Influenza A - fakta og orientering
|
|
- Astrid Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt ikke er grund til bekymring. Vi opfordrer institutioner og skoler til at følge styrelsens anbefalinger om at vaske hænder ofte, hoste og nyse i ærmet/serviet og blive hjemme, hvis man er syg I. maj 2009 blev det første tilfælde af Influenza A (H1N1 - tidligere kaldet svineinfluenza) konstateret i Danmark. Sundhedsstyrelsen forventer, at der vil komme flere tilfælde i Danmark i løbet af efteråret. Samtidig vurderer styrelsen, at danskere generelt IKKE har grund til bekymring: Langt de fleste, der bliver smittet med influenza A, vil opleve et mildt sygdomsforløb sammenlignet med gængs vinterinfluenza. Influenza A-virus kan behandles med Tamiflu, men normalt kræver influenza A ikke behandling. Det er lægens opgave at tage stilling til eventuel behandling. Forvaltningen følger situationen nøje og er løbende i kontakt med Sundhedsstyrelsen/ Embedslæge-institutionen samt Seruminstituttet. Kommer der nye retningslinjer for influenza A- situationen, vil I blive informeret. Med ugepakken for uge 35 følger et infobrev, som skole- og institutionsledere skal formidle videre til forældre. Infobrev til forældre (link følger i uge 35) Sundhedsstyrelsen anbefaler Vask hænder ofte Influenza A virus sætter sig let på hænderne og spreder sig via håndtryk og overflader som dørhåndtag. Vask derfor ofte hænderne med sæbe. Host eller nys i ærmet Influenza smitter gennem virus i små dråber fra hoste, nys eller lignende. Dæk derfor mund og næse når du hoster eller nyser. Brug et en-gangs-lommetørklæde eller dit ærme i stedet for din hånd. Bliv hjemme, når du er syg Influenza spreder sig let på arbejdspladser og institutioner. Kontakt lægen pr. telefon i stedet for at møde op i venteværelset. Hent den gratis plakat med råd til at undgå smitte Herunder kan skole- og institutionsledere finde info og vejledning omkring influenza A - delt op i tre afsnit: angående personalet angående børnene og forældrene fakta - smitte, forholdsregler og risikogrupper Angående personalet Sygdomssymptomer og sygdomsforløb er som ved almindelig influenza (pludselig høj feber - over 38 grader, kulderystelser, muskel- og ledsmerter, hovedpine). Ved influenzasymptomer skal du foretage en telefonisk sygemelding til arbejdsplads med begrundelsen influenza. Er der behov for at kontakte en læge, skal det af hensyn til eventuelt smittefare også ske telefonisk. Personer med influenza A eller mistænkt for influenza A opfordres til at blive hjemme og hverken gå på arbejde, i skole eller institution eller deltage i fællesarrangementer. Man skal blive hjemme, indtil man har været feberfri et døgn uden febernedsættende medicin. Får en gravid influenzasymptomer, skal lægen kontaktes telefonisk. Har du nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar, skal du være
2 Side 2 af 5 særlig opmærksom og telefonisk kontakte din læge, hvis du selv eller én i din husstand får influenza. Personer, som tilhører risikogruppen (se ovenfor) og har influenza A, vil få tilbudt behandling med Tamiflu. Personer i risikogruppen vil få tilbud om vaccination, når vaccination er tilgængelig. Personalet er mandag-fredag fra 8-15 velkomne til at kontakte Kommunallægeordningen med yderligere spørgsmål på telefon HUSK God håndhygiejne Undgå - mest muligt - nærkontakt til personer med influenza A Der skal ikke anvendes værnemidler som f.eks. masker på arbejdspladsen Syge børn og personale skal blive hjemme Hyppig udluftning og normal, men grundig rengøring Angående børnene og forældrene Symptomer på influenza A er, hvis barnet pludselig bliver sygt med høj feber grader - eventuelt med kulderystelser, 'ondt i hele kroppen' og hoste. Barnet er virkelig sløjt. Sygdommen er ikke farlig og går over af sig selv. I løbet af et par dage er barnet i bedring og er rask i løbet af en uges tid. Børn, der har symptomer tydende på influenza, må ikke komme i skole/institution, før de på normal vis kan deltage i de daglige aktiviteter, og de skal have været feberfri et døgn uden febernedsættende medicin. Forældrene skal orientere institutionen/skolen telefonisk om, at deres barn har eller sandsynligvis har influenza. I institutionen skal institutionens øvrige forældre orienteres på vanlig facon (opslag/sedler i garderoben). I skolen skal klassens forældre orienteres på vanlig facon (omdelte sedler/skolens intranet). Raske børn, hvor der er influenza i børnenes nærmeste familie eller omgangskreds, må godt møde i institution eller skole. Hvis der i institutionen/skolen er børn, der tilhører en af risikogrupperne, skal man være ekstra opmærksom på, at forældrene orienteres. De fleste børn, der er i risikogruppe, vil være tilknyttet en børneafdeling, hvor den behandlende læge vil tage stilling til evt. forebyggende behandling og vaccination. Børn i risikogruppen har: kroniske lungesygdomme, som cystisk fibrose og instabil alvorlig astma medfødte eller erhvervede immun-defekter muskelsygdomme eller multihandicap og deraf følgende nedsat hostekraft og ophobning af sekret hjertelidelser med påvirket kredsløb specielle former for blodmangel lav fødselsvægt afhængig af aktuel alder og følgesygdomme andre specielle sygdomme, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en risiko Forældre er velkomne til at kontakte Kommunallægeordningen med yderligere spørgsmål på telefon mandag-fredag fra HUSK God håndhygiejne - vask hænder ofte og grundigt. Host eller nys i ærmet - og ikke ud i luften eller i hånden Hyppig udluftning Normal, men grundig rengøring Syge børn og personale skal blive hjemme
3 Side 3 af 5 Fakta - smitte, forholdsregler og risikogrupper Influenza er en årlig tilbagevendende sygdom forårsaget af forskellige influenzavira. Symptomer og sygdomsforløb for influenza A er ikke anderledes end ved de andre influenzatyper. Personer, som i forvejen er svækket af kroniske lidelser, kan ved alle typer af influenza opleve alvorligere forløb. Der er normalt ikke grundlag for at behandle influenza medicinsk - heller ikke influenza A. Medicinsk behandling er forbeholdt personer i risikogrupper. Vi har herunder samlet en række spørgsmål og svar om Influenza A. Du kan også læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sundhedsstyrelsen om influenza A Hvad er symptomerne ved influenza A? Symptomerne er som ved almindelig sæsoninfluenza med pludselig opstået feber, luftvejssymptomer, muskelsmerter og hovedpine. Hvordan smitter influenza A? Smitte med influenza A virus sker først og fremmest gennem luften med smådråber, der opstår ved hoste, nys eller tale. Der kan også være tale om kontaktsmitte, dvs. ved direkte berøring fra person til person eller i sjældnere tilfælde ved berøring af virusforurenede genstande f.eks. dørhåndtag. Hvordan beskytter man sig mod smitte? Undgå så vidt muligt kontakt med syge mennesker. Hvis man rejser til områder med smittespredning, bør man undgå større menneskemængder (metro osv.). Desuden er grundig håndhygiejne vigtig. Rådene fra Sundhedsstyrelsen er: Vask hænder ofte Influenza A virus sætter sig let på hænderne og spreder sig via håndtryk og overflader som dørhåndtag. Vask derfor ofte hænderne med sæbe. Host eller nys i ærmet Influenza smitter gennem virus i små dråber fra hoste, nys eller lignende. Dæk derfor mund og næse når du hoster eller nyser. Brug et en-gangs-lommetørklæde eller dit ærme i stedet for din hånd. Bliv hjemme, når du er syg Influenza spreder sig let på arbejdspladser og institutioner. Kontakt lægen pr. telefon i stedet for at møde op i venteværelset. Hvordan forløber influenza A? Infektionen ligner almindelig influenza - dvs. en forholdsvis mild sygdom, der er overstået på en lille uges tid. Der er primært risiko hos børn og voksne, som i forvejen er svækkede. Hvor alvorlig er influenza A? Lige som andre typer influenza kan influenza A varierer fra mild til svær, men vil i de fleste tilfælde være mild til moderat. Hvem er særligt udsat? Voksne med nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar kan være særligt udsat ved influenza og skal kontakte lægen, hvis de får influenza-symptomer. Det samme gælder for gravide, der får influenzasymptomer. Forældre til børn med følgende kroniske sygdomme: lidelse kroniske lungesygdomme, som cystisk fibrose og instabil alvorlig astma
4 Side 4 af 5 medfødte eller erhvervede immun-defekter muskelsygdomme eller multihandicap og deraf følgende nedsat hostekraft og ophobning af sekret hjertelidelser med påvirket kredsløb specielle former for blodmangel lav fødselsvægt afhængig af aktuel alder og følgesygdomme andre specielle sygdomme, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en risiko skal også kontakte lægen. Kan det anbefales at anskaffe masker eller mundbind? Nej, det er kun sundhedspersonale med direkte patientkontakt, der skal anvende maske eller andet beskyttelsesudstyr. Der er ikke nogen undersøgelser, der viser, at maske/mundbind beskytter raske mod smitte fra tilfældige forbipasserende. Hvor længe kan influenza A smitte? Personer med influenza smitter fra dagen, før de får symptomer og op til syv dage efter, at sygdommen er begyndt. Børn - specielt små børn - kan være smitsomme længere. Kan man få influenza A ved at spise svinekød? Nej, man kan ikke få influenza A ved at spise varmebehandlet svinekød eller svinekødsprodukter. Hvor lang er inkubationstiden? Tiden fra smitte til de første symptomer er fra 1-7 dage. For den nye influenza er inkubationstiden endnu ikke sikkert fastlagt. Derfor regnes der indtil videre med op til 7 dage. Hvornår kan man møde på arbejde? Børn og voksne med influenza A eller mistænkt for influenza A skal blive hjemme dvs. ikke gå på arbejde, i skole eller institution eller deltage i fællesarrangementer. Syge børn og personale må ikke komme i skole eller daginstitution. Børn må ikke komme i skole/institution, før de på normal vis kan deltage i de daglige aktiviteter, og de skal have været feberfri et døgn uden febernedsættende medicin. Også voksne skal blive hjemme, indtil de har været feberfri et døgn uden febernedsættende medicin. Raske kontakter kan bevæge sig rundt, som de plejer. Hvordan forholder jeg mig efter hjemkomst fra lande med tilfælde af influenza A? Hvis du er rask, er der ingen forholdsregler. Ved symptomer på influenza skal man i dagtiden telefonisk kontakte sin praktiserende læge og aften/nat telefonisk til vagtlæge. Hvis lægen vurderer, at der kan være risiko for smitte med influenzavirus A, laves aftale om prøvetagning (podning). Det er vigtigt, at syge personer ikke møder op i venteværelset hos lægen, da der kan være risiko for at smitte mange personer. Hvordan behandles influenza A? Influenza A virus kan behandles med Tamiflu, men normalt kræver influenza A ikke behandling. Det er lægens opgave at tage stilling til evt. behandling. Hvem skal behandles for influenza A? Da Influenza A i langt de fleste tilfælde forløber som en almindelig influenza, er det kun personer i risikogruppen, der behandles for Influenza A. Det er fx børn og voksne med nedsat immunforsvar, alvorlige kroniske lunge og/eller hjertekarsygdomme, medfødte eller erhvervede immundefekter. Hvem skal have forebyggende behandling? Personer, der er i risikogruppen, skal have forebyggende behandling, hvis de har kontakt med personer, der er smittede eller i risiko for at være smittede. Det er egen læge, der vurderer situationen. Er det en god idé at anvende Tamiflu forebyggende? Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke generel forebyggende Tamiflu. Personer, der tilhører en af risikogrupperne, og som har haft kontakt til person til person med influenza A, skal tilbydes forebyggende behandling med Tamiflu.
5 Side 5 af 5 Findes der en vaccine mod influenza A? Der findes endnu ingen vaccine for influenza A., men det forventes, at der er en vaccine klar september/oktober 09. Danskere, der er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af influenza A, vil i efteråret blive tilbudt vaccination. Præcis hvem, der vil blive tilbudt vaccination, og hvordan vaccinationen vil foregå i praksis, er endnu i planlægningsfasen hos Sundhedsstyrelsen. Skal man podes for influenza A? Hvis man har symptomer på influenza, skal man kontakte sin læge, der vurderer situationen. Hvis man har rejst i lande med mange tilfælde af Influenza A eller har nær kontakt med personer, som har rejst i lande med mange tilfælde af Influenza A og er i tvivl om, hvor vidt man er smittet, skal man kontakte sin læge telefonisk. Det er lægen, der vurderer, om man skal podes. Publiceret af Lone Flügge Sidst opdateret d.
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs merehåndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)
håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt
Læs merehåndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v
håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt
Læs mereSkal du vaccineres mod influenza?
Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereVejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v
Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af influenza A (H1N1)v 6. juli 2009 Forord Sundhedsstyrelsens modtog de første informationer fra WHO om mulig ny influenzatype i Mexico den
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs merePandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014
Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.
Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE ORD Infektion Skriv det rigtige ord under billederne. halsbetændelse mellemørebetændelse
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mereHvornår er barnet rask/syg?
Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.
Læs mereSygepolitik. Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus.
Sygepolitik Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale følge nogle
Læs mereINFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER
Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning
Læs mereInfluenzavaccination 2015
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Influenzavaccination 2015 Dato 1. oktober 2015 Svar på hyppigt stillede spørgsmål vedrørende vaccination mod influenza Som bekendt er influenzavaccination ikke en del
Læs mereSygepolitik (Jan.2019)
Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale
Læs mereVejledning til læger og andet sundhedspersonale. influenza A (H1N1)v
Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om influenza A (H1N1)v Version 3, oktober 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Sygdomsdefinition 4 3 Om smitte og smittebeskyttelse 4 3.1 Smitteperiode 4 3.2 Smittevej
Læs mereTi myter om influenza og forkølelse
Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.
Læs mereHer Nyhedsbrev. Pandemiplan Influenza A (H1N1) Børne- og Kulturforvaltningen
Her Nyhedsbrev & Nu Nr. 13 89 side 4/5 5/5 4/6 17. 26. 9. december oktober august 2008 Pandemiplan Influenza A (H1N1) Børne- og Kulturforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Generelt om
Læs mereSmitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år
INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereHvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?
Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mere29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger
29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger
Læs mereHvornår må et barn møde i institution og skole?
Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs mereRASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.
RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereVejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger
Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereSundhedsstyrelsen og beredskabet
Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereFAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Læs mereForholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge
Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge Denne skrivelse informerer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn. Forholdsreglerne gælder for alle dagtilbud,
Læs mereIsumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet
Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet CIRKULÆRE OM FORHOLDSREGLER MOD SMITSOMME SYGDOMME I DAGPLEJEHJEM SAMT I DAG- OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN. Nr. 188 1. I samråd med Landslægen i Grønland
Læs mereSundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune. Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014
Sundhed og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune Rask eller syg? Hvornår skal dit barn blive hjemme fra institutionen? Ny udgave december 2014 Vuggestuen Langenæs Langenæs Allé 27 8000 Aarhus C 87 13 80
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereHygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!
Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig
Læs mereGuide: Sådan snyder du influenzaen
Guide: Sådan snyder du influenzaen Lige nu skyller den anden bølge af influenzaepidemien ind over os. Og selvom det er for sent på sæsonen at blive vaccineret, kan vi med forholdsvis simple råd slippe
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereSundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf
Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2
Læs merePjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereInfektioner og antibiotika blandt småbørn
Herlev og Gentofte Hospital Infektioner og antibiotika blandt småbørn En bog med viden til forældre Indledning Virus og bakterier Børn bliver syge, og mange forældre oplever, at deres barn nærmest altid
Læs mereLYLENYHEDER. Når man er i en opmærksomhedsperiode, gør man lidt status over lymfekræft- og leukæmiområdet.
LYLENYHEDER SEPTEMBER 2009 Skab opmærksomhed på Lymfekræft og Leukæmi September måned er opmærksomhedsmåned for leukæmi og 15. september er den internationale opmærksomhedsdag for lymfekræft. Vi har valgt
Læs mereNÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER
MAJ 2018 NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Information til udsendt sundhedspersonale NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Kan man smitte med ebola, når man har arbejdet med ebolapatienter? Risikoen
Læs mereSmåbørn, Infektioner og Antibiotika
Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Småbørn, Infektioner og Antibiotika - En bog med viden til forældre 1 Indledning
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereRene hænder og god hygiejne redder liv
Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt
Læs mereVed værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 09/9618 Dato: 1. oktober 20097. oktober 2009 Udarbejdet af: Helle Bruun E-mail: Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631412 Notat
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereSMITSOMME SYGDOMME INFO TIL FORÆLDRE OG INSTITUTIONER INFO OG OVERBLIK
SMITSOMME SYGDOMME INFO TIL FORÆLDRE OG INSTITUTIONER INFO OG OVERBLIK BØRN OG SKOLEFORVALTNINGEN TØNDER KOMMUNE 2017 Indledning Folderen informerer om smitsomme sygdomme, primært hos børn i aldersgruppen
Læs mereZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA5222 Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 287 INFLUENZA Q1. Påtænker du at blive vacccineret mod årstidsbestemt influenza i år? Ja, jeg er allerede blevet
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereEr du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel
Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs merePas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge
Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereER DER NOGET GALT? - Ordkort (I) - Hjælpesætninger (II) - 5 skilte - Tjekliste - IKKE-kort. - Arbejdsark (kopi/www)
K3 ER DER NOGET GALT? LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE Træning af ordforråd og udtryk, der har med helbred og sygdom at gøre inkl. de steder og personer, vi besøger. Udtale og ordforråd. Dialog,
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereVaccination af gruppe 1 Sundhedsstyrelsen har nærmere beskrevet hvilke undergrupper, der skal tilbydes vaccination i gruppe 1. Det drejer sig om:
N O TAT Kommunernes tilrettelæggelse og ansvar i forbindelse med vaccination mod influenza A Efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen skal tre grupper i befolkningen tilbydes vaccination mod influenza A:
Læs mereMax s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er
Læs mereNæsbjerg SFO. FORÆLDREINFORMATION NÆSBJERG SFO Telefon: 79 94 85 76/20 45 29 03
Næsbjerg SFO FORÆLDREINFORMATION NÆSBJERG SFO Telefon: 79 94 85 76/20 45 29 03 Åbningstider: Mandag til torsdag: kl. 6.00 til 16.45 Fredag: kl. 6.00 til 15.30 Næsbjerg SFO har lukket i uge 29 og 30 i sommerferien.
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereTuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1
Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte
Læs mereBirk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)
Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereHvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende
Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereHygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv
Hygiejne i Dagplejen Retningslinje - for din og min sundhed Dagplejen det gode børneliv Virus og bakterier kan overleve 2-6 timer eller længere på overflader som borde og dørhåndtag Forældrene og Dagplejerne
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereFORKØLELSE FORKØLELSE
Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse
Læs mereAKTIVTETSKATALOG. inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere. Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland
AKTIVTETSKATALOG inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland Forord Dette katalog indeholder inspiration til aktiviteter,
Læs mereMOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON
MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E
Læs mere29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale
29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereFysisk aktivitet og det lungesyge barn
Fysisk aktivitet og det lungesyge barn Spørgsmål 1: Svømmehal Jeg har læst et sted, at mit barn ikke må komme i svømmehal. Er det rigtigt? Hvorfor ikke? Der er jo klor i vandet? Er der evidens bag anbefalingen?
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereSådan minimerer du problemer med Legionella
Sådan minimerer du problemer med Legionella Fakta og gode råd om Legionella i varmt vand Til husejere og viceværter Energistyrelsen Miljøstyrelsen By- og Boligministeriet Statens Seruminstitut Sundhedsstyrelsen
Læs mereSundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner
Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt
Læs mere