Ditte Dalum Christoffersen

Transkript

1 Ditte Dalum Christoffersen

2 Præsentation Adjunkt ved University College Sjæland Ph.d. Fra Roskilde Universitet Uddannet Cand. Pæd. i pædagogisk Psykologi Specialiseret mig i mobning Forskningsassistent på projekt exbus på DPU Anti-mobbekonsulent Uddannet Pædagog Mor til to drenge

3 Program Hvad er mobning? Hvorfor opstår mobning? Hvordan for vi øje på mobning? Metoder til arbejdet mod mobning Pædagoger? Børn? Forældre?

4 Hvad er mobning?

5 Paradigmeskift FØR: Individorienteret det er dig der er noget galt med!!! mobbeforskning har i meget høj grad haft fokus på mangler i det enkelte barn og familien man har tænkt i, at mobberen var en aggressiv personlighedstype og den mobbede en sårbar personlighedstype udpegning af moren som årsagen: enten var hun for kold eller for varm - blame-the-mother-traditionen har haft godt fodfæste indenfor mobbeforskningen og dens individualistiske tilgange Ref: School Bullying: New Conceptualisations in Context 2013 Cambridge Universety press (Scott & Søndergaard)

6 Paradigmeskifte NU: Mobning handler ikke om at udpege onde børn, men om foragtproducerende mønstre Mobning er en social dynamik der bliver ubehagelig for nogle men ikke nødvendigvis for alle - Mobbefryd Fokus på mange intra-agerende kræfter Det individuelle bliver til i de kulturelle sammenhænge de er med i Indsatser mod mobning må tage udgangspunkt i kulturændringer og tage vare på den enkelte

7 Mobning er: Mobning er et gruppefænomen. Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter. Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende. Mobningen foregår i en social sammenhæng, hvor barnet ikke kan trække sig fra. (Rabøl Hansen, 2010)

8 Søndergaards begreb om social eksklusionsangst Begrebet om social eksklusionsangst bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængigt af social indlejring. Vi er som mennesker eksistentielt afhængige af at tilhøre fællesskaber. Social eksklusionsangst opstår, når indlejringsmuligheden er under pres, når løftet om tilhør trues.

9 Hjalmer Søderberg 1905 Man begærer at blive elsket, i mangel deraf beundret, i mangel deraf frygtet, i mangel deraf afskyet og foragtet. Man ønsker at vække en eller anden slags følelse i menneskene. Sjælen gyser tilbage for det tomme rum og ønsker kontakt for en hver pris.

10 Mobbere Offer Mobfre Mobberens supportere Tilskuere Forsvarere Forældre pædagoger Hvem er i flertal? Mobbepositioner Tilskuere primære kultur skabere/ bærere - De er med til at producere nye historier således et barn ikke blot bliver den der altid slår/driller

11 Typer af mobning Fysisk mobning Verbal mobning Social mobning Udelukkelse/ignorering (Digital mobning)

12 Hvad skal vi kalde det? Brug begreber børnene selv forstår At blive drillet (erting) for alvor gør barnet ked af det - ekskludering At blive drillet (erting) for sjov gør barnet glad inkludering Hjælpe børnene med at relatere begreberne til deres oplevelser og erfaringer

13 Hvorfor opstår mobning?

14 Øvelse: Positive kategorier Du er.. 14

15 Hvorfor? De træk vi får blik for - farver meget stærkt

16 Hvorfor? Mobning skyldes lav tolerance over for nogen eller noget i gruppen Social eksklusionsangst Når normativitet bliver sandhed Fokus på, hvad der defineres som det rigtige i gruppen og det forkerte

17 Tolerancekulturen farves af: Forældre prioriteringer og forståelser Lærere/pædagoger: udskiftning autoritetsstrategier Gruppens værdier Børnenes personlige historie Ledelse: autoritetsstrategier, interventionsstrategier, problemforståelser etc. Pædagogers værdier og historie Mediebrug: interaktive medier film, tv, reality shows etc. Samfundsværdier Fysiske rammer, materialitet Søndergaard, 2009

18 Kultur og samfundsværdier der påvirker gruppens tolerancegrad Stem hjem kulturen (X-factor paradise hotel, o.lign.) Normalitetsbegrebet er blevet snævert Fejlfinder kulturen Fokus på køn og udsende. Test kultur vi bliver målt og vejet og måler og vejer andre.

19 Utryghed Børnene er hvirvlet ind i processer, der handler om at opbygge hierarkier De er optaget af hvem, der er de populære og de dominerende hvem, man ikke behøver at regne med hvem, man skal flytte sig fra - for ikke at blive trukket med nedad i hierarkiet. De er optaget af at sikre sig plads blandt dem med prestige at netop deres tøj, elektroniske udstyr, tasker, cykler, adgang til rejser, fritidsaktiviteter etc., udgør det, der markerer prestige.

20 At grine af nogen eller med nogen Latter er et vigtigt redskab i forhandlingerne om, hvem der er inde og ude De, der (for tiden) skubbes udad, ler i et forsøg på at signalere, at de er med og for at vende bevægelsen så de driver indad i gruppen De, der (for tiden) står midt i fællesskabet, ler som et led i at understrege de præmisser for inklusion, der sikrer deres position i gruppen

21 Konsekvenser For mobbeofret et minde for livet - Oftere syge - Svært ved at danne tætte relationer senere parforhold - Livslede (selvmord) For mobberen risikoadfærd og kriminalitet For resten af gruppen - Moralnedsmeltning (Rabøl Hansen) - Risiko for dårligere trivsel og indlæring

22 Historien om Mia

23 Hvordan får vi øje på mobningen?

24 Børnenes udfordringer Frygt - går det ud over mig Status - tab af popularitet Det er ikke min sag Jeg vil ikke sladre Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre

25 Et rigtigt offer? Recessiv bliver trist, tilbagetrukken, usynlig, isolerer sig Offensiv bliver vred, svarer igen, slår, bliver aggressiv Benægtelse - afviser og vil ikke kategoriseres som offer Dette kan sløre billedet og blikket af, hvem der er offer

26 Vores begrænsninger er: At vi i stedet for at kigge på gruppen retter blikket mod enkelte individer At det der defineres / opfattes som rigtigt, og det der defineres /opfattes som forkert i gruppen bliver for snæversynet Fejl og mangel tankegangen

27 MIA I MYRETUEN GRØN AVDELING RØD AVDELING Individfokus (Fokus på Mia) Regulering via straf/skæld ud Kategorisering av Mia som aggressiv sinn og ondskabsfuld Arbejdede med Mias problem sprogstimulering Ser på forældre som ansvarlige for Mias adfærd Mia får sin egen voksen Tryk på eksklusion via fejlfinding Mia som en del af gruppen (Fokus på relationer) Regulering via belønning og positiv kontakt - skjenn Kategorisering av Mia som bange, usikker og ensom Arbejde med Mias sprog gennem aktivitet med andre børn Ser på barnhagens rammer som ansvarlige for Mias adfærd Mias problematik er alles problematik Tryk på inklusion via Mias potentialer

28 Hvad kan Pædagogerne gøre?

29 Hvad skal der til? Lyt til børnene Det de siger er deres virkelighed Se på børnene man kan ofte se om de har det godt Mobning kan godt være der selv om vi ikke synes vi kan se det (somme tider er det forældrene der kan se det)

30 Hvordan? Fokus på hele børnegruppen og hele fællesskabet Fagvoksne er selv med til at forstærke og vedligeholde mobning derfor vigtigt at se på egen rolle (Se på egen praksis med et kritisk blik eller et barnperspektiv) Fokus på at drilleri for alvor gør barnet ked af det drilleri for sjov før barnet glad Tag barnets oplevelse alvorligt Relationer mellem børn og voksne er udelukkende den voksnes ansvar Forsøg at forstå meningen med handlinger Se om i kan skifte kategorier ud så de bliver mindre negative.

31 Pas på plenum Mathias er god til at skubbe Jeg vil ikke sige noget, for så bliver det værre

32 Historiefortælling Fortæl historier om evt. dyr eller andre børn der har prøvet lign. Situationer Skriv dem evt. ned og lad børnene tegne tegninger Reflekter sammen med børnene over temaerne f.eks. ensomhed, drilleri (erting), angst, gode venner, sjov, konkurrence osv. Tal med børnene om de kender lignende situationer fra deres hverdag.

33 Eksempler på spørgsmål Hvad er det at være anderledes? Hvornår er man anderledes? Hvem bestemmer hvad der er anderledes? Må man drille nogen der er anderledes? Er det altid sjovt når nogen griner? Hvad kan det betyde at man griner? Hvad kan forskellige grin betyde? Kan der være nogen der bliver kede af det når man griner? Hvordan holder man nogen udenfor en leg? Hvordan er det at blive holdt udenfor en leg? Hvad kan man gøre hvis nogen bliver holdt udenfor en leg?

34 At tale med voksne At Sladre At være fortrolig Taler grimt om andre mens der er flere der hører på det. Fortæller om hvor dumme andre er Dele sine tanker/frustrationer med alle Taler med en man stoler på Ser ting fra flere sider Har respekt over for den man taler om

35 Hvordan? Fokuser på at skabe tolerante fællesskaber: Store hjælper små hvor er min sut? Førstehjælps kassen med plaster Opmuntring til at blande sig Synliggør forskelligheder som noget positivt Styrk Vi følelsen Børnemassage Arbejde med filosofiske begreber som forskellighed, respekt og venskab

36 Børns perspektiver og inddragelse Børneperspektivet er altid de voksnes konstruktion Vi indlæser ofte når vi tror vi aflæser! Du har da haft en god dag Nu er du træt

37 Barneadvokaten Når der tales om et barn, er der en der taler som advokat for barnet. Altså at en voksen ser barnets perspektiv, og prøver at tænke med og forsvarer barnet.

38 AL vores adfærd og kommunikation (både det vi gør og det vi ikke-gør, det vi siger og det vi ikke-siger) udspringer af, at vi har en eller anden fordel ved den pågældende adfærd eller kommunikation. Vi får dækket (eller tror vi får dækket) et behov af en slags. Fordelen er enten at vi OPNÅR et eller andet eller (typisk) at vi UNDGÅR et eller andet. Hvis vi skal have en chance for at ændre vores uhensigtsmæssige adfærd skal vi først finde fordelen ved at have den adfærd ulemperne er jo som regel tydelige nok. For hvis ikke vi finder fordelene kan vi ikke finde andre og mere hensigtsmæssige måder at opnå fordele på og dermed at få dækket de underliggende behov.

39 Case Søren på 5 siger Rigtig tit så er der ingen der vil lege med mig, men så slår jeg og så plejer de at sige at jeg godt må være med Og han siger: Jeg er faktisk ret stærk, nok den stærkeste i børnehaven det er heldigt for så tør de andre heller ikke drille mig så meget Men jeg får tit skæld ud, de voksne siger jeg ikke må slå og at jeg er hidsig og fræk men jeg slår jo kun tilbage ikk? Flere af de andre børn siger om Søren at han er rigtig dum, at han er irriterende og at han ødelægger deres leg. Pædagogen Ulla siger at Søren er aggressiv og udad reagerende og at han har det svært. Det påvirker de andre børn, så ikke vil lege med ham. Jeg har talt med ham om det, men han kan ligesom ikke forstå det To min efter at jeg har sagt til ham at han ikke må slå, står der fire børn og græder fordi han har slået dem

40 Hvordan kan det give mening? Intro: Find ti fordele ved at handle på slig måder. I træner at gå fra intrapsykiske forklaringer til meningsfulde relationelle forståelser af det der bliver sagt eller gjort. Ingen bud må indeholde fejl eller mangler Tænk evt. både i reaktioner på noget og i hensigter. I skal ikke komme med løsninger, bare med forskellige forståelser og hypoteser I skal ikke finde den rigtige forståelse, men udvikle flere forskellige beskrivelser. 3: Efter øvelsen Hvad peger øvelsen på? Hvilke pointer er der? Hvad bidrager refleksionerne til?

41 Blomsten som intra-agende kræfter Diagnose? pædagoger Fysiske rammer Barn familie Gruppens historik kammerater

42 Pædagoger skaber børns betingelser De voksne bestemmer til dels hvilke udviklingsmuligheder det enkelte barn har De voksne skal hjælpe børn til at få skabt nogle gode børnefællesskaber Det er livsnødvendigt at være med i et fællesskab! Personaleattituder kan få en selvforstærkende effekt og være med til at opretholde en udstødelseskultur (Når den fagvoksne fx frustreres eller frastødes af et barn eller ignorerer en barn) Når fagvoksne har negative forventninger til et barn (barnet lever op til dette samarbejder blot)

43 Hvordan skældes der ud?

44 Børns venskaber og relationer Børn er kompetente til at indgå i børnefællesskaber, men det sker på godt og ondt Børn skal lære at opbygge gode, udviklende og sunde venskaber

45 Pædagogerne imellem Alle har et ansvar At være en god rollemodel kræver ansvarlige og konstruktive relationer i kollegagruppen Hvordan tales der om børnene? - Overvejende ud fra et positivt eller negativt syn / udtalelser?

46 Hvad kan pædagogerne gøre? Afklare institutionens værdier - hvilken betydning har de på det konkrete plan? Hvad er institutionens børne- og forældresyn? Er der en inklusionskultur blandt personalegruppen? Tage diskussioner om relaterede emner op i personalegruppen - Diskuter forskellige dilemmaer Reflekterende teams og bruge hinanden til supervision Drop sanktionering og straf det har ingen positiv effekt Tag altid en henvendelse om mobning alvorligt selv om du ikke oplever det beskrevne som mobning er det barnet eller forælderens virkelighed Lav en udførlig handleplan over hvem der gør hvad og inddrag både ledelsen og forældrebestyrelsen Tal ikke dårligt om børn, forældre eller kollegaer - ventilering Fokuser på at alle børn gør det så godt de kan også selv om det måske ikke virker sådan Hold fokus på at alle er en del af mønstrene og dynamikkerne i gruppen også de fagvoksne Giv plads til forskellighed

47 Hvordan kan vi arbejde med forældrene?

48 Når forældre shopper venskaber Vi kan kontrollere vores børns venskaber Vi stoler ikke altid på børnenes egne valg Vi kan medvirke aktivt til at isolere børn Vi kan være med til at stigmatisere børn og forældre De isolerede og udstødte børn forbliver isolerede og udstødte

49 Hvordan forældrene fungerer socialt har betydning for: Generelt mobbe-forebyggelsesarbejde Alles trivsel både børnenes og institutionens Nemmere at håndtere konflikter Den gode dialog

50 Faktorer der påvirker gruppens tolerancegrad: Min mor siger at hun godt kan forstå at vi ikke gider at lege med Ane Forældreattituder lærer holdning Kultur og samfundsværdier

51 De andre forældre Tænk på at alle forældre er sårbare omkring deres barn Husk at der altid er flere sider af samme sag Det er godt at dit barn kan stole på dig, men du skal forsøge at bevare overblikket Tag udgangspunkt i hvad du oplever, ikke hvordan du tror tingene er Ring ikke mens du er ophidset eller sur

52 Forældretips Støt dit barn i at indgå i legeaftaler på kryds og tværs i børnehaven Tal ikke dårligt om dit barns kammerater eller om deres forældre eller fagvoksne Opmuntre dit barn til at forsvare/hjælpe/trøste kammerater, der ikke kan forsvare sig selv Indfør og respekter en social fødselsdagspolitik Lyt til og støt den forælder der fortæller om sit barns udfordringer Prioritér samvær i børnehaven og arrangementer med børnehavens forældre og deres børn Lær børn, forældre og fagvoksnes navne at kende i børnehaven Vær en god rollemodel både gennem tale og handling Hold fokus på, at alle bidrager til dynamikken i børnehaven også forældrene Giv plads og opmunter til forskellighed

53 Hvad virker Der mangler konkret metoder til arbejdet med mobning Men det vi ved virker er: Stabil og positiv voksenkontakt Anerkendelse af forskellighed Høj grad af tryghed i miljøet At man har noget at være sammen om

54 Tak for i dag!! Og held og lykke med indsatsen for flere glade børn

55 Den betydningsfulde anden Find tidspunkter i dit barndomsliv, som du synes havde positiv betydning for d Hvilken lærer var af betydning for det, der skete? Hvordan viste læreren, at du havde betydning? Hvad opdagede hun/han ved dig? På hvilken måde fik dette betydning for dig senere i livet? Hvilke tanker sætter disse spørgsmål i gang hos dig mht din hverdag?