Det er en ommer : De svageste elever er kommet i klemme

Transkript

1 Lilleskolerne Ny Kongensgade København K Tlf Fax peter@lilleskolerne.dk INDHOLD: Side 1: Det er en ommer Side 2 Er specialundervisningsmodellen reelt brudt sammen nu? Side 3: Pas nu godt på Lilleskolen Side 6: Festival skaber relationer på tværs af skoler Side 7: KORT NYT om Skoler, skoleledere, sfo-ledere, nye regler for hjælpemidler, ny HK-overenskomst med mere Side 9: KALENDER NÆSTE Bestyrelsespost nr. 68: 2. juli 2013 Det er en ommer : De svageste elever er kommet i klemme På mange skoler har udmeldingen af specialundervisningstilskuddet for næste skoleår været rystende. Vi har alle vidst, at der skulle ske en omfordeling, og at børn med behov for mindre end 12 ugentlige lektioners støtte ikke længere vil få øremærkede tilskud. Men at de svageste elever dem over 12 lektioners støttebehov kun kan udløse et tilskud på 25 % af behovet kommer bag på alle, også skoleforeningerne! Det lave tilskud skyldes, at der i den nuværende overgangsmodel ikke var taget højde for, at antallet af timer og elever samlet ville stige, med deraf følgende nedgang i dækningen. Men uanset baggrunden betyder det, at en række frie grundskoler, og ikke mindst de berørte børn og deres forældre er i en meget vanskelig situation, der kræver at vi i skoleforeningerne i samarbejde med ministeriet må finde på nogle hurtige løsninger. Vi kender til skoler, der for at kunne beholde børnene på skolen må lægge flere hundrede tusinde kroner oveni den udmeldte støtte. Penge, der i givet fald skal tages ud af den almindelige undervisning, hvilket de færreste skoler har råd til. En særlig ramt gruppe er de handikappede og syge børn, der er afhængig af hyppig og vedvarende praktisk hjælp - børn som dybest set ikke burde placeres ind under specialundervisningsområdet. Også her kender vi til skoler, der pt. overvejer at måtte melde børnene ud, hvis der ikke kommer bedre støttemuligheder. Det kan ikke være rigtigt, at disse børn og deres forældre skal komme i klemme i vores skolesystem - børn og forældre, der sikkert har mange andre udfordringer ved siden af. At nogle af de berørte børn, så måske ikke engang ville kunne inkluderes i folkeskolens normalklasser, og dermed ikke indgår i beregningsgrundlaget for de frie skolers samlede statstilskud gør det blot endnu være. Spørgsmålet er desuden, hvor langt vi som frie grundskoler kan holde skansen i forhold til politikerne? Kan vi politisk forsvare, at der er sårbare børn, der ikke har muligheden for at gå på vores skoler? Kan vi holde til, at der stilles spørgsmål i Folketinget om dette? Kan vi holde til, at forurettede forældre går til medierne? Kan vi være det bekendt? Fordelingen af både specialundervisningstilskud og inklusionsmidler mellem elever og skoler, er et vanskeligt område; men grundlæggende er formålet, at alle frie grundskoler solidarisk sikrer at børn med vidtgående behov eller handikaps kan gå på vores skoler. Derfor må vi i skoleforeningerne i samarbejde med ministeriet snarest finde nogle flere penge til de berørte børn og skoler både her og nu og i de kommende år. Den nuværende overgangsordning har hvilet på en forkert præmis, så det en ommer! Samtidig må vi råbe politikerne op: Det har vist sig, at der er en stor gruppe børn, der rettelig ikke hører ind under specialundervisningsområdet, men som skal have hjælp andre steder fra. Søren Erhard Hansen Formand k side 1 af 9

