Ditte Dalum Christoffersen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ditte Dalum Christoffersen didc@ucsj.dk"

Transkript

1 Ditte Dalum Christoffersen

2 Præsentation Adjunkt ved University College Sjæland Ph.d. Fra Roskilde Universitet Uddannet Cand. Pæd. i pædagogisk Psykologi Specialiseret mig i mobning Forskningsassistent på projekt exbus på DPU Anti-mobbekonsulent Uddannet Pædagog Mor til to drenge

3 Program Hvad er mobning? Hvorfor opstår mobning? Hvordan for vi øje på mobning? Metoder til arbejdet mod mobning Pædagoger? Børn? Forældre?

4 Hvad er mobning?

5 Paradigmeskift FØR: Individorienteret det er dig der er noget galt med!!! mobbeforskning har i meget høj grad haft fokus på mangler i det enkelte barn og familien man har tænkt i, at mobberen var en aggressiv personlighedstype og den mobbede en sårbar personlighedstype udpegning af moren som årsagen: enten var hun for kold eller for varm - blame-the-mother-traditionen har haft godt fodfæste indenfor mobbeforskningen og dens individualistiske tilgange Ref: School Bullying: New Conceptualisations in Context 2013 Cambridge Universety press (Scott & Søndergaard)

6 Paradigmeskifte NU: Mobning handler ikke om at udpege onde børn, men om foragtproducerende mønstre Mobning er en social dynamik der bliver ubehagelig for nogle men ikke nødvendigvis for alle - Mobbefryd Fokus på mange intra-agerende kræfter Det individuelle bliver til i de kulturelle sammenhænge de er med i Indsatser mod mobning må tage udgangspunkt i kulturændringer og tage vare på den enkelte

7 Mobning er: Mobning er et gruppefænomen. Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter. Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende. Mobningen foregår i en social sammenhæng, hvor barnet ikke kan trække sig fra. (Rabøl Hansen, 2010)

8 Søndergaards begreb om social eksklusionsangst Begrebet om social eksklusionsangst bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængigt af social indlejring. Vi er som mennesker eksistentielt afhængige af at tilhøre fællesskaber. Social eksklusionsangst opstår, når indlejringsmuligheden er under pres, når løftet om tilhør trues.

9 Hjalmer Søderberg 1905 Man begærer at blive elsket, i mangel deraf beundret, i mangel deraf frygtet, i mangel deraf afskyet og foragtet. Man ønsker at vække en eller anden slags følelse i menneskene. Sjælen gyser tilbage for det tomme rum og ønsker kontakt for en hver pris.

10 Mobbere Offer Mobfre Mobberens supportere Tilskuere Forsvarere Forældre pædagoger Hvem er i flertal? Mobbepositioner Tilskuere primære kultur skabere/ bærere - De er med til at producere nye historier således et barn ikke blot bliver den der altid slår/driller

11 Typer af mobning Fysisk mobning Verbal mobning Social mobning Udelukkelse/ignorering (Digital mobning)

12 Hvad skal vi kalde det? Brug begreber børnene selv forstår At blive drillet (erting) for alvor gør barnet ked af det - ekskludering At blive drillet (erting) for sjov gør barnet glad inkludering Hjælpe børnene med at relatere begreberne til deres oplevelser og erfaringer

13 Hvorfor opstår mobning?

14 Øvelse: Positive kategorier Du er.. 14

15 Hvorfor? De træk vi får blik for - farver meget stærkt

16 Hvorfor? Mobning skyldes lav tolerance over for nogen eller noget i gruppen Social eksklusionsangst Når normativitet bliver sandhed Fokus på, hvad der defineres som det rigtige i gruppen og det forkerte

17 Tolerancekulturen farves af: Forældre prioriteringer og forståelser Lærere/pædagoger: udskiftning autoritetsstrategier Gruppens værdier Børnenes personlige historie Ledelse: autoritetsstrategier, interventionsstrategier, problemforståelser etc. Pædagogers værdier og historie Mediebrug: interaktive medier film, tv, reality shows etc. Samfundsværdier Fysiske rammer, materialitet Søndergaard, 2009

18 Kultur og samfundsværdier der påvirker gruppens tolerancegrad Stem hjem kulturen (X-factor paradise hotel, o.lign.) Normalitetsbegrebet er blevet snævert Fejlfinder kulturen Fokus på køn og udsende. Test kultur vi bliver målt og vejet og måler og vejer andre.

19 Utryghed Børnene er hvirvlet ind i processer, der handler om at opbygge hierarkier De er optaget af hvem, der er de populære og de dominerende hvem, man ikke behøver at regne med hvem, man skal flytte sig fra - for ikke at blive trukket med nedad i hierarkiet. De er optaget af at sikre sig plads blandt dem med prestige at netop deres tøj, elektroniske udstyr, tasker, cykler, adgang til rejser, fritidsaktiviteter etc., udgør det, der markerer prestige.

20 At grine af nogen eller med nogen Latter er et vigtigt redskab i forhandlingerne om, hvem der er inde og ude De, der (for tiden) skubbes udad, ler i et forsøg på at signalere, at de er med og for at vende bevægelsen så de driver indad i gruppen De, der (for tiden) står midt i fællesskabet, ler som et led i at understrege de præmisser for inklusion, der sikrer deres position i gruppen

21 Konsekvenser For mobbeofret et minde for livet - Oftere syge - Svært ved at danne tætte relationer senere parforhold - Livslede (selvmord) For mobberen risikoadfærd og kriminalitet For resten af gruppen - Moralnedsmeltning (Rabøl Hansen) - Risiko for dårligere trivsel og indlæring

22 Historien om Mia

23 Hvordan får vi øje på mobningen?

24 Børnenes udfordringer Frygt - går det ud over mig Status - tab af popularitet Det er ikke min sag Jeg vil ikke sladre Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre

25 Et rigtigt offer? Recessiv bliver trist, tilbagetrukken, usynlig, isolerer sig Offensiv bliver vred, svarer igen, slår, bliver aggressiv Benægtelse - afviser og vil ikke kategoriseres som offer Dette kan sløre billedet og blikket af, hvem der er offer

26 Vores begrænsninger er: At vi i stedet for at kigge på gruppen retter blikket mod enkelte individer At det der defineres / opfattes som rigtigt, og det der defineres /opfattes som forkert i gruppen bliver for snæversynet Fejl og mangel tankegangen

27 MIA I MYRETUEN GRØN AVDELING RØD AVDELING Individfokus (Fokus på Mia) Regulering via straf/skæld ud Kategorisering av Mia som aggressiv sinn og ondskabsfuld Arbejdede med Mias problem sprogstimulering Ser på forældre som ansvarlige for Mias adfærd Mia får sin egen voksen Tryk på eksklusion via fejlfinding Mia som en del af gruppen (Fokus på relationer) Regulering via belønning og positiv kontakt - skjenn Kategorisering av Mia som bange, usikker og ensom Arbejde med Mias sprog gennem aktivitet med andre børn Ser på barnhagens rammer som ansvarlige for Mias adfærd Mias problematik er alles problematik Tryk på inklusion via Mias potentialer

28 Hvad kan Pædagogerne gøre?

29 Hvad skal der til? Lyt til børnene Det de siger er deres virkelighed Se på børnene man kan ofte se om de har det godt Mobning kan godt være der selv om vi ikke synes vi kan se det (somme tider er det forældrene der kan se det)

30 Hvordan? Fokus på hele børnegruppen og hele fællesskabet Fagvoksne er selv med til at forstærke og vedligeholde mobning derfor vigtigt at se på egen rolle (Se på egen praksis med et kritisk blik eller et barnperspektiv) Fokus på at drilleri for alvor gør barnet ked af det drilleri for sjov før barnet glad Tag barnets oplevelse alvorligt Relationer mellem børn og voksne er udelukkende den voksnes ansvar Forsøg at forstå meningen med handlinger Se om i kan skifte kategorier ud så de bliver mindre negative.

31 Pas på plenum Mathias er god til at skubbe Jeg vil ikke sige noget, for så bliver det værre

32 Historiefortælling Fortæl historier om evt. dyr eller andre børn der har prøvet lign. Situationer Skriv dem evt. ned og lad børnene tegne tegninger Reflekter sammen med børnene over temaerne f.eks. ensomhed, drilleri (erting), angst, gode venner, sjov, konkurrence osv. Tal med børnene om de kender lignende situationer fra deres hverdag.

33 Eksempler på spørgsmål Hvad er det at være anderledes? Hvornår er man anderledes? Hvem bestemmer hvad der er anderledes? Må man drille nogen der er anderledes? Er det altid sjovt når nogen griner? Hvad kan det betyde at man griner? Hvad kan forskellige grin betyde? Kan der være nogen der bliver kede af det når man griner? Hvordan holder man nogen udenfor en leg? Hvordan er det at blive holdt udenfor en leg? Hvad kan man gøre hvis nogen bliver holdt udenfor en leg?

34 At tale med voksne At Sladre At være fortrolig Taler grimt om andre mens der er flere der hører på det. Fortæller om hvor dumme andre er Dele sine tanker/frustrationer med alle Taler med en man stoler på Ser ting fra flere sider Har respekt over for den man taler om

35 Hvordan? Fokuser på at skabe tolerante fællesskaber: Store hjælper små hvor er min sut? Førstehjælps kassen med plaster Opmuntring til at blande sig Synliggør forskelligheder som noget positivt Styrk Vi følelsen Børnemassage Arbejde med filosofiske begreber som forskellighed, respekt og venskab

36 Børns perspektiver og inddragelse Børneperspektivet er altid de voksnes konstruktion Vi indlæser ofte når vi tror vi aflæser! Du har da haft en god dag Nu er du træt

37 Barneadvokaten Når der tales om et barn, er der en der taler som advokat for barnet. Altså at en voksen ser barnets perspektiv, og prøver at tænke med og forsvarer barnet.

38 AL vores adfærd og kommunikation (både det vi gør og det vi ikke-gør, det vi siger og det vi ikke-siger) udspringer af, at vi har en eller anden fordel ved den pågældende adfærd eller kommunikation. Vi får dækket (eller tror vi får dækket) et behov af en slags. Fordelen er enten at vi OPNÅR et eller andet eller (typisk) at vi UNDGÅR et eller andet. Hvis vi skal have en chance for at ændre vores uhensigtsmæssige adfærd skal vi først finde fordelen ved at have den adfærd ulemperne er jo som regel tydelige nok. For hvis ikke vi finder fordelene kan vi ikke finde andre og mere hensigtsmæssige måder at opnå fordele på og dermed at få dækket de underliggende behov.

39 Case Søren på 5 siger Rigtig tit så er der ingen der vil lege med mig, men så slår jeg og så plejer de at sige at jeg godt må være med Og han siger: Jeg er faktisk ret stærk, nok den stærkeste i børnehaven det er heldigt for så tør de andre heller ikke drille mig så meget Men jeg får tit skæld ud, de voksne siger jeg ikke må slå og at jeg er hidsig og fræk men jeg slår jo kun tilbage ikk? Flere af de andre børn siger om Søren at han er rigtig dum, at han er irriterende og at han ødelægger deres leg. Pædagogen Ulla siger at Søren er aggressiv og udad reagerende og at han har det svært. Det påvirker de andre børn, så ikke vil lege med ham. Jeg har talt med ham om det, men han kan ligesom ikke forstå det To min efter at jeg har sagt til ham at han ikke må slå, står der fire børn og græder fordi han har slået dem

40 Hvordan kan det give mening? Intro: Find ti fordele ved at handle på slig måder. I træner at gå fra intrapsykiske forklaringer til meningsfulde relationelle forståelser af det der bliver sagt eller gjort. Ingen bud må indeholde fejl eller mangler Tænk evt. både i reaktioner på noget og i hensigter. I skal ikke komme med løsninger, bare med forskellige forståelser og hypoteser I skal ikke finde den rigtige forståelse, men udvikle flere forskellige beskrivelser. 3: Efter øvelsen Hvad peger øvelsen på? Hvilke pointer er der? Hvad bidrager refleksionerne til?

41 Blomsten som intra-agende kræfter Diagnose? pædagoger Fysiske rammer Barn familie Gruppens historik kammerater

42 Pædagoger skaber børns betingelser De voksne bestemmer til dels hvilke udviklingsmuligheder det enkelte barn har De voksne skal hjælpe børn til at få skabt nogle gode børnefællesskaber Det er livsnødvendigt at være med i et fællesskab! Personaleattituder kan få en selvforstærkende effekt og være med til at opretholde en udstødelseskultur (Når den fagvoksne fx frustreres eller frastødes af et barn eller ignorerer en barn) Når fagvoksne har negative forventninger til et barn (barnet lever op til dette samarbejder blot)

43 Hvordan skældes der ud?

44 Børns venskaber og relationer Børn er kompetente til at indgå i børnefællesskaber, men det sker på godt og ondt Børn skal lære at opbygge gode, udviklende og sunde venskaber

45 Pædagogerne imellem Alle har et ansvar At være en god rollemodel kræver ansvarlige og konstruktive relationer i kollegagruppen Hvordan tales der om børnene? - Overvejende ud fra et positivt eller negativt syn / udtalelser?

46 Hvad kan pædagogerne gøre? Afklare institutionens værdier - hvilken betydning har de på det konkrete plan? Hvad er institutionens børne- og forældresyn? Er der en inklusionskultur blandt personalegruppen? Tage diskussioner om relaterede emner op i personalegruppen - Diskuter forskellige dilemmaer Reflekterende teams og bruge hinanden til supervision Drop sanktionering og straf det har ingen positiv effekt Tag altid en henvendelse om mobning alvorligt selv om du ikke oplever det beskrevne som mobning er det barnet eller forælderens virkelighed Lav en udførlig handleplan over hvem der gør hvad og inddrag både ledelsen og forældrebestyrelsen Tal ikke dårligt om børn, forældre eller kollegaer - ventilering Fokuser på at alle børn gør det så godt de kan også selv om det måske ikke virker sådan Hold fokus på at alle er en del af mønstrene og dynamikkerne i gruppen også de fagvoksne Giv plads til forskellighed

47 Hvordan kan vi arbejde med forældrene?

48 Når forældre shopper venskaber Vi kan kontrollere vores børns venskaber Vi stoler ikke altid på børnenes egne valg Vi kan medvirke aktivt til at isolere børn Vi kan være med til at stigmatisere børn og forældre De isolerede og udstødte børn forbliver isolerede og udstødte

49 Hvordan forældrene fungerer socialt har betydning for: Generelt mobbe-forebyggelsesarbejde Alles trivsel både børnenes og institutionens Nemmere at håndtere konflikter Den gode dialog

50 Faktorer der påvirker gruppens tolerancegrad: Min mor siger at hun godt kan forstå at vi ikke gider at lege med Ane Forældreattituder lærer holdning Kultur og samfundsværdier

51 De andre forældre Tænk på at alle forældre er sårbare omkring deres barn Husk at der altid er flere sider af samme sag Det er godt at dit barn kan stole på dig, men du skal forsøge at bevare overblikket Tag udgangspunkt i hvad du oplever, ikke hvordan du tror tingene er Ring ikke mens du er ophidset eller sur

52 Forældretips Støt dit barn i at indgå i legeaftaler på kryds og tværs i børnehaven Tal ikke dårligt om dit barns kammerater eller om deres forældre eller fagvoksne Opmuntre dit barn til at forsvare/hjælpe/trøste kammerater, der ikke kan forsvare sig selv Indfør og respekter en social fødselsdagspolitik Lyt til og støt den forælder der fortæller om sit barns udfordringer Prioritér samvær i børnehaven og arrangementer med børnehavens forældre og deres børn Lær børn, forældre og fagvoksnes navne at kende i børnehaven Vær en god rollemodel både gennem tale og handling Hold fokus på, at alle bidrager til dynamikken i børnehaven også forældrene Giv plads og opmunter til forskellighed

53 Hvad virker Der mangler konkret metoder til arbejdet med mobning Men det vi ved virker er: Stabil og positiv voksenkontakt Anerkendelse af forskellighed Høj grad af tryghed i miljøet At man har noget at være sammen om

54 Tak for i dag!! Og held og lykke med indsatsen for flere glade børn

55 Den betydningsfulde anden Find tidspunkter i dit barndomsliv, som du synes havde positiv betydning for d Hvilken lærer var af betydning for det, der skete? Hvordan viste læreren, at du havde betydning? Hvad opdagede hun/han ved dig? På hvilken måde fik dette betydning for dig senere i livet? Hvilke tanker sætter disse spørgsmål i gang hos dig mht din hverdag?

Forebyggelse af mobning i dagtilbud. 23. november 2017

Forebyggelse af mobning i dagtilbud. 23. november 2017 Forebyggelse af mobning i dagtilbud 23. november 2017 Formål 1. Indblik i programmet Fri for Mobberi 2.Fakta om mobning Film Vis mod 3. Betydningen af forældresamarbejdet 4. Drøftelser på stuerne FAKTA

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Mobning - Et fællesskab hvor ikke alle er inkluderede. Af AMOK konsulent Jo Niclasen,

Mobning - Et fællesskab hvor ikke alle er inkluderede. Af AMOK konsulent Jo Niclasen, Mobning - Et fællesskab hvor ikke alle er inkluderede Af AMOK konsulent Jo Niclasen, Velkomst Præsentation Mobningens ABC Pause Forældrerollen Vindinge skole D. 25. november 09 Digital mobning (herunder

Læs mere

Robuste fællesskaber. Jon K. Lange

Robuste fællesskaber. Jon K. Lange Robuste fællesskaber Jon K. Lange Robusthed eller robusthån? Mentalisering Egne tankerk er Tænke tanker om: Andres Andres tanker tanker 3 Hvem har svært ved det? Små børn Dårligt begavede Autismespektrumforstyrrelser

Læs mere

Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2

Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2 Trivselsplan 2012 Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2 Begreber: Drilleri, konflikter og mobning; social eksklusionsangst Drilleri... s. 2 Konflikter... s. 2 Mobning; social eksklusionsangst...

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K Alle børn har ret til god trivsel Indhold Forord til s mobbepolitik.3 1. Hvad forstår vi ved mobning..4 2. arbejder både forbyggende og indgribende overfor mobning.5 3. Forebyggelse af mobning..6 3.a Hvad

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Mobning - et nyt paradigme

Mobning - et nyt paradigme Mobning - et nyt paradigme Ved fagkonsulent Charlotte Helbo Lund KUU-konference 21. november, 2017 Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Statsligt videnscenter Trivsel for alle Elevernes stemme Viden

Læs mere

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3 December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane

Læs mere

Christiansfeld Skole

Christiansfeld Skole Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mål: HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og påvirke læringen og det sociale klima i

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

Mobningens Mange Kræfter

Mobningens Mange Kræfter Mobningens Mange Kræfter Af Dorthe Rasmussen Livsmod.net 05.05.2011 dorthe@mobbeland.dk Mobning handler ikke om onde børn Mobning handler om onde mønstre EX-paradigme Mobning er et individ-fænomen. Vi

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge?

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? Ida Schwartz, cand. psych., ph.d. og lektor UNIVERSITY COLLEGE Ida Schwartz 2 Dagens tema Børn og unge lærer og udvikler

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Moderator uddannelsen

Moderator uddannelsen Moderator uddannelsen Jon Kristian Lange Digital mobning TOLERANCEKULTUR Forældre prioriteringer, autoritetsstrategier Lærere/pædagoger udskiftning autoritetsstrategier Gruppens historik Børnenes personlige

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com

Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd Konflikter Drilleri (for sjov kontra for

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Moderator uddannelsen

Moderator uddannelsen Moderator uddannelsen Jon Kristian Lange Digital mobning TOLERANCEKULTUR Forældre prioriteringer, autoritetsstrategier Lærere/pædagoger udskiftning autoritetsstrategier Gruppens historik Børnenes personlige

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 1 4. 6. klasse Lærervejledning Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen med fokus på mobning Tjørnegårdsskolen overordnede holdning: Alle børn har ret til værdighed. Alle børn har ret til et liv i fred og frihed. Alle børn har ret til at

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl.

Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl. Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl. Tak fordi I kom I er her fordi : I vil gøre en forskel I vil tage et ansvar Jeres børns trivsel betyder alt for jer I ønsker at skabe de bedst mulige

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison

Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison TRIVSEL OG TRYGHED På Gl. Rye Skole og i Bison stræber vi helt overordnet efter: Alle børn trives og er trygge i deres hverdag. I Gl. Rye er daginstitutionen og skolen

Læs mere

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Fem forældretips fra projektet - Fri for mobberi (2016) som Mary Fonden og red barnet står bag. (Vuggestuebørn)

Fem forældretips fra projektet - Fri for mobberi (2016) som Mary Fonden og red barnet står bag. (Vuggestuebørn) Fri for mobberi Vi arbejder med emnet fri for mobberi, et emne som til stadighed er i vælden. Ingen ønsker at blive mobbet, eller opleve sine børn, kollegaer blive udsat for fortløbende mobberier. Vi arbejder

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.) Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Spillet er et dialogspil om inklusion og spilles i grupper af max. 5 personer i 30-45 minutter. Gruppens dialog er det vigtige, så der er ikke plenum efter

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Undervisningsvejledning klasse

Undervisningsvejledning klasse Undervisningsvejledning 3.-10. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Øhavsskolen Sammen om trivsel for alle børn på Øhavsskolen antimobbestrategi MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Målet er at understøtte alle elevers trivsel og udvikling og dermed minimere mobning herunder

Læs mere

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen. DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB. Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen DropMob fra A-Å FRITIDSHJEM OG -KLUB Sådan laver I en antimobbestrategi, der virker DropMob er udviklet med hjælp fra: Nivå Skole og Børnehusene Nivå (Basen Fritidsklub, Galaxen

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Antimobbestrategi Maj 2013

Antimobbestrategi Maj 2013 Antimobbestrategi Maj 2013 Formål I Elsted Dagtilbud tager vi mobning yderst alvorligt. Formålet med denne antimobbestrategi er at skabe åbenhed og medindflydelse for et godt socialt miljø, hvor mobning

Læs mere

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER FORÆLDRE Om Klubfidusen HVORDAN MÆRKER MIT BARN, AT KLUBBEN ARBEJDER MED KLUBFIDUSEN? Helt konkret vil dit barn deltage i træningsøvelser og -aktiviteter, der støtter op om holdånden og fællesskabet. Spørg

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi

Emmerske Efterskoles antimobbestrategi Emmerske Efterskoles antimobbestrategi På Emmerske Efterskole arbejder vi for at: Alle har ret til et mobbefrit børne- og ungdomsliv i et trygt miljø Alle skal have en hverdag med sammenhold, fællesskab

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

STATUS PÅ INKLUSION. Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på 0-6 års området

STATUS PÅ INKLUSION. Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på 0-6 års området STATUS PÅ INKLUSION Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på -6 års området Børn og Pædagogik, august 16 1 Indhold Baggrund og metode...3 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse blandt børn...4

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. På Nivå Skole og Børnehusene Nivå arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø

Læs mere