at oprette afdeling her i landet, mens opgaven udføres. Det kan overvejes, om innovationscentret etableres som prøvebyggeri med delvis anvendelse af grønlandske produkter eller råvarer, f.eks. natursten til gulve og facader m.v. 13

14 2.1.4 Camp-metoden Innovationscentret skal etableres på basis af konkret viden om den lokale erhvervsudvikling og lokale virksomheders behov for at udvikle innovationsredskaber, og alle interessenter skal inddrages i projektet på et så tidligt tidspunkt som muligt. Det foreslås, at denne pilotundersøgelse umiddelbart følges op af en camp, hvor de vigtigste interessenter deltager. Det bør ikke være et traditionelt seminar, men et seminar, der bygger på professionelle metoder afprøvet internationalt på lignende innovationsprojekter. Helt konkret foreslås anvendt et koncept, der betegnes camp-metoden. Campmetoden består i en metode, hvor f.eks 48 personer mødes i 48 timer. Det giver muligheder for høje ambitioner og høj hastighed på at få projekter i gang. Greenland Venture A/S foreslår, at arrangementet og den efterfølgende proces gennemføres af Grontmij Carl Bro. Der er indhentet et foreløbigt prisoverslag for arrangementet. Prisoverslaget fremgår af Tabel 1. Alle priser er i danske kroner, excl. moms. Udover disse omkostninger skal kommunen selv sørge for lokaler, deltagerophold og forplejning. Grontmij Carl Bro har store erfaringer med innovationsarbejde, bl.a. vedrørende fødevarer i Grønland. I forbindelse med dette arrangement vil konsulentselskabet indgå samarbejde med et lokalt konsulentfirma, således at der kan overføres kendskab til koncept for gennemførelse af sådanne projekter til lokale konsulentvirksomheder. Endvidere ønsker Grontmij Carl Bro involvere selskabet Innovation Lab. Dette selskab vil kunne medvirke til at fertilisere ideer til nye virksomheder i samarbejde med Greenland Venture A/S. Innovation Lab er et internationalt videncenter for ny teknologi. Selskabet har opbygget et internationalt netværk af op mod 2500 kontakter indenfor forskning, produktudvikling og iværksætteri verden over. Netværket er giver indsigt i og overblik over, hvilke teknologier, der er på vej, hvad teknologierne kan bruges til, og hvem der er længst med hvad. 14

15 Der vil primært blive anvendt uddannede innovationscoaches, som er rutinerede i at arbejde med ledelser fra det offentlige og erhvervslivet. Der er herudover mulighed for at inddrage yderligere grønlandsktalende medarbejdere fra Danmark, men de er ikke pt. uddannede innovationscoaches. Det kan i denne sammenhæng overvejes at samarbejde med f.eks. Tele Greenland A/S, der har flere uddannede coaches. Tabel 1. Prisoverslag for innovationscamp Honorar Kommentar Enhed Ant. enheder Enhedspris Beløb DKK Camp facilitation - Grønland 6 coaches i 3 dage Timer Rejsetid - DK-Grønland 5 coaches tur-retur Timer Projektledelse Timer Koncepttilpasning og forberedelse Timer Omkostninger Fly København-Nuuk-København Fleksibel økonomi Retur Overnatning Nat Rejsedagpenge Dag Forberedelsestur til Nuuk for projektleder Overslag Oplæg fra DK via videolink Innovationlab og Innovationshuse Overslag Produktion af audio-visuals Filmproduktion og fremvisning Overslag Indlæg fra skuespiller Team building, oplæg, illustration Overslag Live konceptillustrationer Live tegninger af koncepter Overslag Materialer Stk Reserve Total I forbindelse med planlægningen af arrangementet, foreslås det, at der gennemføres en kortlægning af de grønlandske virksomheders, private såvel som offentlige, innovationsevne/-parathed. Et forslag til spørgeskema-undersøgelse indgår i rapport vedr. interessentanalyse. Dette spørgeskema vil blive suppleret med analysearbejde fra Grontmij Carl Bro på basis af en metode, som selskabet har afprøvet på omkring 200 danske virksomheder og offentlige myndigheder. En sådan kortlægning vil give et godt grundlag og samtidig give mulighed for, at der tidligt kan skabes kontakt med potentielle deltagere. Som en del af forberedelserne foreslås at der i stor udstrækning anvendes videomøder, ligesom live video, vil indgå i afviklingen af arrangementet, således at vi kan få de rigtige personer til at give oplæg. Specielt har Innovation Lab. stor erfaring med anvendelse af forskellige tekniske løsninger. Der er altså tale om at gøre op med vanetænkning og få projektet på plads smidigt og hurtigt i stedet for lange opslidende planlægningsmøder som det ofte ses i forbindelse med udvikling af sådanne projekter. Campen skal ikke opfattes som en begivenhed, der er afsluttet, når campen afsluttes. Tværtimod skal campen virke inspirerende og forpligtende for ressourcepersoner til at føre de fælles idéer ud i livet. 15

16 Derfor vil den efterfølgende proces med fastholdelse af kommunikation via webside og subscribe-grupper blive et vigtigt redskab i den endelige tilrettelæggelse af innovationscentret Ledelse Innovationscentret foreslås etableret som et aktieselskab. Aktieselskabets bestyrelse skal sammensættes, så den repræsenterer en fordeling på lige fod med den finansieringsmodel, der opstilles for etablering og drift. Den daglige drift sendes i offentligt udbud i en periode på tre år ad gangen. Den virksomhed, der vinder udliciteringen udgør samtidigt den daglige ledelse af centret. Det er vanskeligt at sætte beløbsramme på omkostningen til denne opgave. Det kræver større indsigt i, hvilket ambitionsniveau, innovationscentret lander på, og hvilke partnere kommuner får i den fremtidige drift af centret. Den daglige ledelse støtter sig fagligt til et rådgivende udvalg på fem medlemmer, der består af innovative fag- og erhvervspersoner. Det rådgivende udvalg honoreres ikke, dog betales deres udgifter forbundet med deres aktiviteter i det rådgivende udvalg, og udvalget tilbydes mindst en gang årligt en rejse, hvis formål er at finde inspiration til videreudvikling af centret eller centrets eksisterende eller fremtidigt planlagte projekter. Aktieselskabets bestyrelse udpeger tre personer, hvoraf begge køn skal være repræsenteret og hvoraf mindst en person skal være under 30 år ved konstitution af rådet, der sidder et år ad gangen. Brugerne konstituerer sig i en brugergruppe på fem medlemmer. Brugergruppen vælger to af de fem medlemmer i det rådgivende udvalg. Ingen person kan sidde i det rådgivende udvalg eller i brugergruppen i mere end to ad gangen. Ingen fra den daglige ledelse, det rådgivende udvalg eller brugergruppen må samtidigt være medlem af kommunalbestyrelsen eller være ansat i ledende stilling i kommunen og dens institutioner. Der kan forventes et mindre beløb til understøttelse af brugergruppens arbejde. For at profilere og skabe respekt om det nye center tilbyder aktieselskabet en betydningsfuld person et protektorat. Protektoratet gives et mindre budget til at fremme viden om centret, at bringe centret i offentlig- 16

17 heden samt være brækstang for indhentning af midler til centrets projekter. Det foreslås, at protektoratet får en betydelig bevillingsramme til at varetage denne opgave. Bevillingen skal dog stå mål med den indsats som aftales med de personer, der bliver udpeget som protektorat Anlægsudgifter De samlede anlægsudgifter er af kommunen skønnet til at være i størrelsesordenen millioner kroner. Det er vanskeligt at fastsætte en konkret kvadratmeter pris for byggeri og anlæg af denne karakter, men fagfolk anslår, at 2008-prisen for anlæg af institutionsbyggeri ligger i størrelsesordenen kr. i Nuuk. For boliger er den tilsvarende pris estimeret til at ligge i størrelsesordenen kr. i Nuuk by Personaleudgifter og udgifter til konsulenter I etableringsfasen vil der ikke være yderligere personaleomkostninger, idet det foreslås, at eksisterende personale i kommunen kan varetage kommunens forpligtelser overfor tilknyttede konsulenter. Det foreslås at tilknytte én konsulent med hovedansvar for udviklingsfasen, herunder overordnet styring af tilrettelæggelse af camp, yderligere analyser af brugere, egentlig budgetlægning samt tilretning af et endeligt idéoplæg, der præcist afspejler kommunens ønsker og behov. Det anbefales, at centrets ledelse råder over et passende antal innovationscoaches, som ved passende betaling, kan udlånes til lokale virksomheder, der ønsker konkrete innovationer gennemført. I forlængelse af dette arbejde skal der gennemføres informationsarbejde. Der kan forventes omkostninger forbundet med udarbejdelse af introducerende materiale i forbindelse med både udviklingsfase og efter centret er i drift. Ved tilknytning af fastansat personale til centrets virke bør der være speciel opmærksomhed i forbindelse med eventuelt behov for etablering af personalebolig Udgifter til nødvendigt basisudstyr Det nødvendige basisudstyr omfatter ud over standard møblement og indretning især omkostninger til IT-udstyr. IT-faciliteterne skal være 17

18 avancerede og tidsvarende, da innovationscentret skal være center for en storkommune med store geografiske afstande og med behov for kommunikation med interessenter i alle kommunens bosætninger og med internationale partnere. Det foreslås, at storkommunen udarbejder projektbeskrivelse om behov for kommunikation via IT-teknologi, og at dette projekt efterfølgende får hjemsted i innovationscentret som projekt i samarbejde med IT- og telekommunikationsselskaber. Der foreslås i basisudstyr endvidere at indgå idéen med et transportabelt center i form af specialindrettede containere, der kan flyttes til i perioder at virke i en bosætning alt efter behov Etablering af værksteder Specielle værksteder skal indrettes og drives af interessenterne selv. Fra starten skal der dog specialindrettes rammer for lokaler og værksteder, der skal anvende laboratorielignende forhold, dvs. vådrum, støjdæmpede rum, rum til IT-udstyr, speciel udsugning m.v. Disse omkostninger forventes at kunne holdes inden for rammerne af den allerede angivne kvadratmeter pris. Herudover kan overvejes, hvorvidt kommunen skal anvende centret som hjemsted for et innovationsmiljø inden for kunst og kunsthåndværk. Dette vil skabe behov for tekniske faciliteter, f.eks. slibeværksted, filmstudie og lignende. Der er vigtigt, at centret herudover råder over et velassorteret bibliotek. Et bibliotek er et vigtigt redskab i det daglige arbejde, men et specialbibliotek evt. i tæt samarbejde med Landsbiblioteket vil samtidigt kunne være noget, der i det daglige tiltrækker mange mennesker, således at centret fremstår som et aktivt, menneskefyldt rum, hvor mange mennesker har sin daglige gang. 2.2 Investering fra partnere og brugere I følge kommunens oplæg forventes andre parter at bidrage med en investering i størrelsesordenen 70 til 130 millioner kroner til etableringen af et innovationscenter. 18

19 Der er ikke på nuværende tidspunkt muligt at udpege, hvilke eksisterende og kommende selskaber, samt hvilke offentlige institutioner m.v., der vil deltage i projektet. I oplægget fra Nuuk Kommune nævnes GTE, Asiaq, Greenland Venture A/S og råstoffirmaer. I en følgerapport er der gennemført en interessentanalyse, der peger på den samlede interessent-kreds i forbindelse med etablering af et innovationscenter i Nuuk. Udover deltagelse som investor foreslås interessenter at kunne tilknyttes centret, hvor der gennemføres en brugerbetaling i forhold til, hvordan interessenter anvender de fælles faciliteter. F.eks. vil det være relevant at skaffe lokaler til personer, der gennemfører en erhvervs Ph.D. Det skal også være muligt at etablere sig i centret som lejer. Endelig vil det være relevant at stille faciliteter til rådighed for opstartende grupper af virksomheder og institutioner, der ønsker at anvende centrets faciliteter, f.eks. med adgang til mødelokaler et par gange om ugen. Her skal der ligeledes beregnes en brugerafgift eller kontingent, der finansierer omkostningerne eller dele af omkostningerne. I det kommende arbejde foreslås at tage kontakt til relevante udenlandske partnere, der på sigt vil kunne give adgang til fælles anvendelse af faciliteter både her i landet og i udlandet. Her sigtes bl.a. på muligheden for at få adgang til nordiske midler, EU-midler og midler og kontakter via Joint Committee samarbejdet med USA Tilskud fra Landskassen Landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 regulerer kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Loven er primært rettet mod kommunernes mulighed for direkte at investere i lokale virksomheder, hvor et innovationscenter må betegnes som en væsentlig rammebetingelse for det lokale erhvervsliv og kommunerne har lige som hjemmestyret som vigtigste erhvervspolitiske opgave at skabe de bedst mulige rammebetingelser for Grønlands erhvervsliv. I 2007 udsendte det daværende Erhvervsdirektorat rapporten Evaluering af erhvervsfremmestrukturen. En af anbefalingerne fra rapportens forfattere omhandler innovationsindsatsen: 19

20 I forhold til de regionale videns- og innovationsmiljøer skal det sikres, at rollefordelingen mellem kommunen, private interesser og erhvervslivet fastholdes, så der gives plads til at videns- og innovationsmiljøer, regionale rådgivningsenheder og private interesser kan komme i forreste række. Kommunernes fokus bør især være at skabe gode rammevilkår i bred forstand for iværksættere og virksomheder og herunder bidrage til at udvikle et dynamisk offentlig-privat samspil. Der skal opbygges en bedre sammenhæng mellem den faglige kompetenceudvikling og erhvervsmæssig innovation. Der kan således etableres mindst fire nationale videns- og innovationsmiljøer indenfor udvikling af: Fødevarer Byggeri, anlæg, energi, miljø og mineindustri Oplevelsesindustri, turisme, design, kultur Ledelse, IT og service. Rapporten konkluderer endvidere: Mht. den nationale faglige kompetenceudviklings- og innovationsindsats kan der godt være institutioner inden for de pågældende fagområder i flere kommuner, men deres indsats bør i givet fald være koordineret, og så vidt muligt underlagt samme bestyrelse. Endelig konkluderes: Innovations- og videnscentrene skal rekonstrueres organisatorisk, så der opnås større effekt for midler hertil, sikres relevant dækning af vækstsektorer, en behovsstyret indsats og kobling til den øvrige erhvervsfremmeindsats. 20

21 Af rapportens forord fremgår det, at Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, vil følge op på anbefalingerne, og at Landsstyret vil arbejde videre med anbefalingerne. Resultatet af disse overvejelser er endnu ikke kendt. Det vil være afgørende for en succesfuld realisering af et innovationscenter i Nuuk, at denne realisering sker i tæt samarbejde med hjemmestyret. På Forslag til Finanslov for 2009, der netop er blevet offentliggjort er der redegjort for Grønlands deltagelse i Northern Periphery Programme. Dette er et EU INTERREG IV program for lavt befolkede områder med fokus på udvikling indenfor innovation og konkurrencedygtighed i fjerne og perifere egne, og bæredygtig udvikling af naturlige og kulturelle ressourcer. Dette kan f.eks. være indenfor miljø, klima, turisme, erhvervsudvikling, sundhed og uddannelse. Grønland har taget aktiv del i NPP siden 2001, hvilket er resulteret i, at 12 grønlandske partnere har deltaget i 7 NPP-projekter med tilsammen mere end 87 partnere i de øvrige lande med et totalbudget på mere end 60 mio. kr. i perioden I 2007 gik programmet ind i en ny programperiode, der strækker sig frem til Grønland deltager indtil videre i to projekter om hhv. klimaforandringer og ældre som arbejdskraft i plejesektoren. Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret i programmets forskellige organer gennem en koordinator fra Udenrigsdirektoratet. Det bør undersøges, hvorvidt innovationscentret og dets brugere kan få fordele ud af et samarbejde med hjemmestyrets partnere inden for dette program. Det vil være vanskeligt at forestille sig, at der ikke skulle være bred opbakning bag etablering af et innovationscenter i landets hovedstad. Nuuk og den nye storkommune er og vil i fremtiden fortsat være lokomotivet for landets erhvervsudvikling, og er også hjemsted for størstedelen af landets højere videregående uddannelser og forskningsinstitutioner. Et innovationscenter i Nuuk vil være den vigtigste hjørnesten i landets samlede innovationssystem, og det vil være naturligt, at Landskassen 21

22 bidrager til centrets udvikling i form af tilskud fra erhvervsfremmemidler. Derfor er det vigtigt, at der allerede efter udarbejdelsen af pilot-undersøgelser, gennemføres konkrete forhandlinger med Landsstyret om det fremtidige samarbejde. En væsentlig konklusion i denne sammenhæng er, at det er lokalsamfundet, der fortsat bør være problemejer i forbindelse med den fremtidige erhvervsudvikling, hvorfor den nye storkommune bør være tovholder i forbindelse med videreudvikling af grundlaget for innovationscentret. 22

23 3 Forventninger om fordele ved etablering af innovationscenter Etablering af et innovationscenter gennemføres primært, fordi det forventes at være en nødvendig forudsætning for, at der findes en systematisk indgang til at sikre, at den lokale erhvervsudvikling til stadighed er fokuseret på innovation. På et givet tidspunkt skal investeringerne høstes i form af forøget beskæftigelse, beskæftigelse til en bedre løn, generelt højere indkomst og dermed også større skatteprovenu. I det følgende er der udarbejdet et overblik over gevinster, der ikke umiddelbart kan beregnes økonomisk som indtægter forbundet med etablering af et innovationscenter. 3.1 Klar fokus på lokal innovationsudvikling Centret skal bidrage til, at der opnås en lokal fælles forståelse af behovet for innovation. Centret vil være en hjørnesten i et systematisk arbejde med at udvikle innovation, herunder opsamle tavs viden fra alle hjørner af samfundet. Erfaringer fra Greenland Venture A/S daglige arbejde viser, at der er masser af gode idéer, der via modning kan blive profitable virksomheder i lokalområdet. 3.2 Innovationscenter til forøgelse af produktiviteten i lokale virksomheder Et afgørende problem i den grønlandske økonomi er, at virksomhedsbestanden for en stor dels vedkommende lider under lav produktivitet. Via anvendelse af innovations-coaches, der via brugerbetaling kan udlånes til lokale virksomheder, vil travle virksomhedsledelser kunne få det nødvendige redskab til at gennemgå virksomhedens produkter og processer. Lykkes det at forøge produktiviteten, vil det ikke kun betyde større værdiskabelse i virksomheden og større profit for ejeren, men også større lønindtægter for den tilknyttede beskæftigelse. 23

24 3.3 Innovationscenter som redskab i markedsføring af nye storkommune Det vil være et utroligt godt resultat for den nye storkommune, Kommuneqarfik Sermersooq, hvis der samtidigt med opstarten af kommunens arbejde, annonceres etableringen af et innovationscenter til fordel for såvel lokale virksomheder som lokale borgere i almindelighed. Det vil være et signal om, at kommunens ledelse tænker fremad og ønsker at satse på fortsat at fastholde hovedstadskommunen som lokomotivet for landets økonomiske udvikling. 3.4 Innovationscenter som hjemsted for regionale og nationale kompetenceklynger Innovationscentret vil kunne blive bindeledet for udvikling af regionale og nationale kompetenceklynger. Kompetenceklyngerne vil lige som i andre lande kunne være det afsæt, som sikrer, at lokale virksomheder bliver involveret i følgevirksomhed til de nye væksterhverv inden for råstofsektoren, energiintensiv produktion, IT-virksomhed og turisme. 3.5 Innovationscenter vigtigt redskab til omfordeling af indtægter I baggrundsrapporten i dette idéoplæg er redegjort for, hvordan innovation er en afgørende nøgle til sikring af en fortsat udvikling af velfærdssamfundet og til sikring af de svage grupper i samfundet. Uden forøgede egenindtægter i det lokale erhvervsliv, vil det blive vanskeligt at gennemføre omlægningen til en selvbærende økonomi under selvstyre. De offentlige finanser er alvorligt under pres i disse år, og med omlægningen af landets økonomi, hvor bloktilskuddet skal erstattes med egen indtjening, er det vigtigt, at der via etablering af et effektivt innovationssystem sikres yderligere vækst og produktivitetsstigning i det lokale erhvervsliv. 24

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Innovationscenter. Nuuk

Innovationscenter. Nuuk Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Hovedrapport August 2008 2 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Hovedrapport August 2008 3 4 Forord Formålet med dette idéoplæg er at påvise behovet og muligheden for at

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Innovationscenter. Nuuk

Innovationscenter. Nuuk Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Interessentanalyse August 2008 2 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Interessentanalyse August 2008 3 4 Indhold INDHOLD... 5 FIGURLISTE... 5 TABELLISTE... 6 1 INDLEDNING...

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Det samlede budget for udviklingsfasen er på 1.125.000 kr. og strækker sig over ca. ½ år. Der er udarbejdet en plan for finansieringen af dette

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia

Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Rammebetingelser for innovation og lokale investeringer set med kommunale øjne Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Grønlands Innovationscenter Innovation på Finansloven

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål

5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål 5. juni 2012 EM 2012/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator

Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator Hvad er en Campus? Begrebet går tilbage til det gamle Rom Campus var den mark, der blev brugt til

Læs mere

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort. NOTAT Kommissorium og vedtægter for Sport Event Denmark gældende for 2014 2. december 2013 Kommissorium Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at det er vigtigt at fortsætte indsatsen for

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Økonomisk selvstændighed

Økonomisk selvstændighed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation

Bilag 1: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation 1. Baggrund Som led i satspuljeaftalen for 2012 på beskæftigelsesområdet, blev der afsat midler til socialøkonomiske virksomheder. Midlerne skal udmøntes i årene 2012-2015. Dette

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

For det første skal nøglen passe til: Lov om erhvervsfremme

For det første skal nøglen passe til: Lov om erhvervsfremme En ansøgning er ikke en Passe-partout nøgle, For det første skal nøglen passe til: Lov om erhvervsfremme men en Systemnøgle, der skal passe til alle låse i den pågældende serie! Byggestenene i Lov om erhvervsfremme

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.267.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Bestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt

Bestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt LAG Odder-Hedensted Søg støtte til dine projekter vedrørende jobog vækstskabende erhvervsudvikling, samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne hos LAG Odder-Hedensted! LAG Odder-Hedensted er

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 81 Århus C Tlf. 894 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. april via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.:

Læs mere

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet.

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af en ny eventorganisation Regeringen har med handlingsplanen fra april 2007 for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark afsat ekstra 35 mio. kr. årligt fra 2008

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer 2018 ISAF Sailing World Championships Worlds 2018 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold

Læs mere

Nuværende bemanding og ressourcer Erhvervsråd, Havneforum og Kommune har afsat følgende ressourcer til erhvervsudvikling (skema 1):

Nuværende bemanding og ressourcer Erhvervsråd, Havneforum og Kommune har afsat følgende ressourcer til erhvervsudvikling (skema 1): Fremtidig erhvervsindsats i Thisted Kommune oplæg fra arbejdsgruppe Baggrund Thisted Byråd besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012, at tilskuddene til Thy Erhvervsråd og Hanstholm Havneforum

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Innovationscenter. Nuuk

Innovationscenter. Nuuk Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Baggrundsrapport August 2008 2 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Baggrundsrapport August 2008 3 4 Indhold INDHOLD... 5 FIGURLISTE... 5 TABELLISTE... 6 1 INDLEDNING...

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

Tilskud til opstart af CPH Food Loft et kreativt madhus

Tilskud til opstart af CPH Food Loft et kreativt madhus Tilskud til opstart af CPH Food Loft et kreativt madhus Den københavnske madbranche har været igennem en stor udvikling de sidste 10 år. Med forfatningen for Ny Nordisk Mad og åbningen af Noma er København

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere