VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000"

Transkript

1 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 S T A T E N S M U S E U M F O R K U N S T

2 LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING Virksomhedsregnskabet for 2000 er udformet i overensstemmelse med Vejledning i udarbejdelse af virksomhedsregnskaber, Finansministeriet, januar Virksomhedsregnskabets opbygning Virksomhedsregnskabet består af otte kapitler: Kapitel 1 beskriver kort museets formål og primære opgaver. I kapitel 2 giver museet sin generelle beretning om året 2000 såvel aktivitetsmæssigt som økonomisk og de forventninger, der er til de kommende år. Kapitel 3 opstiller en skematisk oversigt over de resultatmål, som var fastlagt i museets resultatkontrakt for Opfyldelsen af målene bliver yderligere kommenteret i beretningen og kapitel 5. I kapitel 4 afgives museets driftsregnskab, bevillingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer de nærmere principper for opstilling og afgivelse af regnskab beskrives senere i denne læsevejledning. Driftsregnskabet viser sammenhæng mellem indtægter og udgifter registreret på finanslovens Statens Museum for Kunst. I kapitel 5 uddybes museets resultater på de otte hovedformål, som museets drift kan inddeles i. For hvert hovedformål er opstillet et driftsregnskab, og der er beregnet, hvor stor en procentvis andel af museets omkostninger, der i et givet år er medgået til hvert hovedformål. Kapitel 6 giver en oversigt over museets organisation og en række oplysninger om personaleforholdene på museet. Museets anlægsarbejder, der er registreret på finanslovens Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre Anlæg, beskrives i skemaform i kapitel 7. Da kun et af anlægsprojekterne er afsluttet, fremlægges der kun endeligt regnskab for dette (mindre) projekt. I virksomhedsregnskabet for 2001 forventer museet at fremlægge endeligt regnskab for yderligere et (mindre) projekt. Regnskabet er påtegnet i kapitel 8. Endelig er der knyttet en række bilag til virksomhedsregnskabet. Bilagene uddyber museets anskaffelser af kunstværker, museets forskningsprojekter, museets og forskernes udgivelser samt museets deltagelse i udstillinger uden for museet i regnskabsåret. Regnskabspraksis og opgørelsesmetode Regnskabet er udformet som et udgiftsbaseret regnskab, hvilket er det almindelige regnskabsprincip i staten. Alle udgifter er registreret på varernes og tjenesteydelsernes leveringstidspunkt. Driftsregnskab m.m. i kapitel 4 er udarbejdet i løbende priser, således at der er sammenhæng med opgørelserne i statsregnskabet og med bevillingslovene. De formålsopdelte driftsregnskaber samt effektivitets- og produktivitetsmål i kapitel 5 er udarbejdet i faste 2000-priser. Som andre statsvirksomheder er der i museets udgifts- og indtægtsbevilling indlagt beløb til dækning af afskrivninger. Statens Museum for Kunst afskriver efter Kulturministeriets anvisning to pct. af ultimosaldoen for de langfristede aktiver. Afskrivningen sker efter saldometoden. Afskrivningerne indgår alene i driftsregnskabet i kapitel 4. Generelle bemærkninger Det skal bemærkes, at formålsfordelingen er baseret på kvalificerede skøn over tidsforbrug på de enkelte aktiviteter. Museet foretager ikke tidsregistrering. Skøn over tidsforbrug kan dog variere over tid, hvilket kan give forskydninger mellem hovedformålene. Hertil kommer revurdering af, hvilke aktiviteter der knytter sig til bestemte formål, fx biblioteksdrift og vagtbemanding. Kommentarer herom er knyttet til beskrivelsen af de enkelte hovedformål i kapitel 5. Museet i Sølvgade genåbnede den 6. november 1998 efter 23 måneders lukning. Dette giver selvsagt anledning til databrud i samtlige tabeller, der dækker perioden fra 1997 og frem.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Museets formål og opgaver 3 2. Beretning 3 3. Oversigt over resultatmål Driftsregnskab, bevillingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer Resultatanalyse Personale og organisation Anlæg Påtegninger 57 Bilag 1 Oversigt over erhvervelser i Bilag 2 Begrundelser for erhvervelserne i Bilag 3 Oversigt over forskningsprojekter i Bilag 4 Liste over museets udgivelser i Bilag 5 Liste over artikler, bøger m.v. af museets forskere udgivet uden for museets regi i Bilag 6 Oversigt over museets deltagelse i udenlandske udstillinger i Bilag 7 Oversigt over museets deltagelse i indenlandske udstillinger uden for museet i

4 2

5 MUSEETS FORMÅL OG OPGAVER & BERETNING 3 1. MUSEETS FORMÅL OG OPGAVER Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum for billedkunst. Museet drives i henhold til museumsloven, hvor 8 specielt vedrører Statens Museum for Kunst. Museet beskæftiger sig med at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle den danske og udenlandske billedkunst, fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år For den danske kunsts vedkommende skal Statens Museum for Kunst anlægge og opretholde repræsentative samlinger. Museets samlinger danner grundlag for forskning og alment oplysende virksomhed. Museets samlinger består af malerier og skulpturer i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling, ca kunstværker på papir i Den Kgl. Kobberstiksamling samt gipsafstøbninger af figurer fra antikken, middelalderen og renæssancen i Den Kgl. Afstøbningssamling. Ud over bygningen i Sølvgade råder museet over en del af Vestindisk Pakhus i Toldbodgade, hvor samlingen af gipsafstøbninger vises for publikum. Statens Museum for Kunst er en statsvirksomhed, og i perioden er museet omfattet af en resultatkontrakt med Kulturministeriet, som fastlægger målene for en række af museets aktiviteter for perioden. 2. BERETNING Med kedel- og varmemester Holger Rosenqvist stående brandvagt på taget i kaskader af nytårsfyrværkeri kom Statens Museum for Kunst godt og sikkert ind i det nye århundrede. Det forvarslede edbsammenbrud opstod heller ikke, så museet kunne på alle måder fortsætte arbejdet med at markere og styrke museets rolle som Danmarks nationalgalleri og som hovedmuseum for dansk billedkunst. Museet har året igennem dannet ramme om en stor mængde aktiviteter og et højt ambitionsniveau. Ved arbejdet med samlingerne har vigtige erhvervelser, tusinder af registreringer, nyophængning og bevaring været helt centrale. I forskningen er en række væsentlige publikationer og forskningsbaserede udstillinger blevet produceret. Formidlingen har fyldt meget i kraft af udstillinger, omvisninger, audioguide, pressearbejde, markedsføring, publikumsundersøgelser, ind- og udlån m.m. På det administrative område har vi bl.a. arbejdet med indførelse af nyt journalsystem, arbejdspladsvurdering, ny personalepolitik, forberedelse af ny resultatkontrakt, udlicitering af café og forbedring af vagtplanlægningen. Opfølgningen af byggesagen tager fortsat megen tid med mangeludbedringer, voldgiftssager, handicapelevator m.v. De mange aktiviteter og det høje ambitionsniveau har givet stigende arbejdspres på museets medarbejdere. Bestræbelserne på at synlig- og levendegøre museet, som har været i gang siden 1994, pågår til stadighed. MUSEETS OVERORDNEDE INDSATSOMRÅDER Statens Museum for Kunst har i sin resultatkontrakt defineret to overordnede indsatsområder.

6 4 BERETNING Styrkelse af arbejdet med samlingerne Samlingerne har været omdrejningspunkt for al arbejdet, der udføres i museets forskellige afdelinger. Det gælder indsamling, hvor der før enhver erhvervelse tages stilling til, om eller hvordan det nye kunstværk vil supplere den eksisterende samling. Det gælder registreringen, fotograferingen og opdateringen af værkerne i katalogarbejdet. Det gælder egentlige restaurerings- og konserveringstiltag men også det præventive bevaringsarbejde, herunder klima-, lys- og sikkerhedsforhold under opbevaring i magasin eller udstillingssale og ikke mindst i forbindelse med transport og udlån ud af huset. Det gælder forskningen, der altid tager udgangspunkt i samlingerne og ofte søger at perspektivere den danske kunst i forhold til den europæiske. Og det gælder formidlingen af samlingerne. Samtlige udstillinger og de tilhørende publikationer har haft relevans for samlingerne. Løbende er der foretaget justeringer i ophængningen i forbindelse med udstillinger eller udlån. En mængde nye tiltag er gjort i forbindelse med formidlingen af samlingerne. Således har museet lanceret en audioguide, hvor en række kunsthistoriske perioder samt omkring 100 værker fra museets egne samlinger er beskrevet. Teksterne henvender sig til forskellige målgrupper, bl.a. handicappede. Der er indført en ny type undervisningstilbud, hvilket blev muliggjort af et sponsorsamarbejde med Synoptik. I museets markedsføringstiltag er der ligeledes gjort særlig opmærksom på samlingerne, bl.a. ved samarbejde med Go-card og ved brug af begrebet alle tiders kunst. Styrkelse af museets rolle som center for kunsthistorisk forskning Igen i 2000 markerede museet sig som landets største institution for kunsthistorisk forskning. En række flerårige forskningsprojekter blev afsluttet og formidlet ud til publikum ved udstillinger og tilhørende publikationer, foredrag og omvisninger. Andre forskningsprojekter blev igangsat og forventes afsluttet i de kommende år. Flere forskningsprojekter udføres i samarbejde med danske og udenlandske institutioner. Der blev afholdt to forskningssymposier med deltagelse af danske og udenlandske forskere. En af museets ph.d. studerende fik sin ph.d. grad og formidlede emnet for publikum i en udstilling. En anden ph.d. studerende blev færdig, men fik først sin ph.d. grad i starten af 2001, hvor emnet ligeledes skal formidles for publikum i en udstilling. Et nyt ph.d. projekt blev igangsat i samarbejde med en udenlandsk forskningsinstitution. Arbejdet med ræsonnerede kataloger fortsatte og ét blev udgivet i trykt form. I 2001 udgives yderligere tre ræsonnerede kataloger i trykt form. Museets videnskabelige årsskrift Journal 2000 med artikler af museets forskere udkom i starten af Der blev udarbejdet en forskningsberetning. Kulturministeriets Forskningsudvalg besøgte museet og præsenteredes for arbejdet i forskningsafdelingerne. Der gennemføres en evaluering af kontraktperiodens forskning i Det er gennem de seneste år lykkedes museet at opnå flere eksterne midler til forskning, således at omfanget af afsluttede forskningsprojekter er steget betydeligt. Desværre er der ikke tilsvarende muligheder for at opnå eksterne midler til oversættelse og publicering/trykning af forskningsresultaterne. Problemet har været taget op med Kulturministeriets Forskningsudvalg og med museets rådgivende forskningsudvalg. MUSEETS HOVEDFORMÅL Arbejdet på Statens Museum for Kunst retter sig mod de hovedformål, som museumsloven og resultatkontrakten er bygget op om. Indsamling Museet fortsatte i 2000 den fastlagte indsamlingspolitik og erhvervede en række væsentlige værker af danske og udenlandske kunstnere, som kompletterer de eksisterende samlinger af både ældre og nyere kunst. Ofte udspringer erhvervelserne af museets forskningsområder. Inden for museets eget regi koordineres erhvervelserne mellem Den Kgl. Kobberstiksamling og Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling. Kobberstiksamlingens bredere og dermed

7 5

8 6 BERETNING dokumenterende indsamling udgør fundamentet for Maleri- og Skulptursamlingens indsamling. Indsamlingen til Afstøbningssamlingen er af mindre målestok end til de to øvrige samlinger. Der argumenteres for de enkelte erhvervelser i bilag 2. I nyophængningen af det 20. århundredes kunst vises for første gang mange af årets nyerhvervelser. Bestræbelserne på at opfylde kravet om repræsentativitet, når det gælder dansk kunst og perspektivering til udenlandsk kunst, samtidig med kravet om altid at erhverve kunstværker af højeste kvalitet vanskeliggøres af de begrænsede midler, der årligt er til rådighed for at erhverve nye kunstværker på et marked, hvor prisen er konstant stigende. I årets løb har museet på flere auktioner i udlandet forsøgt med støtte fra eksterne tilskudsgivere at erhverve værker af udenlandske kunstnere til perspektivering af den danske kunst, men prisen er hver gang oversteget museets økonomiske formåen. Registrering Året igennem er der arbejdet intenst på at opdatere oplysninger om museets samlinger elektronisk med henblik på at tilgængeliggøre samtlige malerier og skulpturer i museets nyudviklede tekst- og billeddatabase og på Internettet som elektroniske bestandskataloger. Tilgængeliggørelsen blev gennemført i januar Det er planen at fortsætte arbejdet med at færdiggøre manuskripter til udgivelse af bestandskataloger i trykt form i de kommende år. Inddatering af oplysninger om kunst på papir har været forbundet med særlige tekniske vanskeligheder, men pågår til stadighed. Kunst Indeks Danmarks tekst- og billeddatabase opdateres dagligt. Data i Kunst Indeks Danmark (KID) vil som hidtil løbende blive beriget med henblik på formidling til offentligheden via Internettet af museernes samlinger og den store viden, der knytter sig til samlingerne. Ca personer har opslået Kunst Indeks Danmarks hjemmeside, og optælling viser et vedholdende publikum.

9 BERETNING 7 Bevaring Det altdominerende projekt i museets konserveringsog restaureringsarbejde i 2000 har været konserveringen af Joakim Skovgaards kæmpestore maleri af "Kristus i de Dødes Rige", som i årets første halvdel blev gennemført som et særdeles vellykket publikumsrettet udstillingsprojekt, hvor publikum gennem en glasvæg kunne følge det fremadskridende arbejde og én gang om ugen kunne høre konservatorerne fortælle herom, ligesom billeder herfra kunne følges på museets hjemmeside. Projektet, som blev gennemført med støtte fra Beckett-fonden, fik en stor publikums- og pressebevågenhed. Med genrejsningen af det vældige Kristusbillede er målsætningen om at gennemføre mindst ét større konserveringsprojekt årligt blevet opfyldt. Et samarbejdsprojekt med Konservatorskolen omkring bevaring af nutidskunst har været i gang hele året og fortsætter ind i 2001, hvor det forventes afsluttet. Arbejdet med bevaring af kunst på papir har i årets første del været stækket af alvorlig sygdom samt et dødsfald. Men efter ansættelse af en ny medarbejder er området under stabilisering. En bevaringsplan for museets kunstværker på papir for de næste år er under udarbejdelse; der foreligger nu en plan for den præventive konservering inden for området, hvor behovet er meget stort. Bevaringsarbejdet i øvrigt har været koncentreret om dels værker til udstillinger og udlån dels nyerhvervelser. Aktiviteten har især været høj i forbindelse med nyophængningen af det 20. århundredes kunst. Forskning Museets forskning tager altid udgangspunkt i museets egne samlinger og virksomhed. Forskningen foregik planmæssigt efter den i 1999 udarbejdede forskningsplan , der indeholder en oversigt over alle større forskningsprojekter i denne periode. Flere store projekter er afsluttet i årets løb og nye er sat i gang, se ovenfor (Museets overordnede indsatsområder) samt resultatanalysen, afsnit 5.5. Formidling Publikum Den voldsomme publikumstilstrømning og nyhedsinteresse, som var ved at vælte museet i 1999, fandt et mere normalt leje i Museet oprettede for første gang en marketingafdeling, der som overordnet målsætning har at arbejde for at øge kendskabet til museet og dets mange tilbud, tiltrække flere besøgende og give dem en god museumsoplevelse. I årets løb er der gennemført en række tiltag på området, herunder bl.a. publikumsserviceanalyser, brugertilfredshedsanalyser og postnummeranalyser med henblik på en bedre markedsføringsindsats. Der er blevet samarbejdet med andre organisationer og virksomheder, herunder også oprettet egentlige sponsorater, i bestræbelserne på at øge synligheden. Hele året blev der i tæt sponsorsamarbejde med IBM arbejdet på 3. generation af museets nye hjemmeside, som bl.a. skal tilgængeliggøre museets kunstdatabase. Tekniske vanskeligheder forsinkede lanceringen, så den først fandt sted i januar Udstillingsvirksomhed I 2000 gennemførtes 10 særudstillinger samt den store nyophængning af det 20. århundredes kunst, se afsnit 5.6. Herunder var det især de to store forskningsbaserede særudstillinger "Goyas realisme" i foråret og Kulturbro-udstillingen "Sjælebilleder Symbolismen i dansk og europæisk maleri " i efteråret, som fik stor positiv bevågenhed fra publikum, presse og kolleger i ind- og udland. De var begge resultatet af store flerårige forskningsprojekter og samarbejde med udenlandske kunstmuseer omkring betydelige lån. De blev flot iscenesat af professionelle arkitekter, og publikumsformidlingen blev tænkt ind fra starten med tilhørende formidlingsmateriale, omvisninger og diasshows. Også konserveringsudstillingen "Skovgaard Kristus i de Dødes Rige" vakte stor

10 8 BERETNING interesse hos publikum og presse og synliggjorde atter en gang museets konserveringsafdeling. Det vestligste rum i den nye tilbygning dannede ramme om to succesfulde præsentationer af samtidskunsten, Peter Bonde og Jason Rhoades "The Snowball" fra Biennalen i Venedig samt Michael Kvium og Christian Lemmerz otte timer lange Kulturbro-projekt "The Wake", som efter verdenspremieren på Statens Museum for Kunst vises på en lang række kunstmuseer verden over. Rummet stod sin prøve som præsentationssted for installationskunsten, og takket være et sponsorat fra Nykredit vil det være muligt i de kommende tre år at præsentere sådanne projektrum med den unge kunst. Ligeledes var både presse og publikum begejstrede, da museet 2. juledag kunne invitere til premiere på en total nyophængning af det 20. århundredes kunst i den nye tilbygning, hvor kunstværkerne er ophængt efter tematiske kriterier på tværs af tid og nationalitet, og hvor den nye bygnings rammer udnyttes bedre. Uden for huset blev den af museet producerede Gijsbrechts-udstilling fra 1999 vist på National Gallery i London, hvor den tiltrak et meget stort publikum. Årets to fokusudstillinger var med kunst på papir. Hen over sommeren var der fokus på Kobberstiksamlingens nyligt erhvervede hovedværk, en tegning af Jean-Baptiste Greuze, der er en skitse til Greuzes store maleri "Den lamme". Udstillingen "Greuze. Hjertets dannelse" blev til i samarbejde med Eremitagemuseet i Rusland. I efteråret præsenterede ph.d. Mikael Bøgh Rasmussen en udstilling om museets fornemme bestand af ældre tyske tegninger "Tegnekunst i Tyskland omkring 1500", hvor 70 udvalgte mesterværker blev vist. Museet deltog i Golden Days festivalen med en særophængning af to holstenere, som i deres samtid tilhørte det danske kunstliv. Gurlitt og Blunck blev vist side om side med den danske guldalders øvrige kunstnere. Den i 1999 nyoprettede udstillingsafdeling, der varetager styringen af økonomi samt planlægning og koordinering af udstillingsarbejdet, viste sin bæredygtighed i forbindelse med gennemførelsen af de mange udstillinger og nyophængninger af samlingerne, selvom arbejdspresset til tider var for højt. Som led i økonomistyringen af udstillingsvirksomheden måtte museet se i øjnene, at det ikke ville være økonomisk realistisk at gennemføre den til 2001 planlagte udstilling af amerikansk kunst, hvorfor det blev besluttet at tage den af programmet. Omvisninger Igen i 2000 var der stor efterspørgsel på omvisninger, både i udstillingerne og i samlingerne. Et sponsorat med Synoptik gjorde det muligt at tilbyde en ny type undervisningstilbud, se afsnit Information og presse Også i 2000 havde Statens Museum for Kunst den sædvanlige store mediebevågenhed, både nationalt og internationalt. Især fik de store særudstillinger og Joakim Skovgaard restaureringsprojektet særdeles positiv pressedækning både i de elektroniske og trykte medier. I efteråret kom museet på tv-skærmen i de danske hjem ved fire udsendelser om livet bag murene i det store museum. Og ved årets slutning lykkedes det at få ros fra en enig presse om nyophængningen af det 20. århundredes kunst i den nye tilbygning. Børnenes Kunstmuseum fortsatte sin virksomhed i 2000 i et tæt samarbejde med skolerne og med en pæn udnyttelse af værkstedskapaciteten. Udstillingen "Ind i billedet" viste, hvordan kunstnerne skaber dybde i de flade lærreder. Udstillingen "Lys og mørke" handlede om, hvordan man i kunstens verden til alle tider har forsøgt at skabe lys. Året igennem har museets handicapforhold været genstand for presseomtale, ligesom nybygningens akustikforhold og nybygningen i det hele taget stadig har måttet stå for skud i dagspressen, ofte nævnt i sammenhæng med Det Kgl. Biblioteks nybygning. Museets høje sikkerhedskrav til transport ved udlån af kunstværker gav i sommer anled-

11 9

12 10 BERETNING ning til en del avisskriverier på foranledning af formanden for Foreningen af Danske Kunstmuseer. Boghandel og café Boghandelen, der er udliciteret til G.E.C. Gads Boglader A/S, har året igennem til stadighed udviklet sit sortiment og forsøger på alle måder at dække publikums behov for en velassorteret kunstboglade. Produktionen af postkort, plakater m.m. sker i samarbejde med museet. Caféen har foruden den daglige museumscafé og personalekantine gennemført en række store arrangementer, hvor ofte flere hundrede gæster er blevet bespist. Forpagterne ophører ved årets udgang, og caféen er genudliciteret til nye forpagtere. i Et sådant fald i indtægter sammenholdt med betydeligt større udgifter til at drive det nye store museum har betydet et stort pres på museets økonomistyring med stærk tilpasning af museets aktiviteter til den økonomiske formåen. At museet kan håndtere sådanne voldsomme forskelle i det økonomiske råderum, skyldes en effektiv økonomistyring. En fortsat meget stram økonomistyring vil i længden betyde indskrænkninger i museets primære formål. Det var derfor med stor glæde, at Statens Museum for Kunst kunne konstatere, at finanslovsforhandlingerne for 2001 medførte, at museet årligt tilføres yderligere 3,0 mio. kr. VURDERING AF OPNÅEDE RESULTATER Driftsregnskabet for 2000 viser et underskud på 8,0 mio. kr. Underskuddet skal ses i forhold til museets samlede opsparing i 1999 på 14,3 mio. kr. Statens Museum for Kunst har således ved udgangen af 2000 en samlet opsparing på 6,3 mio. kr. På den baggrund er årets resultat tilfredsstillende. I 2000 faldt indtægterne markant på grund af den lavere publikumstilstrømning. Driftsindtægterne faldt således fra 17,7 mio. kr. i 1999 til 10,5 mio. kr. Museet valgte i 2000 at satse på væsentlige og forskningstunge udstillinger, som ikke har publikums bevågenhed i samme omfang som udstillinger med mere kendte kunstnere. På den baggrund er besøgstallet i 2000 tilfredsstillende. Museet er fortsat meget hæmmet af, at der ikke er fundet en løsning på de akustiske problemer i skulpturgaden og sceneområdet. Disse forhold hæmmer museets muligheder for forskellige aktiviteter, som kunne skabe bedre rammer om et levende og moderne museum i klang med sin samtid.

13 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL OVERSIGT OVER RESULTATMÅL Mål og resultater i henhold til museets resultatkontrakt for Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit 1. INDSAMLING Styrke samlingerne af udenlandsk kunst til perspektivering af dansk kunst samtidig med, at der indsamles vægtige danske værker, der er repræsentative for dansk billedkunst. Købt danske såvel som udenlandske kunstværker jf. bilag 1 og 2. (100 pct.) 5.2 Arbejde på generelt at styrke museets muligheder for væsentlige nyerhvervelser. I 2000 opnåede museet støtte til 27 erhvervelser af i alt 233. (100 pct.) 5.2 Arbejde på at indgå aftaler med udenlandske museer om gensidige deponeringer med henblik på at indgå en gensidig deponeringsaftale med mindst ét betydningsfuldt europæisk museum. Samarbejde er i gang. En nærmere afklaring mellem Statens Museum for Kunst og Kulturministeriet om forsikringsforhold vedr. deponeringer afventer. (50 pct.) REGISTRERING Fremskynde registreringen af museets kunstværker med henblik på at gøre tekstoplysninger tilgængelige i kunstdatabasen i følgende omfang: Færdiggøre revisionen af registreringen af museets samlinger af malerier, skulpturer og gipsafstøbninger i den første del af kontraktperioden. Det indebærer, at omfattende tekstoplysninger om kunstværker gøres tilgængelige i kunstdatabasen. Nyregistrere mindst tegninger årligt, som gøres tilgængelige i kunstdatabasen. Påbegynde en registrering af museets samling af udenlandsk grafik efter Icon-class-systemet, således at mindst grafiske værker vil blive gjort tilgængelige i kunstdatabasen. Påbegynde en systematisk registrering af dansk grafik efter Icon-class-systemet med henblik på at øge kendskabet til dansk grafik i udlandet. Den nyudviklede SMK-database (kunstdatabasen) blev taget i brug i Registreringsarbejdet er forsinket, fordi software til kunstdatabasen var forsinket. SMK-databasen omfatter grundoplysninger om ca værker. Inddatering af oplysninger fra værkernes stamkort er godt i gang. Registrering i SMK-databasen af gipsafstøbninger udestår. I 2000 er der nyregistreret ca. 350 tegninger og grafiske værker i SMK-databasen. Icon-class-registrering ventes påbegyndt i Ved udgangen af 2000 var ca tegninger og grafiske værker registreret elektronisk. Resultatmålet for ventes nået. (75 pct.) Beretning og 5.3

14 12 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit Påbegynde indlæggelsen af gengivelser af museets værker i kunstdatabasen, således at billeder af mindst kunstværker vil være tilgængelige i basen ved kontraktperiodens udløb. Påbegyndt i Der er indlagt gengivelser af ca værker i SMK-databasen. (75 pct.) 5.3 Befæste Kunst Indeks Danmarks stilling som Danmarks førende tværgående kunstdatabase med international standard ved at arbejde for, at alle danske kunstmuseer er repræsenterede med deres fulde samlinger, og at de vigtigste kulturhistoriske museer er repræsenteret med hovedparten af deres samlinger af kunstværker samt at sikre, at værkoplysningerne i Kunst Indeks Danmark (KID) er ledsaget af billedgengivelser i mere end 50 pct. af tilfældene. Påbegyndt i KID s tekst- og billeddatabase blev taget i brug i I 2000 er der kun tilføjet få værker samt billedgengivelser; dette vil ved on-line import blive intensiveret i Data er beriget med emneklassificering, proveniens, litteraturhenvisninger, udstillingshistorie m.m. (50 pct.) 5.3 Styrke grundlaget for kunsthistorisk forskning ved at påbegynde en indscanning af og lette adgangen til museets kunsthistoriske arkivmateriale, herunder museets unikke samlinger af udstillings- og auktionskataloger. I 2000 er der sikkerhedsfotograferet arkivaliesider. (75 pct.) 5.4 Udgive bestandskataloger for samtlige museets malerier og skulpturer. Arbejdet er i gang. Samlingen forventes vist på Internettet i (0 pct.) 5.3. og BEVARING Kortlægge bevaringstilstanden for museets uddeponerede malerier og fastlægge en bevaringsstrategi på grundlag heraf. I 1999 gennemførtes en konserveringsmæssig behovsundersøgelse af over 800 deponerede malerier på kongelige slotte. Der er et ret stort konserveringsbehov. (75 pct.) Beretning og 5.4 i VR Gennemføre en analyse af bevaringstilstanden for museets samlinger af kunst på papir og senest i 1998 at lægge en plan for bevaringsindsatsen de næste ti år. Bevaringsplanen er under udarbejdelse og færdiggøres i Der foreligger en plan for den præventive konservering, hvor behovet er meget stort. (75 pct.) 5.4 Gennemføre mindst ét større konserveringsprojekt årligt i tilknytning til de faste samlinger eller i forbindelse med en udstilling. Stort konserverings- og udstillingsprojekt gennemført i (100 pct.) 5.4

15 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL 13 Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit Gennemføre et forskningsprojekt, der fastsætter normer og arbejdsmetoder for registrering og konservering af samtidskunsten. Forskningsprojektet igangsat i 1999 forventes afsluttet i (75 pct.) 5.5 Opprioritere sikkerhedsfotograferingen gennem færdiggørelse af fotograferingen af museets arkivalier. Endvidere sikkerhedsfotograferes samtlige museets malerier og skulpturer i kontraktperioden. Desuden påbegyndes en sikkerhedsfotografering af museets samlinger af kunst på papir, således at mindst tegninger og grafiske værker fotograferes i kontraktperioden. Arbejdet er igangsat og forventes færdiggjort inden for kontraktperioden. (75 pct.) FORSKNING Afslutte i gennemsnit tre forskningsprojekter årligt. Målet opfyldt i (100 pct.) 5.5 Gennemføre mindst ét større forskningsprojekt om formidling af kunst for børn. Et projekt er i gang og forventes afsluttet i (50 pct.) 5.5 Udgive et ræsonneret katalog om året. Et ræsonneret katalog udgivet elektronisk i 1999 trykt i Tre ræsonnerede kataloger forventes udgivet i (25 pct.) Afholde mindst to internationale forskningssymposier med dansk og udenlandsk deltagelse i løbet af perioden. Der blev afholdt to internationale forskningssymposier i (100 pct.) 5.5 Uddanne i gennemsnit en ph.d. er årligt. I 2000 blev to af museets ph.d. ere færdige. (100 pct.) 5.5 Gøre resultaterne af museets kunsthistoriske forskning mere internationalt synlige gennem udgivelse af et forskningsbaseret årsskrift på engelsk samt ved at udgive alle udstillingskataloger med et forskningsmæssigt sigte på engelsk. Statens Museum for Kunst Journal 2000 udkom i starten af Alle forskningsbaserede udstillingskataloger er udkommet på engelsk. (100 pct.) Indlede alle forskningsprojekter med en projektbeskrivelse omfattende koncept, tidsplan samt beskrivelse af problemstilling, ressourceforbrug, relevans og hvordan resultaterne skal formidles. Forskningsplan er sendt til det rådgivende forskningsudvalgs udtalelse og til Kulturministeriet. (50 pct.) 5.5

16 14 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit Gennemføre en fornyet forskningsevaluering i slutningen af kontraktperioden for at følge op på kvaliteten af museets forskning. Forskningsevalueringen finder sted i (0 pct.) 5.5 Tilknytte mindst en medarbejder til en videregående uddannelsesinstitution i form af ekstern lektor, undervisningsassistent eller andet. En af museets overinspektører varetager et eksternt lektorat om Moderne kultur på Københavns Universitet på Institut for Litteraturvidenskabs overbygning. (100 pct.) 5. FORMIDLING Udvide åbningstiden til minimum 45 timer om ugen. Opfyldt med museets genåbning. (100 pct.) Gennemføre brugertilfredshedsmålinger i begyndelsen og slutningen af perioden. Museet vil på baggrund af disse opstille mål og handlingsplaner for øget brugertilfredshed. En repræsentativ brugerundersøgelse blev gennemført i 1998 op til museets genåbning. Brugerundersøgelser gennemført i (75 pct.) 5.7 i VR Gennemføre omnibusmålinger af kendskabet til museet, dets samlinger og udstillinger i begyndelsen og slutningen af perioden. Museet vil på baggrund af disse målrette markedsføringsindsatsen. Brugerundersøgelsen dækkede brugertilfredshed og kendskab til museet. En mere målrettet markedsføring er igangsat. (75 pct.) 5.7 i VR Lette publikums adgang til omvisninger og arrangementer ved at forbedre mulighederne for telefonbestilling og bestilling ved hjælp af internettet samt ved generelt at øge kendskabet til museet og dets udstillinger. Adgang til telefonbestilling er sikret ved en kapacitetsudvidelse ved åbningen i Bestilling via internet gennemføres ikke. Markedsføring i trykte og elektroniske medier. (75 pct.) og i VR Fastholde besøgstallet på mindst besøgende årligt i gennemsnit i kontraktperioden. Besøgstallet i 2000 var på ca besøgende, jf. tabel 14. (100 pct.) Udbygge udstillings- og forskningssamarbejdet med udenlandske museer, således at mindst én årlig udstilling er et samarbejdsprojekt, der er forankret i et videnskabeligt samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og et udenlandsk kunstmuseum. I 2000 samarbejdede museet med en lang række udenlandske museer om ind- og udlån af værker, herunder i forbindelse med "Goyas realisme" og "Sjælebilleder". Greuze-udstillingen blev til i et videnskabeligt samarbejde med Eremitagemuseet i Sankt Petersborg. (100 pct.) 5.6.2

17 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL 15 Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit Gennemføre i gennemsnit otte årlige udstillinger i kontraktperiodens sidste tre år. Udstillingerne fordeler sig således: To store udstillinger med et bredt formidlingssigte. To udstillinger af museets samlinger af kunst på papir. To udstillinger i Børnenes Kunstmuseum hovedsageligt baseret på museets egne samlinger. To fokusudstillinger, der tematiserer eller belyser særlige forhold ved museets samlinger. I 2000 blev der gennemført to bredt formidlende udstillinger ("Goyas realisme" og "Sjælebilleder"), to fokusudstillinger af kunst på papir ("Greuze" og "Tyske tegninger"), to udstillinger på Børnenes Kunstmuseum ("Ind i billedet" og "Lys og mørke"), en konserveringsudstilling ("Skovgaard"), en særophængning (om Gurlitt og Blunck), to projektrumsudstillinger ("The Snowball" og "The Wake") samt den store nyophængning af det 20. århundredes kunst. (100 pct.) Gøre en særlig indsats for at øge tiltrækningen af børn og unge i forbindelse med ibrugtagelsen af Børnenes Kunstmuseum, således at i gennemsnit mindst børn og unge i grupper årligt besøger museet. Besøgstallet i 2000 var på ca børn under 16 år, jf. tabel 17. (100 pct.) Iværksætte initiativer, der øger handicappedes udbytte af et museumsbesøg. Initiativer gennemført i (100 pct.) Udvikle og indføre et nyt koncept for museets venneforening. Mmuseumsklubben blev oprettet i Ved udgangen af 2000 var der ca medlemmer. (100 pct.) Arbejde for at udvide og forbedre Den Kgl. Afstøbningssamlings udstillingsfaciliteter. En udvidelse afventer museets overvejelser omkring Afstøbningssamlingens fremtid. (0 pct.) Øge antallet af rekvirerede og offentlige omvisninger fra i gennemsnit 850 til 1000 omvisninger pr. år. Det samlede antal omvisninger i 2000 var (100 pct.) Udgive et katalog med et forskningsmæssigt sigte og normalt også et katalog med et bredere formidlingsmæssigt sigte til hver af de to store årlige udstillinger. I 2000 blev der udgivet et stort katalog og en lille bog til "Goyas realisme". Et stort katalog blev udgivet til "Sjælebilleder". (100 pct.) Til museets øvrige udstillinger at udgive kataloger, der er tilpasset udstillingens formål og indhold. Der blev udgivet en lille bog til "Greuze" og til "The Snowball". (100 pct.) 5.6.5

18 16 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL Mål Resultat og målopfyldelsesprocent (i parentes) Omtalt i afsnit Udgive yderligere to bredt anlagte kunstbøger, der introducerer væsentlige dele af samlingerne. En bog med bredt formidlende indhold blev udgivet i Bogen om Skovgaardkonserveringen er en bredt formidlende kunstbog. (100 pct.) i VR ANDET Sikre den mest effektive drift af museets butik og restaurant gennem udlicitering af opgaverne. Udlicitering gennemført i Caféen genudliciteret i (100 pct.) Sikre en mere effektiv behandling af museets udlånsog deponeringssager, herunder udvikle et system til opkrævning af gebyrer til ibrugtagning den 1. januar 1999 med sigte på at gøre området udgiftsneutralt for museet. Nye deponerings- og udlånsregler udformet i Hjemmel til gebyropkrævning er indarbejdet i finansloven for Ordningen bliver imidlertid ikke udgiftsneutral for museet, fordi der ikke opkræves gebyrer ved udlån til danske kunstmuseer. Kulturministeriet er orienteret om dette forhold. (100 pct.) 5.3

19 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 4.1 DRIFTSREGNSKAB Driftsregnskabet er opgjort i løbende priser, således at budgettallene svarer til bevillingerne på de pågældende års finanslove. Kolonnen "Internt budget" (IB) udtrykker museets interne forventninger til 2000 i starten af året. Driftsudgifterne er opgjort ekskl. refusionsberettiget købsmoms Statens Museum for Kunst Driftsregnskab m.m. (løbende priser ekskl. moms i mio. kr.) Regnskab Budget Internt Regnskab Afvigelse Budget budget 2000 (IB-R) 2001 Indtægter 87,4 74,4 81,4 82,3-0,9 79,1 Statstilskud (nettobevilling) 60,4 60,0 59,7 60,0-0,3 64,7 Driftsindtægter 17,7 6,8 12,1 10,5 1,6 7,0 Modtagne tilskud 3,2 1,4 3,4 5,8-2,4 1,4 Kapitalindtægter 6,1 6,2 6,2 6,0 0,2 6,0 Udgifter 88,3 74,4 95,7 90,3 5,4 79,1 Lønninger 36,7 37,2 39,7 40,1-0,4 39,4 Øvrige udgifter 45,4 31,0 49,8 44,2 5,6 33,7 Afskrivninger 6,1 6,2 6,2 6,0 0,2 6,0 Årets resultat - drift -0,9 0,0-14,3-8,0-6,3 0,0 Museets driftsindtægter omfatter i 2000 følgende hovedposter: entréindtægter, omvisninger, deponerings- og udlånsgebyrer, forpagtningsafgifter, arrangementer, salg til boghandel af kataloger, plakater, postkort m.v., Museumsklubben, værkstedsbesøg samt fotosalg. Hertil kommer modtagne tilskud til særlige projekter og køb, se afsnit 4.4. Årets driftsresultat er i lyset af museets opsparing tilfredsstillende. Indtægts- og udgiftsniveau har været højere end forventet på finansloven, se afsnit 4.4. Som nævnt i museets virksomhedsregnskab for 1999 måtte man forvente et negativt driftsresultat, fordi de opsparede beløb bringes i anvendelse. I oversigten over driftsregnskabet er budget 2000 og budget 2001 angivet som museets finanslovsbevilling for året. I kapitel 5 er budgetterne for hvert hovedformål derimod belyst ved museets interne budget, der også indeholder opsparede beløb og reviderede indtægtsskøn.

20 18 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 4.2 BEVILLINGSAFREGNING Bevillingsafregningen viser sammenhængen mellem museets bevillinger og regnskab i Resultatopgørelse 2000 (i mio. kr.) Nettoudgifter Bevilling (B + TB) 60,0 Regnskab 68,0 Afvigelse mellem bevilling og regnskab -8,0 Ikke-fradragsberettiget købsmoms 0,0 Årets overskud -8,0 Opgørelse af akkumuleret resultat (i mio. kr.) Nettoudgifter Akkumuleret overskud ultimo ,3 Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -8,0 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,3 Det akkumulerede overskud er overvejende øremærket til anvendelse på en række bevillings- eller tilskudsfinansierede projekter og på faste driftsområder i de kommende år. Anvendelsen fordeler sig som vist i det følgende. Ligesom i 1999 er museets resultat positivt. Anvendelse af akkumuleret overskud (i mio. kr.) Øremærkede driftsbevillinger: Kunstkøb 0,4 Forskningsvirksomhed 0,1 SMK-databasen (kunstdatabasen) 0,1 Web-udvikling 0,1 Sikkerhedsfotografering 0,0 Tyveri- og brandsikring 0,1 Sprøjtekabine 0,5 Vestindisk Pakhus 1,1 Til opfyldelse af projekter i Resultatkontrakten ,1 Tilskud: Kunstkøb 0,1 Forskningsvirksomhed 0,2 Udstillingsvirksomhed 0,6 Undervisning og formidling 0,3 Handicapforanstaltninger 1,0 Det Virtuelle Kunstmuseum -0,5 Øvrige driftsudgifter: Udskudte aktiviteter og bevidst opsparing 2,2 Akkumuleret overskud i alt 6,3

21 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER UDVIKLINGEN I DET AKKUMULEREDE OVERSKUD Udviklingen i det akkumulerede overskud fremgår af tabel 1. Driftsindtægterne i 2000 var betydeligt lavere end i På tilskudsområdet blev aktivitetsniveauet højere end forventet. Museet modtog i 2000 bl.a. tilskud til den store symbolismeudstilling ("Sjælebilleder"), til en handicapelevator samt til kunstkøb, forskningsprojekter m.m. Det akkumulerede overskud ekskl. øremærkede bevillinger faldt i Overskuddet vil bl.a. blive brugt til nedskrivning af den forventede billetindtægt, til en række særaktiviteter (primært forskning) samt til diverse driftsformål. Tabel 1. Det akkumulerede overskud (løbende priser i mio. kr.) Akkumuleret overskud 13,3 15,2 14,3 6,3 Overskud ekskl. øremærkede bevillinger 6,0 5,9 6,9 2,2 Til yderligere belysning af udviklingen i det akkumulerede overskud er afviklingen af de igangværende projekter finansieret af særlige driftsbevillinger vist i tabel 2. Tabel 2. Oversigt over projekter finansieret af særlige driftsbevillinger (i mio. kr.) Beholdning Ny bevilling Forbrug Saldo Startår primo i 2000 i 2000 ultimo Projekt Kunstdatabase og web-udvikling ,0 1) 0,0 0,8 0,2 Kulturnet Danmark ,1 0,0 0,1 0,0 2) Tyveri- og brandsikring ,5 0,0 1,4 0,1 Sprøjtekabine ,5 0,0 0,0 3) 0,5 Sikkerhedsfotografering Løbende 0,4 0,0 0,3 0,0 4) 1) I 1999 lod museet kr. af sit eget budget indgå i projektet. 2) Projektet KID on-line blev afrapporteret april ) Projektet har vist sig at være dyrere end først anslået, hvorfor det endnu ikke er igangsat. Se afsnit ) Der er et restbeløb på kr. Bevillingen til etablering af kunstdatabasen (SMK-databasen) er opbrugt med udgangen af Det resterende beløb består af museets egne midler. Der er fortsat behov for en række tilpasninger samt indkøring af systemet. Kulturnet Danmarkprojektet (KID on-line) er afsluttet. Projekterne føres videre i museets regi. Den oprindelige plan for tyveri- og brandsikringen er så godt som afsluttet. Ved overgangen til 2000 blev der installeret en nødgenerator. Restbeløbet skal bruges til udskiftning af døre i brandskel m.m. og indgår således i det videre arbejde med brandsikringen af museet.

22 20 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 4.4 REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER I 2000 var museets indtægtsniveau højere end forudsat på finansloven. Afvigelsen i indtægtsniveauet skyldes dels diverse indtægter bl.a. fra arrangementer og deponeringsgebyrer dels modtagne tilskud. Statens Museum for Kunst ønsker at udvise forsigtighed ved fastsættelsen af indtægtsbevillingen og agter derfor ikke at ændre på indtægtsniveauet på finansloven. Statstilskuddet dækker museets udgifter til løn, bygningsdrift og kunstindkøb. Alle museets øvrige driftsudgifter dækkes af museets egne indtægter, herunder tilskud. At museets driftsudgifter er større end det på finansloven budgetterede er et udtryk for forsigtighed fra museets side. Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Specifikation Kr. Kr. Uforbrugte indtægter fra tidligere år Årets indtægter Heraf: Statslige fond- og programmidler m.v EU og andre internationale tilskudsgivere 0 Øvrige tilskudsgivere 0 Årets udgifter (ekskl. moms) At overføre til senere finansår I 2000 var niveauet for tilskudsfinansieret forskning ligesom i 1998 og 1999 temmelig højt. Der er ydet tilskud til et ph.d. projekt samt til en række forskningsprojekter. Underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Specifikation Kr. Kr. Uforbrugte indtægter fra tidligere år Årets indtægter Heraf: Statslige fond- og programmidler m.v EU og andre internationale tilskudsgivere 0 Øvrige tilskudsgivere Årets udgifter (ekskl. moms) At overføre til senere finansår

23 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 21 For den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet såvel som for andre tilskudsfinansierede aktiviteter gælder det, at niveauet for tilskudsfinansierede aktiviteter er vanskeligt at forudsige, og at udsving i forhold til finanslovsbevillingen vil forekomme. Anvendelse af tilskud til forskning, kunstkøb, udstillings- og konserveringsvirksomhed, handicapforanstaltninger m.m. er uddybet i kapitel 5. I kapitel 5 er driftsregnskaber opstillet for hvert af museets hovedformål. I hvert driftsregnskab er blandt andet årets overskud opgjort. Det ses, at årets resultat fordelt på hovedformål svinger mellem at være positivt på nogle formål og negativt på andre. Til dette er to forhold at bemærke. For det første betragtes bevillingens fordeling på hovedformål som vejledende museet kan frit omflytte midler mellem formålene, så længe hensynet til den gældende resultatkontrakt opretholdes. For det andet kan eventuelt forbrug af opsparede midler resultere i afvigelser fra den fordeling, som fremgår af finansloven. Under hvert hovedformål beskrevet i kapitel 5 er årets resultat kommenteret. På bevillingsafregningen for Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre Anlæg, udviste museet en negativ indtægt på 7,4 mio. kr. i Denne manglende indtægt er delvist kompenseret gennem et a conto tilskud fra Egmont Fonden på 2,7 mio. kr. i 1998 og på 3,8 mio. kr. i Det resterende tilskud ventes modtaget i 2001, når det endelige byggeregnskab er gjort op. Bevillingsafregningen for findes i kapitel 7.

24 22 RESULTATANALYSE 5. RESULTATANALYSE Resultatanalysen beskriver for hvert hovedformål udgifter og indtægter, udvalgte aktivitetsoplysninger samt opnåede resultater i henhold til museets resultatkontrakt. Dog lægges hovedvægten på afrapportering i forhold til de dele af resultatkontrakten, som er forudsat afsluttet i I kapitel 3 er givet en oversigt over museets opfyldelse af mål i resultatkontrakten. For hvert hovedformål er opstillet driftsregnskaber for de seneste fire år. Disse driftsregnskaber er suppleret med oplysninger om budgettet for henholdsvis 2000 og 2001 for de pågældende hovedformål. Det budget, som er opstillet, er museets interne budget, som indeholder forbrug af opsparede midler såvel som reviderede indtægtsskøn. Hertil kommer, at alle priser i kap. 5 er opgjort i faste 2000-priser. Derfor afviger summen af de budgetterede udgifter og indtægter fra budget 2000 og budget 2001 i det samlede driftsregnskab i kapitel 4, hvor finanslovens bevillingstal bruges. 5.1 HOVEDFORMÅLSOVERSIGT Overskud før Årets (1.000 kr. i 2000-priser) Indtægt Udgift statstilskud Statstilskud resultat Indsamling Registrering Bevaring Forskning Formidling Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner Bygningsmæssig drift og vedligeholdelse I alt Afskrivninger Kapitalindtægter Samlet driftsregnskab Årets overskud Oversigten uddybes i de følgende afsnit. 5.2 INDSAMLING Museet foretager løbende indsamling af dansk og udenlandsk kunst, som hovedsageligt skal supplere og komplettere de eksisterende samlinger. Museet tilstræber at styrke samlingen af udenlandsk kunst for at kunne perspektivere den danske kunst. Samtidig indsamles der væsentlige danske værker, som er repræsentative for dansk billedkunst. Indsamlingen af nye værker til udbygning af museets samlinger foregår fortrinsvist gennem køb. Museet modtager også værker i form af gaver og arv. I en række tilfælde modtager museet tilskud fra fonde m.v. til erhvervelser. Uanset om erhvervelser foregår ved køb, gave, arv eller tilskud, anlægges en museumsfaglig vurdering af værkerne, inden de indlemmes i samlingerne. I bilag 2 er der gjort rede for de kunstfaglige overvejelser, der ligger til grund for museets erhvervelser i 2000.

25 RESULTATANALYSE 23 Tabel 3. Driftsregnskab vedrørende indsamling (1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget Indtægter Statstilskud Driftsindtægter Tilskud fra fonde m.m Udgifter Lønninger Øvrige udgifter Årets overskud Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) Årets resultat er positivt og afspejler dels øremærkede opsparinger på i alt kr. ( kr. i driftsmidler, kr. i tilskud) dels merforbrug på andre hovedformål. Museet afsætter hvert år 6 mio. kr. af sit budget til kunstkøb og søger desuden at supplere dette beløb med tilskud. Den del af museets driftsmidler, som ikke anvendes til kunstkøb i et givet år, overføres øremærket til de følgende år, se oversigten i afsnit 4.2.

26 24 RESULTATANALYSE Tabel 4. Indsamling (priser i faste 2000-priser) Antal værker i alt 1) ) Årets erhvervelser Maleri- og Skulptursamlingen ) ) Kobberstiksamlingen (værker på papir) Afstøbningssamlingen (gipsafstøbninger) 5) Årets erhvervelser i alt heraf køb heraf donationer Købssum (i kr.) Maleri- og Skulptursamlingen Kobberstiksamlingen (værker på papir) Afstøbningssamlingen (gipsafstøbninger) 5) Købssum i alt (i kr.) Gennemsnitlig købspris (i kr.) pr. værk Maleri- og Skulptursamlingen Kobberstiksamlingen (værker på papir) Bruttoindsamlingsudgifter (i kr.) pr. erhvervet værk Bruttodriftsudgifter (i kr.) i forhold til antal værker i alt 1) ) Antallet af værker i Den Kgl. Kobberstiksamling kendes ikke præcist. Et skøn på fastholdes over årene. 2) Ved udgangen af 2000 var der malerier og skulpturer samt gipsafstøbninger. 3) Museet modtog tillige syv værker i deponering to fra Statens Kunstfond og fem fra private ejere. 4) Museet modtog tillige et værk i deponering fra privat ejer. 5) Køb af afstøbninger foregår over Den Kgl. Maleri- og Skulptursamlings budget. I langt de fleste tilfælde sker erhvervelserne dog gennem bytte af dubletter. Når afstøbninger købes, er prisen almindeligvis relativt lav. Opgørelsen af det samlede antal værker i museets eje vanskeliggøres af, at det præcise antal værker på papir ikke kendes. Det bedste skøn er ca Antallet af erhvervede værker i 2000 er 233 fordelt på henholdsvis 74 malerier, to skulpturer, 14 installationer (hvoraf 11 indgår i én ruminstallation), 142 tegninger, tryk, akvareller/gouacher og fotos samt en gipsafstøbning. Værker på papir registreres i nogle tilfælde gruppevis. Erhvervelserne og begrundelserne for disse fremgår af bilag 1 og 2. Det skal bemærkes, at der er tale om en del erhvervelser af serier. I Maleri- og Skulptursamlingen dækkede erhvervelserne over værker af 16 kunstnere, i Kobberstiksamlingen dækkede erhvervelserne over værker af 46 kunstnere.

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 1999

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 1999 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 1999 S T A T E N S M U S E U M F O R K U N S T 2 S T A T E N S M U S E U M F O R K U N S T LÆSEVEJLEDNING Virksomhedsregnskabet for 1999 er udformet i overensstemmelse med Vejledning

Læs mere

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2 0 0 1

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2 0 0 1 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2 0 0 1 LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING Virksomhedsregnskabet for 2001 er udformet i overensstemmelse med Vejledning i udarbejdelse af virksomhedsregnskaber, Finansministeriet januar

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Årsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport.

Årsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport. NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner med rammeaftale 19. januar 2016 Moderniseringsstyrelsens vejledning om årsrapporten 2015 Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

!! "! #$!% %&! ' # ( #

!! ! #$!% %&! ' # ( # !! "! #$!% %&! ' # ( # ) & & *+ #%+, # -& #. #.! " ( * # ** * + + #+ #% # +!//0 & * & %$ #1 % * #!223 4* /// 5+*6 2//! 5+6///// &!4 + + +6*5 23 $# +&6 *! ////+ &!70!+( #1 "#1* //+& #666 * #666 +&# + $#

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER 1. MUSEETS NAVN OG EJERFORHOLD, ART OG STATUS 1.1. Ribe Kunstmuseum er en statsanerkendt, selvejende institution. 2. FORMÅL OG ANSVARSOMRÅDE 2.1. Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring,

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

()) /001-22) 3 * *!*3 ' * % *) % )! # * 4!# 2)* * )% ) )5*3*!# 3 ) %!#)!)5 " ') #!# 6) %!#!# ) * *" % )* )!!

()) /001-22) 3 * *!*3 ' * % *) % )! # * 4!# 2)* * )% ) )5*3*!# 3 ) %!#)!)5  ') #!# 6) %!#!# ) * * % )* )!! !"# $#% &! '! ( % % )*!#* +!,%! -.!. ()) /001-22) 3 * *!*3 ' * % *) % )! # * 4!# 2)* * )% ) )5*3*!# 3 ) %!#)!)5 " ') #!# 6) %!#!# ) * *" % )* )!! )7!% )*) *!#5 ) ( " )5 ' % % ) 8## "!!!"! #%* #)*)"5 #!'

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum. 2 Naturama

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Folketinget Kulturudvalget Christiansborg, den 12. september 2005

Folketinget Kulturudvalget Christiansborg, den 12. september 2005 Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 140 Offentligt Folketinget Kulturudvalget Christiansborg, den 12. september 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Vedlagt omdeles materiale om

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse ! "! "! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>===

Indholdsfortegnelse ! ! ! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>=== Indholdsfortegnelse " " # $ % & &'( )* +* ), - (./ ( /. 0 1 0 1,23 ' 4 0 1 523 ' 4 6& 7 - (+' -#3089 7:0*( ";:0*( 3: :< :< :< =::>>=== 1. Beretning 1.1. Statsbibliotekets mission og hovedopgaver # 0*.

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indhold. 1. Beretning 3. 2. Resultatmål 15. 3. Regnskab 20. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. Bilag 8.

Indhold. 1. Beretning 3. 2. Resultatmål 15. 3. Regnskab 20. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. Bilag 8. INDHOLD 1 Indhold Læsevejledning 2 1. Beretning 3 2. Resultatmål 15 3. Regnskab 20 Bilag 1 Oversigt over erhvervelser i 2003 28 Bilag 2 Begrundelser for erhvervelserne i 2003 36 Bilag 3 Oversigt over forskningsprojekter

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Sådan arbejder I med foreningens budgetter og regnskaber Udskrevet: 2016 Sådan arbejder I med foreningens budgetter og regnskaber Her finder du en af tre guide som viser, hvordan økonomi typisk styres

Læs mere

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU &9(+)8à()197)) &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Odense Bys Museer er organisatorisk opdelt i tværgående afdelinger: Y Publikum & Kommunikation Y Viden & Formidling Y Samlinger & Teknik Odense Bys Museer

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Forslag til ændrede vedtægter, byggende på de eksisterende. Nye tilføjelser er skrevet med kursiv, og udeladelser er markeret med overstregning. Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Slots- og Kulturstyrelsens

Læs mere

Nærværende notat forholder sig til status på takstområdet med udgangen af september 2012 og det forventede regnskab.

Nærværende notat forholder sig til status på takstområdet med udgangen af september 2012 og det forventede regnskab. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Bilag 9 - Takstfinansieret drift Baggrund Bevillingen Takstfinansieret drift ligger i 2012 under bevillingstypen Efterspørgselsstyrede

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år 5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet

Læs mere

NOTAT. INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger. September 2013

NOTAT. INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger. September 2013 NOTAT Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk September 2013 INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger

Læs mere

2011-2012 Udgifter Egenfinanciering

2011-2012 Udgifter Egenfinanciering BUDGET FOR FESTIVAL FOR SAMTIDSKUNST 2012 2011-2012 Udgifter Egenfinanciering Festivalsekretariat Festivalleder 950.000 Administration og controlling 406.000 Koordinator af fundraising og sponsorater 406.000

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Foreningen Grønbechs Gård Grønbechs Gård 4 3790 Hasle. Årsregnskab 2011. CVR-nr. 26 52 37 37

Foreningen Grønbechs Gård Grønbechs Gård 4 3790 Hasle. Årsregnskab 2011. CVR-nr. 26 52 37 37 Foreningen Grønbechs Gård Grønbechs Gård 4 3790 Hasle Årsregnskab 2011 CVR-nr. 26 52 37 37 1 Indhold Side Ledelsesberetning Foreningsoplysninger... Beretning... 2 3 Påtegninger Ledelsespåtegning... Den

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr MMR/ dm

VEDTÆGTER. for. Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr MMR/ dm VEDTÆGTER for Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr. 00111-0820 MMR/ dm 1. Institutionens navn og hjemsted 1.1. Odenses billedkunstinstitution på Brandts

Læs mere

BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR

BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR V E D T Æ G T E R F O R BRANDTS MUSEUM FOR KUNST OG VISUEL KULTUR Baseret på: Lov nr. 1505/2006, museumsloven med senere ændringer. Lov nr. 1531/2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere

Læs mere

Ordinære finanslovsbevillinger 759

Ordinære finanslovsbevillinger 759 Økonomiske forhold Ordinære finanslovsbevillinger 759 Samlet oversigt milliard kroner, hvoraf godt 80 % er dækket af bevillinger, mens de 20% er betinget af indtægter. Forde- Universitetet har i 1992

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Marts 2014

Beretning til Statsrevisorerne om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Marts 2014 Beretning til Statsrevisorerne om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Marts 2014 BERETNING OM STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Navn og ejerforhold, art og status

Navn og ejerforhold, art og status V E D T Æ G T E R for Greve Museum Egns- og udviklingsmuseum Navn og ejerforhold, art og status... 1 Formål og ansvarsområde... 2 Samarbejde med andre museer og offentlige myndigheder... 3 Museets bestyrelse,

Læs mere

Årsberetning 2003. for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)

Årsberetning 2003. for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) Årsberetning 2003 for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) Indhold 1. Beretning.......... 1.1 Præsentation af ViFAB..... 1.2 ViFABs overordnede finansielle og faglige resultat.

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum skal Nationalmuseet desuden: belyse Danmarks kultur og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed.

Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum skal Nationalmuseet desuden: belyse Danmarks kultur og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. 16. december 2016 Sagsnummer: NOTAT Drift og Administration Drift og Administration, Sekretariat Sagsbehandler: Jes Gjørup, 41 20 66 00 Thomas Kyed, 41 20 66 11 Nationalmuseets strategi 2017-2020 Nationalmuseets

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 RINGSTED KOMMUNE Revisionsberetning nr. 159 Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 329.000 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultatberetning for 2016

Resultatberetning for 2016 Resultatberetning for 2016 Horsens Kunstmuseum Horsens Kunstmuseum Resultatberetning 2016 Horsens Kunstmuseum kan se tilbage på et år, hvor vi har oplevet stor anerkendelse for vores arbejde, både på museet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum 1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem Samarbejdsaftale mellem Den selvejende institution Røde Led og Vordingborg Kommune, Vordingborg Sociale Virksomhed og Museerne Vordingborg Præambel Den selvejende institution Røde Led ejer Pottemagerværkstedet

Læs mere

Rammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling

Rammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling Rammeaftale September 2010 Den Hirschsprungske Samling 2010-2013 Rammeaftalen mellem kulturministeriet og departementet på den ene side og Den Hirschsprungske Samling på den anden side fastlægger mål for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Om kunstmuseer og den igangværende sammenlægning mellem Vestsjællands Kunstmuseum og

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 5. august 2014 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN ÅRSRAPPORT 2004 Patientklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon:33 38 95 00 Internet: www.pkn.dk E-mail: pkn@pkn.dk FORORD...3 1 BERETNING...4 1.1 Patientklagenævnets

Læs mere

Vedtægter for Langelands Museum

Vedtægter for Langelands Museum Vedtægter for Langelands Museum CVR: 29188955 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Statens Kunstfond på 5 minutter

Statens Kunstfond på 5 minutter Statens Kunstfond på 5 minutter Indhold 1. Hvorfor har vi Statens Kunstfond? 2. Hvad er Statens Kunstfonds opgave? 3. Hvordan er Statens Kunstfonds organiseret? 4. Statens Kunstfonds andel af Kulturministeriets

Læs mere

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN Bilag vedrørende Edvard Munch Galleriet projekt på Helnæs Gamle Præstegård ANSØGNING EDVARD MUNCH GALLERIET på Helnæs Gl. Præstegård Ibsen-Munch- udstillingen har skabt en stor interesse for Edvard Munch

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum REFERAT Til stede: Michael Steinicke, Søren H. Mørup, Mette Neville, Henrik Skovgaard-Pedersen, Bente Schandorff Hansen, Cita

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Retningslinjer for administration af forskningsmidler og projekter, som ikke er omfattet af de 1-årige driftsbudgetter ved Hillerød Hospital.

Retningslinjer for administration af forskningsmidler og projekter, som ikke er omfattet af de 1-årige driftsbudgetter ved Hillerød Hospital. Personale. Planlægning og Økonomi Lønservicecentrets projektadministration Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Opgang 51A - plan 4 Telefon 4829 5702 Direkte 4829 5702 Fax 48295726 Web www.hillerodhospital.dk

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum

Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum vedtaget december 2006 til ikrafttræden 1/1 2007 1. Navn, ejerforhold, status og art 1.1. Vendsyssel Historiske Museum

Læs mere

STRATEGI. Digital formidling på Statens Museum for Kunst

STRATEGI. Digital formidling på Statens Museum for Kunst 22. februar 2010 STRATEGI Digital formidling på Statens Museum for Kunst Statens Museum for Kunst satser over en fem-årig periode på at bringe museet helt i front med digital kunstformidling. Satsningen

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 14 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2014 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Resume Fonden Aarhus 2017 foreslår,

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Ribe Kunstmuseum

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Ribe Kunstmuseum Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Ribe Kunstmuseum 2004 Endelig rapport. Museets handlingsplan modtaget 2. 12. 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk 2 Indhold

Læs mere