2 2 AKTIVITETER 4 3 INDTÆGTER 6 4 MEDLEMMER 8 5 DYRENES VAGTCENTRAL

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 2 AKTIVITETER 4 3 INDTÆGTER 6 4 MEDLEMMER 8 5 DYRENES VAGTCENTRAL"

Transkript

1 BERETNING 2011

2

3 1 FORORD 2 2 AKTIVITETER 4 3 INDTÆGTER 6 4 MEDLEMMER 8 5 DYRENES VAGTCENTRAL 10 6 DYREVÆRN 14 7 INTERNATER 20 8 FAMILIEDYR 22 9 LANDBRUGSDYR HESTE FORSØGSDYR FAUNA POLITISK ARBEJDE KOMMUNIKATION RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE PERSONALE BESTYRELSE UDVALG KREDSFORMÆND INTERNATER VILDTPLEJESTATIONER ÅRETS DYREVEN 55 INDHOLD INDHOLD 1

4 1 SUMMARY A lot of animals are still in need of protection The establishment of the Animal Rescue Centre, 1812, is one of the most important changes in the 136-year history of the Danish Animal Welfare Society. And it has been a success right from the start. The number of approaches to the society has increased dramatically and indicates that many animals did not previously get any help because the citizens were unsure about who to contact. Now people can quickly, competently and effectively get help to animals in need on around the clock. The Danish Animal Welfare Society is based on a nationwide network of voluntary local managers. The increasing number of cases for the local managers has triggered an organisational change, with teams that make better use of the individual local manager s competences and ensure the best use of the great resource which the local managers are. With experience, training and professional experts behind them, the Danish Animal Welfare Society s local managers can resolve many cases of animal neglect amicably with the animal owner. The number of cases reported to the police remains stable, but the time taken to process cases is far too long. As well as the penalties for intentionally abusing animals are too low. The Danish Animal Welfare Society has also increased its level of activity on the political front. The general election gave us the opportunity to bring animal welfare into focus and, so far, there are indications that the new Government is more sympathetic to the society s requests. The conditions for Danish pigs, mink and poultry, together with transport, are still open to strong criticism. During 2011, the Danish Animal Welfare Society has increased its involvement in European political work, because it is the EU that sets the overall framework for Danish animal welfare. Through specific development projects, the Danish Animal Welfare Society is showing Danish agriculture how an economic value can be created for food production by investing in animal welfare. Free-range production is a success and, in both Denmark and the export markets, demand is exceeding the supply for meat with the Recommended by the Danish Animal Welfare Society label. Good life delicacies is an entirely new concept for foodstuffs that the Danish Animal Welfare Society is launching which will ensure animal welfare, biodiversity and protect the environment. In economic terms, it has been a good year for the society, mainly due to income from legacies. Incomes from legacies range from year to year and, in order to ensure the society s many activities, these positive results must be handled using a common-sense approach. The Danish Animal Welfare Society is still focusing a great deal on financial control and streamlining was a busy year, but also a year that we can look back on and see that a lot of animals were given better conditions. The many new activities and initiatives of the society will help and protect even more animals. Per Jensen President Britta Riis Managing Director 2 BERETNING 2011

5 FORORD 1 Stadig mange dyr med brug for beskyttelse Etableringen af Dyrenes Vagtcentral, 1812, er en af de vigtigste ændringer i Dyrenes Beskyttelses 136-årige historie. Og det har været en succes fra starten. Antallet af henvendelser til foreningen er steget eksplosivt og indikerer, at mange dyr ikke tidligere har fået hjælp, fordi borgerne har været i tvivl om, hvor de skal henvende sig. Nu kan man hurtigt, kompetent og effektivt få hjælp på 1812 døgnet rundt. Dyrenes Beskyttelse bygger på et landsdækkende net af frivillige kredsformænd. Det stigende antal opgaver for disse har igangsat en organisationsændring med team, der bedre udnytter den enkelte kredsformands kompetencer og sikrer den bedste udnyttelse af den store ressource, som kredsformændene udgør. Med erfaring, uddannelse og faglige eksperter i ryggen kan Dyrenes Beskyttelses kredsformænd løse mange sager om vanrøgt af dyr i mindelighed med dyreejeren. Antallet af politianmeldelser er stabilt, men sagsbehandlingen er alt for lang. Ligesom straffene for forsætlig mishandling af dyr er for lave. På den politiske front har Dyrenes Beskyttelse også et øget aktivitetsniveau. Folketingsvalget gav mulighed for at sætte fokus på dyrevelfærd, og foreløbig tyder det på, at den nye regering er mere lydhør over for foreningens ønsker. Forholdene for danske svin, mink og fjerkræ er sammen med transport fortsat stærkt kritisable. Dyrenes Beskyttelse har i 2011 øget sit engagement i det europæiske politiske arbejde, da EU sætter de overordnede rammer for dansk dyrevelfærd. Gennem konkrete udviklingsprojekter viser Dyrenes Beskyttelse dansk landbrug, hvordan der kan skabes værditilvækst i fødevareproduktionen ved at satse på dyrevelfærd. Frilandsproduktion er en succes, og både i Danmark og på eksportmarkederne overstiger efterspørgsel efter kød med mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" udbuddet. "Velfærdsdelikatesser" er et helt nyt koncept for fødevarer, som Dyrenes Beskyttelse lancerer, og som sikrer dyrevelfærd, biodiversitet og miljø. Økonomisk har det været et godt år for foreningen, primært pga. arveindtægter. Arveindtægterne svinger fra år til år, og for at sikre foreningens mange aktiviteter skal det positive resultat behandles med sund fornuft. Dyrenes Beskyttelse har fortsat stort fokus på økonomistyring og effektivisering var et travlt år, men også et år, som vi kan se tilbage på, hvor mange dyr fik bedre forhold. Foreningens mange nye aktiviteter og tiltag vil hjælpe og beskytte endnu flere dyr. Per Jensen Præsident Britta Riis Direktør FORORD 3

6 2 AKTIVITETER SÅDAN BRUGTE VI PENGENE I 2011 Forsøgsdyr 0,5 % Indtægtsskabende aktiviteteter 8,3 % 29,7 % Lokalt dyreværnsarbejde Politisk arbejde / samarbejdspartnere 5,2 % Administration 10,7 % Landbrugsdyr 5,3 % 14,7 % Fauna Familiedyr og internater 8,6 % 17,0 % Informationsvirksomhed 4 BERETNING 2011

7 AKTIVITETER 2 Kraftigt øgede udgifter til dyreværnsarbejde Dyrenes Beskyttelse har øget udgifterne til dyreværnsarbejdet. Det skyldes primært etableringen af Dyrenes Vagtcentral. Udgifterne til dyr steg i 2011 med 4,1 %, mens Dyrenes Beskyttelses samlede udgifter samlet set kun steg 1,0 %. Det skyldes et fokus i foreningen på at effektivisere administrationen og genforhandle en række leverandøraftaler. I arbejdet for dyr udgør lokalt dyreværnsarbejde knap 30 % af de samlede omkostninger. Lægger man dertil omkostningerne til familiedyr og internater, så dækker det næsten 40 % af foreningens forbrug. De primære udgifter til informationsvirksomhed er foreningens blade, pjecer og kampagner. Dyrevennen og Vild med Dyr er værdsatte blade, der udgives til medlemmerne 6 gange årligt. Foreningens mange pasningsvejledninger og pjecer er blevet opdateret og genoptrykt i Endelig har der i 2011 været holdt igen på kampagneomkostningerne. Det har betydet, at omkostningen til informationsvirksomhed er faldet i 2011 trods markant øgede portopriser. UDGIFTER TIL AT HJÆLPE DYR I AKUT NØD UDGIFTER TIL DYREBESKYTTELSE Vildtpleje 6 % 32 % Dyrenes Vagtcentral T. KR Internater 36 % 32 % Dyrlæger AKTIVITETER 5

8 3 INDTÆGTER Indsamlinger Dyrenes Beskyttelse gennemførte tre større indsamlingsaktiviteter i Dyrenes Helte I tilknytning til TV2-udsendelserne Dyrenes Helte i foråret gennemførte foreningen en indsamlingsaktivitet med bl.a. annoncering i busser og S-tog. Den mobile elefantklinik Dyrenes Beskyttelse støtter den mobile elefantklinik i Thailand, hvor syge og tilskadekomne arbejdselefanter kan modtage gratis hjælp en hjælp deres fattige ejere ikke har råd til. I anledning af den københavnske event Elephant Parade satte Dyrenes Beskyttelse fokus på elefanterne hen over sommeren. Katte på internat Dyrenes Beskyttelse har igen i år modtaget et stort antal katte og kattekillinger. Det har medført stor belægning på foreningens internater. Til støtte for dyrlægeregninger, foder, pasning mv. blev gennemført en kombineret indsamlings- og formidlingskampagne både i foråret og efteråret. Kampagnen kørte på radio, med direct mail og med appel til foreningens medlemmer. Samarbejde med erhvervslivet I 2011 har Dyrenes Beskyttelse igangsat en række tiltag for at øge samarbejdet med erhvervslivet, dels for at sikre en udbredelse af kendskabet til foreningen, og dels for at øge indtægtsgrundlaget til gavn for danske dyr. De første erhvervsstøtter blev tegnet i Erhvervsmedlemmer kan over for deres kunder og medarbejdere vise, at de støtter Dyrenes Beskyttelse f.eks. i venteværelse og på hjemmesiden. Erhvervsstøtter kan desuden købe foreningens pjecer mv. til reduceret pris. Dyrenes Beskyttelse indgik desuden en række samarbejdsaftaler med virksomheder, hvor Dyrenes Beskyttelse modtager en donation afhængigt af salg på produkter, der passer til foreningens arbejde. 6 BERETNING 2011

9 INDTÆGTER 3 Et år med mange bidrag Dyrenes Beskyttelse er en forening finansieret af private midler. Uden arveindtægter og bidrag fra vores trofaste medlemmer kunne foreningen ikke hjælpe dyr i nød. INDTÆGTSFORDELING Statsstøtte 5 % Øvrige indtægter 1 % Kontingenter 25 % Arv og gaver 69 % Arv Arv udgør 65 % af foreningens indkomst i Dyrenes Beskyttelse er taknemmelige for, at mennesker betænker dyrene i deres sidste vilje. Foreningen modtager arvebeløb i alle størrelser. De samlede arveindtægter svinger fra år til år afhængigt af antal og beløb. Arv til foreningen lå under budget for 2009 og 2010 og var medvirkende årsag til underskud på driftsregnskabet i de to år. I 2011 oversteg arveindtægten forventningerne, og den er derfor hovedårsagen til foreningens driftsoverskud for Medlemsbidrag Medlemmernes gennemsnitlige bidrag til foreningen er til gengæld steget med 9 %, hvilket delvis skyldes kontingentstigning medio året, men også at flere vælger at blive faste bidragydere med månedlig eller kvartalsvis indbetaling. Dyrenes Beskyttelse har således færre, men mere gavmilde medlemmer, hvorved de samlede kontingentindtægter er på samme niveau som i ARV DE SIDSTE 11 ÅR KR. 60 mio. GENNEMSNITLIG INDBETALING PR. MEDLEM KR mio mio. 30 mio mio INDTÆGTER 7

10 4 MEDLEMMER MEDLEMSANDEL PR. OMRÅDE Dyrenes Beskyttelse har en stor opbakning blandt danskere i byområder, og der er en overvægt af danskere øst for Storebælt. Nordjylland 6,90 % Viborg 3,11 % Århus 11,83 % Ringkøbing 3,13 % Ribe 2,81 % Vejle 6,97 % Fyn 9,61 % Vestsjælland 6,60 % Frederiksborg 9,94 % København 23,81 % Roskilde 6,19 % Sønderjylland 2,90 % Storstrøm 5,48 % Bornholm 0,72 % UDVIKLING AF MEDLEMSTAL BERETNING 2011

11 MEDLEMMER 4 Trofaste medlemmer Dyrenes Beskyttelses store styrke er de trofaste medlemmer. Medlemmerne spreder budskabet om god dyrevelfærd, sikrer foreningen taletid hos politikerne og skaber foreningens økonomiske fundament. Det gennemsnitlige antal af organisationer, som hver dansker støtter, er faldet fra 5 i 2010 til 4,7¹ i Denne tendens kan også mærkes hos Dyrenes Beskyttelse, hvor medlemstallet er faldet med 7,3 % i 2011 på grund af udmeldelser. Med udgangen af 2011 lå medlemstallet på , heraf er ungdomsmedlemmer. Heldigvis har Dyrenes Beskyttelse også kunnet byde dyrevenner velkomne i foreningen i ¹ Nielsen: Foreningers Image 2011 MEDLEMMER 9

12 5 DYRENES VAGTCENTRAL Hvor skal man henvende sig? Inden lanceringen af Dyrenes Vagtcentral gennemførte Dyrenes Beskyttelse en analyse af befolkningens kendskab til, hvor de skulle henvende sig, hvis de fik kendskab til dyr i nød. Analysen viste, at der var stor usikkerhed om, hvor man skal henvende sig, hvis man støder på dyr i nød. De fleste ville kontakte Falck eller politiet i de 5 opstillede situationer. Set fra dyrenes perspektiv var det alvorligt, at en del af de adspurgte ingenting ville gøre, hvis de så dyr i nød. HVOR HENVENDER MAN SIG, HVIS MAN STØDER PÅ ET DYR I NØD? Ved ikke/ Andet, f.eks. Jeg henvender mig til: Politi Falck Kommunen gør ingenting Dyrenes Beskyttelse En påkørt levende hjort 28 % 64 % 1 % 2 % 6 % Mange syge hunde og katte hos en ejer 58 % 4 % 16 % 9 % 13 % Får på mark, uden mad, vand og læ 62 % 2 % 11 % 17 % 7 % Killinger i papkasse 17 % 47 % 2 % 6 % 28 % Svane indviklet i plastik 9 % 78 % 1 % 5 % 7 % 10 BERETNING 2011

13 DYRENES VAGTCENTRAL 5 Dyrenes Vagtcentral 1812 I august måned slog Dyrenes Vagtcentral dørene op eller rettere sagt åbnede telefonen med alarmnummeret Åbningen af Dyrenes Vagtcentral 1812 er en af de største tiltag i Dyrenes Beskyttelses 136-årige historie. Foreningen havde gennem længere tid oplevet, at folk havde svært ved at finde ud af, hvor de skulle henvende sig, når de stødte på dyr, der trængte til hjælp: Politiet, Falck, kommunerne, brandvæsenet, Dyrenes Beskyttelse eller? Dyrenes Beskyttelse havde derfor en formodning om, at nogle dyr ikke fik den hjælp, de havde brug for, eller ikke fik den hurtigt nok og derfor led unødvendigt. Dyrenes Beskyttelse valgte at etablere Dyrenes Vagtcentral 1812 for at sikre nem, hurtig og effektiv hjælp til dyr i nød. Det er en samfundsmæssigt nødvendig opgave, som foreningen løfter, og antallet af henvendelser viser, at der er stort behov for et sted, hvor man kan få hjælp, enten i form af vejledning, henvisning til den korrekte myndighed eller ved, at Dyrenes Vagtcentral sender hjælp i form af en dyreambulance, en schweisshundefører eller en af Dyrenes Beskyttelses kredsformænd. Selve åbningen af Dyrenes Vagtcentral blev fejret med et arrangement ved Dyrenes Beskyttelses bygninger på Frederiksberg. Mange borgere kom forbi og så på Dyrenes Beskyttelses nye dyreambulance, lyttede til musikalsk underholdning og så graffitikunstneren Christian Olsen udføre et flot maleri, som senere blev udloddet til fordel for Dyrenes Beskyttelses arbejde. Maleriet indtjente i alt kr. til foreningen. Dertil kom indtjening fra salg i webshoppen af plakater med motivet. HVOR GÅR OPKALDENE HEN FOR PERIODEN Naturstyrelsen 87 Politi 126 Dyrlæge 250 Vildtplejestation 581 Sag løst på stedet Foreninger og museer Kredsformand Schweisshundefører Dyreambulance Falcks og egen Andet DYRENES VAGTCENTRAL 11

14 5 DYRENES VAGTCENTRAL Stor mediebevågenhed på Dyrenes Vagtcentral Dyrenes Vagtcentral blev lanceret pr. 14. august under stor mediebevågenhed. Både landsdækkende, regionale og lokale medier dækkede åbningen af vagtcentralen. På selve åbningsdagen havde Dyrenes Vagtcentral besøg af både Danmarks Radio og TV2. På den første uge efter åbningen var vagtcentralen omtalt i så mange medier, at bruttodækningen på omtalen var på millioner danskere, altså det antal læsere/lyttere/seere, som fik serveret nyheden om Dyrenes Vagtcentral. På antallet af henvendelser kan vi se, at danskerne er ved at lære alarmnummeret til dyr i nød, 1812, at kende. Presseomtalen er meget vigtig for at udbrede kendskabet til alarmnummeret En forening som Dyrenes Beskyttelse har ikke ressourcer til at gennemføre en omfattende reklamekampagne. Kendskabet er ud over pressen også skabt gennem information til foreningens medlemmer og en landsdækkende turne Danmarksturné Dyrenes Beskyttelse besøgte 11 byer fordelt over hele landet. Hvor det pladsmæssigt kunne lade sig gøre, deltog også en dyreambulance som blikfang. Formålet med Danmarksturnéen var at promovere åbningen af Dyrenes Vagtcentral og det nye alarmnummer De forbipasserende fik en god snak med Dyrenes Beskyttelse om arbejdet for dyr i nød, om Dyrenes Vagtcentral, samt i hvilke situationer man kan ringe Der blev uddelt foldere om Dyrenes Vagtcentral, klistermærker med 1812 samt balloner til børnene. Modtagelsen af Dyrenes Beskyttelse og foreningens arbejde var rigtig positiv, og de lokale kredsformænd fik diskuteret sager fra lokalområderne og givet råd og vejledning om aktuelle sager. Falcksamarbejdet Dyrenes Vagtcentral samarbejder med Falck om landsdækkende kørsler med dyreambulancer. Samarbejdet skal sikre, at der sker transport af syge og tilskadekomne mindre dyr, der er herreløse. Dyrenes Vagtcentral rekvirerer Falcks Dyreambulancer ved at kontakte de enkelte vagtcentraler og aftale, hvorledes opgaven skal løses. Der kan være tale om transport til vildtplejestationer, internater og dyrlæger eller om assistance på stedet. Assistancen og transporten udføres hurtigst muligt på baggrund af en konkret vurdering, og som et led i aftalen følger Dyrenes Vagtcentral regelmæssigt op på udførelsen af opgaverne. Schweisshundefører Dyrenes Vagtcentral har stor glæde af samarbejdet med Danske Schweisshundeførere. Dyrenes Vagtcentral kan rekvirere en af landet 175 frivillige, ulønnede schweisshundeførere, hvis f.eks. et rådyr er påkørt og løbet væk. Schweisshundene er trænet til at få færten af det sårede dyr og opspore det, og hundeføreren er uddannet i en korrekt aflivning af dyret. I 2011 blev Schweisshundeførere rekvireret gange af Dyrenes Vagtcentral i perioden 1.8 til BERETNING 2011

15 DYRENES VAGTCENTRAL 5 DYRENES VAGTCENTRAL 13

16 6 DYREVÆRN To kasser var blevet efterladt på en landevej. I dem var der en nybagt kattemor med seks killinger samt to kuld lidt ældre killinger. 14 BERETNING 2011

17 DYREVÆRN 6 Kredsformanden det lokale fundament Dyrenes Beskyttelse er funderet på frivilligt arbejde. Foreningens frivillige kredsformænd løfter en stor samfundsopgave ved at tage sig af dyr i nød, som ingen andre umiddelbart tager sig af Med foreningens landsdækkende og finmaskede net af kredsformænd kan henvendelser om misrøgt af dyr undersøges lokalt, og for langt de fleste tilfælde kan sagen løses i mindelighed. 178 kredsformænd og 44 kredsassistenter står hver dag til rådighed for at hjælpe dyr i nød og rådgive borgere. Arbejdet som kredsformand er meget varieret og giver god kontakt med mennesker. Målet for hver eneste opgave er at finde den bedste løsning for dyret, hvor der også tages hensyn til dyreejeren. Det er en udfordrende opgave at banke på hos en dyreejer på baggrund af mistanke om, at dyret ikke bliver passet godt nok. Så det kræver god menneskeforståelse at få lov til at komme ind og se på forholdene for dyret. Heldigvis skyldes mange sager manglende viden om dyrets behov eller kendskab til lovgivningen. Ca. ¼ af dyreværnssagerne er baseret på psykosociale årsager. Den type sager kan være meget arbejdskrævende, hvor kredsformanden f.eks. har kontakt til den kommunale hjemmepleje. Bag kredsformanden er et bagland af eksperter, som kredsformanden kan trække på, både dyreværnsinspektører, der er uddannede dyrlæger, områdeformanden og internatet. Dyrenes Beskyttelses kredsformænd modtager løbende uddannelse i lovgivning, konflikthåndtering og i de enkelte dyrearter. Antallet af henvendelser er steget markant Der er sket en voldsom stigning i antallet af henvendelser om dyr i nød i Det skyldes først og fremmest oprettelsen af Dyrenes Vagtcentral, Dyrenes Vagtcentral med alarmnummeret 1812 har gjort det let for borgerne at få hjælp til dyr, man mener, er i nød. Det har givet en øget arbejdsbelastning for foreningens mange frivillige kredsformænd. Mange flere dyr og dyreejere får hjælp, men antallet af alvorlige dyreværnssager, der fører til politianmeldelse, er heldigvis stort set konstant, nemlig 135. HENVENDELSER TIL DYRENES BESKYTTELSE Antal Ændring fra 2010 Dyreværn ,1 % Dyreredninger ,1 % Grundløse ,4 % I alt ,9 % Dyreværnssager omfatter sager, hvor et menneske er ansvarligt for, at dyret er i nød. I Dyreredningssager er der ikke en person, der er ansvarlig (f.eks. fugl indviklet i fiskesnøre, eller kat, der ikke ved egen hjælp kan komme ned fra træ). Grundløse skyldes ofte uvidenhed eller chikane. DYREVÆRN 15

18 6 DYREVÆRN ANTAL HENVENDELSER FORDELT PÅ OMRÅDER Område Viborg 307 Område Nordjylland 411 Område Århus 849 Område Ringkøbing 541 Område Frederiksborg 421 Område Vejle 464 Område København 643 Område Ribe 276 Område Fyn 473 Område Vestsjælland 570 Område Roskilde 104 Område Sønderjylland 225 Område Storstrøm 426 Område Bornholm 169 UDVIKLINGEN PÅ ANTAL DYR I DYREVÆRNSSAGER ANTAL DYR Henvendelser i alt Heraf vedrørende udegående dyr Antal henvendelser til kredsformændene HENVENDELSER * 2010** 2011*** * En dyreværnssag involverede ål ** En dyreværnssag involverede svin *** Etablering af Dyrenes Vagtcentral 16 BERETNING 2011

19 DYREVÆRN 6 Samarbejde med politiet Politiet bliver sparet for en stor arbejdsopgave med dyreværnssager, fordi Dyrenes Beskyttelses kredsformænd med faglig rådgivning, empati og kompetent handling løser langt de fleste sager uden politiets indblanding. Foreningen har i 2010 og 2011 afholdt møder med samtlige politikredse. Her blev det diskuteret, hvordan det gode samarbejde kan yderligere forbedres, blandt andet hvordan Dyrenes Beskyttelse kan hjælpe, hvis der er dyrehold i forbindelse med fængs- ling eller tvangsindlæggelse af borgere, håndtering af dumpning af kæledyr (kaniner, katte med killinger anbragt i papkasser osv.), udfordringer ved hundeloven mv., og Dyrenes Vagtcentral, Intet krav om dyreværnspoliti fra Dyrenes Beskyttelse Efter inspiration fra blandt andet amerikanske tv-serier dukker der med jævne mellemrum krav op fra nogle danskere om, at Danmark skal have et dyreværnspoliti. Det er Dyrenes Beskyttelses holdning, at den opgave allerede i dag løftes af politiet. Ved politireformen, der blev indført 1. januar 2007, blev det pålagt de 12 nye politikredse at oprette en dyrevelfærdsenhed i hver kreds. De politifolk, der er ansat i dyrevelfærdsenhederne, har gennemgået en efteruddannelse, hvori Dyrenes Beskyttelse også har deltaget. KRAV TIL EN KREDSFORMAND skal have en vis viden om dyr skal have respekt for dyr skal have en naturlig myndighed og en høj grad af troværdighed skal kunne gøre sig synlig i sit lokalsamfund må ikke lade sig styre af følelser skal være handlekraftig skal kunne bevare overblikket i pressede situationer skal have empati og forståelse for sociale/mentale problemer må ikke lade folks vrede påvirke ens adfærd eller beslutninger skal kunne kommunikere med alle slags mennesker og opføre sig, så man er velkommen igen skal beherske it på let brugerniveau og helst have adgang til en bil. DYREVÆRN 17

20 6 DYREVÆRN Udegående dyr i vind, sne og kulde Når vinteren falder over landet, har mange udegående dyr ikke adgang til læ, tørt leje og vand. Derfor har Dyrenes Beskyttelse sat fokus på området. Der var mange sager i vinteren 2010/2011 om udegående dyr. De gav en markant stigning i antallet af henvendelser til foreningen. For at mindske antallet af dyreværnssager for udegående dyr har Dyrenes Beskyttelse igangsat to tiltag: Dyrenes Beskyttelse har indgået samarbejde med Videncenter for Landbrug om at indkalde til møder, hvor der vil blive informeret og diskuteret udegående dyr. Dyrenes Beskyttelse har nedsat en intern arbejdsgruppe, der skal udarbejde et udkast til en bekendtgørelse om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at dyr kan gå ude såvel sommer som vinter. 18 BERETNING 2011

21 DYREVÆRN 6 Mange flere dyr er hjulpet Antallet af dyr, som Dyrenes Beskyttelse har hjulpet, er steget markant, efter at alle nemt kan få hjælp på Antallet af dyr, der bliver hjulpet af Dyrenes Beskyttelse, er steget med 250 % om måneden efter etableringen af Dyrenes Vagtcentral. Det viser, at et stort antal dyr tidligere har været overladt til lidelse og død, fordi borgerne har fundet det for besværligt at skaffe hjælp. Foreningen arbejder fortsat på at udbrede kendskabet til 1812, da der formentlig fortsat er mange dyr, der ikke får tilstrækkelig hjælp, fordi folk ikke ved, at man kan få hurtig og effektiv hjælp ved at ringe FORDELING PÅ DYREARTER Gnavere (marsvin, kaniner mv.) Fauna Hunde Katte Andre landbrugsdyr Kvæg Øvrige dyr Eksotiske dyr og krybdyr 445 Svin Får/geder Heste DYREVÆRN 19

22 7 INTERNATER SAMLET FORMIDLING AF HUNDE Internater København/Roskilde Hillerød Bornholm Lolland Fyn/Årslev Fredericia Sønderjylland/Gram Brande Randers Spøttrup Frederikshavn Sydøstjylland Vestsjælland I alt SAMLET FORMIDLING AF KATTE Internat København/Roskilde Hillerød Bornholm Falster Odense Fyn/Årslev Fredericia Sønderjylland/Gram Brande Odder Spøttrup Frederikshavn Hjørring Grevinge Fuglebjerg Sydøstjylland Ørsted Brønderslev Vestsjælland Egelund I alt BERETNING 2011

23 INTERNATER 7 Kærlig omsorg og pleje Mange familiedyr har brug for en ny start. Dyrenes Beskyttelses internater oplever et øget pres for at kunne tage vare på de mange dyr. Derfor udvides kapaciteten. Økonomi, allergi, flytning, sociale forhold eller vanrøgt. Der er mange grunde til, at dyr ender på et af Dyrenes Beskyttelses 16 internater. Her bliver dyret tilset af en dyrlæge, vaccineret og plejet. Og når de er klar til det, skal de ud i nye hjem. Internaterne gør et stort arbejde med at vurdere det enkelte dyrs behov, så dyret kommer til en familie, hvor det bliver til glæde for både familie og dyr. I 2011 lykkedes det Dyrenes Beskyttelses internater at finde et nyt hjem til næsten katte og hunde. Det svarer til ca. 10 dyr om dagen, der fik et nyt hjem. Flere nye internater For at hjælpe familiedyr hurtigst muligt i hele landet udbygger Dyrenes Beskyttelse sit landsdækkende netværk af internater. Foreningen søger nye internater i Sønderjylland og Trekantsområdet, hvor Dyrenes Beskyttelse har stoppet samarbejdet med de tidligere internater i hhv og Ligesom foreningen søger efter de helt rigtige faciliteter i Nordjylland, efter at Frederikshavns Internat er lukket. Desuden er Roskilde Internat i gang med en større ombygning, der skal øge kapaciteten og give mulighed for nye aktiviteter. Indtil de nye internater er klar, løses de enkelte sager på bedst mulig vis. Enten køres dyrene til andre af Dyrenes Beskyttelses internater, eller også findes der en lokal løsning. Selv om afstandene kan være store, bliver der taget hånd om alle dyr i nød! Eksotiske familiedyr Roskilde Internat har fået hjælp af Tune Hjælpestation til varetagelse af de mindre (mere eksotiske) familiedyr. Disse dyr kræver typisk helt anderledes og unikke forhold end hunde og katte. Ligesom det kræver specialiseret viden, burforhold og foder at pleje disse dyr. Der er tale om dyr fra dyreværnssager, der skal videreformidles ud til nye hjem. På sigt vil Dyrenes Beskyttelse også oprette hjælpestationer andre steder i landet. INTERNATER 21

24 8 FAMILIEDYR Sommerhuskatte Dyrenes Beskyttelse må tage sig af en del nødlidende katte, som er blevet efterladt i sommerhusområder. Folk kommer til deres sommerhus og ser en sød kat eller killing, som de begynder at fodre på, da katte fra områdets gårde ofte søger mod sommerhusområdet. Disse vil typisk søge hjem til gården, når sommeren er slut. Men hvis kattene får killinger i sommerhusområdet, bliver killingerne vant til at blive fodret af mennesker. Når sommeren er forbi, og menneskene tager hjem, er katten knyttet til området og ofte afhængig af mennesker og kan ikke længere klare sig selv. For at imødegå dette har Dyrenes Beskyttelses kredsformænd ophængt plakater og uddelt foldere i de større sommerhusområder. Foreningen informerer om, at man ikke skal fodre katte, som man ikke ønsker at beholde. Katte i radioen I foråret gennemførte Dyrenes Beskyttelse en radiokampagne med fokus på at skaffe nye hjem til de mange katte på foreningens internater. Over sommeren og i sensommeren kommer der rigtig mange katte ind på internaterne, dels sommerhuskatte og dels efterladte killinger. Det var derfor hensigtsmæssigt at få formidlet så mange af kattene på internaterne som muligt, så der var plads til sommerens nye katte. Kampagnen gav mange katte nye hjem. 22 BERETNING 2011

25 FAMILIEDYR 8 Katten elsket og hadet Danmark har et katteproblem. Mange katte lever et dårligt liv, fordi katte ofte har en lav status. Problemet kan langt hen ad vejen løses med en kattelov. Katten er sin egen, siger man. Det skyldes dens frie natur, hvor den strejfer rundt i sit nærområde og ikke lader sig domisticere på samme måde som hunde. Det får fejlagtigt mange til at tro, at kattene kan klare sig selv. Dyrenes Beskyttelse ser mange tilfælde af efterladte katte, når familier flytter, eller hvor folk fodrer lidt på en tilløben kat uden at være klar til at tage ansvar for den. I Danmark er der vilde katte, der gennem deres opvækst er oplært i at klare sig uden indblanding af mennesker. Men hvis katten er vænnet til at have kontakt med mennesker og blive fodret, så kan den i længden ikke klare sig selv. Dyrenes Beskyttelse ønsker en lov om katte på lige fod med lov om hunde, da en specifik lovgivning vil løse en række af de nuværende problemer i forbindelse med katte. Dyrenes Beskyttelse oplever dagligt problemer med afklaring af, om en kat har en ejer eller ej, f.eks. ved tilløbne katte, påkørte eller andre nødlidende katte. Et krav om mærkning af katte vil afhjælpe dette. Samtidig håber foreningen på, at når katten skal til dyrlæge for at blive mærket, vil flere katteejere vælge at lade deres kat sterilisere eller kastrere, så antallet af uønskede killinger kan nedbringes. Desuden er katte underlagt en forældet lov fra 1953 om vej og markfred. Loven er oprindeligt udarbejdet til at regulere løsgående kreaturer mv. I mangel af en lov om katte henhører de under denne, hvilket i princippet giver folk ret til at aflive andre folks katte, hvis de har advaret om det. Endelig ser Dyrenes Beskyttelse gerne et fælles katteregister, og foreningen afholder derfor møder med de øvrige katteorganisationer i håb om en fælles løsning. Dyr, der lider for skønheden Der er desværre en del eksempler på, at avl påvirker familiedyr i en negativ retning. Det kan f.eks. være hunderacer, hvor hunhunden ikke selv kan føde hvalpene, fordi deres hoveder er for store, hunde og katte med så flade ansigter, at de ikke kan trække vejret normalt, eller kaniner med så voldsom pels, at de ikke kan holde sig selv rene. Dyrenes Beskyttelse deltager i Fødevareministeriets (tidl. Justitsministeriets) arbejdsgruppe om avl. I denne arbejdsgruppe diskuteres det, hvordan man kan sikre bedre dyrevelfærd for dyrene gennem avlen. Skal der lovgives på området, skal der laves strengere retningslinjer for raceklubberne, skal der laves oplysningsarbejde målrettet forbrugerne? Og hvordan gøres det bedst for at have størst mulig effekt? Den endelige rapport og anbefalinger vil være klar i løbet af Dyrenes Beskyttelse er klar til at kræve konkrete juridiske tiltag for at sikre hjælp til dyrene. FAMILIEDYR 23

26 9 LANDBRUGSDYR Kontrol med dyretransporter Lovgivning fungerer kun, hvis kontrollen er effektiv. Derfor er Dyrenes Beskyttelse meget opmærksom på, hvorledes kontrollen med dyretransporter fungerer i praksis. Fødevarestyrelsen står for kontrollen af transport blandt andet på de såkaldte samlesteder, hvor dyrene samles fra flere producenter, inden de læsses på vognene. I juli sendte Fødevarestyrelsen en række ændringer af gældende lovgivning i høring: Fødevarestyrelsen foreslog at mindske kontrollen ved direkte eksporter af svin fra besætninger. I de gældende regler skal en embedsdyrlæge påse pålæsningen man ønskede at ændre dette til, at dyrene blot skulle tilses af en embedsdyrlæge 24 timer forud for eksporten. Dermed ville bilens indretning, lastetæthed m.m. ikke blive kontrolleret. Dyrenes Beskyttelse mente derfor, at det var en stor forringelse af dyrevelfærden, når kontrollen blev slækket. FVST har i januar 2012 meddelt, at de bebudede ændringer ikke vil blive gennemført, hvormed det stadig er et krav, at pålæsningen bliver påset af en embedsdyrlæge. En gevinst for dyrene. Fødevarestyrelsen foreslog også, at kontrollen på samlestederne kan blive udført af honorarlønnede dyrlæger. Sagt med andre ord kan kontrollen blive udført af dyrlæger, der ikke er fast tilknyttet Fødevarestyrelsen. Dyrenes Beskyttelse opfatter det som en stor forringelse af dyrevelfærden. Kontrol med bl.a., om dyrene er egnede til transport, kræver meget vidensdeling mellem de dyrlæger, der udfører kontrollen, og en grundig supervision af de dyrlæger, der udfører denne kontrol. Det er Dyrenes Beskyttelses bekymring, at kontrollen forringes i og med, at de kontrollerende dyrlæger ikke er uddannede godt nok til at kunne udføre opgaven optimalt. Et tab for dyrene. Mange skader i minkproduktionen I 2011 fortsatte eksemplerne på dyrevelfærdsproblemer i minkproduktionen. TV Avisen viste igen optagelser af mink med måneder gamle væskende sår, der var så alvorlige, at minkene burde være aflivet. Dyrenes Beskyttelse fik af TV Avisen lejlighed til at kigge de mange optagelser fra de danske minkfarme igennem og politianmeldte på den baggrund 5 minkavlere for grove overtrædelser af dyreværnsloven. Flere af avlerne var bestyrelsesmedlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening. Senere på året kom en rapport fra Veterinærrejseholdet, som viste, at 58 % af de kontrollerede minkfarme havde modtaget sanktioner fra Veterinærrejseholdet, og mere end hver femte avler var politianmeldt for groft uforsvarlig eller uforsvarlig behandling af dyr. 24 BERETNING 2011

27 LANDBRUGSDYR 9 Hold af svin i Danmark en industriel produktion Dyrenes Beskyttelse udgav i 2011 sin egen rapport om hold af svin som modsvar til Justitsministeriets rapport om hold af svin. Fire års forhandlinger blev samlet i Justitsministeriets rapport om hold af svin, og den anviste stort set ingen forbedringer til svinene. Derfor valgte Dyrenes Beskyttelse at udgive sin egen rapport om hold af svin med præcisering af de problemer for dyrevelfærden, der er i svineproduktionen. Hvorfor vente år? Det fremgår af rapporten fra Dyrenes Beskyttelse, at det har meget lange udsigter med at få forbedret velfærden for de farende og diegivende søer, der i dag fikseres i for små bokse med ringe mulighed for bevægelse og kontakt til deres pattegrise. Der er i Danmark godt farestipladser af denne type, og i perioden er der ad frivillighedens vej etableret blot 80 nye stipladser til løsdrift i farestalden. Det lave tal vidner om en minimal interesse fra branchens side for løsdrift i dette staldafsnit. Og med denne hastighed vil det da også tage år bare at få indrettet de 10 % af stipladserne i farestaldene til løsdrift, som Justitsministeriets arbejdsgruppe foreslår etableret på frivillig basis. Dyrenes Beskyttelse mener, at kun et lovkrav kan sikre, at søer kommer i løsdrift i farestalden. Mange områder kan og bør forbedres Rapporten fra Dyrenes Beskyttelse kommer også med forslag til konkrete tiltag, der kan være medvirkende til, at 99 % af de danske svin ikke udsættes for en både smertefuld og ulovlig rutinemæssig halekupering. Ligeledes anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at det fremover skal være et krav, at søer skal være løse fra fravænning til fire uger efter løbning, selvfølgelig med en rimelig overgangsperiode. Pattegrise skal være sikret plads nok, idet Dyrenes Beskyttelse mener, at man i loven fremover skal tilføje et mindsteareal pr. pattegris. Ligeledes skal pattegrise, med mindre der er særlige forhold, først fravænnes, når de er 28 dage gamle. Og sluttelig skal drægtige søer ikke sulte, men derimod sikres mere mad. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til handling på samtlige områder, så svinenes velfærd forbedres markant. Rapporten blev overrakt til Rene Christensen fra Dansk Folkeparti, der som formand modtog rapporten på Fødevareudvalgets vegne LANDBRUGSDYR 25

28 9 LANDBRUGSDYR 26 BERETNING 2011

29 LANDBRUGSDYR 9 Dyr som produktionsenheder Dyrene bliver ofte tabere i det effektive danske landbrug. Dyrene tilpasses produktionsforholdene. Dyrenes Beskyttelse mener, at det er produktionen, der skal tilpasses dyrene. Gennem flere årtier er den danske landbrugsproduktion blevet mere og mere effektiv og intensiv, således at Danmark i dag på trods af landets størrelse kan måle sig blandt verdens største eksportører inden for svine- og minkproduktion. Der produceres årligt 25 mio. slagtesvin og 14 mio. minkskind. Derfor har selv små forbedringer i den intensive landbrugsproduktion betydning for millioner af dyr. Dyrenes Beskyttelse ser 10 alvorlige dyrevelfærdsproblemer i dansk landbrug anno 2011: 99 % af de danske slagtesvin halekuperes rutinemæssigt. Halekuperingen sker for at undgå, at grise bider i hinandens haler. Men det gør grisene på grund af stress og mangel på beskæftigelse. Frem for at give grisene mulighed for at udfolde deres lyst til at undersøge og rode, klippes op til halvdelen af halen. Dyrenes Beskyttelse arbejder for øget plads og mere beskæftigelsesmateriale (halm) til grisene, samt et generelt forbud mod halekupering. Pattegrisedødeligheden er alt for høj pattegrise dør dagligt. Den primære årsag er, at der igennem mange år er avlet efter søer, der får flere og flere grise, og dødeligheden stiger ved stigende kuldstørrelse. Dyrenes Beskyttelse deltager i Fødevareministeriets arbejdsgruppe om avl, hvor emnet blandt andet diskuteres. Dyrenes Beskyttelse arbejder for et krav om, at soen kun skal have det antal pattegrise, hun selv kan passe. Søerne står fastspændt i bøjler i farestalden, hvor de har pattegrise, og i løbeafdelingen, hvor de insemineres. Pladsen mellem bøjlerne tillader kun soen at stå og lægge og rejse sig. Da søerne gennem de seneste år er blevet større, står mange i alt for små bøjler. Søerne tilbringer ca. halvdelen af deres voksenliv fikseret mellem 2 bøjler. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at søerne altid skal gå løse. Grise med slagskader fra svensknøgler, stempler mv., når de ankommer til slagterierne, er resultatet af, at der er indført minutafregning for pålæsning af grise. Jo hurtigere det går, jo flere penge, og jo større risiko for, at grisene får en hårdhændet behandling. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at minutafregning i forbindelse med pålæsning af grise forbydes. Antallet af malkekøer på græs falder stadigt. I 2011 kom kun omkring en tredjedel af de danske malkekøer på græs. Det giver højere dødelighed, mere sygdom og dårligere trivsel, da køer er græssende dyr med behov for bevægelse og god plads. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at alle malkekøer og kvier kommer på græs om sommeren. Mink er små territoriale rovdyr med svømmehud mellem tæerne, der i den danske minkproduktion holdes parvis i små bure uden beskæftigelsesmuligheder. Resultatet er mange mink med sår og bidskader. Dyrenes Beskyttelse arbejder for mere plads, mere berigelse og svømmevand til mink, men helst ser foreningen minkavl forbudt. Burhønsene har fortsat alt for lidt plads, også i de berigede bure. Kun lidt mere plads end et A4- ark pr. høne. Dyrenes Beskyttelse arbejder for et forbud mod burhøns. Slagtekyllinger produceres i store haller med kyllinger, hvor de går meget tæt. Kyllingerne vokser så hurtigt, at de når slagtevægten efter en måneds tid, og den store krop går ud over kyllingens evne til at gå naturligt. Dyrenes Beskyttelse arbejder for en slagtekylling, der vokser lidt langsommere, og som har god plads at røre sig på. Danske dyr til eksport bliver fortsat udsat for alt for lange transporter. Dyrenes Beskyttelse arbejder for maksimalt 8 timers transport af dyr. Danske kalkuner og ænder opdrættes i Danmark, men transporteres til slagtning i Tyskland, fordi der i Danmark hverken findes et stort slagteri til kalkuner eller ænder. Dyr skal fødes, opdrættes og slagtes i Danmark for at undgå unødige dyretransporter. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der etableres et fjerkræslagteri til kalkuner og ænder i Danmark. LANDBRUGSDYR 27

30 9 LANDBRUGSDYR Kirsten og Hans Erik, ejerne af Risbjerg Landbrug Risbjerg Landbrug Risbjerg Landbrug er nu på tredje år tilknyttet Udviklingscenter for Husdyr på Friland som udviklings- og demonstrationslandbrug. Risbjerg Landbrug giver således mulighed for at fremvise dyrevelfærdsproduktion i praksis. I løbet af 2011 er der, ud over de almindelige hvordan er livet på en økologisk svinegård-besøg, kommet gang i de mere fagligt tunge besøg. Friland A/S afholdte et godt besøgt informationsarrangement for eventuelt kommende producenter. Arrangementet startede med en grundig introduktion til livet som økologisk svineproducent og fortsatte med en rundvisning i faremarken, hvor der blandt andet var fokus på Risbjergs deltagelse i afprøvning af nye farehytter. Faglærerne fra Kokkeskolen kom forbi. Deres hverdag består mest i at lære kommende kokke, hvordan kød og andre råvarer bruges, men på Risbjerg Landbrug fik de mulighed for at få en bedre forståelse for produktionsformens indflydelse på produktet. At Risbjerg blev valgt viser, at der også helt ind på fagskolerne er en stigende interesse for økologi og dyrevelfærd. Sidst på efteråret var det nye TV2-FYN på besøg. De skulle lave et indslag til det kommende forårs serie om dyrevelfærd. Der blev filmet både i marken hos de diegivende søer og i stalden hos smågrisene. Risbjerg fik i starten af 2011 færdigindrettet deres gæstehus. Et lille sommerhuslignende træhus med toilet og gode faciliteter til gæster. Der er plads til mindst 30 stående eller lidt færre siddende, hvilket giver en god ramme om besøgene. Samtidig er placeringen helt tæt på smågrisestalden og faremarkerne, hvilket sikrer oplevelser ud over det sædvanlige. Læs mere på 28 BERETNING 2011

31 LANDBRUGSDYR 9 Se! Der er alternativer For at forbedre forholdene for danske landbrugsdyr er der brug for nytænkning. Da landbruget ikke selv er tilstrækkeligt innovativt, har Dyrenes Beskyttelse igangsat en række tiltag for at vise mulighederne for at få øget dyrevelfærd i dansk landbrug. Dyrenes naturlige behov og de rammer og omsorg som menneskene giver dyrene er centrale for deres velfærd. Dyrenes Beskyttelse har valgt at gå forrest i arbejdet med at vise, hvordan en landbrugsproduktion kan ske under hensyn til dyrenes velfærd. Det sker bl.a. gennem Udviklingscenter for Husdyr på Friland, som er et selskab, Dyrenes Beskyttelse har etableret sammen med Friland A/S. I 2011 afsluttede Udviklingscenter for Husdyr på Friland to projekter, der begge blev støttet af Svineafgiftsfonden. De to projekter omhandler problematikken omkring produktion af hangrise uden ornelugt, der er et fokusområde i Udviklingscentret, da det er målet at stoppe kastration af hangrise i svineproduktion under mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Reduceret frasortering Hangrisekød med ornelugt frasorteres på slagteriet, og det 1-årige projekt havde til formål at minimere frasorteringen i forbindelse med overgang til produktion af ikkekastrerede hangrise i økologiske svinebesætninger. De foreløbige resultater tyder på, at der er mindre risiko for ornelugt, hvis hangrisene går i flokke blandet med hunner, og at risikoen for ornelugt stiger, jo ældre hangrisen bliver. De endelige resultater foreligger først i Anvendelse af hangrisekød Et projekt, som havde til formål at indsamle viden om hangriseproduktion i Europa for derigennem at skabe et netværk for erfaringsudveksling. Der er i projektet skabt gode kontakter til bl.a. Holland, hvor der også arbejdes med at minimere problemerne med ornelugt. Der har i projektet været en god dialog med Danish Meat Research Institute (det tidligere Slagteriernes Forskningsinstitut ). Udviklingscenter for Husdyr på Friland fortsætter arbejdet med at udvikle en sikker hangriseproduktion i 2012 og fik i 2011 også midler fra Svineafgiftsfonden til sammen med Videncenter for Svineproduktion at udvikle en ny farehytte til mere end en so. LANDBRUGSDYR 29

32 9 LANDBRUGSDYR Når alt går op i en højere dyrevelfærd Biodiversitet, smag, naturbevarelse og ikke mindst dyrevelfærd er grundstenene for Dyrenes Beskyttelses nye fødevarekoncept: Velfærdsdelikatesser Formålet med velfærdsdelikatesser er at fremme naturligt og alsidigt husdyrhold på mindre, økologiske bedrifter. Dette gøres for at bevare og udnytte den biologiske mangfoldighed, blandt andet ved at benytte husdyrracer, der er tilpasset det danske og nordiske klima og tradition. Ved at give dyrene optimale opvækstforhold, med vægt på dyrenes naturlighed i kombination med menneskelig omsorg, opnås en smagsog kødkvalitet, som er efterspurgt af førende kokke. P.t. omfatter Velfærdsdelikatesser: Jersey-græskalven er jersey tyrekalve, der i stedet for at blive aflivet ved fødslen bliver sat sammen med en ammetante og kommer ud på græs. Jersey Græskalv vandt Børsens Fødevarepris Velfærdsgrisene er almindelige grise, men hele deres liv er på friland. Sortbrogede Landracegrise lever også på friland hele livet og forbliver i søskendeflokken fra fødsel til slagtning. Kødet fra de Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise adskiller sig fra de almindelige økologiske kødprodukter, både i udskæringer og kvalitet. For at forbrugerne kan få det fulde udbytte af dette, er lækre opskrifter blevet skræddersyet til kødet. Disse kan downloades fra Fra bonde til kunde Velfærdsdelikatessekødet sælges udelukkende direkte fra bonde til kunde for at undgå fordyrende forhandlerled. Det giver forbrugeren en direkte indsigt i dyrevelfærden hos producenten og dermed en sikkerhed for nærhed og kvalitet. Kødet bliver parat på forskellige tidspunkter af året, og salget sker blandt andet gennem Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. 30 BERETNING 2011

33 LANDBRUGSDYR 9 Det lette valg for forbrugeren Millioner af dyr ville have et bedre liv, hvis bare forbrugerne valgte efter dyrevelfærd frem for pris, når de står ved køledisken. Med mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er det let for forbrugeren at vælge dyrevelfærdskød. For at kødet kan få mærket, skal producenten opfylde en række krav til dyrevelfærden, som er baseret på dyrenes naturlige adfærd, blandt andet skal dyrene gå ude en del af deres liv, senere fravænning, naturligvis ingen halekupering, bedre pladsforhold med mere. Og forbrugerne kan stole på mærket. Producenterne bliver hvert år kontrolleret af Dyrenes Beskyttelse. I de økologiske svinebesætninger er det kontrollører fra NaturErhvervstyrelsen, som udfører kontrollen for Dyrenes Beskyttelse. Desuden kontrollerer det uvildige kontrolbureau DANAK, at kontrollen er i orden. Der var ved udgangen af 2011 i alt 321 besætninger med i mærkeordningen Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse fordelt på 231 besætninger med kødkvæg, 79 med svin og 2 besætninger med slagtefjerkræ. Frilandskød med mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" sælges i flere supermarkedskæder. Irma har valgt at satse på Frilandskød, og derfor har Dyrenes Beskyttelse deltaget i uddannelse af Irma-slagtere, således at de kan fortælle forbrugerne om fordelene ved kød, der både smager godt i munden og er godt for samvittigheden. Stort forretningspotentiale for dansk landbrug Der er stor efterspørgsel efter kød, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, både i Danmark og fra udlandet. Friland A/S, som står for slagtning og salg af den største del af produktionen, mangler især svinekød til at dække den store efterspørgsel. Det er således et konkret eksempel på, at der er store indtjeningsmuligheder for dansk landbrug i at satse på højere dyrevelfærd. Mange landmænd viser interesse for at omlægge deres produktion til højere dyrevelfærd, men har ikke mulighed for at finansiere omlægningen i bankerne. Ligesom det tager uhensigtsmæssig mange år at opnå de nødvendige miljøgodkendelser hos kommunerne. LANDBRUGSDYR 31

34 10 HESTE 32 BERETNING 2011

35 HESTE 10 På hestens vilkår Menneskets brug af heste til sport og rekreative formål skal altid ske i overensstemmelse med hestens naturlige forudsætninger og med fokus på hestens tarv. Dyrenes Beskyttelse har i 2011 valgt at sætte mere fokus på hesteområdet. Foreningen har særligt fokus på konfliktadfærd hos heste. Konfliktadfærd er hestens måde at kommunikere, at den synes noget er frustrerende, forvirrende eller ubehageligt. Konfliktadfærden udvises ved, at hesten pisker med halen, spidser mulen, spærrer næseborene op m.m. Hvis ikke hesten kan komme væk fra den ubehagelige situation, vil den blive ved med at vise mere og voldsommere konfliktadfærd, såsom at stejle, bukke eller stikke af. Bliver ubehaget ved over længere tid, vil det til sidst blive for meget for hesten, og den giver op. Dvs. den holder op med at kæmpe og bliver i stedet passiv, døv for signaler og ligeglad med sine omgivelser. Er hesten først kommet hertil, er det meget svært at få den til at blive tillidsfuld og opmærksom igen. Det kræver, at hesten bliver gentrænet, men i værste fald kan det ende med, at den skal aflives. For at imødegå at konfliktadfærd opstår, er det vigtigt at ryttere, trænere, officials m.m. ved, hvordan konfliktadfærd ser ud, så potentielt farlige situationer for ryttere og dårlig velfærd for heste undgås. Dyrenes Beskyttelse har i 2011 arbejdet på en kommende kampagne om konfliktadfærd. Samarbejde med hestesporten Dyrenes Beskyttelse er tiltrådt i Forum for Hestevelfærd, som er et forum, hvor interessenter inden for hesteområdet er repræsenteret. Målet er, at medlemmerne kan medvirke til, at hestesporten foregår på fagligt og etisk korrekt grundlag, og at dette forum vil blive anerkendt som den faglige kompetence inden for hesteområdet i Danmark. HESTE 33

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Great demand for help for animals in need

Great demand for help for animals in need Beretning 2012 Indhold 1 FORORD 2 2 DYRENES BESKYTTELSE I TAL 4 3 AKTIVITETER 6 4 INDTÆGTER 6 5 MEDLEMMER 10 6 DYRENES VAGTCENTRAL 12 7 DYREVÆRN 14 8 INTERNATER 22 9 FAMILIEDYR 24 10 LANDBRUGSDYR KVÆG

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Kattelov og mærkning af katte

Kattelov og mærkning af katte Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Kattelov og mærkning af katte Karina Ryborg Formand, Sektion Vedr. Hund, Kat og Smådyr Historien om katte 2002 - Lovfor

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

LAD DIN ARV BESKYTTE DYRENE. Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som har brug for hjælp

LAD DIN ARV BESKYTTE DYRENE. Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som har brug for hjælp LAD DIN ARV BESKYTTE DYRENE Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som har brug for hjælp Dyrenes Beskyttelse er dyrenes stemme Dyr er en vigtig del af vores liv. Derfor

Læs mere

Indkomne ansøgninger til dyrevelfærdspuljen

Indkomne ansøgninger til dyrevelfærdspuljen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 5. september 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-152-0331 Dok.: AWE40359 Indkomne ansøgninger til dyrevelfærdspuljen Dansk Gede Union Beløb: 32.000

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 292 Offentligt BERETNING 2010

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 292 Offentligt BERETNING 2010 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 292 Offentligt BERETNING 2010 INDHOLD 1 FORORD 2 2 AKTIVITETER 4 3 INDTÆGTER 6 4 VISUEL IDENTITET 8 5 DYREVÆRN 10 6 FAMILIEDYR 14

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015 Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015-1 - Formålet med denne rapport er på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes indsats overfor herreløse katte at udlede

Læs mere

Masser af succes og udfordring

Masser af succes og udfordring Beretning 2013 Indhold 1 Forord 2 2 Dyrenes Beskyttelse i tal 4 3 Udgifter 6 4 Indtægter 6 5 Dyrenes Vagtcentral 10 6 Lokalt dyreværn 12 7 Familiedyr 18 10 Landbrugsdyr kvæg 20 11 Landbrugsdyr fjerkræ

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Att.: Jørgen Kruhl Jensen 31. august 2016 Dok. Nr. D16-199250 Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om et dyreværnspoliti

Forslag til folketingsbeslutning om et dyreværnspoliti 2012/1 BSF 122 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. april 2013 af Dennis Flydtkjær (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Konfliktadfærd hos heste

Konfliktadfærd hos heste Konfliktadfærd hos heste Pjecen fortæller, hvad man som hesteejer skal være opmærksom på, når hesten udviser konfliktadfærd, hvad det betyder, at hesten viser konfliktadfærd, og hvordan man løser situationen.

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Landmandens forståelse af dyrevelfærd

Landmandens forståelse af dyrevelfærd Vi skal ikke rende rundt og kæle med dem... - om landbrugsskoleelevers syn på landbrugsdyrene og deres velfærd Jesper Lassen & Inger Anneberg Temadag om Landbrugsskoleelever og Dyrevelfærd Forskningscenter

Læs mere

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017 Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Dyrlægen skriver: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 109 Offentligt

Dyrlægen skriver: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 109 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 109 Offentligt 6 eksempler på dyreværnssager NJD har kæmpet med. Fæbrohvalp: Anmeldelse: Grand Danois hvalp ca. 6 uger. Jeg får anmeldelse

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 22. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 358 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Justitsministeriet. Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den. artikler om lange transporter af svin, som blev bragt i

Justitsministeriet. Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den. artikler om lange transporter af svin, som blev bragt i 07-02-07 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 31. januar 2007 Dok.: JAU40445 Dyrevelfærdskontoret Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger

Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger J. nr.: 2015-13-60-00117 08.02.2017 Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger INDLEDNING Indfangning af slagtekyllinger I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt, hvoraf

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

10. Husdyrhold Livestock

10. Husdyrhold Livestock 110 10. Husdyrhold Livestock A. Samlet husdyrbestand Husdyrbestand og besætninger ved landbrugstællinger I de efterfølgende tabeller i afsnit A til H er vist resultater fra Landbrugs- og gartneritællingen

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer

Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer 1 Formidlingstekst til Informations Ph.d. Cup 2014 af Inger Anneberg Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer Vi kører op ad en grusvej, hvor vandpytter og mudder er hårde af frost og ind på gårdspladsen

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15.

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Projektgruppe: Stig Jessen Veterinærrejseholdet, Projektleder Lisbeth Jørgensen, Vet. Nord Signe Balslev Vet. Øst.

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

DYRENES BESKYTTELSE BRUGER SYNERGIEFFEKTEN

DYRENES BESKYTTELSE BRUGER SYNERGIEFFEKTEN DYRENES BESKYTTELSE BRUGER SYNERGIEFFEKTEN ET MIX AF radio, DIRECT MAIL og reklametryksager SIKRER DONATIONER Først radiospots, der fanger opmærksomheden og derefter direct mail til medlemmer og reklametryksager

Læs mere

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016 UNDERVISNING I DYREVELFÆRD PÅ LANDBRUGSUDDANNELSEN HVORDAN FORMES DE KOMMENDE LANDMÆNDS SYN PÅ DYREVELFÆRD? INGER ANNEBERG, PETER SANDØE OG JESPER LASSEN, KØBENHAVNS VID S KONFERENCE - 17. NOVEMBER 2016

Læs mere

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr. Økonomisk analyse 21. februar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. Fødevareklyngen bidrager

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske

Læs mere