Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom."

Transkript

1 Titel Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Søgeord Hud og slimhinder; Hudpleje Strålebehandling Hudreaktioner Arbejdsgruppe Eva Taps, Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, (kontaktperson). Mail: Annette Schouboe, sygeplejerske, Onkologisk afdeling, Stråleterapien, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Gitte Eibye, sygeplejerske, klinisk vejleder, Onkologisk afdeling D2, Århus Universitetshospital,Århus Sygehus. Anne Brandborg, uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Master i Klinisk Sygepleje, Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse og offentlig høring. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer) Dato Godkendt dato: 1. juni 2009 Revisions dato: 1. december 2011 Ophørs dato: 31. maj 2012 Bedømt af Ekstern bedømmelse er foretaget af: Jane Færch, cand. cur, Marianne Grum cand. cur. Målgruppe Baggrund Sundhedspersonale, der varetager forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos patienter med kræft forårsaget af ekstern strålebehandling. Indledning: Strålebehandling er væsentlig i moderne kræftbehandling. Over halvdelen af alle kræftpatienter vil modtage strålebehandling, enten i forbindelse med deres primære kurative behandling (55 %) eller som lindrende behandling (45 %) (1, 2). I 2008 blev der givet behandlinger i Danmark. Behovet for strålebehandling er næsten fordoblet på 10 år, hvilket skyldes den øgede forekomst af kræft, og at man

2 kan tilbyde flere patienter kurativ strålebehandling. Ved ekstern strålebehandling forstås lokal behandling med røntgenstråler givet via en accellerator. Behandlingen har til formål at ødelægge kræftvævet samtidig med, at man forsøger at skåne funktionen i det omliggende raske væv (3). Ved behandlingen udsættes huden for bestråling, som destruerer basalcellelaget og DNA ødelægges i delingsfasen. Det medfører forskellige hudreaktioner fra let rødme, våd desquamation til ulceration og blødning (4, 5, 6, 7). Internationale undersøgelser viser, at der anvendes mange forskellige midler og metoder til at forebygge og behandle hudreaktioner i forbindelse med strålebehandling (8, 9, 10, 11, 12). I klinisk praksis er sygeplejen præget af forskellige holdninger og meninger til de anvendte midler og metoder, der overvejende bygger på erfaring frem for evidens (3, 8, 12). En undersøgelse viser, at der anvendes 57 forskellige hudprodukter i de Europæiske strålecentre (5). Denne usikkerhed ved hudplejen øger risikoen for, at patienterne modtager forskellig information og behandles fejlagtigt. Det medfører store gener og ubehag for patienterne i form af øget rødme, irritation, smerter, infektion og åbne hudlæsioner, som kan medfører indlæggelse. Gener og ubehag kan forekomme op til flere uger efter afsluttet behandling (3). Patienters perspektiv på hudreaktioner er ikke inddraget i ovenstående kilder. Problemstilling: Strålebiologiske årsager. Formålet med enhver bestråling er at beskadige tumorcellerne så meget, at de destrueres. Jo større dosis, jo flere destrueres. Samtidig ødelægges raske celler. Bestrålingen beskadiger basalcellelaget, og der sker

3 en midlertidig reduktion i cellevæksten, som sørger for fornyelse og vedligeholdelse af epidermis. Sved, talgkirtler og hårsække formindskes, og huden bliver gennemtrængelig for sollys og infektioner. Hudskadernes omfang er forskellig fra patient til patient, da patienternes hudreaktioner på bestråling er forskellige (1, 3, 4). Stråletekniske årsager. Graden af hudreaktion afhænger af bestrålingsteknik, feltets størrelse, energien der anvendes, dosis pr. behandling, den samlede dosis og behandlingstid. Jo højere dosis og komprimeret behandlingstid, des større risiko for hudreaktioner (1, 3) % udvikler erythem, % udvikler fugtig deskvamation. Hudreaktionerne begynder oftest ved behandling med Gray, og den maksimale ødelæggelse af basalcellerne sker ved 50 Gray. Hudreaktionerne viser sig fra 2. til 3. behandlingsuge og topper ca dage efter afsluttet strålebehandling (13). Andre årsager. Hudskader forekommer oftere, hvor der er hudfolder og på fugtige, varme områder på kroppen lysken, perinærum, armhuler. Patientens ernæringstilstand har betydning for forekomst af hudreaktioner, ligesom gensammensætning, vægt, hormonstatus, alder, rygning og samtidig cytostatikabehandling (3, 14). Patientgruppe: Inklusionskriterium: Alle patienter uanset alder og kræftdiagnose, der påbegynder ekstern kurativ strålebehandling for deres kræftsygdom. Eksklusionskriterium: Alle patienter uanset alder og kræftdiagnose, der

4 påbegynder ekstern palliativ strålebehandling for deres kræftsygdom. Alle patienter uanset alder, der modtager bestråling mod perinæum og genitalier. Alle patienter uanset alder, der påbegynder ekstern kurativ strålebehandling mod hjernen. Formål Formålet er ud fra evidensbaseret viden: at forebygge og behandle akutte hudgener hos kræftpatienter forårsaget af ekstern strålebehandling. at systematisere vurderingen af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter forårsaget af ekstern strålebehandling. Metode Fokuserede spørgsmål: Hvilke metoder er mest effektive til at forebygge og behandle akutte hudreaktioner hos kræftpatienter forårsaget af ekstern strålebehandling? o Hvornår og hvordan skal den forebyggende hudpleje udføres? o Hvornår og hvordan skal de akutte hudreaktioner behandles? Hvordan kan en ensartet vurdering af hudreaktioner udføres? Litteratursøgning: Der er gennemført elektroniske systematiske litteratursøgninger i følgende databaser: PubMed, Cochrane, EMBASE og Web of Science. Søgeordene er brugt i forskellige kombinationer Radiodermatitis [Mesh], Skin Care [Mesh], Epidermal Necrolysis Toxic [Mesh] afgrænset til engelske og danske artikler, cancer, clinical trial, meta-analysis, practice guideline, randomized controlled trial eller review. Publiceret indenfor de sidste 17 år. Søgningen er sidst foretaget Februar PubMed 417 referencer. Cochrane 1 reference. EMBASE 47 referencer. Web of Science 7 referencer.

5 Udvælgelse og vurdering af litteratur: I søgning og gennemgang af den eksisterende litteratur blev metaanalyser, klinisk kontrollerede forsøg og oversigtsartikler prioriteret. Det vil sige der er søgt efter bedste evidensstyrke. Der er også inddraget undersøgelser af svagere evidensstyrke. Samtlige abstracts er gennemlæst og udvalgt efter relevanskriterierne i.f.t. inclusions- og eksklusionskriterier: kræftpatienter behandlet med stråleterapi; midler og metoder anvendt til forebyggelse og behandling i hudplejen. Vurderingen er gennemført ud fra tabel angivet med evidensniveauer med udvalgte publikationstyper (33). Litteraturen er vurderet af arbejdsgruppens medlemmer. Formulering af anbefalinger og udvælgelse af indikatorer og standarder er opnået ved konsensus i gruppen på baggrund af litteraturen. Sidstnævnte også ud fra hvad der er realistisk at monitorere. Et nyt medlem i gruppen er kun i begrænset omfang indgået i litteraturlæsning og vurdering. Litteratur gennemgang Diskussion: Forebyggelse af hudreaktioner Den væsentligste anbefaling i forhold til at forebygge hudreaktioner er, at huden vaskes med lunken vand og mild sæbe på det bestrålede område. Selv om kun to af de tre undersøgelser viser, at det er en fordel at vaske huden, er der tilstrækkelig evidens for at anbefale dette (22, 30). I undersøgelsen af Westbury et al. (26) blev de patienter, som blev randomiseret til ikke at vaske sig, informeret om at begrænse at vaske sig, hvilket kan forklare, hvorfor der ikke kom en positiv effekt. To reviews underbygger, at vask med vand og sæbe er eneste middel/metode, der signifikant viser forebyggelse af hudreaktioner hos patienter, der strålebehandles (8, 34). Der er ikke tilstrækkelig evidens til at understøtte eller afvise andre specifikke midler til forebyggelse af akutte hudreaktioner (19, 21, 31). Samlet kan der ikke anbefales eller afvises et bestemt

6 produkt (hudplejemiddel) frem for et andet til forebyggelse eller behandling af hudreaktioner ved ekstern strålebehandling. De foreskrevne anbefalinger er de bedst opnåelige (8, 34). Behandling af akutte hudreaktioner I forbindelse med behandling af hudreaktioner er undersøgt vandbaserede- og glukokortikoidholdige cremer. Der er ingen undersøgelser, der har tilstrækkelig evidens til at anbefale eller afvise de undersøgte midler til behandling af hudreaktioner. En undersøgelse anbefaler glukokortikoidholdige midler til at reducere rødme og kløe. Der er en vis lindring ved brug af glukokortikoidholdige midler, når der opstår en inflamatorisk (erythem) proces under strålebehandlingen (15). Det er nødvendigt med mere forskning til at støtte disse anbefalinger. Det anbefales, at flere empiriske undersøgelser er nødvendige til at understøtte brugen af såvel vandbaserede- og glukokortikoidholdige midler for dokumentation af behandling. De foreskrevne anbefalinger er de bedst opnåelige (8, 34). I anbefalingerne er det den samlede styrke af den evidens, der ligger bag anbefalingen, som angives. Vurdering af hudreaktioner Gradsinddeling af hudreaktioner RTOG/EORTC - skalaen Udviklingen af skalaen er sket i et samarbejde mellem RTOG, RadiationTherapy Oncology Group og EORTC, European Organisation for Research and Treatment of Cancer. Skalaen er vurderet til at være den mest anvendte både i praksis og i forbindelse med undersøgelser om forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner. Skalaen måler kun objektive målbare hudreaktioner og ikke patientens oplevelse. Skalaen er udviklet, som et redskab til plejepersonalets observationer af patientens akutte hudreaktioner og som beslutningsgrundlag for iværksættelse behandling (3, 35, 36).

7 Skalaen: Grad 0: ingen ændringer i huden. Grad 1: svag diffus rødme (erythem) eller tør afskalning. Grad 2: moderat til kraftig rødme (erythem). Pletvis fugtig afskalning, begrænset til hudfolder. Grad 3: sammenflydende fugtig afskalning, ikke begrænset til hudfolder. Blødning kan udløses af mindre traume/afskrab. Der kan opstå kløe og smerter. Grad 4: nekrose/ulceration (sår) i hudens fulde dybde. Spontan blødning. Anbefalinger Forebyggelse af akutte hudreaktioner ved behandlingsstart. Daglig vask af huden med mild sæbe anbefales. Mild sæbe er defineret med en neutral ph, uden parfume. Der foretages en forsigtig vask med lunken vand og med lavt pres. Huden må ikke skrubbes. Efter bad duppes huden forsigtig tør (22, 30) (A). Det bestrålede område smøres 2 gange om dagen med uparfumeret fugtighedscreme (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Undgå stramt siddende tøj. Der tilrådes at bruge bomuld eller silke tættest på kroppen på det bestrålede område (4, 14, 28, 29) (D). Karbad/svømmehal og havvand frarådes under behandlingen og så længe huden har følgevirkninger af strålebehandlingen (4, 28, 29) (D). Undgå sol/solarium på det bestrålede område under strålebehandlingen. Ved sollys skal det bestrålede område beskyttes med beklædningsgenstande, som er den bedste beskyttelse. Ellers skal beskyttes med høj solfaktor i op til et år efter afsluttet behandling. Læber beskyttes med læbepomade med høj solfaktor (4, 28, 29) (D).

