Andre søgeord: forebyggelse, postoperativ pneumoni, mundhygiejne,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Andre søgeord: forebyggelse, postoperativ pneumoni, mundhygiejne,"

Transkript

1 Titel Søgeord Klinisk retningslinje om forebyggelse af postoperative infektioner ved systematisk mundhygiejne i forbindelse med elektivt thoraxkirurgisk indgreb hos voksne patienter. Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: forebyggelse, postoperativ pneumoni, mundhygiejne, Arbejdsgruppe Preben Ulrich Pedersen, Lektor phd, Center for Kliniske Retningslinjer Sasja Jul Håkonsen, cand. cur. Center for Kliniske Retningslinjer Palle Larsen, cand.cur., ph.d.stud. Center for Kliniske Retningslinjer Inge Madsen, MI. VIAUC. Konsulenter: Overlæge Per Hostrup Nielsen, Thoraxkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, Vestdansk Hjertedatabase Kliniske specialister thorax kir afd.: Helle Greve, cand.cur. Rigshospitalet Dorte Olsen. MKS. Rigshospitalet Malene Missel, cand.cur. Rigshospitalet. Charlotte Brun Thorup, cand.cur., Aalborg Sygehus Mai-Britt Møller Nielsen, Aarhus Universitetshospital, Skejby Godkendelse Dato Bedømmelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Godkendt dato: Revisions dato: I OFFENTLIG HØRING Ophørs dato: Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring.

2 Målgruppe Baggrund Sundhedspersonale i både primær og sekundær sektor, der til daglig vejleder og/eller plejer og behandler patienter, der skal gennemgå et elektivt thoraxkirurgisk indgreb. Problemstilling Der findes ca. 500 forskellige bakterier i mundhulen, hvoraf de 400 findes i tandgummerne. Ved manglende mundhygiejne øges risikoen derfor for større eller mindre helbredsproblemer i munden såsom svamp, luftvejsinfektioner og endokarditis (1). Systematisk mundhygiejne efter hvert måltid kan reducere antallet af bakterier i mundhulen og derved nedsætte risikoen for bl.a. paradentose, tandkødsbetændelse såvel som pneumoni hos især den ældre, svækket patient og/eller hos patienten, som er i medicinsk behandling, under kirurgisk behandling eller ventilatorkrævende (1). Flere eksperter indenfor parodontologi og oral medicin påstår, at faste for mad og drikke forud for operationer samt postoperativt førende til bl.a. mundtørhed, øger koloniseringen af bakterier i munden og dermed risikoen for infektioner. Der er udbredt enighed om blandt disse førende eksperter, at systematisk hygiejne af mundhulen nedsætter denne risiko. Patienter som gennemgår thoraxkirurgiske indgreb faster i sagens natur præoperativt, såvel som patienter der opereres i spiserøret også faster op til 5 dage postoperativt i varierende grad alt efter indlæggelsessted og lokale instrukser. Blandt patienter indlagt til operation for spiserørs kræft er det i et kontrolleret studie vist, at tandbørstning 5 gange dagligt dagen før operation, reducerede forekomsten af postoperativ pneumoni fra 32% til 9%, forekomsten af patienter der havde behov for postoperativ tracheostomi blev reduceret fra 12% til 0% (2). Hos patienter der har gennemgået et hjertekirurgisk indgreb er det i et randomiseret kontrolleret studie påvist, at systematisk anvendelse af mundskyllevæske og næse gel reducerede forekomsten af infektioner i nedre luftveje

3 fra 15,8% til 9,3% postoperativt. Desuden så man en signifikant reduktion af øvrige infektioner, såsom urinvejsinfektion fra 4,8% til 2,9% samt en reduktion i forekomsten af bakteriæmi fra 3,6% til 1,9% (3) Det er således påvist i flere studier, at mundpleje både i den præ- og postoperative periode kan reducere forekomsten af postoperative infektioner signifikant. Ved gennemgang af hospitalernes lokale instrukser fra de elektroniske dokumentstyresystemer foreligger der ingen anbefalinger for mundpleje i forbindelse med thoraxkirurgiske indgreb, hvorfor det synes relevant at udarbejde en klinisk retningslinje herom, således patienten får adgang til den bedste pleje og behandling før, under og efter indlæggelse. Konsekvenser: Postoperative infektioner forlænger patienternes ophold på intensivafdeling og den samlede indlæggelsestid total (3). Pneumoni er identificeret som en væsentlig risiko faktor for død efter operation for esophagus cancer(4). Det formodes at fejlsynkning er en meget væsentlig faktor for udvikling af luftvejsinfektioner. (5), og at forekomst af patogene bakterier i mundhulen er en medvirkende risikofaktor for udvikling af luftvejsinfektioner (6). Da antibiotika ikke kan nå helt ind i plaqs foretrækkes mekanisk fjernelse altså tandbørstning og mundpleje - for at reducere antallet af bakterier i mundhulen (5). Forekomst/problemets omfang: Der udføres årligt ca hjertekirurgiske indgreb i Danmark (10). Ca. 1 % (ca. 30 personer) af disse får dyb sternum infektion, som er en alvorlig komplikation med store konsekvenser for både patienten og ikke mindst sundhedsvæsenet (10). Det er ikke registreret hvor mange patienter der får overfladisk sternuminfektion, men er formentlig samme antal som de dybe infektioner dog med langt færre konsekvenser (10). Lunge- og urinvejsinfektioner foreligger der ingen sikre tal for. I lokale opgørelser fra Aarhus Universitetshospital, Skejby har antallet af postoperativ pneumoni varieret mellem 10% - 15% - men de er svære at definere, hvorfor der ikke foreligger et endeligt tal herfor.

