Screening for livmoderhalskræft

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening for livmoderhalskræft"

Transkript

1 Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Har arbejdet med forskning og kvalitetsudvikling inden for kræftområdet. Berit Andersen er speciallæge i samfundsmedicin og leder af Afdeling for Folkeundersøgelser. Har deltaget i arbejdsgruppen om de nye retningslinjer for livmoderhalskræftscreening. Flemming Bros adresse Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C. 534 Smear-undersøgelse fylder en del i almen praksis når prøven skal tages, og når svaret skal gives. Når svaret ikke er»normale celler«, medfører det hyppigt en del ængstelse, men heldigvis er der kun sjældent tale om livmoderhalskræft. Med de nye retningslinjer, der her beskrives, kan både andelen af ængstelige kvinder og antallet af konisationer reduceres uden at sætte sikkerheden over styr. I januar 2012 kom der nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vedr. screening for livmoderhalskræft ( Kraeft/ScreenLivmoderhalskrftAnbef.pdf). Siden juni 2009 har en arbejdsgruppe arbejdet med at revidere de tidligere anbefalinger fra Der har særligt været fokus på, hvordan og i hvilket omfang test for human papillomvirus (HPV) skal anvendes, og på hvordan deltagerprocent og opfølgning kan forbedres. Endvidere omhandler anbefalingerne kvalitetssikringsprocedurer i laboratoriet samt udformning af nyt informationsmateriale til kvinderne, som skal gælde for hele landet. Rationale for at screene for livmoderhalskræft Udviklingen af livmoderhalskræft begynder med en HPV-infektion, der evt. igangsætter udviklingen af lette celleforandringer (forstadier). De lette forstadier kan udvikle sig til svære forstadier, som igen kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Alle forstadier kan helbredes spontant eller gå tilbage til et lavere stadium. Udvikler forstadierne sig til livmoderhalskræft, kan sygdommen ikke gå tilbage. Formålet med screening for livmoderhalskræft er at opdage de sværeste forstadier, så de kan behandles med keglesnit, og udvikling af

2 livmoderhalskræft kan undgås. Dette er i modsætning til fx brystkræftscreeningsprogrammet, hvor formålet er at konstatere de tidlige stadier af selve sygdommen, så sygdomsbehandling kan iværksættes, og prognosen kan bedres. Som ved alle andre screeningsprogrammer medfører interventionen både fordele og ulemper. Fordele ved programmet er færre tilfælde og færre dødsfald på grund af livmoderhalskræft. Der blev ikke udført store, klinisk kontrollerede, randomiserede forsøg forud for indførelsen af livmoderhalskræftscreening, men udvikling i morbiditet og mortalitet peger på en væsentlig, positiv effekt. I perioden , da forekomsten toppede (før der indførtes screening for livmoderhalskræft), blev der konstateret flere end 900 tilfælde årligt, mens forekomsten i perioden gennemsnitligt var 382 sygdomstilfælde årligt. Tilsvarende er der sket et betydeligt fald i antallet af dødsfald på grund af livmoderhalskræft. En ulempe ved programmet er, at det medfører overbehandling, idet der behandles forstadier, som ikke ville have udviklet sig til kræftsygdom, selvom de var blevet efterladt ubehandlede. Der foretages årligt keglesnit i Danmark. Hvis vi antager, at der fortsat ville have været 900 tilfælde af livmoderhalskræft årligt uden et screeningsprogram, så foretages der ti keglesnit for at forebygge et tilfælde af livmoderhalskræft. En konsekvens af keglesnit er en fordobling af risikoen for for tidlig fødsel i efterfølgende graviditeter (fra cirka 3,5% til knap 7%). Også risikoen for sen abort øges efter et keglesnit. HPV og livmoderhalskræftscreening HPV-infektion er en nødvendig faktor for udvikling af livmoderhalskræft. Dette faktum er som bekendt også rationalet for at HPV-vaccinere unge piger i 12-års-alderen. Ved vaccinationen beskyttes man mod HPVtype 16 og 18 (årsag til 70% af tilfældene af livmoderhalskræft) og mod type 6 og 11 (årsag til 90% af tilfældene med kondylomer). Der eksisterer imidlertid yderligere flere end ti forskellige onkogene HPV-typer, der kan forårsage livmoderhalskræft, og desuden vil langt størstedelen af screeningsprogrammets målgruppe langt ud i fremtiden ikke være vaccineret mod HPV. Derfor er screening for livmoderhalskræft stadig relevant. HPV-infektion er seksuelt overført, og livstidsrisikoen for at pådrage sig en HPV-infektion er 80%. Imidlertid er livstidsrisikoen for livmoderhalskræft kun omkring 1%, idet HPV oftest svinder spontant uden at volde skade. Problemer med at adskille de infektioner, der vil udvikle sig til kræft, fra de infektioner, der går i sig selv igen, giver en åbenlys risiko for overdiagnostik, og derfor kan HPV-screening ikke umiddelbart indføres til erstatning for det eksisterende program, hvor cytologi er hovedhjørnestenen. Med de nationale retningslinjer anbefales nu test for HPV i tre situationer: 1) Hvis den primære cytologi viser celleforandringer af lowgrade squamous intraepithelial lesion (LSIL)-typen (en let grad af plade- 535

3 Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2012 Screening 536 epitelforandring) eller atypical squamous cells of undetermined significance (ASCUS)-typen (atypiske pladeepitelceller af ukendt betydning), 2) som del af kontrol af kvinder efter keglesnitsoperation og 3) som screeningstest hos kvinder > 60 år. Der er ikke nationale retningslinjer for, hvilken HPV-test der skal anvendes, og det varierer derfor, hvilke HPV-typer der testes for. Med de nye retningslinjer anbefales overgang til væskebaseret teknik, hvilket betyder at HPV-testen kan laves direkte på det materiale, som indsendes til mikroskopi og prøveopsamlingen er derfor, som den hele tiden har været. Enkelte steder er væskebaseret teknik ikke indført endnu og det er derfor nødvendigt at orientere sig om de lokale forhold, indtil alle har indført væskebaseret teknik som forventet. Celleforandringer af LSIL- eller ASCUS-typen har tidligere givet anledning til mange ekstra kontroller af de berørte kvinder, men med HPV-testningen er en positiv HPV-test anledning til, at kvinden straks henvises til yderligere undersøgelse hos gynækolog, mens en negativ HPV-test fører til en længere periode, inden der igen skal foretages undersøgelse. Keglesnitsoperation har tidligere ført til et mangeårigt kontrolprogram, men med indførelsen af HPV-test som supplement til cytologisk undersøgelse efter keglesnit vil mange kvinder kunne undgå det mangeårige kontrolprogram, idet en negativ HPV-test betyder, at hun kan gå tilbage til det almindelige screeningsprogram igen. HPV-test som primær undersøgelse hos kvinder > 60 år anbefales i de nye retningslinjer ud fra et rationale om, at kun 5% af kvinderne i den aldersgruppe vil have en HPV-infektion. En negativ HPV-test medfører, at man udgår af programmet, mens en positiv HPVtest straks medfører henvisning til gynækolog, hvis det drejer sig om type 16 eller 18, og yderligere cytologisk undersøgelse, hvis det drejer sig om andre typer. I hvilket omfang primær screening for HPV på sigt kommer til at erstatte den nuværende cytologiske undersøgelse, vides ikke. Der er i de nye retningslinjer lagt op til at følge udviklingen af igangværende randomiserede forsøg vedrørende effekten af primær HPV-screening med henblik på at implementere det mere bredt i Danmark, hvis det viser sig, at fordelene er større end ulemperne. Organisation af screeningsprogrammet Livmoderhalskræft findes i alle aldersgrupper hos kvinder > 15 år. Halvdelen af tilfældene konstateres hos kvinder < 45 år. I Danmark tilbydes alle kvinder en undersøgelse for livmoderhalskræft hvert tredje år fra de er 23 år, til de bliver 50 år, og herefter gives tilbuddet kun hvert femte år frem til det fyldte 65. år. Den administrative del af screeningsprogrammet er organiseret omkring Patologidatabanken (i daglig tale Patobanken). Patobanken er det laboratoriesystem, hvor alle patologiske prøver i Danmark registreres. Laboratoriesystemet er etableret efter initiativ fra patologer, som også udgør størstedelen af bestyrelsen, og det ejes af Danske Regioner.

4 Figur 1 / Ved anvendelse af væskebaseret teknik kan HPV-testen laves direkte på det indsendte materiale. Prøveopsamlingen er derfor, som den hele tiden har været. Foto: Benny Ehrenreich. På nationalt niveau er der etableret en kvalitetsdatabase Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) der måler på i alt ni indikatorer til beskrivelse af kvaliteten af screeningsprogrammet. DKLS anvender data fra Patobanken og data fra Landspatientregisteret (LPR). Årsrapporterne findes på nettet, og tre indikatorer er særligt relevante for almen praksis: deltagelse i screeningsprogrammet, prøvekvalitet og andelen af unormale prøver, der følges op som anbefalet. I 2010-versionen indeholder rapporten data på praksisniveau for andelen af unormale prøver, der ikke er fulgt op på som anbefalet. I Region Midtjylland udsendes invitationer og remindere til screening for livmoderhalskræft i hele regionen fra Afdeling for Folkeundersøgelser (der også administrerer bryst- og tarmkræftscreening). I landets øvrige regioner sendes invitationer og remindere ud fra den lokale patologiske afdeling. Invitationerne er standardiserede og ensartede i hele Danmark af hensyn til genkendelighed, og for førstegangsinviterede ledsages invitationen af Sundhedsstyrelsens informationsfolder om undersøgelsen. Har kvinden ikke fået foretaget en undersøgelse efter tre måneder, får hun et såkaldt»erindringsbrev«, og dette gentages efter yderligere tre måneder. Alle breve indeholder på bagsiden svar på hyppigt stillede spørgsmål. Kvinden bliver i invitationsbrevene opfordret til at ringe til egen læge for at bestille tid. Langt størstedelen af screeningsprøverne foretages da også hos de praktiserende læger, 537

5 Screening Figur 2 / En bioanalytiker ser på prøver. Foto: John Bräuner. som indsender prøven til den patologiske afdeling og modtager svaret tilbage igen derfra. Det er egen læge, der overbringer svaret til kvinden. I de nye retningslinjer anbefales det, at den undersøgte kvinde i fremtiden får sendt svaret direkte hjem til sig selv, hvis hun giver samtykke til det. Der er lagt op til, at dette skal ske fra de enheder, der administrerer indkaldelserne. Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2012 Deltagelse I 2010 deltog 65% af kvinderne i målgruppen i screeningen med betydelig geografisk variation og dermed også praksisvariation. Manglende deltagelse kan være et udtryk for bevidst stillingtagen. Det er imidlertid meget få, der melder sig fra screeningsystemet, og det er specielt socialt udsatte, der ikke deltager. Egen læge spiller her en særlig rolle i forbindelse med information ved at kunne tage individuelt hensyn til kvin- Tabel 1 / De tre mest praksisrelevante indikatorer fra Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræft Mål Dækningsgrad, % 76 > 85 Andel uegnede prøver, % 2,6 < 1,5 Ikkerettidigt opfulgt, % 19,9 < 2 Ikke opfulgt efter 450 dage, % 10,7 Intet fastsat mål 538

6 Boks 1 / Eksempel på prøvesvar. Diagnoser Cytologi, cervix LSIL let grad af pladeepitelforandring Polymerasekædereaktion, RNA-analyse alyse (RNA-PCR) High risk humant papillomvirus-positiv Gynækologisk specialundersøgelse else inden for tre måneder tilrådes Konklusion Der er ved m-rna-testmetode påvist aktiv infektion med en eller flere high-risk HPVtyper. Der kan være risiko for svære celleforandringer. Henvisning til gynækologisk speciallæge til kolposkopi aftales mellem egen læge og kvinden. dens holdning og sygdomsopfattelse. I danske undersøgelser har man påvist, at de praktiserende lægers adfærd i relation til screeningsprogrammet kan være nøglen til at fremme, at så mange kvinder som muligt får lejlighed til på informeret grundlag at tage stilling til, om de vil deltage. Lægen kan således informere kvinden om formålet med undersøgelsen, prøvetagningsproceduren, undersøgelsens begrænsninger (falsk negative og falsk positive svar) og konsekvensen af unormale prøvesvar (udredning og behandling). Hermed kan kvinden foretage et informeret valg om at deltage eller ej. Direkte kontakt fra egen læge til kvinder, der ikke har deltaget, øger deltagelsen, men den nuværende lovgivning i Danmark forhindrer ifølge jurister i Sundhedsstyrelsen, at egen læge kan få oplyst, hvem der deltager og ikke deltager i screeningsprogrammet. Prøvekvalitet Med indførelsen af væskebaseret prøvetagningsteknik er andelen af uegnede prøver reduceret og er nu under 3%. Der lægges i 2011-anbefalingen op til, at der regionalt i samarbejde med kvalitetsudviklingsorgansationen for almen praksis gives tilbud om assistance til at optimere prøvetagningskvaliteten for praksis, der har dårlig prøvekvalitet. Svar fra patologisk afdeling Med indførelsen af HPV-test i screeningsprogrammet er opfølgningsprocedurerne blevet mere komplicerede, og der eksisterer nu forskellige algoritmer for korrekt opfølgning, der afhænger af tidligere fund, HPVtest og kvindens alder. Drejer det sig om opfølgning efter konisering, er Boks 2 / Årsager til manglende opfølgning på unormale prøver. Patienten har misforstået glemt - fortrængt aftalen. Praksis har ikke sikret sig: at patienten har fået svar på prøven at patienten har forstået svar og accepteret kontrol at patienten har en tid til opfølgning. Praksis har ikke system til opfølgning, hvis prøven ikke gentages som aftalt. 539

7 Screening Boks 3 / Vigtigt om egen læges rolle i screeningsprogrammet. Kan sikre at kvinden tager informeret stilling til deltagelse i screeningsprogrammet. Ved overgang til væskebaseret teknik kan HPV-testen laves direkte på det materiale, som indsendes til mikroskopi og prøveopsamlingen er derfor som den hele tiden har været. Får en klar anbefaling om opfølgning fra Patologisk afdeling der har ansvar for at tage hensyn til tidligere undersøgelsesresultater (nyt). Egen læge har ansvaret for formidling af unormale prøvesvar der en anden algoritme for opfølgning, end hvis der ikke har været foretaget konisering. Dette skal praksis ikke nødvendigvis kende til, da patologisk afdeling har let adgang til de nødvendige informationer. I svaret fra patologisk afdeling vil der således klart fremgå diagnose, resultat af evt. HPV-test og anbefaling af opfølgning. Hermed reduceres risikoen for utilsigtede hændelser i forbindelse med vanskelige fortolkninger og svarformidling til kvinderne. Månedsskrift for almen praksis juni/juli 2012 Opfølgning på unormale prøvesvar Mange unormale prøver følges ikke op som anbefalet. I DKLS-årsrapporten fra 2010 drejer det sig om 20%, der ikke er fulgt op som anbefalet endda med tillægstid på op til tre måneder for forsinkelser. Andelen reduceres til godt 10% efter et år, og blandt kvinder med alvorligere celleforandringer er andelen, der ikke følges korrekt op, 6%. Der er således tale om en alvorlig kvalitetsbrist. Man kan diskutere, hvor stor en indsats der skal gøres for at sikre, at alle kvinder, der har et ønske om at deltage i screeningsprogrammet, gør det, men det er under alle omstændigheder vigtigt, at de kvinder, der deltager, og hos hvem der findes celleforandringer, også følges op ellers giver det ikke mening at have et screeningsprogram. Det er prøvetagers ansvar, at unormale prøvesvar formidles til kvinderne, og den enkelte praksis må indrette svarrutiner, der sikrer, at det sker. Nogle praksis har endvidere systemer, der kontrollerer, at den anbefalede opfølgning sker. I Boks 2 er nævnt en række kendte årsager til, at opfølgningen kan gå galt. For at reducere andelen, der ikke følges op som anbefalet, er der pr indført automatisk tilbagemelding til praksis via EDIFACTløsning på individniveau, således at egen læge får besked, når det anbefalede tidsrum for opfølgning er overskredet. Hermed har praksis mulighed for at sikre sig, at kvinden får foretaget den anbefalede prøve eller bevidst afstår herfra. Pr. læge drejer det sig om ca. 2 kvinder årligt. Som et yderligere tiltag til at sikre korrekt opfølgning anbefaler arbejdsgruppen, at kvinder, der deltager i screeningsprogrammet, får besked om prøvesvaret samtidig med egen læge i håbet om, at dette vil øge andelen, der følger anbefalingen om opfølgning. 540

8 Konklusion Væskebaseret prøvetagningsteknik og HPV-testen indføres for at reducere antallet af falsk positive og falsk negative resultater. Teknikken udvikler sig til stadighed og vi må forvente løbende ændringer af HPV testens indplacering i screeningsprogrammet. Patologisk afdeling har ansvar for hensyntagen til tidligere undersøgelsesresultater ved vurderingen og giver en klar anbefaling af opfølgning, hvilket gør det lettere for både læger og praksispersonale at informere kvinderne korrekt. Almen praksis har ansvaret for formidling af unormale prøvesvar og får nu hjælp til at sikre korrekt opfølgning ved at få oplyst, hvilke kvinder der ikke er fulgt korrekt op. Anmodning om læserinvolvering Det diskuteres, hvorledes egen læges ansvar for formidling og opfølgning af unormale prøvesvar skal fortolkes. Forfatterne vil derfor, mhp. en opfølgende artikel, bede læserne om at sende beskrivelser af, hvordan de har organiseret håndteringen svarafgivelse og opfølgning. Procedurebeskrivelse kan sendes via mail til: Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur Screening for livmoderhalskræft - anbefalinger. København: Sundhedsstyrelsen, Toftager-Larsen K, Svare EI, Kjær SK et al. Vaccination mod humant papillomvirus. Månedsskr Prakt Lægegern 2010;88: Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening DKLS. Artikel.aspx?id= Jensen H, Svanholm H, Støvring H et al. A primary healthcare-based intervention to improve a Danish cervical cancer screening programme: a cluster randomised controlled trial. J Epidemiol Community Health 2009;63: Espersen MM, Holten IW. Barrierer for screening for livmoderhalskræft. Ugeskr Læger 2005;167:4371. Hohwü L, Bro F. Tilslutningen til HPVvaccination kan øges ved henvendelse fra almen praksis til ikkevaccinerede piger. Ugeskr Læger 2012;174:

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft

Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 bliver opgjort årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2007 Anbefalinger Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; screening; livmoderhalskræft

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer 842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 %

Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 % Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT

HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2014 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2014 Juni 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere

Læs mere

WEB-OMBOOKING. ScreeningsNyt. Nyhedsbrev med information om kræft-screeningsprogrammerne i Region Midtjylland. Nyt om Brystkræftscreening side 2

WEB-OMBOOKING. ScreeningsNyt. Nyhedsbrev med information om kræft-screeningsprogrammerne i Region Midtjylland. Nyt om Brystkræftscreening side 2 ScreeningsNyt Nr. 02 - Marts 2011 WEB-OMBOOKING ScreeningsNyt Nyhedsbrev med information om kræft-screeningsprogrammerne i Region Midtjylland Nyt om side 1 Nyt om side 2 Regionshospitalet Randers Afdeling

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 ASC-US og ASC-H Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer i Danmark Pladeepitelcelleforandringer

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning

Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af

Læs mere

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts 2015. Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer ScreeningsNyt Region Midtjylland - marts 2015 Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Status på tarmkræftscreening

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening

Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Opfølgning på tidligere redegørelse vedr. ufrivillig afmelding til livmoderhalskræftscreening Danske Regioner orienterede den 22. oktober 2013 offentligheden

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - september 2015. Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - september 2015. Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland ScreeningsNyt Region Midtjylland - september 2015 Sådan kvalitetssikres screeningsundersøgelserne for kræft i Region Midtjylland Nyt om Tarmkræftscreening Nyt om Brystkræftscreening Kvalitetssikring af

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2013 19. september 2014 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010

ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt er i luften! Afdeling for Folkeundersøgelser har besluttet at udgive et nyhedsbrev med information om kræftscreeningsprogrammerne i Region Midtjylland.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 LIVMODERHALSKRÆFT 1391 Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 Beth Bjerregaard & Arbejdsgruppen vedrørende screening for livmoderhalskræft* På trods af, at man har

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011

Høringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011 Dansk Cytologiforening v. formand Dorthe Ejersbo Afdeling for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Høringssvar vedr. screening for livmoderhalskræft 30. maj 2011 Der foreligger overordnet nye veldokumenterede

Læs mere

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram

Den 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,

Læs mere

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende

Læs mere

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2012 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2012 28. juni 2013 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.

Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Screening for cervixcancer

Screening for cervixcancer Screening Screening for cervixcancer Succes eller overbehandling? Af Lone Kjeld Petersen Smear er en del af det daglige program i de fleste praksis. Det er en rutineundersøgelse, der sjældent stilles spørgsmålstegn

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015

Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2015 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2015 Juni 2016 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening (DKLS) er Marianne Waldstrøm,

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital

Læs mere

wewr Human PapillomaVirus

wewr Human PapillomaVirus Human PapillomaVirus wewr Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt >15 onkogene typer (high-risk). HPV 16 og HPV 18 er årsag til hovedparten af cervix cancere Ikke-onkogene typer

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2009

Cancer i Praksis Årsrapport for 2009 Cancer i Praksis Årsrapport for 2009 Baggrund og formål For at styrke almen praksis rolle inden for kræftområdet er det nødvendigt samtidig at udvikle forskning, kvalitetsudvikling og vidensformidling.

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2010 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2011 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

Generalforsamling Fredag d. 4. marts 2016 kl På Bjerget * Vejle Sygehus

Generalforsamling Fredag d. 4. marts 2016 kl På Bjerget * Vejle Sygehus Generalforsamling 2006-2016 Fredag d. 4. marts 2016 kl.17-18 På Bjerget * Vejle Sygehus Dagsorden 1. Valg af ordstyrer 2. Beretning fra formanden 3. Beretning fra udvalg o.a. 4. Forelæggelse af revideret

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER

Screening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER Screening for livmoderhalskræft ANBEFALINGER 2017 - 2 - Indhold 1 Sammenfatning og anbefalinger - 5-1.1 Resumé - 5-1.2 Oversigt over anbefalinger - 6-2 Main recommendations summary in English - 9-3 Arbejdsgruppens

Læs mere

Den seksuelle og reproduktive sundhed

Den seksuelle og reproduktive sundhed Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt

Læs mere

IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS

IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS IFOBT-TEST I ALMEN PRAKSIS Implementeringsprojekt, pilotstudie Jakob Søgaard Juul (FE), Flemming Bro (FE), CIP I sensommeren 2015 påbegyndte Jakob Søgaard Juul forskningsprojektet Tidligere diagnostik

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser Standard 2.3 Parakliniske undersøgelser Ved parakliniske undersøgelser forstås billeddiagnostiske undersøgelser og undersøgelse af biologisk materiale udtaget fra

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 09 - December 2014

ScreeningsNyt Nr. 09 - December 2014 ScreeningsNyt Nr. 09 - December 2014 Nyhedsbrev om kræftscreening i Region Midtjylland Tarmkræftscreening Status på tarmkræftscreening i Region Midtjylland Første runde af koloskopørefteruddannelse er

Læs mere

Vidunderlivet. Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse

Vidunderlivet. Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse Vidunderlivet Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse Vidunderlivet.dk Human PapillomaVirus HPV Mere end 100 typer 15 højrisiko typer kan give cancer i ano-genital regionen Livstidsrisikoen for

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder

Læs mere

Teknologi og patientperspektiv

Teknologi og patientperspektiv Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Kvinders erfaringer med celleforandringer

Kvinders erfaringer med celleforandringer 1934 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/23 1. juni 2009 13. Fleiss JL. Statistical methods for rates and proportions, 2. Ed. New York: Wiley, 1981. 14. Scally AJ, Brealy S. Confidence intervals and sample size

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012

ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 Ny hjemmeside ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 www.kraeftscreening.rm.dk Brystkræftscreening Livmoderhalskræftscreening Tarmkræftscreening Kvinder mellem 50 og 69 år, bliver hvert andet år inviteret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

Nyhedsbrev - april 2014 Nyt for PRAKSIS. 2 Varebestilling fra depotet og fejlregninger (Almen læger og special læger)

Nyhedsbrev - april 2014 Nyt for PRAKSIS. 2 Varebestilling fra depotet og fejlregninger (Almen læger og special læger) Nyhedsbrev - april 2014 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse SIDE 2 Varebestilling fra depotet og fejlregninger (Almen læger og special læger) 3 Nyhedsbrev fra Primær Sundheds UTH team 4 Ændring i HPV vaccinationsprogrammet

Læs mere

Konisation øger risikoen for præterm fødsel

Konisation øger risikoen for præterm fødsel Gynækologi Konisation øger risikoen for præterm fødsel Af Lone Kjeld Petersen, Rikke Bek Helmig & Gitte Ørtoft Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Skejby,

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

biografi: marianne lidangs adresse:

biografi: marianne lidangs adresse: Marianne Lidang & Beth Bjerregaard SCREENING FOR CANCER COLLI UTERI 1171 Screening for livmoderhalskræft Er den ny væskebaserede teknik bedre end den konventionelle udstrygningsteknik til præparation af

Læs mere

REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering - Sammenfatning

REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering - Sammenfatning REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering - Sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9(1) REDUKTION AF

Læs mere