2 Specialundervisnings tilskuddet giver også anledning til alvorlige bekymringer i andre skoleforeninger. Her kan du læse en kommentar fra formanden i Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal KLIP fra Dansk Friskoleforening formandens blog Er specialundervisningsmodellen reelt brudt sammen nu? De frie grundskoler har i en årrække haft store udfordringer med at få midlerne til specialundervisningen til at matche behovet. Den årlige pulje aftales mellem skoleforeningerne og tages af det samlede statstilskud. I skoleåret 2014/2015 er puljen stort set uændret, men der har vist sig et andet mønster end forventet. Ebbe Lilliendal Af: Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening Aktuelle konsekvenser af det nye specialundervisningsbegreb Vi skal følge det nye specialundervisningsbegreb i folkeskolen, hvor alle elever med særlige behov under 12 lektioner om ugen klares i normalundervisningen som»inklusionselever«. Hvis behovet overstiger 12 lektioner pr. uge, er eleven at betragte som egentlig specialundervisningselev, og bør have en støtte, der modsvarer de særlige udfordringer i undervisningen. Den samlede pulje til denne opgave i de frie grundskoler er på godt 230 mio. kr. Midlerne skal dække både tilskud til inklusionen, tilskud til dansk for tosprogede samt tilskud til den egentlige specialundervisning. Ved omlægningen til den nye model, som har virkning fra 1. august 2013, blev der efter aftale indført et inklusionstilskud målrettet elever med et behov under 12 lektioner pr. uge. Et tilskud med stor fleksibilitet for den enkelte skole. For at skolerne kunne arbejde hen mod den nye specialundervisningsmodel var der behov for en overgangsmodel. Beregningerne af, hvor meget det nye inklusionstilskud samlet set ville koste, var der i forhandlingsforløbet ikke et klart billede af. Det har ved den endelige beregning vist sig, at inklusionsområdet har trukket flere midler end forventet, og da puljen til den samlede opgave ikke er hævet, har det haft den meget store negative konsekvens, at tilskuddet til elever med et behov over 12 lektioner pr. uge er faldet drastisk. Det har sendt en række friskoler til tælling, og de må stille sig spørgsmålet»kan vi fortsat løfte opgaven?«. Skoler der løfter opgaven skal have midlerne Opgaven med at støtte op om elever med sælige behov er meget ulige fordelt mellem de frie grundskoler. Mange friskoler har i en årrække prioriteret en væsentlig del af egne midler til specialundervisningen for at give elever med særlige behov den undervisning, de skal have for at sikre, at deres videre udvikling kan blive så optimal som muligt. Der er eksempler på skoler, der har brugt en del over kr. af egne midler for at løse opgave. De friskoler rammes nu ekstra hårdt af effekten af tilskudsomlægningen, når den del af puljen, der er målrettet elever med det største behov, er blevet en del mindre. Hvis de friskoler fortsat skal løse opgaven, så skal de yderligere af egne midler bruge mellem kr. og kr. Det siger sig selv, at det er uholdbart. Og hvad er konsekvensen? At en række forældre ikke længere har et frit skolevalg, hvis de tilfældigvis er forældre til et barn med store udfordringer i undervisningen. Det er ikke fair! Skoler bør løfte specialundervisningsopgaverne på fællesskabets regning Sammen med de andre skoleforeninger og ministeriet arbejder Dansk Friskoleforening på en langsigtet model for den samlede undervisning af elever med særlige behov. Et arbejde, der sigter mod en ny model fra skoleåret 2015/2016. Men de børn, som havner i et tomrum i den aktuelle situation, kan ikke vente i to år. De frie grundskoler må derfor udvi-

3 se solidaritet i forhold til den samlede opgave. Og der er næsten kun en vej at gå: at fællesskabet afsætter flere midler til den samlede opgave, så de skoler, der på fællesskabets vegne løfter store opgaver, også løfter det på fællesskabets regning. Det er nu vi skal handle, hvis ikke en række børn skal blive»tabere«for en fordelingsproblematik. Vi taler om børn, der i forvejen ikke har en nem skolegang, børn der er sårbare - også overfor skoleskift. Det handler ikke om den enkelte skoles økonomi, selv om den kan vise sig alvorlig nok. Det handler om sårbare børn og deres familier. Vi insisterer på som friskoler fortsat at kunne løfte den opgave og give de børn og familier en godt skoletilbud, men det forudsætter en solidaritet i hele sektoren. Vi har brug for en politisk løsning Det er på tide, at politikerne anerkender, at der er børn på frie grundskoler, herunder friskoler, som i det offentlige system ville være meget dyre at rumme. Friskolernes tilskud er ikke udregnet på baggrund af denne udgift i det offentlige. Der er børn på friskoler, som i det offentlige system ville blive anbragt på en specialskole eller i en specialklasse og dermed være langt dyrere for samfundet. Det skæve forhold er en opgave, som alene politikerne kan løse. En løsning, der nok ikke klares på to måneder. Vi har brug for såvel en her-og-nu løsning og en langsigtet løsning. Det skylder vi de sårbare børn og deres familier, og det skylder vi de friskoler, som kan og vil sikre undervisningen af disse elever. Her kan du hente Ebbe Lilliendals blog Bent Laub Faaborg taler på skolen og her i Bestyrelses Pas nu godt på Lilleskolen Fremtiden Skole er et ambitiøst udviklingsforsøg på Hillerød Lille Skole. Et forsøg der også handler om at skabe en version 2.0 af lilleskolen, som et alternativt bud på en skolereform Af Bent Laub Faaborg, skoleleder ved Hillerød Lille Skole Lilleskolerne er kommet til en skillevej. Skal skolerne læne sig op af regeringens forslag om en heldagsskole, hvis indhold og idé i stor udstrækning er taget fra det franske og engelske skolesystem og med de kinesiske og koreanske skolers effektivitet og dermed mulig indirekte årsag til disse landes økonomiske vækst, som inspirationskilde eller er der en anden vej? En vej som lilleskolerne gennem deres tradition for nytænkning og med udgangspunkt i en reformpædagogisk tilgang til læring og opdragelse skal gå? Ja, det mener jeg der er men det kræver at skolerne holder op med at tilpasse sig folkeskolen, holder op med at være bange for ikke at kunne leve op til traditionelle faglige krav, siger nej til tankpasserpædagogik men holder fast i en opdragelse, som tager udgangspunkt i at børnene bliver livsduelige, demokratiske og hele mennesker. Et skolesyn som fokuserer på de læreprocesser, skolen danner rammen om og som tager udgangspunkt i barnets forudsætninger og udvikling. Et skolesyn hvor barnet betragtes som et ligeværdigt menneske og hvor dialogen og nærværet er i centrum.

4 Lyt nu til forskningen! At regeringen ikke har lyttet til, hvad den seneste forskning viser hvad angår børn og læring er kun et yderligere incitament til at finde andre veje. Således udtaler børneforsker Erik Sigsgaard, der er tilknyttet professionshøjskolen UC: Det er naivt at tro, at børn lærer mere, hvis de samtidig mister en stor del af deres fritid. Til gengæld risikerer de store skolebørn at blive den hårdest arbejdende gruppe i befolkningen, hvis de skal gå i skole i 37 timer om ugen, lave lektier, gå til klaver, fodbold med mere. Men børnene lærer mindst lige så meget eller mere i fritiden, som de gør i skolen, mener Erik Sigsgaard. Det er katastrofalt, fordi børnenes frie liv i forvejen er truet af, at de tilbringer tre-fire gange så meget tid i institution som tidligere, siger Erik Sigsgaard og tilføjer: Det spørgsmål, man ikke diskuterer, er, hvad børn lærer af at leve livet, men 75 procent af det, et mennesker lærer, kommer derfra. Og det forhindrer vi børnene i, hvis vi tager deres fritid. Endelig viser ny norsk forskning, at elever, der får mange lektier for og går til mange prøver på skolen, får lavere karakterer. På tide at Lilleskolerne kommer på banen Hvad er vores egentlige udfordringer i de kommende år og hvordan skal vi takle dem? Samfundet ændrer sig eksponentielt i disse år. Vi lever alle i en verden, hvor der er mange sandheder, og hvor teknikken indenfor kommunikation hele tiden giver nye muligheder og sætter nye rekorder. Det enkelte menneskes erfaring bliver mindre og mindre vigtigt i forhold til det at kunne omstille sig og forsøge at overskue de mange muligheder, man har for at vælge i denne komplekse omverden. Det er på denne banggrund vigtigt, at lilleskolerne skaber et godt fundament og giver børnene nogle gode redskaber til at kunne handle og agere i det moderne samfund. Vi skal skabe et læringsmiljø, hvor alle børn får tilpas faglige, sociale, kulturelle og personlige udfordringer. For det første skal der skabes en helhed i indhold og aktiviteter, der bygger på et fælles syn på, hvad læring er og hvad fælles mål med arbejdet skal være. For det andet skal læringsmiljøet tilrettelægges på baggrund af det enkelte barns forudsætninger og potentialer. Fokus er på barnet som en del af fællesskabet, idet skolens opgave er at udvikle bæredygtige netværk med og omkring det enkelte barn. En af de største udfordringer er at skabe et fællesskab, en ansvarsbevidsthed og en samhørighedsfølelse i de mangfoldighedssamfund, der har udviklet sig. Opgaven er at danne demokratiske mennesker. Hvis børnene skal blive livsduelige demokratiske voksne, der kan være med til at forvalte de store udfordringer, verden står over for, skal de gennem deres liv i skolen få mulighed for at tillægge deres eget liv og andres liv betydning og mening. Kompetencer er eksistensbetingelser for fremtidens samfund. Ikke som kompetencer, der skal tilpasse barnet til samfundet, men som kompetencer,

5 der skal give barnet redskab til forandring af samfundet. Det er på tide, at lilleskolerne kommer på banen igen. At der udvikles alternativer til et skolesyn, som er så udansk og udemokratisk, at det vækker stor bekymring for børnenes ve og vel og som på sigt bliver et samfund med helt andre livsværdier, end dem jeg står for. Lilleskolen version 2.0 skabes gennem udviklingsforsøg En mulighed for at gå andre veje er et skoleforsøg over 5 år, som går af stablen på Hillerød Lille Skole i det kommende skoleår. Et projekt som, lidt ambitiøst, kunne hedde Lilleskolen version 2,0. Det er de to forskere og skoleudviklere Lasse Skånstrøm og Ulrik With, som i samarbejde med Hillerød Lille Skole og Eksperimentariet og med økonomisk støtte fra Egmontfonden vil udvikle nye undervisningsformer. Hillerød Lille Skole skal være det lille eksperimentarium, hvor prototyper skal udvikles gennem arbejde i 5 forskellige platforme. Platforme som tager udgangspunkt i projektarbejdsformen og hvor børnene gennem 6 ugers forløb går fra en platform til den næste. Fremtidens Skole, som udviklingsforsøget kaldes, er et ambitiøst udviklingsforsøg, der skal udvikle prototyper på en ny grundskole. Omkring portotypen dannes et videnscenter, der skal fungere som fødselshjælper for nye eller omdannede skoler i Danmark og udlandet. Projektet bygger på den seneste viden og de nyeste resultater ved bl.a. forskere på Danmarks Pædagogiske Universitet og Århus Universitet, erfaringer fra lærere og fra erhvervslivet. Grundtanken i Fremtidens Skole er at udstyre eleverne med et dynamisk fundament, bestående af tre elementer: Viden kunnen gøren. Som udgangspunkt har viden ingen værdi for andre, det vil sige virksomheden, samfundet, hvis den ikke suppleres med kunne og gøren. Viden er fundament for kunnen, der er forudsætningen for gøren. Samtidig resulterer gøren ofte i nu kunnen og ny kunnen kan ofte dokumenteres til ny viden. For at komme fra viden til gøren vil Fremtidens Skole benytte et centralt værktøj, der hedder praksislæring. Det betyder at læringsmiljøerne på Fremtidens Skole designes og konstrueres som produktionsmiljøer, hvor elever på skolens forskellige værksteder arbejder med produktioner på en måde, der matcher virkelighedens verden. I dette miljø kan eleverne blive stillet en opgave, der f.eks. går ud på at producere en avis eller løse et teknisk videnskabeligt problem omkring vindenergi. Det er i sig selv ikke noget nyt. Det nye er, at eleverne via penge fra blandt andet Egmontfonden får de rigtige værktøjer stillet til rådighed og arbejder i produktionsmiljøer, der er tæt på virkeligheden. Det sker via opgavemateriale, briefings og ofte direkte vejledning fra fungerende medarbejdere fra en af de virksomheder, der deltager som udviklingspartner. Med dette vil jeg bare sige farvel og god vind frem. Tiden er blevet moden til næste livsfase og dermed måske anden fokus. Bent Laub Faaborg skoleleder på Hillerød Lille Skole PS: Bent Laub Faaborg stopper på Hillerød Lille Skole til sommerferien og tager hul på den tredje alder.

6 Festival skaber relationer på tværs af skoler Af Tonny Tang, skoleleder ved Sdr. Jernløse Lilleskole Torsdag d. 30. maj mødte 8 lilleskoler til minifestival i henholdsvis Hillerød, Rørvig og Sdr. Jernløse. Minifestivalen er et 1 dagsarrangement for 1 til 3. klasse, der er baseret på fællesskab gennem leg og musik. I år gæstede Børneuniversitet og Ørestadens Friskole Sdr. Jernløse Lilleskole. Lidt i 10 rullede busserne med de skoler op foran Lilleskolen, og ud sprang ca. 100 børn og deres lærere. De blev mødt med frugt og saftevand som forfriskning ovenpå den lidt lange køretur. Derefter blev de vist rundt på skolen af børnene fra Sdr. Jernløse Lilleskole. Børnene var på forhånd blevet inddelt i 6 grupper, så man som barn var sammen med de andre på tværs af klasser og skoler. De skulle nu ud på den første runde af værksteder. Hver skole byder ind med to værksteder, som kan være vidt forskellige. I år var der gamle lege, stomp, orienteringsløb, fangeleg, bål og snobrød, samt en strategisk leg. Hver gruppe var på værkstedet i små 25 minutter, så gik man videre til det næste. Allerede i første runde kunne man se, at der var skabt relationer på tværs af skole og klasser. Det blev endnu tydeligere i spisepausen, at børnene, efter at have spist deres medbragte madpakker, var i gang med lege, med nogle man havde lært at kende eller kom til at kende under legen. De store grønne arealer, som er en del af skolen, skabte sammen med det flotte vejr, de perfekte rammer for en række nye lege, som børnene fra Ørestaden og Børneuniversitet ikke var vant til (vi tilstræber at by og land får mulighed for at mødes). Samtidig fik lærerne mulighed for i et stille øjeblik at få snakket skoler og herigennem styrket den fælles identitet som lilleskolelærer. Efter spisepausen skulle alle så mødes i gymnastiksalen, hvor de tre skoler optrådte for hinanden. Igen var der ingen krav til indslagene. Man skulle hver især vise noget for de andre det måtte dog højest vare 15 minutter. Efter optræden var det tid til at forsætte med værkstederne. I alt kunne børnene nå 5 ud af de 6 værksteder inden vi alle igen mødtes i gymnastiksalen til en fælles afslutning i form af en farvelsang med fagter og bevægelse. Inden de to gæstende skoler begyndte hjemturen blev der serveret sandwich, frugt og saft. Det er en del af konceptet, at de besøgende skoler betaler transporten og værtsskolen for forplejningen. Og kl. 15 var det så blevet tid, at gæsterne skulle hjem. På vejen mod busserne blev der udvekslet telefonnumre og lavet aftaler, som måske bliver til noget. Men det var 160 børn og en håndfuld lærere, der havde haft en fælles oplevelse og en dejlig dag. Planlægningen af næste års minifestival starter allerede i næste uge, hvor der et kombineret planlægnings- og evalueringsmøde onsdag d. 12. juni kl på Børneuniversitet. Nye skoler er meget velkomne!!

7 KORT NYT Lilleskoleplakat 2013 Min bedste time i skolen sådan lyder temaet for konkurrencen om Lilleskoleplakaten Fristen for at indsende forslag er fastsat til 6. september. Skolen kan indsende op til 3 forslag. Blandt de indsendte forslag bliver de 3 bedste præmieret og det værk, dommerne finder er bedst, bliver trykt som plakaten til Lilleskolens Dag 2013, der udsendes til skolerne lige omkring 1. oktober. Jersie Privatskole har fundet deres skoleleder Jersie Privatskole, som har første skoledag til august og dermed er yngste medlem i Lilleskolerne, har ansat Tone Høybye som skoleleder. Tone Høybye, har suppleret sin læreruddannelse med blandt andet en lederuddannelse, og har erfaring fra såvel folkeskolen som frie grundskoler med i bagagen heriblandt 5 år på Børneuniversitetet på Vesterbro. SFO-ledermøde 14. juni Dine LedelsesRum fordi overblik, eftertanke og udsyn er en forudsætning for nye visioner og retninger! Således lyder overskriften på SFOledernes næste netværksmøde, der afholdes 14. juni på Holbæk Lille Skole. Mødet arrangeres af Mogens Juul (Bagsværd Friskole) og Jonas Vad (Byens Skole), som har påtaget sig at tilrettelægge nogle netværksmøder for SFO-ledere med et indholdsmættet tema. Invitationen er sendt til skolerne. Workshops om ledelse af opgaverne og arbejdstid I slutningen af august afholder Lillekolerne i samarbejde med Foreningen af Kristne Friskoler 3 workshops med fokus på de nye arbejdstidsbestemmelser, som træder i kraft august Formålet med møderne er dels at informere om de nye bestemmelser, dels at give skolelederne mulighed for at klæde sig selv bedre på til at takle ledelsesopgaverne i forbindelse med de nye rammer: Hvor ligger udfordringerne? Hvilke nye muligheder åbner sig? Hvilke værktøjer har man brug for? Hvor ligger handlemulighederne? OG hvad kan vi afskaffe fordi det bliver overflødigt? Blot for at nævne nogle af de spørgsmål der vil blive rejst. Workshopsene afholdes 27. august på Sjælland, 29. august i trekantsområdet og 4. september i det midtnordjyske område. Alle dage kl ; og det er gratis at deltage. Trin-4-tillæg - beregner Skolerne har fået tilsendt et excel regneark, der kan benyttes til at beregne det nye personlige trin-4-tillæg, som lærere, der har 12 eller flere års anciennitet pr. 1. april 2013 skal have pr. 1. august når det nye lønsystem træder i kraft. Tillægget er en del af det nye lønsystem for lærerne, som træder i kraft 1. august Udover det nye basistrin 4, der er lagt oven på de nuværende 3 basistrin, indeholder det nye lønsystem mindre tekniske ændringer i forhold til det hidtidige lønsystem, samt en fjernelse af det hidtidige krav om at udmønte et minimumsprocent af lønsummen i lokalt aftalte løntillæg.

8 LILLESKOLEFESTIVAL 2013 om KUN 19 dage på Humlebæk Lille Skole Nye regler om hjælpemidler Reglerne i tilskudsbekendtgørelsen vedrørende ansøgning om hjælpemidler til elever med handicap er ændret med virkning fra 1. juni i år. Fremover har skolen pligt til, at ansøge om tilskud til hjælpemidler til elever med svære handicap senest 14 dage efter at elevens behov er blevet godtgjort. Når en elev, der har fået bevilget et hjælpemiddel skifter skole, så følger hjælpemidlet med til elevens nye skole forudsat, at det er en skole eller uddannelse, hvor Kvalitets og Tilsynsstyrelsen yder tilskud til specialpædagogisk bistand. Det betyder også, at overgangen mellem skoler er blevet lettere. Fremover kan bevillingen overføres fra en tidligere skole, når skolen indskriver en elev, som medbringer et hjælpemiddel, der er bevilget under et tidligere undervisningsforløb. I dette tilfælde skal skolen blot søge om at få bevillingen overført til skolen. HK-overenskomsten fornyet Lilleskolerne og HK har indgået aftale om at forny overenskomsten for administrative medarbejdere. Forhandlingsresultatet er godkendt ved afstemning hos HK s medlemmer. En ny overenskomsttekst og ny løntabel vil blive udsendt snarest muligt. Hovedpunkter i fornyelsen: Periode: Økonomisk ramme: Svarer til CFU forliget og den ramme der ligger til grund for fornyelsen af BUPLoverenskomsten. Løn: - Alle grundbeløb forhøjes med 0,26% pr. 1. april Lønskalaen tilføjes et løntrin 4 for medarbejdere med 12 års anciennitet på kr. i grundbeløb 31. marts Graviditet m.v: Teksten vedrørende frihed i forbindelse med graviditet præciseres, således at gældende praksis vedrørende fri med løn til graviditetsbetingede undersøgelser fremgår. Pension: Der tilføjes regel om, at medarbejderen kan udtræde af pensionsoptjeningen ved folkepensionsalderen og i stedet få pensionsbidraget udbetalt. Efterindtægt: Beskrivelsen opdateres således, at begunstigede samlevere/registrerede partnere også er berettiget til at oppebære efterindtægt. Opsigelse sagsbehandling: Der indføres mulighed for, at uenigheder kan behandles i et forligsnævn. Elever: HK og Lilleskolerne vil arbejde på at synliggøre mulighederne for at antage (kontor-)elever. Efteruddannelse: Der tilføjes tekst om, at efteruddannelse er et fælles ansvar. Seniorordning: Der indføres en bestemmelse om, at medarbejdere, der har 5 år eller mindre til folkepensionsalderen, kan vælge at gå ned i tid og løn og samtidigt ophøre med at indbetale til pensionsordningen, men i stedet får udbetalt pensionsbidraget. Desuden har parterne aftalt, at man i overenskomstperioden vil have en dialog om hvorvidt det er muligt at opbygge et mere smidigt lønforløb end den nuværende 4 trins lønskala, hvor der er ret store spring mellem trinene. Overgangstilskud og inklusionstilskud Flere skoler har efterlyst en egentlig bevillingsskrivelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen med hensyn til overgangstilskuddet til specialundervisning. Lilleskolerne har været i kontakt

9 med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om sagen og kan på den baggrund oplyse, at styrelsen arbejder med at få en meddelelse ud til skolerne. Skolerne kan imidlertid som udgangspunkt regne med at modtage overgangstilskud på grundlag af den foreløbige oversigt der blev udsendt i januar måned. Overgangstilskuddet vil blive anvist i lige store månedlige rater. Inklusionstilskuddet tiltrækker opmærksomhed, fordi vi fortsat savner retningslinjer for, hvordan anvendelsen af tilskuddet skal dokumenteres i årsregnskabet. Skoleforeningerne har bragt dette spørgsmål op overfor ministeriet i efteråret Kvalitetsog Tilsynstyrelsen har i dag tilkendegivet, at man arbejdet på at få en melding ud til skolerne. Værktøjskasse til kommunikation og PA aktiviteter Hvornår: Uge 36: 2/9 Aalborg 3/9 Århus 5/9 Kolding Uge 37: 9/9 Odense 11/9 Ringsted 12/9 København Hvem: Skoleledere, bestyrelsesmedlemmer og andre med fokus på skolens kommunikation Hvad: En værktøjskasse, som kan bruges i skolens aktive kommunikation ikke mindst med henblik på at udbrede kendskabet til de frie grundskoler Hvorfor: De frie grundskoler skal være synlige i offentligheden og medierne, hvis vi vil være en del af grundskolen i danmark og opretholde fair økonomiske vilkår og rimelige lovgivningsmæssige rammer KALENDER juni Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer på Trekronergade Freinetskole juni Certificeringskursus alle 3 moduler i Fredericia 14. juni SFO-ledernetværks møde på Holbæk Lille Skole juni Lilleskolefestival Musik- og Teaterfestival nr. 31 afholdes på Humlebæk Lille Skole Uge Workshops for skoleleder m.fl. om arbejdstidsbestemmelserne for lærere og børnehaveklasseledere pr. 1. august august Sekretær-netværksmøde på Sofiehøj Friskole 27. august Workshop om ledelse af opgaverne og arbejdstid (OK 2013). Kl på Bagsværd Friskole 29. august Workshop om ledelse af opgaverne og arbejdstid (OK 2013). Kl på Lykkegaardsskolen i Kolding 4. september Workshop om ledelse af opgaverne og arbejdstid (OK 2013). Kl på Videbæk Kristne Friskole september Ledertræf november Kursus for administrativt personale, Brogården i Strib november Inklusionstræf 2013 (afløseren for specialundervisningstræffet) LUF 2014? marts 2014 i Ollerup på Den Fri Lærerskole april 2014 Lilleskoletræf 2014 Repræsentantskabsmøde og træf for bestyrelsesmedlemmer og skoleledere m.fl.