4 Samfundsøkonomiske omkostninger: En dyb sternum infektion koster ca kr. at behandle og er derfor rent samfundsøkonomisk meget bekostelig (10). Adskillige tiltag har været iværksat for at reducere forekomsten af nosokomielle infektioner. Én strategi omfatter bl.a. brugen af dekontaminering af fordøjelsessystemet, hvor hensigten er at forebygge nosokomielle infektioner, især nedre luftvejsinfektioner, gennem antimikrobiel terapi for at eliminere potentielle mikroorganismer fra oropharynx, mavesæk og tarm. Dekontaminering af oropharynx er især vigtig, da der er evidens for forbindelse mellem lungebetændelse og den orale hygiejne. Patientgruppen: Patientgruppen i denne kliniske retningslinje er voksne patienter (> 18 år) som skal have foretaget et elektivt thoraxkirurgisk indgreb i form af åben hjertekirurgi eller oesophagotomi ved sternotomi eller thoracotomi: Det drejer sig bl.a. om følgende operationer: Coronary Artery Bypass Grafting (CABG) til patienter med ateriosklerose i koronararterierne. Indsætning af kunstig aortaklap til patienter med aortastenose eller insufficiens. Rekonstruktion af mitralklap eller indsætning af kunstig mitralklap til patienter med mitralstenose eller insufficiens. Operation for kræft eller andre lidelser i spiserøret Definitioner: Følgende afsnit vil bestå af både danske og engelske definitioner af anvendte begreber. Elektiv kirurgi: Kirurgisk indgreb som er planlagt i modsætning til akut. Surgery that is subject to choice (election). The choice may be made by the patient or doctor. For example, the time when a surgical procedure is performed may be elective. The procedure is beneficial to the patient but does not need be done at a particular time. As opposed to urgent or emergency surgery. (11).

5 Thorax kirurgisk indgreb Thoraxkirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i brystvæg, hjerte, lunger, spiserør, mellemgulv samt brysthulens øvrige organer og kar, hvor kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen (12). Postoperative komplikationer Pathologic processes that affect patients after surgery. Postoperative complications may (or may not) be directly related to the disease for which the surgery was done or to the surgery itself. (14) Nosokomielle infektioner En nosokomiel infektion kaldes også sygehuserhvervet infektion. Det er en infektion, der hverken er påvist, beskrevet eller under udvikling på indlæggelsestidspunktet, og regnes derfor som erhvervet i løbet af hospitalsopholdet også selvom infektionen først viser sig efter udskrivelse eller behandling. Nosocomial infection as a localized or systemic condition 1) that results from adverse reaction to the presence of an infectious agent(s) or its toxin(s) and 2) that was not present or incubating at the time of admission to the hospital. For most bacterial nosocomial infections, this means that the infection usually becomes evident 48 hours (i.e., the typical incubation period) or more after admission. (15, 16). Postoperativ pneumoni (lungebetændelse) Postoperative penumonia is hospital-acquired pneumonia that occurs in a postoperative patient. Pneumoni (Lungebetændelse) er en betændelsestilstand i lungevævet forårsaget hyppigst af bakterier, vira, parasitter eller svampe (17)

6 Luftvejsinfektioner Respiratory tract infections refers to any of a number of infectious diseases involving the respiratory tract. An infection of this type is normally further classified as an upper respiratory tract infection or a lower respiratory tract infection (18). Nedre luftvejsinfektioner - Lower respiratory tract infection (LRTI): LRTI are often used as a synonym for pneumonia, but can also be applied to other types of infection including lung abscess and acute bronchitis. Symptoms include shortness of breath, weakness, high fever, coughing and fatigue. (18) Øvre luftvejsinfektioner - Upper respiratory tract infection (URTI): URTI are the illnesses caused by an acute infection which involves the upper respiratory tract: nose, sinuses, pharynx or larynx. This commonly includes: tonsillitis, pharyngitis, laryngitis, sinutits, otitis media and the common cold. (18) Postoperative sårinfektioner: Kirurgiske sår koloniseres altid med bakterier, også potentielt patogene, hvilket kan medføre sårinfektion efter indgrebet. - Overfladisk infektion omfatter hud og subcutant væv ind til fascien. - Dyb infektion omfatter herudover eller alene fascie og evt. muskulatur (19). Postoperative periode: The period following a surgical period. The postoperative phase may take place in the hospital, or at home, or both. In most cases, postoperative care starts in the hospital but is concluded at home. (20). Præoperative periode: The preoperative phase is the time period between the

7 decision to have surgery and the beginning of the surgical procedure. (20). Mekanisk fjernelse af biofilm og plak (tandbørstning): Dental plaque is a biofilm, usually a pale yellow, that develops naturally on the teeth. Like any biofilm, dental plaque is formed by colonizing bacteria trying to attach themselves to a smooth surface (of a tooth). It has been also speculated that plaque forms part of the defense systems of the host by helping to prevent colonization by microorganisms which may be pathogenic. (21). Mechanical removal involves the use of hand-held instruments. Mechanical plaque control is the removal of microbial plaque and the prevention of accumulation on the teeth and adjacent gingival surface by the use of tooth brush and other mechanical hygiene aids without the use of chemical. (21) Tandbørsten er et instrument til at fjerne plakbelægninger fra tænderne (tandbørstning) Systematisk brug af mundskyl: Systematic use of a plan or procedure according to cleaning or treating oral mucosa and controlling dental caries. (2). Systematisk: Having, showing or involving a system, method or plan. Marked by a methodical plan or procedure and repeatability. (22) Mundskyl: A solution for cleaning or treating the oral mucosa and controlling dental caries. A typical therapeutic mouth rinse may contain sodium fluoride, glycerine, alcohol, detergents, and other ingredients. Some mouth rinses only remove loose debris and add a fragrance to mask mouth odors. (23)

8 Vanligt regime i forbindelse med mundpleje: Patient s usual choice of solution for cleaning or treating the oral mucosa and controlling dental caries, as well as regular procedure according to oral hygiene. As usual meaning: Occurring or encountered or experienced or observed frequently or in accordance with regular practice or procedure. (23) Klorheixidin: Klorhexidin er et desinfektionsmiddel. Den baktericide virkning indtræder efter 1-10 minutter. Klorhexidin adsorberes til mundslimhinden og tandoverfladen. Ved mundskylning tilbageholdes ca. 30 % i mundslimhinden, hvorfra det langsomt afgives i løbet af 24 timer. Virkningen ses både på bakterier i vækst og vegetative bakterier, og ses både på gram-positive og gram-negative bakterier. Der ses reduktion af mængden af udvalgte bakterier i mundhulen på op til 99 %. (24) Patientperspektiv: Tænder og mundhulens tilstand er for de fleste mennesker en væsentlig del af deres personlige velbefindende og har betydning for indtagelse af ernæring, fysisk og psykisk velvære og det sociale liv. At få udført mundpleje har væsentlig indflydelse på den enkelte patients velvære (1). Det er vist, at tandbørstning er den hyppigst praktiserede mundhygiejne-vane (1). Selvom der ikke er en intervention, der passer til alle patienter, foretrækker alle dog tandbørste, tandpasta og vand, idet det er en kendt procedure (1). Da patienterne generelt prioriterer mundhygiejne højt, da det har stor betydning for den enkeltes patients velvære, vil det være let at introducere en procedure, der øger niveauet på mundhygiejne i forbindelse med et thoraxkirurgisk indgreb. Formål Gennem systematisk udførelse af mundhygiejne at reducere forekomsten af postoperative infektioner hos thoraxkirurgiske patienter.

9 Metode Fokuserede spørgsmål: 1) Er der evidens for at systematisk tandbørstning før og efter et thoraxkirurgisk indgreb kan reducere forekomsten af luftvejsinfektioner hos patienter over 18 år, sammenlignet med patientens vanlige rutine? 2) Er der evidens for at systematisk anvendelse af mundskyllevæske med klorhexidin gluconat 0,12% præoperativt og/eller postoperativt efter et thoraxkirurgisk indgreb kan reducere forekomsten af infektioner, hos patienter over 18 år, sammenlignet med en procedure, hvor der ikke anvendes systematisk mundskyllevæske? Litteratursøgning Litteratursøgningen er foretaget i oktober Der er søgt litteratur i følgende internationale og nationale databaser: PubMed (Medline), EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, Bibliotek. dk (Artikelbasen), NORART, SveMed+ og Tripdatabasen. Desuden er der søgt på The Joanna Briggs Institute, NICE (National Institute Health and Clinical Excellence), SIGN (The Scottish Intercollegiate Guidelines Betwork). I litteratursøgningen har følgende søgeord været anvendt: Cardiac surgery, Thoracic surgery, Heart surgery, Cardiac Surgical Procedures, Surgery, Mouthwashes, Oropharynx, Nasopharynx, Gels, Chlorhexidine, Chlorhexidine gluconate, Anti-Bacterial Agents, Toothbrushing, Dental hygiene, Oral Hygiene, Oral care, Decontamination, Respiratory tract infections, Staphylococcus aureus, Surgical wound infection, Bacteria, Dental Plaque, Pneumonia, Respiratory airway infection, Nosocomial infection, Surgical Wound Infection, Perioperative care, Postoperative complication, Prevention I PubMed har disse været anvendt som MESH-ord og i CINAHL som Cinahl Subject Headings. Følgende Limits har været anvendt: Human og all adult +18 years. Der er søgt efter artikler der er publiceret i perioden Der er desuden foretaget manuel søgning af de

10 inkluderede artiklers referencelister. Se bilag 1 for detaljeret søgeprotokol. Udvælgelse af litteratur Inklusionskriterier Patientpopulation: Voksne (adult +18 years), som skal gennemgå thoraxkirurgisk indgreb. Litteraturtyper: - Publikationer med evidensniveau A: Metaanalyser, systematiske oversigter og randomiserede kontrollerede studier. Hvor disse ikke har kunnet identificeres, er undersøgelser på et lavere evidensniveau inddraget. Eksklusionskriterier - Artikler hvor outcome ikke er målt på forekomsten af infektioner efter thoraxkirurgisk indgreb som følge at præog/eller postoperativ mundpleje er ekskluderet. - Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk, tysk og engelsk er ekskluderet. - Patienter som behandles med respirator postoperativt Litteraturen er uafhængigt vurderet af arbejdsgruppens 3 medlemmer og udvælgelsen af artikler er sket på baggrund af de fokuserede spørgsmål og de opstillede inog eksklusionskriterier. Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af Tjekliste til Klinisk Kontrolleret Forsøg (RCT) udarbejdet af Sekretariatet for Referencestandard, Sundhedsstyrelsen (7). Artiklerne er kritisk vurderet uafhængigt af hinanden i arbejdsgruppen. Ved tvivl/uenighed i forhold til tolkningerne er denne diskuteret, artiklen atter gennemgået, og enighed er opnået. Udvælgelse og vurdering af litteratur: I forbindelse med litteratursøgningen blev der fundet i alt 14 artikler som var relevante (se bilag 2 for flowchart). Yderligere 10 artikler blev ekskluderet og i alt 4 artikler

11 blev kritisk vurderet vha. tjeklister. Efter kritisk gennemlæsning vha. tjeklister blev 3 artikler fundet relevante for den kliniske retningslinjes fokusområde. Den sidste artikel blev kasseret pga. at der var manglende beskrivelse af metoden såvel som praksis i undersøgelsen ikke var sammenlignelig med danske forhold. Se bilag 3 med evidenstabel over inkluderede artikler. Litteratur gennemgang Formulering af anbefalinger er sket ved konsensus blandt arbejdsgruppens medlemmer. 1) Er der evidens for at systematisk tandbørstning før et thoraxkirurgisk indgreb kan reducere forekomsten af luftvejsinfektioner, hos patienter over 18 år, sammenlignet med patientens vanlige rutine? Et studie blev identificeret. Det drejer sig om et quasieksperimentalt studie, hvori der indgik 86 patienter, gennemsnitsalder 63,8 år, 74 mænd, alle patienter var indlagt til esofagotomi pga. eusofagus cancer. Ingen patienter havde infektioner i mundhulen eller luftvejene eller fået antibiotika de sidste 8 uger før operationen. Patienterne i interventionsgruppen blev instrueret i at foretage tandbørstning 5 gange dagligt fra en uge før til en uge efter operationen. Kontrolgruppen skulle foretage mundhygiejne som de vanligt gjorde. Tandbørstning blev foretaget med patienternes egen tandpasta og tandbørster. Der var ikke forskel mellem de to gruppers mønster/vanlige regimer ved tandbørstning før de indgik i forsøget. I kontrol gruppen udviklede 32% af patienterne pneumoni postoperativt, mod 9% i gruppen, der systematisk foretog tandbørstning, hvilket er en statistisk signifikant forskel (2) IIa. Sammenfatning: Det kan altså konkluderes ud fra ovenstående kontrolleret studie, at tandbørstning 5 gange dagligt 1 uge før esofagotomi samt 1 uge efter operationen, kan reducere risikoen for udvikling af bl.a. pneumoni postoperativt. 2) Er der evidens for at systematisk anvendelse af mundskyllevæske med klorhexidin gluconat 0,12% postoperativt efter et thoraxkirurgisk indgreb kan

12 reducere forekomsten af infektioner, hos patienter over 18 år, sammenlignet med en procedure, hvor der ikke anvendes systematisk mundskyllevæske? Der blev identificeret 2 studier: 1) Et klinisk kontrolleret randomiseret og blindet studie, hvori der indgik 954 patienter, over 18 år med en gennemsnits alder på 66 år, 72% af patienterne var mænd. Alle patienter fik foretaget et åbent hjertekirurgisk indgreb (sternotomi). Fra indlæggelsen mindst en dag før operation, og til dagen efter operation anvendte patienterne i interventionsgruppen mundskyllevæske med klorhexidin gluconat 0,12% samt nasal gel klorhexidin gluconat 0,12%. Mundskyllevæsken - 10 ml - (blev påført indersiden af kinden, tandkødet, svælget og tænderne) x 4 dagligt á 30 sekunder samt klorhexidin gluconat 0,12% nasal gel 4 gange dagligt i begge næsebor indtil fjernelse af den nasogatriske sonde (typisk dagen efter operationen) Patienterne i kontrolgruppen gennemgik samme procedure i forhold til mundpleje som interventionsgruppen, dog med brug af placebo stof, som var sammenlignelig i både smag, udseende og konsistens. Var patienten ikke selv i stand til at foretage interventionen, blev den udført af plejepersonalet. Der blev fundet følgende signifikante reduktioner i infektionshyppigheden postoperativt. Forekomsten af nedre luftvejsinfektioner fra 15,8% til 9,3%, Bacteriæmi fra 3,6% til 1,9% dybe sårinfektioner fra 5,1% til 1,9% (3) Ib. 2) Klinisk kontrolleret randomiseret og blindet studie, hvori der indgik 353 patienter, over 18 år med en gennemsnits alder på 64 år. Alle patienter fik foretaget et åbent hjertekirurgisk indgreb (CABG, klapoperation osv.). Fra indlæggelsen mindst en dag før operation, og til dagen efter operation anvendte patienterne i interventionsgruppen mundskyllevæske med klorhexidin gluconat 0,12%. Væsken (15 ml) blev anvendt 2 gange daglig. Patienterne i kontrolgruppen gennemgik samme procedure i forhold til mundpleje som interventionsgruppen, dog med brug af placebo stof, som var sammenlignelig i både smag, udseende og konsistens.

13 Der blev fundet følgende signifikante reduktioner i infektionshyppigheden postoperativt. Forekomsten af nedre luftvejsinfektioner blev reduceret med 69% (17/180 til 5/173). Mortaliteten faldt fra 5,5% til 1,6% (8) Ib. Sammenfatning: Det konkluderes i de 2 studier at vha. en systematisk intervention i forhold til mundpleje med brug af klorhexidin gluconat 0,12%, som mundskyllevæske og næsegel, kan risikoen for infektioner postoperativt reduceres signifikant hos patienter, som skal have foretaget et thoraxkirurgisk indgreb. Perspektivering: Protokol for præ- og postoperativ regime i forbindelse med thoraxkirurgiske indgreb i Danmark er stort set sammenlignelig med de procedurer og protokoller, som er beskrevet i artiklerne. Både studiepopulationerne i artiklerne og patienter der gennemgår tilsvarende operationer i Danmark, får alle antibiotika postoperativt varende fra timer. Det synes altså relevant at overføre praksis fra studierne til praksis i Danmark, da undersøgelserne er afprøvet under forhold svarende til danske forhold. Anbefalinger Konsekvenser af behandlingen: Misfarvning af tænder og tunge kan forekomme ved brug af klorhexidin gluconat 0,12%. Dette kan dog fjernes ved grundig tandrensning (24) Patienter der skal have foretaget esofagotomi, kan med fordel instrueres i at foretage tandbørstning med egen tandpasta fem gange dagligt (ved opvågning, efter hvert måltid og inden sengetid) fra en uge før planlagt operation til en uge efter operationen. B (2) IIa. Patienter der skal have foretaget et hjertekirurgisk indgreb, bør 2 dage før operationen anvende klorhexidin gluconat 0,12% mundskyllevæske 10 ml (påføres af plejepersonale eller gurgles på indersiden af kinden, tandkødet, svælget og tænderne) x 4 dagligt á 30 sekunder samt klorhexidin gluconat 0,12% nasal gel 4 gange dagligt i begge næsebor indtil 1. postoperative døgn A (3 Ib, 8 Ib)

14 Monitorering Resultatindikator (hjertekirurgi): Andelen af patienter som har fået ordineret antibiotika på 5. postoperative dag. (standard 95 %) 1. Måles ved udtræk af Klinisk Database, hvor denne ordination er oprettet som indikator. Eller 2. Måles ved udtræk fra elektronisk medicin modul, hvor denne ordination er dokumenteret. Interviewspørgskema evt. x 3 årligt hvor patienter, evt. under indlæggelsessamtalen, adspørges om de har fulgt proceduren for præoperativ mundpleje ved esofagotomi (standard 95 %). Referencer 1. Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. eje-slutversion pdf 2. Akutso Y, Matsubara H, Shuto K, Shiratori T, Uesato M, Miyazawa Y, Hoshino I, Murakami K, Usui A, Kano M, Miyauchi H. Pre-operative dental brushing can reduce the risk of postoperative pneumonia in esophageal cancer patients. Surgery. 2010;147: Segers P, Speekenbrink RGH, Ubbink DT, van Ogtrop ML, de Mol BA. Prevention of nosocomial infection in cardiac surgery by decontamination of nasopharynx and oropharynx with chlohexidine gluconate a randomized controlled trial. JAMA. 2006;296: Atkins BZ, Shah AS, Hutcheson KA, Mangum JH, Pappas TN, Harpole DH Jr, D Amico TA. Reducing hospital morbidity and mortality following esophagectomy. Ann Thorac Surg 2004;78: Akutso Y, Matsubara H. Perioperative management for the prevention of postoperative pneumonia with esophageal surgery. Ann Thorac Cardiovasc Surg.

15 2009;15(5): Akutsu Y, Matsubara H, Okazumi S, Shimada H, Shuto K, Shiratori T, Ochiai T. Impact of preoperative dental plaque culture for predicting postoperative pneumonia in esophageal cancer patients. Dig Surg. 2008;25: Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer SfR DeRiso AJ, Dillon TA, Peterson AC. Chlorhexidine gluconate 0.12% oral rinse reduce the incidence of total nosocomial respiratory infection and nonprophylactic systemic antibiotic use in patients undergoing heart surgery. CHEST. 1996;109: HoustonS, Hougland P, Anderson J, LaRocco M, Kennedy V, Gentry LO. Effeftiveness of 0.12% chlorhexidine gluconate oral rinse in reducing prevalence of nosocomial pneumonia in patients undergoing heart surgery. American journal of Critical Care. 2002;11(6) : Dansk Hjerteregister (DHR). Årsberetning Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed : Defintioner: Elektiv kirurgi: ult.aspx?searchwhat=1&query=elective+surgery. Den : Definitioner thoraxkirurgi: eplanlaegning/specialegennemgange/thoraxkirurgi.aspx. Den : Definitioner sygdomme (thoraxkirurgi): 45EFBF?OpenDocument. Den

16 14: Definitioner komplikationer: complication&action=search. Den : Definitioner nosokomiel: ptid=idaoeo3puch3g&laeringsressourceid=2186&skabelo nid=3&side=4. den : Definitioner nosokomiel: utf8. Den : Definitioner pneumoni: %3A7u3jtkdzuqu&cof=FORID%3A10&ie=UTF- 8&q=pneumonia&siteurl= Den : Definitioner luftvejsinfektioner: Den : Definitioner infektioner: Den : Definitioner periode: ult.aspx?searchwhat=1&query=postoperative+period. Den : Definitioner mekanisk fjernelse plaque: ult.aspx?searchwhat=1&query=plaque+removal. Den : Definitioner systematisk: Den

17 23: Definitioner mundskyl: ult.aspx?searchwhat=1&query=mouth+rinse. Den : Definition klorhexidin: Den Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Flowchart Bialg 3: Evidenstabel Bilag 4: Resume Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje.

18 Bilag 1 søgeprotokol 1) Er der evidens for at systematisk tandbørstning før og efter et thoraxkirurgisk indgreb kan reducere forekomsten af luftvejsinfektioner, hos patienter over 18 år, sammenlignet med patientens vanlige rutine? 2) Er der evidens for at systematisk anvendelse af mundskyllevæske med klorhexidin gluconat 0,12% præoperativt og/eller postoperativt efter et thoraxkirurgisk indgreb kan reducere forekomsten af infektioner, hos patienter over 18 år, sammenlignet med en procedure, hvor der ikke anvendes systematisk mundskyllevæske? Søgeord: Cardiac surgery, Thoracic surgery, Heart surgery, Cardiac Surgical Procedures, Surgery, Mouthwashes, Oropharynx, Nasopharynx, Gels, Chlorhexidine, Chlorhexidine gluconate, Anti-Bacterial Agents, Toothbrushing, Dental hygiene, Oral Hygiene, Oral care, Decontamination, Respiratory tract infections, Staphylococcus aureus, Surgical wound infection, Bacteria, Dental Plaque, Pneumonia, Respiratory airway infection, Nosocomial infection, Surgical Wound Infection, Perioperative care, Postoperative complication, Prevention Inklusionskriterier Studiepopulationen: Patienter som skal gennemgå thorax kirurgisk indgreb. Litteraturtyper: Systematiske reviews, metaanalyser, RCT, quasieeksperimentelle, kohorte, case-control. Kliniske nøgleområder: Mundhygiejne, thorax kirurgi, postoperative infektioner. Eksklusionskriterier - Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk ekskluderes. - Artikler omhandlende studier, hvor outcome ikke er målt på forekomsten af postoperativ infektioner. Søgeperiode Databaser: - The Cochrane Library - CINAHL - Pubmed - Embase Internetsider: - Joanna Briggs Institute - NICE - SIGN - RNAO - National Guidelines Clearinghouse - Tripdatabasen - Sundhedsstyrelsen Håndsøgning: Artiklernes referencelister

19 SØGESTRENG BLOK 1: Cardiac surgery OR Thoracic surgery OR Heart surgery OR Cardiac Surgical Procedures OR Surgery AND BLOK 2: Mouthwashes OR Oropharynx OR Nasopharynx OR Gels OR Chlorhexidine OR Chlorhexidine gluconate OR Anti-Bacterial Agents OR Toothbrushing OR Dental hygiene OR Oral Hygiene OR Oral care OR Decontamination AND BLOK 3: Respiratory tract infections OR Staphylococcus aureus OR Surgical wound infection OR Bacteria OR Dental Plaque OR Pneumonia OR Respiratory airway infection OR Nosocomial infection OR Surgical Wound Infection OR Perioperative care OR Postoperative complication OR Prevention

20 Bilag 2: Flowchart Søgninger på Pubmed, CINAHL, Embase, The Cochrane Library. Antal hits i alt: 664 Dubletter + eksklusion ved titel/abstract. I alt: 650 Antal abstracts som er rekvireret i fuldtekst: I alt: 14 Antal artikler som er ekskluderet da de ikke besvarede fokuserede spørgsmål og/eller kriterier for inklusion. I alt: 10 Antal artikler til kritisk gennemlæsning vha tjeklister. I alt: 4 Ekskluderet artikler pga metodiske svagheder/mangler same manglende generaliserbarhed. I alt: 1 Artikler inkluderet i kliniske retningslinjer. I alt: 3

21 Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Er der evidens for at systematisk anvendelse af mundskyllevæske med klorhexidin gluconat 0,12% postoperativt efter et thoraxkirurgisk indgreb kan reducere forekomsten af infektioner, hos patienter over 18 år, sammenlignet med en procedure, hvor der ikke anvendes systematisk mundskyllevæske? Segers et.al År Studietype Studiets kvalitet Prospektiv, randomiseret, dobbeltblinded, placebokontrolle ret klinisk studie (RCT) Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) ++ Kardiologiske kirurgiske afdelinger (sygehus). 954 patienter over 18 år som skulle gennemgå elektiv kardiokirurgi blev indkluderet i studiet. Klorhexidin gluconat 0,12% vs placebo. Efter hospitalisering (to dage før operationen) udleveredes mundskyllevæsk e og næsegel indeholdende hh klorhexidin gluconat 0,12% og et placebopræparat. Mundskyllevæsk en (10 ml) skulle påføres indersiden af kinden, tandkødet, svælget og tænderne i 30 sekunder 4 x dagligt. Næsegelen skulle påføres 4 x dagligt i begge næstebor. Denne fremgangsmåde blev anvendt dagligt indtil den nasogastriske sonde blev fjernet typisk dagen efter operationen. (i alt ca. 2 dages behandling) Der påvises en statistisk signifikant effekt af klorhexidin gluconat 0,12% set i forhold til udviklingen af sygehuserhvervet infektioner. Forekomsten var 19,8% i interventionsgrup pen vs. 26,2% i placebogruppen. P-værdi: og CI 1.1%-11.7%. Forfatter KOM- MEN- TARER Studiet er trippleblindet. Der er 100% follow-up. Stor population (der er foretaget powerberegning) Der anvendes både p- værdier og sikkerhedsintervaller til beregning af outcome

22 Deriso et.al RCT (Ib) + Patienter over 18 år der gennemgår åben hjertekirurgi. Klorhexidin gluconat mundskyllevæsk e (15 ml) x 2 dagligt indtil udskrivelse fra ICU eller død. Signifikant reduktion i forekomsten af nosokomielle infektioner (65% lavere i interventionsgrup pen end i kontrolgruppen) Studiet har en del metodiske mangler. Der er ikke redegjort for followup, evt. dropout analyser Der er kun anvendt p- værdier og ikke sikkerhedsintervaller. Studiet nedgradueres. Akutsu et.al. Er der evidens for at systematisk tandbørstning før et thoraxkirurgisk indgreb kan reducere forekomsten af luftvejsinfektioner, hos patienter over 18 år, sammenlignet med patientens vanlige rutine? År Studietype Studiets kvalitet KOM- MEN- TARER Studiet nedgra -dueres ikke. Quasieeksperimentel studie Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) ++ Patienter med esophageuscancer der skal have foretaget åben thoraxkirurgi/esoph agetocmy. Tandbørstning x 5 dagligt efter opvågning, efter hvert måltid og inden de går i seng. Interventionen startede 1 uge før operationen og varede 1 uge efter operationen. Forekomsten af postoperativ pneumoni reduceredes fra 32% til 9%. Forfatter

23 SKABELON TIL RESUME Titel Klinisk retningslinje om forebyggelse af postoperative infektioner ved systematisk mundhygiejne i forbindelse med et thoraxkirurgisk indgreb. Arbejdsgruppe Navn, stilling og tilhørsforhold på arbejdsgruppens medlemmer. Herunder angivelse af kontaktperson Godkendt af Godkendt af Center for Dato for revision: Ophørs dato: Kliniske retningslinjer, den Baggrund Der findes ca. 500 forskellige bakterier i mundhulen, hvoraf de 400 findes i tandgummerne. Dette øger risikoen for større eller mindre helbredsproblemer i munden, luftvejsinfektioner og endokarditis. Systematisk mundhygiejne efter hvert måltid kan reducere antallet af bakterier i mundhulen og derved nedsætte risikoen for aspirations pneumoni. Formål Gennem systematisk udførelse af mundhygiejne at reducere forekomsten af post operativ infektioner. Anbefalinger Patienter der skal have foretaget esofagotomi, kan med fordel instrueres i at foretage tandbørstning med egen tandpasta fem gange dagligt (ved opvågning, efter hvert måltid og inden sengetid) fra en uge før planlagt operation til en uge efter operationen. B (2) IIa. Patienter der skal have foretaget et hjertekirurgisk indgreb, bør 2 dage før operationen anvende klorhexidin gluconat 0,12% mundskyllevæske 10 ml (påføres og gurgles på indersiden af kinden, tandkødet, svælget og tænderne) x 4 dagligt á 30 sekunder samt klorhexidin gluconat 0,12% nasal gel 4 gange dagligt i begge næsebor indtil 1. postoperative døgn A (3 Ib, 8 Ib) Monitorering Resultatindikator (hjertekirurgi): Andelen af patienter som har fået ordineret antibiotika på 5. postoperative dag. (standard 95 %) 3. Måles ved udtræk af Klinisk Database, hvor denne ordination er oprettet som indikator. Eller 4. Måles ved udtræk fra elektronisk medicin modul, hvor denne ordination er dokumenteret.

24 Interviewspørgskema evt. x 3 årligt hvor patienter, evt. under indlæggelsessamtalen, adspørges om de har fulgt proceduren for præoperativ mundpleje ved esofagotomi (standard 95 %). Referencer 1. Akutso Y, Matsubara H, Shuto K, Shiratori T, Uesato M, Miyazawa Y, Hoshino I, Murakami K, Usui A, Kano M, Miyauchi H. Pre-operative dental brushing can reduce the risk of postoperative pneumonia in esophageal cancer patients. Surgery. 2010;147: Segers P, Speekenbrink RGH, Ubbink DT, van Ogtrop ML, de Mol BA. Prevention of nosocomial infection in cardiac surgery by decontamination of nasopharynx and oropharynx with chlohexidine gluconate a randomized controlled trial. JAMA. 2006;296: DeRiso AJ, Dillon TA, Peterson AC. Chlorhexidine gluconate 0.12% oral rinse reduce the incidence of total nosocomial respiratory infection and nonprophylactic systemiv antibiotic use in patients undergoing heart surgery. CHEST. 1996;109: Link Link til en mere omfattende udgave af den kliniske retningslinje

Andre indeksord: forebyggelse, postoperativ pneumoni, mundhygiejne, hud, væv, hjertekirurgi, thoraxkirurgi, infektioner, præoperativ, postoperativ

Andre indeksord: forebyggelse, postoperativ pneumoni, mundhygiejne, hud, væv, hjertekirurgi, thoraxkirurgi, infektioner, præoperativ, postoperativ Titel Indeksering Klinisk retningslinje om forebyggelse af postoperative infektioner ved systematisk mundhygiejne i forbindelse med elektivt thoraxkirurgisk indgreb hos voksne patienter. Hoved søgeord:

Læs mere

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje om forebyggelse af postoperative infektioner ved systematisk mundhygiejne i forbindelse med elektivt thoraxkirurgisk indgreb hos voksne patienter. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Læs mere

Implementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel

Implementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel Implementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel Inge Madsen, RN, MI. Centeret for Kliniske Retningslinjer, Aalborg Universitet Overlæge Per Hostrup, AUH, Skejby Prof. Preben U. Pedersen,

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje om forebyggelse af postoperative infektioner ved systematisk mundhygiejne i forbindelse med elektivt thoraxkirurgisk indgreb hos voksne patienter. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse Årgang 9, nummer 2, juli 2016 NYHEDSBREV

Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse Årgang 9, nummer 2, juli 2016 NYHEDSBREV Nyhedsbrev juli 2016 Fortolkning og udarbejdelse af kliniske retningslinjer efter GRADE-metoden er en udfordring for både klinikere og forfattere af kliniske retningslinjer. For at kunne give bedste mulige

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Program 14.00-14.15 Velkomst ved Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet 14.15-15.00 Tiltrædelsesforelæsning Center

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention.

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention. Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for rygestopinterventioner i relation til et kirurgisk indgreb hos patienter der er daglige rygere. Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for forebyggelse og behandling af organisk delir - Guidelines Fagkonsulent / projektleder Maria Dawids/ Maria Herlev Ahrenfeldt,

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for brug af antibiotika ved tandlægebehandling søgning på primærlitteratur Fagkonsulent /projektleder Bjarne Klausen / Christina

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale. Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner

Læs mere

Databaserne, indikatorer og forskning

Databaserne, indikatorer og forskning Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER WWW.CFKR.DK

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER WWW.CFKR.DK Kliniske retningslinjer kan være med til at initiere relevante forskningsprojekter i klinisk praksis. Ingelise Trosborg, klinisk sygeplejespecialist MVO, Linda Christensen klinisk udviklingssygeplejerske

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt Kontakt Fagkonsulent/ projektleder Kontakt søgespecialist NKR for behandling af meniskpatologi i knæet. Guidelines Nis Nissen / Lone

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Mundpleje. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Mundpleje. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Mundpleje er vigtig Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov til at hjælpe med

Læs mere

Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker)

Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker) Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker) DSR Region Nordjylland. TR/KB Seminar 2014 den 25. sep 2014

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for på benign indikation søgning på Guidelines Kontakt projektgruppe Sigurd Beier Sloth /Christina Debes Helm, SST Kontakt søgespecialist

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Rapport over prævalensregistrering, efterår 2012.

Rapport over prævalensregistrering, efterår 2012. Rapport over prævalensregistrering, efterår 1. Infektionshygiejnisk Enhed har i ugerne 39-1/1 deltaget i den landsdækkende prævalensundersøgelse af de fire hyppigste nosokomielle infektioner (urinvejsinfektion,

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 1 - CLEARINGHOUSE Bilag 1 - Resume Titel: Klinisk retningslinje mundhygiejne til voksne borgere og patienter Forfattergruppe! Frølund, Jannie Christina, Klinisk

Læs mere

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409) Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Søgekriterier og søgeord diskuteres. Fagkonsulenten undervises i RefWorks og får særskilt login.

Søgekriterier og søgeord diskuteres. Fagkonsulenten undervises i RefWorks og får særskilt login. DEN PRAKTISKE LITTERATURSØGNINGSPROCES Fagkonsulentens version 15. januar 2014 KIBI 1. Kronologisk procesbeskrivelse Formøde med fagkonsulent og søgespecialist: Søgekriterier og søgeord diskuteres. Fagkonsulenten

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Anæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Anæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse Anæstesi Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 2 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KIRURGISKE FORLØB... 3 6.1.1 Sikker kirurgi:... 3 6.1.2

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere