Screening for livmoderhalskræft
|
|
- Frida Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Har arbejdet med forskning og kvalitetsudvikling inden for kræftområdet. Berit Andersen er speciallæge i samfundsmedicin og leder af Afdeling for Folkeundersøgelser. Har deltaget i arbejdsgruppen om de nye retningslinjer for livmoderhalskræftscreening. Flemming Bros adresse Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C. fbro@alm.au.dk 534 Smear-undersøgelse fylder en del i almen praksis når prøven skal tages, og når svaret skal gives. Når svaret ikke er»normale celler«, medfører det hyppigt en del ængstelse, men heldigvis er der kun sjældent tale om livmoderhalskræft. Med de nye retningslinjer, der her beskrives, kan både andelen af ængstelige kvinder og antallet af konisationer reduceres uden at sætte sikkerheden over styr. I januar 2012 kom der nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vedr. screening for livmoderhalskræft ( Kraeft/ScreenLivmoderhalskrftAnbef.pdf). Siden juni 2009 har en arbejdsgruppe arbejdet med at revidere de tidligere anbefalinger fra Der har særligt været fokus på, hvordan og i hvilket omfang test for human papillomvirus (HPV) skal anvendes, og på hvordan deltagerprocent og opfølgning kan forbedres. Endvidere omhandler anbefalingerne kvalitetssikringsprocedurer i laboratoriet samt udformning af nyt informationsmateriale til kvinderne, som skal gælde for hele landet. Rationale for at screene for livmoderhalskræft Udviklingen af livmoderhalskræft begynder med en HPV-infektion, der evt. igangsætter udviklingen af lette celleforandringer (forstadier). De lette forstadier kan udvikle sig til svære forstadier, som igen kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Alle forstadier kan helbredes spontant eller gå tilbage til et lavere stadium. Udvikler forstadierne sig til livmoderhalskræft, kan sygdommen ikke gå tilbage. Formålet med screening for livmoderhalskræft er at opdage de sværeste forstadier, så de kan behandles med keglesnit, og udvikling af
2 livmoderhalskræft kan undgås. Dette er i modsætning til fx brystkræftscreeningsprogrammet, hvor formålet er at konstatere de tidlige stadier af selve sygdommen, så sygdomsbehandling kan iværksættes, og prognosen kan bedres. Som ved alle andre screeningsprogrammer medfører interventionen både fordele og ulemper. Fordele ved programmet er færre tilfælde og færre dødsfald på grund af livmoderhalskræft. Der blev ikke udført store, klinisk kontrollerede, randomiserede forsøg forud for indførelsen af livmoderhalskræftscreening, men udvikling i morbiditet og mortalitet peger på en væsentlig, positiv effekt. I perioden , da forekomsten toppede (før der indførtes screening for livmoderhalskræft), blev der konstateret flere end 900 tilfælde årligt, mens forekomsten i perioden gennemsnitligt var 382 sygdomstilfælde årligt. Tilsvarende er der sket et betydeligt fald i antallet af dødsfald på grund af livmoderhalskræft. En ulempe ved programmet er, at det medfører overbehandling, idet der behandles forstadier, som ikke ville have udviklet sig til kræftsygdom, selvom de var blevet efterladt ubehandlede. Der foretages årligt keglesnit i Danmark. Hvis vi antager, at der fortsat ville have været 900 tilfælde af livmoderhalskræft årligt uden et screeningsprogram, så foretages der ti keglesnit for at forebygge et tilfælde af livmoderhalskræft. En konsekvens af keglesnit er en fordobling af risikoen for for tidlig fødsel i efterfølgende graviditeter (fra cirka 3,5% til knap 7%). Også risikoen for sen abort øges efter et keglesnit. HPV og livmoderhalskræftscreening HPV-infektion er en nødvendig faktor for udvikling af livmoderhalskræft. Dette faktum er som bekendt også rationalet for at HPV-vaccinere unge piger i 12-års-alderen. Ved vaccinationen beskyttes man mod HPVtype 16 og 18 (årsag til 70% af tilfældene af livmoderhalskræft) og mod type 6 og 11 (årsag til 90% af tilfældene med kondylomer). Der eksisterer imidlertid yderligere flere end ti forskellige onkogene HPV-typer, der kan forårsage livmoderhalskræft, og desuden vil langt størstedelen af screeningsprogrammets målgruppe langt ud i fremtiden ikke være vaccineret mod HPV. Derfor er screening for livmoderhalskræft stadig relevant. HPV-infektion er seksuelt overført, og livstidsrisikoen for at pådrage sig en HPV-infektion er 80%. Imidlertid er livstidsrisikoen for livmoderhalskræft kun omkring 1%, idet HPV oftest svinder spontant uden at volde skade. Problemer med at adskille de infektioner, der vil udvikle sig til kræft, fra de infektioner, der går i sig selv igen, giver en åbenlys risiko for overdiagnostik, og derfor kan HPV-screening ikke umiddelbart indføres til erstatning for det eksisterende program, hvor cytologi er hovedhjørnestenen. Med de nationale retningslinjer anbefales nu test for HPV i tre situationer: 1) Hvis den primære cytologi viser celleforandringer af lowgrade squamous intraepithelial lesion (LSIL)-typen (en let grad af plade- 535
3 Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2012 Screening 536 epitelforandring) eller atypical squamous cells of undetermined significance (ASCUS)-typen (atypiske pladeepitelceller af ukendt betydning), 2) som del af kontrol af kvinder efter keglesnitsoperation og 3) som screeningstest hos kvinder > 60 år. Der er ikke nationale retningslinjer for, hvilken HPV-test der skal anvendes, og det varierer derfor, hvilke HPV-typer der testes for. Med de nye retningslinjer anbefales overgang til væskebaseret teknik, hvilket betyder at HPV-testen kan laves direkte på det materiale, som indsendes til mikroskopi og prøveopsamlingen er derfor, som den hele tiden har været. Enkelte steder er væskebaseret teknik ikke indført endnu og det er derfor nødvendigt at orientere sig om de lokale forhold, indtil alle har indført væskebaseret teknik som forventet. Celleforandringer af LSIL- eller ASCUS-typen har tidligere givet anledning til mange ekstra kontroller af de berørte kvinder, men med HPV-testningen er en positiv HPV-test anledning til, at kvinden straks henvises til yderligere undersøgelse hos gynækolog, mens en negativ HPV-test fører til en længere periode, inden der igen skal foretages undersøgelse. Keglesnitsoperation har tidligere ført til et mangeårigt kontrolprogram, men med indførelsen af HPV-test som supplement til cytologisk undersøgelse efter keglesnit vil mange kvinder kunne undgå det mangeårige kontrolprogram, idet en negativ HPV-test betyder, at hun kan gå tilbage til det almindelige screeningsprogram igen. HPV-test som primær undersøgelse hos kvinder > 60 år anbefales i de nye retningslinjer ud fra et rationale om, at kun 5% af kvinderne i den aldersgruppe vil have en HPV-infektion. En negativ HPV-test medfører, at man udgår af programmet, mens en positiv HPVtest straks medfører henvisning til gynækolog, hvis det drejer sig om type 16 eller 18, og yderligere cytologisk undersøgelse, hvis det drejer sig om andre typer. I hvilket omfang primær screening for HPV på sigt kommer til at erstatte den nuværende cytologiske undersøgelse, vides ikke. Der er i de nye retningslinjer lagt op til at følge udviklingen af igangværende randomiserede forsøg vedrørende effekten af primær HPV-screening med henblik på at implementere det mere bredt i Danmark, hvis det viser sig, at fordelene er større end ulemperne. Organisation af screeningsprogrammet Livmoderhalskræft findes i alle aldersgrupper hos kvinder > 15 år. Halvdelen af tilfældene konstateres hos kvinder < 45 år. I Danmark tilbydes alle kvinder en undersøgelse for livmoderhalskræft hvert tredje år fra de er 23 år, til de bliver 50 år, og herefter gives tilbuddet kun hvert femte år frem til det fyldte 65. år. Den administrative del af screeningsprogrammet er organiseret omkring Patologidatabanken (i daglig tale Patobanken). Patobanken er det laboratoriesystem, hvor alle patologiske prøver i Danmark registreres. Laboratoriesystemet er etableret efter initiativ fra patologer, som også udgør størstedelen af bestyrelsen, og det ejes af Danske Regioner.
4 Figur 1 / Ved anvendelse af væskebaseret teknik kan HPV-testen laves direkte på det indsendte materiale. Prøveopsamlingen er derfor, som den hele tiden har været. Foto: Benny Ehrenreich. På nationalt niveau er der etableret en kvalitetsdatabase Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) der måler på i alt ni indikatorer til beskrivelse af kvaliteten af screeningsprogrammet. DKLS anvender data fra Patobanken og data fra Landspatientregisteret (LPR). Årsrapporterne findes på nettet, og tre indikatorer er særligt relevante for almen praksis: deltagelse i screeningsprogrammet, prøvekvalitet og andelen af unormale prøver, der følges op som anbefalet. I 2010-versionen indeholder rapporten data på praksisniveau for andelen af unormale prøver, der ikke er fulgt op på som anbefalet. I Region Midtjylland udsendes invitationer og remindere til screening for livmoderhalskræft i hele regionen fra Afdeling for Folkeundersøgelser (der også administrerer bryst- og tarmkræftscreening). I landets øvrige regioner sendes invitationer og remindere ud fra den lokale patologiske afdeling. Invitationerne er standardiserede og ensartede i hele Danmark af hensyn til genkendelighed, og for førstegangsinviterede ledsages invitationen af Sundhedsstyrelsens informationsfolder om undersøgelsen. Har kvinden ikke fået foretaget en undersøgelse efter tre måneder, får hun et såkaldt»erindringsbrev«, og dette gentages efter yderligere tre måneder. Alle breve indeholder på bagsiden svar på hyppigt stillede spørgsmål. Kvinden bliver i invitationsbrevene opfordret til at ringe til egen læge for at bestille tid. Langt størstedelen af screeningsprøverne foretages da også hos de praktiserende læger, 537
5 Screening Figur 2 / En bioanalytiker ser på prøver. Foto: John Bräuner. som indsender prøven til den patologiske afdeling og modtager svaret tilbage igen derfra. Det er egen læge, der overbringer svaret til kvinden. I de nye retningslinjer anbefales det, at den undersøgte kvinde i fremtiden får sendt svaret direkte hjem til sig selv, hvis hun giver samtykke til det. Der er lagt op til, at dette skal ske fra de enheder, der administrerer indkaldelserne. Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2012 Deltagelse I 2010 deltog 65% af kvinderne i målgruppen i screeningen med betydelig geografisk variation og dermed også praksisvariation. Manglende deltagelse kan være et udtryk for bevidst stillingtagen. Det er imidlertid meget få, der melder sig fra screeningsystemet, og det er specielt socialt udsatte, der ikke deltager. Egen læge spiller her en særlig rolle i forbindelse med information ved at kunne tage individuelt hensyn til kvin- Tabel 1 / De tre mest praksisrelevante indikatorer fra Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræft Mål Dækningsgrad, % 76 > 85 Andel uegnede prøver, % 2,6 < 1,5 Ikkerettidigt opfulgt, % 19,9 < 2 Ikke opfulgt efter 450 dage, % 10,7 Intet fastsat mål 538
6 Boks 1 / Eksempel på prøvesvar. Diagnoser Cytologi, cervix LSIL let grad af pladeepitelforandring Polymerasekædereaktion, RNA-analyse alyse (RNA-PCR) High risk humant papillomvirus-positiv Gynækologisk specialundersøgelse else inden for tre måneder tilrådes Konklusion Der er ved m-rna-testmetode påvist aktiv infektion med en eller flere high-risk HPVtyper. Der kan være risiko for svære celleforandringer. Henvisning til gynækologisk speciallæge til kolposkopi aftales mellem egen læge og kvinden. dens holdning og sygdomsopfattelse. I danske undersøgelser har man påvist, at de praktiserende lægers adfærd i relation til screeningsprogrammet kan være nøglen til at fremme, at så mange kvinder som muligt får lejlighed til på informeret grundlag at tage stilling til, om de vil deltage. Lægen kan således informere kvinden om formålet med undersøgelsen, prøvetagningsproceduren, undersøgelsens begrænsninger (falsk negative og falsk positive svar) og konsekvensen af unormale prøvesvar (udredning og behandling). Hermed kan kvinden foretage et informeret valg om at deltage eller ej. Direkte kontakt fra egen læge til kvinder, der ikke har deltaget, øger deltagelsen, men den nuværende lovgivning i Danmark forhindrer ifølge jurister i Sundhedsstyrelsen, at egen læge kan få oplyst, hvem der deltager og ikke deltager i screeningsprogrammet. Prøvekvalitet Med indførelsen af væskebaseret prøvetagningsteknik er andelen af uegnede prøver reduceret og er nu under 3%. Der lægges i 2011-anbefalingen op til, at der regionalt i samarbejde med kvalitetsudviklingsorgansationen for almen praksis gives tilbud om assistance til at optimere prøvetagningskvaliteten for praksis, der har dårlig prøvekvalitet. Svar fra patologisk afdeling Med indførelsen af HPV-test i screeningsprogrammet er opfølgningsprocedurerne blevet mere komplicerede, og der eksisterer nu forskellige algoritmer for korrekt opfølgning, der afhænger af tidligere fund, HPVtest og kvindens alder. Drejer det sig om opfølgning efter konisering, er Boks 2 / Årsager til manglende opfølgning på unormale prøver. Patienten har misforstået glemt - fortrængt aftalen. Praksis har ikke sikret sig: at patienten har fået svar på prøven at patienten har forstået svar og accepteret kontrol at patienten har en tid til opfølgning. Praksis har ikke system til opfølgning, hvis prøven ikke gentages som aftalt. 539
7 Screening Boks 3 / Vigtigt om egen læges rolle i screeningsprogrammet. Kan sikre at kvinden tager informeret stilling til deltagelse i screeningsprogrammet. Ved overgang til væskebaseret teknik kan HPV-testen laves direkte på det materiale, som indsendes til mikroskopi og prøveopsamlingen er derfor som den hele tiden har været. Får en klar anbefaling om opfølgning fra Patologisk afdeling der har ansvar for at tage hensyn til tidligere undersøgelsesresultater (nyt). Egen læge har ansvaret for formidling af unormale prøvesvar der en anden algoritme for opfølgning, end hvis der ikke har været foretaget konisering. Dette skal praksis ikke nødvendigvis kende til, da patologisk afdeling har let adgang til de nødvendige informationer. I svaret fra patologisk afdeling vil der således klart fremgå diagnose, resultat af evt. HPV-test og anbefaling af opfølgning. Hermed reduceres risikoen for utilsigtede hændelser i forbindelse med vanskelige fortolkninger og svarformidling til kvinderne. Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2012 Opfølgning på unormale prøvesvar Mange unormale prøver følges ikke op som anbefalet. I DKLS-årsrapporten fra 2010 drejer det sig om 20%, der ikke er fulgt op som anbefalet endda med tillægstid på op til tre måneder for forsinkelser. Andelen reduceres til godt 10% efter et år, og blandt kvinder med alvorligere celleforandringer er andelen, der ikke følges korrekt op, 6%. Der er således tale om en alvorlig kvalitetsbrist. Man kan diskutere, hvor stor en indsats der skal gøres for at sikre, at alle kvinder, der har et ønske om at deltage i screeningsprogrammet, gør det, men det er under alle omstændigheder vigtigt, at de kvinder, der deltager, og hos hvem der findes celleforandringer, også følges op ellers giver det ikke mening at have et screeningsprogram. Det er prøvetagers ansvar, at unormale prøvesvar formidles til kvinderne, og den enkelte praksis må indrette svarrutiner, der sikrer, at det sker. Nogle praksis har endvidere systemer, der kontrollerer, at den anbefalede opfølgning sker. I Boks 2 er nævnt en række kendte årsager til, at opfølgningen kan gå galt. For at reducere andelen, der ikke følges op som anbefalet, er der pr indført automatisk tilbagemelding til praksis via EDIFACTløsning på individniveau, således at egen læge får besked, når det anbefalede tidsrum for opfølgning er overskredet. Hermed har praksis mulighed for at sikre sig, at kvinden får foretaget den anbefalede prøve eller bevidst afstår herfra. Pr. læge drejer det sig om ca. 2 kvinder årligt. Som et yderligere tiltag til at sikre korrekt opfølgning anbefaler arbejdsgruppen, at kvinder, der deltager i screeningsprogrammet, får besked om prøvesvaret samtidig med egen læge i håbet om, at dette vil øge andelen, der følger anbefalingen om opfølgning. 540
8 Konklusion Væskebaseret prøvetagningsteknik og HPV-testen indføres for at reducere antallet af falsk positive og falsk negative resultater. Teknikken udvikler sig til stadighed og vi må forvente løbende ændringer af HPV testens indplacering i screeningsprogrammet. Patologisk afdeling har ansvar for hensyntagen til tidligere undersøgelsesresultater ved vurderingen og giver en klar anbefaling af opfølgning, hvilket gør det lettere for både læger og praksispersonale at informere kvinderne korrekt. Almen praksis har ansvaret for formidling af unormale prøvesvar og får nu hjælp til at sikre korrekt opfølgning ved at få oplyst, hvilke kvinder der ikke er fulgt korrekt op. Anmodning om læserinvolvering Det diskuteres, hvorledes egen læges ansvar for formidling og opfølgning af unormale prøvesvar skal fortolkes. Forfatterne vil derfor, mhp. en opfølgende artikel, bede læserne om at sende beskrivelser af, hvordan de har organiseret håndteringen svarafgivelse og opfølgning. Procedurebeskrivelse kan sendes via mail til: fbro@alm.au.dk Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger. København: Sundhedsstyrelsen, Toftager-Larsen K, Svare EI, Kjær SK et al. Vaccination mod humant papillomvirus. Månedsskr Prakt Lægegern 2010;88: Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening DKLS. Artikel.aspx?id= Jensen H, Svanholm H, Støvring H et al. A primary healthcare-based intervention to improve a Danish cervical cancer screening programme: a cluster randomised controlled trial. J Epidemiol Community Health 2009;63: Espersen MM, Holten IW. Barrierer for screening for livmoderhalskræft. Ugeskr Læger 2005;167:4371. Hohwü L, Bro F. Tilslutningen til HPVvaccination kan øges ved henvendelse fra almen praksis til ikkevaccinerede piger. Ugeskr Læger 2012;174:
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereScreening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt
Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus
Læs mereUNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN
UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereMøde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft
R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs mereRegion Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen
Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder
Læs mereScreening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved
Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 bliver opgjort årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling
Læs mereHØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereNye teknologiske mulighederhjemmeprøve
Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve for HPV Kræftpolitisk Forum 2019 Mette Tranberg Nielsen, post doc, ph.d., Regionshospitalet Randers Livmoderhalskræft Ca. 400 kvinder får livmoderhalskræft Størstedelen
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs mereSCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger
SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2007 Anbefalinger Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; screening; livmoderhalskræft
Læs mereStatus på screeningsprogrammer
Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Direkte +4529630195 mona.buss@rn.dk 22. november 2016 NOTAT Status på screeningsprogrammer På landsplan findes tre kræftscreeningsprogrammer livmoderhalskræft,
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereHPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske
Læs mereTidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer
842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne
Læs mereSCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2014 Juni 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereHPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen år - HPV Screen Denmark
HPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen 30-59 år - HPV Screen Denmark Erfaringer fra det første danske implementerings-studie Marianne Waldstrøm 1,2, Louise
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 %
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereHPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft
HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereNyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt
Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere
Læs mereWEB-OMBOOKING. ScreeningsNyt. Nyhedsbrev med information om kræft-screeningsprogrammerne i Region Midtjylland. Nyt om Brystkræftscreening side 2
ScreeningsNyt Nr. 02 - Marts 2011 WEB-OMBOOKING ScreeningsNyt Nyhedsbrev med information om kræft-screeningsprogrammerne i Region Midtjylland Nyt om side 1 Nyt om side 2 Regionshospitalet Randers Afdeling
Læs mereHØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereFørste forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs merePapillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs mereCervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 ASC-US og ASC-H Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer i Danmark Pladeepitelcelleforandringer
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereAnbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning
Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af
Læs mereScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer
ScreeningsNyt Region Midtjylland - marts 2015 Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Status på tarmkræftscreening
Læs mereSmear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål
Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt
Læs mereGenital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?
HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.
Læs mereOpfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening
Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden
Læs mereStyregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening
Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2013 19. september 2014 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet
Læs mereSundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007
LIVMODERHALSKRÆFT 1391 Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 Beth Bjerregaard & Arbejdsgruppen vedrørende screening for livmoderhalskræft* På trods af, at man har
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2016
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2016 Juni 2017 Version 6, 29-06-2017 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS)
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling for Infektionsepidemiologi
Læs mereScreeningsNyt. Region Midtjylland - september 2015. Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland
ScreeningsNyt Region Midtjylland - september 2015 Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Kvalitetssikring af
Læs mereScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010
ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt er i luften! Afdeling for Folkeundersøgelser har besluttet at udgive et nyhedsbrev med information om kræftscreeningsprogrammerne i Region Midtjylland.
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017] Samråd om manglende overholdelse af reglerne om maksimale ventetider
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 938 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: AJU Koordineret med: SST/STPS Sagsnr.: 1700655 Dok. nr.: 285771
Læs mereDobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)
Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende
Læs mereHvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?
Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.
Læs mereDen 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram
Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,
Læs mereHøringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011
Dansk Cytologiforening v. formand Dorthe Ejersbo Afdeling for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Høringssvar vedr. screening for livmoderhalskræft 30. maj 2011 Der foreligger overordnet nye veldokumenterede
Læs mereNationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereBilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.
Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereSå effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft
Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2012 28. juni 2013 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af
Læs mereBarrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft
Barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft Ann-Britt Kvernrød Antropolog Kræftens Bekæmpelse Afd. For Forebyggelse og Oplysning Hvad siger tallene? Hvert år får cirka 375 konstateret livmoderhalskræft
Læs mereResultater fra Engangstilbuddet: Livmoderhalskræftscreening blandt danske kvinder født før delrapport
Resultater fra Engangstilbuddet: Livmoderhalskræftscreening blandt danske kvinder født før 1948-1. delrapport Udarbejdet af Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreenings styregruppe og RKKP Videncenter
Læs mereForebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening.
Region Hovedstaden Forebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening. Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital 10. Maj
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs merewewr Human PapillomaVirus
Human PapillomaVirus wewr Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt >15 onkogene typer (high-risk). HPV 16 og HPV 18 er årsag til hovedparten af cervix cancere Ikke-onkogene typer
Læs mereBehandlinger for kondylomer
November 2018 Behandlinger for kondylomer - en seksuelt overført sygdom, der skyldes HPV-infektion 2001 2017 1. Baggrund Kondylomer er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med humant papillomavirus
Læs mereScreening for cervixcancer
Screening Screening for cervixcancer Succes eller overbehandling? Af Lone Kjeld Petersen Smear er en del af det daglige program i de fleste praksis. Det er en rutineundersøgelse, der sjældent stilles spørgsmålstegn
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereDoes HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?
Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital
Læs mereDiagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom
1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2015 Juni 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm,
Læs mereAUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut
AUDIT Cervixcancer 2010-12 Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut Formål med audit Sikre den diagnostiske kvalitet af hele patientforløbet og derved nedsætte forekomsten
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2017
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2017 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm, ledende overlæge,
Læs mereLIVMODERHALSKRÆFT FAKTAARK. Hvad er livmoderhalskræft?
LIVMODERHALSKRÆFT FAKTAARK Hvad er livmoderhalskræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Deltagelse
Læs mereCelleforandringer på livmoderhalsen
Celleforandringer på livmoderhalsen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er celleforandringer? 4 HPV er årsag til celleforandringer 6 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 8 Hvordan udvikler celleforandringer
Læs mereVi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereStyregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening
Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2011 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft
Læs mereGeneralforsamling Fredag d. 4. marts 2016 kl På Bjerget * Vejle Sygehus
Generalforsamling 2006-2016 Fredag d. 4. marts 2016 kl.17-18 På Bjerget * Vejle Sygehus Dagsorden 1. Valg af ordstyrer 2. Beretning fra formanden 3. Beretning fra udvalg o.a. 4. Forelæggelse af revideret
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT
KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;
Læs mereScreening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER
Screening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER 2017 - 2 - Indhold 1 Sammenfatning og anbefalinger - 5-1.1 Resumé - 5-1.2 Oversigt over anbefalinger - 6-2 Main recommendations summary in English - 9-3 Arbejdsgruppens
Læs mereScreeningsNyt Region Midtjylland - januar 2018
ScreeningsNyt Region Midtjylland - januar 2018 Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Ny invitationsalgoritme i tarmkræftscreeningsprogrammet Bekymring for brystkræft ved screeningsdeltagelse
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2018
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2018 Oktober 2019 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm,
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2009
Cancer i Praksis Årsrapport for 2009 Baggrund og formål For at styrke almen praksis rolle inden for kræftområdet er det nødvendigt samtidig at udvikle forskning, kvalitetsudvikling og vidensformidling.
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereStyregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening
Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2010 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft
Læs mereDen seksuelle og reproduktive sundhed
Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt
Læs mereGynækologisk udredning af abnorm screeningsprøve. Overlæge Doris Schledermann, OUH Afdelingsbioanalytiker Dorthe Ejersbo, Vejle
Gynækologisk udredning af abnorm screeningsprøve Overlæge Doris Schledermann, OUH Afdelingsbioanalytiker Dorthe Ejersbo, Vejle Disposition I. Gennemgang af KBC undersøgelsen Kolposkopi Biopsi Endocervikal
Læs mere