Modelbaseret analyse af det fremtidige kapacitetsbehov på stråleterapiområdet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modelbaseret analyse af det fremtidige kapacitetsbehov på stråleterapiområdet"

Transkript

1 Modelbaseret analyse af det fremtidige kapacitetsbehov på stråleterapiområdet 1

2 DSI Institut for Sundhedsvæsen Rapport, marts 5

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 4 DEFINITIONSLISTE OVER OFTE ANVENDTE BEGREBER INDLEDNING PROBLEMSTILLING FORMÅL FREMGANGSMÅDE DATAMÆSSIG BELYSNING AF STRÅLETERAPIEN I DANMARK DET ESTIMEREDE FREMTIDIGE BEHANDLINGSBEHOV PÅ STRÅLETERAPIOMRÅDET MODELLENS GRUNDPRINCIPPER OG VIRKEMÅDE DEFINITION AF VENTETID TIL STRÅLEBEHANDLING PATIENTFORLØB OG MODELSTRUKTUR SIMULERING AF STRÅLECENTERET I VEJLE FOR DATAUDTRÆK FRA SIMULERING MED VEJLE-MODELLEN GRAFISK PRÆSENTATION AF SIMULERINGSRESULTATER MED VEJLE-MODELLEN SAMMENFATNING MODELLERING AF ET HYPOTETISK GENNEMSNITSCENTER INDLEDNING DEN HYPOTETISKE GENNEMSNITSMODEL VALG OG ESTIMERING AF PATIENTKATEGORIER SIMULERINGSRESULTATER FOR DET HYPOTETISKE GENNEMSNITSCENTER SIMULERINGSGRUNDLAG FOR DET GENNEMSNITLIGE HYPOTETISKE CENTER SAMMENFATNING SYNLIGGØRELSE OG FØLSOMHEDSANALYSE AF DE ØKONOMISKE BEREGNINGER I ACCELERATORRAPPORT II INTRODUKTION METODE ANTAGELSERNE I REGNEARKSMODELLEN FØLSOMHEDSANALYSER SAMMENFATNING DISKUSSION... 5 APPENDIKS A: INDRAPPORTEREDE VENTETIDER FOR APPENDIKS B: BEHANDLINGSFORLØB I 4 FOR DE 6 CENTRE OG HELE LANDET... 6 APPENDIKS C: BEHANDLINGSFORLØB I FOR HELE LANDET (LPR DATA) APPENDIKS D: ANALYSE AF BOOKINGDATA FOR VEJLE APPENDIKS E: PARAMETRE 1 OG MED VEJLEDNING... 8 APPENDIKS F: DEFINITION AF TIDSFORBRUG I PARAMETRE APPENDIKS G: BEHANDLINGSFORLØB FOR HVER PATIENTKATEGORI... 1 APPENDIKS H: SIMULERING UDEN PRIORITERING MELLEM PATIENTKATEGORIER LITTERATURLISTE Indholdsfortegnelse - 3

4 Resumé Den foreliggende rapport har to hovedformål: 1) At estimere den nødvendige kapacitet til overholdelse af ventetidsmål ved realistisk beskrivelse af ventekategorier og under forskellige antagelser om fremtidigt antal kræftpatienter og typer behandlingsforløb ) At synliggøre og perspektivere antagelserne bag og dermed resultaterne af de økonomiske beregninger i Acceleratorrapport II Det første formål søges indfriet gennem opstilling og validering af en matematisk, dynamisk model, der bringer de opsamlede informationer om systemet sammen på en konsistent måde og dermed muliggør simulering af forskellige fremtidsscenarier. I indeværende rapport er modellen dels tilpasset og valideret på historiske 4-data fra stråleterapien i Vejle og dels anvendt til simulering af fremtidsscenarier for et hypotetisk strålecenter. Det modellerede hypotetiske center behandler et patientmix svarende til landsgennemsnittet og kan som udgangspunkt derfor benyttes til simulering af nationale, tentative fremtidsscenarier. Såvel den historiske validering på Vejle-centeret som simuleringerne af de forskellige fremtidsscenarier giver resultater, der afviger noget fra estimaterne i Acceleratorrapport II. Modelleringen med Vejle-data fra 4 viser således, at strålekapaciteten bør dimensioneres med over 5 % ekstra accelerator-kapacitet (mod Acceleratorrapport II s vurdering på 1 %), hvis samtlige patienter skal behandles indenfor en intern ventetid på 4 uger og under hensyntagen til de lokalt opstillede prioriteringskategorier. Dette er inklusiv buffer-kapacitet til uforudsete forsinkelser ifm. tekniske nedbrud, dårlige patienter etc. Ekstra kapacitet er sat i anførelsestegn, fordi det her skal ses ifht. en udelukkende tænkt situation med kapacitet 1, hvilket ville svare til, at man ved konstant benyttelse i hele åbningstiden lige akkurat kan behandle alle patienter, men da helt uden krav til ventetid som følge af fluktuationer i henvisningsraterne. Det ekstra kapacitetsbehov skyldes dels de omtalte betydelige fluktuationer i antallet af henvisninger og dels at det i den langsigtede booking er nødvendigt at friholde en vis accelerator-kapacitet af hensyn til kortfristede patienter. I fremtidssimuleringerne for det hypotetiske gennemsnitscenter anvendes forskellige antagelser om det fremtidige behandlingsbehov. Med baggrund i de konkrete estimater i Acceleratorrapport II og Review af Acceleratorrapport II opgøres det totale behov i 7 til henholdsvis 1151, og 461 fraktioner - afhængig af stigningstakten for brugen af PSA-måling mod blærehalskræft. Herudover kommer et mertidsforbrug betinget af mere kompleks behandlingteknologi, der ifølge Acceleratorrapport II vil give et ekstra øget behov svarende til 1736 fraktioner. Hvis samme logik overføres til en fremtidig situation med mere udbredt brug af PSA-måling og deraf følgende 7-55 ekstra behandlingskrævende patienter pr. år, ville behovet stige markant, svarende til yderligere fraktioner. Simuleringerne for det hypotetiske gennemsnitscenter viser, at 4,4 acceleratorer med hver 185 disponible timer pr. år skulle være tilstrækkeligt til at dække de tidligere estimerede landsdækkende behandlingsbehov i 7 under antagelse af, at de i Acceleratorrapport II beskrevne opgraderinger og nyindkøb er implementerede og i almindelig drift (til sammenligning når Acceleratorrapport II frem til et kapacitetsbehov på 47,1 acceleratorer i 7). Hvis øget brug af PSA-måling fører til en stigning i antallet af behandlingskrævende patienter på 7 eller 55, vil behovet derimod stige til henholdsvis 45,9 og 49,5 acceleratorer. Rapportens andet hovedformål besvares gennem en synliggørelse og perspektivering af de økonomiske beregninger i Acceleratorrapport II. En nærmere gennemgang af antagelserne bag de økonomiske beregninger viser, at Acceleratorrapport II underestimerer omkostningsbehovet 4 - Resumé -

5 tilknyttet den i rapporten anslåede aktivitetsudvidelse. For at skabe et billede af usikkerheden i det estimerede finansieringsbehov foretages der derfor såkaldte følsomhedsanalyser på udvalgte parametre. Det fremgår heraf, at finansieringsbehovet sandsynligvis vil være ca. 3 millioner kr. højere end de anslåede 867 millioner kr. i Acceleratorrapport II.. Da beregningerne er baseret på gennemsnitsbetragtninger og ikke tager højde for eventuelle skalafordele ved udbygning af centrene må estimaterne dog fortolkes med varsomhed. En mere præcis opgørelse ville bygge på en aggregering over mere detaljerede beregninger på baggrund af udbygningsplaner over de enkelte centre. Gennemgangen af de økonomiske beregninger viser videre, at de i Acceleratorrapport II estimerede merudgifter til øgede driftsomkostninger ved fuld udbygning sandsynligvis også er underestimerede, fordi omkostningerne til lønninger, priser på udstyr og software er undervurderede. Merudgiften til årlige driftsomkostninger vil under mere opdaterede antagelser om disse parametre være 6-65 millioner kr. højere end de i rapporten anslåede 11 millioner kr. Også her må der dog tages forbehold for manglende hensyntagen til evt. skalaøkonomi og produktivitetsgevinster. - Resumé - 5

6 Definitionsliste over ofte anvendte begreber Acceleratorrapport I: Acceleratorrapport II: Behandlingsforløb: Bookingudnyttelse: Brachyterapi: Bufferslot: Disponible slot eller disponible acc.-timer: Fraktion: Frie slots: MV-acceleratorer: Normaltidsaccelerator: Benyttes gennem hele rapporten som forkortelse for Rapport fra Dansk Selskab for Onkologi s Acceleratorudvalg (1) Benyttes gennem hele rapporten som forkortelse for Rapport fra Dansk Selskab for Onkologi s Acceleratorudvalg, 4 () Et behandlingsforløb omfatter perioden fra strålecentret modtager den endelige henvisning for en ny patient og foretager booking, og til denne patient har fået sin sidste fraktion Forholdet mellem faktisk, booket behandlingstid (eller antal bookede slots) og antal disponible acceleratortimer (eller antal disponible slots). Man skal være forsigtig med at anvende målet som udtryk for den sande kapacitetsudnyttelse, da en overbooking i forhold til den reelt krævede behandlingstid vil give noget skjult buffertid i selve den bookede behandlingstid og dermed tilsyneladende øge den relative tidsudnyttelse ved i øvrigt uændrede forhold Behandling med radioaktive isotoper, der indføres i eller tæt på svulstområdet Tidsenhed i bookingplanen for acceleratoren, der er reserveret til at kunne anvendes til indhentelse af uforudsete forsinkelser i dagsprogrammet. Kun i meget pressede situationer (f.eks. mange akutte patienter) kan nogle få bufferslots bookes i forvejen til behandling Disponibel acceleratortid er tid, der principielt kan bruges til at behandle patienter i, dvs. al tid, hvor stråleklinikken er åben og bemandet, og der ikke samtidig udføres planmæssigt servicecheck. Bufferslots og tabt tid pga. uforudsete hændelser (bl.a. tekniske fejl) er også disponibel tid Betegnelsen fraktion beskriver én enkelt strålebehandling, der ofte optager ca. 15 minutter ved acceleratoren. Andre betegnelser for samme begreb kan være strålebehandling eller behandling, som for konsistensens skyld ikke benyttes i denne rapport. I visse tabeller er forkortelsen beh. dog benyttet af pladshensyn. Et behandlingsforløb kan bestå af 1 og op til 34 eller flere fraktioner. Normalt gives én fraktion til patienten hver arbejdsdag; ved hyperfraktionering gives mere Antal frie slots er differencen mellem antal ubrugte (ikke-bookede) slots og det reserverede antal bufferslots. Hvis acceleratoren er booket helt op på nær de friholdte, i forvejen definerede antal bufferslots, er der præcis frie slots Megavolt-acceleratorer; en betegnelse for at tydeliggøre forskellen til andet stråleudstyr såsom RT1-apparat Acceleratorkapacitet svarende til 185 disponible timer om året 6 - Definitionsliste -

7 Nyopstilling: Relativ acc-kapacitet: En nyopstilling betegner den første fraktion i et behandlingsforløb, hvad enten forløbet er på én eller flere fraktioner. Nyopstillingen tager som regel længere tid ved acceleratoren end de efterfølgende fraktioner pga. indledende indstillinger af apparatur, tilstedeværelse af onkolog etc. Der afsættes ofte 3 eller 45 minutter til en nyopstilling mod typisk 15 minutter for en efterfølgende fraktion At realisere sin drift med en relativ acceleratorkapacitet på 1 ville betyde, at alle disponible slots (inkl. bufferslots) konstant skulle være udnyttet, altså at man havde en bookingudnyttelse på 1%. Dette kan ikke lade sig gøre i praksis og i teorien kun, hvis man ingen krav stiller til ventetiden, eller patienterne kommer fuldstændig jævnt over tid, og acceleratorerne aldrig bliver ramt af nedbrud Review af Benyttes gennem hele rapporten som forkortelse for Synliggørelse af Acceleratorrapport II: dokumentation i Acceleratorrapport II (3) RT1: Slot: Kilovolt udstyr til brug ved overfladisk hudkræft Mindste tidsenhed i bookingsystemet for acceleratorerne. I de viste modelsimuleringer for strålecentret i Vejle er slotstørrelsen 15 minutter, mens den for det hypotetiske gennemsnitscenter er 5 minutter Ækvivalentfraktioner: I forbindelse med indførsel af mere komplicerede behandlingsformer medfører nogle behandlinger et mertidsforbrug ved acceleratoren. I Acceleratorrapport II udløser disse behandlinger ekstra behandlingstider ved acceleratorerne svarende til et mertidsforbrug på ca. 15 minutter. For at kunne sondre mellem mere tidskrævende teknologi og et egentligt øget behandlingsbehov benyttes begrebet ækvivalentfraktion i indeværende rapport som betegnelse for mertidsforbrug i forbindelse med mere kompliceret teknologi - Definitionsliste 7

8 1. Indledning 1.1. Problemstilling Stråleterapiområdet er i hastig udvikling - både mht. behandlingsteknikker og udstyr og mht. antallet af behandlingskrævende patienter. Den hastige udvikling samt det faktum, at kræftpatienter ikke kan vente i længere perioder på behandling vanskeliggør mulighederne for overordnet planlægning på området. Et af hovedproblemerne består i at dimensionere kapaciteten under hensyntagen til både den forventede udvikling i antallet af patienter som følge af ny teknologi og øget forekomst af kræft og til overholdelse af de fastlagte ventetidsmålsætninger på området. Acceleratorudvalget under Dansk Selskab for Klinisk Onkologi præsenterede i maj 4 sin rapport om strålebehandling (). Her dokumenteredes bl.a., at der er behov for udskiftning af eksisterende apparatur. Desuden blev der argumenteret for yderligere apparatur med henvisning til den faglige udvikling og stigningen i antal patienter. Kræftstyregruppen har efterfølgende anmodet CEMTV om at supplere acceleratorrapporten på en række områder, og CEMTV har til formålet indgået en projektaftale med DSI Institut for Sundhedsvæsen. Projektet, som indeholder flere elementer, gennemføres som et projekt i regi af CEMTV og med bidrag fra DSI. DSI har ansvar for at gennemføre følgende dele 1. Opstilling af patientlogistisk model på et udvalgt stråleterapicenter. Modelanalyse af kapacitetsbehov m.m. på nationalt plan 3. Følsomhedsanalyse af de økonomiske beregninger i Acceleratorrapport II. 1.. Formål Hovedformålet med en modelbaseret analyse af det fremtidige kapacitetsbehov på stråleterapiområdet er i korthed: At estimere den nødvendige kapacitet (mht. såvel apparatur som personaleressourcer) til overholdelse af ventetidsmål ved realistisk beskrivelse af ventekategorier og under forskellige antagelser om fremtidigt antal kræftpatienter og typer behandlingsforløb En til lejligheden passende model har derfor skullet udvikles. I denne rapport dokumenteres bl.a., hvordan modellen kan tilpasses et konkret stråleterapicenter, og hvorledes man gennem simulering af en række scenarier systematisk kan udnytte den eksisterende viden bedst mulig til at lave realistiske prognoser for kapacitetsbehovet fremover. Der fokuseres især på den nødvendige kapacitet til at opfylde givne ventetidsmål under hensyntagen til realistiske fluktuationer i tilgangen af patienter over tid Fremgangsmåde I hovedtræk består den opstillede, generelle model af en samling byggeklodser (procedurer). Disse kan kombineres på forskellig vis, så man med et relativt begrænset programmeringsarbejde kan lave en specifik version, der er tilpasset et konkret stråleterapicenter (se i øvrigt figur 4.1. og 4..). De øvrige, nødvendige ændringer ved en sådan tilpasning foregår via tildeling af diverse parameterværdier i nogle inputfiler. Parameterværdierne indeholder specifikke informationer fra det enkelte center, der gør det muligt at inddrage individuelle karakteristika i modelleringen. 8 - Kapitel 1 -

9 Den generelle model er karakteriseret ved bl.a. følgende forhold: a) Dynamisk beskrivelse: Alle vekselvirkninger registreres i modellen og alle variable opdateres fra dag til dag, så den tidslige udvikling kan simuleres b) Inddeling i patientkategorier: Modellen tager højde for forskellige karakteristiske behandlingsforløb c) Detaljeret ventelistebeskrivelse afspejlende de faktiske forhold ved danske stråleterapicentre: Inddeling af patienter i ventekategorier d) Fokus på booking og behandling på MV-acceleratorerne (med inddragelse af ressourceforbrug, effekten af mindre driftsuregelmæssigheder i forhold til planlagt dagsprogram m.m.) e) Inkludering af ressourceforbrug (både apparatur og personale) for de enkelte procestrin i forberedelses-fasen, f.eks. simulering, CT-scanning, fiksering, dosisberegning, informationssamtaler Før anvendelse af modellen til egentlig analyse af diverse fremtidsscenarier er det nødvendigt at validere det anvendte modelprincip og endvidere indhente erfaring med hensyn til kvalitetskravene til inputdata. Dette gøres ved at opbygge en modelversion af et specifikt center og foretage en simulering af en historisk periode, hvilket er sket for Vejle-centret og året 4. Det er her vigtigt at slå fast, at den benyttede type model aldrig vil - eller burde - kunne eftergøre et konkret, historisk tidsforløb i alle detaljer; kun de overordnede dynamiske (tidslige) træk bør være sammenlignelige. Inden for projektets tidsmæssige rammer og øvrige vilkår har det ikke været muligt at opbygge modelversioner for alle seks strålecentre i Danmark, hvilket ellers ville have givet det bedste udgangspunkt for simulering af forskellige nationale fremtidsscenarier. I stedet er der indhentet information fra flere centre og på den baggrund opbygget en mindre detaljeret model for et gennemsnitligt hypotetisk center. Det hypotetiske center benyttes i denne rapport til de egentlige simuleringer, der udgør grundlaget for den ønskede analyse. - Kapitel 1-9

10 . Datamæssig belysning af stråleterapien i Danmark I dette kapitel fremdrages nogle udvalgte nøgledata om stråleterapien i Danmark. Nedenstående tabel.1. viser antallet af strålebehandlingsforløb i 4 fordelt på de seks behandlingscentre og på patienternes bopælsamt. Det fremgår, at der tilsyneladende ikke er særlig stor mobilitet mellem centrene, og at den i givet fald hovedsageligt finder sted mellem geografisk nærliggende enheder og kun i begrænset omfang mellem landsdelene. Bopæl RH Herlev Odense Vejle Århus Aalborg I alt HS Kbh. Amt i øvrigt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Grønland/Færøerne Udlandet Udefineret I alt: Total antal fraktioner: 1636 * I samme periode er der herudover sendt 161 patienter til behandling i udlandet. De kommer alle fra Sønderjyllands Amt Tabel.1. Strålebehandlingsforløb fra 1/11 3 til 31/1 4 fordelt på bopælsamt og på behandlingscenter. Tallene er baseret på LPR-data, som beskrevet i Appendiks B. Gennem store dele af 4 har der været ventetider på betydeligt over 4 uger ved adskillige af landets strålecentre. I Appendiks A vises ventetidens variation gennem 4 for udvalgte diagnosegrupper ved hvert af strålecentrene. De viste tider er de estimerede, fremadrettede ventetider, der indberettes ugentligt til Informationscenter for Livstruende Sygdomme ved Amtssygehuset i Herlev. Detaljerede opgørelser over behandlingsforløb for de enkelte diagnosegrupper på hvert center i 4 er givet i Appendiks B. For at få et overblik over de, fra et planlægningsperspektiv, væsentligste faktorer, er det yderligere relevant at se på de relative løbende omkostninger. Nedenstående diagram.1. viser et centers løbende omkostninger delt op på henholdsvis acceleratorer (18, %), personale (69,5 %), software (8, %) og andet (4 %). Diagrammet bygger på vurderinger af driftsomkostningerne for en hypotetisk accelerator. Vurderingerne udspecificeres nærmere i kapitel Kapitel -

11 Acceleratorer Personale Software Andet Diagram.1. Diagram over de relative, løbende driftsomkostninger Kilde: Cheffysiker Jesper Carls regnearksmodel. Se nærmere beskrivelse i kapitel 7. (1): Omkostninger til acceleratorer indeholder afskrivning på 1,5 mio. kr. per accelerator per år samt vedligeholdelse og servicekontrakt. (): Omkostninger til software indeholder dosisplanlægningsudstyr og verifikations- og bookingudstyr. (3): Andet indeholder patientrelaterede komponenter samt efteruddannelse. Det fremgår af diagrammet, at langt den overvejende del af de løbende omkostninger går til lønninger, mens omkostningerne til acceleratorer og software kun tegner sig for henholdsvis 18, % og 8, % af udgifterne. - Kapitel - 11

12 3. Det estimerede fremtidige behandlingsbehov på stråleterapiområdet En nødvendig forudsætning for at kunne lave simuleringer af det fremtidige behov på stråleområdet er, at der foreligger konkrete estimater om konsekvenserne af udviklingen i såvel forekomsten af kræft som af udviklingen i behandlingsteknologi. I nedenstående tabel 3.1. er de konkrete estimater fra henholdsvis Acceleratorrapport II og Review af Acceleratorrapport II søgt sammenfattet og suppleret med til formålet indhentet information om antallet af behandlingsforløb og antallet af fraktioner i. Tallene fra danner basis for fremskrivningerne foretaget i Acceleratorrapport II. Nedenstående beskrivelse af tabellen tager udgangspunkt i kolonnernes nummerering fra 1-5 og rækkernes kategorisering i A, B, C og D. Kolonne 1 viser antallet af patientforløb i, mens kolonne viser antallet af fraktioner i samme periode. Kolonne er medtaget som perspektivering til Acceleratorrapport II s estimater om det forventede behov i 7. I Acceleratorrapport II angives det generelt kun hvor mange ekstra fraktioner og ækvivalentfraktioner, der er brug for i 7 (kolonne 3), men ikke hvor mange fraktioner merbehovet skal ses i forhold til, hvilket altså fremgår af kolonne. Kolonne 1 og er baseret på data fra LPR-registeret. I Appendiks C findes flere detaljerede informationer vedrørende behandlinger givet i. Det summerede antal fraktioner i kolonne afviger med 119 fraktioner i forhold til det opgivne tal i Acceleratorrapport II, hvilket formentlig skyldes mindre afgrænsningsforskelle i opgørelsesmetoderne, der i øvrigt er nærmere beskrevet i appendiks B. For at bevare konsistens og sammenlignelighed er Acceleratorrapport II s samlede opgørelse benyttet i kolonne. Diagnosebetegnelserne i Acceleratorrapport II er på nogle punkter mere specifikke end trækningerne fra LPR, hvorfor det i kolonne 3 har været nødvendigt at indplacere flere estimater under diagnosebetegnelsen for hoved/hals patienter. Det angivne estimerede merbehov på 1675 fraktioner for hoved/hals patienter er således summen af det i Acceleratorrapport II estimerede merbehov for strålebehandling mod henholdsvis hoved-hals cancer (1 fraktioner), spiserørskræft (4875 fraktioner) og hjernesvulster (1 fraktioner). Estimaterne i kolonne 3 stammer alle fra Acceleratorrapport II. De estimerede stigninger anført i kategori A tilskrives dels den generelle udvikling i forekomsten af kræft og dels ændrede indikationsområder/behandlingsstrategier. På den baggrund estimeres det i Acceleratorrapport II, at der i 7 vil være behov for 6937 ekstra fraktioner, hvortil der også skal lægges et mindre øget behov for stereotaktisk behandling på i alt 131 fraktioner. Kolonne 4 består af udvalgte konkrete yderligere estimater fra Review af Acceleratorrapport II (3), der er ment som et perspektiverende supplement til Acceleratorrapport II. Det vurderes her, at nogle af Acceleratorrapport II s estimater er konservative, og der estimeres (med stort forbehold) et yderligere merbehov på 5 fraktioner for endetarmskræft og mindst 5-6 ekstra fraktioner for lungekræft. Hvis disse estimater lægges til estimaterne i Acceleratorrapport II (kolonne 3/kategori A), bliver det totale behov i 7 på 1151 fraktioner. I dette tal er Acceleratorrapport II s estimerede bufferkapacitet på 1 % ikke medregnet. Det skyldes, at et af hovedformålene med indeværende rapport og nedenstående simuleringer netop er at vurdere den nødvendige acceleratorkapacitet givet det faktiske behandlingsbehov og under hensyntagen til ventetidsmål. Der angives flere steder i såvel Acceleratorrapport II som i Review af Acceleratorrapport II, at det er yderst vanskeligt at give konkrete estimater pga. den betydelige usikkerhed om udviklingen på området. De manglende konkrete estimater betyder, at det ikke er muligt at inddrage væsentlige usikkerhedsmomenter i de antagelser, der lægges til grund for nedenstående simuleringer. I såvel 1 - Kapitel 3 -

13 Acceleratorrapport II som Review af Acceleratorrapport II nævnes imidlertid PSA-måling for prostatakræft som en af de mest afgørende usikkerheder. Det estimeres skønsmæssigt og med stor usikkerhed i Acceleratorrapport II, at udbredelse af PSA-måling vil medføre nye patienter pr. år. Konsekvenserne af denne stigning er ikke medtaget i Acceleratorrapport IIs samlede estimater. De estimerede konsekvenser ved øget brug af PSA-måling er nedenstående sammenfattet i kolonne 3/kategori B, der består af et lavt og et højt estimat. Case A viser således det ekstra behov, hvis øget brug af PSA-måling fører til 7 ekstra patienter (153 fraktioner), mens case B illustrerer det øgede behov, hvis PSA-målingerne medfører 55 ekstra patienter (145 fraktioner). De to estimater er ikke angivet i Acceleratorrapport II, men stammer fra senere oplysninger (4). Under antagelse af de to cases vil det samlede behov være på henholdsvis fraktioner for case A og 461 fraktioner for case B. Kategori A og B i tabel 3.1. viser de estimerede stigninger i behovet for reelle fraktioner. I Acceleratorrapport II vurderes det, at en del af disse fraktioner vil give anledning til et teknologisk betinget mertidsforbrug forbundet med indførelsen af den mere komplicerede og dermed mere tidskrævende IMRT-behandling. Acceleratorrapport II antager, at hver ekstra IMRT-fraktion udløser et yderligere mertidsforbrug svarende til én fraktion. Der er her ikke tale om en reel ekstra fraktion, men at den oprindeligt omtalte fraktion vurderes at tage dobbelt så lang tid som en normal fraktion. For at sondre mellem de reelle fraktioner og det teknologisk betingede mertidsforbrug benævnes sidstnævnte her ækvivalentfraktioner. Kolonne 3/kategori C angiver her det i Acceleratorrapport II estimerede mertidsforbrug (i ækvivalentfraktioner) forbundet med indførelsen af IMRT-behandling. I Acceleratorrapport II s samlede estimater inddrages et mertidsforbrug på 1736 ækvivalentfraktioner. Dette mertidsbehov tillægges i Acceleratorrapport II ikke 1 % ekstra bufferkapacitet til imødekommelse af fluktuationer i antallet af henvisninger, hvilket ellers ville være konsistent med de indledningsvise estimeringer om merbehovet for reelle fraktioner. Såfremt brugen af PSA-måling stiger, og det medfører de estimerede 7-55 ekstra IMRT-krævende patientforløb om året, ville det således også medføre ekstra ækvivalentfraktioner om året. I kolonne 5/kategori D sammenfattes de totale konsekvenser af de forskellige estimater om behandlingsbehovet i 7. Det fremgår, at det totale estimerede behov i reelle fraktioner i Acceleratorrapport II og Review af Acceleratorrapport II ligger på 1151, mens det stiger til eller 461 fraktioner, hvis det antages at øget brug af PSA-måling vil medføre henholdsvis 7 (case A) og 55 (case B) ekstra patienter om året, der hver især gives 39 fraktioner. Hvis det i Acceleratorrapport II estimerede mertidsforbrug som følge af IMRT-behandling lægges til disse tal kræves der i alt henholdsvis 38511, (case A) og (case B) reelle- plus ækvivalentfraktioner. Estimaterne for antal reelle fraktioner benyttes nedenstående til simulering og analyse af stråleterapien i Danmark. Først præsenteres den benyttede simuleringsmodel. - Kapitel 3-13

14 1 3 4 Antal forløb i Antal fraktioner i Estimeret stigning i behov i 7 (A4) 1 Estimeret ekstra stigning i behov i 7 (R4) 5 Total i 7 Generel stigning i forekomsten af kræft 941 Hoved/hals Tyktarm/endetarm Canalis analis Bronkie/lunge Modermærke Hud i øvrigt Bryst Livmoderhals livmoder/æggestok Blærehalskirtel Testikel A Urinveje CNS Uspec. lym.kn.+ meta Lymfatisk væv Bloddannende væv Svære forstadier Kontrolundersøgelse 6 88 Anden kræft I alt Behov for ekstra fraktioner (A4 og R4) Stereotaksi (intrakraniel) 81 Stereotaksi (extrakraniel) 5 Behov for ekstra fraktioner inkl. stereotaksi 647 Samlet behov for fraktioner i 7 (A4 og R4 inkl. stereotaksi) 1151 Udvalgte usikkerheder ifm. screening (ikke med i A4s samlede estimat) B PSA-måling, blærehalskræft, case A (7 patienter á 39 beh.) 153 PSA-måling, blærehalskræft, case B (55 patienter á 39 beh.) 145 Samlet behov for fraktioner i 7 (A4 og R4 inkl. stereotaksi Case A og PSA-måling case A eller B) Case B 461 Teknologisk betinget mertidsforbrug (ifm. IMRT) omsat til ækvivalent-fraktioner Hoved-hals kræft (15 patienter á 34 beh.) 51 Kræft i blærehalskirtlen ( patienter á 39 beh.) 78 Livmoderkræft (85 patienter á 8 beh.) 38 C Kræft i skede og ydre kvindelige kønsorganer (15 patienter á 8 beh.) 4 Lymfekræft (5 patienter á beh.) 1 Kræft i skjoldbruskkirtlen ( patienter á 33 beh.) 66 I alt 1736 PSA-måling, blærehalskræft, case A (7 patienter á 39 beh.) 153 PSA-måling, blærehalskræft, case B (55 patienter á 39 beh.) 145 Samlet behov i reelle fraktioner og ækv.-fraktioner Behov i reelle fraktioner (A4 inkl. stereo + R4) 1151 D Behov i reelle fraktioner (A4 inkl. stereo + R4 + PSA case A) Behov i reelle fraktioner (A4 inkl. stereo + R4 + PSA case B) 461 Behov i reelle fraktioner + ækv-fraktioner ifm. IMRT Behov i reellefraktioner + ækv-fraktioner ifm. IMRT inkl. PSA case A Behov i reelle fraktioner + ækv-frak tioner ifm. IMRT inkl. PSA case B Acceleratorrapport II Review acc. 4 Tabel 3.1. Estimeret udvikling i strålekapacitetsbehovet i Kapitel 3 -

15 4. Modellens grundprincipper og virkemåde Oplysningerne i de foregående kapitler udgør en del af grundlaget for udarbejdelsen af modellen. I dette kapitel beskrives modellens grundprincipper og virkemåde. I beskrivelsen tages der udgangspunkt i modelversionen for Vejle, eftersom det er nemmere at illustrere principperne på en konkret model i stedet for et mere abstrakt modelkoncept. De væsentligste begreber i forbindelse med modellen er defineret i en liste i starten af rapporten Definition af ventetid til strålebehandling Før den egentlige modelgennemgang er det formålstjenligt at gøre opmærksom på den ventetidsdefinition, der benyttes i modellen, og dens sammenhæng med den officielle, overordnede ventetidsgaranti. I modellen opereres med en partiel ventetid T vent1, som det bl.a. kan ses i figur 4.1 i næste afsnit. T vent1 angiver ventetiden fra det tidspunkt, hvor strålecentret modtager besked om - og booker - en kommende patient, og til patienten gives den første fraktion. Den eksisterende ventetidsgaranti på 4 uger til strålebehandling gælder imidlertid den samlede tid T vent = T vent + T vent1, hvor T vent kan dække over en udredningsfase mellem det tidspunkt, hvor det besluttes, at patienten (måske) skal strålebehandles og til den endelige henvisning modtages i strålecentrets booking. 4.. Patientforløb og modelstruktur Modellens omdrejningspunkt er strålepatienterne, der i realiteten fører hver deres logbog med sig, hvori behandlingsforløbet registreres, og vigtige tidspunkter og hændelser noteres, som dagene går. Undervejs, eller når patienten afslutter behandlingsforløbet, kan patientens data aflæses og indgå i beregning af fordelingsfunktioner for en hel række variable. Nedenstående figur 4.1. illustrerer prototypen på et patientforløb, som det forekommer i Vejle og viser samtidig de centrale definitioner på modellens elementer i den opstillede Vejle-version. T margin d d 1 d d 3 tid booking (henvisning) 1. samtale (1. sim/ct) 1. frak (. sim/ct) (1. boost) sidste frak T 1 T T vent1 Figur 4.1. Illustration af behandlingsforløb ved MV-accelerator som det er defineret i modellen over centret i Vejle. Figur 4.1. viser de forskellige procestrin i forberedelses- og behandlingsfasen. d er den dag, hvor stråleterapien modtager henvisning til behandling, mens d 1 er tidspunktet for første samtale med - Kapitel 4-15

16 patienten. d markerer en evt. anvendelse af simulator eller CT-scanner (sim/ct). Tidspunktet, hvor patienten modtager den første fraktion (en såkaldt nyopstilling) benævnes d 3, og T vent1 angiver tiden fra booking af patienten forløb indtil første fraktion gives. Undervejs i forløbet kan der være yderligere et procestrin med sim/ct samt én eller flere boost-fraktioner eller brachyterapi. Procestrinene angivet i parentes forekommer ikke i alle forløb. Et vist interval, T margin, for tidsmæssig placering af de forberedende procestrin giver mulighed for at fordele forskellige patienters sim/ct og dosisberegning til en mere jævn arbejdsbelastning. Ressourceforbrug til dosisplanlægning er fordelt over tidsrummet T. Hvis der er mere end to samtaler, fordeler modellen de resterende ressourcemæssigt jævnt over dagene mellem første og sidste fraktion. Nedenstående figur 4.. illustrerer på forenklet vis modellens hovedstruktur. 1 De røde pile illustrerer de informationsflow, som bruges ved beslutningstagning i modellen, mens de blå pile illustrerer fysiske flow af patienter, der går fra én proces til en anden. I den beskrevne udgave for stråleterapicentret i Vejle er patienterne opdelt i 9 forskellige patientkategorier, der svarer til forskellige behandlingsforløb: kurative og 7 palliative kategorier. Tre af disse lægger dog ikke beslag på acceleratorerne (to RT1-forløb og et palliativt forløb bestående udelukkende af brachybehandling). Figur 4.. Forenklet flowdiagram over modellens hovedstruktur i Vejle-versionen. I modsætning til mere simple og idealiserede modelbeskrivelser (fx Thomas 3 (5)), så prioriterer modellen ikke patienterne ens, når de tages ind til behandling. Patientkategorierne er i det konkrete eksempel for Vejle opdelt i fem grupper (protokol, akut, V7, V14 og standard) med forskellig prioritering under booking: protokol-patienterne indkaldes efter protokol (f.eks. koordinering med kemoterapi) ingen inaktiv ventetid, hvorfor de også er udeladt af flere af figurerne akutpatienterne kommer til med det samme (- dage) V7- og V14-patienterne tilsigtes igangsat behandling inden for henholdsvis 7 og 14 dage standardpatienterne bookes, så de andre gruppers særlige prioriteringer er sikret først 1 Inputparametrenes indflydelse og en eventuel. sim/cts placering er ikke vist, eftersom figuren kun tjener til illustration af virkemåden Kapitel 4 -

17 Modellens prioriteringsalgoritme sørger for, at ventegrupperne behandles i nævnte rækkefølge ved tildeling af starttidspunkter for behandling på acceleratorerne. Alle protokolpatienter starter behandling på aftalt dag og aftale/henvisning sker 8 uger (56 dage) før behandling i de aktuelle simuleringer. I modellens prioriteringsalgoritme er det primært den ledige acceleratorkapacitet, der styrer bookingen af patienter til acceleratorerne og dermed bestemmer, om der indkaldes patienter eller ej. De krævede personaleressourcer under behandlingsforløbene beregnes i den viste udgave som en konsekvens, men vil i det eventuelt videre arbejde kunne indgå i styring af patientindtaget. I modellen kører acceleratorerne som selvstændige enheder, hvor bookingproceduren knytter patienterne til en specifik maskine. Modellen tillader i øjeblikket, at antal frie slots på den enkelte accelerator en gang imellem kan blive negativt (dvs. at man bruger af de reserverede bufferslots), så længe det samlede antal ubrugte slots på apparaterne er acceptabelt. Dette svarer til, at man i begrænset omfang kan flytte patienter mellem acceleratorerne, hvis der er brug for det ved spidsbelastning. En forudsætning for at dette kan lade sig gøre uden ekstra tidsforbrug er, at man har parvis ens acceleratorer. Et krav om, at hver accelerator skulle køre fuldstændig isoleret (uden nogen som helst sporadisk beslaglæggelse af enkelte bufferslots) ville med den nuværende indstilling af bookingproceduren give enten en ret dårlig udnyttelse af acceleratorerne eller en længere ventetid for de akutte patienter. Serviceeftersyn på acceleratorerne inden for normal arbejdstid er medtaget i modellen. I Vejle er hver af de tre acceleratorer således lukket pga. service en dag hver 6. uge og 1 time om ugen de øvrige uger (for såkaldte ugecheck). Dette skema er implementeret i modellen, men kan til- eller fravælges i en parameterfil. Patienter, der rammes af lukkedagen på deres accelerator, står over til næste arbejdsdag og genoptager da behandlingsforløbet på samme accelerator. Ugechecket medfører, at dagens disponible antal slots reduceres, hvorved bookingproceduren ikke sætter nyopstillinger på, med mindre der stadig er plads til sådanne. En række simple inputparametre som f.eks. antallet af acceleratorer, den daglige åbningstid, antal bufferslots, m.m. gives til modellen i en simpel txt-fil. De øvrige inputparametre, som beskriver forhold ved patienthenvisningsraten og logistikken i behandlingsforløbet (brug af udstyr og personaleressourcer), angives i to skemaer, parametre1 og parametre, som kan ses med tilhørende vejledning i Appendiks E. Henvisningsraten af patienter til stråleterapien er for alle patienter modelleret simpelt som en poissonproces, selv om andre undersøgelser (6) synes at vise, at en gammafordeling med større variabilitet giver et bedre fit. Ud fra faktiske henvisningsdata (5 uger) fra Vejle er der dog ikke umiddelbar belæg for at foretrække en gammafordeling. Ved simulering har modellen først en opvarmningsfase på 16 år (simuleret tid), hvorefter den egentlige resultatgenerering starter. I simuleringerne vist i denne rapport opsamles der resultater i en ubrudt, simuleret 3-årig periode, hvorved der kan dannes en række frekvens- eller fraktilfunktioner foruden sædvanlige middelværdier. Desuden kan der gemmes tidsserier for de vigtigste variable i et vilkårligt år ud af de 3. - Kapitel 4-17

18 5. Simulering af strålecenteret i Vejle for 4 Simuleringer af behandlingsaktiviteten på strålecentret i Vejle tjener to formål. For det første at validere selve simulationsmodellen ved at sammenligne simulerede forløb med faktiske forløb (for Vejle 4). For det andet at gennemføre egentlige simuleringer med ét dansk center udvalgt blandt de seks danske centre. I det følgende præsenteres udvalgte simuleringsresultater, der bygger på historiske data fra Vejle. Datagrundlag stammer dels fra en manuel optælling af bookingdata (se Appendiks D), dels fra LPR-data (se Appendiks B). Til illustration af modellens virkemåde og til beskrivelse af den simulerede situation i Vejle oplistes og kommenteres nogle relevante dataudtræk i tabel 5.. Efterfølgende præsenteres resultaterne i form af kommenterede grafer og figurer. I Appendiks E er modellens parameterværdier vedrørende patientkategorierne og behandlingsforløbenes procestrin angivet i to skemaer, parametre1 og parametre, med tilhørende vejledning. En detaljeret definition på de estimerede tidsforbrug i skemaet parametre er blevet formuleret af centret i Vejle og er vist i Appendiks F efter aftale med centret. I Appendiks G kan samtlige patientforløb (9 patientkategorier) ses særskilt i form af simulerede tidsserier Dataudtræk fra simulering med Vejle-modellen I nedenstående tabel 5.1 ses en sammenligning mellem simulerede værdier for årligt antal fraktioner og de tilsvarende værdier fra LPR-data og analyse af bookingdata. Tabel 5.1. Antal fraktioner per accelerator for Vejle i 4. Simulering LPR data I faktisk åbningstid: Som normaltidsacc Simulering Analyse af bookingdata LPR Vejle frak. pr. år 163 frak. pr. år 1619 frak. pr. år Første del af tabel 5.. (a) viser det gennemsnitlige årlige patientmix (beregnet over 3 sæt simulationer á 1 års varighed) for Vejle delt op i de 9 forskellige patientkategorier (patkat). Det skal bemærkes, at patientkategorierne 13, 14 (C. CUTIS 1 og C. CUTIS ) og 9 (BRACHY) ikke er acceleratorpatienter. Når disse fratrækkes den samlede sum (1167) gennemføres der 1115 behandlingsforløb på acceleratorerne om året. Derefter viser tabel 5.. (b), hvor mange faktiske arbejdsdage, der indgår i simuleringen i Vejle. Det fremgår, at der i denne simulering er 55 arbejdsdage pr. år (365 dage fratrukket weekender og helligdage der falder på hverdage) til rådighed, hvilket giver 931 disponible slots på acceleratorerne Kapitel 5 -

19 Tallene under (c) i tabel 5.. viser fordelingen mellem henholdsvis 3-, - og 1-slots fraktioner ud af det gennemsnitlige årlige antal fraktioner og i forhold til antal behandlingsforløb samt hvor mange slots, et gennemsnitligt forløb benytter. Under (d) er nogle af simuleringens vigtigste nøgletal opstillet. Det fremgår f.eks., at standardpatienterne i gennemsnit venter 8,3 dage, V14-patienterne i 1,8 dage, V7-patienterne i 4,8 dage mens de akutte patienter i gennemsnit kommer til efter kun,3 dag. I forhold til simuleringer vist tidligere i projektet er det nu valgt at friholde en lille smule mere acceleratorplads i bookingproceduren for at sikre, at akut-, V7- og V14-patienterne altid kan få deres prioriteringer overholdt med kun en sjælden, helt minimal forbudt benyttelse af bufferslots. Ved en lidt mindre streng overholdelse af disse patientkategoriers krav vil ventetiden for standardpatienterne blive lidt mindre. Nøgletallene fra simuleringen viser derudover, at 67 % af standardpatienterne ligger indenfor 4 ugers ventetid (T vent1 ), mens den tilsvarende andel er 8 % for samtlige patienter under et. Tabellen viser samtidig, at den gennemsnitlige bookingudnyttelse af acceleratorerne ligger på 83,9 %. Denne værdi er simuleringen netop rettet ind til at operere ved i overensstemmelse med analysen af bookingdata (Appendiks D); dette er gjort ved at finjustere patienttilgangen. Derfor er årligt antal patienter i simuleringen blevet en anelse lavere end det ses i LPR-data. Når der ikke kan opnås perfekt overensstemmelse mellem forskelligt indgående datamateriale, er det vigtigt, at det er den relative belastning, det vil her sige bookingudnyttelsen, der fokuseres på. Bookingudnyttelsen af acceleratorerne er målt som forholdet mellem faktisk, booket behandlingstid (4389 timer) og antal disponible timer (533 timer). Man skal være forsigtig med at anvende målet som udtryk for den sande kapacitetsudnyttelse, da målet f.eks. vil afhænge af slotstørrelsen, som er 15 minutter i Vejle. Ved en slotstørrelse på f.eks. 17 minutter vil der (for uændret type behandling) være indbygget noget buffertid i selve den bookede behandlingstid, og det vil øge den relative tidsudnyttelse med ca. 13 procent ved i øvrigt uændrede forhold. Tabellens sidste tal under (e) og (f) viser henholdsvis antallet af brachy- og RT1 forløb samt opgørelser over det gennemsnitlige daglige udstyrsforbrug. Tabel 5.. Udtræk fra simuleringsresultater (case). (a) Behandlingsforløb antal patkat betegnelse CMM 1 1 CMM 45 3 CMM CMM CMT CMT CMT CMT T.CEREBRI 6 1 C.VESICA 3 11 C.TESTIS 5 1 MAL.LYMF C.CUTIS C.CUTIS CCU - Kapitel 5-19

20 9 16 C.CORP.UT C.RECTI C.RECTI 19 C.ANI 4 SCLC 13 1 NSCLC øvrige SMERTEBEH SMERTEBEH SMERTEBEH TVÆRSNIT 5 7 VENA CAVA 6 8 CEREBRUM 5 9 BRACHY sum (b) Antal faktiske arbejdsdage : 55 Antal disponible timer på MV-acc: 533 Antal disponible slots på MV-acc: 931 (c) Forløb på MV-acc Antal forløb : 1115 Antal 3-slot-fraktioner : 55 Antal -slot-fraktioner : 76 Antal 1-slot-fraktioner : Antal fraktioner i alt : Genn. antal fraktioner per forløb : Genn. antal 3-slot-frak per forløb:.3 Genn. antal -slot-frak per forløb:.65 Genn. antal 1-slot-frak per forløb: Antal brugte slots i alt : 1755 Genn. antal slots per forløb : Antal boostopsætninger : 18 (d) Genn. nøgletal (kun forløb på MV-acc) Genn. ventetid, Vgruppe (standard): 8.3 dage Genn. ventetid, Vgruppe3 (V14) : 1.8 dage Genn. ventetid, Vgruppe4 (V7) : 4.8 dage Genn. ventetid, Vgruppe5 (akut) :.3 dage Årligt antal forløb i Vgruppe1 : 3 Årligt antal forløb i Vgruppe : 667 Årligt antal forløb i Vgruppe3 : 9 Årligt antal forløb i Vgruppe4 : 6 Årligt antal forløb i Vgruppe5 : 64 Andel VG pat. med Tvent1<4 uger : 67% Andel acc-pat. med Tvent1<4 uger : 8% Genn. antal nyopsætninger per dag : 4.4 Årligt antal acc.-behandlingstimer : Kapitel 5 -

21 Genn. kapacitetsudnyttelse af acc. : 83.9% (e) Årligt antal forløb med brachy i tillæg : 95 Årligt antal rene brachyforløb (pall) : 5 Årligt antal brachyfraktioner i alt : 153 Årligt antal RT1-forløb : 46 Årligt antal RT1-fraktioner i alt : 416 (f) Genn. daglig udstyrsforbrug simulator: 1.57 timer CTscanner: 1.1 timer brachy :.6 timer RT1 :.45 timer fiksering: 1.65 stk. Genn. daglig personaleforbrug, forberedelse læge : timer fysiker : timer radiograf : timer sygeplejerske: 1.87 timer mouldtekniker: 6.19 timer Genn. daglig personaleforbrug, acc. læge : 4.78 timer fysiker : 5.98 timer radiograf :. timer sygeplejerske: timer mouldtekniker:. timer Genn. daglig personaleforbrug, brachy læge :.75 timer fysiker : 1. timer radiograf :. timer sygeplejerske:.1 timer mouldtekniker:. timer Genn. daglig personaleforbrug, RT1 læge :.14 timer fysiker :. timer radiograf :. timer sygeplejerske: 1.63 timer mouldtekniker:. timer Genn. daglig personaleforbrug, samlet læge : 1.6 timer fysiker : 4.34 timer radiograf : timer sygeplejerske: timer mouldtekniker: 6.19 timer I ovenstående resultater fra case er det antaget, at alle forsinkelser grundet apparaturnedbrud kan hentes ind via bufferslot + øvrige ubrugte slots samt overarbejde uden for normal arbejdstid. Hvis dette ikke er tilfældet, vil nogle patienter få én dags pause i deres forløb (ligesom med servicedage), og en række endnu ikke startede patienter vil eventuelt få deres forløb udskudt en dag. - Kapitel 5-1

22 I Vejle er nedbrudstiden inden for normal arbejdstid ca. % af de disponible slots svarende til ca. 418 slots om året, hvilket er ca. 14 acceleratordage. Af nedenstående tabel 5.3. (case1) fremgår det, hvad der vil ske med ventetiden, hvis 174 af disse tabte slots (svarende til 6 acceleratordage) ikke kan indhentes ved inddragelse af bufferslots, andre ubrugte slots, eller ved behandling uden for normal arbejdstid. Ændringen svarer til at indføje 6 inaktive acceleratordage (svarende til f.eks. ekstra helligdage for hver af de 3 acceleratorer). Simuleringen viser, at en sådan nedbrudstid på blot ca. 1 % af de disponible slots vil øge den gennemsnitlige ventetid for standardpatienterne fra 8,3 dage til 4, dage og nedbringe andelen af det samlede antal patienter, der får behandling inden for 4 uger fra 8 % til 71 %. Tabel 5.3. Udtræk fra simuleringsresultater (case1). Genn. ventetid (Tvent1), Vgruppe (standard): 4. dage Andel VG pat. med Tvent1<4 uger : 5% Andel acc-pat. med Tvent1<4 uger : 71% I forhold til det her benyttede årlige antal patienter skal der kun en lille forøgelse på 1,5 % i henvisninger til, før modellen (med nedbrudstab som i case1) ikke længere kan følge med og ventetiden for standardpatienter begynder at vokse permanent gennem årene. 5.. Grafisk præsentation af simuleringsresultater med Vejle-modellen Det fremgik indledningsvis, at et af hovedformålene med at modellere stråleterapicentrene er at bestemme den nødvendige kapacitet (mht. acceleratorer såvel som personaleressourcer) til overholdelse af de fastsatte ventetidsmål. Nedenstående figur 5.1. er baseret på simuleringen af stråleterapien i Vejle i 4 og viser den nødvendige kapacitet i forhold til overholdelse af T vent1 < 4 uger for samtlige patienter. Simuleringen er lavet under forudsætning af, at man opretholder samme bookingadfærd, dvs. at protokol-, akut-, V7- og V14-patienter kommer til som krævet, og at en evt. midlertidig ophobning kun kommer til at ske for standardpatienterne. andel pat.(alle) med Tvent1 max 4 uger, % Overholdelse: T vent1 <4 uger (alle) andel pat.(alle) med Tvent1 max 4 uger, % Overholdelse: T vent1 <4 uger (alle) (a) 1,1 1,15 1, 1,5 1,3 1,35 1,4 relativ acc kapacitet (b) bookingudnyttelse, % Figur 5.1. Simuleret nødvendig relativ acceleratorkapacitet (a) eller maksimal, gennemsnitlig bookingudnyttelse (b) for overholdelse af T vent1 på max 4 uger for acc.-patienter fra enhver ventegruppe. Bemærk at den interne tid T vent1 ikke nødvendigvis er lig den officielle, fulde ventetid (case ). - Kapitel 5 -

23 Figur 5.1.(a) viser sammenhængen mellem andelen af patienter, der kommer til inden for 4 uger og den hertil krævede relative kapacitet. En relativ kapacitet på 1 svarer til, at man ved konstant benyttelse af samtlige slots præcis kan behandle alle patienterne, men da helt uden krav til ventetid som følge af fluktuationer i henvisningsraterne. Hvis man tænkte sig, at alle patienterne blev henvist i en jævn og konstant strøm, og acceleratorerne aldrig brød ned, ville en relativ acceleratorkapacitet på 1 altså være tilstrækkelig til behandling af samtlige patienter uden ventetid. Det fremgår imidlertid af simuleringsresultaterne i figur 5.1.(a), at acceleratorkapaciteten, grundet bl.a. stokastiske variationer i henvisningerne, skal være ca. 1 % større, hvis 9 % af patienterne skal til inden for 4 uger og ca. 3 % større, hvis samtlige patienter skal starte behandling inden for de 4 uger. Sammenhængen kan også udtrykkes ved anvendelse af gennemsnitlig bookingudnyttelse i stedet for relativ kapacitet (dvs. de reciprokke værdier), hvilket er illustreret i ovenstående figur 5.1.(b). Det fremgår her, at man i gennemsnit kun kan udnytte knap 83 % af acceleratorkapaciteten (disponible acc.-timer), hvis 9 % af patienterne skal behandles inden for 4 uger og knap 77 % af kapaciteten (disponible acc.-timer), hvis samtlige patienter skal til inden for 4 uger. En overkapacitet på 3 % for at overholde ventetidsgarantien lyder umiddelbart højt og er det også. Imidlertid skal overkapaciteten ses i forhold til den helt teoretiske situation, hvor samtlige slots udnyttes til faktisk patientbehandling, dvs. uden bufferslots til nedbrud og forsinkelser m.v. En overkapacitet på 3 % er også høj i forhold til den i Acceleratorrapport II anbefalede overkapacitet på 1 % for at overholde ventetidsgarantien. Denne anbefaling var baseret på et engelsk studie (5). Det engelske studie er baseret på en noget simplere kø-model uden bufferslots og hvor alle patienter er ens med hensyn til ventestatus dvs. der er kun standardpatienter og ikke også V14-, V7- eller akutpatienter. Denne simplere situation er simuleret i Appendiks H. Det vises i Appendiks H, at den nødvendige overkapacitet under sådanne antagelser ligger mellem 5 % og 1 %. Det er altså kombinationen af stokastiske fluktuationer i henvisningsraterne, en heterogen patientpopulation med hensyn til ventestatus og praktisk behov for bufferslots, der nødvendiggør den høje overkapacitet for at kunne overholde ventetidsgarantierne. Fluktuationer i henvisningsraterne udgør en betydelig udfordring for hensigtsmæssig dimensionering af acceleratorkapacitet. Nedenstående figur 5..(a) viser fluktuationer over ét af de 3 simulerede år for alle patienter (kurative + palliative inkl. RT1- og brachyforløb). Figuren viser stor variation i antallet af henvisninger fra uge til uge. Ved sammenligning af de simulerede og faktiske henvisningsrater i figur 5..(a) henholdsvis figur 5..(b) fremgår det, at fluktuationernes omfang ligger på nogenlunde samme niveau, hvilket kan ses som indikation på, at simuleringen ligner virkeligheden. Det ses dog samtidig, at henvisningsraternes middelværdier adskiller sig en smule, hvilket skyldes manglende data i de faktiske henvisningsrater for palliative patienter. Det har beklageligvis ikke været muligt at fremskaffe bedre data for faktiske, historiske henvisningsrater. - Kapitel 5-3

Modelbaseret analyse af det fremtidige kapacitetsbehov på stråleterapiområdet

Modelbaseret analyse af det fremtidige kapacitetsbehov på stråleterapiområdet Modelbaseret analyse af det fremtidige kapacitetsbehov på stråleterapiområdet Analyserapport udarbejdet for CEMTV, Sundhedsstyrelsen DSI Institut for Sundhedsvæsen April 5 Forord DSI Institut for Sundhedsvæsen

Læs mere

Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006

Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006 Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006 Ændret version d. 28. november 2006 ny tabel vedr. antal strålebehandlede kræftpatienter, s. 3 Initiativer vedr. kapacitet på kræftbehandlingsområdet,

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Notat vedrørende de reelle tal fra NKI benchmarking

Notat vedrørende de reelle tal fra NKI benchmarking NKI_reelle_ tal.doc 10. marts 2005 Tillæg til studietursrapport Notat vedrørende de reelle tal fra NKI benchmarking Stråleterapien på Århus og Herlev sygehuse blev i 2004 i en benchmarking udført af Deloitte

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008

Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008 Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008 2009 Årsrapport for arbejdet i Task Force vedr. strålebehandling 2008 Redaktion: Task Force vedr. Strålebehandling Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

strålebehandling Inspiration til at nedbringe ventetiderne

strålebehandling Inspiration til at nedbringe ventetiderne Hurt igere i strålebehandling Inspiration til at nedbringe ventetiderne Notat 31. maj 2007 INTRODUKTION Når en kræftpatient skal have strålebehandling, kan det være afgørende, at behandlingen begynder

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTE- OMRÅDET R E F E R A T Emne 19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 13. maj 2011 Sted Regionernes Hus j.nr. 7-203-02-260/1/SJE

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Forslag til etablering af MR-scannerfunktion ved Sygehus Sønderjylland, Tønder.

Forslag til etablering af MR-scannerfunktion ved Sygehus Sønderjylland, Tønder. Forslag til etablering af MR-scannerfunktion ved Sygehus Sønderjylland, Tønder. Baggrund. Ved ændringen af Sygehus Sønderjylland Tønder til et sammedagssygehus har Regionsrådet besluttet, at sammedagssygehusets

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7 1A.

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Notat Dato: 24. august 2006

Notat Dato: 24. august 2006 VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2000-2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2014

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2014 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2014 AE januar 2015 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Leif Panduro Jensen Ledende overlæge Gentofte Amtssygehus Klinisk ledelse i dag Klinisk ledelse er mindst lige så vigtig

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region

Læs mere

Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.

Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl. DNKS Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.dk 1. november 2006 Høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende

Læs mere

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

05 Forslag om forsøg med øget billetkontrol i busserne

05 Forslag om forsøg med øget billetkontrol i busserne Trafikselskabet Movia DIR Politisk dokument med resume 05 Forslag om forsøg med øget billetkontrol i busserne Indstilling: Direktionen indstiller, Bestyrelsen 15. november 2007 Forslag om forsøg med øget

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) Tid og sted: Fil-navn: Dokument 1

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) Tid og sted: Fil-navn: Dokument 1 Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Sundhedsudvalget Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) (ca. 20

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet.

Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet. Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet. Strategiplan for Region Syddanmark 2005-2010 Udarbejdet af Onkologisk afdeling R, OUH Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus Cheflægerne fra OUH og

Læs mere

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr.

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr. Region Midtjylland Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 9 NOTAT Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 Boligselskabernes Landsforening Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 UNI C, januar 2008 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s. 3 3. Løntabeller

Læs mere

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere