VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000

Transkript

1 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 S T A T E N S M U S E U M F O R K U N S T

2 LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING Virksomhedsregnskabet for 2000 er udformet i overensstemmelse med Vejledning i udarbejdelse af virksomhedsregnskaber, Finansministeriet, januar Virksomhedsregnskabets opbygning Virksomhedsregnskabet består af otte kapitler: Kapitel 1 beskriver kort museets formål og primære opgaver. I kapitel 2 giver museet sin generelle beretning om året 2000 såvel aktivitetsmæssigt som økonomisk og de forventninger, der er til de kommende år. Kapitel 3 opstiller en skematisk oversigt over de resultatmål, som var fastlagt i museets resultatkontrakt for Opfyldelsen af målene bliver yderligere kommenteret i beretningen og kapitel 5. I kapitel 4 afgives museets driftsregnskab, bevillingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer de nærmere principper for opstilling og afgivelse af regnskab beskrives senere i denne læsevejledning. Driftsregnskabet viser sammenhæng mellem indtægter og udgifter registreret på finanslovens Statens Museum for Kunst. I kapitel 5 uddybes museets resultater på de otte hovedformål, som museets drift kan inddeles i. For hvert hovedformål er opstillet et driftsregnskab, og der er beregnet, hvor stor en procentvis andel af museets omkostninger, der i et givet år er medgået til hvert hovedformål. Kapitel 6 giver en oversigt over museets organisation og en række oplysninger om personaleforholdene på museet. Museets anlægsarbejder, der er registreret på finanslovens Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre Anlæg, beskrives i skemaform i kapitel 7. Da kun et af anlægsprojekterne er afsluttet, fremlægges der kun endeligt regnskab for dette (mindre) projekt. I virksomhedsregnskabet for 2001 forventer museet at fremlægge endeligt regnskab for yderligere et (mindre) projekt. Regnskabet er påtegnet i kapitel 8. Endelig er der knyttet en række bilag til virksomhedsregnskabet. Bilagene uddyber museets anskaffelser af kunstværker, museets forskningsprojekter, museets og forskernes udgivelser samt museets deltagelse i udstillinger uden for museet i regnskabsåret. Regnskabspraksis og opgørelsesmetode Regnskabet er udformet som et udgiftsbaseret regnskab, hvilket er det almindelige regnskabsprincip i staten. Alle udgifter er registreret på varernes og tjenesteydelsernes leveringstidspunkt. Driftsregnskab m.m. i kapitel 4 er udarbejdet i løbende priser, således at der er sammenhæng med opgørelserne i statsregnskabet og med bevillingslovene. De formålsopdelte driftsregnskaber samt effektivitets- og produktivitetsmål i kapitel 5 er udarbejdet i faste 2000-priser. Som andre statsvirksomheder er der i museets udgifts- og indtægtsbevilling indlagt beløb til dækning af afskrivninger. Statens Museum for Kunst afskriver efter Kulturministeriets anvisning to pct. af ultimosaldoen for de langfristede aktiver. Afskrivningen sker efter saldometoden. Afskrivningerne indgår alene i driftsregnskabet i kapitel 4. Generelle bemærkninger Det skal bemærkes, at formålsfordelingen er baseret på kvalificerede skøn over tidsforbrug på de enkelte aktiviteter. Museet foretager ikke tidsregistrering. Skøn over tidsforbrug kan dog variere over tid, hvilket kan give forskydninger mellem hovedformålene. Hertil kommer revurdering af, hvilke aktiviteter der knytter sig til bestemte formål, fx biblioteksdrift og vagtbemanding. Kommentarer herom er knyttet til beskrivelsen af de enkelte hovedformål i kapitel 5. Museet i Sølvgade genåbnede den 6. november 1998 efter 23 måneders lukning. Dette giver selvsagt anledning til databrud i samtlige tabeller, der dækker perioden fra 1997 og frem.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Museets formål og opgaver 3 2. Beretning 3 3. Oversigt over resultatmål Driftsregnskab, bevillingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer Resultatanalyse Personale og organisation Anlæg Påtegninger 57 Bilag 1 Oversigt over erhvervelser i Bilag 2 Begrundelser for erhvervelserne i Bilag 3 Oversigt over forskningsprojekter i Bilag 4 Liste over museets udgivelser i Bilag 5 Liste over artikler, bøger m.v. af museets forskere udgivet uden for museets regi i Bilag 6 Oversigt over museets deltagelse i udenlandske udstillinger i Bilag 7 Oversigt over museets deltagelse i indenlandske udstillinger uden for museet i

4 2

5 MUSEETS FORMÅL OG OPGAVER & BERETNING 3 1. MUSEETS FORMÅL OG OPGAVER Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum for billedkunst. Museet drives i henhold til museumsloven, hvor 8 specielt vedrører Statens Museum for Kunst. Museet beskæftiger sig med at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle den danske og udenlandske billedkunst, fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år For den danske kunsts vedkommende skal Statens Museum for Kunst anlægge og opretholde repræsentative samlinger. Museets samlinger danner grundlag for forskning og alment oplysende virksomhed. Museets samlinger består af malerier og skulpturer i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling, ca kunstværker på papir i Den Kgl. Kobberstiksamling samt gipsafstøbninger af figurer fra antikken, middelalderen og renæssancen i Den Kgl. Afstøbningssamling. Ud over bygningen i Sølvgade råder museet over en del af Vestindisk Pakhus i Toldbodgade, hvor samlingen af gipsafstøbninger vises for publikum. Statens Museum for Kunst er en statsvirksomhed, og i perioden er museet omfattet af en resultatkontrakt med Kulturministeriet, som fastlægger målene for en række af museets aktiviteter for perioden. 2. BERETNING Med kedel- og varmemester Holger Rosenqvist stående brandvagt på taget i kaskader af nytårsfyrværkeri kom Statens Museum for Kunst godt og sikkert ind i det nye århundrede. Det forvarslede edbsammenbrud opstod heller ikke, så museet kunne på alle måder fortsætte arbejdet med at markere og styrke museets rolle som Danmarks nationalgalleri og som hovedmuseum for dansk billedkunst. Museet har året igennem dannet ramme om en stor mængde aktiviteter og et højt ambitionsniveau. Ved arbejdet med samlingerne har vigtige erhvervelser, tusinder af registreringer, nyophængning og bevaring været helt centrale. I forskningen er en række væsentlige publikationer og forskningsbaserede udstillinger blevet produceret. Formidlingen har fyldt meget i kraft af udstillinger, omvisninger, audioguide, pressearbejde, markedsføring, publikumsundersøgelser, ind- og udlån m.m. På det administrative område har vi bl.a. arbejdet med indførelse af nyt journalsystem, arbejdspladsvurdering, ny personalepolitik, forberedelse af ny resultatkontrakt, udlicitering af café og forbedring af vagtplanlægningen. Opfølgningen af byggesagen tager fortsat megen tid med mangeludbedringer, voldgiftssager, handicapelevator m.v. De mange aktiviteter og det høje ambitionsniveau har givet stigende arbejdspres på museets medarbejdere. Bestræbelserne på at synlig- og levendegøre museet, som har været i gang siden 1994, pågår til stadighed. MUSEETS OVERORDNEDE INDSATSOMRÅDER Statens Museum for Kunst har i sin resultatkontrakt defineret to overordnede indsatsområder.

6 4 BERETNING Styrkelse af arbejdet med samlingerne Samlingerne har været omdrejningspunkt for al arbejdet, der udføres i museets forskellige afdelinger. Det gælder indsamling, hvor der før enhver erhvervelse tages stilling til, om eller hvordan det nye kunstværk vil supplere den eksisterende samling. Det gælder registreringen, fotograferingen og opdateringen af værkerne i katalogarbejdet. Det gælder egentlige restaurerings- og konserveringstiltag men også det præventive bevaringsarbejde, herunder klima-, lys- og sikkerhedsforhold under opbevaring i magasin eller udstillingssale og ikke mindst i forbindelse med transport og udlån ud af huset. Det gælder forskningen, der altid tager udgangspunkt i samlingerne og ofte søger at perspektivere den danske kunst i forhold til den europæiske. Og det gælder formidlingen af samlingerne. Samtlige udstillinger og de tilhørende publikationer har haft relevans for samlingerne. Løbende er der foretaget justeringer i ophængningen i forbindelse med udstillinger eller udlån. En mængde nye tiltag er gjort i forbindelse med formidlingen af samlingerne. Således har museet lanceret en audioguide, hvor en række kunsthistoriske perioder samt omkring 100 værker fra museets egne samlinger er beskrevet. Teksterne henvender sig til forskellige målgrupper, bl.a. handicappede. Der er indført en ny type undervisningstilbud, hvilket blev muliggjort af et sponsorsamarbejde med Synoptik. I museets markedsføringstiltag er der ligeledes gjort særlig opmærksom på samlingerne, bl.a. ved samarbejde med Go-card og ved brug af begrebet alle tiders kunst. Styrkelse af museets rolle som center for kunsthistorisk forskning Igen i 2000 markerede museet sig som landets største institution for kunsthistorisk forskning. En række flerårige forskningsprojekter blev afsluttet og formidlet ud til publikum ved udstillinger og tilhørende publikationer, foredrag og omvisninger. Andre forskningsprojekter blev igangsat og forventes afsluttet i de kommende år. Flere forskningsprojekter udføres i samarbejde med danske og udenlandske institutioner. Der blev afholdt to forskningssymposier med deltagelse af danske og udenlandske forskere. En af museets ph.d. studerende fik sin ph.d. grad og formidlede emnet for publikum i en udstilling. En anden ph.d. studerende blev færdig, men fik først sin ph.d. grad i starten af 2001, hvor emnet ligeledes skal formidles for publikum i en udstilling. Et nyt ph.d. projekt blev igangsat i samarbejde med en udenlandsk forskningsinstitution. Arbejdet med ræsonnerede kataloger fortsatte og ét blev udgivet i trykt form. I 2001 udgives yderligere tre ræsonnerede kataloger i trykt form. Museets videnskabelige årsskrift Journal 2000 med artikler af museets forskere udkom i starten af Der blev udarbejdet en forskningsberetning. Kulturministeriets Forskningsudvalg besøgte museet og præsenteredes for arbejdet i forskningsafdelingerne. Der gennemføres en evaluering af kontraktperiodens forskning i Det er gennem de seneste år lykkedes museet at opnå flere eksterne midler til forskning, således at omfanget af afsluttede forskningsprojekter er steget betydeligt. Desværre er der ikke tilsvarende muligheder for at opnå eksterne midler til oversættelse og publicering/trykning af forskningsresultaterne. Problemet har været taget op med Kulturministeriets Forskningsudvalg og med museets rådgivende forskningsudvalg. MUSEETS HOVEDFORMÅL Arbejdet på Statens Museum for Kunst retter sig mod de hovedformål, som museumsloven og resultatkontrakten er bygget op om. Indsamling Museet fortsatte i 2000 den fastlagte indsamlingspolitik og erhvervede en række væsentlige værker af danske og udenlandske kunstnere, som kompletterer de eksisterende samlinger af både ældre og nyere kunst. Ofte udspringer erhvervelserne af museets forskningsområder. Inden for museets eget regi koordineres erhvervelserne mellem Den Kgl. Kobberstiksamling og Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling. Kobberstiksamlingens bredere og dermed

7 5

8 6 BERETNING dokumenterende indsamling udgør fundamentet for Maleri- og Skulptursamlingens indsamling. Indsamlingen til Afstøbningssamlingen er af mindre målestok end til de to øvrige samlinger. Der argumenteres for de enkelte erhvervelser i bilag 2. I nyophængningen af det 20. århundredes kunst vises for første gang mange af årets nyerhvervelser. Bestræbelserne på at opfylde kravet om repræsentativitet, når det gælder dansk kunst og perspektivering til udenlandsk kunst, samtidig med kravet om altid at erhverve kunstværker af højeste kvalitet vanskeliggøres af de begrænsede midler, der årligt er til rådighed for at erhverve nye kunstværker på et marked, hvor prisen er konstant stigende. I årets løb har museet på flere auktioner i udlandet forsøgt med støtte fra eksterne tilskudsgivere at erhverve værker af udenlandske kunstnere til perspektivering af den danske kunst, men prisen er hver gang oversteget museets økonomiske formåen. Registrering Året igennem er der arbejdet intenst på at opdatere oplysninger om museets samlinger elektronisk med henblik på at tilgængeliggøre samtlige malerier og skulpturer i museets nyudviklede tekst- og billeddatabase og på Internettet som elektroniske bestandskataloger. Tilgængeliggørelsen blev gennemført i januar Det er planen at fortsætte arbejdet med at færdiggøre manuskripter til udgivelse af bestandskataloger i trykt form i de kommende år. Inddatering af oplysninger om kunst på papir har været forbundet med særlige tekniske vanskeligheder, men pågår til stadighed. Kunst Indeks Danmarks tekst- og billeddatabase opdateres dagligt. Data i Kunst Indeks Danmark (KID) vil som hidtil løbende blive beriget med henblik på formidling til offentligheden via Internettet af museernes samlinger og den store viden, der knytter sig til samlingerne. Ca personer har opslået Kunst Indeks Danmarks hjemmeside, og optælling viser et vedholdende publikum.

9 BERETNING 7 Bevaring Det altdominerende projekt i museets konserveringsog restaureringsarbejde i 2000 har været konserveringen af Joakim Skovgaards kæmpestore maleri af "Kristus i de Dødes Rige", som i årets første halvdel blev gennemført som et særdeles vellykket publikumsrettet udstillingsprojekt, hvor publikum gennem en glasvæg kunne følge det fremadskridende arbejde og én gang om ugen kunne høre konservatorerne fortælle herom, ligesom billeder herfra kunne følges på museets hjemmeside. Projektet, som blev gennemført med støtte fra Beckett-fonden, fik en stor publikums- og pressebevågenhed. Med genrejsningen af det vældige Kristusbillede er målsætningen om at gennemføre mindst ét større konserveringsprojekt årligt blevet opfyldt. Et samarbejdsprojekt med Konservatorskolen omkring bevaring af nutidskunst har været i gang hele året og fortsætter ind i 2001, hvor det forventes afsluttet. Arbejdet med bevaring af kunst på papir har i årets første del været stækket af alvorlig sygdom samt et dødsfald. Men efter ansættelse af en ny medarbejder er området under stabilisering. En bevaringsplan for museets kunstværker på papir for de næste år er under udarbejdelse; der foreligger nu en plan for den præventive konservering inden for området, hvor behovet er meget stort. Bevaringsarbejdet i øvrigt har været koncentreret om dels værker til udstillinger og udlån dels nyerhvervelser. Aktiviteten har især været høj i forbindelse med nyophængningen af det 20. århundredes kunst. Forskning Museets forskning tager altid udgangspunkt i museets egne samlinger og virksomhed. Forskningen foregik planmæssigt efter den i 1999 udarbejdede forskningsplan , der indeholder en oversigt over alle større forskningsprojekter i denne periode. Flere store projekter er afsluttet i årets løb og nye er sat i gang, se ovenfor (Museets overordnede indsatsområder) samt resultatanalysen, afsnit 5.5. Formidling Publikum Den voldsomme publikumstilstrømning og nyhedsinteresse, som var ved at vælte museet i 1999, fandt et mere normalt leje i Museet oprettede for første gang en marketingafdeling, der som overordnet målsætning har at arbejde for at øge kendskabet til museet og dets mange tilbud, tiltrække flere besøgende og give dem en god museumsoplevelse. I årets løb er der gennemført en række tiltag på området, herunder bl.a. publikumsserviceanalyser, brugertilfredshedsanalyser og postnummeranalyser med henblik på en bedre markedsføringsindsats. Der er blevet samarbejdet med andre organisationer og virksomheder, herunder også oprettet egentlige sponsorater, i bestræbelserne på at øge synligheden. Hele året blev der i tæt sponsorsamarbejde med IBM arbejdet på 3. generation af museets nye hjemmeside, som bl.a. skal tilgængeliggøre museets kunstdatabase. Tekniske vanskeligheder forsinkede lanceringen, så den først fandt sted i januar Udstillingsvirksomhed I 2000 gennemførtes 10 særudstillinger samt den store nyophængning af det 20. århundredes kunst, se afsnit 5.6. Herunder var det især de to store forskningsbaserede særudstillinger "Goyas realisme" i foråret og Kulturbro-udstillingen "Sjælebilleder Symbolismen i dansk og europæisk maleri " i efteråret, som fik stor positiv bevågenhed fra publikum, presse og kolleger i ind- og udland. De var begge resultatet af store flerårige forskningsprojekter og samarbejde med udenlandske kunstmuseer omkring betydelige lån. De blev flot iscenesat af professionelle arkitekter, og publikumsformidlingen blev tænkt ind fra starten med tilhørende formidlingsmateriale, omvisninger og diasshows. Også konserveringsudstillingen "Skovgaard Kristus i de Dødes Rige" vakte stor

10 8 BERETNING interesse hos publikum og presse og synliggjorde atter en gang museets konserveringsafdeling. Det vestligste rum i den nye tilbygning dannede ramme om to succesfulde præsentationer af samtidskunsten, Peter Bonde og Jason Rhoades "The Snowball" fra Biennalen i Venedig samt Michael Kvium og Christian Lemmerz otte timer lange Kulturbro-projekt "The Wake", som efter verdenspremieren på Statens Museum for Kunst vises på en lang række kunstmuseer verden over. Rummet stod sin prøve som præsentationssted for installationskunsten, og takket være et sponsorat fra Nykredit vil det være muligt i de kommende tre år at præsentere sådanne projektrum med den unge kunst. Ligeledes var både presse og publikum begejstrede, da museet 2. juledag kunne invitere til premiere på en total nyophængning af det 20. århundredes kunst i den nye tilbygning, hvor kunstværkerne er ophængt efter tematiske kriterier på tværs af tid og nationalitet, og hvor den nye bygnings rammer udnyttes bedre. Uden for huset blev den af museet producerede Gijsbrechts-udstilling fra 1999 vist på National Gallery i London, hvor den tiltrak et meget stort publikum. Årets to fokusudstillinger var med kunst på papir. Hen over sommeren var der fokus på Kobberstiksamlingens nyligt erhvervede hovedværk, en tegning af Jean-Baptiste Greuze, der er en skitse til Greuzes store maleri "Den lamme". Udstillingen "Greuze. Hjertets dannelse" blev til i samarbejde med Eremitagemuseet i Rusland. I efteråret præsenterede ph.d. Mikael Bøgh Rasmussen en udstilling om museets fornemme bestand af ældre tyske tegninger "Tegnekunst i Tyskland omkring 1500", hvor 70 udvalgte mesterværker blev vist. Museet deltog i Golden Days festivalen med en særophængning af to holstenere, som i deres samtid tilhørte det danske kunstliv. Gurlitt og Blunck blev vist side om side med den danske guldalders øvrige kunstnere. Den i 1999 nyoprettede udstillingsafdeling, der varetager styringen af økonomi samt planlægning og koordinering af udstillingsarbejdet, viste sin bæredygtighed i forbindelse med gennemførelsen af de mange udstillinger og nyophængninger af samlingerne, selvom arbejdspresset til tider var for højt. Som led i økonomistyringen af udstillingsvirksomheden måtte museet se i øjnene, at det ikke ville være økonomisk realistisk at gennemføre den til 2001 planlagte udstilling af amerikansk kunst, hvorfor det blev besluttet at tage den af programmet. Omvisninger Igen i 2000 var der stor efterspørgsel på omvisninger, både i udstillingerne og i samlingerne. Et sponsorat med Synoptik gjorde det muligt at tilbyde en ny type undervisningstilbud, se afsnit Information og presse Også i 2000 havde Statens Museum for Kunst den sædvanlige store mediebevågenhed, både nationalt og internationalt. Især fik de store særudstillinger og Joakim Skovgaard restaureringsprojektet særdeles positiv pressedækning både i de elektroniske og trykte medier. I efteråret kom museet på tv-skærmen i de danske hjem ved fire udsendelser om livet bag murene i det store museum. Og ved årets slutning lykkedes det at få ros fra en enig presse om nyophængningen af det 20. århundredes kunst i den nye tilbygning. Børnenes Kunstmuseum fortsatte sin virksomhed i 2000 i et tæt samarbejde med skolerne og med en pæn udnyttelse af værkstedskapaciteten. Udstillingen "Ind i billedet" viste, hvordan kunstnerne skaber dybde i de flade lærreder. Udstillingen "Lys og mørke" handlede om, hvordan man i kunstens verden til alle tider har forsøgt at skabe lys. Året igennem har museets handicapforhold været genstand for presseomtale, ligesom nybygningens akustikforhold og nybygningen i det hele taget stadig har måttet stå for skud i dagspressen, ofte nævnt i sammenhæng med Det Kgl. Biblioteks nybygning. Museets høje sikkerhedskrav til transport ved udlån af kunstværker gav i sommer anled-

11 9

12 10 BERETNING ning til en del avisskriverier på foranledning af formanden for Foreningen af Danske Kunstmuseer. Boghandel og café Boghandelen, der er udliciteret til G.E.C. Gads Boglader A/S, har året igennem til stadighed udviklet sit sortiment og forsøger på alle måder at dække publikums behov for en velassorteret kunstboglade. Produktionen af postkort, plakater m.m. sker i samarbejde med museet. Caféen har foruden den daglige museumscafé og personalekantine gennemført en række store arrangementer, hvor ofte flere hundrede gæster er blevet bespist. Forpagterne ophører ved årets udgang, og caféen er genudliciteret til nye forpagtere. i Et sådant fald i indtægter sammenholdt med betydeligt større udgifter til at drive det nye store museum har betydet et stort pres på museets økonomistyring med stærk tilpasning af museets aktiviteter til den økonomiske formåen. At museet kan håndtere sådanne voldsomme forskelle i det økonomiske råderum, skyldes en effektiv økonomistyring. En fortsat meget stram økonomistyring vil i længden betyde indskrænkninger i museets primære formål. Det var derfor med stor glæde, at Statens Museum for Kunst kunne konstatere, at finanslovsforhandlingerne for 2001 medførte, at museet årligt tilføres yderligere 3,0 mio. kr. VURDERING AF OPNÅEDE RESULTATER Driftsregnskabet for 2000 viser et underskud på 8,0 mio. kr. Underskuddet skal ses i forhold til museets samlede opsparing i 1999 på 14,3 mio. kr. Statens Museum for Kunst har således ved udgangen af 2000 en samlet opsparing på 6,3 mio. kr. På den baggrund er årets resultat tilfredsstillende. I 2000 faldt indtægterne markant på grund af den lavere publikumstilstrømning. Driftsindtægterne faldt således fra 17,7 mio. kr. i 1999 til 10,5 mio. kr. Museet valgte i 2000 at satse på væsentlige og forskningstunge udstillinger, som ikke har publikums bevågenhed i samme omfang som udstillinger med mere kendte kunstnere. På den baggrund er besøgstallet i 2000 tilfredsstillende. Museet er fortsat meget hæmmet af, at der ikke er fundet en løsning på de akustiske problemer i skulpturgaden og sceneområdet. Disse forhold hæmmer museets muligheder for forskellige aktiviteter, som kunne skabe bedre rammer om et levende og moderne museum i klang med sin samtid.

13 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL OVERSIGT OVER RESULTATMÅL Mål og resultater i henhold til museets resultatkontrakt for Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit 1. INDSAMLING Styrke samlingerne af udenlandsk kunst til perspektivering af dansk kunst samtidig med, at der indsamles vægtige danske værker, der er repræsentative for dansk billedkunst. Købt danske såvel som udenlandske kunstværker jf. bilag 1 og 2. (100 pct.) 5.2 Arbejde på generelt at styrke museets muligheder for væsentlige nyerhvervelser. I 2000 opnåede museet støtte til 27 erhvervelser af i alt 233. (100 pct.) 5.2 Arbejde på at indgå aftaler med udenlandske museer om gensidige deponeringer med henblik på at indgå en gensidig deponeringsaftale med mindst ét betydningsfuldt europæisk museum. Samarbejde er i gang. En nærmere afklaring mellem Statens Museum for Kunst og Kulturministeriet om forsikringsforhold vedr. deponeringer afventer. (50 pct.) REGISTRERING Fremskynde registreringen af museets kunstværker med henblik på at gøre tekstoplysninger tilgængelige i kunstdatabasen i følgende omfang: Færdiggøre revisionen af registreringen af museets samlinger af malerier, skulpturer og gipsafstøbninger i den første del af kontraktperioden. Det indebærer, at omfattende tekstoplysninger om kunstværker gøres tilgængelige i kunstdatabasen. Nyregistrere mindst tegninger årligt, som gøres tilgængelige i kunstdatabasen. Påbegynde en registrering af museets samling af udenlandsk grafik efter Icon-class-systemet, således at mindst grafiske værker vil blive gjort tilgængelige i kunstdatabasen. Påbegynde en systematisk registrering af dansk grafik efter Icon-class-systemet med henblik på at øge kendskabet til dansk grafik i udlandet. Den nyudviklede SMK-database (kunstdatabasen) blev taget i brug i Registreringsarbejdet er forsinket, fordi software til kunstdatabasen var forsinket. SMK-databasen omfatter grundoplysninger om ca værker. Inddatering af oplysninger fra værkernes stamkort er godt i gang. Registrering i SMK-databasen af gipsafstøbninger udestår. I 2000 er der nyregistreret ca. 350 tegninger og grafiske værker i SMK-databasen. Icon-class-registrering ventes påbegyndt i Ved udgangen af 2000 var ca tegninger og grafiske værker registreret elektronisk. Resultatmålet for ventes nået. (75 pct.) Beretning og 5.3

14 12 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit Påbegynde indlæggelsen af gengivelser af museets værker i kunstdatabasen, således at billeder af mindst kunstværker vil være tilgængelige i basen ved kontraktperiodens udløb. Påbegyndt i Der er indlagt gengivelser af ca værker i SMK-databasen. (75 pct.) 5.3 Befæste Kunst Indeks Danmarks stilling som Danmarks førende tværgående kunstdatabase med international standard ved at arbejde for, at alle danske kunstmuseer er repræsenterede med deres fulde samlinger, og at de vigtigste kulturhistoriske museer er repræsenteret med hovedparten af deres samlinger af kunstværker samt at sikre, at værkoplysningerne i Kunst Indeks Danmark (KID) er ledsaget af billedgengivelser i mere end 50 pct. af tilfældene. Påbegyndt i KID s tekst- og billeddatabase blev taget i brug i I 2000 er der kun tilføjet få værker samt billedgengivelser; dette vil ved on-line import blive intensiveret i Data er beriget med emneklassificering, proveniens, litteraturhenvisninger, udstillingshistorie m.m. (50 pct.) 5.3 Styrke grundlaget for kunsthistorisk forskning ved at påbegynde en indscanning af og lette adgangen til museets kunsthistoriske arkivmateriale, herunder museets unikke samlinger af udstillings- og auktionskataloger. I 2000 er der sikkerhedsfotograferet arkivaliesider. (75 pct.) 5.4 Udgive bestandskataloger for samtlige museets malerier og skulpturer. Arbejdet er i gang. Samlingen forventes vist på Internettet i (0 pct.) 5.3. og BEVARING Kortlægge bevaringstilstanden for museets uddeponerede malerier og fastlægge en bevaringsstrategi på grundlag heraf. I 1999 gennemførtes en konserveringsmæssig behovsundersøgelse af over 800 deponerede malerier på kongelige slotte. Der er et ret stort konserveringsbehov. (75 pct.) Beretning og 5.4 i VR Gennemføre en analyse af bevaringstilstanden for museets samlinger af kunst på papir og senest i 1998 at lægge en plan for bevaringsindsatsen de næste ti år. Bevaringsplanen er under udarbejdelse og færdiggøres i Der foreligger en plan for den præventive konservering, hvor behovet er meget stort. (75 pct.) 5.4 Gennemføre mindst ét større konserveringsprojekt årligt i tilknytning til de faste samlinger eller i forbindelse med en udstilling. Stort konserverings- og udstillingsprojekt gennemført i (100 pct.) 5.4

15 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL 13 Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit Gennemføre et forskningsprojekt, der fastsætter normer og arbejdsmetoder for registrering og konservering af samtidskunsten. Forskningsprojektet igangsat i 1999 forventes afsluttet i (75 pct.) 5.5 Opprioritere sikkerhedsfotograferingen gennem færdiggørelse af fotograferingen af museets arkivalier. Endvidere sikkerhedsfotograferes samtlige museets malerier og skulpturer i kontraktperioden. Desuden påbegyndes en sikkerhedsfotografering af museets samlinger af kunst på papir, således at mindst tegninger og grafiske værker fotograferes i kontraktperioden. Arbejdet er igangsat og forventes færdiggjort inden for kontraktperioden. (75 pct.) FORSKNING Afslutte i gennemsnit tre forskningsprojekter årligt. Målet opfyldt i (100 pct.) 5.5 Gennemføre mindst ét større forskningsprojekt om formidling af kunst for børn. Et projekt er i gang og forventes afsluttet i (50 pct.) 5.5 Udgive et ræsonneret katalog om året. Et ræsonneret katalog udgivet elektronisk i 1999 trykt i Tre ræsonnerede kataloger forventes udgivet i (25 pct.) Afholde mindst to internationale forskningssymposier med dansk og udenlandsk deltagelse i løbet af perioden. Der blev afholdt to internationale forskningssymposier i (100 pct.) 5.5 Uddanne i gennemsnit en ph.d. er årligt. I 2000 blev to af museets ph.d. ere færdige. (100 pct.) 5.5 Gøre resultaterne af museets kunsthistoriske forskning mere internationalt synlige gennem udgivelse af et forskningsbaseret årsskrift på engelsk samt ved at udgive alle udstillingskataloger med et forskningsmæssigt sigte på engelsk. Statens Museum for Kunst Journal 2000 udkom i starten af Alle forskningsbaserede udstillingskataloger er udkommet på engelsk. (100 pct.) Indlede alle forskningsprojekter med en projektbeskrivelse omfattende koncept, tidsplan samt beskrivelse af problemstilling, ressourceforbrug, relevans og hvordan resultaterne skal formidles. Forskningsplan er sendt til det rådgivende forskningsudvalgs udtalelse og til Kulturministeriet. (50 pct.) 5.5

16 14 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit Gennemføre en fornyet forskningsevaluering i slutningen af kontraktperioden for at følge op på kvaliteten af museets forskning. Forskningsevalueringen finder sted i (0 pct.) 5.5 Tilknytte mindst en medarbejder til en videregående uddannelsesinstitution i form af ekstern lektor, undervisningsassistent eller andet. En af museets overinspektører varetager et eksternt lektorat om Moderne kultur på Københavns Universitet på Institut for Litteraturvidenskabs overbygning. (100 pct.) 5. FORMIDLING Udvide åbningstiden til minimum 45 timer om ugen. Opfyldt med museets genåbning. (100 pct.) Gennemføre brugertilfredshedsmålinger i begyndelsen og slutningen af perioden. Museet vil på baggrund af disse opstille mål og handlingsplaner for øget brugertilfredshed. En repræsentativ brugerundersøgelse blev gennemført i 1998 op til museets genåbning. Brugerundersøgelser gennemført i (75 pct.) 5.7 i VR Gennemføre omnibusmålinger af kendskabet til museet, dets samlinger og udstillinger i begyndelsen og slutningen af perioden. Museet vil på baggrund af disse målrette markedsføringsindsatsen. Brugerundersøgelsen dækkede brugertilfredshed og kendskab til museet. En mere målrettet markedsføring er igangsat. (75 pct.) 5.7 i VR Lette publikums adgang til omvisninger og arrangementer ved at forbedre mulighederne for telefonbestilling og bestilling ved hjælp af internettet samt ved generelt at øge kendskabet til museet og dets udstillinger. Adgang til telefonbestilling er sikret ved en kapacitetsudvidelse ved åbningen i Bestilling via internet gennemføres ikke. Markedsføring i trykte og elektroniske medier. (75 pct.) og i VR Fastholde besøgstallet på mindst besøgende årligt i gennemsnit i kontraktperioden. Besøgstallet i 2000 var på ca besøgende, jf. tabel 14. (100 pct.) Udbygge udstillings- og forskningssamarbejdet med udenlandske museer, således at mindst én årlig udstilling er et samarbejdsprojekt, der er forankret i et videnskabeligt samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og et udenlandsk kunstmuseum. I 2000 samarbejdede museet med en lang række udenlandske museer om ind- og udlån af værker, herunder i forbindelse med "Goyas realisme" og "Sjælebilleder". Greuze-udstillingen blev til i et videnskabeligt samarbejde med Eremitagemuseet i Sankt Petersborg. (100 pct.) 5.6.2

17 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL 15 Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit Gennemføre i gennemsnit otte årlige udstillinger i kontraktperiodens sidste tre år. Udstillingerne fordeler sig således: To store udstillinger med et bredt formidlingssigte. To udstillinger af museets samlinger af kunst på papir. To udstillinger i Børnenes Kunstmuseum hovedsageligt baseret på museets egne samlinger. To fokusudstillinger, der tematiserer eller belyser særlige forhold ved museets samlinger. I 2000 blev der gennemført to bredt formidlende udstillinger ("Goyas realisme" og "Sjælebilleder"), to fokusudstillinger af kunst på papir ("Greuze" og "Tyske tegninger"), to udstillinger på Børnenes Kunstmuseum ("Ind i billedet" og "Lys og mørke"), en konserveringsudstilling ("Skovgaard"), en særophængning (om Gurlitt og Blunck), to projektrumsudstillinger ("The Snowball" og "The Wake") samt den store nyophængning af det 20. århundredes kunst. (100 pct.) Gøre en særlig indsats for at øge tiltrækningen af børn og unge i forbindelse med ibrugtagelsen af Børnenes Kunstmuseum, således at i gennemsnit mindst børn og unge i grupper årligt besøger museet. Besøgstallet i 2000 var på ca børn under 16 år, jf. tabel 17. (100 pct.) Iværksætte initiativer, der øger handicappedes udbytte af et museumsbesøg. Initiativer gennemført i (100 pct.) Udvikle og indføre et nyt koncept for museets venneforening. Mmuseumsklubben blev oprettet i Ved udgangen af 2000 var der ca medlemmer. (100 pct.) Arbejde for at udvide og forbedre Den Kgl. Afstøbningssamlings udstillingsfaciliteter. En udvidelse afventer museets overvejelser omkring Afstøbningssamlingens fremtid. (0 pct.) Øge antallet af rekvirerede og offentlige omvisninger fra i gennemsnit 850 til 1000 omvisninger pr. år. Det samlede antal omvisninger i 2000 var (100 pct.) Udgive et katalog med et forskningsmæssigt sigte og normalt også et katalog med et bredere formidlingsmæssigt sigte til hver af de to store årlige udstillinger. I 2000 blev der udgivet et stort katalog og en lille bog til "Goyas realisme". Et stort katalog blev udgivet til "Sjælebilleder". (100 pct.) Til museets øvrige udstillinger at udgive kataloger, der er tilpasset udstillingens formål og indhold. Der blev udgivet en lille bog til "Greuze" og til "The Snowball". (100 pct.) 5.6.5

18 16 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit Udgive yderligere to bredt anlagte kunstbøger, der introducerer væsentlige dele af samlingerne. En bog med bredt formidlende indhold blev udgivet i Bogen om Skovgaardkonserveringen er en bredt formidlende kunstbog. (100 pct.) i VR ANDET Sikre den mest effektive drift af museets butik og restaurant gennem udlicitering af opgaverne. Udlicitering gennemført i Caféen genudliciteret i (100 pct.) Sikre en mere effektiv behandling af museets udlånsog deponeringssager, herunder udvikle et system til opkrævning af gebyrer til ibrugtagning den 1. januar 1999 med sigte på at gøre området udgiftsneutralt for museet. Nye deponerings- og udlånsregler udformet i Hjemmel til gebyropkrævning er indarbejdet i finansloven for Ordningen bliver imidlertid ikke udgiftsneutral for museet, fordi der ikke opkræves gebyrer ved udlån til danske kunstmuseer. Kulturministeriet er orienteret om dette forhold. (100 pct.) 5.3

19 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 4.1 DRIFTSREGNSKAB Driftsregnskabet er opgjort i løbende priser, således at budgettallene svarer til bevillingerne på de pågældende års finanslove. Kolonnen "Internt budget" (IB) udtrykker museets interne forventninger til 2000 i starten af året. Driftsudgifterne er opgjort ekskl. refusionsberettiget købsmoms Statens Museum for Kunst Driftsregnskab m.m. (løbende priser ekskl. moms i mio. kr.) Regnskab Budget Internt Regnskab Afvigelse Budget budget 2000 (IB-R) 2001 Indtægter 87,4 74,4 81,4 82,3-0,9 79,1 Statstilskud (nettobevilling) 60,4 60,0 59,7 60,0-0,3 64,7 Driftsindtægter 17,7 6,8 12,1 10,5 1,6 7,0 Modtagne tilskud 3,2 1,4 3,4 5,8-2,4 1,4 Kapitalindtægter 6,1 6,2 6,2 6,0 0,2 6,0 Udgifter 88,3 74,4 95,7 90,3 5,4 79,1 Lønninger 36,7 37,2 39,7 40,1-0,4 39,4 Øvrige udgifter 45,4 31,0 49,8 44,2 5,6 33,7 Afskrivninger 6,1 6,2 6,2 6,0 0,2 6,0 Årets resultat - drift -0,9 0,0-14,3-8,0-6,3 0,0 Museets driftsindtægter omfatter i 2000 følgende hovedposter: entréindtægter, omvisninger, deponerings- og udlånsgebyrer, forpagtningsafgifter, arrangementer, salg til boghandel af kataloger, plakater, postkort m.v., Museumsklubben, værkstedsbesøg samt fotosalg. Hertil kommer modtagne tilskud til særlige projekter og køb, se afsnit 4.4. Årets driftsresultat er i lyset af museets opsparing tilfredsstillende. Indtægts- og udgiftsniveau har været højere end forventet på finansloven, se afsnit 4.4. Som nævnt i museets virksomhedsregnskab for 1999 måtte man forvente et negativt driftsresultat, fordi de opsparede beløb bringes i anvendelse. I oversigten over driftsregnskabet er budget 2000 og budget 2001 angivet som museets finanslovsbevilling for året. I kapitel 5 er budgetterne for hvert hovedformål derimod belyst ved museets interne budget, der også indeholder opsparede beløb og reviderede indtægtsskøn.

20 18 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 4.2 BEVILLINGSAFREGNING Bevillingsafregningen viser sammenhængen mellem museets bevillinger og regnskab i Resultatopgørelse 2000 (i mio. kr.) Nettoudgifter Bevilling (B + TB) 60,0 Regnskab 68,0 Afvigelse mellem bevilling og regnskab -8,0 Ikke-fradragsberettiget købsmoms 0,0 Årets overskud -8,0 Opgørelse af akkumuleret resultat (i mio. kr.) Nettoudgifter Akkumuleret overskud ultimo ,3 Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -8,0 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,3 Det akkumulerede overskud er overvejende øremærket til anvendelse på en række bevillings- eller tilskudsfinansierede projekter og på faste driftsområder i de kommende år. Anvendelsen fordeler sig som vist i det følgende. Ligesom i 1999 er museets resultat positivt. Anvendelse af akkumuleret overskud (i mio. kr.) Øremærkede driftsbevillinger: Kunstkøb 0,4 Forskningsvirksomhed 0,1 SMK-databasen (kunstdatabasen) 0,1 Web-udvikling 0,1 Sikkerhedsfotografering 0,0 Tyveri- og brandsikring 0,1 Sprøjtekabine 0,5 Vestindisk Pakhus 1,1 Til opfyldelse af projekter i Resultatkontrakten ,1 Tilskud: Kunstkøb 0,1 Forskningsvirksomhed 0,2 Udstillingsvirksomhed 0,6 Undervisning og formidling 0,3 Handicapforanstaltninger 1,0 Det Virtuelle Kunstmuseum -0,5 Øvrige driftsudgifter: Udskudte aktiviteter og bevidst opsparing 2,2 Akkumuleret overskud i alt 6,3

21 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER UDVIKLINGEN I DET AKKUMULEREDE OVERSKUD Udviklingen i det akkumulerede overskud fremgår af tabel 1. Driftsindtægterne i 2000 var betydeligt lavere end i På tilskudsområdet blev aktivitetsniveauet højere end forventet. Museet modtog i 2000 bl.a. tilskud til den store symbolismeudstilling ("Sjælebilleder"), til en handicapelevator samt til kunstkøb, forskningsprojekter m.m. Det akkumulerede overskud ekskl. øremærkede bevillinger faldt i Overskuddet vil bl.a. blive brugt til nedskrivning af den forventede billetindtægt, til en række særaktiviteter (primært forskning) samt til diverse driftsformål. Tabel 1. Det akkumulerede overskud (løbende priser i mio. kr.) Akkumuleret overskud 13,3 15,2 14,3 6,3 Overskud ekskl. øremærkede bevillinger 6,0 5,9 6,9 2,2 Til yderligere belysning af udviklingen i det akkumulerede overskud er afviklingen af de igangværende projekter finansieret af særlige driftsbevillinger vist i tabel 2. Tabel 2. Oversigt over projekter finansieret af særlige driftsbevillinger (i mio. kr.) Beholdning Ny bevilling Forbrug Saldo Startår primo i 2000 i 2000 ultimo Projekt Kunstdatabase og web-udvikling ,0 1) 0,0 0,8 0,2 Kulturnet Danmark ,1 0,0 0,1 0,0 2) Tyveri- og brandsikring ,5 0,0 1,4 0,1 Sprøjtekabine ,5 0,0 0,0 3) 0,5 Sikkerhedsfotografering Løbende 0,4 0,0 0,3 0,0 4) 1) I 1999 lod museet kr. af sit eget budget indgå i projektet. 2) Projektet KID on-line blev afrapporteret april ) Projektet har vist sig at være dyrere end først anslået, hvorfor det endnu ikke er igangsat. Se afsnit ) Der er et restbeløb på kr. Bevillingen til etablering af kunstdatabasen (SMK-databasen) er opbrugt med udgangen af Det resterende beløb består af museets egne midler. Der er fortsat behov for en række tilpasninger samt indkøring af systemet. Kulturnet Danmarkprojektet (KID on-line) er afsluttet. Projekterne føres videre i museets regi. Den oprindelige plan for tyveri- og brandsikringen er så godt som afsluttet. Ved overgangen til 2000 blev der installeret en nødgenerator. Restbeløbet skal bruges til udskiftning af døre i brandskel m.m. og indgår således i det videre arbejde med brandsikringen af museet.

22 20 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 4.4 REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER I 2000 var museets indtægtsniveau højere end forudsat på finansloven. Afvigelsen i indtægtsniveauet skyldes dels diverse indtægter bl.a. fra arrangementer og deponeringsgebyrer dels modtagne tilskud. Statens Museum for Kunst ønsker at udvise forsigtighed ved fastsættelsen af indtægtsbevillingen og agter derfor ikke at ændre på indtægtsniveauet på finansloven. Statstilskuddet dækker museets udgifter til løn, bygningsdrift og kunstindkøb. Alle museets øvrige driftsudgifter dækkes af museets egne indtægter, herunder tilskud. At museets driftsudgifter er større end det på finansloven budgetterede er et udtryk for forsigtighed fra museets side. Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Specifikation Kr. Kr. Uforbrugte indtægter fra tidligere år Årets indtægter Heraf: Statslige fond- og programmidler m.v EU og andre internationale tilskudsgivere 0 Øvrige tilskudsgivere 0 Årets udgifter (ekskl. moms) At overføre til senere finansår I 2000 var niveauet for tilskudsfinansieret forskning ligesom i 1998 og 1999 temmelig højt. Der er ydet tilskud til et ph.d. projekt samt til en række forskningsprojekter. Underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Specifikation Kr. Kr. Uforbrugte indtægter fra tidligere år Årets indtægter Heraf: Statslige fond- og programmidler m.v EU og andre internationale tilskudsgivere 0 Øvrige tilskudsgivere Årets udgifter (ekskl. moms) At overføre til senere finansår

23 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 21 For den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet såvel som for andre tilskudsfinansierede aktiviteter gælder det, at niveauet for tilskudsfinansierede aktiviteter er vanskeligt at forudsige, og at udsving i forhold til finanslovsbevillingen vil forekomme. Anvendelse af tilskud til forskning, kunstkøb, udstillings- og konserveringsvirksomhed, handicapforanstaltninger m.m. er uddybet i kapitel 5. I kapitel 5 er driftsregnskaber opstillet for hvert af museets hovedformål. I hvert driftsregnskab er blandt andet årets overskud opgjort. Det ses, at årets resultat fordelt på hovedformål svinger mellem at være positivt på nogle formål og negativt på andre. Til dette er to forhold at bemærke. For det første betragtes bevillingens fordeling på hovedformål som vejledende museet kan frit omflytte midler mellem formålene, så længe hensynet til den gældende resultatkontrakt opretholdes. For det andet kan eventuelt forbrug af opsparede midler resultere i afvigelser fra den fordeling, som fremgår af finansloven. Under hvert hovedformål beskrevet i kapitel 5 er årets resultat kommenteret. På bevillingsafregningen for Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre Anlæg, udviste museet en negativ indtægt på 7,4 mio. kr. i Denne manglende indtægt er delvist kompenseret gennem et a conto tilskud fra Egmont Fonden på 2,7 mio. kr. i 1998 og på 3,8 mio. kr. i Det resterende tilskud ventes modtaget i 2001, når det endelige byggeregnskab er gjort op. Bevillingsafregningen for findes i kapitel 7.

24 22 RESULTATANALYSE 5. RESULTATANALYSE Resultatanalysen beskriver for hvert hovedformål udgifter og indtægter, udvalgte aktivitetsoplysninger samt opnåede resultater i henhold til museets resultatkontrakt. Dog lægges hovedvægten på afrapportering i forhold til de dele af resultatkontrakten, som er forudsat afsluttet i I kapitel 3 er givet en oversigt over museets opfyldelse af mål i resultatkontrakten. For hvert hovedformål er opstillet driftsregnskaber for de seneste fire år. Disse driftsregnskaber er suppleret med oplysninger om budgettet for henholdsvis 2000 og 2001 for de pågældende hovedformål. Det budget, som er opstillet, er museets interne budget, som indeholder forbrug af opsparede midler såvel som reviderede indtægtsskøn. Hertil kommer, at alle priser i kap. 5 er opgjort i faste 2000-priser. Derfor afviger summen af de budgetterede udgifter og indtægter fra budget 2000 og budget 2001 i det samlede driftsregnskab i kapitel 4, hvor finanslovens bevillingstal bruges. 5.1 HOVEDFORMÅLSOVERSIGT Overskud før Årets (1.000 kr. i 2000-priser) Indtægt Udgift statstilskud Statstilskud resultat Indsamling Registrering Bevaring Forskning Formidling Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner Bygningsmæssig drift og vedligeholdelse I alt Afskrivninger Kapitalindtægter Samlet driftsregnskab Årets overskud Oversigten uddybes i de følgende afsnit. 5.2 INDSAMLING Museet foretager løbende indsamling af dansk og udenlandsk kunst, som hovedsageligt skal supplere og komplettere de eksisterende samlinger. Museet tilstræber at styrke samlingen af udenlandsk kunst for at kunne perspektivere den danske kunst. Samtidig indsamles der væsentlige danske værker, som er repræsentative for dansk billedkunst. Indsamlingen af nye værker til udbygning af museets samlinger foregår fortrinsvist gennem køb. Museet modtager også værker i form af gaver og arv. I en række tilfælde modtager museet tilskud fra fonde m.v. til erhvervelser. Uanset om erhvervelser foregår ved køb, gave, arv eller tilskud, anlægges en museumsfaglig vurdering af værkerne, inden de indlemmes i samlingerne. I bilag 2 er der gjort rede for de kunstfaglige overvejelser, der ligger til grund for museets erhvervelser i 2000.

25 RESULTATANALYSE 23 Tabel 3. Driftsregnskab vedrørende indsamling (1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget Indtægter Statstilskud Driftsindtægter Tilskud fra fonde m.m Udgifter Lønninger Øvrige udgifter Årets overskud Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) Årets resultat er positivt og afspejler dels øremærkede opsparinger på i alt kr. ( kr. i driftsmidler, kr. i tilskud) dels merforbrug på andre hovedformål. Museet afsætter hvert år 6 mio. kr. af sit budget til kunstkøb og søger desuden at supplere dette beløb med tilskud. Den del af museets driftsmidler, som ikke anvendes til kunstkøb i et givet år, overføres øremærket til de følgende år, se oversigten i afsnit 4.2.

26 24 RESULTATANALYSE Tabel 4. Indsamling (priser i faste 2000-priser) Antal værker i alt 1) ) Årets erhvervelser Maleri- og Skulptursamlingen ) ) Kobberstiksamlingen (værker på papir) Afstøbningssamlingen (gipsafstøbninger) 5) Årets erhvervelser i alt heraf køb heraf donationer Købssum (i kr.) Maleri- og Skulptursamlingen Kobberstiksamlingen (værker på papir) Afstøbningssamlingen (gipsafstøbninger) 5) Købssum i alt (i kr.) Gennemsnitlig købspris (i kr.) pr. værk Maleri- og Skulptursamlingen Kobberstiksamlingen (værker på papir) Bruttoindsamlingsudgifter (i kr.) pr. erhvervet værk Bruttodriftsudgifter (i kr.) i forhold til antal værker i alt 1) ) Antallet af værker i Den Kgl. Kobberstiksamling kendes ikke præcist. Et skøn på fastholdes over årene. 2) Ved udgangen af 2000 var der malerier og skulpturer samt gipsafstøbninger. 3) Museet modtog tillige syv værker i deponering to fra Statens Kunstfond og fem fra private ejere. 4) Museet modtog tillige et værk i deponering fra privat ejer. 5) Køb af afstøbninger foregår over Den Kgl. Maleri- og Skulptursamlings budget. I langt de fleste tilfælde sker erhvervelserne dog gennem bytte af dubletter. Når afstøbninger købes, er prisen almindeligvis relativt lav. Opgørelsen af det samlede antal værker i museets eje vanskeliggøres af, at det præcise antal værker på papir ikke kendes. Det bedste skøn er ca Antallet af erhvervede værker i 2000 er 233 fordelt på henholdsvis 74 malerier, to skulpturer, 14 installationer (hvoraf 11 indgår i én ruminstallation), 142 tegninger, tryk, akvareller/gouacher og fotos samt en gipsafstøbning. Værker på papir registreres i nogle tilfælde gruppevis. Erhvervelserne og begrundelserne for disse fremgår af bilag 1 og 2. Det skal bemærkes, at der er tale om en del erhvervelser af serier. I Maleri- og Skulptursamlingen dækkede erhvervelserne over værker af 16 kunstnere, i Kobberstiksamlingen dækkede erhvervelserne over værker af 46 kunstnere.