Kandidatspeciale. Jonas Colling Larsen. Vejledere: Anders P. Tøttrup Jacob Heilmann-Clausen. Afleveret den: 10/03/14

Transkript

1 Kandidatspeciale! Jonas Colling Larsen Befolkningens opfattelse af rewilding i naturgenopretningsprojekter - en kvantitativ undersøgelse af den danske befolknings holdning til og forståelse af fænomenet!! Vejledere: Anders P. Tøttrup Jacob Heilmann-Clausen! Afleveret den: 10/03/14 Center for Makroøkologi Evolution og Klima Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet

2 Institutnavn: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Name of department: Faculty of Science University of Copenhagen Forfatter(e): Titel: Title: Vejleder: Jonas Colling Larsen Befolkningens opfattelse af rewilding i naturgenopretningsprojekter Public perception of rewilding as a nature management tool Anders P. Tøttrup Jacob Heilmann-Clausen Afleveret den: 10. marts 2014 Antal ECTS: 30 Antal tegn: Forsidebillede:

3 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Abstract( Theuseofrewildingasarestorationtoolinnaturemanagementprojectsisbecomingan increasingtrendindenmarkaswellasglobally.duringthelastdecaderewildinghas become a buzzword amongst scientists environmentalists and politicians and as of latelyamongstthegeneralpublicaswell. This study uses quantitative methods to uncover a sample of the Danish populations perception of rewilding in general and the use of rewilding in nature management projects. The sample consists of 639 respondents who have been answering a questionnaire on both practically and emotionally aspects concerning the implementationofrewildingindenmark. The results of the study indicate that the Danish population seems to have a positive attitude towards the possibilities of restoring nature by use of rewilding. The results alsoindicategreaterpublicappreciationfaswellasecologicalunderstandingfoflarger herbivores in comparison to larger predators (topfpredators). Finally the results indicate that knowledge and interest in nature can be associated with a more liberal attitude both towards rewilding in general and also towards the possibilities of reintroducingtopfpredators. Resumé( Benyttelse af rewilding som et værktøj i naturgenopretningsprojekter er en tendens sombliverstadigmereudbredtidanmarksåvelsomirestenafverden.iløbetafdet sidste årti er rewilding blevet et begreb som optager både fagfolk og politikere. Den øgede opmærksomhed omkring rewilding har betydet at befolkningen i Danmark ligeledeserbegyndtatfåøjneneopforfænomenet. Ved brug af kvantitative metoder undersøges en stikprøve af den danske befolknings opfattelse af rewilding og dets funktioner i naturgenopretningsprojekter. Stikprøven beståraf639respondentersomharbesvaretetspørgeskemaomhandlendepraktiske ogemotionelleomstændighedervedrørendeimplementeringafrewildingidanmark. Resultaterneafundersøgelsenindikereratdendanskebefolkninggenerelterpositivt indstilletoverformulighedernevedatbenytterewildinginaturgenopretning.desuden indikerer resultaterne at bland befolkningen er store planteædere mere vellidte i forholdtilstorerovdyr(toprovdyr)ogbefolkningenudviserligeledesstørreforståelse for de store planteæderes økologiske betydning. Undersøgelsen indikerer også en sammenhængimellemstørrekendskab/interessefornaturenogetmereliberaltsynpå mulighederforrewildingsamtintroduktionaftoprovdyr.

4 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Tilkendegivelser De medstuderende jeg har delt kontor med for både godt og konstruktivt AnsatteogfrivilligeibesøgscentretiLilleVildmoseforhjælpiforbindelsemed Vennerogfamilieforopbakningundervejs. Dedikerettilminmor ToveMargretheAndreasen.

5 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen INDHOLDSFORTEGNELSE UNDERSØGELSENS FORMÅL... 1 METODE... 2 Konstruktion af spørgeskema... 2 Indsamling af besvarelser... 2 Databehandling... 3 Metodevalg og dataindsamling... 3 RESULTATER OG DERES BETYDNING... 5 Naturen i Danmark... 5 Ophold i naturen... 6 Introduktion af elge i Lille Vildmose... 6 Forholdsregler i forbindelse med rewildingprojekter... 7 KONKLUSION... 9 PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE SYNOPSIS DEL 2: MANUSKRIPT INTRODUKTION METODE Konstruktion af spørgeskema Dataindsamling Databehandling RESULTATER Omstændigheder ved rewilding Ophold i naturen og kendskab til projekter Forskel mellem respondentgrupper DISKUSSION Mere vild natur i Danmark? Ufarlig natur Natursyn og distancering Interesse og information Udsigter for rewilding i Danmark LITTERATURLISTE MANUSKRIPT BILAG 1 SPØRGESKEMA BILAG 2 SX-DN BILAG 3 WORD CLOUDS BILAG 4 FREKVENS AF RESPONDENTERNES BESØG I NATUREN BILAG 5 KOMMENTARER TIL ELGENS INTRODUKTION I LILLE VILDMOSE 42

6 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Undersøgelsens*formål* Medudgangspunktietforeståendenaturgenopretningsprojektmedintroduktionafelge (Alces&alces)iLilleVildmoseNordøsthimmerlandviljegidenneafhandlingundersøge et udsnit af befolkningens holdning til og forståelse af rewilding i naturgenopretningsprojekter i Danmark. Undersøgelsen udføres ved brug af et spørgeskemasomhartilformålatafdækkerespondenterneskendskabtilogforståelse af rewilding. Desuden vil respondenternes natursyn samt vilje til at acceptere og respektereforskelligescenarieroggraderafrewildingforsøgesafdækket. Til dette formål er der samlet data ved tre forskellige kvantitative undersøgelser: Én feltundersøgelse i Lille Vildmose én onlineundersøgelse distribueret via. Danmarks NaturfredningsforeningsFacebookOgruppeogénonlineundersøgelseafeleverpåEgedal GymnasiumiStenløseSjælland. Afhandlingen er opdelt i to; synopsis og manuskript som hver behandler forskellige resultaterafrespondentersbesvarelserafspørgeskemaet. Synopsen konkluderer på undersøgelsens samlede resultat ved også at inddrage resultater fra manuskriptet. I manuskriptet forklares og diskuteres flere omstændigheder vedrørende rewilding og hvilken rolle det kan spille i naturgenopretningog bevarelse. Befolkningen er naturligvis ikke de eneste der kan have indflydelse på hvordan rewilding implementeres i naturgenopretning. Der ligger både lovgivningso og omfattendemiljømæssigeovervejelsertilgrundeforethvertrewildingprojekt. Det er imidlertid befolkningen som skal leve og komme overens med projekternes indflydelsepånaturområder.netopderformenerjegatdetervigtigtatafdækkederes opfattelseafrewildingsåledesateffektivvejledningoginformationkanimødekomme eventuellekonfliktermellemsamfundetognatur. 1

7 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Metode* Konstruktion*af*spørgeskema* Til at udføre de kvantitative undersøgelser blev et spørgeskema konstrueret. Den kvantitativemetodeervelegnettilatindsamlestoredatamængderoftepåforholdsvis korttid.tilgengældharmanoftekunétforsøgtilatindsamledataogdeterikkemuligt at få respondenter til at nuancere eller uddybe besvarelser da de ofte er anonyme (Hansen Marckmann & Nielsen 2008). Konstruktion af et spørgeskema til brug i kvantitative undersøgelser bør derfor nøje overvejes således at man får formuleret præcisespørgsmålhvorchancenforatdekanbesvarestvetydigtelleratrespondenter misforstår hvad der spørges ind til er mindst mulig (Hansen Marckmann & Nielsen 2008; Oppenheim 1992). Spørgeskemaets udseende rækkefølge af spørgsmål og svarmulighederopsætningogbrugafteksterogbillederudførtihenholdtilteorierom denkvantitativeundersøgelsesform(hansenmarckmann&nielsen2008;wilson2007; Oppenheim1992).Skemaetundergikadskilligerevisionerogblevtestetaftreomgange påialt16testrespondenter. Den endelige version (bilag 1) var på i alt 8 sider bestående af forside formål og instruktioner to korte tekstbokse og 24 spørgsmål med både lukkede og åbne svarmuligheder. Baggrundsspørgsmål udgjorde desuden en betragtelig del af skemaet ogbesvarelseherafbrugestilatdiskutereognuancereudvalgteresultater. Indsamling*af*besvarelser* Første undersøgelse fandt sted i Lille Vildmose Nordøsthimmerland (herfra forkortet LV) hvorfra besvarelserne fordelte sig på tre lokaliteter: Besøgscentret Tofte Sø Fugletårn og Portlandmosens vandresti. Besøgscentret er beliggende midt i Lille Vildmose og danner udgangspunkt for de fleste gæsters besøg i området (personlig kommentar Bo Gregersen Lille Vildmose). I feltperioden befandt jeg mig derfor hovedsageligtibesøgscentrethvorjegmedhjælpfracentretspersonaleintroducerede spørgeskemaettildebesøgende. To spørgeposter blev også opsat i Lille Vildmose. Den ene ved indgangen til Tofte Sø fugletårn og den anden på informationstavlerne ved Portlandmosen. Her kunne besøgendefindeskemaerkuglepenneogenpostkassetilafleveringafudfyldteskemaer. De to lokaliteter blev udvalgt da de næstefter besøgscentret er de mest besøgte lokaliteter i Lille Vildmose (Dahl & Nielsen 2013). Posterne blev tilset dagligt og var tilgængeligihelefeltperioden. DetoonlineundersøgelserblevudførtvedbrugafSurveyOXact(herfraforkortetSX)og foregikvedbrugafdetsammespørgeskemasomilillevildmose. DeneneundersøgelseblevdistribueretvedhjælpafDanmarksNaturfredningsforenings FacebookOside (herfra forkortet SXODN) som på tidspunktet for undersøgelsen havde mere end tilkendegivelser (bilag 2). Skemaet blev yderligere delt 21 gange af brugernehvilketmedførteenbreddistributionogetstortantalbesvarelser. DenandenonlineundersøgelseforegikpåEgedalGymnasium(herfraforkortetSXOGym) Stenløse hvor to biologihold blev introduceret til undersøgelsen. Til trods for at prøvestørrelsen herfra er lille i sammenligning med LV og SXODN er resultatet af gymnasieelevernes besvarelse stadig væsentligt da eleverne repræsenterer en yngre befolkningsgruppesomellersikkeersåvelrepræsenteretibesvarelserfralvogsxodn. 2

8 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Databehandling* 350skemaerblevmedbragttilLilleVildmoseogfordeltpådetrelokaliteter.Ialtblev 268skemaerudfyldt.Herafviste59skemaersigatværedelvistellerforkertudfyldtog blevderforsorteretfraføranalysen.detblevtilialt209brugbarebesvarelserfralv (tabel1). Undersøgelsen fra SXODN gav i alt 393 brugbare og 73 delvist eller forkert udfyldte skemaer(tabel1). Undersøgelsen fra SXOGym gav i alt 37 brugbare og 6 delvist eller forkert udfyldte skemaer(tabel1). Sted Periode Udfyldt Fravalgt LV# SX&DN# SX&Gym# 9.O21. Okt O25. Nov O11. Dec.2013 x Oalder Jylland Fyn Sjælland Bornholm O O O 33 O Tabel# 1: Metadatatabel med oplysninger om hver undersøgelse antallet af skemaer samt respondenternes gennemsnitsalder kønsfordeling og regional residens. LV: Lille Vildmose DNOFB: Danmarks Naturfredningsforenings FacebookOgruppeEgedalGym:eleverfraEgedalgymnasium. Kvantitative undersøgelser repræsenterer ofte en stikprøve af en større befolkningsgruppe hvorfor deres resultater er forbundet med statistisk usikkerhed i forhold til repræsentation af den samlede befolkning. Ved at medregne statistisk usikkerhedforstikprøvensresultaterkanmanforsøgeattagehøjdefordette. Statistisk usikkerhed udregnes af den samlede prøvestørrelse og fordelingen af besvarelserihvertspørgsmål.detgiverenprocentsatssomlæggestilogtrækkesfra resultatetafhvertspørgsmål.eksempelvisbetyderdetatnår74%afrespondenterne fralvsvareratdeopholdersiginaturenmereendéngangomugenogdensamlede prøvestørrelse herfra er 209 bliver den statistisk usikkerhed for dette resultat 59%. Resultatet kan altså dække over så lidt som 68% (681%) eller så meget som 80% (799%).Størresamletstikprøvestørrelsevilmedføremindrestatistiskusikkerhed. På grund af den prøvestørrelsen fra SXOGym er besvarelser herfra forbundet med forholdsvis stor usikkerhed hvilket der bør tages forbehold for i behandling af resultaterne. Vedresultaterneibådesynopsisogmanuskripterdenstatiskeusikkerhedudregnetved 95%konfidensinterval.Deudregnedeprocentsatservilfremgåsomsikkerhedsgrænser påfigurerogsom +/O kolonneritabeller. AlleresultatererbehandletiMicrosoftExcel2011. Metodevalg*og*dataindsamling* FeltundersøgelseniLilleVildmoseogdenefterfølgendedatabehandlingvarforholdsvis tidskrævende i sammenligning med onlineundersøgelser. Dog opvejer muligheden for selv at forklare respondenter om undersøgelsen besvare deres tvivlsspørgsmål i forbindelsemedskemaetogligeledesudvekslemeningeromkringrewildingidanmark (dog først efter skemaet var udfyldt) nemt de mange timer der blev brugt på at indsamleogefterbehandledataherfra.enulempevedatindsamledatapådennemåde erimidlertidatrespondenterneskaludfyldeskemaetihåndenhvilketkanbetydeat færre vælger at skrive fyldestgørende svar ved åbne svarmuligheder (Hansen 3

9 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Marckmann&Nielsen2008).JegoplevedeligeledesatendelbesøgendeiLilleVildmose havdesværtvedatfindetidtilatdeltageiundersøgelsendadeoftefulgtesigrupperog varivrigeforatkommeudogsenaturområdet. Onlineundersøgelserne var mindre tidskrævende og bidrog hurtigt med et stort antal besvarelser.dataherfrakunnehurtigtbehandlesogsammenlignespågrundafdigital registrering og eksport direkte til Excel. Andre fordele ved onlineundersøgelser er en hurtigogbreddistributionsamtmerefyldestgørendebesvarelserdarespondenterne kan besvare skemaet når der er tid og ved brug af computer (Hansen Marckman & Nielsen2008). Metodenhardogdeulemperatdenekskludererrespondentersomikkebenytter/har adgangtilencomputerogatrespondenterharmulighedforatudfyldeskemaetflere gangeogdervedmanipulereresultatetafundersøgelsen(hansenmarckmann&nielsen 2008). 4

10 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Resultater*og*deres*betydning* Denne synopsis behandler resultater af spørgsmål vedrørende introduktion af elge i Lille Vildmose og resultater af respondenternes forhold til naturen i Danmark som i kombination med baggrundsoplysninger bruges til at karakterisere de tre respondentgrupper. Der foretages ligeledes sammenligning af resultater fra de tre undersøgelserogbetydningenafforskelleoglighederherimellemdiskuteres. Naturen*i*Danmark* RespondenterneblevispørgeskemaetbedtomatbeskrivenatureniDanmarkvedbrug afétenkeltord.veddatabehandlingblevnogleordomskrevetsålængederesmening dervedikkeblevenandenfx Forarmning Forarmet KulturOnatur Kultur. Ordene blev derefter brugt til at generere ordskyer (Wordle) som fungerer ved at tildeledehyppigstforekommendeorddestørsteskrifttyper(bilag3). Foratundersøgeomdefysiskeomgivelserharindvirkningpåbesvarelsenafskemaet er det samlede resultat fra Lille Vildmose opdelt efter de tre forskellige indsamlingslokaliteter:besøgscentertoftesøogportlandmosen.tabel2viserentop treafdemestforekommendebeskrivelserherfraogfradetoonlineundersøgelser. Lok.# Total# Center SmukKontrolleret(15) Dejlig(14) Kultiveret(13) 203 TS+PM Smuk(4) Kultiveret(3) ReguleretPragtfuldVarieret(2) 32 SX&DN Kontrolleret(21) Kultur(17) Tæmmet(16) 385 SX&Gym Kedelig(13) SmukEnsformig(3) Ødelagt(2) 35 Tabel#2:DetremestforekommendebeskrivelserafnatureniDanmarkafrespondenterfrafirelokaliteter.Center: Besøgscentret i Lille Vildmose n = 203. TS+PM: Tofte Sø og Portlandmosen i Lille Vildmose n = 32. SXODN: OnlineundersøgelseiDanmarksNaturfredningsforeningsFacebookOgruppen=385.SXOGym:Onlineundersøgelsei gymnasieklassern=35.taliparenteserviserantalletafgangeordetforekom.# * Resultatetaftabel2indikereratnatureniDanmarkoverordnetopfattessomæstetisk tilfredsstillendepåbaggrundafkraftigindflydelseafmenneskeligeaktiviteter.samtidig indikererresultatetatrespondenterneerklaroverattilstandenafdendanskenatur ikkeeroptimalogatdetskyldesatmenneskerharformetdenefterbehovogbehag. Til trods for den overordnede enighed viser sammenligning mellem lokaliteterne enkelte interessante forskelle. For eksempel har resultatet fra Tofte Sø og Portlandmosenpåendelttredjepladsbeskrivelsen varieret somerdetenesteordi dennetoptrehvisbetydningindikereratnaturenidanmarkopfattessommangfoldig. Detteresultatkanprøvensstørrelsetagetibetragtningskyldestilfældighedermeni lysetafdemangeandrepositivebeskrivelserherfrakandetteresultatogsåskyldesat mosensflotteomgivelserhargjortindtrykpårespondenterneogdermedpåvirketderes svar(bilag3). Interessanterdetogsåatmereendentredjedelafgymnasieelevernebeskrivernaturen i Danmark som kedelig. Stikprøvens størrelse betyder ligeledes her at resultatet kan skyldestilfældighedermenordvalgetkanogsåværeettegnpåatgymnasieelevernehar besvaret skemaet i et klasseværelse hvorfra naturen kan synes distanceret og uinteressant. 5

11 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Ophold*i*naturen* Detsamlederesultatafdetreundersøgelser(LVSXODNSXOGym)viseratnæsten70% afrespondenterneopholdersiginaturenmereendéngangomugen(bilag4).forde resterende30%finderopholdinaturensåledesstedmindreendéngangomugen. Ensammenligningmellemdetreundersøgelser(tabel3)viseratrespondenterfraLV ogsxodnopholdersiginaturenmedtilnærmelsesvissammefrekvens(>éngang/uge 74% og 70%. <én gang/uge 26% og 30%). Gymnasieelevernes besøg i naturen er derimod nærmest en diametral modsætning af ovenstående hvor 27% opholder sig i naturen mere end én gang/uge og 73% mindre end én gang/uge. Gymnasielevernes beskrivelse af naturen som kedelig kan i lyset af dette resultat betyde to ting: (1) gymnasieeleverneprioriterikkeatbrugetidinaturendadenopfattessomkedelig(2) gymnasieeleverne opfatter naturen som kedelig fordi de så sjældent bruger tid på at opleveden.enforøgelseafprøvestørrelsenafdennealdersgruppevilmuligviskunne klargørehvilketafdebetydningertodergørsiggældende. Undersøgelse:# >#én#gang/uge# <#én#gang/uge# +/&# n# LV# 74% 26% 59% 209 SX# #DN# 70% 30% 45% 393 SX#&#Gym# 27% 73% 143% 37 Tabel# 3: Frekvens af ophold i naturen af min. 30 minutters varighed. Sammenligning mellem de tre undersøgelser. LV: Lille Vildmose. SXODN: Onlineundersøgelse i Danmarks Naturfredningsforenings FacebookOgruppe. SXOGym: Onlineundersøgelse i gymnasieklasser.# Kolonnen +/O viser statistiskusikkerhed95%konfidensinterval.# Introduktion*af*elge*i*Lille*Vildmose* Det forestående projekt med brug af elge som naturpleje i Mellemområdet i Lille Vildmose dannede udgangspunkt for undersøgelsen. Skemaet blev derfor indledt med en kort beskrivelse af projektet og derefter otte spørgsmål vedrørende forskellige omstændighedervedprojektetsamtrespondenternesopfattelseafelgegenerelt. 80% af respondenterne er positivt indstillede overfor projektet og 12% mener at elgeneikkebørintroducerestilområdet(figur1).deresterende8%erentenitvivleller tilføjedeenandengrund(bilag5). 100% 80% 60% 40% 20% 0% Godt/spændende Børikkeudsættes Andet/Vedikke Figur#1:Respondenternesopfattelseogholdningtilprojektetmedintroduktionaf elgeimellemområdetilillevildmosen=639.sikkerhedsgrænserviserstatistisk usikkerhed95%konfidensinterval. UnderfeltundersøgelseniLilleVildmosevarholdningertilelgenesintroduktionmange og forskellige og varierede fra stor opbakning til modstand (bilag 5). I alt er 88% 6

12 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen (statistisk usikkerhed (herfra forkortet s.u.) +/O 44%) af respondenterne fra Lille Vildmose for projektet og 11% (s.u. +/O 42%) imod. Til sammenligning svarer 77% (s.u. +/O 42%) af respondenterne fra onlineundersøgelsen på Danmarks NaturfredningsforeningsFacebookOsidepositivtpåprojektetog10%(s.u.+/O30%)er imod. Respondenter fra onlineundersøgelse af gymnasieelever fordeler sig med 63% (s.u.+/o156%)forog27%(s.u.+/o143%)imod. Respondenterneblevderefterbedtomattagestillingtilfireudsagnomhandlendeelges adfærd og mulige påvirkning af omgivelserne i Mellemområdet. Det fremgår af resultaterne at størstedelen af respondenterne er enige om at elgene bliver en attraktionforområdetogengodnaturoplevelseforbesøgende(tabel4 attraktion). Resultaterne viser også at elgens egenskaber som naturplejer og rolle som nøgleart virker også til at være velkendt blandt respondenterne (tabel 4 naturpleje og nøgleart). Resultatet viser ligeledes at kun en mindre del af respondenterne opfatter elgesomfarligeformenneskerderfærdesiområdet(tabel4 farlig). Parameter:# Helt#enig# +/&# Enig# +/&# Neutral# +/&# Uenig# +/&# Helt#uenig# +/&# 1.Attraktion 56% 38% 28% 35% 9% 22% 3% 13% 4% 15% 2.Naturpleje 44% 38% 23% 33% 17% 29% 3% 13% 3% 13% 3.Nøgleart 31% 36% 32% 36% 34% 37% 2% 11% 1% 08% 4.Farlig 3% 13% 13% 26% 32% 36% 31% 36% 21% 32% Samlet indikerer disse resultater at det forestående projekt i Lille Vildmose vil blive velmodtaget af befolkningen samt at elge overordnet opfattes et positivt tiltag for naturenimellemområdet. Forholdsregler*i*forbindelse*med*rewildingprojekter* En rapport fra 2013 (Buttenschøn) omhandler naturplejemuligheder for MellemområdetiLilleVildmose.Irapportenanbefalesdetathviselgeintroducerestil områdetbørderligeledesindføresforholdsreglersomtagerhensyntildyrenesvelfærd og samtidig forsøger at mindske konflikter mellem mennesker og dyr (Buttenschøn 2013). TremuligeforholdsregleriforbindelsemedrewildingprojekteriDanmarkindgikderfor somendelafdenneundersøgelse: Hastighedsbegrænsning på veje som går igennem eller langs området (fx 80O 60km/t) Begrænsetoffentligadgangtilnogleområder Hundeskalaltidholdesisnoriområdet Tabel#4:RespondenternestilkendegivelsepåfirepåstandevedrørendeintroduktionafelgetilMellemområdetLille Vildmose n = : Elgen bliver en attraktion for området? 2: Elge er gode til at vedligeholde og forbedre naturen? 3: Elge kan skabe bedre livsvilkår for andre dyr og planter i området? 4: Elge kan være farlige for menneskerderfærdesiområdet?.kolonnen +/O viserstatistiskusikkerhed95%konfidensinterval.# 7

13 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Resultatet viser at de omtalte forholdsreglerne virker acceptable blandt respondenterne(figur2).denmestupopulæreerbegrænsetoffentligadganghvor20% (s.u.+/o31%)svaredenej. 100% 80% 60% 40% 20% Hast.begræns. Begræns.adgang Hundisnor 0% Ja Nej Vedikke Figur#2:Resultatetafrespondenternesholdningtilindførselafforholdsregler iforbindelsemedrewildingprojekteridanmark.n=639.sikkerhedsgrænser viserstatistiskusikkerhed95%konfidensinterval.# 8

14 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Konklusion* Dette speciale har undersøgt et udsnit af den danske befolknings holdning til og forståelse af rewilding som værktøj i naturgenopretningsprojekter. Ligeledes er den danske befolknings mening vedrørende genskabelse af flere vilde naturområder og mulighedenforgenindførselaftidligerehjemmehørendestørredyrearter(megafauna> 44kg)blevetundersøgtogdiskuteret. Resultater af synopsen og manuskriptet viser tendenser til at tre overordnede resultaterafundersøgelsenkanopstilles.undersøgelsensresultaterindikererat: Dendanskebefolkningerpositivtindstilletoverforimplementeringafrewilding idanmarkogbefolkningenudviserinteresseforbådenuværendeogfremtidige projektersomstændighederogbetydningfornaturen. Genintroduktionafrovdyrvirkertilatopdelebefolkningenitilnærmelsesvislige store grupper af personer for og imod. Personlig sikkerhed i forbindelse med rewilding i form af indhegning og introduktion arter som ikke er til fare for menneskerprioriteresafomtrent1/3afbefolkningen. Størreinteresseforogkendskabtilnaturogmiljømindskermodstandenmod rovdyr øger opbakningen for at megafauna i Danmark bør leve frit og at tidligere hjemmehørende arter bør benyttes ved rewilding. Ligeledes afspejler større kendskab og interesse for naturen et mere liberalt natursyn hvor en vildereogmindremenneskeskabtnaturforetrækkes. Ved hjælp af information og oplysning tyder resultaterne altså på at befolkningen i Danmark vil acceptere naturområder som ikke kun er æstetisk tilfredsstillende og under menneskelig kontrol. Information om de biologiske bevæggrunde der ligger til grunde for valget af arter til rewildingprojekter kan muligvis også betyde at befolkningenvilacceptereattidligerehjemmehørendearterafkødædendemegafauna genfinderderespladsidendanskenatur.samletsetvilforøgetoplysningomnaturenog dens dynamikker måske også hjælpe til at distancen mellem mennesker og natur afkortes. Tiltrodsforatholdningsændringertagertidpegerresultaterafdenneundersøgelsepå atenændringidendanskebefolkningsopfattelseafenrigeremegafaunaafbådeplanteo ogkødæderekanfåbetydningfornaturensfremtidigetilstand. 9

15 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Perspektivering** Rewilding forudses til at få større betydning og oftere brugt til naturgenopretning (Svenning2013)erdergrobundforflereundersøgelserafbefolkningensforholdtilde enkelterewildingprojekter. Forøgelse af fremtidige undersøgelsers prøvestørrelse og inklusion af forskellige befolkningsgrupper vil bidrage med et mere repræsentativt resultat og mindre statistisk usikkerhed. Desuden vil kvalitative interviews kunne nuancere resultater af kvantitative undersøgelser og dermed bidrage til at forvaltning af fremtidige rewildingprojekterkaneffektiviserestilgavnforbådenaturogsamfund. 10

16 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Litteraturliste* *synopsis* ButtenschønR.M.(2013).AnbefalingervedrørendenaturplejeafMellemområdetLille Vildmose.RapportudarbejdetforAalborgKommuneogAageV.JensenNaturfond. 65sider. Dahl C. M. & Nielsen M. L. (2013). Evaluating Nature Interpretation. MSc&Faculty& of& Science& University& of& Copenhagen& Department& of& Biology& Section& for& Ecology& and& Evolution.& HansenN.OH.M.MarckmannB.&NielsenE.N.(2008).Spørgeskemaerivirkeligheden O målgrupper design og svarkategorier. 1.udgave Forlaget& Samfundslitteratur&Frederiksberg&C.&Danmark. OppenheimA.N.(1992).Questionnairedesignandattitudemeasurement.NewEdition (gentrykt2001).continuum&new&york.& Soule M. & Noss R. (1998). Rewilding and Biodiversity: Complementary Goals for ContinentalConservation.Wild&Earth. WilsonC.E.(2007).Designingusefulandusablequestionnaires.Interactions14(3)48. Hjemmesider:# # SvenningJ.C.(2013):InterviewiDR2Morgen. # SurveyOxact: Wordle: 11

17 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen * * * * * Del*2:*Manuskript* Titel:Befolkningensopfattelseafrewildinginaturgenopretningsprojekter 12

18 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Introduktion* Decimering og fragmentering af naturområder er et globalt fænomen. Til trods for at naturenerdynamiskogfølgervissenaturlovehardetmodernesamfundsudbredelse ogstigendeefterspørgselpåressourcerefterhåndenhaftsåmarkantekonsekvenserfor miljøetatvinubefinderosientidsombebuderstoreforandringerformiljøsåvelsom samfund(butchartetal.2010;donlanetal.2006).disseforandringerskerblandtandet som konsekvens af menneskets teknologiske udvikling og forøgelse i antal hvilket medfører at stadig flere naturområder omlægges til produktionsjord for at kunne imødekommedenstigenderessourceefterspørgsel. Pressesnaturenpågrundafmanglendepladsogformangeforstyrrelsergiverdetofte førstudslagitabafstørredyrearter(megafauna>45kg)(sandometal.2013a;gilletal. 2009; Cardillo et al. 2005; Soulé et al. 2003). Igennem klodens historie har naturkatastrofer af større og mindre grad fundet sted hvilket flere gange har ført til masseudryddelse af dyrearter (Estes et al. 2011; Gill et al. 2009) men siden sidste mellemistid(for år siden) tyder det på at antropogene aktiviteter kantilskrivesstørstedelenafdenglobaleartsdecimering(sandometal.2013a;ruleet al. 2012; Gill et al. 2009; Donlan et al. 2006). Når dyrearter forsvinder har det konsekvenserforde resterendeorganismer iøkosystemet ogderkaninogletilfælde væretaleomkaskaderafartersomgårtabtogøkosystemersomkollapsersomfølgeaf tabetafblotenenkeltart(rippleetal.2014;ripple&beschta2012;estesetal.2011; Griffithsetal.2010;Gilletal.2009;Souléetal.2003). Årsagen hertil er at alle organismer i naturen er specialiserede og udfylder en niche hvortildeerevolutionærttilpassede.iøkosystemerafhængerorganismerivarierende omfangafhinandensfunktionogforsvinderengruppeaforganismerpludseligtvildet resultere i at deres plads overtages af de mest omstillelige arter. Herved reduceres systemetsartsdiversitet(biodiversitet)ogenforsimpletnaturopstårsomdogovertid ogmedfokuseretindsatsmuligviskanforbedreshvormedflerearterfårmulighedforat genfindederespladsisystemet. Naturgenopretningsprojekterfinderstedglobaltogivarierendestørrelsesordner.Ved FN s 65. generalforsamling i 2010 blev årene fra januar 2011 til 2020 erklæret det internationale årti for biodiversitet (2020Oplanen). Målet for 2020Oplanen er blandt andet at økosystemer beskyttes og genoprettes samt at antallet af tabte arter nedbringes (Frostholm 2012). Hidtil har den samlede indsats i Danmark dog været utilstrækkeligogskalmåletnåserbeskyttelseogforbedringafeksisterendenaturog mulighed for større sammenhængende naturområder to af de vigtigste parametre (Rahbeketal.2012;Svenningetal.2012). Naturen i Danmark er igennem århundreder blevet opdelt og påvirket af landbrug skovbrug og bebyggelse hvilket betyder at der i dag kun er få områder tilbage hvor forskellige stadier af successionsprocesser kan finde sted på samme tid og naturlig dynamikdermedharmulighedforatopretholdeetbæredygtigtøkosystem(rahbeket al Svenning et al. 2012). En af de mest omtalte grunde hertil er at tidligere hjemmehørende arter af megafauna er forsvundet eller begrænset til indhegnede områder(svenningetal.2012;ejrnæs&buttenschøn2012). Fossile fund fra CentralO og Nordvesteuropa vidner om en megafauna fra sidste mellemistidbeståendeblandtandetafskovelefant(elephas&antiquus)steppenæsehorn 13

19 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen (Dicerorhinus&hemitoechus)leopard(Panthera&pardus)plettethyæne(Crocuta&crocuta) elg (Alces& alces) og brun bjørn (Ursus& arctos) (Sommer & Nadachowski 2006; von Koenigswald2003;vanKolfschoten2000).Deteralleartersomidagenteneruddøde ellerkuneksistererietfåtalafdeområderdetidligereharleveti(donlanetal.2006; von Koenigswald 2003). Megafauna kan på grund af deres størrelse og levevis udøve fysiskstresspåderesomgivelserhvilketbidragertilvarieretnatursomkanhusestørre biodiversitet (Sandom et al. 2013a; Ripple & Beschta 2012; Griffiths et al. 2010; Fuhlendorfetal.2008;Donlanetal2006). Indenfor de seneste to årtier har et nyt koncept gjort sit indtog i forbindelse med naturgenopretning: Rewilding (Donlan et al. 2005; Soulé et al. 2003; Soulé & Noss 1998). Rewildingindebærerat udvalgtenøglearter genintroducerestilnaturområder hvor de er gået tabt hvormed de på ny får mulighed for at genfinde deres rolle i økosystemet og dermed på en bæredygtig og vedvarende måde kan restaurere naturområder med minimal eller ingen menneskelig indgriben (Ripple et al. 2014; Sandom et al. 2013a; Donlan et al. 2006). Nøglearter kan beskrives som arter hvis tilstedeværelseiegnedeomgivelserogmedenbæredygtigbestandførertilbevarelse og i tilfælde forbedring af økologisk dynamik og biodiversitet i en grad som øvrige arterisystemetikkeformår(souléetal.2003;millsetal.1993;paine1969).udover forbedringafvilkårforeksisterendearterietområdekanrewildingligeledesfungere somlediartsbevarelsedanoglearteridagoverleveriisoleredesmåpopulationermed risiko for genetisk depression/indavl (Sandom Svenning & Ejrnæs 2012). Succesfuld introduktionafartertilnyeområdersikrerfleremindrepopulationersompåsigtkan fungere som metapopulationer i arbejdet med artsbevarelse (Sandom Svenning & Ejrnæs 2012; Donlan et al. 2006). Foruden implementering af rewilding i forbindelse med naturgenopretningsprojekter finder det også sted på naturlig vis når arter genfinderpladsitidligerelevesteder(madsenetal.2013;navarro&pereira2012).etaf de første rewildingprojekter i Danmark var introduktion af bæver (Castor& fiber) til KlosterhedennærLemvigi1999(naturstyrelsen bæver1). Siden har flere projekter fundet sted blandt andet: Vildheste (Equus& ferus) på Sydlangeland i 2003 (naturstyrelsen O exmoor) bæver (Castor& fiber) til Arresø og opland Nordsjælland i 2009 (naturstyrelen O bæver2) og europæisk bison (Bison& bonasus) til Almindingen Bornholmi2012(naturstyrelsenObison). Succeskriterierne for rewilding er store fredede sammenhængende områder og introduktion af nøglearter (Soulé & Noss 1998) hvorfor der forud for alle rewildingprojekter bør foreligge grundige undersøgelser af områdets beskaffenhed og omgivelser(sandometal.2013a;navarro&pereira2012;donlanetal.2006).derer dog endnu én faktor som kan spille ind på succesen for rewilding: Befolkningens forståelseogacceptafprojekterneogdermedaftiltagforenmeremangfoldignatur. Vedbrugafkvantitativemetoderundersøgerogdiskutererdettestudieenstikprøveaf den danske befolknings holdning til og forståelse af brug af rewilding i naturpleje/o genopretning i Danmark. Resultatet indikerer den danske befolknings praktiske og emotionelle overvejelser vedrørende natur og muligheden for at mere vild natur genskabesvedbrugafrewilding.etresultatsomkanvisesignyttigtatmedregneved planlægning og udførsel af fremtidige rewildingo og naturgenopretningsprojekter i landet. 14

20 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Metode* Konstruktion*af*spørgeskema* Dekvantitativeundersøgelserblevudførtvedhjælpafetspørgeskemahvisudseende opbygningogrækkefølgeafspørgsmålblevudarbejdetihenholdtilteoriomhandlende spørgeskemaformatet brugt i kvantitative undersøgelser (Hansen Marckmann & Nielsen 2008; Wilson 2007; Oppenheim 2001). Skemaet blev løbende vurderet og undergiktestsaftreomgangepåialt16testrespondenter. Den endelige version blev på otte sider bestående af en kort instruktion og 24 spørgsmål. Spørgsmåliskemaetvardesignettilatafdækkeomstændighedervedrørenderewilding ognaturgenopretningidanmark.noglesvarmulighederblevdesignetmeddetformål at afdække respondenters forståelse for økosystemers funktion og naturlige dynamikker. Foratafdækkerespondenternespræferencerforvalgafdyrearterblevsekstidligere hjemmehørendenøglearterafmegafauna(rippleetal.2014;buttenschøn2013;ripple & Bescheta 2012; Sandom Svenning & Ejrnæs 2012; Sandom et al. 2012; Estes et al. 2011;Donlan2005)udvalgtsomkandidatertilgenintroduktionfritiDanmark.Udover attagestillingtilintroduktionafhverenkeltartfikrespondenterneogsåmulighedfor atbegrundederesvalg. Forholdsregler af varierende omfang implementeres ofte i forbindelse med rewildingprojekterodelsiforsøgpåatbegrænsekonfliktermellemsamfundognaturog dels for at tage hensyn til faunaens trivsel (Buttenschøn 2013; Sandom Svenning & Ejrnæs 2012; Donlan et al. 2006). I undersøgelsen blev respondenterne spurgt om implementeringaftreforskelligeforholdsregleriforbindelsemedrewildingprojekteri Danmark: Hastighedsbegrænsning (80O60km/t) Begrænset offentlig adgang og Hundealtidisnor. Énafdeprimærebevæggrundebagrewildingeratgenetableremerevildnatur(Donlan et al. 2006; Soulé & Noss 1998) hvorfor detkan være nyttigt at kende befolkningens holdning hertil (Teel et al. 2010; Bauer et al. 2009; Kellert 1985). Spørgsmål til afdækning af emotionelle omstændigheder vedrørende rewilding og vild natur blev derforinkluderetiskemaet. Frekvensenafbefolkningensbesøginaturområderkannuancerederesnaturopfattelse hvorfor respondenterne blev bedt om at markere hvor ofte de aflægger besøg i naturområder (fx skov strand eller park) af minimum 30 minutters varighed. Besvarelserblevderefteropdelti:mereOellermindreOendéngangomugen. Forudgående kendskab til rewildingprojekter og naturgenopretningsprojekter kan fortælleomrespondenternesgenerelleinteressefornatur/miljø.foratafdækkedisse blev fem rewildingprojekter og seks naturgenopretningsprojekter i Danmark udvalgt med henblik på national dækning. Desuden blev ét opdigtet rewildingprojekt med SpættetsælKøbenhavnsHavn inkluderetforatafdækkerespondenternestendenstil vælgeallesvarforikkeatfremståsomuvidende(hansenmarckmann&nielsen2008) men det bruges også i forbindelse med sammenligning af besvarelser fra de to undersøgelser. Baggrundsspørgsmålbidragermedinformationomrespondenterneiundersøgelsenog medtages i spørgeskemaer for fx at afdække respondenternes geografiske og aldersmæssige fordeling. I undersøgelsen blev respondenterne ligeledes spurgt om 15

21 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen medlemskabaforganisationermedinteresseinaturbeskyttelse(ngo)hvilketharvist sigudslagsgivendeiforbindelsemedbefolkningenssynpånaturen(kellert1985). Baggrundsspørgsmålblevplacerettilsidstiskemaetogvarsomtformuleretdadenne typeoplysningerkanværefølsommeforrespondenterhvormeddeundladeratsvare (HansenMarckmann&Nielsen2008;Oppenheim2001). Dataindsamling* Toundersøgelserblevudførtvedbrugafsammeskema;énifeltenogénonline. Feltundersøgelse fandt sted i Lille Vildmose Nordøsthimmerland Jylland. I Lille Vildmose (herefter forkortet LV) blev besvarelser indsamlet fra tre lokaliteter: Besøgscentret Tofte Sø Fugletårn og Portlandmosens vandresti. Besøgscentret er centralt beliggende i LV og består af en fast udstilling om mosens historie og dens biologiskemangfoldighedbiografogskoletjeneste.besøgendeicentretsåbningstid(alle dagefra10:00o16:00)blevgjortopmærksommepåskemaetogvedindgangentiltofte Sø fugletårn (herefter forkortet TS) og på informationstavlerne ved Portlandmosen (herefter forkortet PM) opsattes hvert sted en spørgeskemapost som dagligt blev tilset. Feltarbejdet stod på i elleve dage og gav i alt 209 brugbare besvarelser og 59 delvist eller forkert udfyldte skemaer (tabel 1). Resultater fra TS og PM indgår i det samlederesultatfralv. Onlineundersøgelsen blev udført ved brug af SurveyXact (herefter forkortet SX) (SurveyOxact). Rækkefølge og formulering af spørgsmål og svarmuligheder i skemaet forblevuændretogkunforsidebilledetblevudskiftet.skemaetblevdeltpådanmarks Naturfredningsforenings FacebookOside som på daværende tidspunkt havde > tilkendegivelser (DN Facebook). Skemaet blev desuden delt yderligere 21 gange af sidensbrugereogundersøgelsenstodpåifemdøgn(tabel1).undersøgelsengavialt 393brugbareog73delvistellerforkertudfyldteskemaer. ResultatafsnittetbaserespåsamledebesvarelserfraLVogSX(n=602).Prøvestørrelsen (n)kanvarierefraresultattilresultathvilketvilfremgåaftekstentildeberørtefigurer ogtabeller. Sted Periode Udfyldt Fravalgt x Oalder Jylland Fyn Sjælland Bornholm LV# SX# 9.O21. Okt O25. Nov O Tabel#1:Metadatatabelfradetoundersøgelser:Periodeantalletafudfyldteogfravalgteskemaerrespondenternes gennemsnitsalderkønsfordelingogregionalresidens.lv:lillevildmosesx:onlineundersøgelsefradanmarks NaturfredningsforeningsFacebookOside. 16

22 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Databehandling* Delvistellerforkertudfyldteskemaerersorteretfraindenanalysen.Variationiantalaf besvarelser ved enkelte resultater skyldes respondenter som har undladt at besvare enkelte spørgsmål men ellers har udfyldt skemaet korrekt og desuden efterlyser svarmulighederipåskrevnekommentarer. Kvantitativeundersøgelserafstikprøvermedførerenbetragteligstatistiskusikkerhed somderbørtageshøjdeforidatabehandlingen.derforfremgårstatistiskeusikkerheder af resultaterne med et konfidensinterval på 95%. De markeres som +/O kolonner i tabellerogvedhjælpafsikkerhedsgrænserpåfigurer. Alle besvarelser er bearbejdet ved brug af Microsoft Excel 2011 og χ 2 Otests er udført medetsignifikansniveaupå

23 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Resultater* GeografiskfordelerrespondenternesighovedsageligtmellemJyllandogSjælland(tabel 1) hvilket kan forklares ud fra indbyggertallet for de to landsdele og en overvægt af respondenterfraregionmidtoognordjyllandifeltundersøgelsen. Denprocentvisekønsfordelingiundersøgelsenviserenmindreoverrepræsentationaf kvinder( 543:457 )(tabel1)iforholdtilkønsfordelingenidanmark( 496:504 ) (DanmarksStatistik2013).Gennemsnitsalderforrespondenteriundersøgelsener465 ogfordendanskebefolkningliggerdenpå407(tabel1)(danmarksstatistik2013). Omstændigheder*ved*rewilding* Undersøgelsen viser at (1) 31% af respondenterne er positivt indstillet overfor udsætningafdyrearteridanmarksålængeartenkanoverleve(figur1).desudenses detat(2)58%prioriterer tidligere hjemmehørende arter (3) 59% mener atdetikke bør være invasive arter (økologisk skadelige arter) og (4) 27% prioriterer arter som ikkeerfarligeformenneskerogandredyr(figur1). Mulig introduktion af tidligere hjemmehørende megafauna viser at (1) 43% af respondenterne mener dyrene bør leve frit (2) 23% mener at dyrene kun bør introduceresbaghegn(3)13%meneratdetikkebørværerovdyrog(4)13%erimod introduktionafdyrearter(figur2). 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Overleve Oprindelig Ikke Invasiv Ikkefarlig Dårligt Andet/Ved ikke Figur# 1: Besvarelse på spørgsmål: Hvad synes du om at dyrearter udsættes i den danske natur? flere svar pr. respondent hvilket betyder procent summerer op til mere end 100%. Den procentmæssige svarfordeling er udregnet ved n = 602.Grøn:Forudsætningafdyr.Rød:Imod.Blå:Andet/Vedikke. Sikkerhedsgrænser viser statistisk usikkerhed 95% konfidensinterval.# Præferencer for introduktion af forskellige arter af megafauna viser bred fordeling blandtrespondenterne(tabel2).bævervisersigatværemestpopulærvedat91%af respondenternementeatartengernemålevefrit.dernæstfølgerelg(alces&alces)med 74%ogvildsvin(Sus&scrofa)med72%.Bisonulv(Canis&lupus)oglos(Lynx&lynx)opdeler respondenterne i omtrent lige store grupper af for og imod dog er der flere tilkendegivelserimodintroduktionafdetorovdyr(tabel2). 50% 40% 30% 20% 10% 0% Levefrit Baghegn Ikke rovdyr Nej Vedikke Figur# 2: Besvarelse på spørgsmål: Bør man forsøge at genudsætteflereafdestørredyreartersomtidligerehar levet i Danmark (fx bison vildsvin og ulv)? ét svar pr. respondent.procentmæssigsvarfordelingerudregnetved n = 602. Grøn: For udsætning af dyr. Rød: Imod.# #Blå: Andet/Ved ikke. Sikkerhedsgrænser viser statistisk usikkerhed95%konfidensinterval. Art:# Ja# Nej# Total# %#Ja# %#Nej# +/&# Bæver#(Castor(fiber)# % 8% 23% Elg#(Alces(alces)( % 25% 35% Vildsvin#(Sus(scrofa)( % 27% 35% Bison#(Bison(bonasus)( % 43% 39% Ulv#(Canis(lupus)( % 50% 40% Los#(Lynx(lynx)( % 55% 40% Tabel#2:Svarpåspørgsmålet: Erdetokatudsætte følgendearterfritidendanskenatur?.variationaf Total kan tolkes som udtryk for ved ikke da denne svarmulighed manglede ved spørgsmålet. Procent beregnet ved n = 602. Statistisk usikkerhed: +/O 95%konfidensinterval. 18

24 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen BegrundelserbagvalgafartertilmuligintroduktioniDanmarkafsløreratdererstor forskeliopfattelsenafdeforskelligearterogderesmuligefunktionerinaturen(tabel 3). Dette resultat stemmer overens med resultatet vedrørende artspræferencer (tabel 2)pådenmådeatdemere populære arterligeledesfårprocentmæssigtflerepositive besvarelser (grøn skrift tabel 3) og de mere upopulære arter får procentvis flere negativebegrundelser(rødskrift tabel3). # Bæver# +/&# Elg# +/&# Ulv# +/&# Los# +/&# Vildsvin# +/&# Bison# +/&# Ja#spændende# 48% 39% 48% 39% 27% 35% 26% 35% 36% 38% 37% 39% Ja#hjemmehørende# 63% 39% 39% 39% 39% 39% 23% 34% 52% 40% 28% 36% Ja#nøgleart# 57% 40% 49% 39% 26% 26% 20% 32% 45% 40% 34% 38% Nej#farlig# 0% 7% 20% 26% 35% 21% 33% 12% 26% 15% 29% Nej#uddød# 4% 16% 6% 19% 15% 29% 11% 25% 7% 20% 8% 22% Nej#hører#ikke#til# 2% 11% 9% 23% 9% 23% 20% 32% 3% 14% 19% 31% Antal#pr.#art# Tabel#3:Respondenternesbegrundelserfor Ja/Nej tiludvalgteartersgenintroduktionfritidanmark.procent beregnet for n = 602. Respondenter kunne afgive flere grunde pr. art. Besvarelser i alt: Statistisk usikkerhed: +/O 95%konfidensinterval. DeudvalgteforholdsreglertilimplementeringvedrewildingprojekteriDanmarkvirker tilatværeacceptableblandtrespondenterne(figur3). 86%afrespondenternemenerathastighedsbegrænsningfra80til60km/terok.8%er imoddenneforholdsregelog6%itvivl(mørkeblågrafer figur3). 73%meneratbegrænsetoffentligadgangerok20%erimodog7%vedikke(lyseblå grafer figur3). 94%meneratdeterokathundealtidbørføresisnoriområdetog3%varhenholdsvis imodelleritvivl(lysegrågrafer figur3). Sindstilstanden som respondenter forbinder med områder af vild og ukontrolleret naturviserat75%afrespondenternementeatfascinationvarmestpassende(tabel4). 13% af respondenter forbandt det med velvære/tryghed og 5% med bekymring/utryghed(tabel4). 100% 80% 60% 40% 20% Hast.begræns. Begræns.adgang Hundisnor 0% For Imod Vedikke Figur# 3: Fordeling af besvarelser ved implementering af forholdsregleriforbindelsemedrewildingprojekteridanmarkn= 602. Sikkerhedsgrænser viser statistisk usikkerhed 95% konfidensinterval. 19

25 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Sindstilstand# Antal % +/O Fascination % 35% Velvære/Tryg 78 13% 27% Andet/Vedikke 43 7% 20% Bekymring/Utryg 28 5% 17% Total % O Tabel# 4: Besvarelser af spørgsmål: Hvilken følelse kan vild/ukontrolleret natur (områderudendirektemenneskeligkontrol)kaldefremidig?.procentudregnetforn= 602.Statistiskusikkerhed: +/O 95%konfidensinterval.. Ophold*i*naturen*og*kendskab*til*projekter* For at afdække hvor ofte respondenterne opholder sig i naturen (i minimum en halv timeafgangen)blevdebedtomatmarkeredetteudfrasvarmulighedersomdækkede altfradagligttil1o2gangeomåret.71%afrespondenternesvareratdeopholdersigi naturenmereéngangomugen(fradagligttil1o3gangepr.uge)og29%svareratdegør detmindreendéngangomugen(2o3gange/månedtil1o3gange/år).beggeresultater harenstatistiskusikkerhedpå+/o36%medkonfidensintervalpå95%. Resultaterfraundersøgelsenvidneromatenstordelafrespondenterneharkendskab til et eller flere rewildingo og naturgenopretningsprojekter i Danmark (tabel 5). Af rewildingprojekter er introduktion af bæver til Klosterheden det mest kendte blandt respondenterne hvor 70% markerede kendskab hertil. Herefter følger introduktion af europæisk bison til Almindingen Bornholm som kendes af 56% og vildheste på Sydlangelandsomkendesaf50%afrespondenterne. Skjern Å er det mest kendte naturgenopretningsprojekt blandt respondenterne med 63%efterfulgtafgenskabelsenafFilsøiVardemed38%(tabel5). Rewildingprojekter:# Antal# Procent# +/&# Naturgenopretning:# Antal# Procent# +/&# BæverKlosterheden % 37% SkjernÅMidtOVestjylland % 39% BisonBornholm % 40% FilsøVarde % 39% VildhestSydlangeland % 40% NaturparkAmagerKBH % 33% EghjortDyrehaven % 40% Ingenkendskab % 33% OdderVestsjælland % 39% Andre % 31% Ingenkendskab 71 12% 26% OdenseÅOdense % 30% Andre 37 6% 19% HolmegaardMoseNæstved 73 12% 26% SpættetsælKBHHavn 29 5% 17% HostrupSøAabenraa 35 6% 19% Total# 1702 O Total# 1181 Tabel# 5: Kendskab til rewildingprojekter (t.v.) og naturgenopretningsprojekter (t.h.) i Danmark. Respondenter kunnevælgefleresvar.procentudregnetforn=602.statistiskusikkerhed: +/O 95%konfidensinterval. Forskel*mellem*respondentgrupper* Antallet af medlemmer af en NGO med interesse for naturbeskyttelse fordeler sig næsten lige i den samlede stikprøve med 48% medlemmer og 52% ikkeomedlemmer (statistisk usikkerhed på 40% ved 95% konfidensinterval). Ved opdeling mellem respondentgruppernelvogsxerandelenafngoomedlemmerogikkeomedlemmerdog signifikantforskelligemed25%medlemmerfralv(poværdi=52eo09signifikantfærre medlemmer) og 61% medlemmer fra SX (poværdi = 16EO09 signifikant flere medlemmer). Resultater af andre spørgsmål viser ligeledes signifikante forskelle i besvarelserfralvogsx(tabel6). Det ses blandt andet at respondenterne fra SX har en mere positiv opfattelse af vild naturafatogsårovdyrkanintroduceresidanmarksamtafintroduktionenafdyrunder 20

26 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen frieforhold.ligeledesgøretsignifikantstørrekendskabtilbådenaturgenopretningsoog rewildingprojekteridanmarksiggældendeforbesvarelserfrasx(tabel6). Spørgsmål/parameter:# LV# P&værdi# SX# P&værdi# NGO&medlemskab# Kendskab#til#rewildingprojekter# Kendskab#til#naturgenopretningsprojekter# Udsætning#af#uspecificerede#dyrearter# Ulv#frit#i#DK# Los#frit#i#DK# Udsætning#af#hjemmehørende#megafauna# Sindstilstand#i#vild#natur# IkkeOmedlem 52EO09 Medlem 15EO09 Størrekendskab 25EO06 Størrekendskab 33EO07 Jaikkefarlige 63EO06 Jaoprindeligearter Nej 44EO07 Ja 24EO06 Nej Ja Baghegn Ikkerovdyr Bekymring Vedikke EO05 86EO07 29EO05 Levefrit Velvære Andet 23EO Tabel#6:Oversigtafχ 2 OtestsmellembesvarelserfraLVogSX.POværdierberegnetudfrafordelingafbesvarelseri hvergruppe;n(lv)=209n(sx)=

27 Kandidatspeciale JonasCollingLarsen Diskussion* Resultater af dette studie viser en generel positiv indstilling overfor rewilding i Danmark.BåderewildingOognaturgenopretningsprojekterladertilatværevelkendte tiltag blandt respondenterne lige som forholdsregler til fordel for rewildingprojekter synes acceptable. Enkelte faunatyper samt hvilke omstændigheder arter introduceres underopdelerdogrespondenterneistørregrupperafforogimod. Endeligviserresultaterneafundersøgelsenatgradenafrespondenternesinteressefor naturkanafspejleenmereliberalholdningtilrewildingogområderafvilderenatur. Mere*vild*natur*i*Danmark?* Antallet af besvarelser og respondenternes kommentarer til spørgeskemaet indikerer engenereltstorinteressefornaturenidanmark.respondenterneudviserligeledesstor interesse for de praktiske omstændigheder vedrørende muligheden for en højere diversitetafmegafauna(størredyr>45kg)ilandet.dersesopbakningtilattidligere hjemmehørendemegafaunabørgenintroduceresoglevefritidanmarkogdendirekte modstand mod introduktion af arter udgør kun mindre andele af det samlede antal respondenter. Detteerdogikkeensbetydendemedatrespondenternegenereltgårindformerevild naturidanmarkdaca.¼afrespondenterneprioritereratdyrenebørlevebaghegn. Indhegningafvarierendeomfangogtidshorisonterofteendelafrewildingprojekterfor at begrænse konflikter mellem mennesker og dyr (Navarro & Pereira 2012; Sandom Svenning & Ejrnæs 2012; Teel et al. 2010; Donlan et al. 2006). Indhegning har til gengæld nogle ulemper idet denne løsning er omkostningsfuld og kræver vedligeholdelse (Sandom Svenning & Ejrnæs 2012) og desuden vil populationsreguleringafdenindhegnedefaunaværenødvendigforatopretholdesunde bestande(sandometal.2013a).introduktionafarterbaghegnharvistsigatfungere vedatskabelokaleforbedringerafnaturen(sandometal.2013b;griffithsetal.2010; Fuhlendorf et al. 2008) men hvis målet med rewilding er at genskabe naturområder med selvkørende successionsprocesser og dynamikker vil det på sigt betyde at hegnenemåfjernesogligeledesattoprovdyr(rovdyrøverstifødekædermedfåeller ingen naturlige fjender) genintroduceres (Ripple et al. 2014; Sandom et al. 2013a; Donlanetal.2006;Soulé&Noss1998). Ufarlig*natur* Store planteædere benyttes ofte til naturpleje på grund af deres artsspecifikke græsningsegenskaber (Buttenschøn 2013; Sandom et al. 2013b; Griffiths et al. 2010). Ofteintroduceresstoreplanteæderetilområderhvordetidligereharlevetellertilnye områder som erstatning for en uddød art (Sandom et al. 2013b; Griffiths et al. 2011; Fuhlendorf et al. 2008). Tidligere undersøgelser viser at planteædere generelt har et bedreomdømme(endforeksempelrovdyr)ogdeansesligeledessombetydningsfulde arter for naturen (Kellert 1985). Resultaterne fra denne undersøgelse er i overensstemmelsehermeddadefordetførsteviseratdestoreplanteædereerdemest vellidte blandt respondenterne og for det andet at omtrent 30% af respondenterne prioritereratdedyrsomintroduceresikkeerrovdyrellerudgørfarepåandenvis.i biologiskesammenhængeansesstørrerovdyrsomaldelesvigtigepågrundafden topo down Okontrol de udfører på både planteædere og mindre rovdyr (mesoprædatorer) 22