8 Undgå at benytte parfume og plaster i det bestrålede område under behandlingen (4, 14, 28, 29) (D). Undgå brug af silikoneprotese i behandlingsperioden (4) (D). Barbering skal foregå med elektrisk barbermaskine (4, 14, 28, 29) (D). Behandling af akutte hudreaktioner. Ved grad 1 smøres huden med uparfumeret fugtighedscreme 2 gange daglig (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Ved grad 2 smøres huden med uparfumeret fugtighedscreme med høj fedtprocent 2 gange daglig (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Ved kløe og irritation samt ved grad 3 smøres med glukokortikoidcreme (15, 23, 24, 32) (D). Ved grad 3 og 4 anvendes en silikoneforbinding og/eller skumforbinding, hvor der er hul på huden. Plaster må ikke benyttes. Forbinding fixeres med tube-gaze eller andet, der ikke klæber til huden (8, 34) (D). Opstår der infektion i det bestrålede område, kontaktes lægen m.h.p. videre behandling. Behandling efter afsluttet strålebehandling Behandling af huden skal forsætte 4-6 uger efter afsluttet strålebehandling. Behandlingen afhænger af hvilken grad af reaktion (0-4), huden har ved afslutningen (4, 14, 28, 29) (D). Sol/solarium bør helt undgås i et år efter afsluttet behandling (4, 28, 29) (D).

9 Monitorering Indikatoro mråde indikator standard (mål) Procedure for audit Resultatindikator 1 Procesindikator 2 Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang. Resultatindikator 3 Andel af patienter der har hud gener Andel sygeplejejournaler, hvor der er overensstemmelse mellem planlagt sygepleje og patienternes hudreaktion Andel af patienter der følger anbefalingerne fra den kliniske retningslinje Max. 10 % af patienter der får ekstern strålebehandling har 3 uger efter behandlingsstart hudreaktion svarende til grad 3. I 90 % af de strålebehandlede patienters sygeplejejour nal er der overenstemmelse mellem beskrevet hudreaktion og plan for hudpleje 90 % af patienter udtrykker, at de følger de skriftlige og mundtlige anbefalinger, der svarer til den grad af hudreaktion som er beskrevet i sygeplejejour nalen Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang af journaler eller spørgeskema til patienter Stikprøve en gang årligt. Interview af patienter ved fremmøde i stråleterapien eller ved kontakt på patienthotellet. Der spørges til såvel de almene råd og aktuel behandling med creme. Referencer 1. Grau, Cai (2006). Månedsskrift for praktisk lægegerning. Februar.

10 2. Overgaard, Jens et al. (2003). Five compared with six fractions per week of conventional radiotherapy of squamous-cell carcinoma of head and neck: DAHANCA 6 & 7 randomised controlled trial. The Lancet, Vol. 362, September Wells, Mary and Sheila Macbride (2003). Radiation skin reaction. Supportive care in radiotherapy. s Churchill Livingstone. Elsevier Science Limited. 4. Korinko, A.and Yurick, A. (1997). Maintaining skin integrity during radiation therapy. The American Journal of Nursing. Feb 97(2): O`Shea, E. et.al. Initiating Evidence-based Skin Care in Radiotherapy: survey og acute skin care practice in European RT Departments. Estro Premeeting Teaching Course. Managing patients during radiotherapy. Lukes Hospital, Dublin. 6. Seegenschmiedt, H. (2006). Management of skin and related reactions to radiotherapy. Front Radiat Ther Oncol 39: Thwaites, D. et. al. (1995). Quality assurance in radiotherapy. Radiotherapy and Oncology 7: Bolderston, A. et al. (2006). The prevention and management of acute skin reactions related to radiation therapy: a systematic review and practice guideline. Support Care Cancer 14: (Review Article). 9. Campell, J. & Lane, C. (1996). Developing a skincare protocol in radiotherapy. Prof Nurse 12(2): Dunne-Daly, C.F. (1995). Skin and Wound care in radiation oncology. Cancer Nursing, 4, Aistars, J. (2006). The validity of skin care protocols followed by women with breast cancer receiving external radiation. Clinical Journal of Oncology Nursing, Vol. 10, no. 4, Schratter-Sehn, A.U. et al. (2001). Improvement of skin care during radiotherapy. Onkologie 2, Sitton, E. (1992). Early and late radiation induced skin alterations. Part 2: nursing care of irradated

11 skin. Oncology Nursing Forum 19: D`Haese, S. et al. (2005). Management of skin reactions during radiotherapy: a study of nursing practice. European Journal of Cancer Care 14, Bostrom, A. et al. (2001). Potent corticosteroid cream(mometasone furoate) significantly reduces acute radiation dermatitis:results from a doubleblind, randomised study. Radiother oncol 59: Delaney, G. et al (1997). Sucralfate cream in the management of moist desquamation during radiotherapy. Australs Radiol 41: Fenig, E. et al. (2001). Topical biafine and lipiderm for the prevention of radiation dermatitis:a randomised prospective trial. Oncol Rep 8: Fisher, J. et al (2000). Randomized phase III study comparing best supportive care to biafine as a prophylactic agent for radiation-induced skin toxicity for women undergoing breast irradiation:radiation therapy oncology group (RTOG) Int J Radiat Oncol Biol Phys 48: Heggie, S. et al. (2002). A Phase III study on the efficacy of topical aloe vera gel on irradiated breast tissue. Cancer Nursing Dec; 25(6): Olsen, D. L. et al (2001). The effect of alovera gel/mild soap alone in preventing skin reaction in patients undergoing radiation therapy. Oncology Nursing Forum 28: Pommier, P. et al. (2004). Phase III randomized trial of calendula officinalis compared with trolamine for the prevention of acute dermatitis during irradiation for breast cancer. Journal Clinical Oncology 22: Roy, I; Fortin, A; Larochelle, M. (2001). The impact of skin washing with water and soap during breast irradiation: a randomised study. Radiotherapy and Onkology 58: Schmuth, M. et al (2002). Topical corticosteroid therapy for acute radiation dermatitis: aprospective,

12 randomised, double-blind study. Br J Dermatol 146: Schreck, U. (2002). Intraindividual comparison of two different skin care conceptions in patients undergoing radiotherapy of the head-and-neck region. Creme or powder?, Strahlenther Onkology Jun;178(6): Wells, M. et al. (2004). Does aqueous or sucralfate cream affect the severity of erythematous radiation skin reactions? A randomised controlled trial. Radiother Oncology Nov;73(2): Westbury C. et al. (2000). Advice on hair and scalp care during cranial radiotherapy: a prospective randomized trial. Radiother Oncology 2000 Feb; 54(2): Williams MS. et al. (1996). Phase III Double-blind evaluation of an aloe vera gel as a prophylactic agent for radiation-induced skin toxicity. International Journal of Radiation Oncology, Biology, Physics 36, Glean, E. et al. (2001). Intervention for acute radiotherapy induced skin reactions in cancer patients: the development of clinical guideline recommended for use by the college of radiographers. Journal of Radiotherapy in Practice 2, Porock, D., Kristjanson L. (1999). Skin reactions during radiotherapy for breast cancer: the use and impact of topical agents and dressings. European Journal of Cancer Care 8, Campbell, I. R., and Illingworth, M.H. (1992). Can patients wash during radiotherapy to the breast or chest wall? A randomised controlled trial. Clinical Oncology 4: Ligouri, V. et al. (1997). Double-blind, randomized clinical study comparing hyaluronic acid cream to placebo in patients treated with radiotherapy. Radiother Oncology 42: Lokkevik, E. et al. (1996). Skin treatment with bepanthen cream versus no cream during

13 radiotherapy-a randomized controlled trial. Acta Oncol. 7(8): Andersen, I.B. og Peter Matzen (2007). Evidensbaseret medicin. Gads Forlag, 2. udgave 34.McQuestion, M. (2006). Evidence-based skin care management in radiation therapy. Seminars in Oncology Nursing, Vol. 22, No. 3, Cox, J.D. et al. (1995). Toxity criteria of The Radiation Therapy Oncology Group (RTOG) and the European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC). International Journal of Radiation Oncology, Biology, Physics 6 (5): The Radiation Oncology Group/European Organisation for Research and Treatment of cancer (RTOG/EORTC) udarbejdet 1985, forkortet udgave Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1. Resume af klinisk retningslinje Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje.

14 Resumé Titel Udarbejdet af Bilag1. Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner til patienter med kræft, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Eva Taps, Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, (kontaktperson). Mail: Annette Schouboe, sygeplejerske, Onkologisk afdeling, Stråleterapien, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Gitte Eibye, sygeplejerske, klinisk vejleder, Onkologisk afdeling D2, Århus Universitetshospital,Århus Sygehus. Anne Brandborg, uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Master i Klinisk Sygepleje, Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Dato Godkendt dato: 1. juni 2009 Revisions dato: 1. december 2011 Ophørs dato: 31. maj 2012 Baggrund Når kræftpatienter strålebehandles udsættes huden for bestråling, som destruerer basalcellelaget. DNA ødelægges i delingsfasen, hvilket medfører forskellige hudreaktioner fra let rødme, våd deskvamation til ulceration og blødning. Praksis er præget af af meget forskellige holdninger og meninger til de anvendte midler og metoder. De byger på erfaring ikke på evidens. Kan medføre fejlagtig behandling. Formål at forebygge og behandle akutte hudgener hos kræftpatienter forårsaget af ekstern strålebehandling. at systematisere vurderingen af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter forårsaget af ekstern strålebehandling. Anbefalinger Forebyggelse af hudreaktioner Daglig vask af huden med mild sæbe anbefales. Mild sæbe er defineret med en neutral ph, uden parfume. Der foretages en forsigtig vask med lunken vand og med lavt pres. Huden må ikke skrubbes. Efter bad duppes huden forsigtig tør (22, 30) (A). Det bestrålede område skal smøres 2 gange om dagen med uparfumeret fugtighedscreme (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Undgå stramt siddende tøj, og det tilrådes at bruge bomuld eller silke tættest på kroppen på det bestrålede område (4, 14, 28, 29) (D). Karbad/svømmehal og havvand frarådes under behandlingen og så længe huden har følgevirkninger af strålebehandlingen (4, 28, 29) (D). Undgå sol/solarium på det bestrålede område, under

15 strålebehandlingen. Ved sollys skal det bestrålede område beskyttes med beklædningsgenstande, som er den bedste beskyttelse. Ellers skal beskyttes med solfaktor 25 eller derover i op til et år efter afsluttet behandling. Læber beskyttes med læbepomade med høj solfaktor (4, 28, 29) (D). Undgå at benytte parfume og plaster i det bestrålede område under behandlingen (4, 14, 28, 29) (D). Undgå brug af silikoneprotese i behandlingsperioden (4) (D). Barbering skal foregå med elektrisk barbermaskine (4, 14, 28, 29) (D). Behandling af akutte hudreaktioner Ved grad 1 smøres huden med uparfumeret fugtighedscreme 2 gange daglig (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Ved grad 2 smøres huden med uparfumeret fugtighedscreme med høj fedtprocent 2 gange daglig (16, 17, 18, 19, 20, 21, 25, 27, 31) (D). Ved kløe og irritation smøres med glukokortikoidcreme (15, 23, 24, 32) (D). Ved grad 3 og 4 anvendes en silikoneforbinding og/eller skumforbinding, hvor der er hul på huden. Plaster må ikke benyttes. Forbinding fixeres med tube-gaze eller andet, der ikke klæber til huden (8, 34) (D). Opstår der infektion i det bestrålede område, kontaktes lægen m.h.p. videre behandling. Behandling efter afsluttet behandling Behandling af huden skal forsætte 4-6 uger efter afsluttet strålebehandling. Behandlingen afhænger af hvilken grad (1-4) reaktion, huden har ved afslutningen (4, 14, 28, 29) (D). Sol/solarium bør helt undgås i et år efter afsluttet behandling (4, 28, 29) (D). Vurdering og gradsinddeling af hudreaktioner (35, 36) Gradsinddeling af hudreaktioner RTOG/EORTC - skalaen Grad 0: ingen ændringer i huden. Grad 1: svag diffus rødme (erythem) eller tør afskalning. Grad 2: moderat til kraftig rødme (erythem). Pletvis fugtig afskalning, begrænset til hudfolder. Grad 3: sammenflydende fugtig afskalning, ikke begrænset til hudfolder. Blødning kan udløses af mindre traume/afskrab. Der kan opstå kløe og smerter. Grad 4: nekrose/ulceration (sår) i hudens fulde dybde. Spontan

16 blødning. Monitorering Indikatorområde indikator standard (mål) Procedure for audit Resultat-indikator 1 Procesindi-kator 2 Resultatindikator 3 Andel af patienter der har hud gener Andel sygeplejejournaler, hvor der er overensstemmelse mellem planlagt sygepleje og patienternes hudreaktion Andel af patienter der følger anbefalingerne fra den kliniske retningslinje Max. 10 % af patienter der får ekstern strålebehandling har 3 uger efter behandlingsstart hudreaktion svarende til grad 3. I 90 % af de strålebehandlede patienters sygeplejejournal er der overenstemmelse mellem beskrevet hudreaktion og plan for hudpleje 90 % af patienter udtrykker, at de følger de skriftlige og mundtlige anbefalinger, der svarer til den grad af hudreaktion som er beskrevet i sygeplejejournalen Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang af journaler eller spørgeskema til patienter Stikprøve en gang årligt ved journalgennemgang. Stikprøve en gang årligt. Interview af patienter ved fremmøde i stråleterapien eller ved kontakt på patienthotellet. Der spørges til såvel de almene råd og aktuel behandling med creme.

17 Referenceliste til anbefalinger 4. Korinko, A.and Yurick, A. (1997). Maintaining skin integrity during radiation therapy. The American Journal of Nursing. Feb 97(2): Bolderston, A. et al. (2006). The prevention and management of acute skin reactions related to radiation therapy: a systematic review and practice guideline. Support Care Cancer 14: (Review Article). 14. D`Haese, S. et al. (2005). Management of skin reactions during radiotherapy: a study of nursing practice. European Journal of Cancer Care 14, Delaney, G. et al (1997). Sucralfate cream in the management of moist desquamation during radiotherapy. Australs Radiol 41: Fenig, E. et al. (2001). Topical biafine and lipiderm for the prevention of radiation dermatitis:a randomised prospective trial. Oncol Rep 8: Fisher, J. et al (2000). Randomized phase III study comparing best supportive care to biafine as a prophylactic agent for radiation-induced skin toxicity for women undergoing breast irradiation:radiation therapy oncology group (RTOG) Int J Radiat Oncol Biol Phys 48: Heggie, S. et al. (2002). A Phase III study on the efficacy of topical aloe vera gel on irradiated breast tissue. Cancer Nursing Dec; 25(6): Olsen, D. L. et al (2001). The effect of alovera gel/mild soap alone in preventing skin reaction in patients undergoing radiation therapy. Oncology Nursing Forum 28: Pommier, P. et al. (2004). Phase III randomized trial of calendula officinalis compared with trolamine for the prevention of acute dermatitis during irradiation for breast cancer. Journal Clinical Oncology 22: Roy, I; Fortin, A; Larochelle, M. (2001). The impact of skin washing with water and soap during breast irradiation: a randomised study. Radiotherapy and Onkology 58: Wells, M. et al. (2004). Does aqueous or sucralfate cream affect the severity of erythematous radiation skin reactions? A randomised controlled trial. Radiother Oncology Nov;73(2): Williams MS. et al. (1996). Phase III Double-blind evaluation of an aloe vera gel as a prophylactic agent for radiation-induced skin toxicity. International Journal of Radiation Oncology, Biology, Physics 36,

18 28. Glean, E. et al. (2001). Intervention for acute radiotherapy induced skin reactions in cancer patients: the development of clinical guideline recommended for use by the college of radiographers. Journal of Radiotherapy in Practice 2, Porock, D., Kristjanson L. (1999). Skin reactions during radiotherapy for breast cancer: the use and impact of topical agents and dressings. European Journal of Cancer Care 8, Campbell, I. R., and Illingworth, M.H. (1992). Can patients wash during radiotherapy to the breast or chest wall? A randomised controlled trial. Clinical Oncology 4: Ligouri, V. et al. (1997). Double-blind, randomized clinical study comparing hyaluronic acid cream to placebo in patients treated with radiotherapy. Radiother Oncology 42: Link Hele den kliniske retningslinje kan findes på:

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato:29/7 2013 Revisions

Læs mere

Organisering af arbejdet

Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom.

Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Titel Søgeord Forebyggelse og behandling af akutte hudreaktioner hos kræftpatienter, der modtager ekstern strålebehandling for deres kræftsygdom. Hoved søgeord: Hudpleje, hudreaktioner og strålebehandling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Strålebehandling efter brystoperation

Strålebehandling efter brystoperation Patientinformation Strålebehandling efter brystoperation - stråleterapi Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling 1 2 Information om strålebehandling efter brystoperation I forbindelse med strålebehandlingen

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kliniske retningslinjer for hudpleje.

Kliniske retningslinjer for hudpleje. Side 1 af 5 Kliniske retningslinjer for hudpleje. Definition: Mål: Hudpleje er forebyggende og skal styrke huden og bevare elasticiteten. Huden holdes hel, blød, ikke skællende, ikke kløende og ikke føles

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for

Læs mere

Alternativ kvalmebehandling

Alternativ kvalmebehandling Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database

The Joanna Briggs Institute EBP Database The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Har radiodermatitis betydning for patienternes livskvalitet?

Har radiodermatitis betydning for patienternes livskvalitet? 60 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr. 2 2010 ORIGINALARTIKEL Har radiodermatitis betydning for patienternes livskvalitet? Does radiodermatitis affect the patients quality of life? It is unclear how radiodermatitis

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Bivirkninger fra stråleterapi FOREBYGNING OG BEHANDLING

Bivirkninger fra stråleterapi FOREBYGNING OG BEHANDLING Bivirkninger fra stråleterapi FOREBYGNING OG BEHANDLING Almindelige bivirkninger ved strålebehandling Fatigue Hudreaktioner Slimhindereaktioner Mund og svælg Tarm Urinvejer Vagina Kvalme og opkast Håraffald

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge.

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. Fotodynamisk TERAPI Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. 2 Aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens

Læs mere

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Bilag til hudpleje Kig 2 Dato: dec. 2002 Rev. august 2008. Håndgener.

Diakonissestiftelsens Hospice Bilag til hudpleje Kig 2 Dato: dec. 2002 Rev. august 2008. Håndgener. Bilag 1 Håndgener. Følgende vejledning til forebyggelse af håndgener er baseret på praksis på Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital ved klinisk oversygeplejerske Kirsten Mûller (efterår 2001).

Læs mere

Stomi & kemoterapi. Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi. Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger 5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere