Det var kattens! - katten som symbol til fastelavn og i historien

Transkript

1 Det var kattens! - katten som symbol til fastelavn og i historien Britt Caroline Juul Den 22. februar er det fastelavn. Fastelavn ligger mellem forår og vinter, og falder 49 dage før påskesøndag. Det er forårets komme, vi skal fejre. Masker og udklædning bliver hentet frem fra skuffer og skabe. Børn og voksne klæder sig ud og slår katten af tønden. Slå katten af tønden!? Hvorfor hedder det egentlig det, og hvorfra stammer denne tradition? Der bliver fortsat slået katten af tønden, vel at mærke uden levende katte i. Men sådan har det ikke altid været. I det følgende vil du kunne læse om kattens gang gennem kulturhistorien, og hvordan katten gennem tid har optrådt som symbol med skiftende betydning. Fastelavn markerer overgangen mellem vinter og forår. Årstidernes skiften blev ofte genstand for ritualer og festligheder især i et landbrugssamfund, hvor årets gang og årstidernes skiften var vigtige rammer for tilværelsen. Når græsset grønnes, og der er forår i luften, er det tid for at feste. Sådan har det været hundredvis af år, når fastelavn står for døren! Oprindeligt var fastelavn især de voksnes fest - en slags ventil i en ellers hård hverdag. Udklædning var før som nu en vigtig del af fastelavnstraditionen, men i vor tid nok i højere grad vigtigst for børnene, da fastelavn primært er blevet børnenes fest. Udklædning og masker har rødder tilbage til middelalderen. Tidligere var udklædningen med til at slette de sociale skel i samfundet, og derfor også vigtig for de voksne. Man kunne camouflere sig og fik mulighed for at påtage sig en anden identitet. Det var løssluppenheden, der var i fokus, og ved fastelavnsløjerne kunne bonden nu f.eks. sidde sammen med greven eller vågne op i baronens seng! Katten i tønden den inkarnerede ondskab Katten har gennem tiderne både været elsket og hadet. Alt efter religiøs overbevisning og tradition har katten Fig. 1. Katten slås af tønden i en sjallandsk landsby. Illustration fra Illistreret Tidende.

2 4 NoMus Farvel til kødet Carne vale er latin og betyder farvel til kød. Ligesom karnevallet markerer fastelavn på festlig vis indledningen til fasten, der følger efter fastelavn. Fasten som religiøs praksis kendes i mange forskellige religiøse sammenhænge, men er især inden for den katolske kirke en vigtig tradition. Ordet fastelavn stammer fra det plattyske fastelovend eller fastnacht, der betyder aftenen før fasten. Inden for kristendommen varer fasten varer i 40 dage fra askeonsdag til påske - og man må gerne spise fisk, men ikke kød. stået som symbol for enten det gode eller onde i skiftende historiske virkeligheder. Når det netop skulle være en kat, der efter skikken skulle i tønden til fastelavn, hænger det sammen med, at katten i folkloren blev anset for dæmonisk. Måske var det fanden selv, man slog til, når man slog katten af tønden? Heldigvis stoppede dette rædselsfulde dyrplageri i 1800-tallet. Det siges, at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830 erne fik standset tøndeslagning med levende katte i tønden. At det skulle gå ud over katten, hænger sammen med, at man traditionelt mente, at den levende kat var månens listige, hellige dyr, der måtte ofres for at sikre lysere tiders komme. Eksempelvis kunne en by slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. I Frankrig smed man levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. En anden variation bestod i at smide katten ud fra et kirketårn. Kattens skæbne har tydeligvis været grusom, men som vi skal se, har det ikke været sådan gennem hele historien! Da hollænderne kom til Danmark Siden middelalderen har katten været udsat for en skånselsløs jagt, og man har både symbolsk og bogstavelig talt ombragt katte i hele Europa ved fastelavn. Oprindelig stammer tøndeslagningen fra dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen. Men med hollændernes indvandring til Danmark bragte de traditionen med at slå katten af tønden med sig. Kong Christian II foranledigede tidligt i tallet, at 184 hollandske bønderfamilier indvandrede til Danmark. De fik tildelt hele øen Amager med undtagelse af Dragør samt øen Saltholm. De bosatte sig både på Amager og Københavns Vestegn, hvor de sørgede for friske landbrugsvarer til Christian II og København. Amager blev forvandlet til én stor køkkenhave, hvor hollænderne dyrkede hvidkål, kørvel, roer, løg, gulerødder, salat, spinat, selleri, persille, pastinak, timian, skalotter og kartofler, som de solgte på Amager Torv. Hollænderne nøjedes ikke med at dyrke deres haver. De medbragte egne skikke og traditioner, heriblandt det at slå katten af tønden. Traditionen bredte sig og inden længe stod feststemte bønder landet over og slog løs på tønden, indtil den gik i stykker, og katten faldt ud. Hvis der stadig var liv i det rædselsslagne dyr, og den ikke nåede at stikke af, Fig. 2. Christian II foranledigede, at hollændere kunne bosætte sig på Amager.

3 NoMus 5 Hollænderne Hvornår hollændere præcist ankom vides ikke med sikkerhed. Godsejeren og historikeren Arild Huitfeldt ( ) skrev i sin Danmarks Riges Krønike blandt andet følgende om indvandringen: 1515 lod Kongen forhandle udi Vaterlandene udi Holland, at hid skulde indkomme nogle Hollændere at bo, hvilket han tilsagde i stor Frihed, og Foraaret 1516 kom nogle herind, hvilke Han gav en By på Amager at bo på, kaldet Hollænderbyen, hvortil Dronningen meget hjalp, fordi det Folk særlige ved at omgaas Smør, Ost, Rødder, Løg, Hauger at anrette og Vildgaasefang, hvilket var Gavn for København By. kunne børnene afslutte de grove løjer med at prygle dyret ihjel med kæppe og kviste. Kattene led således til fastelavnsfesten, og der er ingen tvivl om, at det i forbindelse med fastelavnsløjerne kunne gå temmelig voldsomt til. En ophængt gås smurt ind i fedt Traditionerne var mange. Et andet eksempel på fastelavnsløjer på Amager var, at en levende gås blev hængt op i benene og smurt ind i fedt. Når fastelavnsrytteren red til gåsen, blev man gåsekonge, hvis man kunne rive hovedet af gåsen. Den slap altså for at blive lagt i tønden, men ikke for de grove løjer og den sikre død. Ringridning var også populært og blev afholdt i andre egne af landet. Man mener, at ringridning er en arv fra de gamle ridderlege. Rytteren skulle med en lang stang fange en ring, der var fastgjort på en udspændt snor. Fastelavnsridning kan være opstået som en religiøs, symbolsk handling til minde om Jesus lidelser. Men en gammel folkelig opfattelse gik også ud på, at den, som slår, bringer lykke. Af nordiske beretninger Fig. 3. Hollandske bønder på Amagertorv, som i sit navn bærer erindringen om hollænderne. Hollænderne boede hovedsageligt i Store Magleby, eller Hollænderby, som den også blev kaldt. fremgår det, at det var karlene, der skulle rise pigerne. Dette kan have rødder i romerske ritualer, hvor kvinderne blev pisket for at fremme frugtbarheden. Den guddommelige kat Selv om katten har været et jaget dyr, har tamkatten igennem mange århundrede også været værdifuld som beskyttelse af korn- og madlagre mod mus og rotter. I det gamle Ægypten var katten hellig og blev balsameret efter døden, og det siges, at ægypterne barberede deres øjenbryn af i sorg, når deres katte døde. I det gamle Ægypten var kattene ukrænkelige, og drab af en kat straffedes med døden. De døde kattes lemmer blev med omhyggelighed bisat/begravet. De blev enten balsameret eller brændt. De førtes til hjemstedet til de dertil indviede begravelsespladser

4 NoMus Fig. 4. Frugtbarhedsgudinden Bastet havde form af en kat, og i myterne omtales hun som solgudens venlige øje. Disse to ægyptiske kattemasker har indeholdt mumificerede katte. De er dateret til tiden omkring f.kr. Kattemaskerne kan ses i Antiksamlingen på Nationalmuseet. Fig. 5. Bastet. for katte. Sådanne fandtes især ved byer, i hvilke man dyrkede guddomme med kattehoveder. Sammen med kattelevninger bisatte man ofte statuetter af katte lavet af bronze, sten eller træ. En af hovedstæderne for dyrkelsen af katte som hellige dyr var Bubastise, hvor hovedgudinden var Bast (el. Bastet), der afbilledes som en kvinde med kattehoved. Bast var bl.a. gudinde for frugtbarhed, beskyttelse og hjemmet. Oprindeligt afbilledes gudinden som en løve, men hun antog efterhånden katteskikkelse. Undertiden havde gudinden også kattefødder og kattehale. Hvor langt denne dyrkelse går tilbage i tiden, vides ikke, men der findes skrifter fra 1000 f. Kr., som omtaler det. I de sidste århundrede før Kristus blev der holdt store fester til ære for Bast i Bubastise. Folk strømmede til fra hele Ægypten, og i ruiner er der fundet levninger af brændte katte. Ved Beni Hasan, hvor man dyrkede gudinden Pakhet, fandtes også kattebegravelser. Pakhet var en ørken- og løvegudinde. Hun havde skarpe øjne, spidse kløer og brugte natten på at rive føde til sig. Pakhet blev afbildet med løvehoved. Katten i det gamle Ægypten tilhører arten Felis Maniculata, katten, som kan gøres tam, og blev formentlig tæmmet af ægypterne af religiøse grunde, til gudinden Bast, men de fik formentlig også øjnene op for kattens nytteværdi som skadedyrsbekæmper. Kattene spredes Da romerne erobrede Ægypten, bragte de katte til Rom, og senere spredtes kattene med de romerske hære og handelsmænd til hele Europa og østover mod Asien. I Østen blev katten tæmmet noget senere end hos ægypterne, formentlig for ca år siden i Kina, og for ca år siden i det øvrige Asien. Til det amerikanske kontinent kom katten med Columbus, som skibskatte på den transatlantiske rejse i 1492.

5 NoMus Kattene i Rom Romerne blev ret tidligt glade for katten både som kæle- og nyttedyr. Også her fik den en vis religiøs betydning, idet Himlens Dronning, månegudinden Diana (i græsk mytologi Artemis), ofte blev afbildet med katte ved fødderne som symbol på frihed. Hos romerne blev katten ikke fremavlet til race, og det er her i det gamle Rom, vi finder rødderne til den robuste og tilpasningsdygtige europæiske huskat, som vi kender den i dag. Fig. 6. Tre kattekranier set nedenfra. De to til venstre er fra en samling af flåede kattekadavere i en pelsfarms affaldsgrube i Odense fra tidlig middelalder. På disse er bageste del af nakkepartiet revet af ligesom på de fleste andre kranier i gruben. Det er utvivlsomt sket ved aflivningen. Til sammenligning er nakkepartiet på kraniet til højre intakt. Alle kranier i gruben havde snitmærker fra pelsningen. Fra Dagligliv i Danmarks middelalder. Kristendommens indførelse De første europæiske spor efter tamkatte stammer fra Italien omkring år 0, hvorfra den spredes til resten af det europæiske fastland og de engelske øer. Helt op til omkring år 1000, hvor kristendommen for alvor slog igennem i Europa, nød katten et godt ry. Det kan bl.a. uddrages af en walisisk lov fra den tid. I lovskriftet kan man læse, at drab på katte var forbundet med bødestraf. Bøden bestod i, at man skulle afgive så meget korn, som der skulle til for at dække den døde kat fra snude til halespids. I Danmark er der katteskeletter fra romersk jernalder (år e. Kr.). Det foreløbig ældste fund er fra omkring år 200 e. Kr. Af ældre fund findes kun få med enkelte knogler. Først ved middelalderen bliver katteknogler almindelige i affaldslagene, selvom katten i vikingetiden havde fundet sin plads som frugtbarhedssymbol. I nordisk mytologi fortælles det, at kærlighedsgudinden Freja kørte i en vogn trukket af katte, og måske har denne førkristne dyrkelse af katten herhjemme medvirket til, at dyret senere blev dæmoniseret af kristendommen: Katten blev nu opfattet som heksens tro følgesvend. Udtrykket det var kattens menes fx at være en eufemisme for Satan. Ved kristendommens indførelse ændrede holdningen til katten sig markant. Katten blev ikke længere anset for guddommelig eller hellig, men blev nu symboliseret på det onde og den hedenske tro. Katten i dag I det meste af Europa er der stadig tradition for, at en sort kat bringer uheld, hvis den går over vejen foran en. Så bør man spytte over venstre skulder for at sikre sig mod uheld og for at ramme Fanden. At en sort kat er særlig slem, hænger sammen med, at farven traditionelt blev forbundet med død og ulykke. Vi bruger også talemåden man skal ikke købe katten i sækken, om at se sig godt for, når man handler for ikke at blive snydt. Et par glødende katteøjne i natten kan nok forskrække de fleste på en gåtur i mørket. Måske er det en dyb instinktiv reaktion, der har rødder i en tid, hvor mennesket var jaget vildt og et rovdyrs skinnende øjne i natten var et faresignal? Måske er det også en del af baggrunden for den barbariske tøndeslagningsskik? Katten har brugt nogle tusinde år på at finde vej til en lun og tryg udkigspost bag vinduesglasset. Andre dyr lider fortsat under menneskelig indflydelse burhøns, mink og svin for blot at nævne nogle få. Her er det ikke folketro og magiske forestillinger,

6 8 NoMus Fig. 7. Slå katten af tønden!. Illustreret Tidende der gør sig gældende, men industrialiseringen af landbruget og menneskets vilkår i en hektisk verden der overlader naturen og dyrene mindre plads. Litteratur Arild Huitfelt, Danmarks Riges Krønnike Jørn Piø (1997): Det festlige år. Mette & Mogens Eilertsen (2005). Hvorfor det? Traditioner & talemåder, skikke og symboler. Mogens Eilertsen. Politikens bog om år & dage. Politikens Forlag Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk, bind 1. s Salmonsens Leksikon bd. 2, s. 731, bd. 13, s. 709 og bd. 23, s.52 Annemette Grundtvig. Fastelavn med vold og hor. Til fastelavn holdt middelalderens folk fri fra den strenge sociale orden. Politiken, 5. feb Rune Blix Hagen. Den sorte kats forbandelse. I Siden Saxo nr