Amning af sent præmature børn
|
|
- Torben Mathiasen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health and Development, 2005 Børn der er født mellem 37 0 og 37 6 er stadig i risiko for at få problemer i relation til amning 1
2 Sent præmature børn i Danmark I 2010 blev 6 % (ca. 3760) af alle nyfødte børn i Danmark, født præmaturt. Af disse er 70% (ca. 2630) sent præmature Def. børn født mellem 34 og 36 fulde uger Svarer til 4,2% af alle nyfødte Kilde: Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret for 1. halvår 2008 Sent præmature børn Ustabil tp. Hypoglycæmi Iv infusion Resp.distress Gulsot Sent præmature Fuldbårne Kilde: Wang Clinical outcomes of near-term infants. Pediatrics:114(2):
3 Sent præmature versus mature børn SP (n=95) M (n=90) 1 klinisk problem (diagnose) 77,8% 45,3% p< eller flere kliniske problemer (diagnose) 50% 21,1% p< Sepsis evaluering 36,7% 12,6% p< Diagnose ernæringsproblemer, som krævede længere indl. Total udgift forøgelse $2630 ( kr) 76% 28,6% p<0.029 p< Kilde: Wang Clinical outcomes of near-term infants. Pediatrics:114(2):372-6 Sent præmature børn 4,8 % blev genindlagt indenfor 28 dage pp. 63 % pga. gulsot 13 % pga. infektion Den største risiko faktor for neonatal morbiditet var amning ved udskrivelsen. Konklusion: Ammede, sent-præmature børn bør følges tættere og har brug for tidligere follow-up end ikke ammede sent-præmature børn, for at forebygge genindlæggelse relateret til gulsot Kilde: Shapiro-Mendoza Risk factors for neonatal morbidity and mortality among healthy, late preterm newborns. Seminars in Perinatology:30:
4 Umodenhed vågner ikke til måltiderne falder hurtigt i søvn ved brystet lav muskeltonus ukoordinerede mund bevægelser overstimuleres let Ser tilfreds ud efter minimalt indtag af mælk pretenders Konsekvenser for amningen Ineffektiv tømning af brystet (påvirker både ammelængde og hyppighed) Danner kun et lille undertryk under amning Slipper taget om brystet Stimulerer ikke brystet tilstrækkeligt i den første kritiske periode for mælkedannelsen 4
5 Autokrin kontrol Effektiv tømning af brystet styrer dannelsen af mælk FIL (Feedback Inhibitor of Lactation) bliver udskilt i mælken Hvis mælken ikke tømmes ud af brystet vil mælkeproduktionen blive hæmmet PIF Prolaktin Ingen stimulation/ud tømning FIL Mælkeproduktion Risiko for forsinket laktogenese Flere af de kvinder, som føder sent præmaturt har en anamnese, som øger risikoen for sen mælkedannelse: Stress under fødslen præeklampsi Overvægt DM Stort blodtab 5
6 Mor og barns bidrag Meier et al Increased Lactation Risk for preterm infants and mothers: Evidence and Management Strategies to Protect Breastfeeding. Journal of Midwifery & Womens Health:52; Strategi Sørg for at barnet ikke bruger unødig energi på at opretholde homeostasen Sørg for at barnet får den mad, det har brug for Hjælp moderen til at få en tilstrækkelig mælkeproduktion Støt moderen i en gradvis overgang til fuld amning, hvis det er det, hun vil 6
7 Barnet til brystet De fleste mødre vil helst give barnet mad ved brystet med assistance af hjælpemiddel Barnet ved brystet det præmature barn har en slap muskulatur og et stort hoved, derfor er tvillingestillingen eller krydsstillingen god støt barnet godt hold barnet tæt til ind til kroppen Laid back breastfeeding kan ligeledes være en støtte 7
8 Opmærksomhed i øvrigt Barnets temperatur hold barnet varmt, hue på, vent med badning Barnets blodsukker sørg for, at barnet får regelmæssigt mad Gulsot sørg for, at barnet får tilstrækkeligt mad, så reabsorption af bilirubin minimeres Aflæs barnet Pas på ikke at stresse barnet 8
9 Hjælpemidler Sonde Lact-aid Suttebrik Finger-feeding Sonde God til Umoden suttefunktion Sløve/udtrættede børn Store mængder mad 9
10 Lact-aid Hvis barnet ikke har kræfter til at tage al mad ved brystet Barnet skal kunne medvirke Mælkeproduktion stimuleres Barnet har kontrollen Suttebrikker Det ser ud til at suttebrikken ikke giver problemer med mælkeoverførsel og ammevarighed, når de bruges ved amning af præmature spædbørn som: Har svært ved at fastholde taget om brystet Falder i søvn, så snart det bliver lagt til brystet Kilde: Meier P. et al,2000: Nipple Shields for preterm infants: Effect on milk transfer and duration of breastfeeding. J. Human Lactation 16(2). 10
11 Suttebrik Virker ved, at det kompenserer for det præmature barns relativt svage sug og bevirker at: At barnet har lettere ved at holde brystet i munden Falder ikke så hurtigt i søvn Overførsel af mælk ml Mælk uden brik Mælk med brik Kilde: Paula Meier et al Nipple Shields for preterm infants: effect on milk transfer and duration of breastfeeding 11
12 Finger feeding Barnet har kontrollen Kan bruges hvis barnet har: Lav muskel tonus Disorganiseret suttemønster Brug for stimulation for at sutte Sent præmature børn Optimér amningen ved at: Forbedre tilgangen til mælk Sikre god ammestilling og sutteteknik Forstærke sutterefleksen Være opmærksom på, hvornår barnet er vågen og klar til at tage brystet 12
13 Forbedre tilgangen til mælk Stimulere nedløbsrefleksen hos mor Få mælken til at løbe inden barnet lægges til brystet Tilbyde barnet et blødt bryst Stimulere mors mælkeproduktion, hvis barnet ikke har nok kræfter Lact-aid Kilde: Anna-Pia Häggkvist: Amming af barn med spesielle behov. Ammestilling og sutteteknik Tjek at barnet har en god stilling ved brystet og har godt fat Støt brystet godt så barnet ikke bruger kræfter på at holde brystet i munden Prøv andre ammestillinger end den traditionelle Kilde: Anna-Pia Häggkvist: Amming af barn med spesielle behov. 13
14 Forstærke sutterefleksen Stimulere griberefleksen Lade barnet bøje i hoften, med modstand under fødderne Stimulere barnets spytsekretion ved at dryppe MM i munden eller massere forsigtigt under hagen eller ørerne Brug evt. suttebrik, hvis barnet har svært ved at holde brystet i munden Kilde: Anna-Pia Häggkvist: Amming af barn med spesielle behov Paula Meier et al Nipple Shields for preterm infants Hvis barnet er træt, sover meget Væk barnet, når det sover let eller begynder at give tegn til at vågne Læg barnet og rul det forsigtigt fra side til side Sid med barnet på skødet og vip barnet forsigtigt op og ned fra liggende til siddende stilling Skift ble under amningen Kilde: Anna-Pia Häggkvist: Amming af barn med spesielle behov. Wilson-Clay & Hoover: The Breastfeeding Atlas, 3. ed. 14
15 15
Amning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Amning af det sent præmature barn
Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...
Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard
Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde
For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Alkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13
Brystbetændelse Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Udarbejdet af: Neonatal Sygeplejerske Lene Hedegaard Obstetrisk Sygeplejerske Ina Wive Obstetrisk
Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling
Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet
Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.
Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder
Neonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator
Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden
Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC
Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention,
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Værd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Amning efter brystoperation
Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2012 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Ammeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Amning efter brystoperation
Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able
Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Hvilke faktorer påvirker amme self-efficacy 1 uge efter fødslen
Hvilke faktorer påvirker amme self-efficacy 1 uge efter fødslen Ingrid Nilsson Chefkonsulent, IBCLC, Ph.d. Program Baggrund og udvikling af programmet Less is more Resultater fra evalueringen Self-efficacy
Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Amning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken
Ammepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
UDMALKNING. Udmalkning
UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at
Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
AMNING. - en tryg start
AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7
Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital
Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser
Værd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Suttebrik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Suttebrikken er lavet af tynd silikone, og er et hjælpemiddel til amning. Mange kommer af med brikken igen efter nogle
Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing
Tværfagligt kursus i amning 2012 2013 Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing Opgave udarbejdet af: Lisbeth Eriksen, Linda Larsen og Susan Due Jensen Januar 2013 Vejleder: Tinne Thomsen Indholdsfortegnelse
Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Publikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants
Breastfeeding of preterm infants Associated factors in infants, mothers, and clinical practice RAGNHILD MÅSTRUP. FACULTY OF MEDICINE, LUND UNIVERSITY 2014 Publikationer Afhandling: http://lup.lub.lu.se/record/4431661
UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Fordele ved amning præmature børn. Amning udfordres bl.a. af. Hvad er problemet? Formål med ammeundersøgelsen. En spørgeskemaundersøgelse
Ragnhild Måstrup, ph.d. Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatalklinikken Rigshospitalet Hud-mod-hud-kontakt og medindlæggelse af moderen i danske neonatalafdelinger Resultater fra
Far til et ammebarn. Ammenet.dk
12 Far kan ikke amme men hvad kan han så? Han kan alt det samme som mor - undtagen at amme. Vi håber, at denne folder har givet fædre grund til at støtte op om amning og mod på at finde andre måder at
Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde...
2 Far til et ammebarn Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008 Fordi modermælk giver den bedste start på livet, er det vigtigt at bakke op om amningen. Det kan dog være svært, hvis man som far
Information til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Flaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Information til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
EN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
MAM s amningsinformationer
MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver
Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37
Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.
Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Bogen om barnets signaler
Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende
Gulsot set i et tværfagligt perspektiv
Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Se på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Amning af præmature børn, en guideline Marts 2008
Amning af præmature børn, en guideline Marts 2008 Forudsætninger for amning af præmature børn Baggrund Etablering af adækvat mælkeproduktion Positive orale oplevelser Lejring Mælkevejen i punktform Uddybning
Din guide til amning.
AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og
TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012. Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende
TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende Program Amning i Danmark Faktorer af betydning for ammevarigheden Hvordan arbejder vi med dem
Ambulant fødsel den første tid hjemme
I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen
Ammestrategi på Nordsjællands Hospital
Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist: Lene Bro Ohlsson, Tine Nysted Pedersen, Tine Bergenhagen Jordemoder: Malene Gustafsen, Charlotte Krebs Social og sundheds
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Videnscenter for amning af børn med specielle behov
Videnscenter for amning af børn med specielle behov - status og perspektiver 2008 v/ projektleder Ragnhild Måstrup Indhold Videnscenter for amning af børn med specielle behov... 3 Baggrund for oprettelsen...
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Babyslynger - hvorfor og hvordan
Babyslyn byslynger Vi bærer alle vores børn - lad os gøre det på den bedste måde Let din hverdag - bær dit barn Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn Citater fra slyngebutikker på internettet
INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156
INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156 Indholdsfortegnelse: 1. dag: o Mødetid 1. dag; kl. 8:30 14:00 o Velkomst ved klinisk sygeplejelærer kl. 8:30 10:30. o Kl. ca. 10:30 modtages
Børn med læbe-ganespalte Et lygte og spatel kursus
Børn med læbe-ganespalte Et lygte og spatel kursus Ammekursus modul 4, 2013 Susanne Langberg sundhedsplejerskekonsulent, ganespalteafdelingen IKH Århus sundhedsplejerske, Aabenraa Kommune, IBCLC certificeret
Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig
Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret
Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt
JEG FIK EN DEPRESSION
JEG FIK EN DEPRESSION Min datter blev født ved kejsersnit 16 dage efter termin. 14 dage efter termin blev fødslen sat i gang, og efter et 36 timers forløb, endte den i kejsersnit fordi min datter ikke
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Instruktioner for Skildpadden
Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften
Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo
30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Fra Undren til udvikling af ny viden
Bente Thorup Dalsgaard Sygeplejerske, IBCLC Barselsafsnit 11 Vejleder: Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA og PhD Fra Undren til udvikling af ny viden Nonfarmakologisk pleje af nyfødte børn af mødre med
Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.
Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine
Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?
TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Enestående viden om børns sundhed
PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn
DIABETES OG SVANGERSKAB
DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,
FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm
CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor
Sansemotoriske spiseproblemer hos spædbørn
Publiceret i sundhedsplejersken, 2014 Sansemotoriske spiseproblemer hos spædbørn (for at gøre det nemt og kortere - har jeg kun nævnt mor som omsorgsperson i forhold til måltider vel vidende at det ikke
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Bærevejledning til vikle
Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes
Familie-integreret pleje og behandling
Familie-integreret pleje og behandling Landskursus for neonatalsygeplejersker Kerteminde, 11. 12. maj 2016 v. Janne Weis ph.d., klinisk forsker og sygeplejespecialist Familiecentreret omsorg Familiecentreret
Flaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Hofteskred ustabile hofter
Hofteskred ustabile hofter Du har fået at vide, at dit barn har hofteskred på grund af ustabile hofter. Ved hofteskred forstås, at ledhovedet ikke holdes stabilt på plads i ledskålen, men let kan gå af
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012
15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse
Hverdagen med præmature børn
Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier
Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin
Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin Kolding 1. april 2016 Laila Hansen, kiropraktor, Århus Park Alle 3, Århus Cand. manu. SDU 2005 Msc. Chiropractic Pediatric, UK, 2012 Kiropraktor i Danmark Uddannelse:
Barsels- og efterfødselsambulatoriet
Patientinformation Barsels- og efterfødselsambulatoriet Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Graviditets- og fødselsklinikken