Mål og Handleplaner for dansk. læse - skrive - stave - tale

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål og Handleplaner for dansk. læse - skrive - stave - tale"

Transkript

1 Mål og Handleplaner for dansk læse - skrive - stave - tale Januar 2010

2 Indledning Livet er kort, men bøgerne kan forlænge det i tid og rum. Vi kan nå ud til de fjerneste kroge af verdenen, rejse til Jordens indre eller ned på bunden af havet, tale med folk, der levede for tusind år siden eller med fremtidsvæsener, der lever om tusind år. Det er et mirakel, som vi må få til at ske for alle vores børn. Citat: Karin Erbo Jensen I et moderne samfund med stigende mængder af skriftlige informationer, er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at have erhvervet sig tilstrækkelige læse - og skrivefærdigheder. I skolen lægges fundamentet hertil, og det er af afgørende betydning, at skole og forældre sammen mobiliserer alle kræfter for at understøtte, at det enkelte barn får lært sig at læse og skrive. Dette bidrager positivt til den efterfølgende udvikling af læsefærdigheder, men også i forhold til tilegnelse af andre fag og den personlige udvikling i øvrigt. Med virkning fra skoleåret 2009/2010 gælder der nye Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen, herunder faget dansk. I Fælles Mål ll - dansk, er der lagt vægt på grundlæggende færdigheder som læsning, skrivning og stavning. Endvidere skal faget blandt andet gennem litteraturlæsning udvikle elevernes indlevelsesevne, og sprogligt lægges der især vægt på at udvikle ordforråd og begrebsverden. Som noget nyt er faglig læsning og fortrolighed med informationsteknologi nu et mål i dansk. Kritisk anvendelse af netressourcer og skrivning på computer er også blevet udtrykkelige mål. Der har i Brønderslev Kommune tidligere været udarbejdet Mål og Handleplaner for læsning. I den foreliggende udgave, som tager navneforandring til Mål og Handleplaner for dansk, og som indbefatter områderne læsning, skrivning, stavning og det talte sprog, er der foretaget en præcisering af, hvad det er, eleverne skal nå på det enkelte klassetrin under hensyntagen til udgivelsen af Fælles Mål II i dansk. Præciseringen skal ikke opfattes som en øget kontrol af elevernes læsning og stavning, men mere som en dokumentation og et internt værktøj på den enkelte skole. Den reviderede plan omhandler udelukkende det, der skal arbejdes med i klasseregi, og ikke den specialpædagogiske indsats, der kan være nødvendig at iværksætte i forhold til de elever, der ikke når de opstillede mål. Det er intentionen, at der på sigt udarbejdes en sprog og læsepolitik i Brønderslev Kommune. Gældende fra 0 18 år Mål og Handleplaner for dansk er godkendt af Børne og Skoleudvalget d. 19. januar Læsekonsulent ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - Brønderslev Kommune Annette Hylander August

3 Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Brønderslev Kommunes Mål og Handleplaner for dansk angiver bl.a., hvilke skriftsproglige færdigheder, eleven skal tilstræbe at nå ved slutningen af hvert skoleår. Begrebet skriftsprog dækker både læsning og skrivning, hvor skrivning betyder elevens skriftlige fremstilling. Målene indgår i dansklærerens planlægning og evaluering af undervisningen. At planlægge en kvalificeret undervisning stiller krav om viden og indsigt hos dansklæreren. Retningslinier for en såkaldt god undervisning kan være: 1. Maksimal indsigt i elevernes forudsætninger, potentialer og udvikling Dette kræver grundlæggende viden om og indsigt i skriftsprogstilegnelsen inden for læsning og skrivning, samt regelmæssig pædagogisk evaluering. 2. Maksimal indsigt i planlægning og tilrettelæggelse af undervisningens mål, metoder, aktiviteter, organisering og materialer Dette kræver, at undervisningen gøres til genstand for drøftelse. 3. Elevens medansvarlighed for egen læring Dette kræver, at dansklæreren løbende afsætter tid til individuelle elevsamtaler om standpunkt, udvikling og nye personlige mål. 4. Dansklærerens muligheder for dialog og inspiration Dette kræver, at der afsættes tid til drøftelse med forældre, kolleger og læsesagkyndige, og at der afsættes tid til efteruddannelse. 3

4 Opbygning af Mål og Handleplaner for dansk Mål og Handleplaner for dansk har den samme struktur for hvert klassetrin: Mål for læsning: Her angives det mere overordnede formål og læringsmål for klassetrinnet. Operationelle mål: Her er målene konkretiseret både i forhold til det talte sprog, læsning, skrivning og stavning. Evaluering: Her er angivet de prøver, der er relevante at anvende på klassetrinnet. Klasselæsekonferencen er nævnt som en del af evalueringen. Forslag til aktiviteter: Forslagene skal ikke betragtes som bindende i forhold til det enkelte klassetrin, men som ideer til, hvilke aktiviteter der kan inddrages på klassetrinnet. Der skal være plads til sproglige og indholdsmæssige afstikkere, idet traditionen, for at man i den danske skole kan improvisere og følge spontane indfald, er stærk. Litteraturliste: At være underviser i dansk indebærer, at man holder sig ajour med faglitteraturen og gør sig læseteoretiske overvejelser, når man planlægger sin undervisning. Litteraturlisten skal betragtes som et udsnit af den eksisterende faglitteratur og viden om læsning og skrivning. Hvordan skaber man gode læsere? Projekt Danlæs, som er et dialogprojekt, iværksat af Danmarks Pædagogiske Institut, er tidligere udkommet med en rapport, hvorfra nedenstående faktorer skaber muligheder for gode læseresultater i en kommune: Mulige forklaringsfaktorer på det kommunale niveau for gode læseresultater: 1. Der skal være en handleplan for læsning i kommunen 2. Der skal være efteruddannelsestilbud til lærerne 3. Der skal være økonomiske tildelinger til den vedtagne handleplan for læsning 4. Der skal være en stor og velfungerende biblioteksordning 5. Der skal være førskoleforanstaltninger med sproglige aktiviteter 6. Der skal være en stærk forældreinteresse og forældreinvolvering 7. Der skal være interesse og tradition for læseområdet. Mulige forklaringsfaktorer på skoleniveau for gode læseresultater: 1. Skolens ledelse skal gå aktivt ind i prioritering af læseområdet 2. Læsning skal være et særligt indsatsområde 3. Der skal være en generel plan for tidlig indsats omkring læsning 4. Der skal være ordninger med dialog om læsning, herunder klasselæsekonferencer 4

5 5. Der skal være læsevejlederordning 6. Der skal være et højt dansktimetal 7. Der skal være adgang til rigeligt med danskundervisningsmaterialer Mulige forklaringsfaktorer på klasseniveau for gode læseresultater 1. Der skal være arbejdsro, engagement og arbejdsomhed 2. Klassen skal være socialt velfungerende med god trivsel for alle 3. Der skal være klare faglige forventninger til eleverne 4. Der skal være særlige resurser til klassen, hvis der er mange sprogligt svage elever 5. Der skal være et godt skole-hjem samarbejde om klassen 6. Der må ikke være en fast gruppe af gennemgående urolige elever 7. Der skal være et godt tværfagligt samarbejde mellem klassens lærere Mulige forklaringsfaktorer om dansklærerens pædagogik for gode læseresultater: 1. Der skal være mangfoldighed og variation i klassens læseaktiviteter 2. Der skal lægges vægt på individuelt tilpasset undervisning og individuelle læsemål 3. Der skal tilkendegives elevernes forældre et tydeligt, gennemdrøftet og aftalt ansvar 4. Der skal tidligt ske en særlig indsats for elever med svage læseforudsætninger 5. Der skal arbejdes regelmæssigt med intern evaluering af undervisningen og elevernes udvikling 6. Der skal lægges vægt på elevernes medansvarlighed og deres forslag og ønsker 7. Dansklæreren skal have tilstrækkelig viden om læsning og læseundervisning Der er således ikke bare enkelte, men mange faktorer, der har betydning for en læseundervisning, der giver gode resultater. Hvad bliver der gjort i kommunen, og hvad kan anbefales? I Brønderslev Kommune gør skolerne en stor indsats for at skabe gode læseresultater for alle elever. Nedenfor følger nogle af de indsatser, der bliver gjort: På kommuneniveau: Der har siden 2000 været kommunale mål og handleplaner for læsning. Dette forslag skal erstatte det tidligere Mål og handleplaner for læsning. Alle dansklærere, der starter en 1. klasse, bliver tilbudt et kursus om den første læsning og skrivning. Kurset indeholder en teoretisk og en praktisk del, hvor kursisterne bl.a. gennem korte oplæg og eksempler fra praksis samt øvelser, introduceres for den nyeste viden og forskning om læseprocessen og læseudviklingsteorier. Der gives indblik i sammenhængen mellem læsning og skrivning samt genreundervisning og nyheder inden for børnelitteratur, læsebogsmaterialer og fagbøger for børn. Dette kursus videreføres som en del af den ny handleplan. Der afholdes 1-2 temadage i læsning med skiftende indhold og målgrupper: Henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen. 5

6 Der udleveres en pjece om læsning til forældre med gode råd om, hvordan de kan støtte barnets læseudvikling i børnehaveklassen, indskolingen (1. 3. kl.), mellemtrinnet (4. 6. kl.) og i overbygningen ( kl.). Mindst én gang årligt orienteres på et forældremøde grundigt om læsning og klassens læsemål. Det anbefales, at der ved hver skole/hjem-samtale orienteres om den enkelte elevs læseudvikling og om næste læsemål, og at der tilkendegives og aftales et tydeligt ansvar for elevens læseudvikling. På skoleniveau: På nogle af skolerne er der uddannede PD - læsevejledere. Læsevejlederen tager afsæt i almenundervisningen og skal inspirere, vejlede og koordinere inden for læsning og skrivning i dansk samt læsning i skolens øvrige fag på alle klassetrin. Læsevejlederen har en særlig interesse for og indsigt i danskfaget på alle niveauer, og er i stand til at formidle ny viden til kollegerne. Det anbefales, at alle skoler uddanner en PD - læsevejleder. På de fleste skoler er det almindelig praksis, at støttecentret og/eller læsevejlederen tidligt indgår i klassearbejdet i begynderundervisningen med henblik på en forebyggende indsats. Læsevejlederen/støttecenterlæreren kommer flere gange i løbet af skoleåret i bh. klassen og 1. klasse og medvirker bl.a. ved hjælp af IL-basismaterialet eller andre evalueringsmaterialer, til at vurdere elevernes forudsætninger for læsning. Det anbefales, at denne praksis indføres på alle skoler. Den lovpligtige sproglige screening i starten af børnehaveklassen foretages af bh. klasselederen, hvortil materialerne KTI og DLB anvendes. Den årlige klasselæsekonference er et omdrejningspunkt, hvor målene for læsning placeres i en helhed. Det anbefales, at man på alle skoler indfører en fast procedure for klasselæsekonference med deltagelse af dansklærer, evt. skoleleder, en person fra skolens støttecenter, PD - læsevejleder og i særlige tilfælde andre relevante personer (faglærere fra klassens team, læsekonsulent, specialundervisningskonsulent). Der bør være én årlig klasselæsekonference på alle klassetrin (incl. børnehaveklassen) som minimum. På klasselæsekonferencen drøftes klassen, hver enkelt elev, undervisningen, ydre rammer og vilkår. Når det lykkes for eleven at nå de fastsatte mål, sættes nye mål. Når det ikke lykkes for eleven at nå de fastsatte mål, drøftes og vurderes det, hvad grunden kan være, og hvad der kan gøres, både i forhold til den enkelte elev og i forhold til klassen. Det er derfor af stor betydning med et udstrakt samarbejde mellem skolens dansklærere, PD - læsevejledere og special/støttecentret. I dansk lægges grundlaget for, at eleverne udstyres med faglige læsestrategier, men den faglige læsning er et anliggende for alle lærere og et område, der ofte skal være på dagsordenen til klasseteammøder. 6

7 Da forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet, skal alle lærere undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Eleverne skal altid og i alle fag vide, hvordan og hvorfor der skal læses! Det anbefales derfor, at der er fokus på læsning i alle fag, ikke kun i dansk og, at der på hvert klassetrin kan afsættes læsetid på skolen f.eks. som læsekurser, læsedage (ex. læsningens dag d. 8. september) og læsebånd. Evaluering Hidtil har der ikke været en fast praksis omkring anvendelse af læseprøver på alle skoler. Det anbefales derfor, at man indfører en procedure omkring brug af læseprøver på alle klassetrin. Læseprøverne skal ikke bare anvendes kvantitativt, men også kvalitativt i forbindelse med evaluering af den enkelte elev læsning og til fastsættelse af mål. Redskaber til vurdering af elevernes forudsætninger for læsning og læsekompetence: KTI (Kontrolleret TegneIagttagelse), DLB-kendskab (Dansk Lyd- og Bogstavkendskab) og IL-basis: Er primært til afdækning af elevens forudsætninger. KTI anvendes i starten af børnehaveklassen. DLB-kendskab anvendes i starten og i slutningen af børnehaveklassen. IL-basis anvendes løbende i første klasse. Nogle skoler vælger at bruge de første afsnit i slutningen af børnehaveklassen. Elevens resultat i de enkelte prøver beskrives som UP (uproblematiske) eller OP (opmærksomhedskrævende). Læseprøver: OS64: 1. klasse (maj) OS120: 2. klasse (november) Begge prøver er ordlæseprøver, men med forskellig sværhedsgrad. Elevens læsning beskrives ud fra hastighed og rigtighedsprocent. Klasseresultatet kan sammenholdes med en landsnorm. Læseevaluering på begyndertrinnet: (bh. kl. 2. klasse) Afdækker børns sproglige færdigheder og forudsætninger for læsning og stavning. Materialet er et pædagogisk redskab til den første læse- og staveudvikling og indeholder arbejdsmetoder til sprogarbejdet og konkretiserer opfølgningen af sprogvurderingerne. Læseevalueringsmaterialet indeholder konkrete eleveksempler og undervisningsforslag, der viser, hvordan eksempelvis sprogvurderingsresultaterne kan overføres til den daglige undervisning. 7

8 SL60: 3. klasse (november) SL40: 4. klasse (november) Begge prøver er sætningslæseprøver med forskellig sværhedsgrad. Elevens læsning beskrives ud fra hastighed og rigtighedsprocent. Klasseresultatet kan sammenholdes med en landsnorm. Læs5: 5. klasse (febr.) Læs5 består af to historiske og faglige tekster og et skema til elevens vurdering af egen læsning. Elevens læsning beskrives ud fra læsehastighed, læseforståelse, læseoplevelse og læselyst. Klasseresultatet kan sammenholdes med en landsnorm. Tekstlæseprøverne TL: Hver TL-prøve indeholder flere opgavesæt, som tilsammen skal udgøre grundlaget for en helhedsmæssig vurdering af elevens læsning. TL-prøverne vurderer elevens læsesikkerhed ud fra hastighed og rigtighedsprocent, og om eleven kan tilpasse sin læsning til forskellige genrer. I alle TL-prøver indgår et spørgeskema om elevens læsevaner og vurdering af egen læsning. TL-prøverne lægger op til evaluering, som skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Tilbagemeldingen om prøveresultatet skal give eleven indsigt som udgangspunkt for medvirken til fastsættelse af nye læsemål, så eleven påtager sig et medansvar for sin egen læseudvikling Tekstlæseprøve TL1: 6. klasse (sept.) TL1 består af: Ordlæsning 1, en opgave i læsning af kortere og længere danske ord. Ordlæsning 2, en opgave i læsning af vanskelige ord, bl.a. fremmedord. Gedden, en opgave i læsning af en typisk faglig tekst. Nødhjælp, en opgave i punktlæsning med specifikt læseformål. Nybyggerne i Canada, en opgave med fokus på hastighed og forståelse. Tekstlæseprøve TL2: 7. klasse (sept.) TL2 består af: Råolie, en opgave i læsning af en typisk faglig tekst. Annonce, en opgave i punktlæsning med specifikt læseformål. Robin Hood 1, en opgave i intensiv læsning. Robin Hood 2, en cloze-tekst, som ikke scores, men indgår i vurderingen af elevens samlede læsekompetence. Digte, en opgave i kreativ læsning, der alene vurderes ud fra kvalitative træk. Tekstlæseprøve TL3: 8. klasse (sept.) TL3 består af: Førstehjælp, en opgave i punktlæsning med specifikt læseformål. Maries rejse, en opgave i intensiv læsning. 8

9 Om hobitterne, en opgave hvor der primært sigtes mod en vurdering af læsehastighed, sekundært af læseforståelse. Tekstlæseprøve TL4: 9. klasse (sept.) TL4 består af: Kong Arthur, en opgave i intensiv læsning. Brugsanvisning, en opgave i punktlæsning med specifikt læseformål. Ordsprog, en opgave i kreativ læsning. Tekstlæseprøve TL5: 10. klasse (sept.) TL5 består af: Miljø og genbrug, en opgave i punktlæsning med specifikt læseformål. Køb først din PC, en opgave, hvor der sigtes mod en vurdering af læsehastighed og sikkerhed. Livet på et pizzaria, en opgave, hvor der primært sigtes mod en vurdering af læsehastighed, sekundært af læseforståelse. Elevens læseresultater indplaceres i et kategoriskema, hvor hver kategori er beskrevet ud fra hastighed og rigtighedsprocent. Klasseresultatet kan sammenholdes med en landsnorm. IL ungdom: Et diagnostisk prøvemateriale til individuel beskrivelse og vurdering af større børn og unge i læsevanskeligheder. Materialet kan anvendes fra 7. klasse til udskolingen. Prøvematerialet består af otte læsehæfter fire med skønlitterære tekster og fire med faglige tekster. Hæfterne har stigende sværhedsgrad i afkodning, tekstforståelse og krav til fortolkning. Til hvert af de otte læsehæfter hører et noteringsark og et Analyse Samtale Konklusionsark. Hvert læsehæfte består af en læsetekst, tre ordlister og spørgsmål til samtale om læsevaner og læserselvvurdering. LUS Læseudviklingsskema: I Mål og Handleplaner for dansk er LUS-skemaet inddraget som et evalueringsværktøj. LæseUdviklingsSkemaet LUS, er et kvalitativt vurderingsmateriale, der tænkes anvendt i forbindelse med evaluering af den enkelte elevs læsning og med henblik på fastlæggelse af nye mål for læsning, der kan indgå i elevens handleplan. LUS-skemaet anvendes i forbindelse med den daglige undervisning, hvor læreren lytter til elevens læsning for at afgøre, hvor eleven befinder sig i LUS-skemaet og kan dermed også danne grundlag for undervisningsdifferentiering. LUS-skemaet inddeler læsningen i 3 faser: Fase 1: Den udforskende fase Læseren er successivt ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor energi og opmærksomhed i søgningen efter indholdet. Fra og med punkt 11 har læseren tilegnet sig 9

10 funktionelle læsestrategier og konsoliderer nu sin læsefærdighed ved læsning af nogle længere tekster med færre billeder. Successivt mindskes fokus på afkodningen. Punkt 1: Læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn Punkt 2: Kender læseretningen, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved, hvordan man skifter linie Punkt 3: Har opdaget og viser, at det skrevne kan man sige Punkt 4: Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder Helordslæsning Punkt 5: Lister nye ord ud ved hjælp af ord, der kendes i forvejen Punkt 6: Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten korrigerer undertiden sig selv Punkt 7: Bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt i læsningen selvkorrektion er sædvanlig Punkt 8: Kan erstatte tale-lytte situation med en skrive-læse situation Punkt 9: Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord Punkt 10: Anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster Punkt 11: Støtter sig fortsat til indholdet under anvendelsen af funktionelle læsestrategier for at få fat i meningen, stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed, læsningen går langsomt Punkt 12: Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, læsningen er endnu ikke flydende, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning. Fase 2: Den ekspanderende fase Læseren har nu et fundament for funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til at omfatte bøger med et meget større omfang, hvor det udelukkende er teksten, der bærer indholdet. Efter opnået kvalitet i den løbende læsning, optræder i denne fase tre nye læsemåder: Nemlig søgelæsning, instruktionslæsning og dybde- og overblikslæsning. Punkt 13: Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem Punkt 14: Søgelæsning finder hurtigt ønskede oplysninger både i kendt og ukendt tekst Punkt 15: Læser flydende med god forståelse foretrækker stillelæsning Punkt 16: Instruktionslæsning læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling Punkt 17: Forstår indholdet i udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af underteksterne Punkt 18: Bogsluger læser meget, læser af lyst Punkt 18a: Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål Punkt 18b: Har let ved at læse, læser fortrinsvis ungdomsbøger med personskildringer, miljøbeskrivelser og indre monologer Punkt 18c: Udvider sin læsning til forskellige genrer med større kompleksitet inden for voksenlitteraturen, magter at læse flere bøger parallelt Punkt 19: Dybde- og overblikslæsning kan i en allerede læst tekst hurtigt få fat på nøglerne til tekstens indhold og struktur 10

11 Fase 3: Den litterære fase At være litterært læsende forudsætter en abstrakt og hypotetisk tænkning. Det betyder, at læseren skal kunne forstå principper, som ikke umiddelbart modsvares af en ordret formulering i teksten og forstå hypotetiske ræsonnementer, dvs. kunne drage slutninger om foreteelser, som ligger uden for egen konkrete forestillingsverden. Den litterære læsning giver mulighed for selvstændigt at kunne trænge ind i sagprosa og skønlitterære tekster inden for forskellige genrer og successivt forstå indholdet i metaforer og nye dimensioner på forskellige niveauer. Punkterne 12, 16, 18a og 19 er valgt som svarende til de 4 danske trinmål i Fælles Mål II i læsning ved slutningen af henholdsvis 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 9. klasse. LUS- skemaet kan anvendes som et samtaleværktøj lærerne imellem og i samarbejdet mellem lærer, elev og forældre. LUS-modellen anvendes ved evaluering af den enkelte elevs læsning og det bør være sådan, at evaluering af den enkelte elevs læsning også bruges konstruktivt i forbindelse med refleksion over egen praksis, både med hensyn til indhold og undervisningens gennemførelse. Nationale test: Fra foråret 2010 indføres obligatoriske nationale test i dansk/læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Testene er it-baserede og resultatopgørelsen foregår elektronisk. Når klassen har gennemført testen, får læreren en rapport om klassens resultat, en rapport om den enkelte elevs resultat samt informationsark til forældre med oplysninger om deres barns resultat. Der gives tilbagemeldinger i forhold til testens tre profilområder: 1. sprogforståelse 2. afkodning 3. tekstforståelse Elever der anvender hjælpemidler i dagligdagen, skal have mulighed for at anvende disse ved afvikling af testen og for nogle elever vil det være hensigtsmæssigt med fritagelse fra testen. Elevernes udbytte af undervisningen skal i så fald evalueres på anden vis. I forbindelse med testindførelsen, vil det blive vurderet om OS120 i 2. kl., SL40 i 4.kl., TL1 i 6. kl. og TL3 i 8. kl. fortsat, er relevante at foretage. 11

12 Gode råd om undervisning fra lærer til lærer sørg for at støtte og opmuntre eleverne gør eleverne engagerede og nysgerrige vær tydelig i forhold til krav vær bevidst om rollemodel medbring det gode humør på arbejde skab et trygt og varmt miljø sæt klare regler for adfærd opstil mål for læsning på kort og lang sigt lav en fast plan for undervisningen brug nuancerede og varierede metoder følg den enkelte elevs læseudvikling leg med sproget arbejd for, at læsning bliver en fælles opgave for skole og forældre skab et godt team omkring klassen. Kilde: Idéer til bedre læsning. Århus Kommunale Skolevæsen

13 IT links Nedenstående liste over nyttige it - adresser til dansklæreren, skal betragtes som et udsnit af eksisterende relevante hjemmesider. Til dansklæreren: Nyttige it - adresser med gode links Eks. Publikationer/Grundskolen/Temahæfter eller Om folkeskolens afsluttende prøver/ Øvrige titler. Virtuel børnebibliotek og undervisning for børn Hjælpemiddelinstituttet Mikroværkstedet Dansk Videnscenter for ordblindhed Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark K.L.O. (Indlæste bøger) Danmarks Blindebibliotek. (Nationalbibliotek for læsehandicap) Fravigelser fra de almindelige prøveregler i forbindelse med folkeskolens afsluttende prøver Efterskolernes Sekretariat Elektroniske bøger med opgaver Nationalt videnscenter for læsning Download af digitale bøger fra Blindefondens Bibliotek Netbibliotek for syns og læsehandicappede Gyldendal stiller digitale fagbøger i PDF format til rådighed Hjemmeside med nyheder, der er lette at læse Opgaver til skriftlig dansk 13

14 Mål og Handleplaner for dansk Læse skrive stave - tale og Vejledning til opfyldelse af mål for dansk Børnehaveklassen 10. klasse 14

15 Mål for læsning Børnehaveklassen Operationelle mål Formål At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder. At gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse og sprogindlæring. Mål I løbet af skoleåret skal der arbejdes på, at eleven lærer at lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord bogstavernes navn, form og lyd i en funktionel sammenhæng at lege og eksperimentere med sætnings og orddannelse. Herunder udvikling af ord og begrebsforståelse at eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation, herunder såvel selvopfundne tegn, skribleskrift og bogstaver at bruge bogstaver, ord og sætninger i egen håndskrift og på computer forskellige af hverdagens skrivegenrer at læse små tekster og kende læseretningen at forstå, at der er sammenhæng mellem skriftens tegn og talens lyd Eleven er ved slutningen af skoleåret nået til punkt 6 i LUS: Kan bruge kombinationen bogstav/lyd på begyndelsesbogstavet i ordet inden for en kendt kontekst. Det talte sprog Eleven skal være i stand til at: deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog samtale om indholdet i tekster fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse være fonologisk opmærksom sætte pris på en god historie eller et eventyr 15

16 Evaluering Iagttagelsesmaterialer Sprogvurderingsmaterialer: Kontrolleret tegneiagttagelse KTI i september DLB Dansk lyd- og bogstavkendskab i september - og april/maj Evt.: Udvalgte delprøver fra IL basisgruppeprøven eller prøverne til børnehaveklassen fra Læseevaluering på begyndertrinnet (Alinea, Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen) Elevernes resultater fra diverse materialer, kan evalueres i samarbejde med læsevejlederen. Klassekonference Klassekonferencen afholdes i maj. Ideer til aktiviteter Udsmykning og bøger i klassen inspirerer børnene til egen tekstproduktion og tidlig læsning af bøger. (Magnet og skumbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, postkort, huskesedler osv.) Lærerens oplæsning og fortælling, der omfatter både fakta og fiktion herunder også Dialogisk oplæsning Genfortælle historier og hændelsesforløb evt. med visuelle modeller til støtte for elevernes fortælling Arbejde med historiers fortællestruktur (indledning, handling og afslutning). Systematisk undervisning i fonologisk opmærksomhed på stavelsesniveau og enkeltlydsniveau Systematisk undervisning i bogstavernes lyd, navn og form (både store og små bogstaver) - gerne knyttet an til artikulation og evt. håndfonemer. (Primært lære bogstavernes standardudtale) Sprog- og sanglege Lyttelege Rim og remser Ordforrådsudvikling, ordlege, rollelege Stavelseslege. Evt. opdele et ord i stavelser ved at klappe Morfologisk opmærksomhed at danne/adskille sammensatte ord Finde forlyde i lydrette ord Lydlege samt analyse og syntesespil Lydhuset (se Sprogstimulerende spil Børnehaveklassens læsekursus Arbejde med stor bog/lille bog Legeskrivning og børnestavning Skrive i hverdagsgenrer som: ønskesedler, huskesedler, opskrifter, breve, billedanvisninger til samling af en figur og lignende Tegne/skrive små fortællinger, beretninger, beskrivelser m.m. såvel i håndskrift som på computer Biblioteksbesøg. 16

17 Litteratur Fælles mål Børnehaveklassen. Faghæfte 23. Undervisningsministeriet Kirsten Kold Andersson: Læseudvikling bogen om ny LUS. Alinea Bente Eriksen Hagtvet: Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Alinea Bente Eriksen Hagtvet: Skriftsprogsudvikling gennem leg. Gyldendal Bente Eriksen Hagtvet: Leg med sproget. Gyldendal Jørgen Frost og Annette Lønnegaard: Sproglege til styrkelse af sproglig bevidsthed. Teoretisk del. Dansk Psykologisk Forlag Bente Eriksen Hagtvet: Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Alinea Maj Bjørk og Caroline Liberg: Veje ind i skriftsproget sammen og på egen hånd. Gyldendal Uddannelse Lis Pøhler: Den første læse- og skriveundervisning: Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Læserapport 35. Landsforeningen af Læsepædagoger Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen: Men først skal bogen læses. Litteratursamtale om litteraturpædagogisk arbejdsform i skolestarten. LR uddannelse Elsebeth Otzen: Skriv op og ned om skriftlig fremstilling i indskolingen. Gyldendal 2007 Mette Nygaard Jensen: At læse med børn dialogisk oplæsning i dagtilbud. Klim 2007 Ingvar Lundberg, Katarina Herrlin: Det gode læseforløb. Alinea 2005 Annemarie Bjerre, Jesper Friis: Nej farfar! For vi børnestaver Alinea 2002 Niels Jægerum: Kraft og saft i børns liv og sprog. Kroghs Forlag

18 Mål for læsning 1. klasse Operationelle mål Formål At udvikle læsning og skrivning i en sammenhængende progression At eleven erfarer, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. At stimulere læse og skrivelyst og oparbejde gode læse og skrivevaner Mål I løbet af skoleåret skal der arbejdes på, at eleven lærer: at anvende alfabetet (artikulation, navn, lyd og form) at finde, tilføje og fjerne lyd i lydrette ord at opdele kendte ord i lyde at opdele ord i stavelser at læse enkle tekster at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster Læsning Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af en sværhedsgrad lix 5-10 med et alderssvarende indhold og med en hastighed på ca. 100 ord i minuttet Eleven er ved slutningen af skoleåret nået til punkt 10 i LUS. Skrivning Eleven skal kunne skrive enkle fiktive tekster, små sagtekster og: Finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning Skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst Skrive de små og store bogstaver i håndskrift Skrive på computer og orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen Bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker 18

19 at læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier at søge forklaring på ukendte ord at genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste at læse fiktive og ikke fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad at læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste at udvikle begyndende læserutiner at finde og vælge bøger til egen læsning Stavning Eleven skal i skriveprocessen kunne anvende sin viden om ord og bogstaver og stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. Det talte sprog Eleven skal være i stand til at: fortælle et faktisk og et fiktivt hændelsesforløb uden hjælp bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner læse enkle tekster op med god artikulation lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder erstatte lytte -/talesituationen med en læse-/skrivesituation 19

20 Evaluering Aktiviteter Prøvemateriale IL-basis gruppeprøve: Prøven tages over hele skoleåret med bestemte delprøver på anbefalede tidspunkter. Ordstillelæsningsprøve OS64 i maj. Andet materiale LUS læseudviklingsskema. Læseevaluering på begyndertrinnet Logbog, læselog eller portfolio Inspiration på Klasselæsekonference Klasselæsekonferencen afholdes i maj/juni. Lærerens oplæsning Højtlæsning af forberedt tekst Fortælleøvelser Dramatisering Rim og remser Bogstavaktiviteter hvor der arbejdes med bogstavnavn, bogstavlyd og bogstavform Afkodningsstrategier som lydstavning, stavelsesdeling og ordbilleder Differentieret repetition af sproglig opmærksomhed det første halve år Arbejde med enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold Lydkursus Angrebsteknikker, prikke vokaler, dele i stavelser, lydglidning Grundlæggende læsestrategier og før-, under- og efter- læseaktiviteter Samtale om fælles tekst Selvstændig læsning af lette tekster Skrive dagbog og logbog Bogstavkursus Anvende computeren og andre mediers muligheder (evt. digital oplæsning og skrivning med ordprædiktionsprogrammer) Introducere orientering på skærmsider Kasser med indhold til læse- og skriveaktiviteter. f.eks. posthus, prisskilte, brevpapir, regninger, vareskilte, kuverter, billetter, programmer og plakater Skrive breve til syg kammerat, familie, personer på rejse etc. Skrive huske- og ønskesedler Biblioteksbesøg 20

21 Litteratur Fælles mål - Dansk. Faghæfte 1. Undervisningsministeriet Kirsten Kold Andersson: Læseudvikling - bogen om ny LUS. Alinea Bente Eriksen Hagtvet: Leg med sproget. Gyldendal Jørgen Frost og Annette Lønnegaard: Sproglege til styrkelse af sproglig bevidsthed. Teoretisk del. Dansk Psykologisk Forlag Ingvar Lundberg: Sprog og læsning. Læseprocesser i undervisningen. Alinea Jørgen Frost: Principper for god læseundervisning. Dansk Psykologisk Forlag Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning. Gyldendal Uddannelse Maj Bjørk og Caroline Liberg: Veje ind i skriftsproget sammen og på egen hånd. Gyldendal Uddannelse Liv Engen: Lærerens ABC. Håndbog i læse- og skriveundervisning. LR uddannelse Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen: Men først skal bogen læses. Litteratursamtale som litteraturpædagogisk arbejdsform i skolestarten. LR uddannelse Jytte Lau (red.): Fornyelser i læseundervisningen om 86 udviklingsarbejder i Projekt Læseindsats. Undervisningsministeriet Karin Erbo Jensen: Eleven som læser læreren som læseunderviser. Studie og Erhverv Lis Pøhler: Den første læse- og skriveundervisning: Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Læserapport 35. Landsforeningen af Læsepædagoger Kirsten Kjærsgaard (red.): Den kompetente læser. Malling Beck Lis Pøhler: Skriv på livet løs om skrivning, læsning og læring. Studie og Erhverv Anne Marie Østergaard, Grethe Kjær: Erfaringer med læseløftet. Forlaget Læs 2007 Elsebeth Otzen: Skriv op og ned om skriftlig fremstilling i indskolingen. Gyldendal 2007 Carsten Elbro: Læsevanskeligheder. Gyldendal 2007 Caroline Liberg: Sådan lærer børn at læse og skrive. Gyldendal 1997 Erik Håkonsson: En ekstra chance inspiration fra Reading Recovery. Alinea 2002 Ingvar Lundberg, Katarina Herrlin: Det gode læseforløb. Alinea 2005 Annemarie Bjerre, Jesper Friis: Nej farfar! For vi børnestaver Alinea 2002 Gerd Fredheim: At læse for at lære. Gyldendal

22 Mål for læsning 2. klasse Operationelle mål Formål At udvikle læsning og skrivning i en sammenhængende progression. At eleven erfarer, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. At stimulere læse og skrivelyst og oparbejde gode læse og skrivevaner. At eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen. Mål I løbet af skoleåret skal der arbejdes på, at eleven lærer: at læse fiktive og ikke fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad og uden hjælp at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster at læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier at anvende forskellige elementære læsestrategier (stave, dele og lydere) Læsning Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold. Eleven er ved slutningen af skoleåret nået til punkt 12 i LUS. Skrivning Eleven skal kunne finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning Eleven skal kunne disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning Eleven skal kunne skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål Eleven skal kunne udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst Eleven skal kunne skrive de små og store bogstaver i håndskrift Eleven skal kunne skrive på computer, orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen Stavning Eleven skal kunne stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster 22

23 at skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord at søge forklaring på ukendte ord at opnå passende læsehastighed og præcision at genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste at læse forberedte tekststykker op at begynde at læse sig til viden i faglige tekster at læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste at udvikle begyndende læserutiner at finde og vælge bøger til egen læsning at læse lette norske og svenske ord og sætninger at skrive enkle tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster og i enkle fiktive genrer som historier og eventyr Eleven skal i skriveprocessen kunne udnytte det fonematiske princip (Stave lydret) men samtidig være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel Der stilles gradvis stigende og differentierede krav om korrekthed Det talte sprog Eleven skal være i stand til at: at fortælle et faktisk og et fiktivt hændelsesforløb uden hjælp at bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig at udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner læse enkle tekster op med god artikulation lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder forstå enkle norske og svenske udtryk at kunne afkode hyppige ikkelydrette ord (feks. og, de, som) at udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama 23

24 Evaluering Aktiviteter Prøvemateriale Læsning: Ordstillelæsningsprøve OS120 i november Stavning Staveprøve ST2 i løbet af skoleåret Andet materiale LUS læseudviklingsskema. Læseevaluering på begyndertrinnet Logbog, læselog eller portfolio Inspiration på Klasselæsekonference Klasselæsekonferencen afholdes i november/december Lærerens oplæsning Fortsat indlæring af angrebsteknikker Fortsat arbejde med læsestrategier Højtlæsning af kendt tekst Højtlæsning af ukendt tekst Makkerlæsning og læsevenner Metakognitive strategier: før/under/efter læseaktiviteter Højtlæsning i grupper Skønlitterært læsekursus Genfortælle handlingen i en læst tekst Dramatisere historier Undervisning i faglig læsning - herunder fagligt læsekursus Læs-løs uger/dage efter princippet: Lær at læse ved at læse Boganmeldelse Skrive logbog, huskesedler, breve og beskeder Skrive på computer Lære forskelle mellem talesprog og skriftsprog, fx. hvorfor der sættes tegn i skriftsprog Løse opgaver på computer Anvende computeren og andre mediers muligheder (evt. digital oplæsning) Introducere orientering på skærmsider Finde informationer i forskellige medier Biblioteksbesøg 24

25 Litteratur Fælles mål Dansk. Faghæfte 1. Undervisningsministeriet Kirsten Kold Andersson: Læseudvikling bogen om ny LUS. Alinea Jørgen Frost: Principper for god læseundervisning. Dansk Psykologisk Forlag Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning. Gyldendal Uddannelse Maj Bjørk og Caroline Liberg: Veje ind i skriftsproget sammen og på egen hånd. Gyldendal Uddannelse Kirsten Krogh Jespersen: Læs godt en vejledning om lærerens opgaver og elevernes selvstændige læsning i de yngste klasser. Forlaget Klim Jørgen Frost: Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren. Dansk Psykologisk Forlag Liv Engen: Lærerens ABC. Håndbog i læse- og skriveundervisning. LR uddannelse Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen: Men først skal bogen læses. Litteratursamtale som litteraturpædagogisk arbejdsform i skolestarten. LR uddannelse Jytte Lau (red.): Fornyelser i læseundervisningen om 86 udviklingsarbejder i Projekt Læseindsats. Undervisningsministeriet Karin Erbo Jensen: Eleven som læser læreren som læseunderviser. Studie og Erhverv Lis Pøhler: Den første læse- og skriveundervisning: Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Læserapport 35. Landsforeningen af Læsepædagoger Lis Pøhler: Skriv på livet løs om skrivning, læsning og læring. Studie og Erhverv Kirsten Kjærsgaard (red.): Den kompetente læser. Malling Beck Anne Marie Østergaard, Grethe Kjær: Erfaringer med læseløftet. Forlaget Læs 2007 Elsebeth Otzen: Skriv op og ned om skriftlig fremstilling i indskolingen. Gyldendal 2007 Carsten Elbro: Læsevanskeligheder. Gyldendal 2007 Caroline Liberg: Sådan lærer børn at læse og skrive. Gyldendal 1997 Erik Håkonsson: En ekstra chance inspiration fra Reading Recovery. Alinea 2002 Ingvar Lundberg, Katarina Herrlin: Det gode læseforløb. Alinea 2005 Annemarie Bjerre, Jesper Friis: Nej farfar! For vi børnestaver Alinea 2002 Gerd Fredheim: At læse for at lære. Gyldendal

26 Mål for læsning 3. klasse Operationelle mål Formål At udvikle og automatisere de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. At elevens lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At eleven kender forskellige læseteknikker og forskellige læseforståelsesstrategier, og læser med bevidsthed om eget udbytte af det læste. Mål I løbet af 3. klasse skal der arbejdes på, at eleven lærer: at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster at læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier at søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk at kende forskellige læseteknikker Læsning Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix Eleven er ved slutningen af skoleåret nået til punkt 15 i LUS. Skrivning Eleven skal kunne: skrive sammenhængende fiktions og fagtekster, som kan læses og forstås af andre søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning strukturere egen tekst kronologisk og bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift og skrive på computer med enkel skriveteknik anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på Internet 26

27 at tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad at læse ukendte tekster med stigende hastighed og læse alderssvarende skøn- og faglitteratur samt digitale tekster med god forståelse at læse sig til danskfaglig viden at reflektere over form og indhold i forskellige teksttyper og læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste at opstille læseformål og tilpasse læsemåden dertil at læse for at tilegne sig viden og indsigt at udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner at anvende IT som en integreret del af faget. at læse lette og korte norske og svenske tekster at søge skøn og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier Stavning Eleven skal i skriveprocessen kunne udnytte det fonematiske princip (Stave lydret) men samtidig være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel Eleven skal kunne stave de almindeligste ord korrekt De 120 hyppige ord Eleven skal kunne anvende afsnit og enkel tegnsætning Der stilles gradvis stigende og differentierede krav om korrekthed Eleven skal kunne stavelsesdele og arbejde med bøjningsendelser Det talte sprog Eleven skal være i stand til at: bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe øge ordforråd, begreber og faglige udtryk at fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden læse tekster op med tydelig artikulation og betoning lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel 27

28 Evaluering Aktiviteter Prøvemateriale Læsning: Sætningsstillelæsningsprøve SL60 i november Stavning: Staveprøve ST3 i løbet af skoleåret Andet materiale LUS læseudviklingsskema. Logbog, læselog eller portfolio. Inspiration på Klasselæsekonference Klasselæsekonferencen afholdes i november/december Lærerens oplæsning Fortsat indlæring af angrebsteknikker Fortsat arbejde med læsestrategier Arbejde med læseforståelse undervisning i forskellige læseforståelsesstrategier fx. VØL* Undervisning i morfologi rodmorfemer, endelsesmorfemer, kitmorfemer Undervisning i skriftens lydprincip for bogstavfølger lydfølgeregler Læsekursus i forskellige læsemåder Arbejde med læsehastighed Meddigtning Højtlæsning af kendt og ukendt tekst Makkerlæsning og læsevenner Højtlæsning i mindre grupper Skønlitterært og fagligt læsekursus Producere fagbog Faglig læsning Læs-løs-uger efter princippet: Lær at læse ved at læse, med henblik på automatisering Strukturere det læste ved brug af fx. nøgleord, noter og begrebskort Benytte forskellige læseteknikker som punktlæsning, skimming og nærlæsning Boganmeldelse (mundtligt/skriftligt) Læsning med opgaveløsning Genfortælle handlingen i en tekst Dramatisering Frilæsning hver dag Læsning med båndstøtte/cd/syntetisk tale Skrive historier og fælles tekster Skrive logbog, dagbog, drama, breve, anmeldelser, referater Skærmtekster og indscannede tekster Mediepræsentationer Biblioteksbesøg *VØL: Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad lærte jeg = Før, under og efter læseaktiviteter 28

29 Litteratur Fælles mål Dansk. Faghæfte 1. Undervisningsministeriet Kirsten Andersson: Læseudvikling bogen om ny LUS. Alinea Mogens Jansen (red.): Læseundervisning på skolens mellemtrin. Kroghs Forlag Jytte Lau (red.): Fornyelser i læseundervisningen om 86 udviklingsarbejder i Projekt Læseindsats. Undervisningsministeriet Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning. Gyldendal Uddannelse Jørgen Frost: Principper for god læseundervisning. Dansk Psykologisk Forlag Karin Erbo Jensen: Eleven som læser læreren som læseunderviser. Studie og Erhverv Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen: Men først skal bogen læses. Litteratursamtale som litteraturpædagogisk arbejdsform i skolestarten. LR uddannelse Mogens Jansen: Læsning og læseundervisning på skolens mellemtrin. Danmarks Pædagogiske Institut Lis Pøhler: Den første læse- og skriveundervisning. Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Læserapport 35. Landsforeningen af Læsepædagoger Lis Pøhler: Skriv på livet løs om skrivning, læsning og læring. Studie og Erhverv Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea Ingvar Lundberg: Sprog og læsning. Læseprocesser i undervisningen. Alinea Læsning når det går bedst. Århus Kommunale Skolevæsen Herdis Joensen og Conni Kappelgaard: Funktionel stavning. Stavemetodik. Gyldendal Anne Marie Østergaard, Grethe Kjær: Erfaringer med læseløftet. Forlaget Læs 2007 Elsebeth Otzen: Skriv op og ned om skriftlig fremstilling i indskolingen. Gyldendal 2007 Carsten Elbro: Læsevanskeligheder. Gyldendal 2007 Caroline Liberg: Sådan lærer børn at læse og skrive. Gyldendal 1997 Erik Håkonsson: En ekstra chance inspiration fra Reading Recovery. Alinea 2002 Ingvar Lundberg, Katarina Herrlin: Det gode læseforløb. Alinea 2005 Gerd Fredheim: At læse for at lære. Gyldendal

30 Mål for læsning 4. klasse Operationelle mål Formål At eleven bevarer sin interesse for at læse og skrive. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At eleven kender forskellige læseteknikker og forskellige læseforståelsesstrategier og læser med bevidsthed om eget udbytte af det læste. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. Mål I løbet af 4. klasse skal der arbejdes på, at eleven lærer: at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster at læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier at søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk at kende forskellige læseteknikker Læsning Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix 20-25, med en hastighed på ca ord i minuttet Eleven er ved slutningen af skoleåret nået til punkt 16 i LUS. Skrivning Eleven skal kunne: skrive sammenhængende fiktions og fagtekster, som kan læses og forstås af andre. søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning strukturere egen tekst kronologisk og bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker fastholde verbernes tid, anvende punktum og markere samtale skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift og skrive på computer med enkel skriveteknik 30

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mørke skole Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mål: Fælles mål dansk Handling: Bh.kl.: - Sproglig opmærksomhed (den daglige dosis). - Bogstavindlæring (f.eks. Markussen Lydhuset (lyde, håndfonemer).

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole Læsepolitik for Fjelstervang Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Årsplan Dansk 0-2. Klasse Årsplan Dansk 0-2. Klasse Skoleåret 2013/14 Elevtal: I alt: 21 elever 13 piger og 8 drenge 0. klasse: 11 elever 1. klasse 7 elever 2. klasse 3 elever Timefordeling: 0. klasse: 5 ugentlige lektioner + læsning

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole Dansk 3. klasse: Forma let med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forsta else af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen Formål

Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen Formål Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen At styrke børnenes begyndende skriftsproglige kompetencer herunder udvikle funktionelt bogstavkendskab både at udvikle børnenes generelle sproglige og

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2014-15 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Egtved Skoles læsepolitik

Egtved Skoles læsepolitik Egtved Skoles læsepolitik Indskoling og mål Se 'Fælles ' Sprog og udtryksformer - børnehaveklassen Trinmål efter 2. klassetrin. 1. kl. Tekster lix 5-10 med læses med forståelse. 2. kl. Tekster lix 10-15

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Materialer Den sikre læsning: Brug bolden! - Magi i luften - Gå efter guldet Tid til dansk: Over stok og sten afsnittet om nisser Stian Hole: Garmanns gade og Garmanns

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Dansk/Laeseplan-for-faget-dansk/1-forloeb-1-2-klassetrin

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Dansk/Laeseplan-for-faget-dansk/1-forloeb-1-2-klassetrin Indledning Undervisningen i 1. klasse bygger naturligt videre på det faglige fundament som er blevet opbygget i 0. klasse. Fokus for undervisningen i 1. klasse, vil være centreret omkring de ministerielle

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere