BYFORNYELSE VEDKOMMENDE BYRUM - OM BRUGERE, BYRUMSPRÆFERENCER OG BYFORNYELSE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYFORNYELSE VEDKOMMENDE BYRUM - OM BRUGERE, BYRUMSPRÆFERENCER OG BYFORNYELSE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER"

Transkript

1 BYFORNYELSE VEDKOMMENDE BYRUM - OM BRUGERE, BYRUMSPRÆFERENCER OG BYFORNYELSE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

2 KOLOFON Vedkommende Byrum - om brugere, byrumspræferencer og byfornyelse Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Projektet og publikationen er udarbejdet af: metopos by- og landskab - en del af Bascon Anne Mette Boye, Trine Skammelsen, Tina Vestermann Olsen og Inger Haarup Borchmann (bearbejdning af tekst), samt Lotte Guldbak Andersen (layout) Aalborg Kommune: Bodil Henningsen, Karin Højlund, Karen Luise Winther Høgsbro og Dorte Nielsen. Fotos: metopos by- og landskab - en del af Bascon, hvor intet andet er angivet Illustrationer: metopos by- og landskab - en del af Bascon, hvor intet andet er angivet Ved manglende rettighedstilkendegivelse, kontakt venligst metopos Layout: metopos by- og landskab - en del af Bascon Forside grafik: metopos by- og landskab - en del af Bascon Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S ISBN: (elektronisk) ISBN: (trykt) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Udgivet november 2011 Publikationen kan rekvireres hos: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HVORDAN KAN VI SKABE VEDKOMMENDE BYRUM?...S. 5 Hvad er det vedkommende byrum, og hvordan kan vi gøre det tilgængeligt s. 7 Projektets teser - og et muligt svar...s.7 Kort om forsøgsprojektet...s.8 Projektets formål og metodiske grundlag...s. 8 Introduktion til caseområderne...s FORMER FOR TILGÆNGELIGHED TIL BYRUM... S. 11 Rummets fysiske tilgængelighed... s. 12 Rummets mentale tilgængelighed...s. 14 Tilgængelighed og brugerens livssituation...s HVEM BRUGER HVILKE BYRUM - BRUGERNES PRÆFERENCER... S. 19 Tiden som barn... s.20 Tiden som ung...s.22 De unge par eller enlige uden børn...s.24 Enlige med børn eller børnefamilier...s.26 Par eller enlige hvor børnene er flyttet hjemmefra...s.28 Pensionister...s MODEL FOR VEDKOMMENDE BYRUM - HVORDAN SKABES DE?... S.33 Model for vedkommende byrum... s.34 Hvordan og hvornår kan modellen anvendes?...s.36 Metodekatalog...s PROJEKTERFARINGER, AALBORG... S.47 Aalborg Kommunes erfaringer med projektet...s LITTERATURLISTE - OG INSPIRATION TIL VIDERE LÆSNING... S.50

4 populært rekreativt område i byen. Området indeholder nu græsarealer og plateuer for dem, der ønsker at nyde solen eller bade, beachvolleybaner, en bar, café og idrætsanlæg. populært rekreativt område i byen. Området indeholder nu græsarealer og plateuer for dem, der ønsker at nyde solen eller bade, beachvolleybaner, en bar, café og idrætsanlæg. 4 Trial Cykel-arrangement på Godsbanearealet i Aalborg

5 HVORDAN KAN VI SKABE VEDKOMMENDE BYRUM? Byens rum er blevet et konkurrenceparameter i kampen om at være den attraktive by. Ord som oplevelser, mangfoldighed, levende, performativ og høj arkitektonisk kvalitet gentages som ufravigelige succeskriterier og bakkes op af et demokratisk mantra om, at Byens rum skal være for alle. Men hvordan hænger det sammen med de reelle, urbane adfærdsmønstre og brugernes præferencer? Og kan vi kortlægge behov og ønsker og skabe processer der gør, at byens rum bliver vedkommende for en bred gruppe af brugere? 5

6 HVORDAN KAN VI SKABE VEDKOMMENDE BYRUM? Med udgangspunkt i hverdagslivet og brugerne i den lokale kontekst sætter projektet fokus på spørgsmålet om, hvordan vi som planlæggere og arkitekter kan skabe det vedkommende byrum. HVORDAN KAN VI SKABE VEDKOMMENDE BYRUM? Jamen, hvordan kan jeg tegne sådan et sted? - var kommentaren fra en landskabsarkitekt, som på en studietur i Zürich besøgte det populære sted Letten Areal. Stedet (se foto neden for) tilbyder grundlæggende kvaliteter som vand, solvendte siddeog liggepladser, sportsbaner og en café. Det hele er i et meget uformelt set-up, men altså meget populært for mange. Kommentaren sætter fokus på en central problemstilling, som arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere møder i udviklingen af byens rum: - Hvordan realiserer vi hensigtserklæringer om det mangfoldige, tilgængelige, attraktive byrum, som findes i en bred vifte af branchens vigtigste dokumenter til styring af byens udvikling - fra planstrategier og kommuneplaner til de særligt udtænkte temaplaner for byrum, byfornyelsesprogrammer og private tegnestuers projektforslag som svar på selvsamme byfornyelsesprogrammer? Vi mangler svar på denne problemstilling, og vi mangler mere viden om koblingen mellem brugernes byrumspræferencer og hvordan de inddrages i planlægning og design af byrummet. Byrummet forstås i denne rapport som offentligt tilgængelige steder, der knytter sig til bymæssig bebyggelse, dvs. både klassiske byrum og forbindelser og strækninger, såvel som offentligt tilgængelige, kommercielle byrum. Et svar på problemstillingen er, at det vedkommende og tilgængelige byrum forstås både som byrummets fysiske og mentale tilgængelighed, og hvor brugerens livssituation og deraf bestemte byrumspræferencer er i fokus. Den forståelse er trædestenen for det forsøgsprojekt, denne rapport handler om. Projektet udspringer af et behov for at vide mere om brugernes byrumspræferencer, og det bygger på en erkendelse af, at byrum anvendes på mangfoldig vis: Studenten vil ofte have andre præferencer end pensionisten, og den 23-årige uddannede elektriker med to børn vil have andre behov end den 23-årige, som lige er gået i gang med en videregående uddannelse. Spørgsmålet er hvilke præferencer - og hvordan vi tager højde for forskelle og nuancer. Projektets resultater er et produkt af et samarbejde mellem forskellige videnpartnere. Projektgruppen, bestående af Aalborg Kommune samt metopos by- og landskab - en del af Bascon, har stået for projektets fremdrift og organisering. Herudover har yderligere 3 grupper været involveret: En faglig følgegruppe bestående af eksperter med særlig viden om tilgængelighedens forskellige aspekter, en koordineringsgruppe sammensat af ansatte ved Aalborg Kommunes forskellige forvaltninger samt en diskussionsgruppe bestående af repræsentanter for de 2 caseområders lokale brugere (caseområderne beskrives nærmere på s.9). Letten Areal, Zürich, der før var et mødested og fast bopæl for narkomaner, er transformeret til et populært rekreativt område i byen. Området indeholder nu græsarealer og plateuer for dem, der ønsker at nyde solen eller bade, beachvolleybaner, en bar, café og idrætsanlæg. 6

7 HVAD ER DET VEDKOMMENDE BYRUM - OG HVORDAN KAN VI GØRE DET TILGÆNGELIGT? Afsættet er, at et vedkommende byrum er et byrum, som matcher brugerens behov og ønsker. Det vedkommende byrum er ikke for alle - det er tiltænkt nogen, og det afspejles i byrummets design og funktioner, den måde det omtales på og i forhold til de mennesker, der bruger det. Det, der er afgørende for, om det vedkommende byrum bliver brugt, er dets tilgængelighed for de brugere, det er tiltænkt. Samtidig handler tilgængelighed om at nedbryde barrierer for, at brugeren anvender byrummet. Her kan man tale om forskellige former for tilgængelighed: rummets fysiske tilgængelighed (fx afstand, materialer, klima og skala), rummets mentale tilgængelighed (fx tryghed, rygte, kulturelle koder, brugerbetaling) og om brugerens situation (fx alder, køn, arbejds/fritidsliv, sociale og økonomiske betingelser). Brugerne af det vedkommende byrum vil altså opleve, at byrummet er tilgængeligt for dem - både fysisk og mentalt - og i forhold til de ønsker og behov, de har i kraft af deres specifikke livssituation. PROJEKTETS TESER - OG ET MULIGT SVAR Hvordan kan vi så gøre det vedkommende byrum tilgængeligt? Den fysiske og den mentale tilgængelighed kan vi som arkitekter og planlæggere gøre noget ved, mens brugerens livssituation er i højere grad et vilkår, der må arbejdes ud fra. Vi kan fjerne trappeanlæg og skabe rampesystemer, der sikrer en større fysisk tilgængelighed for børnefamilien med barnevogn eller den dårligt gående. Samtidig kan vi arbejde med alternative og sjove inddragelses- og formidlingsprocesser, der skaber øget ejerskab til et område. Men når det kommer til brugerens livssituation, er der andre vilkår. Her kommer vores planlægningsredskaber til kort. Vi kan måske sørge for at skabe boligkvarterer, der tilbyder mange variationer af boligtyper. I forhold til programmering kan vi planlægge for multifunktionelle områder med både kultur, handel og erhverv, og vi kan arbejde med at give brugeren indflydelse på sine nære omgivelser (empowerment). Men brugernes personlige livsverden - deres livserfaring, personlige historie og deraf følgende byrumspræferencer samt det, der i sidste ende har betydning for, om et byrum føles tilgængeligt eller ej, bestemmes af en række faktorer, der umiddelbart er uden for arkitektens og planlæggerens rækkevidde. Projektet er baseret på den antagelse, at det mangfoldige byrum kun giver mening, hvis man som særlig faktor anerkender individets og subjektets individuelle præferencer og begrebsverden som noget, der skal tages højde for. Med det udgangspunkt har projektet arbejdet ud fra følgende teser: 1) Oplevelsen af byens rum er individuel. Rummet kan forstås som noget, der produceres og defineres ved design, men også den måde hvorpå en bruger opfatter og tager stedet i anvendelse. Det betyder, at rummet knyttes direkte til brugerens oplevelser på stedet. På trods af dette findes der nogle gennemgående træk for forskellige segmenters motivation for at bruge byens rum. 2) Gennem en bedre forståelse af de forskellige segmenters præferencer vil man i højere grad kunne skabe forskellige typer af offentlige rum til aktiviteter, der appellerer til målgruppers motivation og behov på forskellige tidspunkter af døgnet og året. 3) Barrierer og attraktorer for anvendelsen af byens rum skal både findes i rummets fysiske opbygning, dets beliggenhed i og relation til byen samt dets praksis for anvendelse såvel som dets image i byen. DU FÅR VIDEN OM I denne rapport kan du læse om det vedkommende byrum og 3 former for tilgængelighed - byrummets fysiske og mentale tilgængelighed og brugerens livssituation. Rapporten indeholder anbefalinger og konkrete metoder til, hvordan man kan skabe vedkommende byrum, som er fysisk og mentalt tilgængelige og tilgængelige i fht. brugerens livssituation. Hvad er et vedkommende byrum? Det vedkommende byrum er hverdagsbyrummet, det rekreative byrum, som matcher brugerens behov og ønsker. Det er altså et byrum, som er tiltænkt nogen, og det afspejles i byrummets design og funktioner, den måde det omtales på og i forhold til de mennesker, der bruger byrummet. Brugerne af det vedkommende byrum vil altså opleve, at byrummet er tilgængeligt for dem - både fysisk og mentalt samt i forhold de ønsker og behov, som brugerne har i kraft af deres specifikke livssituation. Om denne rapport - og den samlede rapport Denne rapport er en forkortet version af den samlede rapport for forsøgsprojektet Vedkommende Byrum. Den samlede rapport beskriver forsøgsprojektets cases, metoder og resultater indgående. Samtidig går den i dybden med det bagvedliggende stof, herunder forskellige tilgange til byrum, analyse- og kortlægning samt uddybende litteraturhenvisninger, som kan bruges, hvis man ønsker mere viden. Den samlede rapport kan rekvireres hos: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Hvem kan have glæde af at læse rapporten? Byplanlæggere, arkitekter, landskabsarkitekter, antropologer, sociologer og andre, der arbejder professionelt med byomdannelse. 7

8 KORT OM FORSØGSPROJEKTET Hvis vi skal skabe det vedkommende byrum, er det nødvendigt både at rette fokus mod design og vedkommende, vi designer for. PROJEKTETS FORMÅL Forsøgsprojektets overordnede formål er at udvikle ny viden om, hvordan man kan skabe vedkommende og tilgængelige byrum og herigennem bidrage til byfornyelsesindsatsen med et fornyet og kvalitetsbetonet fokus på netop tilgængelighedsbegrebet. På baggrund af dette formål har projektet været målrettet dels efterprøvning og udvikling af en række metoder, dels udvikling af viden om forskellige brugergruppers behov. Den udviklede viden har både et specifikt og et generelt fokus og er dermed anvendelig i byrumsomdannelser i hele Danmark. Projektets 2 niveauer forstås som: Generelt niveau: Litterær videnindsamling, som har foregået kontinuerligt i løbet af projektet, men særligt i projektets første fase Videnindsamling. Specifikt niveau: Inkluderer både analyser i 2 caseområder samt 2 referenceområder og en aktionsbaseret del, der har involveret lokale brugere fra caseområderne i Aalborg. METODISK GRUNDLAG Generel Specifik Det generelle niveau henvender sig overordnet til alle områder, mens det specifikke niveau er afhængigt af særlige omstændigheder for caseområdet. 8 Et af forsøgsprojektets caseområder, Kanalstien, anvendes blandt andet som smutvej i byen og som parkeringsplads.

9 INTRODUKTION TIL CASEOMRÅDERNE Den centralt beliggende strækning af Østerådalen fra Kærby til Limfjorden er et kommende byomdannelsesområde i Aalborg midtby. Østerådalen er et sammenhængende landskabsforløb, der, som en af byens grønne kiler, forbinder det åbne land med forstæder, midtby og havn. Den sydlige del af forløbet (som møder det åbne land) gennemgik for nogle år tilbage en landskabelig bearbejdning med fokus på naturoplevelser og gode stiforbindelser. Den nordligste del af forløbet (som støder til havnen og Limfjorden) er på nuværende tidspunkt under omdannelse i forbindelse med Nordkraft og Musikkens Hus projekterne. Østerå løber i dag sammen med afvandingskanaler i rør nord for den ældre tekstilfabrik Gabriel. Østerå-projektet handler om at føre Østerå i eget åbent forløb ind over Godsbanearealerne og videre forbi Tivoli Karolinelund til Limfjorden. Derved opnås miljøgevinster i form af en ren å og bedre kapacitet mht. afledning af regnvand via de underjordiske rør som bibeholdes. Det interessante er, at åbningen af åen kan tilføre store rekreative kvaliteter for de forskellige byområder, den løber igennem, og der kan skabes nye og attraktive forbindelser. I projektet arbejdes med 2 caseområder langs den kommende å, henholdsvis Kanalstien og Godsbanearealet. De to lokaliteters nuværende karakteristika og fremtidige udviklingspotentiale er afdækket, hvad angår såvel fysisk som mental tilgængelighed og de relevante brugergruppers situation. Hvert af de to områder har rekreative steder, som allerede i dag anvendes af visse befolkningssegmenter, men som har et langt større potentiale som egentlige rekreative byrum. I tillæg hertil undersøges 2 referencebyrum fra Aalborg: Mølleplads og Jomfru Ane Parken. Begge er centralt beliggende, nye pladser i byen, der byder på mange opholdskvaliteter. REFERENCEBYRUM CASEOMRÅDER Kanalstien Kanalstien er en sti, som løber langs med forlystelsesparkens vestlige kant. Tivoli Karolinelund er den tidligere lokale forlystelsespark, som lukkede i starten af Karolinelund startede som officerspark, og dets fremtid er uvis. JOMFRU ANE PARKEN Jomfru Ane Parken Aalborg historiske midtby Jomfru Ane Parken Jomfru Ane Parken ved havnefronten er en grøn park med både blomster og grøn plæne. Parken fungerer i sammenhæng med hele havnefronten som del af en promenadestrækning, der både tilbyder udsigt, caféliv, boldspil og snart et lokalt havnebad. MØLLEPLADS KANALSTIEN GODSBANEAREALET Kanalstien Østerådalen Mølleplads Mølleplads Mølleplads er centralt beliggende i Aalborg midtby nær en af byens gågader. Den er omgivet af både butikker, caféer samt varmestue tilknyttet Frelsens Hær. Pladsen fremstår nyrenoveret og bruges af et bredt udsnit af byens borgere. Godsbanearealet Godsbanearealet Godsbanearealet er det tidligere rangerareal, der ligger i umiddelbar tilknytning til Aalborg Banegård. Arealet har ligget øde hen, men der er nu igangsat en omdannelse til en bydel med bl.a. uddannelsesinstitutioner og 9 boliger.

10 Mølleplads, Aalborg Jomfru Ane Parken, Aalborg Kanalstien, Aalborg 10 Godsbanearealet, Aalborg

11 3 FORMER FOR TILGÆNGELIGHED TIL BYRUM Forsøgsprojektet opererer med 3 former for tilgængelighed til byrum: Det vedkommende og tilgængelige byrum er fysisk og mentalt tilgængeligt samtidig med, at brugerens livssituation og deraf bestemte byrumsreferencer er i fokus. MENTAL TILGÆNGELIGHED BRUGERENS LIVSSITUATION FYSISK TILGÆNGELIGHED 11

12 3 FORMER FOR TILGÆNGELIGHED TIL BYRUM I dette afsnit beskrives 3 former for tilgængelighed til byens rum; den fysiske tilgængelighed, den mentale tilgængelighed og endelig tilgængelighed set i forhold til brugerens specifikke livssituation. Beskrivelsen suppleres af en række anbefalinger i forhold til tilgængelighed. Anbefalingerne er en opsamling af viden fra forsøgsprojektets cases og indledende videnindsamling. RUMMETS FYSISKE TILGÆNGELIGHED Der findes en række forskellige analysemetoder, som behandler sammenhængen mellem byens udformning og menneskers brug og opfattelse af byen. Metoderne understreger, at simple fysiske faktorer som læ og opholdssteder er helt afgørende for, hvordan mennesker anvender rummet. Byplanlæggeren Kevin Lynch påviste tilbage i 1960 erne, hvordan folk orienterer sig i byen ved hjælp af barrierer, knudepunkter, forbindelser og landmarks. Arkitekten Gordon Cullen har lavet studier af Serial Visions - bevægelsen gennem byens skiftende rum - og vist, hvordan bevægelsen påvirker os og leder os fra et sted til et andet. Og arkitekten Jan Gehl har gennem mange år blandt andet skrevet om byrummets indretning - de solrige pletter, læ, antallet af bænke, facadernes åben/lukkethed og rytme - og betydningen af disse elementer i forhold til, hvorvidt et sted er rart at være. Der findes imidlertid meget begrænset viden om de enkelte brugersegmenters behov og krav til rummets funktion og udformning i forhold til den fysiske tilgængelighed. Et af de områder, der findes viden om, er de krav som forskellige brugere stiller til bevægelsesrum. Lokale- og Anlægsfonden har fx lavet undersøgelser, der dokumenterer, hvilke krav løbere stiller til underlag og rute (LOA 2004: 44), mens Pilgaard i undersøgelsen Danskernes Sports og Motionsvaner (Pilgaard 2008: 84) dokumenterer en betydelig forskel på hvilke faciliteter, der tiltrækker henholdsvis piger, drenge, mænd og kvinder, og at forholdet til naturen øges med alderen. Fysisk tilgængelighed som parameter Der findes en række generelle faktorer for design af byrum, som gør sig gældende på tværs af de enkelte brugeres livssituationer. Disse faktorer kan genfindes i beskrivelser af, hvordan man designer for de gode byrum og kan kategoriseres som en slags byrums-genetik. Det vil sige de faktorer, som et byrum gerne skal bestå af for at være anvendeligt og brugbart for mennesker. Det handler i høj grad om faktorer som beskyttelse (minimering af ubehagelige i oplevelser i byrummet som fx støj og forurening), komfort (optimering af muligheder for at være på et sted - at gå, stå, sidde, tale, høre og bevæge sig) samt herlighed (den oplevelse, man får på stedet, som afhænger af æstetik, vejrforhold, skalaforhold mellem brugen og stedets rammer). Mere viden om fysisk tilgængelighed Gehl Architects har beskrevet 12 kvalitetskriterier for fysisk tilgængelighed, som helt grundlæggende handler om, hvordan rummets fysiske udformning påvirker brugen af byrummet (Gehl 2010). De seneste år, har der været anvendt nye teknologier i undersøgelser af, hvordan forskellige mennesker bruger byrummet. Fx har forskningsprojektet Det mangfoldige byrum ved arkitekt og Ph.D Henrik Harder Hovgesen undersøgt, hvordan unge ved udvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner i Aalborg Kommune bruger byrummet. (Harder 2008). 12

13 ANBEFALINGER FOR FYSISK TILGÆNGELIGHED - I OMRÅDESKALA A: Den nære kontekst Forskning viser (Schipperijn 2010), at vi som brugere af byens byrum gerne vil bevæge os efter byrummene, men jo længere afstand - jo færre besøg. Dog viser undersøgelser, at man gerne bevæger sig relativt langt, hvis der er tale om et særligt tilbud så som skaterpark etc. - I BYRUMSKALA Overvej nøje, hvordan det givne byrum spiller sammen med den kontekst, det ligger i. Kan byrummet reelt opfylde den rolle, det er tiltænkt? Det viser sig nemlig, at mange ofte anvender et byrum i forbindelse med anden aktivitet. B: Bevægelsesmønstre Et byrum skal forstås som en del af et forløb i byen ikke som et afgrænset rum. Det er vigtigt at være bevidst om, hvordan et enkelt byrum kobler sig op på hele byens bevægelsesmønstre og flow af byrum set i fht ankerpunkter, attraktorer mv. C: Identitet og synlighed A: Skala og zonering Større og uoverskuelige byrum kan med fordel underinddeles og herved gøres fleksible og multifunktionelle. Mennesket er sin egen målestok, og alt vi oplever filtreres gennem egen krop. Derfor skal man som en vigtig faktor anerkende skalaforhold mellem menneske og omgivelser. Hvis man ønsker at skabe en øget fysisk tilgængelighed i byrumsskala, er overskuelighed, intimitet og åbenhed derfor vigtige aspekter, som hver især tjener et formål. B: Identitet og byrumsinventar I N Y Har det givne byrum en særlig programmering, der tydeligt synliggør og muliggør en bestemt form for brug? Det er vigtigt at tage stilling til det enkelte byrums rolle og funktion - både som rum for sig og som del af en større helhed. Rummets synlighed og signalværdi kan være bidragende til, om det reelt får en særlig betydning for de forventede brugere. Materialitet, farvevalg og navngivning er alle elementer, som kan være bidragende til dette. Et steds byrumsinventar bidrager i høj grad til muligheden for at være og agere på stedet og er med til at sætte rammerne for stedets opholdsmuligheder. Ved indretningen overvejes forskellige brugeres forskellige behov: Siddepladser i solen og i læ er et universelt ønske, som gør sig gældende for alle. Derimod er særligt muligheden for at blive set og se på andre i højere grad ønsket af unge mennesker end af ældre. C: Ankomst og forbindelse D: Afstande En central faktor for et byrums anvendelse og rolle er afstand - afstand til boligen, til byens handelscentrum, til klubben til skolen eller busstoppestedet mv. Skab en ankomstsituation, der inviterer en bruger indenfor man skal ikke være i tvivl om, at man er velkommen. 13

14 RUMMETS MENTALE TILGÆNGELIGHED Udover den fysiske tilgængelighed gør en lang række faktorer vedrørende tryghed, kendskab, kulturelle kodeks mv. sig gældende for, om et område er mentalt tilgængeligt for forskellige brugersegmenter. Manglende kendskab eller relation til stedets sociale og kulturelle normer kan være ligeså barrieredannende som en stor infrastruktur. Et sted kan fx opleves utrygt, fordi man ikke er som de andre brugere, og dermed kan stedet ikke være reelt tilgængeligt for flere grupper i befolkningen. Alle byrum skal ikke nødvendigvis være for alle, men det er afgørende, at byrummene udformes på baggrund af bevidste valg og viden om de forskellige brugere, byrummet er tiltænkt. Mental tilgængelighed som parameter Mental tilgængelighed kan være uhåndgribeligt, men det, der skal arbejdes med, er ofte fysiske parametre, som medvirker til at skabe mental tilgængelighed - fx skilte. Kanalstien ligger i Aalborg i et af forsøgsprojektets caseområder. Vejskiltet ved stien hælder lidt til siden, og der er sat et klistermærke over forbogstavet. I et hurtigt glimt får stedet altså navnet analstien. En ny fortælling er skabt, og det vidner i høj grad om den opfattelse, de adspurgte har om stedet: Om aftenen er her mørkt og skummelt. Her er også mange skumle typer. Begge projektets caseområder kategoriseres som værende svært tilgængelige og afvisende, og stedernes rygtedannelse, manglende programmering og vedligehold giver tilsammen et billede på stedets generelle, mentale tilgængelighed. Mere viden om mental tilgængelighed Tanken om, at byen defineres af andet og mere end de fysiske forhold, er bl.a. udviklet af Situationisterne i 30 erne (Sadler 1998). Situationisterne mente, at dem der bruger byen er dem, der skaber byen. Rummets praksis tillægges i store dele af Kulturgeografien ligeledes stor værdi. Fx opererer Kirsten Simonsen i bogen Byens mange ansigter med en trebenet stedskonstruktion stedets Fysik, stedets Praksis og stedets Fortælling. Kanalstiens mentale tilgænglighed tegnes blandt andet af den måde, stien bliver iscenesat af historier og rygter, der fortælles om stien - fx på skiltningen. De to forsøgsprojekter Kortlægning af Hverdagslandskaber og Mental Byomdannelse (begge er Forsøgsprojekter ved Velfærdsministeriet / Social- og Indenrigsministeriet ) beskæftiger sig også med denne problemstilling. Mens Kortlægning af Hverdagslandskaber handler om at gøre stedet tilgængeligt gennem borgernes egne fortællinger om stedet, beskæftiger projektet Mental byomdannelse sig med at åbne stedet for nye brugere gennem en ændret funktion (midlertidig anvendelse), skabt med og for de pågældende brugere. 14

15 ANBEFALINGER FOR MENTAL TILGÆNGELIGHED A: Rygter og fortællinger Vær opmærksom på den eventuelle rygtedannelse, der er i omløb om et sted. Hvordan fortælles der om det ude i byen? D: Klar formidling Vær ved indretning og skiltning klar til at formidle, at området har en offentlig funktion. Eksempelvis skaber spørgsmålet, om det er lovligt at være på stedet mentale barrierer, og en klar kodning/programmering er derfor vigtig. B: Mono- eller flerfunktionel brug At der er mulighed for flere typer af anvendelse gør området mere tilgængeligt på en selvforstærkende facon, da det giver mere at se på og dermed mere at være i byrummet for. E: Andre brugere Man påvirkes af de andre typer af brugere, som anvender rummet/stedet. Vi føler tryghed ved andre mennesker og identificerer os ofte med andre, som ligner os selv.? C: Kendt/anonymt Er stedet kendt eller anonymt? Selvom stedet fx har færre fysiske barrierer og flere adgangsveje end andre steder, er det ikke sikkert, det lige er så kendt. F: Nær eller fjern bruger Overvej hvordan det pågældende rum bruges og forstås af dem, som bor i nærområdet, kontra dem, som kommer dertil udefra. Heri kan der ligge en stor forskel, som i sidste ende betyder, at et sted kan opfattes som mentalt utilgængeligt for udefrakommende og det modsatte for dem, som er nære brugere. 15

16 TILGÆNGELIGHED OG BRUGERENS LIVSSITUATION Brugerens livssituation er væsentlig at kende i forhold til byrummets tilgængelighed. Hvilke brugersegmenter findes der i nærområdet, hvordan er deres betingelser og muligheder for at bruge byrummet, og hvad forventer de af det? Livsfaser TIDEN SOM BARN Brugerens livssituation kan kortlægges ud fra demografiske data fra de udvalgte områder hvilken slags mennesker bor der, er det små lejligheder, store familier, unge eller ældre osv. Denne viden kan kobles med den viden, der findes om forskellige befolkningssegmenter og deres typiske livssituation. Eksempelvis ændrer det afgørende på forudsætninger for byrummets anvendelse, om der er mange mennesker hjemme i dagtimerne, eller om de tilstødende områder er beboet og besøgt af travle fuldtidsarbejdende. Kvalitative interviews kan give viden om den enkelte brugers livssituation fx i forhold til fritidsinteresser, mobilitet, uddannelsesniveau og arbejdssituation. Disse forhold har betydning for, om man har adgang til omgivelserne, og om omgivelserne er inden for eller uden for ens område. TIDEN SOM UNG ENLIGE OG PAR UDEN BØRN ENLIGE MED BØRN OG BØRNEFAMILIER SENIORER MED FRA- FLYTTEDE BØRN Brugeren som parameter I projektet anvendes brugersegmenter for at nærme sig byrummets forskellige brugere på en mere nuanceret måde end blot en kvalificering af alder og køn. Segmenteringer og grupperinger er per definition generaliserende, men ved at bruge en segmentering dannet på baggrund af forskellige livsfaser kan vi få nogle pejlinger på, hvilke præferencer der er i byens rum. Projektet har opstillet en række brugerspecifikke faktorer i en Livsfase-stribe, som giver indblik i brugernes forskellige behov relateret til forskellige livssituationer. Livsfasestriben er udviklet på basis af interviews gennemført i forbindelse med projektet (involverede knap 90 mennesker) kombineret med den indhentede viden om livsfasernes byrumspræferencer fra anden forskning. PENSIONISTER Mere viden om brugerens livssituation og tilgængelighed Dykkes der endnu længere ned i det enkelte menneskes grundlæggende behov i forhold til byrum og arkitektur, kan man fx se på behovet for stimulation af sanser, tanker, følelser og privathed. Publikationen Arkitekturpsykologi af Kirsten Kaya Roessler beskriver, hvordan vores behov for privathed betyder, at de sociale rutiner og kulturelle ritualer skal tænkes ind i arkitekturen - også behovet for klarhed. Det betyder, at rum der benyttes af mange bør være overskuelige, og at de forskellige funktioner kan differentieres. De fysiske rammer er med til at organisere de aktiviteter og sociale relationer, fx at rummet er udformet således, at menneskerne kan komme i kontakt med hinanden. 16

17 ANBEFALINGER I FORHOLD TIL TILGÆNGELIGHED OG BRUGERENS LIVSSITUATION A: Skab plads/rum til private aktiviteter Vær opmærksom på, om brugerne er en gruppe med adgang til egne, private uderum. Manglende adgang betyder, at mange af de aktiviteter, som ellers ville have foregået i det private rum, lægges ud i det offentlige rum, fx grill og boldspil. Det har både betydning for faciliteterne, men også behovet for intime rum. D: Børn Vær opmærksom på, at målgruppen med børn (særligt mindre børn) har brug for, at rummet kan bruges af forskellige aldersgrupper med meget forskellige behov på en gang. B: Tid Vær opmærksom på målgruppens typiske tid til ophold i det offentlige rum. Mange børnefamilier har en travl hverdag og bruger typisk de offentlige rum i weekender og på ferier, mens der ikke er stort udsving i, hvornår stedet bruges fx af pensionister. E: Alder Vær opmærksom på, at alder har betydning både for aktivitetsniveau og for, hvordan man er sammen med andre i det offentlige rum. Desuden har alder også betydning for, hvordan man læser stedets sociale koder. C: Økonomi Vær opmærksom på, at brugeres økonomiske situation har betydning for, hvor man kommer, og hvad man kan betale fx for en kop kaffe. Det ses fx for de unge årige, der ofte samles ved fastfoodrestauranter. F: Livsstil Flere og flere brugere af byens rum har behov for at signalere en bestemt livstil eller en særlig bylivsværdi. Her bliver rummets identitet og fortælling særlig væsentlig. 17

18 Med fokus på særlige målgrupper kan der skabes begivenheder, der formår at skabe gode oplelvelser og ejerskab til steder. Som her på Godsbanearealet ved Stykgodsterminalen, hvor en gruppe unge piger var inviteret til STUMP - en rytmisk og sanselig oplevelse, som vakte stor begejstring. 18

19 HVEM BRUGER HVILKE BYRUM? - BRUGERNES PRÆFERENCER Byens brugere er ikke en homogen gruppe, der alle synes det samme. Brugerens livssituation er en bestemmende faktor, der yder indflydelse på brugerens byrumspræferencer. 19

20 Vi vil have plads til både vild og stille leg Hvornår kommer Thomas? - Jeg keder mig! Skal vi ikk gå hen på skolen og spille mur? Denne livsfase karakteriseres ved den tid, man er barn, bor hjemme og går i skole. Skoletiden spænder lige fra folkeskolen til en eventuel ungdomsuddannelse på gymnasium, HTX, teknisk skole eller lignende. Livsfasestriben Hey! 1. TIDEN SOM BARN Denne livsfase er karakteriseret ved den tid, man er barn, bor hjemme og går i folkeskole. Projektets undersøgelser peger på, at brugere fra denne livsfase i højere grad anvender byrummene sammen med andre, end når de er alene, og at de fleste anvender byrummene til (i prioriteret rækkefølge): At mødes med en eller flere andre og foretage sig noget sammen - for eksempelvis at shoppe - og at de dernæst går en tur med andre, eller er målrettede og ønsker at tage et sted hen for at bruge et særligt offentligt byrum eller en specifik offentlig facilitet - eksempelvis Aalborg Bibliotek, som ligger centralt placeret ved en af byens gågader. Samtidig viser top 3 en over mest brugte byrum (indendørs såvel som udendørs) og de adspurgtes yndlingsbyrum, at topscorerne er byens indendørs offentlige byrum såsom storcentre - både det centralt beliggende Friis samt Kennedy Arkaden, der ligger i umiddelbar forlængelse af Aalborg Banegård - og centrums handelsgader samt det offentlige bibliotek. Derved udpeges både interaktions-, grænsezone- og retrætepladser (se forklaring nedenfor); dog med en overvægt af interaktions- og grænsezonepladser. Både skolegården, tilhørende den lokale skole, større landskabstræk, parker og et tivoli er på listen. Der nævnes altså en række steder fra det helt nære lokalområde - steder man kender på forhånd, og som ligger tæt på hjemmet. Ukendte steder opsøges ikke meget på egen hånd - i så fald er det sammen med et familiemedlem eller en ven. I tillæg hertil udpeges især tryghed, belysning og særlige arrangerede begivenheder for netop de helt unge som vigtige byrumsegenskaber. Det vidner om behovet for en grad af kontrol, og at der gerne må sættes nogle rammer for, hvordan byrummene kan bruges. Samtidig er butikker, byliv og muligheden for at lave noget på stedet vigtigt. Enkelte nævner også, at der gerne må være noget pænt at kigge på - og hermed menes både beplantning og eksempelvis springvand. Inden for segmentet er det også tydeligt at se stor forskel på graden af mobilitet hvor langt man kan rejse for at besøge et byrum, og hvor langt man kan færdes på egen hånd afhænger i høj grad af barnets alder. I næste livsfase stiger mobiliteten væsentligt. Individuelle faktorer med betydning for brug 3 kategorier af byrum I forbindelse med undersøgelser af unges brug af byrum (Børresen, Schytte 2008) anvendes 3 kategorier for byrum: Retrætepladser, interaktionspladser og grænsezonepladser. Retrætepladser er dem, hvor de unge vil være uforstyrrede og for sig selv; interaktionspladser er dem, hvor de unge vil vise sig frem og ses; og grænsezonepladser er en form for neutrale mellemrum eller strategiske knudepunkter, hvor man mødes, inden man går videre eller stopper op. I de følgende beskrivelser af livsfaserne vil de 3 byrumskategorier gå igen som en rød tråd for, hvilken rolle byrum spiller for den enkelte. Omfanget af engagement i organiseret sport har indflydelse på mængden af fritid samt den måde hvorpå, man vælger at bruge sin fritid. Samtidig tyder det på, at de mest aktive børn, som går til sport og bruger fritidsklub, også er dem, som bruger byens rum meget. Køn er også en faktor: Der er forskel på pigers og drenges aktiviteter og måden at agere på i byrummet. Ofte er drenge mere udadvendte og agerende, mens piger kan være mere indadvendte og refleksive. Samtidig er det dog interessant, at det i lige så høj grad er drengene, som efterspørger, at byrum er rene, trygge og frie for bøller samt har noget pænt - så som vand eller blomster - at tilbyde. Den helt specifikke alder inden for segmentet har indflydelse på, om man kan færdes frit på egen hånd samt graden af bevægelighed. 20

21 EFTERSPURGTE BYRUMSEGENSKABER Nærhed til egen bolig Der kan med fordel planlægges for byrum som netop henvender sig til en specifik aldersgruppe. Således bør fx boligkvarteret, der især henvender sig til børnefamilier, indrettes med bolignære, offentlige byrum. Byd velkommen til brug! Husk at byrummene, både de indendørs og de udendørs, gerne må have signalværdi, enten ved en særlig æstetik eller stil, som vækker fantasien og legelysten eller indbyder til brug af sanserne. Rolige zoner I større byrum kan man allokere mindre områder, hvor der er ro, til tilbagetrækning. Det kan være mindre, tætte, grønne byrum, som kan opdeles i mindre nicher. Indkøb og konsum I det omfang at et byrum fungerer som en grænsezone eller interaktionsrum, giver det mening i et vist omfang at skabe muligheder for at handle mad eller varer - eller endda måske shoppe - da særligt sådanne aktiviteter skaber muligheder for det sociale møde. Tryghed Arbejd gerne med at få stedet til at føles så trygt som muligt. Det kan gøres ved at arbejde på at tiltrække mange mennesker, ved fx ved at lægge transit-ruter igennem, hvor der færdes mange mennesker. Man kan også bevidst arbejde med belysning, som forbedrer tilgængeligheden i de mørke timer. Program Sørg gerne for at programmere byrummene med forskellige aktivitetsmuligheder, så man kan gøre noget. Eventuelt kan byrummene programmeres med særlige begivenheder for unge. Forskellige typer af overflader, løbe- og gåstier, scener, overdækkede boldbaner. Fysisk og digital opkobling Byrummet bør være koblet på byens øvrige infrastruktur; både ved nært forbipasserende cykelstier, busstoppesteder og ved tydelig skiltning. Måske skal byrummet være en del af en særlig cykel- eller gårute i byen. En lokal undersøgelse af de unges brug af byrum i Aalborg foretaget for blot et par år siden har vist, at de unge ikke tilbringer særligt meget tid i byens traditionelle rum, men faktisk i lige så høj grad anvender de ikke fysiske rum, som for eksempelvis mobiltelefonen og Internettets profilsider (facebook, youtube og myspace) (Haarder 2008). Altså kan det være en god ide at arbejde med en form for kobling mellem det fysiske byrum og muligheden for at være på i det digitale netværk af steder. 21

22 Se mig - og lad mig se dig Ungdomstiden er karakteriseret ved mobilitet og fleksibilitet, oplevelses- og nydelsesorientering, kulturel frisættelse, følelsesmæssig intensitet, overskridelse af normative grænser og refleksioner over fremtiden i nutiden. Dette kræver rummelige rum i nærmiljøet. (Pløger 2002: 221) Livsfasestriben Hvor var det nu vi sku mødes? Hej, hvor skal vi gå hen? Kom, vi går hen til Kennedy Arkaden, det er altid sjovt Hey, der er Eskil og Søren - kom! 2. TIDEN SOM UNG Projektets undersøgelser peger på, at brugere fra denne livsfase i højere grad anvender byrummene sammen med andre, end når de er alene. Resultatet er endda meget markant med en fordeling på næsten 80 og 20 %. Samtidig anvender de mest byrummene til (i prioriteret rækkefølge): At mødes med en eller flere andre og handle eller bruge biblioteket. Derudover er de adspurgtes mest brugte og yndlingsbyrum byens indkøbscentre samt centrums handelsgader. Altså går udpegningen af både interaktions- og grænseflade samt retrætepladser igen for de lidt ældre unge. De byrumsegenskaber der udpeges fortæller dog, at særligt eksponering er meget afgørende. Der skal være mulighed for at blive set og se på andre. Også byrummets opkobling til den øvrige by er vigtig, så det er nemt at komme til stedet. Generelt er der et udtalt ønske om, at byrummet skal tilbyde indkøbsmuligheder - både af varer og af mad, og der sondres ikke mellem de offentlige udendørs byrum og de indendørs byrum (så som arkader og indkøbscentre). Mange af de mest populære steder er faktisk indendørs. Byrummet fungerer i høj grad som et socialt rum og et mødested, hvor man kan være sammen med andre. Derfor er muligheden for og den lette adgang til at mødes med andre vigtig. I den forbindelse er siddepladser helt centrale, og for pigerne er det vigtigt med noget pænt at kigge på: Særlige farver, eventuelt beplantning eller elementer med vand. Særligt for drengene er det vigtigt med muligheder for at agere udadvendt. Enten ved at optræde eller performe, og i så fald er scenefaciliteter relevante. Hvis der skal dyrkes sport er en form for multibane eller aktivitetsflade essentiel. Individuelle faktorer med betydning for brug Hjemmeboende eller ej: Nogle flytter hjemmefra tidligt og vil da typisk bo i lejlighed uden privat tilhørende haver eller lignende. Hvis man ikke har egen have, vil man i højere grad anvende de offentligt tilgængelige, grønne uderum til mødet med venner til fx solbadning og picnic. Er man under uddannelse, vil man have færre midler end dem, som allerede er ude på arbejdsmarkedet eller blot tager sig en pause fra skolen for at arbejde. Den helt specifikke alder samt kønnet inden for segmentet er også vigtigt. Familiens sociale position og kulturelle traditioner: Nogle familiekonstellationer besidder meget social kompetence, der klæder den unge på til voksenlivet - både med opbakning til uddannelse og med et stort, familiært, socialt netværk. Andre mere svage familiekonstellationer, for eksempel med sociale problemer af forskellig art, efterlader i højere grad den unge alene og fri til at træffe egne valg. Typen og mængden af fritidsinteresser har konsekvens for mængden af tid, der kan tilbringes i byrummene, samt også arten af aktivitet. Spiller man eksempelvis håndbold under organiserede forhold, bruger man tid indendørs i haller, hvorimod eksempelvis skater-kulturen har en helt anden tradition for at bruge byen. Der er en klar sammenhæng mellem distancen mellem bopæl og byrum - jo større distance, jo mindre brug, dog vil man gerne bevæge sig relativt langt efter særlige tilbud (skaterparker, friluftsbade etc.) Etnicitet og religion spiller også en rolle: Religion og kultur vil medføre særlige traditioner for brugen af byrum. Eksempelvis har mellemøstlige og sydeuropæiske kulturer tradition for at anvende byens offentlige byrum til aktiviteter, der i Norden ofte holdes inden for i privaten. 22

23 EFTERSPURGTE BYRUMSEGENSKABER Butikker Muligheden for at handle tøj eller mad er eftertragtet. Disse steder vil have en social funktion for brugerne i denne livsfase og nærmest fungere som mødested. Mennesker - både et aktivt og afslappet miljø Skab mange muligheder for forskellige brugere, da netop de unge tiltrækkes af mange mennesker. Det skaber mulighed for at kigge på andre og på samme tid blive set på af andre. Mange unge tiltrækkes også af byrum, hvor der enten er aktiviteter, eller hvor der er mulighed for at slappe af - i fx parker eller på caféer. Opkobling til byen - busser og cykelruter Byrummet må gerne være koblet på byens øvrige infrastruktur; både ved nært forbipasserende cykelstier, busstoppesteder og ved tydelig skiltning. Måske kan byrummet blive del af en særlig cykel- eller gårute i byen. Program - gerne planlagt aktivitet Sørg gerne for at programmere byrummene med forskellige aktivitetsmuligheder, så man kan gøre noget. Eventuelt kan byrummene programmeres med særlige begivenheder for unge - fx med forskellige typer af overflader, løbe- og gåstier, med overdækkede boldbaner eller eventuelt med en scene ved forskellige niveauspring. Moderne og nytænkende Anvend gerne et særligt udtryk i materialer og farver, som skaber signalværdi. Det kan for eksempel gøres med interaktive aspekter i forhold til tilgængeligt net eller større skærme samt lys og lyd. Særlig skiltning kan også anvendes som opmærksomhedsskabende element. Fleksibilitet og zoner Arbejd gerne med nogle zoner, der er øremærket til stille ophold og nogle zoner til vild aktivitet. Der skal gerne være plads til begge dele. Stemning De unge vil gerne færdes på steder, som har en særlig stemning og er flotte. Vand, belysning og grønne elementer kan alle være stemningsskabende, men andre elementer kan også stimulere sanserne - fx forskellige overflader og taktilitet, lyd, duft og farve. Ophold De unge i denne livsfase hænger ofte ud og har derfor brug for steder at slå sig ned. Overvej gerne, hvordan denne mulighed kan sikres hen over året - eventuelt ved overdækninger og på de særligt gode steder med mulighed for både at se på andre og blive set på. 23

24 Med effekt for øje og hensigt bag Enlige og par uden børn er ofte karrierreorienterede, aktive i forhold til deres sociale netværk, storforbrugere af byens forskellige konsumtive og kulturelle tilbud, og mødes oftere på byens informelle steder (cafeer, værtshuse, biograf/kino, musik mv.) end hjemme i egen lejlighed (Pløger 2002: 221). Livsfase-striben Det er skønt med fyraften! En løbetur er lige det, jeg trængte til. Hej Mikkel, skal vi ikk mødes på caféen i centrum? Lad os slutte af med en tur på havnen. 3. DE UNGE PAR ELLER ENLIGE UDEN BØRN Denne livsfase udgør den tid, hvor man enten bor alene, i et bofællesskab eller er del af et par. Aldersmæssigt kan fasen spænde fra 16/17 år til 40 erne. Måske er man i gang med en videregående uddannelse, eller også er man allerede på arbejdsmarkedet og har været det længe. Fællesnævneren for denne livsfase er, at man ingen børn har. Uagtet dette er der dog forskelle på brugerne inden for livsfasen, som kan være afgørende for deres byrumspræferencer. Er man just flyttet hjemmefra til en ny by, bor i ungdomsbolig og har SU som eneste indkomst, så er ens livssituation en anden end den udlærte elektriker, som har arbejde og fast kæreste, og som lige har købt sin første ejerbolig. Projektets undersøgelser peger på, at brugere fra denne livsfase i højere grad anvender byrummene sammen med andre, end når de er alene, og at de mest anvender byrummene til (i prioriteret rækkefølge): At mødes med en eller flere andre og foretage sig noget sammen - for eksempelvis at grille om sommeren - og at de dernæst handler ind eller blot sætter sig stille for at tage en pause. Samtidig er de adspurgtes mest brugte og yndlingsbyrum centrums handelsgader og de grønne byrum. Heri kan læses en bred variation af forskellige præferencer, som kan hænge sammen med, at brugerne i høj grad er målrettede, når de bruger byens rum. Der skal både handles ind og mødes på caféer, og samtidig skal der slappes af i byens grønne oaser eller løbetrænes. En mulighed, som ikke er en tilgængelig del af ens private hjem: Når det er tid til at klare hovedet, så løber jeg en tur rundt i parken og nyder naturen (Citat fra projektets interviews og spørgeskemaer). Alle adspurgte svarer ja til, at de bruger byrummene i deres nærområde, og der peges på en række af betydende byrumsegenskaber som: At det er grønt, åbent, fredfyldt og fyldt af muligheder samt hygge. Det vidner om, at byrummene i en vis forstand fungerer som et supplement til brugerens egen, private sfære, og at de gerne må tilbyde plads til ro og fordybelse, når man har behov for en pause. Samtidigt er ønsket om at kunne gøre noget sammen med andre, fx at mødes med venner osv. også en prioritet. Det taler for tæthed til egen bolig eller ens venners bolig samt grønne plæner eller borde/bænkesæt til ophold. Samtidig er signalværdi og prestige vigtige parametre for denne livsfase. Brug af bestemte byrum kan være under indflydelse af en forbrugsbaseret og modepræget ungdomskultur. En måned er et sted hipt og in næste måned har fokus måske flyttet sig. Det handler i høj grad om, at byrummene skal formå at danne ramme om events og begivenheder, som i sig selv er midlertidige, selv om rammen er permanent. Derfor kan byrummets særlige historie også spille ind. Har stedet et særligt udtryk eller særpræg, som skaber genkendelse og kan være referenceramme, og som skaber incitament for brug, så er historien bag brugen med til at brande stedet. 24

25 Individuelle faktorer med betydning for brug Typen og mængden af fritidsinteresser samt fx studier, job, mv. har betydning for mængden af tid, der kan tilbringes i byrummene, og også på arten af aktivitet. Læser man på et krævende studie, tilbringer man måske meget tid der sammen med studiekammerater, mens en person med mange udfarende fritidsinteresser vil have en anden tradition for at bruge byen. Afstand til personlige og familiære netværk: Bor man langt væk fra familie og sociale netværk betyder det måske, at man ofte er væk i weekenden eller det helt modsatte - ofte tilbringer megen tid ude i byen for at mødes med og opbygge nye relationer i en ny by. Er man under uddannelse, vil man have færre midler end dem, som allerede er ude på arbejdsmarkedet eller blot tager sig en pause fra skolen for at arbejde. Single eller par: Generelt er unges sociale netværk i høj grad betydende for den måde, de bruger byen på. Og om man er en del af et fasttømret og måske samboende par har betydning for den måde, man bruger byen. EFTERSPURGTE BYRUMSEGENSKABER Grønt og fredfyldt Byrummet skal gerne tilbyde kvaliteter, der adskiller sig fra byens egenskaber som fysisk ramme for det pulserende og travle liv. Det må gerne være som en oase, hvor man kan tage hen og koble af et frirum, der tilbyder en ekstra dimension til ens private sfære - fx udgjort af en mindre lejlighed i en tæt midtby. Åbent Igen som kontrast til byens tæthed ønskes der i byrummene højt til himlen og god åbenhed til udsigt og afstand til andre mennesker. Ophold- og mødesteder Da brugerne i dette segment ofte bruger byrum for at mødes med andre, er det vigtigt at sikre rammerne for gode opholds- og mødesteder. Ruter til at gå og løbe Byrummene har i høj grad også en betjenende funktion som det man går eller løber igennem. Dermed bliver forbindelserne til, fra og igennem vigtige. Identitet eller særpræg Historien bag byrummet kan spille en central rolle. Ved eksempelvis ibrugtagning af et sted, som tidligere har været et industrielt område vil nyhedens interesse og byrummets ufærdighed skabe en særlig stemning og fortælling. 25

26 Vi vil have kvalitetstid og samvær Enlige med børn og børnefamilier er mere stedsbundne, hjemmeorienterede, og har et hverdagsliv som er præget af rutiner, kontinuitet og forudsigelighed. (Pløger 2002: 221) Hvem henter børnene idag? Kom så Brian! JAAAH! Livsfase-striben Hej skat. kom, nu skal du hjem og til fodbold Det var rigtig flot spillet. Nu må vi hjem og spise 4. ENLIGE MED BØRN OG BØRNEFAMILIER I denne livsfase kan man bo alene, i et bofællesskab eller som del af et par. Måske er man i gang med en videregående uddannelse eller også er man allerede på arbejdsmarkedet og har været det længe. Fællesnævneren er, at man i denne livsfase har hjemmeboende børn. Børnene er udslagsgivende på den måde, at et moderne familieliv kræver hensyn, der i en vis udstrækning vil styre, hvordan byrummene i ens nærområde anvendes og til hvad. Man har ikke blot sig selv og egne lyster som drivkraft. Aldersmæssigt kan fasen spænde fra de unge forældre i teenageårene til erne. Familielivet kan leves som et funktionelt byliv, hvor man anvender byen til opfylde ens behov for at komme fra A til B eller skaber mulighed for udendørs aktivering, eller man kan i højere grad involvere sig i ens nærområde og deltage i fællesskaber, der kræver en vis form for forpligtigelse (Pløger 2002, Rahbek Christensen 1988). Projektets undersøgelser peger på, at brugere fra denne livsfase i højere grad anvender byrummene alene end sammen med andre, og at de mest anvender byrummene til (i prioriteret rækkefølge): At gå en tur alene, cykle en tur eller mødes med en eller flere andre. Samtidig er de adspurgtes mest brugte og yndlingsområder grønne oaser som tilbyder stor rummelighed, masser af træer, vand og opholdsmuligheder. At det netop er de grønne områder som flest føler sig tiltrukket af kan hænge sammen med, at de adspurgte bor i et område, hvor størstedelen af boligerne er lejligheder, og at man derfor som oftest ikke har egen have. Der peges på en række af byrumsegenskaber som vægtes højt: åbenhed, ro, renhed og aktiviteter for alle. Det er altså vigtigt, at byrummene er anvendelige og funktionelle - og allerhelst for flere end blot én målgruppe. Derudover er det vigtigt, at byrummet tilbyder et indbydende miljø, som også er æstetisk smukt, velanlagt og nemt at holde. 26

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

NYE LEJEBOLIGER I ØSTRE HAVN TÆT PÅ VANDET OG BYENS PULS

NYE LEJEBOLIGER I ØSTRE HAVN TÆT PÅ VANDET OG BYENS PULS UDLEJES FOR: NYE LEJEBOLIGER I ØSTRE HAVN TÆT PÅ VANDET OG BYENS PULS LEJEBOLIGER PÅ 2-3 VÆRELSER SE UDLEJNINGSSTATUS PÅ.DK LYSE BOLIGER I NORDISK STIL ATTRAKTIV BELIGGENHED MIDT I BYEN Havnehusene byder

Læs mere

Skive Storkommune Borgerundersøgelse

Skive Storkommune Borgerundersøgelse Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG

ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG ROMALT FRISKOLE - SKITSEFORSLAG Idéoplæg for udearealer Beskrivelse af udearealer: Naturen og nærmiljøet omkring skolen rummer et stort potentiale: Det er her man får det første indtryk af skolen, det

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Borgermøde 6.juni 2017

Borgermøde 6.juni 2017 Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens

Læs mere

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation Fordybelse Risiko 1 FOR INDRETNING AF UDEAREALER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET INTRODUKTION Udearealerne for børnehusenes

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG POPULUS landskabsarkitektur, CVR: 36463295 Langebrogade 6J, 4., 1411 København K, www.populus-co.dk SITUATIONSANALYSE OMRÅDE og EJENDOMME SITUATIONSANALYSE

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Midlertidig anvendelse af sted

Midlertidig anvendelse af sted [Veje til den socialt bæredygtige by] [Helsingør] [58. byplanmøde 2008] [Metodeudvikling - fremtidens byfornyelse under Velfærdsministeriet i samarbejde med Aalborg Kommune] [Anne Mette Boye] [metopos

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Idrætspolitik - kommissorium

Idrætspolitik - kommissorium Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

LINDHOLM BRYGGE EKSKLUSIVE RÆKKEHUSE VED FJORDEN

LINDHOLM BRYGGE EKSKLUSIVE RÆKKEHUSE VED FJORDEN UDLEJES FOR: LINDHOLM BRYGGE EKSKLUSIVE RÆKKEHUSE VED FJORDEN RÆKKEHUSE TIL LEJE PÅ 3-4 VÆRELSER SE UDLEJNINGSSTATUS PÅ LINDHOLM-BRYGGE.DK LYSE OG MODERNE RÆKKEHUSE ATTRAKTIV BELIGGENHED I NATURSKØNT OMRÅDE

Læs mere

Ungdomsboliger ved Gentofte Sportspark

Ungdomsboliger ved Gentofte Sportspark Ungdomsboliger ved Gentofte Sportspark Output fra indledende konceptidé-workshop 29.06.2015 Boligkoncept: Hold 1 1//HVEM VIL VI GERNE PÅVIRKE? Hvem er den primære bruger af vores boligkoncept-idé? Unge

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere