Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007"

Transkript

1 LIVMODERHALSKRÆFT 1391 Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 Beth Bjerregaard & Arbejdsgruppen vedrørende screening for livmoderhalskræft* På trods af, at man har screenet for livmoderhalskræft i mere end 30 år, har der til nu været lidt uens kriterier for screening i de tidligere amter. Et udvalg under Sundhedsstyrelsen kommer nu med ensartede retningslinjer: Kvinder bør screenes hvert tredje år, fra de er år og derefter hvert femte år, til de er 65 år. Artiklen begrunder ændringerne og giver anvisninger på god screeningsteknik. Artiklen fremhæver lægens indflydelse på deltagerprocenten. En høj deltagerprocent især blandt de ældre er det mest effektive middel til at nedbringe dødeligheden af sygdommen. Artiklen giver også præcise retningslinjer mht. egnethedskriterier, hvor det især præciseres, at manglende endocervikale celler ikke a priori gør en prøve uegnet. Endelig anbefales tilbageholdenhed med opportunistisk screening. BIOGRAFI: Forfatter er ledende overlæge på Patologiafdelingen på Herlev Hospital. Hun har været formand for Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af anbefalinger for screening for livmoderhalskræft FORFATTERS ADRESSE: Patologiafdelingen, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. Screening for livmoderhalskræft har til formål at nedsætte forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft ved at opspore og behandle sygdommens forstadier, inden de eventuelt udvikler sig til kræft. I Danmark har der været screening i varierende omfang siden begyndelsen af 1960 erne, og hyppigheden er reduceret fra 964 nye tilfælde i 1966 til 413 tilfælde i 2001 (1). Der er således ingen tvivl om, at screnningsprogrammet mod livmoderhalskræft virker. Effekten ses illustreret i Fig. 1, som viser forekomst og dødelighed per kvinder i perioden 1943 til Blandt de nordiske lande har Danmark dog fortsat flest nydiagnosticerede tilfælde af livmoderhalskræft per kvinder. I 2001 var tallet således 11 for Danmark mod henholdsvis 10, 7 og 4 for Norge, Sverige og Finland (2). Ca. 175 kvinder dør årligt af sygdommen i Danmark. Sundhedsstyrelsens tidligere anbefalinger vedrørende screening for livmoderhalskræft i Danmark er fra Området har udviklet sig markant i de sidste 20 år, og der opstod derfor et behov for at opdatere anbefalingerne. En arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen har gennemgået forløbet i screeningsprogrammerne fra planlægning af programmet og invitation af kvinden til præparering, undersøgelse, besvarelse og opfølgning på prøve-

2 1392 LIVMODERHALSKRÆFT Aldersstandardiseret rate per * Forekomst Dødelighed** *) World Standard Population. **) Dødsfald pga. livmoderhalskræft og dødsfald pga. uspecificeret kræft i livmoderen. Fig. 1. Forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft. Danmark Kvaliteten af screening for livmoderhalskræft i Danmark sikres ved: Regional organisation, koordinering og kvalitetsudvikling Nedsættelse af en landsdækkende styregruppe, der skal medvirke til at sikre, at monitorering af screeningsprogrammerne mod livmoderhalskræft foregår efter ensartede principper Invitation af kvinder i aldersgruppen mellem 23 og 50 år til screening for livmoderhalskræft hvert tredje år Kvinder over 50 år inviteres hvert femte år. Ophør med screening ved 65 år kan ske, hvis de seneste 2 celleprøver inden for de sidste 10 år har været negative Samling af undersøgelser af celleprøver fra livmoderhalsen på patologiafdelinger med en produktion på minimum celleprøver årligt Indførelse af Bethesda-klassifikation for celleprøver fra livmoderhalsen Indførelse af test for human papillomavirus (HPV) ved atypiske celler m.m. Monitorering af at den anbefalede opfølgning finder sted, og at der gives besked til rekvirenten, hvis det ikke sker Celleprøver fra livmoderhalsen anvendes i forbindelse med: Organiseret screening for livmoderhalskræft Kontrol af lette celleforandringer eller uegnede celleprøver Kontrol efter behandling af forstadier og kræft Boks 1. Indikationer for celleprøver fra livmoderhalsen. Boks 2. Hovedkonklusioner vedrørende Sundhedsstyrelsens anbefalinger for screening for livmoderhalskræft svar samt koordinering af regionernes programmer på landsplan (3). Da det ikke altid er muligt at skelne mellem prøver taget som led i screeningsprogrammerne, og celleprøver taget uden for screeningsprogrammerne, gælder anbefalingerne alle celleprøver fra livmoderhalsen. En celleprøve kan ikke stå alene som diagnostisk prøve. Ved symptomer fra underlivet (fx kontaktblødning) eller synlige forandringer på livmoderhalsen skal der ikke tages celleprøve fra livmoderhalsen, men kvinden skal i stedet henvises til gynækolog. Opportunistisk screening, altså screening uden for intervallerne, frarådes også (Boks 1). Rapporten, som kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, indeholder 38 anbefalinger. Her omtales de anbefalinger, som har fokus på de praktiserende læger. Rapportens hovedanbefalinger kan ses i Boks 2.

3 LIVMODERHALSKRÆFT 1393 Hvorfor findes der stadig mange tilfælde af livmoderhalskræft? Der kan være flere årsager til, at der på trods af landsdækkende screening stadig findes mange tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark: Kvinderne screenes ikke, fordi: de vælger ikke at deltage de har en alder uden for den aldersgruppe, der tilbydes screening Screeningsundersøgelsen er falsk negativ, fordi: prøvematerialet ikke er repræsentativt celleprøven fra livmoderhalsen fejltolkes som negativ Der bliver ikke fulgt op på et positivt screeningsresultat, fordi: kvinden ikke tilbydes opfølgning kvinden vælger ikke at tage imod et tilbud om opfølgning Videnskabelige undersøgelser, som belyser årsager til, at der stadig diagnosticeres livmoderhalskræft trods screening, opgør resultaterne lidt forskelligt, men alle er dog enige om, at manglende deltagelse er den hyppigste årsag, og at denne årsag udgør ca. 50% af livmoderhalskræfttilfældene (4, 5). vedrørende manglende deltagelse De alment praktiserende læger spiller en central rolle i de anbefalinger, som skal få flere kvinder til at tage imod tilbud om screening. I Danmark er det med den givne organisering mest hensigtsmæssigt, at det er den alment praktiserende læge, der tager celleprøven ved screening for livmoderhalskræft. De praktiserende lægers adfærd i relation til kvinder i screeningsprogrammet kan være nøglen til at forbedre regionernes deltagerprocent. Lovgivningen giver ikke mulighed for, at de praktiserende læger kan modtage lister fra screeningsprogrammerne over kvinder, som ikke tager imod tilbud om screening, men de praktiserende læger kan altid uopfordret tage emnet op med kvinderne under en konsultation. En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse baseret på 8 fokusgruppeinterview med i alt 48 kvinder fandt en række barrierer, der har betydning for, at den enkelte kvinde ikke deltager i screening for livmoderhalskræft. Undersøgelsen afdækkede 7 overordnede barrierer: 1) mangelfuld og forkert viden, 2) manglende oplevelse af personlig relevans, 3) den gynækologiske undersøgelse, 4) frygten for en kræftdiagnose, 5) hvordan man har det med at gå til lægen, 6) praktiske omstændigheder og 7) kvindernes syn på screening. Undersøgelsen viste samtidig, at den praktiserende læge er en central person, som kan afhjælpe flere af disse barrierer. Det blev fremhævet, at lægen gerne må eller ligefrem bør spille en større rolle ved for eksempel at tage emnet op med kvinden (6, 7). Invitationen til screening for livmoderhalskræft bør bestå af et personligt brev, der udarbejdes efter en landsdækkende skabelon med mulighed for regionale justeringer Kvinderne sikres information om screening for livmoderhalskræft i form af en landsdækkende pjece, der som minimum udsendes sammen med

4 1394 LIVMODERHALSKRÆFT første invitation. Informationspjecen bør være tilgængelig i elektronisk udgave på internettet Ved manglende reaktion på invitationsbrevet udsendes første rykkerbrev efter 2 måneder og om nødvendigt andet rykkerbrev efter yderligere 2 måneder vedrørende aldersinterval og screeningsinterval I øjeblikket tilbydes alle kvinder i Danmark i alderen år screening for livmoderhalskræft hvert tredje år. I Danmark er der relativt mange ældre kvinder med livmoderhalskræft, og forekomsten er højere end i de øvrige nordiske lande (2). Arbejdsgruppen har derfor valgt at følge anbefalinger fra International Agency for Research on Cancer (IARC) om øvre aldersgrænse på 65 år (8). Stigningen i risikoen for at udvikle livmoderhalskræft varierer for forskellige aldersgrupper. Hos de yngre kvinder stiger risikoen hastigt efter sidste screeningsundersøgelse, mens den hos de ældre stiger langsommere (9). Derfor anser mange 5-års screeningsintervaller efter 50 år for tilstrækkeligt. Selvom man kan frygte, at forskellige screeningsintervaller kan være vanskelige at forstå for kvinderne, har arbejdsgruppen valgt at følge IARC s anbefaling om screening hvert tredje år indtil 50 år og derefter hvert femte år (8). Kvinder i aldersgruppen fra 23 til 50 år bør inviteres til screening for livmoderhalskræft hvert tredje år, mens kvinder over 50 år bør inviteres hvert femte år. Ophør med screening ved 65 år kan ske, hvis de seneste 2 celleprøver inden for de sidste 10 år har været negative vedrørende prøvekvalitet Det er prøvetagerens ansvar, at celleprøvematerialet fra livmoderhalsen er repræsentativt. Egnethedskriterierne for en celleprøve fra livmoderhalsen har, både i Danmark og internationalt, været kilde til mange diskussioner. Andelen af uegnede celleprøver varierer fra 0,3 pct. til 12,1 pct. på de enkelte patologiafdelinger (3). Variationen skyldes hovedsageligt spørgsmålet om, hvorvidt manglende forekomst af endocervikale celler (cylinderepitelceller og/eller metaplastiske pladeepitelceller) fra transformationszonen skal medføre, at screeningsprøven er uegnet. De øvrige krav til en egnet celleprøve, som beskrives i Bethesda-klassifikationen, er generelt accepteret og brugt nationalt (10). Ifølge Bethesda-klassifikationen bør manglende endocervikale celler i screeningsprogrammet ikke foranledige, at prøven kaldes uegnet. Retrospektive kohortestudier og case-kontrol-studier har vist, at kvinder med prøver uden endocervikale celler ikke har større risiko for at have pladeepitelcelleforandringer ved efterfølgende prøver (11). Betydningen af forekomst af endocervikale celler i prøver set i relation til påvisning af forandringer i endocervikalt cylinderepitel er uafklaret. Der er dog ikke i øjeblikket videnskabeligt belæg for at sige, at screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft er dårligere til at opfange adenokarcinom end planocellulært karcinom (12). Der foreligger ikke undersøgelser, der viser betydningen

5 LIVMODERHALSKRÆFT 1395 af forekomst af endocervikale celler i prøver taget som led i kontrol af tidligere påviste celleforandringer (pladeepitelcelleforandringer/cylinderepitelcelleforandringer) eller som kontrolprøve efter tidligere behandling for dysplasi. Kvaliteten af prøvetagning sikres blandt andet ved tilbagemelding til Fig. 3. Udstrygningsteknik. Materialet fra cytobørste og spatel udrulles og udstryges med en blød bevægelse i et tyndt lag på hver sin halvdel af prøveglasset. Af hensyn til automatisk aflæsning af celleprøven er det vigtigt, at de to udstrygninger er sammenhængende. Præparatet sprayfikseres straks i løbet af få sekunder, da cellerne ellers vil udtørre. Tørrer cellerne ud, er prøven vanskelig at bedømme og vil i nogle tilfælde medføre, at prøven bliver uegnet til mikroskopi. Ved sprayfiksering holdes glasset i ca. 20 cm s afstand fra sprayflasken. Fig. 2. Udstrygningsteknik. Før prøvetagning fra livmoderhals anbefales forsigtig aftørring af portio for at fjerne evt. slimprop, udflåd og debris. Resultatet påvirkes ikke af sparsom brug af vandig eksplorationscreme, forudsat at berøring af portio undgås. Prøvetagningen udføres med spatel (A) fra ectocervix og cytobørste (B) fra endocervix for at sikre at cellematerialet stammer fra transformationszonen. Spatlen drejes 360 rundt, samtidig med, at der trykkes fast mod portio for at sikre god kontakt. Materialet forbliver på spatlen, indtil cytobørsten har været anvendt. Cytobørsten indføres i orificium externum, således at de nederste børstehår stadig er synlige, hvorefter børsten roteres 360, således at hele tranformationszonen er repræsenteret. prøvetager vedrørende prøvematerialets kvalitet og egnethed samt mulige tiltag for at forbedre kvaliteten Alle celleprøver fra livmoderhalsen tages med spatel fra ectocervix og cytobørste fra endocervix eller med en kombibørste (Fig. 2 6) En celleprøve fra livmoderhalsen i screeningsprogrammet kaldes uegnet, hvis: prøve og rekvisition ikke er korrekt mærket der er mindre end pladeepitelceller ved udstrygnings-

6 1396 LIVMODERHALSKRÆFT Fig. 4. Prøvetagning med kombibørste, der kan erstatte spatel og cytobørste. De lange børster indføres i orificium externum, og børsten roteres med et let tryk fem gange 360 rundt. Ved udstrykning af materialet er det også her af afgørende betydning, at fikseringen sker straks i løbet af få sekunder. teknik og mindre end pladeepitelceller ved væskebaseret teknik Mere end 75 pct. af pladeepitelcellerne er dækket af for eksempel blod og leukocytter eller sløret af udtørringsartefakter Celleprøver uden endocervikale celler bør ikke kaldes uegnede, medmindre de er taget som led i dysplasiudredning eller kontrol vedrørende diagnostisk kvalitet Celleprøver fra livmoderhalsen undersøges ved mikroskopi. Sundhedsstyrelsens MTV-rapport fra 2005, der sammenlignede udstrygnings- og væskebaseret teknik til fremstilling af præparatglasset til Fig. 5. Væskebaseret Thinprep-teknik. Ved Thinprep-teknikken tages celleprøven med plastikspatel og cytobørste. Der udstryges ikke på glas, men cellematerialet»afrystes«i beholder med metanolbaseret fikseringsvæske.

7 LIVMODERHALSKRÆFT 1397 mikroskopi, fandt ingen forskel i den kliniske effektivitet for de to metoder (13). Kvaliteten af diagnostikken afhænger af undersøgerens kompetence og erfaring (14). For at sikre en ensartet diagnostisk kvalitet bør der være et vist volumen af celleprøver på de laboratorier, hvor undersøgelserne finder sted, ligesom personalet bør besidde de rette kompetencer. For at kunne sammenligne og kvalitetssikre screeningsprogrammerne på landsplan er det vigtigt, at alle anvender den samme klassifikation og de samme principper for SNOMED-kodning både til diagnostik af celleprøver og diagnostik af opfølgende vævsprøver. Da livmoderhalskræft er en seksuelt overført sygdom forårsaget af onkogene HPV-typer, kan den cytologiske diagnose kvalitetssikres ved at anvende HPV-test som supplement til den cytologiske undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen (15). I dag bør HPV-test ikke foretages uden sammenhæng med en cytologisk undersøgelse af en celleprøve fra livmoderhalsen. Det skyldes, at der ikke er evidens for, at der skal foretages udredning alene på baggrund af en positiv HPV-test. Fig. 6. Væskebaseret SurePath-teknik. Ved SurePath/PrepStain-teknikken tages celleprøven med kombibørste. Der udstryges ikke på glas, men børstehovedet skubbes ned i beholder med ætanolbaseret fikseringsvæske. Patologiafdelinger, som undersøger celleprøver fra livmoderhalsen, bør have en produktion på mindst prøver per år Der kan anvendes udstrygnings- eller væskebaseret teknik til præparation af celleprøver fra livmoderhalsen Patologiafdelingerne kan anvende manuel mikroskopi eventuelt i kombination med computerassisteret og guidet mikroskopi Der bør etableres landsdækkende kompetencegivende efteruddannelsesprogrammer for cytobioanalytikere og patologer Den diagnostiske kvalitet i patologiafdelingerne bør sikres ved regional regi-

8 1398 LIVMODERHALSKRÆFT Forandringer i pladeepitelet er i Bethesda-klassifikationen opdelt i 4 hoveddiagnoser: ASC atypiske pladeepitelcelleforandringer, som inddeles i: ASCUS atypiske pladeepitelceller af ukendt betydning ASCH atypiske pladeepitelceller, muligt HSIL LSIL let grad af pladeepitelforandring (tidligere koilocytose/let dysplasi) HSIL svær grad af pladeepitelforandring (tidligere moderat dysplasi eller værre) Planocellulært karcinom Forandringer i cylinderepitelet er i Bethesda-klassifikationen opdelt i 3 hoveddiagnoser: AGC atypiske cylinderepitelceller AIS adenokarcinom in situ Adenokarcinom Boks 3. Bethesda-klassifikation for celleprøver fra livmoderhalsen. strering og monitorering af falsk negative og falsk positive svar Bethesda-klassifikation (anbefalet af WHO 2006) skal anvendes til diagnostik af celleprøver fra livmoderhalsen (Boks 3) Patologiafdelinger, som deltager i undersøgelsen af celleprøver fra livmoderhalsen, bør tage initiativ til, at der foretages HPV-test ved atypiske celler, lette celleforandringer og ved kontrol efter behandling af dysplasi. Indikationsområdet afhænger af den valgte HPV-test vedrørende manglende opfølgning Det er vigtigt, at kvinden informeres om svaret på celleprøven på den mest hensigtsmæssige måde, og at der på landsplan er ensartede retningslinjer for opfølgning (Fig. 7). Hvis celleprøven giver anledning til opfølgning, skal prøvesvaret inkludere anbefaling for opfølgningen (Fig. 5). Medio 2007 blev et nationalt indkaldemodul i regi af den landsdækkende patologidatabank taget i brug. Der blev herved skabt grundlag for effektivt at monitorere og kvalitetssikre screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft i Danmark; blandt andet blev der skabt mulighed for at sikre opfølgning af alle positive screeningsundersøgelser. Kvinderne skal have prøvesvaret fra den rekvirerende læge Den rekvirerende læge bør ved prøvetagningen aftale med den enkelte kvinde, hvordan prøvesvaret gives Uegnet celleprøve bør gentages tidligst 2 og senest 4 måneder senere. Ved 2 på hinanden følgende uegnede prøver anbefales henvisning til gynækolog Ved cytologidiagnoserne: atypiske pladeepitelceller af ukendt betydning (ASCUS) eller let grad af pladeepitelforandringer (LSIL) afhænger opfølgning af resultatet af en eventuel supplerende HPV-test: ved positiv HPV-test henvises til gynækolog ved negativ HPV-test gentages celleprøven efter 12 måneder. Hvis celleprøven er normal, følges screeningsprogrammet med ny celleprøve 3 år efter sidste celleprøve hvis der ikke er udført HPV-test, gentages celleprøven efter 6 måneder og igen efter yderligere 12 måneder. Hvis begge er normale, følges scree-

9 LIVMODERHALSKRÆFT 1399 Uegnet Ny cytologi om 2 4 mdr. Uegnet Abnorme celler følg skema Normale celler HPVnegativ Ny cytologi om 12 mdr. Normale celler ny cytologi om 12 mdr. Atypisk pladeepitel (Type ASCUS) Lette celleforandringer (LSIL) HPV ikke udført Ny cytologi om 6 mdr. ASCUS LSIL ASCH, AGC HSIL, AIS Maligne celler HPVpositiv Svære celleforandringer (ASCH og HSIL) Atypisk cyllinderepitel (AGC) Adenokarcinom in situ (AIS) Maligne celler Normale celler Normal HPV-negativ Ny cytologi om 12 mdr. HPV ikke udført HPV-positiv Følg screeningsprogrammet Henvisning til gynækolog Fig. 7. Opfølgning af celleprøver fra livmoderhalsen ningsprogrammet med ny celleprøve 3 år efter sidste celleprøve Ved diagnoserne: atypiske pladeepitelceller, mulig HSIL (ASCH), atypiske cylinderepitelceller (AGC), høj grad af pladeepitelforandringer (HSIL), adenokarcinom in situ (AIS) og alle typer af maligne celler henvises til gynækolog Svarafgivelsen fra patologiafdelingerne skal indeholde diagnose og rekommandationer for opfølgning Patologiafdelingerne bør via den landsdækkende patologidatabank monitorere, at den anbefalede opfølgning finder sted, og hvis det ikke sker, give besked til rekvirenten vedrørende samlet kvalitet af screening for livmoderhalskræft i Danmark Amterne/H:S var indtil 1. januar 2007 ansvarlige for screeningsprogrammerne mod livmoderhalskræft. Sundhedsstyrelsens MTV-rapport fra 2005 om præpareringsteknikker viste, at programmerne blev håndteret forskelligt (13). Der har ikke tidligere været landsdækkende monitorering af kvaliteten af screeningsprogrammerne mod livmoderhalskræft. Det er med andre ord aldrig blevet dokumenteret, hvilket af de eksisterende programmer der er det klinisk mest effektive. Den samlede kvalitet af et screeningsprogram bør ikke kun måles ved den

10 1400 LIVMODERHALSKRÆFT kliniske effektivitet, men også ved sundhedsøkonomisk effektivitet. Opportunistisk screening, dvs. celleprøver uden indikation taget uden for screeningsintervallerne, frarådes således. Mange opportunistiske celleprøver øger ikke den kliniske effektivitet og fordyrer screeningsprogrammerne unødvendigt. Det er prøvetagerens ansvar, at celleprøver fra livmoderhalsen tages på de rette indikationer (Boks 1). De nuværende screeningsprogrammer mod livmoderhalskræft bør af hensyn til koordinering og kvalitetsudvikling samles til 5 regionale programmer i forbindelse med kommunalreformen per 1. januar 2007 En landsdækkende styregruppe skal medvirke til at sikre, at der sker en monitorering af screeningsprogrammerne mod livmoderhalskræft Screeningsprogrammerne bør kvalitetssikres ved audit af alle patientforløb med histologisk påvist livmoderhalskræft Vaccination mod HPV og screening for livmoderhalskræft I kommissoriet indgik ikke, at arbejdsgruppen skulle forholde sig til vaccination for HPV, idet Sundhedsstyrelsen sideløbende har udarbejdet en MTV-rapport om dette (16). Det er dog vigtigt at pointere, at selvom der indføres vaccination for HPV, skal alle kvinder i målgruppen fortsat tilbydes screening for livmoderhalskræft. Det skyldes, at der kun vaccineres mod de onkogene HPV-typer 16 og 18, og at ikke alle kvinder vælge at lade sig vaccinere. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. /feb Engholm G, Storm HH, Ferlay J, Christensen N, Bray F, Ólafsdóttir E et al. NORDCAN: cancer incidence and mortality in the Nordic countries, version 2.2. Danish Cancer Society, for screening for livmoderhalskræft. Sundhedsstyrelsen, Spence AR, Goggin P, Franco EL. Process of care failures in invasive cervical cancer: Systematic review and meta-analysis. Prev Med 2007; 45: Ingeholm P, Glenthøj A. Livmoderhalskræft i Frederiksborg Amt Ugeskr Læger 1996; 158: Espersen MM, Holten IW. Barrierer for screening for livmoderhalskræft. Ugeskr Læger 2005; 167: Schroll B, Holten I. Barrierer for screening i Norden. Kræftens Bekæmpelse, IARC handbooks of cancer prevention. Volume 10: Cervix cancer ccreening. Lyon: IARC Press, Sasieni P, Adams J, Cuzick J. Benefit of cervical screening at different ages: evidence from the UK audit of screening histories. Br J Cancer 2003; 89: Solomon D, Nayar R. The Bethesda system for reporting cervical cytology. Springer-Verlag, Tacken MAJB, Braspenning JCC, Mulder J, Hermens RPMG, Nelen WLDM et al. Loss to follow-up of cervical smears without endocervical columnar cells is not disturbing. Eur J Gynaecol Oncol 2006; 27: Geldenhuys L, Murray ML. Sensitivity and specificity of the pap smear for glandular lesions of the cervix and endometrium. Acta Cytologica 2007; 51: Væskebaseret teknik og udstrygningsteknik anvendt til screening for livmoderhalskræft i Danmark en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7(3). 14. Wiener HG, Klinkhammer P, Schenck U, Arbyn M, Bulten J, Bergeron C et al. European guidelines for quality assurance in cervical cancer screening: recommendations for

11 CANCER cytology laboratories. Cytopathology 2007; 18: Bosch FX, Lorincz AT, Munos N, Meijer CJ, Shah KV. The causal relation between human papillomavirus and cervical cancer. J Clin Pathol 2002; 55: Reduktion af risikoen for livmoderhalskræft ved vaccination mod human papillomavirus (HPV) en medicinsk reknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9(1). *) Den nye vejledning er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen. Beth Bjerregaard var formand for gruppen. De øvrige medlemmer var: Konsulent Lisbet Plambech Andersen, Danske Regioner, kontorchef, ph.d. Mette Kjølby, Sundhedstjenesteforskning og MTV, Region Midtjylland, lægefaglig konsulent Britta Ortiz, Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland, overlæge, ph.d. Ulrik Baandrup, Patologisk Institut, Sygehus Vendsyssel, overlæge, dr.med. Berit Hølund, Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital, ledende overlæge Carsten Rygaard, Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital, bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen, FBE Patologi, Storstrømmens Sygehus Næstved, bioanalytikerunderviser Preben Sandahl, Patologisk Institut, Aalborg Sygehus, praksiskoordinator Per Grinsted, Praksiskonsulentordningen, Region Syddanmark, professor, dr.med. Frede Olesen, Aarhus Universitet, overlæge, dr.med. Erik Søgaard Andersen, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sygehus, professor Elsebeth Lynge, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, overlæge, dr.med. Iben Holten, seniorprojektleder Jakob Kjellberg, afdelingslæge Ulla Axelsen, Sundhedsstyrelsen, afdelingslæge Elisabeth Held, Sundhedsstyrelsen, Specialkonsulent Lisbeth Høeg-Jensen, Sundhedsstyrelsen, assisterende læge Helene Probst, cand. comm. Mette Marie Espersen, Kræftens Bekæmpelse, antropolog, mag.art. Ann-Britt Kvernrød, Kræftens Bekæmpelse, sociolog Mathias Meijer, Kræftens Bekæmpelse, cand.comm. Caroline Winkel, Kræftens Bekæmpelse.

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2007 Anbefalinger Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; screening; livmoderhalskræft

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer 842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 bliver opgjort årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2013 19. september 2014 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2014 Juni 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 %

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 % Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011

Høringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011 Dansk Cytologiforening v. formand Dorthe Ejersbo Afdeling for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Høringssvar vedr. screening for livmoderhalskræft 30. maj 2011 Der foreligger overordnet nye veldokumenterede

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 ASC-US og ASC-H Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer i Danmark Pladeepitelcelleforandringer

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Teknologi og patientperspektiv

Teknologi og patientperspektiv Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft

Screening for livmoderhalskræft Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

biografi: marianne lidangs adresse:

biografi: marianne lidangs adresse: Marianne Lidang & Beth Bjerregaard SCREENING FOR CANCER COLLI UTERI 1171 Screening for livmoderhalskræft Er den ny væskebaserede teknik bedre end den konventionelle udstrygningsteknik til præparation af

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister.

Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Hermed kursuskasse med 15 cases. Der er 8 cervixcytologiske prøver (8 konventionelle

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2012 28. juni 2013 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2010 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning

Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2015 Juni 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm,

Læs mere

distribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up

distribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up 15. September 2014/BB Revised 3. november. 2014 (HS) Revised 13. November 2014 (HS) Revised 20. November 2014 (HS) Cervical cytology distribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up 1. Distribution

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2011 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Forskel i smearhistorik hos kvinder

Forskel i smearhistorik hos kvinder Forskel i smearhistorik hos kvinder Forskel i smearhistorik med hensyn til endocervikale status hos kvinder med og uden cervikalt adenokarcinom Cilierede Cylinder epitelceller 1 Metaplastisk pladeepitel

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT anbefalinger 2012 Screening for livmoderhalskræft anbefalinger Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

Præparerings- og screeningsteknikkens fordele og ulemper/fejlkilder

Præparerings- og screeningsteknikkens fordele og ulemper/fejlkilder TriPath imaging BD SurePath FocalPoint Guided Screening Imaging System Cervixcytologi (tyndtlagsprøver) Præparerings- og screeningsteknikkens fordele og ulemper/fejlkilder Ved cytobioanalytikerunderviser

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER

Screening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER Screening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER 2017 - 2 - Indhold 1 Sammenfatning og anbefalinger - 5-1.1 Resumé - 5-1.2 Oversigt over anbefalinger - 6-2 Main recommendations summary in English - 9-3 Arbejdsgruppens

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ

VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ Region Sjælland, Klinisk Patologi, Næstved og Slagelse Sygehus Indholdsfortegnelse. 1 Rekvirering og mærkning af cervixcytologisk materiale

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer ScreeningsNyt Region Midtjylland - marts 2015 Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Status på tarmkræftscreening

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Odense den Kære kursister

Odense den Kære kursister Odense den 26.11.2010 Kære kursister Velkommen til teoretisk specialespecifikt kursus omhandlende cervix uteri, og som afholdes på Odense Universitetshospital onsdag den 12. januar til torsdag den 13.

Læs mere

Morfologiske HPV forandringer

Morfologiske HPV forandringer Morfologiske HPV forandringer Bioanalytikerunderviser Marianne Schou Århus Sygehus, NBG Marimart@rm.dk HPV morfologisk forandringer Koilocytter (E4 proteinet) Dyskeratocytter Makrocytter HPV i Umodne metaplastiske

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Den seksuelle og reproduktive sundhed

Den seksuelle og reproduktive sundhed Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 High-grade squamous intraepithelial lesion = HSIL Planocellulært karcinom Billeder fra: Billeder fra: http://nih.techriver.net/

Læs mere

lertid fiere studier som viser at reproduserbarheten blant patologer ved histologisk vurdering av CIN ikke er optimal (22-24).

lertid fiere studier som viser at reproduserbarheten blant patologer ved histologisk vurdering av CIN ikke er optimal (22-24). Sammenfatuing av resultatene fra de inlduderte studiene indikerer at IIPV RNAtesting er mer spesifikk enn HPV DNA-testing, men cytologi har høyest spesifisitet. Foreløpige resultatene viser altså at cytologi

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi

Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi j.nr. 7-203-01-90/22 Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 AGC Atypical glandular cells AIS Adenokarcinom in situ Adenokarcinom Billeder fra: http://nih.techriver.net/ Anvendte

Læs mere

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden

Læs mere

Seminar om screening for livmoderhalskræft. 8. april 2008 Referat

Seminar om screening for livmoderhalskræft. 8. april 2008 Referat Seminar om screening for livmoderhalskræft 8. april 2008 Referat 2 Indhold Seminar om screening for livmoderhalskræft Deltagerprocenter og dækningsgrader Ved cand. comm. Caroline Winkel, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Anbefalede retningslinjer for danske patologiafdelinger. vedrørende kvalitetssikring af screening mod livmoderhalskræft

Anbefalede retningslinjer for danske patologiafdelinger. vedrørende kvalitetssikring af screening mod livmoderhalskræft Januar 2000 Anbefalede retningslinjer for danske patologiafdelinger vedrørende kvalitetssikring af screening mod livmoderhalskræft Sammenskrevet af DSPAC s Styregruppe for kvalitetssikring af den cervixcytologiske

Læs mere

Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende?

Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Dansk Cytologiforenings Årsmøde Odense, 8. marts 2014 Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Elsebeth Lynge, Matejka Rebolj, Sarah Preisler, Ditte Ejegod, Carsten Rygaard og Jesper Bonde

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi 31. oktober 2013 Sagsnr. 4-1012-14/32/ Reference KSA T 7222 7469 E syb@sst.dk Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

CASE 1 VBT 24 år, indbudt, GU i.a. Diagnose: ASCUS - opfølgning negativ

CASE 1 VBT 24 år, indbudt, GU i.a. Diagnose: ASCUS - opfølgning negativ CASE 1 VBT 24 år, indbudt, GU i.a. Diagnose: ASCUS - opfølgning negativ Modent pladeepitel Kerneforstørrelse: 2½ -3 x intermediær cellekerne Let øget K/C ratio Minimal hyperkromasi Minimal irregularitet

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

VÆSKEBASERET TEKNIK OG UDSTRYGNINGSTEKNIK ANVENDT TIL SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT I DANMARK

VÆSKEBASERET TEKNIK OG UDSTRYGNINGSTEKNIK ANVENDT TIL SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT I DANMARK VÆSKEBASERET TEKNIK OG UDSTRYGNINGSTEKNIK ANVENDT TIL SCREENING FOR LIVMODERALSKRÆFT I DANMARK En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (3) Center for Evaluering

Læs mere

wewr Human PapillomaVirus

wewr Human PapillomaVirus Human PapillomaVirus wewr Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt >15 onkogene typer (high-risk). HPV 16 og HPV 18 er årsag til hovedparten af cervix cancere Ikke-onkogene typer

Læs mere