Projekt Sund Mad og Bevægelse

Transkript

1 Del 1 1

2 1. Indledning I denne rapports 1. kapitel kan du læse om baggrunden for projekt Sund Mad og Bevægelse, om projektets formål, mål, indhold, succeskriterier og projektets målgruppe. Kapitel 2 handler om kortlægningen og den statistiske bearbejdning af denne. I bearbejdningen af den kvantitative del har professor i sundhedsøkonomi Jørgen Lauridsen fra SDU ydet en stor hjælp. I kapitel 3 sammenfattes både den kvantitative del med den kvalitative del af kortlægningen. Endvidere gives en kort konklusion og perspektivering. 2. del af rapporten forventes at blive færdigbearbejdet i efteråret Projektets baggrund I forbindelse med budgetbehandlingen i Kulturudvalget i oktober 2004 besluttede man at videreføre/implementere erfaringerne fra det 3 årige modelprojekt "Børn, Mad og Bevægelse" i et nyt projekt "Sund Mad og Bevægelse" med en bevilling på ,- om året de næste to år. Projektet bygger blandt andet på de erfaringer, der er blevet gjort i Amtets projekt Børn, Mad og Bevægelse, hvor Svendborg deltog med 3 lokalområder (daginstitution, skole, SFO ):Lokal områder ved Nordre Skole, Thurø Skole og Sundhøjskolen. Det brede sundhedsbegreb indtænkes i projektet, således at dagplejer, daginstitutioner og skoler udgør et sundt miljø med en sundhedskultur, der understøtter sunde vaner og medvirker til øget trivsel og livskvalitet. Det betyder, at Sundhedstjenesten bliver en naturlig samarbejdspartner. Børns trivsel er i høj grad en fælles opgave, der skal løses i et samarbejde mellem sundhedstjenesten, dagplejen, daginstitution, skole og forældre. Den brede sundhedsopfattelse må således medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde i dagplejen, daginstitutioner og skoler. Det handler om at styrke børnenes egne kompetencer, så de bliver bedre i stand til at håndtere eget liv. Projektbeskrivelsen tager afsæt i børnenes dagligliv. 2

3 Formål At fremme sundheden og trivslen hos børn og unge i alderen 0-16 år. Den primære forebyggende indsats er at styrke indsatsen omkring sunde madog bevægelsesvaner i dagpleje, daginstitution og skole. Mål At øge kendskabet til sundhedsfremmende handlemuligheder i sundhedstjenesten, dagplejen, daginstitutionen og skolen. At udvikle metoder, der kan give børn, unge og forældre kompetence til at bryde uhensigtsmæssige mønstre. At udvikle det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge fra 0 16 år. At udvikle 2 børnehaver/skoler til at få en idrætsprofil. At udvikle en mad- og bevægelseskultur på tværs af etniske og danske grupper. At udvikle overordnede politikker i forhold til Sund Mad og Bevægelse for kommunens 0-16 årige. Indhold i projektet Samarbejde og udvikling på tværs af institutioner og forvaltninger. Kurser for de involverede parter omkring mad, bevægelse og det fysiske rum. Sammenhæng mellem krop og læring, mellem krop og følelser og kulturelle vaner omkring mad og bevægelse. Organisatoriske, strukturelle og fysiske ændringer. Udarbejdelse af politikker. Implementering af projekterfaringer fra Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse. 3

4 Projektansvarlige Børneafdelingen, Folkeskoleafdelingen og Sundhedstjenesten ved projektleder Ulla Dall Projektets målgruppe Projektet gennemføres for 3 aldersgrupper fordelt på 4 skoledistrikter Børn og unge årige - samarbejde mellem sundhedstjeneste, dagpleje, børnehave, skole og SFO - Hømarkdistriktet årige - samarbejde mellem sundhedstjeneste, skole og SFO Lundby Skole årige - samarbejde mellem to skoler og sundhedstjenesten - Byskolen og Rantzausminde Skole. Forældregruppen inddrages i projektet. Projektets succeskriterier Engagement, glæde og fællesskab omkring mad og bevægelse. Forældrenes engagement. Praksisændringer omkring spisning og bevægelse. Reelt samarbejde mellem Sundhedstjenesten, Børne- og Folkeskoleafdelingen. Ledelsesansvar for implementering i egen organisation. 2. Kortlægning af mad- og bevægelseskultur I efteråret 2005 udarbejdede projektgruppen en kortlægning af mad- og bevægelseskulturen i dagplejen, i alle daginstitutioner og skoler. I forbindelse med udvikling af projekt Sund Mad og Bevægelse har lederne i dagplejen, i daginstitutionerne og på skolerne været ansvarlig for udfyldelsen af det kortlægningsskema, der danner grundlag for nærværende rapport. (Kortlægningsskemaer bilag 1). Denne kortlægning er med til at kvalificere projektet, samt give oplysninger om områder, der kan udvikles eller fornys. 4

5 Kortlægningen foretages igen i efteråret En sammenligning af besvarelser fra dagpleje, daginstitutioner og skoler. Formålet med denne kortlægning er at foretage både sammenligninger og fælles træk af de afgivne besvarelser fra spørgeskemaerne fra dagpleje, daginstitutioner og skole med henblik på at afdække forskelle i opmærksomhed på mad- og bevægelsesspørgsmål. Grundlaget er de i efteråret 2005 indsamlede besvarelser fra første runde af Projekt Sund Mad og Bevægelse. Den statistiske sammenligning (kvantitativ) er foretaget parvis for de tre grupper (dvs. dagpleje mod daginstitutioner, dagpleje mod skoler, og daginstitutioner mod skoler). For hvert par af grupper vurderes om der er betydelige forskelle på procenterne for de spørgsmål, som er stillet til begge grupper. Det betyder, at der har kunnet foretages relativt flere sammenligninger mellem daginstitutioner og dagpleje, idet 19 af de i alt 33 spørgsmål har været stillet til disse to grupper, mens 14 spørgsmål kun har været relevante for skoler. For sammenligninger af dagpleje og skoler, henholdsvis daginstitutioner og skoler, har det været muligt at foretage sammenligninger på 13 af de i alt 33 spørgsmål, idet 6 spørgsmål kun har været stillet til dagpleje/daginstitutioner, mens 14 spørgsmål kun har været stillet til skoler. Sammenligningerne tilstræber alene at afdække om -procenterne i én gruppe er relativt højere end i en anden. Det at -procenten er relativt højere i den ene gruppe udelukker ikke nødvendigvis at begge grupper absolut set kan have høje eller lave procenter. En sådan vurdering af de absolutte -procenter er ikke tilstræbt. 5

6 Nærværende undersøgelse forventes fulgt op af en tilsvarende, når anden runde af spørgeskemaer er indsamlet i I denne kommende undersøgelse forventes desuden at indgå sammenligninger af de ændringer, som har været i de tre grupper i perioden , med henblik på at vurdere hvor projektets initiativer har haft de største effekter. Kvantitativ del (baseret på statistiske data) Vurdering af besvarelsesprocenter. Tabel 1. Udsendte spørgeskemaer, besvarelser og besvarelsesprocenter Dagpleje Daginstitutioner Skoler To An udsendte spørgeskemaer An returnerede spørgeskemaer An returnerede spørgeskemaer (pct.) Tabel 1 viser, at lidt over halvdelen af de udsendte skemaer er returneret. Bevarelsesprocenten varierer betydeligt, idet alle skoler har returneret skemaet, hvorimod 74 procent af daginstitutionerne og kun 40 procent af dagplejerne har returneret skemaet. Besvarelsesprocenterne for de tre grupper adskiller sig statistisk markant fra hinanden med signifikansniveauer under 1 procent. For skoler og daginstitutioner må besvarelsesprocenterne betegnes som særdeles tilfredsstillende. Besvarelsesprocenten for dagplejerne ligger på, hvad man normalt regner som acceptabelt ved spørgeskemaer rettet mod enkeltindivider. 6

7 Sammenligning af -procenter i dagpleje og daginstitutioner. Tabel 2. Sammenligning af -procenter i dagpleje og daginstitutioner Dagpleje Daginstitutioner Signifikans Spørgsmål An An Pro- Pro- af forskel i besv. cent cent - bes procenter v. Retningslinjer/politikker om ** mad? Forældre inddraget i disse? *** Forældre/bestyrelse *** indflydelse på madtilbud? Problematikker med tosprogede børns madvaner? Taler med forældre om børns behov for at spise? Retningslinjer/politikker om *** bevægelse? Forældre inddraget i disse? *** Forældre/bestyrelse *** indflydelse på bevægelse? Problematikker med tosprogede børns bevægelsesvaner? Taler med forældre om børns behov for at bevæge sig? Taler med børn om * bevægelse? Børn/forældre inddraget i planlægning af måltid? * 7

8 Faste *** maddage/madværksteder? Retningslinjer for * madpakkens indhold? Spilleregler for adfærd under måltid? Retningslinjer omkring * fødselsdag? Er børnene ude hver dag? * Er der forskellige * bevægelsesmuligheder? Opmærksomhed på børn der * ikke er aktive? Note. Signifikansgrad angivet ved *** (1%), ** (5%), * (10%) Ja-procenterne i ovenstående tabel er beregnet på grundlag af an skemaer, hvor det pågældende spørgsmål er besvaret med, nej eller ved ikke. Skemaer, hvor det pågældende spørgsmål ikke er besvaret, er udeladt fra beregningerne. Særlig store forskelle på daginstitutioner og dagpleje gør sig gældende med hensyn til retningslinjer/politikker, forældreinddragelse og forældres/bestyrelses indflydelse på madtilbud og bevægelse. Her ligger procentdelene af -svar betydeligt højere i daginstitutioner end i dagpleje. Desuden er der en betydelig højere procentdel af daginstitutioner som har faste maddage/madværksteder. Mindre sikre forskelle (dvs. signifikante på 10 procent niveau) kan ses på nogle spørgsmål. Lidt større andele af daginstitutionerne er med børn om bevægelse, inddrager børn/forældre i planlægning af måltider, har retningslinjer for madpakkens indhold og omkring fødselsdag og har børnene ude hver dag. Derimod har lidt større andele af dagplejerne forskellige bevægelsesmuligheder og opmærksomhed på børn der ikke er aktive. Disse to sidste iagttagelser hænger dog på, at en enkelt daginstitution ud af de afgivne 24 hhv. 25 svar har svaret nej. 8

9 For problematikker omkring tosprogede børns madvaner og bevægelsesvaner og for spørgsmålene om der es med forældre om børns behov for at spise og bevæge sig er der ingen signifikante forskelle på dagpleje og daginstitutioner. Konkluderende kan det siges at der er betydelige forskelle på dagplejernes og daginstitutionernes aktivitetsniveau med hensyn til mad- og bevægelsespolitikker. Det generelle billede er at daginstitutionerne er de mest aktive. En indsats for at fremme opmærksomhed på mad- og bevægelsesspørgsmål kan derfor med fordel rettes mod dagplejen. Sammenligning af -procenter i dagpleje og skoler. Tabel 3. Sammenligning af -procenter i dagpleje og skoler Dagpleje Skoler Signifikans Spørgsmål An Pro- Pro- af forskel i cent cent - bes bes procenter v. v. Retningslinjer/politikker om * mad? Forældre inddraget i disse? Forældre/bestyrelse indflydelse ** på madtilbud? Problematikker med tosprogede børns madvaner? Taler med forældre om børns ** behov for at spise? Retningslinjer/politikker om bevægelse? Forældre inddraget i disse? *** 9

10 Forældre/bestyrelse indflydelse ** på bevægelse? Problematikker med * tosprogede børns bevægelsesvaner? Taler med forældre om børns *** behov for at bevæge sig? Taler med børn om bevægelse? Retningslinjer for madpakkens indhold? Opmærksomhed på børn der *** ikke er aktive? Note. Signifikansgrad angivet ved *** (1%), ** (5%), * (10%) Ja-procenterne i ovenstående tabel er beregnet på grundlag af an skemaer, hvor det pågældende spørgsmål er besvaret med, nej eller ved ikke. Skemaer, hvor det pågældende spørgsmål ikke er besvaret, er udeladt fra beregningerne. Det skal bemærkes, at sammenligning af -procenter i dagpleje og skoler skal foretages med en vis varsomhed, idet der kun er afgivet 7 besvarelser for skoler. Hvis en enkelt skole skifter sit svar mellem og nej, vil skolernes -procent således ændres med 17 procent. Dette afspejles også i at forskellen på -procent skal være ret betydelig for at opnå signifikans. Med dette forbehold in mente kan der dog udledes visse betydelige forskelle på dagpleje og skoler. Betydelig større andele af skolerne giver forældre/bestyrelse indflydelse på madtilbud og bevægelse. Desuden har en større andel af skolerne inddraget forældre i udformning af retningslinjer/politikker for bevægelser. Derimod er der betydelig større andele af dagplejerne som er med forældre om børns behov for at spise og bevæge sig og som er opmærksomme på inaktive børn. 10

11 Her ud over er der en svagt større andel af dagplejerne som har retningslinjer/politikker om mad og en svagt større andel af skolerne som har problematikker med tosprogede børns bevægelse. På de øvrige spørgsmål (forældreinddragelse i retningslinjer/politikker om mad, problematikker med tosprogede børns madvaner, retningslinjer/politikker om bevægelse, er med børn om bevægelse, retningslinjer for madpakkens indhold) er der ikke signifikante forskelle på dagpleje og skoler. Sammenfattende ses en tendens til at skolerne er bedre med hensyn til formelle politikker og retningslinjer samt inddragelse af forældre/børn i udformning af disse, hvorimod dagplejen er bedre til den individuelle, daglige kontakt og opmærksomhed. Dette indikerer at der med fordel kan tages initiativer overfor skolerne med henblik på at styrke den daglige, individuelle kontakt, hvorimod initiativer med henblik på at fremme formelle politikker med relativt større fordel kan rettes mod dagplejen. Sammenligning af -procenter i dagpleje og daginstitutioner. Tabel 4. Sammenligning af -procenter i daginstitutioner og skoler Daginstitutioner Skoler Signifikans Spørgsmål An Pro- Pro- af forskel i cent cent - bes bes procenter v. v. Retningslinjer/politikker om *** mad? Forældre inddraget i disse? Forældre/bestyrelse indflydelse på madtilbud? Problematikker med tosprogede børns madvaner? Taler med forældre om børns ** 11

12 behov for at spise? Retningslinjer/politikker om ** bevægelse? Forældre inddraget i disse? Forældre/bestyrelse indflydelse på bevægelse? Problematikker med * tosprogede børns bevægelsesvaner? Taler med forældre om børns *** behov for at bevæge sig? Taler med børn om bevægelse? Retningslinjer for madpakkens ** indhold? Opmærksomhed på børn der *** ikke er aktive? Note. Signifikansgrad angivet ved *** (1%), ** (5%), * (10%) Ja-procenterne i ovenstående tabel er beregnet på grundlag af an skemaer, hvor det pågældende spørgsmål er besvaret med, nej eller ved ikke. Skemaer, hvor det pågældende spørgsmål ikke er besvaret, er udeladt fra beregningerne. Også sammenligninger af daginstitutioner og skoler skal foretages med forbehold for det lave an besvarelser fra skolerne. Med forbehold herfor ses betydelig højere -procenter i daginstitutioner end i skoler på flere spørgsmål. Det drejer sig især om retningslinjer/politikker for mad og bevægelse, e med forældre om børns behov for at spise og bevæge sig, retningslinjer for madpakker samt opmærksomhed på inaktive børn. Derimod er der i skolerne mere opmærksomhed på problematikker med tosprogede børns bevægelsesvaner. 12

13 På de øvrige spørgsmål (inddragelse af forældre i udformning af retningslinjer/politikker for mad og bevægelse, indflydelse til forældre/bestyrelse på madtilbud og bevægelse, problematikker med tosprogede børns madvaner samt e med børn om bevægelse) adskiller -procenter i skoler og daginstitutioner sig ikke signifikant. Kvalitativ del (baseret på uddybende svar i prosaform) Ud fra tekstsvarene i materialet ses, at der er mange holdninger og retningslinier, men ikke udarbejdet egentlige politikker i forhold til mad og bevægelse. Forældrene har været inddraget i udarbejdelse af retningslinierne/ politikker i en større grad på skole- og daginstitutionsområde end tilfældet er i dagplejen. Mad-delen I dagplejen vægtes sund og varieret kost. En del af daginstitutionerne har en bevidst holdning til brug af økologiske råvarer. Der er generelt stort fokus på sund mad både i dagpleje, daginstitution og skole. Tosprogede familier bliver vejledt i forhold til sunde madvaner indenfor alle tre områder. Der lægges også stor vægt på rolige og hyggelige spisesituationer indenfor de tre områder. I spisesituationen synes de fysiske rammer på skolerne ikke at være optimale. Det er stort set i klasseværelset, at børnene spiser. Bevægelses-delen: Fysisk aktivitet vægtes højt i alle tre områder. Flere giver på daginstitutionsområdet udtryk for, at der opsættes mål i forhold til bevægelsesdelen i udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner. De fleste vægter udeliv og har fokus på bevægelse. På skoleområdet tages der de fleste steder udgangspunkt i fælles mål for faget idræt. Der er skoler, som opfordrer forældrene til, at børnene selv transporterer sig i skole, og til arrangementer / ekskursioner. En enkelt skole oplyser, at de har et valgfag, der hedder Fysisk aktivitet og svømning. 13

14 På enkelte skoler er der uddannet legepatruljer, men der ses et udviklingspotentiale i forhold til fysisk aktivitet i frikvartererne. I forhold til at medtænke fysisk aktivitet i timerne, har ca. halvdelen af skolerne forholdt sig positivt til dette. 3. Sammenfatning af kvantitativ og kvalitativ undersøgelse Generelt tegner der sig et billede af, at daginstitutionerne har den største opmærksomhed på såvel udformning af politikker som daglig opfølgning på spørgsmål vedrørende mad og bevægelse. Dagplejerne har generelt mindre opmærksomhed end daginstitutionerne på såvel udformning af politikker samt daglig opfølgning. Skolerne skiller sig ud ved at have relativt stor opmærksomhed på udformning af politikker samt inddragelse af forældre i denne. På disse parametre placerer skolerne sig midt mellem dagpleje og daginstitutioner. Derimod er skolerne relativt mindre aktive end både dagpleje og daginstitutioner med hensyn til opfølgning og opmærksomhed på det enkelte barn i det daglige. Med udgangspunkt i disse iagttagelser kan det anbefales, at initiativer med henblik på at fremme politikker og aktiv indsats på førskoleområdet især rettes mod dagplejerne. På skoleområdet er det især den daglige opfølgning og opmærksomhed på det enkelte barn, som relativt set kan fremmes. Sammenfattende ses ud fra tekstsvarene, at der foregår mange gode initiativer i både dagpleje, daginstitution og skole. Dog savnes en konkretisering i form af handleplaner på mad- og bevægelsesområdet. 14

15 Konklusion og perspektiv Nærværende undersøgelse forventes fulgt op af en tilsvarende, når anden runde af spørgeskemaerne er indsamlet i efteråret I denne kommende undersøgelse forventes desuden at indgå sammenligninger af ændringer, der har været i de tre grupper i perioden , med henblik på at vurdere, hvor projektets initiativer har haft de største effekter. Vi kan på nuværende tidspunkt fastslå, at en del af målene for projektet er opnået, men anden spørgeskema runde afventes, da denne vil være med til at kvalificere og vurdere, i hvilken grad målene er nået. Denne rapport er udarbejdet af: Professor i sundhedsøkonomi Jørgen Lauridsen, Syddansk Universitet Overtandlæge MPH Eva Hasholt, Sundhedsafdelingen Projektleder pæd. adm. konsulent Ulla Dall, Direktørområdet Børn og Unge 15