Kommunernes skolestruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes skolestruktur"

Transkript

1 Notat: Kommunernes skolestruktur - Analyse af udviklingen November 2012

2 1 Resumé Baggrund og formål Data og metode Analyseresultater Elevtæthed Skolestruktur i Udvikling i skolestruktur Udviklingen omkring skolenedlæggelser Oprettelsen af fri- og privatskoler Effekten af kommunalreformen Bilag Resultattabeller Kommunernes skolestruktur analyse af udviklingen Notatet er udarbejdet af: Projektleder Simon Feilberg, sife@kora.dk, og studentermedhjælp Asbjørn Hovgaard Mathiasen asma@kora.dk, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Olof Palmes Allé 19, 8200 Århus N, Tlf , kora@kora.dk 2

3 1 Resumé Faldende elevtal, kombineret med trange økonomiske vilkår, har for mange af landets kommuner intensiveret behovet for at optimere deres skolestruktur. KORAs kortlægning af udviklingen i den kommunale skolestruktur fra viser, at skolestrukturen i kortlægningsperioden har ændret sig betragteligt, og at denne ændring primært sker i slutningen af perioden. Således stiger den gennemsnitlige skolestørrelse fra 332 elever i 2004 til 374 elever pr. skole i På landsplan nedlægges og sammenlægges der et betragteligt antal skoler - særligt i slutningen af kortlægningsperioden. Kommunerne lukker og sammenlægger i gennemsnit cirka 40 skoler årligt i perioden fra , mens kommunerne i år 2011 og 2012 lukker eller sammenlægger henholdsvis 158 og 126 skoler. I hele perioden nedlægges og sammenlægges der 491 skoler. Hvis der sondres mellem rene skolelukninger og sammenlagte skoler, er der i hele perioden tale om 242 rene skolelukninger, mens 249 skoler er sammenlagt. I forbindelse med de mange sammenlagte skoler opretter kommunerne også en række nye skoler. I hele kortlægningsperioden er der således oprettet 127 nye folkeskoler. Nettoforandringen i skolestrukturen har således været på 364 lukkede eller sammenlagte folkeskoler, svarende til at cirka 20 % af landets folkeskoler lukket eller sammenlagt siden Udviklingen i elevtallet særligt den negative udvikling - har stor betydning for, hvilket behov kommunen har for at tilpasse sin skolestruktur. Typisk er det kommuner, som i forvejen har en lav gennemsnitlig skolestørrelse, hvor elevtallet falder mest. Der er dog stor forskel på, hvordan disse kommuner har tilpasset deres skolestruktur. Mens nogle kommuner har lukket et betydeligt antal skoler og derigennem hævet den gennemsnitlige skolestørrel- 3

4 se, så har andre kommuner kun i meget begrænset omfang har forandret deres skolestruktur. Ved at sammenligne hvordan henholdsvis fortsætter- og sammenlægningskommuner har forandret skolestrukturen, belyser kortlægningen også, hvad kommunalreformen har betydet for forandringen af skolestrukturen. Analysen viser, at kommunalreformens kommunesammenlægninger isoleret set ikke har haft betydning for forandringen af skolestrukturen. Selvom der er forskel på udviklingen i skolestrukturen i hhv. sammenlagte og fortsætterkommuner, så viser analysen, at det er elevtætheden, dvs. antal 6-16-årige pr. km 2, og udviklingen i samme, der har betydning for forandringen i skolestrukturen og ikke, om kommunen er sammenlagt eller ej. 2 Baggrund og formål KREVI offentliggjorde i august 2010 en kortlægning af kommunernes skolestruktur anno 2008 og udviklingen fra 1998 til Kortlægningen viste, at danske kommuners skolestruktur kun havde ændret sig marginalt i perioden fra Således var den gennemsnitlige skolestørrelse stort set uændret, og antallet af lukkede skoler svarede til udviklingen i det generelt faldende børnetal. Endeligt viste kortlægningen, at der ikke var den store forskel på udviklingen i skolestrukturen mellem sammenlagte og fortsætterkommuner. Konklusionen om den manglende forskel på sammenlagte og fortsætterkommuner må dog siges at være af foreløbig karakter, idet kortlægningen kun inkluderede to år efter kommunalreformen. Økonomi- og Indenrigsministeriet har anmodet det tidligere KRE- VI, nu KORA, om at bidrage til regeringens evaluering af strukturreformen ved at foretage en opdatering af ovenstående analyse. Notatet vil tage udgangspunkt i den forrige kortlægning fra Der vil desuden blive gjort plads til at belyse nye forhold, som siden sidste kortlægning har vist sig at være relevante i forbindel- 4

5 se med en kortlægning af udviklingen i kommunernes skolestruktur. Således vil vi i forhold til antallet af skolelukninger sondre mellem sammenlagte skoler og skoler, der er rent lukket. Endvidere vil kortlægningen arbejde med nettoændringen i antallet folkeskoler, forstået som antallet nedlagte/sammenlagte skoler fratrukket antallet af oprettede folkeskoler. Eftersom analysen skal indgå som et led i evalueringen af kommunalreformen, vil denne kortlægning også fokusere mere detaljeret på spørgsmålet om kommunalreformens effekter, end det var tilfældet i den forrige kortlægning. Grundet datamæssige begrænsninger vil en opdatering af udviklingen af klassekvotienterne ikke indgå i kortlægningen. 3 Data og metode I denne kortlægning fokuseres således på udviklingen i den gennemsnitlige folkeskolestørrelse, lukning og sammenlægning af folkeskoler: Udviklingen i den gennemsnitlige folkeskolestørrelse fra Skolelukningen fra Udviklingen i nettoændringen af folkeskoler Udviklingen i oprettelsen af fri og privatskoler fra Udvikling i elevtal fra Data for de ovenstående forhold er stillet til rådighed af UNI-C, som har indsamlet dem på vegne af Undervisningsministeriet. De bygger på indberetninger fra de enkelte folkeskoler og friskoler samt de private grundskoler. Tallene er indberettet for kalenderår og ikke skoleår. På skoleniveauet findes enkelte eksempler på manglende oplysninger, ligesom der kan være usikkerheder forbundet med skolernes indberetninger. Vi har forsøgt at tage højde 5

6 for disse problemer ved primært at foretage analysen på kommuneniveau. Grundet datamæssige begrænsninger indgår klassekvotienten ikke i afdækningen. Leverandøransvaret for disse informationer ligger hos Danmarks Statistik, og det har ikke været muligt at få valide data siden skoleåret 2008/09 4 Analyseresultater Begrebet skolestruktur kan være udtryk for flere forskellige forhold. I denne sammenhæng anvendes begrebet skolestruktur som afgrænsende for de områder, som kommunerne har mulighed for påvirke: Skolestørrelsen, skolelukninger og skolesammenlægninger. Udviklingen i elevtallet i perioden kortlægges også, da det giver en indikation af, hvor presserende det er for den enkelte kommune at foretage tilpasninger af skolestrukturen. Jævnfør tidligere studier fra KREVI kan kommunerne høste økonomiske stordriftsfordele ved at foretage strukturelle ændringer i retning af større skoler. Dette gælder særligt for kommuner, som har mange relativt små skoler med 200 elever eller færre. Det vurderes, at det særligt er disse skoler kommunerne kan høste økonomiske gevinster ved at nedlægge eller sammenlægge (se konsekvenser af ændret skolestruktur KREVI 2010). Det skal undersøges, i hvilket omfang kommunerne har tilpasset skolestrukturen ved at lukke eller sammenlægge skoler i analyseperioden. Kortlægningen skal også afdække, i hvilket omfang der er sammenhæng mellem oprettelsen af friskoler og lukningen af folkeskoler, da oprettelse af friskoler kan reducere de rationaliseringsgevinster, en kommune kan opnå ved tilpasninger i skolestrukturen. For skolelukninger/sammenlægninger og oprettelser er data opdateret frem til 2012 og analyseperioden er her fra

7 Endeligt skal effekten af kommunalreformen belyses, hvor der ses på udviklingen i skolestørrelsen og skolelukninger mellem fortsætter og sammenlægningskommuner. Indledningsvist skal status for skolestrukturen i 2011 kortlægges. 4.1 Elevtæthed Skolestrukturen, og udviklingen i samme, er ikke alene afhængig af de beslutninger, den enkelte kommune træffer. Elevtætheden og udviklingen i de enkelte kommuners elevtal er med til at sætte rammerne og behovet for tilpasning af skolestrukturen i de enkelte kommuner. Kommunerne vil, afhængigt af deres eksisterende skolestruktur samt udviklingen i elevtal, have større eller mindre behov for at tilpasse deres skolestruktur. Derfor indledes kortlægningen af skolestrukturen med en kortlægning af kommunens elevtæthed og udviklingen i kommunernes elevtal. Figur 1 viser, hvordan elevtætheden er for alle landets 98 kommuner i

8 Figur 1: Elevtæthed i 2011 fordelt på kommuner Note: Elevtallet er beregnet som antallet af børn mellem 6 og 16 år divideret med kommunens areal. Kilde: Danmarks Statistik Ikke overraskende er elevtætheden størst omkring hovedstaden og den østlige del af Sjælland. Der er ligeledes høj elevtæthed omkring de store provinsbyer (Århus, Odense, Aalborg Esbjerg) samt i det østjyske område. Der er lav elevtæthed i Nord, Syd og Vestjylland og på Lolland-Falster, mens der på Fyn og syd- og vestlige del af Sjælland er middel elevtæthed. Figur 2 viser udviklingen i elevtallet for alle landets kommuner. Figuren viser nogle meget klare regionale tendenser i forhold til kommuners elevtal. I de storkøbenhavnske områder er der en positiv elevudviklingen, og det samme gør sig gældende i det østlige Jylland fra Kolding i syd til Randers i nord. Der er derimod faldende elevtal i det nord- og vestjyske, samt på Sydfyn og Lol- 8

9 land Falster. Der kan således konstateres en sammenhæng mellem de kommuner, som har lav elevtæthed, og de kommuner der har oplevet en negativ elevudvikling. Der er yderligere tendens til, at kommuner med lav elevtæthed har lave gennemsnitlige skolestørrelser. Overordnet kan man konstatere, at de kommuner, som i forvejen er udfordret af en lav elevtæthed, også oplever et faldende elevtal hen over analyseperioden. Disse kommuner vil derfor have den største udfordring i forhold til tilpasning af skolestruktur. Figur 2: Ændringen i elevtallet fra 2004 til 2011 fordelt på kommuner Note: Elevtallet er beregnet som antallet af børn mellem 6 og 16 år. Kilde: Danmarks Statistik 9

10 4.2 Skolestruktur i 2011 Vi skal nu se på kommunernes skolestruktur i Figur 3 nedenfor vises den gennemsnitlige skolestørrelse for alle landets kommuner. Figuren bekræfter billedet af, at de højeste gennemsnitlige skolestørrelser i væsentlig grad hænger sammen med den geografiske placering og dermed befolkningstætheden. Der er dog også kommuner, der bryder dette mønster. Således ligger både Haderslev og Nyborg blandt kommuner med de højeste gennemsnitlige skolestørrelser på hhv. 540 og 593 elever. Viborg Kommune har med en gennemsnitlig skolestørrelse på 361 elever per skole også en væsentligt højere skolestørrelse end de omkringliggende kommuner. Omvendt har både Kalundborg og Nordfyns kommuner en betydeligt lavere skolestørrelse end de omkringliggende kommuner med skolestørrelser på hhv. 242 og 220 elever pr. skole. Så selvom skolestørrelse hænger sammen med elevtætheden, så har kommunerne, som det fremgår, selv mulighed for at påvirke deres skolestruktur. 10

11 Figur 3: Gennemsnitlig folkeskolestørrelse fordelt på landets kommuner, 2011: Note: Gennemsnitlig skolestørrelse beregnet som totalt antal folkeskoleelever divideret med antal folkeskoler (0. klasse undtaget). Kilde: UNI-C Tabel 1 oplister kommunerne med de henholdsvis ti mindste og ti største gennemsnitlige folkeskolestørrelser Der er betydelig variation mellem kommunerne, og ikke overraskende er det kommuner fra Københavnsområdet, der dominerer listen for største gennemsnitlige skolestørrelser, mens det er de mere tyndt befolkede kommuner, der har de mindste gennemsnitlige skolestørrelser men igen kan det konstateres, at kommunerne kan påvirke deres skolestruktur. Således skulle man ikke forvente at finde Kalundborg og Hedensted kommuner på listen over de laveste gennemsnitlige folkeskolestørrelser, da begge kommuner har en elevtæthed, der er højere end de øvrige kommuner på listen. 11

12 Samlet set er skolestørrelsen i landets kommuner blevet hævet betydeligt hvilket også afspejles af, at den gennemsnitlige skolestørrelse på landsplan er hævet fra 330 til 374 elever per skole. Tabel 1:Gennemsnitlig folkeskolestørrelse fordelt på kommuner, 2011 Højeste 10 Laveste 10 Herlev 769 Nordfyn 220 Brøndby 751 Varde 235 Stevns 653 Kalundborg 242 Hillerød 648 Ringkøbing-Skjern 242 Fredensborg 638 Vesthimmerland 243 Hørsholm 602 Lemvig 244 Gentofte 596 Lolland 246 Nyborg 593 Aabenraa 254 Vallensbæk 584 Hedensted 255 Albertslund 582 Struer 259 Landsgennemsnit 374 Note: Gennemsnitlig folkeskolestørrelse er beregnet som totalt antal folkeskoleelever divideret med antal folkeskoler (0.-klasse undtaget). Kilde: UNI-C 12

13 4.3 Udvikling i skolestruktur Det skal nu kortlægges, hvordan skolestrukturen har ændret sig i perioden fra Figur 4 viser ændringen i skolestørrelse for alle landets kommuner fra Figur 4: Ændring i den gennemsnitlige folkeskolestørrelse, Note: Gennemsnitlig skolestørrelse beregnet som totalt antal folkeskoleelever divideret med antal folkeskoler (0. klasse undtaget). Kilde: UNI-C Som det kan aflæses, har langt de fleste kommuner hævet deres skolestørrelse i perioden fra Der er dog stor forskel på, i hvilket omfang de forskellige kommuner har hævet skolestørrelsen. Det generelle billede er, at det primært er de kommuner, der har været mest udfordret på skolestrukturen og således har kunnet høste de største gevinster ved at forandre skolestrukturen som har hævet den gennemsnitlige skolestørrelse mest. Det gælder bl.a. Haderslev, Tønder og Jammerbugt kommuner. Kun få kommuner har i analyseperioden oplevet en fal- 13

14 dende skolestørrelse. Udover Aarhus og Aalborg er der tale om kommuner, der i forvejen havde en lille gennemsnitlig skolestørrelse, og som også har været præget af en negativ udvikling i elevtallet. Med andre ord er der kommuner, som stadig står overfor en betydelig udfordring i forhold til tilpasning af deres skolestruktur. Det gælder f.eks. Aabenraa, Varde og Vordingborg (for Vordingborg gælder dog, at der i 2012 er væsentlige forandringer i skolestrukturen). Figur 5 viser udviklingen på landsplan i den gennemsnitlige folkeskolestørrelse fra Det kan observeres, at den gennemsnitlige folkeskolestørrelse fra 2004 kun var svagt stigende frem til Fra 2010 til 2011 stiger skolestørrelsen dog markant med en stigning på den gennemsnitlige folkeskolestørrelse på intet mindre end 28 elever. Stigningen fra 2010 til 2011 overgår således stigningen for hele perioden tilsammen. Det står således klart, at skole- 14

15 strukturen forandres i analyseperioden, og at den mest betydelige forandring sker i slutningen af perioden. I det følgende undersøges udviklingen nærmere ved at se på skolelukninger/sammenlægninger i perioden. 4.4 Udviklingen omkring skolenedlæggelser En af måderne, hvorpå kommunerne kan forandre deres skolestruktur, er som nævnt ved at nedlægge eller sammenlægge skoler. Der skal her først ses på det samlede antal nedlagte skoler/sammenlagte skoler. Der vil blive sondret mellem, hvorvidt en skole er rent nedlagt, eller om den er sammenlagt med øvrige skoler. En ren skolelukning defineres som, at skolen lukker og eleverne flyttes til en eller flere skoler. Det skal bemærkes, at kortlægningen ikke kan tage højde for, hvorvidt en skole kun er ledelsesmæssigt sammenlagt men med samme antal matrikler, eller om sammenlægningen også betyder lukningen af matrikler. For skolelukninger har vi data frem 2012 og derfor udvides kortlægningsperioden til Figur 6 viser antallet af nedlagte og sammenlagte skoler. 15

16 Figur 6: Antal nedlagte folkeskoler pr. år siden 2004 Note: Skolelukninger medregnes i det år, folkeskolen er frameldt UNI-Cs institutionsregister I perioden fra ligger antallet af årlige skolelukninger/sammenlægninger mellem ca skoler pr. år. Dette billede ændres dog markant i 2011 og 2012, hvor der henholdsvis lukkes eller sammenlægges 158 og 126 skoler om året. Denne tendens stemmer overens med udviklingen i den gennemsnitlige folkeskolestørrelse, som også viste en betydelig forandring fra 2010 til Udviklingen i 2012 indikerer endvidere, at den gennemsnitlige skolestørrelse fortsat vil være stigende i I alt er der i hele analyseperioden lukket 491 folkeskoler. Hvis man ser på, hvordan skolenedlæggelserne er fordelt på kommunerne, som illustreret i figur 7, så ses det, at skolenedlæggelserne fordeler sig meget ujævnt over Danmark. 16

17 Figur 7: Antal folkeskolenedlæggelser fra 2004 til 2012, fordelt på kommuner Note: Skolelukninger medregnes i det år, folkeskolen er frameldt UNI-Cs institutionsregister Fra 25 lukkede/sammenlagte skoler i Haderslev til ingen nedlæggelser i 23 kommuner. Ikke overraskende er der en tendens til, at de kommuner, der har lukket/sammenlagt mange skoler, også er de kommuner, som har hævet deres gennemsnitlige skolestørrelse. Igen er de mest markante forandringer i skolestrukturen overordnet set sket i de kommuner med den laveste gennemsnitlige skolestørrelse og således også i de kommuner, som har den største fordel ved at forandre skolestrukturen. I alt har mere end 25 % af kommunerne lukket eller sammenlagt mere end otte skoler i perioden Igen skal det dog bemærkes, at der er forskel 17

18 på, i hvilket omfang kommuner med lav gennemsnitlig skolestruktur har tilpasset deres skolestruktur. En analyse af størrelsen på de nedlagte skoler kan ses i figur 8. Figur 8: Inddeling af de nedlagte folkeskoler efter størrelsen på skolen ved nedlæggelse Note: Skolestørrelsen ved nedlæggelse er skolestørrelsen året før skolen blev meldt nedlagt. For skoler nedlagt i 2012 er elevtallet for 2011 således anvendt. Figuren viser tydeligt, at kommunerne primært har forandret skolestrukturen ved at lukke eller sammenlægge de mindste skoler. Således gælder det for mere end 60 % af de lukkede/sammenlagte skoler, at de havde under 200 elever. Størstedelen af nedlæggelserne stemmer således også overens med forventningen om, hvilken skolestørrelse der giver de største økonomiske gevinster ved at nedlægge (KREVI 2010 konsekvenser af en ændret skolestruktur). Det er desuden værd at bemærke, at tilpasningen i skolestrukturen er nogenlunde ens for skoler med elever og skoler med elever. For de helt store skoler (over 600 elever) er der kun i ringe omfang sket tilpasninger. Nedlæggelsen eller sammenlægningen af særligt de små skoler har ikke overraskende betydet, at det samlede antal af små sko- 18

19 ler (under 200 elever) også er faldet betydeligt. I 2008 var der 480 skoler med under 200 elever, mens der i 2011 kun var 364. Det er endvidere værd at bemærke, at over 100 af de lukkede/sammenlagte skoler har en størrelse, hvor det vurderes, at kommunerne i mindre omfang kan høste økonomiske fordele ved en skolelukning. Ser man på alle lukninger/sammenlægninger siden 2004, var 242 af nedlæggelserne rene nedlæggelser, hvor skolen lukkes og eleverne overføres til øvrige skoler, mens de resterende 249 kan karakteriseres som sammenlægninger af skoler. Ved sammenlægning forstås, at den enkelte skole bliver tilknyttet en eller flere øvrige skoler. En sammenlægning kan således både være en ledelsesmæssig sammenlægning, hvor undervisning på de forskellige matrikler består, men sammenlægning kan også betyde lukning af en eller flere matrikler. Data giver ikke mulighed for at skelne mellem organisatoriske og matrikelmæssige sammenlægninger. Fordelingen mellem lukkede og sammenlagte skoler i analyseperioden er vist i figur 9. 19

20 Figur 9: Folkeskolenedlæggelserne fordelt på sammenlægninger og reelt nedlagte pr. år Note: Skolestørrelsen ved nedlæggelse er skolestørrelsen året før skolen blev meldt nedlagt. Figuren viser fordelingen mellem sammenlagte og lukkede skoler fra Fra starten af perioden sker forandringer i skolestrukturen primært ved, at man lukker skoler. Fra 2008 sker der et skift i retning af, at hovedparten af forandringerne i skolestrukturen sker via sammenlægning af skoler en tendens der forstærkes frem til 2011, men dog aftager lidt i En del af den markante forandring i skolestrukturen kan altså delvist forklares med stor stigning i antal sammenlægninger, men også med en stor stigning i rent nedlagte skoler denne udvikling er meget markant i 2011 og De økonomiske gevinster ved at sammenlægge skoler er afhængige af, i hvilket omfang sammenlægningerne har betydet en reduktion i antallet af matrikler, da det vurderes, at en ledelsesmæssig sammenlægning kun i mindre grad vil udløse de økonomiske stordriftsfordele som lukning af mindre matrikler vil medføre (se KREVI: konsekvenser af ændret skolestruktur 2010 s ). Det forhold, at en større del af forandringen af skolestrukturen sker via sammenlægninger, gør det meningsfuldt at kortlægge 20

21 nettoeffekten af forandringer på skolestrukturen, efterfølgende benævnt netto nedlæggelser. Det kan således konstateres, at en del skolesammenlægninger resulterer i oprettelsen af en ny skole med et nyt institutionsnummer. Hermed adskiller de sig fra andre sammenlægninger, hvor de sammenlagte skoler fortsætter under institutionsnummeret fra en af de tidligere skoler. Ved at kontrollere for, om der er oprettet nye skoler i forbindelse med nedlæggelsen af de tidligere, får man dermed et mere retvisende billede af ændringerne i kommunernes udgifter til folkeskoler. Figur 10 viser nettoforandringen i skolestrukturen på landsplan, hvor kurven viser antallet af nedlagte/sammenlagte skoler fratrukket antallet af oprettede skoler for de enkelte år. Figur 10: Netto-nedlagte folkeskoler pr. år Note: Netto-nedlæggelser er udregnet ved år for år at trække antallet af oprettede folkeskoler fra antallet af nedlagte folkeskoler. Både nedlagte og sammenlagte folkeskoler indgår. Siden 2004 er der oprettet 127 nye folkeskoler på landsplan. Sammenholdt med, at der er nedlagt 491 folkeskoler siden da (både sammenlægninger og rene nedlæggelser), får vi dermed, at der siden 2004 netto er nedlagt 364 folkeskoler. Dermed bliver antallet af nedlæggelser altså lidt mindre, men der ændres ikke 21

22 ved tendensen med nogenlunde stabilitet og en stor stigning i 2011 og Også i sammenligningen af kommunerne er det relevant at undersøge, hvorvidt netto-skolenedlæggelserne ændrer på billedet. Figur 11 svarer til den tidligere figur 7 bortset fra, at kortet nu viser netto-nedlæggelserne fordelt på kommuner. Figur 11: Antal netto-nedlagte skoler far , fordelt på kommuner Note: Netto-nedlæggelser er udregnet ved år for år at trække antallet af oprettede folkeskoler fra antallet af nedlagte folkeskoler. Både nedlagte og sammenlagte folkeskoler indgår. Tendens i figuren er nærmest identisk med kortlægningen af nedlæggelserne, hvor oprettelser ikke er fratrukket, hvilket indikerer, at oprettelserne har været jævnt fordelt over landet. At kommu- 22

23 nen med flest nedlæggelser, Haderslev, også har flest oprettelser (9 stk.), stemmer også overens hermed. 4.5 Oprettelsen af fri- og privatskoler En anden væsentlig del af analysen er at kigge på oprettelsen af friskoler, da de økonomiske gevinster ved lukning af folkeskoler kan blive mindre, hvis der samtidig oprettes friskoler. Som figur 12 viser, så er omfanget er friskoleoprettelser dog begrænset, Figur 12: Antallet af oprettede friskoler fordelt på kommuner Note: Fri- og privatskoler er medregnet fra det år de er tilmeldt UNI-C institutionsregister 23

24 idet der blot er oprettet 91 friskoler siden 2004, hvor der til sammenligning er foretaget 364 nettoskolelukninger, og i ti kommuner er der oprettet mere end to friskoler. Der kan spores en vis sammenhæng mellem kommuner, der har lukket/sammenlagt folkeskoler, og kommuner hvor der er oprettet mange friskoler. Den bivariate sammenhæng er således på 0,48 (pearsons r). Men som man kan se i tabel 2 nedenfor, er der langt fra tale om enentydig sammenhæng mellem antallet af lukkede skoler og antallet af oprettede privatskoler. Tabel 2: Sammenhæng mellem nettoskolelukninger og oprettede friskole og privatskoler. Top ti Netto-nedlagte folkeskoler Oprettede friskoler og privatskoler Haderslev 16 1 Tønder 16 6 Esbjerg 11 3 Helsingør 10 1 Lolland 9 1 Næstved 9 2 Nordfyn 9 1 Viborg 9 6 Mariagerfjord 9 5 Jammerbugt

25 Således har to kommuner haft 16 netto-nedlagte folkeskoler. I Haderslev er der kun oprettet en friskole, mens der er oprettet seks friskoler i Tønder. Det er således ikke en lovmæssighed, at når kommuner foretager ændringer i skolestrukturen, så fører det til oprettelsen af friskoler. Selvom om oprettelsen af friskoler i nogle kommuner givetvis har svækket de rationaliseringsgevinster, der kunne høstes via tilpasning af skolestrukturen, så tyder både figur 11 og tabel 2 på, at gevinsten ved folkeskolenedlæggelse kun i nogle kommuner kan være blevet udhulet af oprettelsen af friskoler. 4.6 Effekten af kommunalreformen Med kommunalreformen fik de sammenlagte kommuner nye muligheder for at ændre på skolestrukturen, bl.a. i form af skolesammenlægninger på tværs af de gamle kommunegrænser.. Strukturkommissionen lagde i sin betænkning op til, at kommunerne overvejede deres organisering på skoleområdet, når de kiggede efter stordriftsfordele som følge af reformen (Strukturkommissionens betænkning; Indenrigsministeriet, 2004: 96, 354, ). I dette afsnit vil vi derfor undersøge betydningen af strukturreformens kommunesammenlægninger for kommunernes skolestruktur ved at se på, om der kan iagttages forskelle i skolestrukturens udvikling for henholdsvis fortsætter- og sammenlægningskommuner i perioden efter kommunalreformens vedtagelse og implementering. Kommunalreformens kommunesammenlægninger må antages at have betydning for skolestørrelsen i sammenlægningskommunerne og ikke i fortsætterkommunerne. Hvis reformens ændrede grænsedragninger har haft en effekt på skolestrukturen, skal vi derfor kunne observere, at den gennemsnitlige skolestørrelse og antallet af skolelukninger har udviklet sig forskelligt i de to typer kommuner hen over reformen. 25

26 Figur 13 viser udviklingen i den gennemsnitlige skolestørrelse for henholdsvis den gennemsnitlige sammenlægningskommune og den gennemsnitlige fortsætterkommune. Figur 13:Gennemsnitlig skolestørrelse for fortsætter- og sammenlægningskommuner Note: Den gennemsnitlige skolestørrelse er det uvægtede gennemsnit for hver af de to kommunegrupper. Bornholm, Fanø, Læsø, Samsø og Ærø kommuner er ikke medtaget. Kilde: UNI-C s institutionsregister Grafen viser, at både fortsætter- og sammenlægningskommuner har hævet deres skolestørrelse i slutningen af perioden. Det skal dog bemærkes, at stigningen i skolestørrelse for fortsætterkommunerne sætter ind før stigningen i skolestørrelsen for sammenlagte kommuner. Hvis der ses på den samlede stigning i den gennemsnitlige skolestørrelse mellem fortsætter- og sammenlægningskommuner, kan der ikke identificeres nogen effekt af kommunalreformens kommunesammenlægninger. Stigningen blandt fortsætter kommuner er ganske vist mere markant fra 2010 til 2011, men set over hele perioden efter kommunalreformen ( ) har både fortsætter kommuner og sammen- 26

27 Nedlagte skole som andel af alle skoler NOTAT, november 2012 lægningskommuner en stigning i den gennemsnitlige skolestørrelse på ca. 50 elever. Figur 13 viser ikke nogen tydelige forskel på udviklingen på den gennemsnitlige skolestørrelse mellem fortsætter og sammenlægningskommuner. For begge typer kommuner gælder det, at skolestørrelse er svagt stigende frem mod slutningen af analyseperioden, hvorefter den gennemsnitlige skolestørrelse stiger kraftigt. Vi har også set på hvordan antallet af skolenedlæggelser fordeler sig mellem fortsætter- og sammenlægningskommuner i figur 14 nedenfor. Figur 14: Udviklingen i antal netto nedlæggelser mellem forsætter og sammenlægningskommuner i % i forhold til det samlede antal skoler. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Skoleår Netto for forsatte kommuner Netto for sammenlagte kommuner Note: Gennemsnittet af kommunernes antal netto-nedlæggelser er det uvægtede gennemsnit for hver af de to kommunegrupper. Nettonedlæggelser er som tidligere defineret ved antallet af folkeskolenedlæggelser fratrukket antallet af folkeskoleoprettelser. Bornholm, Fanø, Læsø, Samsø og Ærø kommuner er ikke medtaget. Kilde: UNI-C s institutionsregister Figur 14 viser antal nettoskolenedlæggelser i fortsætter- og sammenlægningskommuner, hvor antal nettonedlæggelser er sat i forhold til den samlede bestand af skoler. Figuren viser en rela- 27

28 tiv identisk udvikling i antal skolelukninger mellem fortsætter- og sammenlægningskommuner frem til I 2011 og 2012 er der imidlertid stor forskel mellem fortsætter og sammenlægningskommuner. Således lukker sammenlægningskommuner markant flere skoler end fortsætterkommuner. Det kan således konstateres, at selvom fortsætterkommuner i disse år også ændrer deres skolestruktur, så kan den markante udvikling i skolestrukturen for 2011 og 2012 primært tilskrives den forandring der sker i sammenlægningskommunerne. Så modsat undersøgelsen for udviklingen i den gennemsnitlige skolestørrelse, kunne kommunalreformens ændrede grænsedragninger se ud til at have betydning for antallet af lukkede skoler. For en nærmere afklaring heraf har vi gennem en multivariat analyse undersøgt, om forskellen mellem den gennemsnitlige fortsætterkommune og den gennemsnitlige sammenlægningskommunes skolestørrelse har ændret sig fra perioden før kommunalreformen ( ) til perioden efter reformen ( ). I analyserne tager vi højde for kommunernes elevtæthed og udviklingen indenfor samme - før og efter reformen. Formålet med at lave den multivariate analyse er således at undersøge, hvorvidt forskellen reelt knytter sig til det forhold, at kommunerne har forskellig sammenlægningsstatus eller, om det fx i stedet skal forklares med, at kommunerne har forskellig elevtæthed og udvikling heri. Den metodiske tilgang: Vi har lavet et pseudo-eksperimentelt design med lineær regression, hvori kommunalreformen (2007) fungerer som statistisk fikspunkt. Der er oprettet to dikotome variable; henholdsvis før/efter reformen og fortsætter/sammenlagt kommune. Alle kommuner har således en før-værdi og en efter-værdi på de undersøgte variable, dvs. fx gennemsnitlig skolestørrelse i perioden og Dernæst er der dannet et interaktionsled, der gør det muligt at undersøge, om forskellen mellem fortsætter- og sammenlægningskommuners værdier er signifikant forskellig før og efter reformen. Vi kontrollerer for by/land-forskelle ved at medtage kommunernes elevtæthed som en kontinuert og logaritmisk transformeret variabel. Da denne variabel også har en før- og en efter-værdi i modellen, bliver der samtidig kontrolleret for udviklingen i elevtallet. 28

29 Da der kan konstateres den største forskel mellem fortsætter- og sammenlægningskommuner inden for antallet af skolelukninger, er den multivariate analyse først anvendt til at undersøge dette forhold. Den multivariate analyse af antallet af lukkede skoler viser, at kommunens sammenlægningstatus ikke har signifikant betydning for antal skolelukninger. Skolelukninger afhænger derimod primært af elevtæthed og udviklingen i samme. Så på trods af de forskelle i skolelukninger mellem fortsætter- og sammenlægningskommuner, der kunne konstateres i figur 14, så er denne forskel ikke signifikant i vores multivariate analyse. Det er altså det forhold, at kommunen har en lav elevtæthed, og ikke det forhold, at den er sammenlagt, som har betydning for, at den har lukket mange skoler. I forhold til skolestørrelsen viser analysen ligeledes, at det er forskellen i elevtætheden, der har primær betydning for skolestørrelsen. Selvom der er forskel på udviklingen i skolestrukturen mellem fortsætter- og sammenlægningskommuner, så viser den multivariate analyse altså, at denne forskel ikke skal tilskrives kommunalreformens kommunesammenlægninger. Den multivariate analyse er afprøvet med forskellige afgrænsninger af tidsperioden efter kommunalreformen, men med samme resultat (se evt. bilag). 29

30 5 Bilag 5.1 Resultattabeller Metode Der er lavet et pseudo-eksperimentelt design med lineær regression, hvori kommunalreformen (2007) fungerer som statistisk fikspunkt. Der er oprettet to dikotome variable; henholdsvis før/efter reformen og fortsætter/sammenlagt kommune. Alle kommuner har således en før-værdi og en efter-værdi på de undersøgte tilbudsvariable, dvs. fx gennemsnitlige skolestørrelse i perioden og Dernæst er der dannet et interaktionsled, der gør det muligt at undersøge, om forskellen mellem fortsætter- og sammenlægningskommuners værdier er signifikant forskellig før og efter reformen. Vi kontrollerer for by/land-forskelle ved at medtage kommunernes elevtæthed (antal 6-16-årige pr. km 2 ) som en kontinuert og logaritmisk transformeret variabel. Da denne variabel også har en før- og en efterværdi i modellen, bliver der samtidig kontrolleret for udviklingen i elevtallet. Statistiske output Variabel: Konstant Ln(elevtæthed) Før(reference)/Efter Sammenlægningsstatus (Fortsætter=reference) Interaktion: førefterxsammenlægning Gennemsnitligt antal skoler 18,4*** (3,48) -1,3 ( * ) (0,70) -0,8 (2,59) 3,6 (2,46) -0,6 (3,19) Gennemsnitlig skolestørrelse 275,4*** (27,31) 35,4*** (5,48) 13,8 (20,29) -69,2*** (19,33) -6,4 (24,98) 30

31 Note: Signifikansniveau: ***=0,001, **=0,01, *=0,05, Ustandardiserede standardfejl i parentes, N=94 (praktisk talt 188, da alle kommuner indgår i analyserne med både en førog en efter-værdi). (*)Der er sat parentesen omkring elevtæthedens signifikansniveau, da p-værdien var 0,052. Substantielt Gennemsnitligt antal skoler: Det ses af data, at reformen ikke har haft betydning for udviklingen i det samlede antal folkeskoler. Antallet af folkeskoler afhænger derimod af elevtætheden. I tætbefolkede områder er antallet af folkeskoler altså faldet mere end i tyndt befolkede områder. Gennemsnitlig skolestørrelse: Som ved analysen af antal skoler synes reformen heller ikke her at have nogen signifikant indflydelse på skolernes gennemsnitlige størrelse. Igen er det elevtætheden, der har størst betydning. Vi ser ydermere at sammenlægningsstatus-variablen er signifikant, hvilket betyder at der er signifikant forskel på den gennemsnitlige skolestørrelse mellem fortsætter og sammenlagte kommuner sammenlagte kommuner har signifikant mindre skoler. Men da interaktionsleddet er insignifikant, er denne forskel altså ens på begge sider af kommunalreformen. Derfor skyldes forskellen altså ikke reformen, men er blot et udtryk for en mere strukturel tendens (som ikke fanges af vores kontrolstrukturvariabel elevtæthed). Supplerende analyse Der er yderligere lavet en kørsel hvor der er taget et gennemsnit af skolestørrelse og antal skoler i årene før reformen( ) og årene , hvor den største ændring af skolestrukturen finder sted. Resultatet af denne analyse ses i tabellen nedenfor. 31

32 Variabel: Konstant Ln(elevtæthed) Før(reference)/Efter Sammenlægningsstatus (Fortsætter=reference) Interaktion: førefterxsammenlægning Gennemsnitligt antal skoler 23,0*** (3,35) -1,818 ( * ) (0,67) -1,838 (2,53) 3,6 (2,46) -1,49 (3,083) Gennemsnitlig skolestørrelse 268,4*** (29,18) 38,16*** (5,48) 54,56 (21,78) -73,2*** (20,73) 0,33 (26,82) Heller ikke i her spores der nogen selvstændig effekt af kommunalreformens kommunesammenlægninger da interaktionsleddet ikke er signifikant. Dette viser os, at der ikke er nogen signifikant forskel på forskellen mellem sammenlagte og fortsætterkommuners værdier før og efter reformen. Heller ikke når perioden efter reformen måles som et gennemsnit af årene , hvor der ses de største forandringer. 32

Kommunernes skolestruktur

Kommunernes skolestruktur Notat: Kommunernes skolestruktur - Analyse af udviklingen 2004-2011 November 2012 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Data og metode... 5 4 Analyseresultater... 6 4.1 Elevtæthed... 6 4.2 Skolestruktur

Læs mere

Danske kommuners skolestruktur

Danske kommuners skolestruktur August 2010 Forord Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for at tilpasse den kommunale organisation til den nye opgavefordeling og realisere de mulige stordriftsfordele. Tilpasningerne er langt

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Notat: Udviklingen i strukturen på. dagtilbudsområdet

Notat: Udviklingen i strukturen på. dagtilbudsområdet Notat: Udviklingen i strukturen på dagtilbudsområdet 2004-2011 September 2012 1 Resume... 3 2 Baggrund og metode... 4 3 Analyse... 7 3.1 Fordeling af indskrevne på pasningstilbud... 8 3.2 Antal institutioner...

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune

Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune februar 2013 Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune Kommunernes udgifter til normal- og specialundervisningen i folkeskolen i er fra regnskab 2009 til

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år Over 2 folkeskoler er lukket de seneste 11 år AE har på baggrund af tal fra folkeskolen.dk undersøgt antallet af nedlagte folkeskoler siden 27. Over 2 skoler er nedlagt i perioden. Geografisk er ne især

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler

Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler Del 2 koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler Del 3 kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Stor forskel på byggesagsgebyrer blandt landets kommuner

Stor forskel på byggesagsgebyrer blandt landets kommuner Notat 15. februar 2018 J-nr.: 81855 / 2475454 Stor forskel på byggesagsgebyrer blandt landets kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at der fortsat er store forskelle på den timepris, som landets

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Direktionssekretariatet NOTAT 19. september 2017 Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter Sagsbehandler Sune Clausen I alle danske kommuner må der forventes

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2017:5 Fraflytninger i den almene boligsektor 2012-2016 Der er 66.216 eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2016. Siden 2012 er antallet af fraflytninger faldet med 18 %. en er

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Data for fælles jobsamtaler for dagpengemodtagere

Data for fælles jobsamtaler for dagpengemodtagere Data for fælles jobsamtaler for dagpengemodtagere I forbindelse med beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft den 1. januar 15, vedtog forligskredsen et intensiveret og fælles kontaktforløb i a-kassen

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4.

Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet. Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. Socioøkonomiske tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet Tema- og netværksmøde i BKF Region Syddanmark, fredag d. 4. oktober 2013 Dagsorden: 1. Hvorfor bruge decentralisering og socioøkonomiske

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2018

STATISTIK. Huslejestatistik 2018 STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens

Læs mere

Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant

Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant PLO ANALYSE Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant September 2019 Hovedbudskaber Antallet af patienter pr. læge er steget fra 2010 til 2018 og har nu stabiliseret sig med

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 I 8. klasse vurderes eleverne for første gang i deres skoletid, om de er parate i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2018:8 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne 2015-2018 Hver femte bolig i Danmark er en almen bolig. Den almene boligsektor er relativt størst i Brøndby og på den københavnske vestegn,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere