Vores barn udvikler sprog
|
|
- Anders Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år
2 Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker i en kombination af biologisk udvikling og støtte fra omgivelserne især fra mor og far. Børn udvikler sig sprogligt gennem alle de aktiviteter, der foregår i dagligdagen, og som giver mening for barnet. Hvis du vil vide mere om barnets sproglige udvikling fra 0-3 år, henviser vi til vores folder Det tidlige sprog 0-3 år. I 3-5 års alderen tager udviklingen af sætninger og grammatik fart. Barnet øver sig f.eks. på ordstilling, nutid og datid og sætter efterhånden flere og flere korrekte endelser på ordene. Barnet stiller spørgsmål og bruger forholdsord. Barnet begynder at interessere sig for mere abstrakte begreber som f.eks. tid (i dag, i går og i morgen) eller følelser (f.eks. sur, glad, vred). Fakta: Ved 6-års alderen kan børn i gennemsnit sige cirka 2600 ord. Det kalder man det aktive eller det produktive ordforråd. I samme alder kan barnet forstå cirka ord. Det kalder man det passive eller det receptive ordforråd. Til sammenligning er det passive ordforråd ved 1-årsalderen på cirka 43 ord.
3 Hvad sker der med sproget fra 3-5 år? Børn udvikler sig forskelligt. Her er nogle pejlemærker for alderen 3-5 år: 3-4 år I 3-års alderen begynder barnet at bruge jeg og du korrekt i en sætning, f.eks.: Jeg skal i skoven, mens det stadig kan knibe med at holde styr på han, hun, ham og hende. I 3-års alderen begynder barnet at kunne afgøre, om to ord rimer og kan også selv producere rim. I 4-års alderen bliver barnet bedre til at fortælle, hvad det har oplevet, og hvad det skal opleve i fremtiden: Jeg skal i skoven senere det bliver sjovt! 5 år Som 5-årig begynder barnet at kunne lave længere sætninger, hvor ordene som eller der indgår: Jeg skal i skoven senere sammen med min storebror, som hedder Anton. Nogle børn kan i 5-års alderen afgøre, hvilken lyd et ord starter med (f.eks. at ordet mund begynder med mmmm ).
4 Sådan kan I hjælpe: Tal med jeres barn om alt det, I laver i hverdagen. Hvad kører I f.eks. forbi på cykelturen hjem fra børnehave? Bliver I overhalet af nogen biler? Hvilken farve har de? Kender I en sang om biler? Eller om farver? Læs bøger for jeres barn og gerne de samme bøger mange gange. Tal om bøgerne og stil spørgsmål til jeres barn om bogen. Hvem, hvad, hvorfor, hvor? Brug eventuelt biblioteket til at finde nye bøger. Læsning udvider jeres barns ordforråd, viden om verden, evne til at kommunikere og til selv at læse og skrive. Lad af og til jeres fingre følge linjerne, mens I læser, så barnet bliver opmærksom på, at det er fra bogstaverne og ordene, historien kommer. Sæt ord på det I gør, og på det, jeres barn gør: Jeg sidder lige under trappen eller Du hjælper mig med at finde skålen i skabet. Den står lige bag gryden. Leg med rim og remser og syng sammen med jeres barn. Leg med lydene i de ord, I støder på. Ordet slange begynder med bogstavlyden sssss. Sæt ord på følelser: Jeg kan se, du bliver vred over, ked af, glad for osv.
5 Sproget - Lige før skolestart Viden Når barnet nærmer sig skolestart, sker der en ændring i den måde, barnet bruger og forstår sproget. Barnets kommunikation bliver mere avanceret f.eks. vil barnet begynde at forstå ironi (jeg siger ét, men mener det helt modsatte). Barnet kan også begynde at forstå og producere billedsprog ( at være stærk som en bjørn ), ligesom det bliver opmærksomt på/leger med ords dobbeltbetydninger (en pande kan både være en del af ansigtet og én, man steger kød på). Barnet bliver i denne periode bedre til at fortælle sammenhængende historier. Det kan være historier fra barnets eget liv, eller det kan være historier fra fantasiens verden. Stadig bliver det af og til en blanding. Fakta: Forskning viser, at børn, der bliver præsenteret for lyde og bogstaver allerede før skolestart, udvikler bedre læsefærdigheder end børn, der først præsenteres for lyde og bogstaver, når de er startet i skole.
6 Hvad sker der med sproget omkring skolestart? Børn udvikler sig forskelligt. Her er nogle pejlemærker for alderen 6 år: 6 år Barnet kan opdele og sammensætte ord ( Brand-mand ) og efterhånden også opdele ord i stavelser ( Bi-len ) Barnet kan sortere ting i kategorier (f.eks. frugt, tøj, møbler). Barnet kan benævne de fleste farver og kan gradbøje tillægsord (f.eks. stor, større, størst) Barnet har en forståelse af, at bogstaver og lyde hænger sammen. Mange børn kender flere af bogstaverne og kan skrive enkelte ord, f.eks. sit eget navn. Barnet kan beskrive og definere ord det kan f.eks. svare på spørgsmål som Hvad er en cykel? eller Hvad betyder det at være modig?.
7 Sådan kan I hjælpe: Tal meget med jeres barn og udnyt de situationer, der opstår i hverdagen. Undersøg barnets forståelse af ordene (Spørg f.eks. Hvad betyder det egentlig at acceptere noget? Tal om ordet og om situationer, hvor man accepterer noget). På den måde udvides barnets forståelse af ordet. Læs fortsat mange bøger for barnet. Udover at tale om selve historien, kan du også tale med barnet om bogen som sådan at der er en titel, en forfatter, en forside, en bagside osv. Tal med barnet om, at ord kan høre til i kategorier. At æbler og pærer hører til i kategorien frugter, mens bluse og bukser hører til kategorien tøj. Se børneprogrammer sammen og tal om det, I ser. Benyt jer gerne af ipad/computer og præsenter barnet for spil/apps, hvor sproget spiller en rolle. Giv barnet opmuntring til at fortælle om egne oplevelser, fantasihistorier osv.. Støt fortællingen med uddybende spørgsmål, f.eks. Hvordan så der ud?, Hvem gjorde hvad? Støt barnets interesse i bogstaver og lyde. At fortælle historier om bogstaverne vil ofte hjælpe barnet med at huske dem. (F.eks. S et er den farlige sssssslange ).
8 Barnets hørelse Alle forældre bliver tilbudt en hørescreening af det nyfødte barn. Selv om hørescreeningen viser, at barnet kan høre, er det en god idé hele tiden at være opmærksomme på, om barnets hørelse bliver ved med at være i orden. Kontakt en øre-næse-halslæge, hvis: - barnet reagerer anderledes, end det plejer på lyde og sprog. - - barnet viser tegn på væske/betændelse i mellemøret barnet har vedvarende vanskeligheder med at udtale sproglydene. Er der brug for hjælp? Er I som forældre bekymret for barnets sprogudvikling, kan I hente hjælp i barnets dagtilbud eller hos en talepædagog ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Norddjurs Kommune. PPR kan kontaktes via barnets dagtilbud eller ved en telefonisk henvendelse til PPR s sekretær: Kontakt PPR: Sekretær Rikke Munk Rasmussen Telefon: Mail: rmr@norddjurs.dk Forældre kan også henvende sig anonymt gennem PPR s webrådgivning:
Vores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereBarnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.
Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mere20 minutter med læsning, bogstaver og deres lyde hver dag gør underværker!
En af de absolut vigtigste forudsætninger, for at kunne klare sig godt i nutidens og fremtidens samfund, er at være en god læser. Læsning er indgangen til al viden. Kravene til læsning i hverdagen, på
Læs mereGiv dit barn de bedste muligheder for at udvikle sprog og skriftsprog. også hvis der er ordblindhed i familien
Giv dit barn de bedste muligheder for at udvikle sprog og skriftsprog også hvis der er ordblindhed i familien 1 Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Læring, Fritid
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereNår dit barn skal lære at læse
Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået
Læs mereSPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?
SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR
SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR Århus Kommune Børn og Unge DU HAR EN AFGØRENDE ROLLE FOR DIT BARNS SPROGUDVIKLING SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES
Læs mereHvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?
I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning
Læs mereLeg med sproget. 0-3 år
Leg med sproget 0-3 år Vidste du, at fosteret fra 20. uge af graviditeten kan høre, når moderen taler med andre eller når faderen synger for fosteret. Fosteret opfatter melodi og rytme i sproget og kan
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereLæs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS
Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj
Læs mereSproglig udvikling et fælles ansvar
Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014-2015... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereLæsning og skrivning i børnehaveklassen
Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs merePædagogisk planlægnings- og evalueringsskema. SKEMA 1. Opstart af nyt projekt. Brainstorm over hvilken aktiviteter man evt. kunne lave.
Deltager af personalet: Alle voksne på Haletudse stuen. Antal børn og alder: Børn fra Haletudse stuen i alderen 1-2,10 år Udarbejdelse af skema dato: 12 januar 2016 1 maj 2016 Planlægningsdel Tid En periode,
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereKrone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015
Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Sprogindsatsen
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereTiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.
Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereDialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ
Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne
Læs mereialogisk læsning hvordan?
Lotte Salling ialogisk læsning hvordan? Dialogisk læsning_indmad.indd 1 11/09/09 8:17:25 I ndhold Introduktion til dialogisk læsning...5 Otte gode grunde til at aktivere børn i oplæsningen....9 Oplæsning
Læs mereNyhedsbrev. Skovhuset
Nyhedsbrev Skovhuset Januar 2014 Velkommen og godt nytår. Velkommen til de nye ansigter et overblik: Gurli, er begyndt på Troldestuen og bliver tilknyttet Lilleteamet. Gurli var her i efteråret som rotationsvikar
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Trin for Trin. Dato Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de kan bruge både
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereSTYRK DIT BARNS SPROG
STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereKLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER
KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER www.struer.dk Klar til skole! At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn,
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereKulturelle udtryksformer og værdier:
Modul 3 Børnehaven Kulturelle udtryksformer og værdier / sprog Fokuspunkter Fællesskab/ vores kerneydelser. Periode September-december 2016 Tovholdere Trine K., Josh, Brauer, Bente. Overordnede mål Kulturelle
Læs mereLæreplansprojekt: Sprog efterår fra Skovkanten og Spilloppen.
Læreplansprojekt: Sprog efterår 2018 fra Skovkanten og Spilloppen. Læreplansprojekt: Sprog efterår 2018 fra Skovkanten og Spilloppen. Status for bjørnestuen. På bjørnestuen er der 16 børn i alderen 3-4
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereJeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO
. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,
Læs mereSMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole
SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SAMMENHÆNG Baggrund og forudsætninger EVALUERING Registrering og vurdering MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej
Læs mereEn indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder
Læs mereKursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn.
Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. DAGPLEJEN 21. SEPTEMBER 2015 OPLÆG OM FORÆLDRESAMARBEJDE V/ SPROGVEJLEDER AASE MORELL Sprogklog med ble på Projektet viser at det der virker er: Forældre skal
Læs mereKLAR PARAT SNART SKOLE KLAR
KLAR PARAT SNART SKOLE KLAR Mange spørgsmål stiller man sig selv når ens barn skal starte i skole. Er mit barn klar Hvad kræver skolen Hvornår er der indskrivning Hvornår ved jeg om mit barn er klar Skal
Læs mereTaleboblen på Næsbjerg Skole
Taleboblen på Næsbjerg Skole Med fokus på sproget i samspil Taleboblen på Næsbjerg Skole Varde Kommune Taleboblen er en sproggruppe for 4-6 årige børn med svære tale/sprogvanskeligheder, hvor barnet deltager
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereIndbydelse til forældresamtale i vuggestuen.
Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereSociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1
Kursusmappe Uge 20 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge20_venner.indd 1 06/07/10 12.11 Uge 20 l Venner Hopp er på vej hen til Hipp. Hun kan
Læs mere