hjælp en ven BAG FOR EN SAG Støt en god sag Undervisningsmateriale for skoler og institutioner som deltager i den årlige Bag for en Sag 2011.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hjælp en ven BAG FOR EN SAG Støt en god sag Undervisningsmateriale for skoler og institutioner som deltager i den årlige Bag for en Sag 2011."

Transkript

1 BAG FOR EN SAG DEN 13. oktober 2011 og støt børns vilkår Undervisningsmateriale for skoler og institutioner som deltager i den årlige Bag for en Sag hjælp en ven Sif orellana Idérig forfatter Jeg elsker at bage. Det er én af de ting i min fritid, jeg sætter allerstørst pris på og med stor fornøjelse inddrager mine krudtugler i. Og jeg vil meget gerne medvirke til at give en masse andre børn mulighed for at få en god oplevelse. Margrethe Brun Hansen Børnepsykolog Mange børn synes, at bagning er en rigtig god aktivitet, for de kan på den ene eller anden måde bidrage med et eller andet i en bagestund. Og så giver det en ekstra form for nydelse at spise noget, man har skabt sammen.

2 Bag for en Sag......afholdes landet over torsdag d. 13. oktober Selve projektet består i en aktivitet, hvor de børn og voksne i fællesskab bager i institutioner og skoler med det gode formål at støtte Børns Vilkår. Bag for en Sag er rettet mod de yngre årgange. Det er vigtigt, at et læringsaspekt inkorporeres i projektet i større eller mindre omfang, hvormed bagningen sættes ind i en historisk, kulturel og håndværksmæssig kontekst, samtidig med at der sættes fokus på sociale problematikker og genereres viden om ernæring, kost og de gode råvarer. Hermed får bagningen faglig og tværfaglig relevans. Nedenfor kan du finde forslag til, hvordan du kan integrere Bag for en Sag og de relaterede sociale problemstillinger i undervisningen. God læselyst!

3 Forslag til forløb Rammerne om Bag for en Sag er meget brede, hvilket giver den enkelte stor frihed til at køre forløbet, som man vil. Det kan køres som et enkeltfag, et tværfagligt forløb eller en projektuge med fokus på det sociale. Man kan altså koncentrere sig om indsamlingen til BørneTelefonen, gå til begrebet bagning fra utallige faglige vinkler eller arbejde i dybden med mobning, fællesskab, venskab osv. De enkelte tilgange kan kombineres, så de passer til klassetrinnet og tiden, der er til rådighed for forløbet. Alfa omega er, at eleverne er fælles om den gode sag: At hjælpe jævnaldrende. Dermed er fællesskab på en og samme tid målet med undervis ningen og rammen, som arbejdet foregår indenfor. Begreber som sammenhold vs. ensomhed, fællesskab og fælles ansvar vs. mobning kan behandles både direkte og indirekte. På skolen er opgaven med at støtte børnenes udvikling af deres sociale bevidsthed ikke knyttet til de enkelte fag. Det vil derfor være naturligt at gå sammen i et tværfagligt samarbejde eller på tværs af klasser og årgange om opgaven. Samtidig er Bag for en Sag et simpelt, overskueligt og veltilrettelagt koncept også for den enkelte lærer i et konkret fagligt forløb. Behandling af sociale problemstillinger Eks. ensomhed og mobning Desværre er ensomhed og mobning et stadigt voksende problem blandt børn og unge i dag. Heldigvis er det ingen hemmelighed. På skolerne er der bred forståelse for, at denne problematik skal tages seriøst. Opgaven med at støtte børnene i deres sociale dannelse skal løftes i fællesskab mellem institutionerne og hjemmene. Børns Vilkår er en kompetent ressource i denne sammenhæng. Gennem Bag for en Sag udbredes kendskabet til denne organisation blandt både forældre, lærere og børn. Skolens sociale ansvar Begreber som ensomhed og mobning kan være meget abstrakte og svære at håndtere, hvis de står alene som overskrift for et undervis ningsforløb. Det er ikke altid lige nemt at gå direkte til sagens kerne. Det kan blive for personligt og ubehageligt. Gennem indsamlingen til Børns Vilkår er det muligt i starten at forholde sig til begreberne udefra for at løsne op for det svære emne. Alle er en del af fællesskabet om at hjælpe andre, der har det svært og som måske føler sig udenfor. Måske er forskellen på de og vi slet ikke så stor, når det kommer til stykket

4 Eksempler på relevante spørgsmål Vidste I, at der stadigvæk i gennemsnit er 2-3 børn i hver klasse, som føler sig mobbet? Vidste I, at Børns Vilkår rådgiver over børn og unge på BørneTelefonen hvert år? Hvad er mobning? Hvorfor kan man føle sig ensom? Hvordan fungerer fællesskabet her? Hvornår har vi det godt sammen? Hvornår kunne det være bedre? Hvordan kan jeg bidrage til, at ingen udstødes af fællesskabet? Den mobbefrie skole kan være et temmelig hultrungende navn, hvis det blot er et prædikat, der findes frem og støves af i forbindelse med den årlige anti-mobbeuge. Kun ved løbende at tænke trivsel ind i undervisningen, kan skolen for alvor bidrage til, at børnene udvikler fornuftige omgangsformer samt opmærksomhed omkring andres trivsel. Ligesom Bag for en Sag byder på adskillige muligheder for at arbejde med det sociale miljø blandt børnene, er det en oplagt mulighed for lærergruppen for at få kendskab til Børns Vilkårs virke og de tilbud, organisationen har til børn. Motivation Elevernes motivation er afgørende for, at projektet bliver en succes. Bag for en Sag hænger direkte sammen med Den Store Bagedag. Derfor vil den være en del af elevernes bevidsthed, måske allerede inden læreren bringer forslaget om deltagelse på banen. Det at kunne hjælpe andre er dog ofte en motivationsfaktor i sig selv. Endelig vil det praktiske arbejde med bagningen appellere til eleverne, fordi det er sjovt og en aktivitet, som de kan lave i fællesskab.

5 Faglighed - og tværfaglighed Produktion af mad er en af de mest basale forudsætninger for vores liv og trivsel. Spørgsmål såsom kommer kyllingen da ikke vakuumpakket? og kommer brødet ikke i poser?, stilles oftere end man lige tror. Et forløb, der tager udgangspunkt i bagning fra start til slut, vil derfor kunne blive meget nærværende for børnene. Undervisningen i skolen får en konkret og reel forbindelse til det virkelige liv. Uanset om man vælger et enkelt fagligt forløb, en tværfaglig ramme eller kaster sig ud i det helt store projekt for hele skolen, skal fagligheden være med. I Bag for en Sag er der masser af faglighed for alle faggrupper. Følgende forslag er blot en åbning til de utallige faglige vinkler, der er på Bag for en Sag. Brug dem som inspiration og lad fantasien få frit spil i planlægningen af jeres eget bageforløb. Udover fællesskab er bagning også: Miljøstudier Naturvidenskab Historie Geografi Religion Håndværk Sprog Sundhed Miljø: Det grønne islæt Det grønne islæt ligger som et fælles tema i skolens fag. Vi skal skabe godt bagværk baseret på friske økologiske råvarer. Det er udgangspunktet for undervisningen, og på denne måde vil børnenes miljømæssige bevidsthed udvikles gennem hele forløbet. Hvor direkte denne dimension skal behandles kan tilpasses det konkrete forløb. Alene det, at slå de økologiske æg ud og se blommens dybe, gule farve ved siden af de blege, cremefarvede buræg, gør indtryk.

6 Naturvidenskabelige fag De naturvidenskabelige fag kan helt naturligt lade undervisningen udspringe fra børnenes nysgerrighed. Mange spørgsmål ligger lige for, når man står med fingrene i dejen. Da Bag for en Sag ligger i ugen op til skolernes motionsdag, er det oplagt at udnytte sammen-hængen mellem de to aktiviteter. Et samlet tema kunne være: Fysisk og mentalt velvære. Den ernæringsmæssige sammenhæng ligger i spørgsmål som hvorfor spiser vi? og hvilket brød er bedst at spise op til motionsdagen?. I arbejdet med at besvare disse spørgsmål kan man blandt andet komme omkring fordøjelsessystemet, kostpyramiden og varedeklarationer. Sammenligner man forskellige opskrifter for lignende bagværk, vil der være små forskelle at finde. Lidt mere af det ene, lidt mindre af det andet. En spiseske olie i det ene brød, hundrede gram smør i det andet. Hvad er forskellen ernæringsmæssigt og smagsmæssigt? Hvis det er melet, der skiftes ud, kan man snakke fibre og kornsorter. Måske hente korn på en økologisk gård og male sit eget mel til brødet, der senere skal bages over bål. Gulerødder er sunde. Er gulerodskage så også sundt? For overhovedet at kunne bruge en opskrift, må man kende lidt til måleenheder. Vægt- og rummål kan være nemmere at lære i køkkenet end ud fra tegningerne i matematikbogen. Måske er der også en opskrift, der skal dobles op, eller en engelsk opskrift på brownies, hvor måleenhederne er ren volapyk i starten. I gæringens mystik ligger der også en hel videnskab gemt. Frem med mikroskopet og find ud af, hvad gær er. Er gær levende? Hvad er forskellen på gær og bagepulver? Hvordan kan det få dejen til at hæve? Hvorfor er det vigtigt, at gæren ikke skoldes? Og hvad mon resultatet bliver, hvis man helt glemmer den? Forskellen på langtids- og korttidshævning er også værd at undersøge. Endelig er det jo svært at bage så varieret, som vi gør i Danmark, uden råvarer. Da det meste af landet består af solid næringsrig muld, har vi gennem årtusinder kunnet udvikle bagekunsten.

7 Historie Danmark er et landbrugsland! Lige siden stenaldermenneskerne slog sig ned og begyndte at dyrke jorden og holde husdyr, har land bruget spillet en vigtig rolle i landets udvikling. Landet var frugtbart fra naturens side, og med menneskelig snilde er landbruget blevet intensiveret gennem tiderne, så det i dag er et af de mest avancerede og effektive i verden. Denne udvikling kan følges langt tilbage. Nogle af de vigtigste førskriftlige kilder vi har er redskaber samt efterladenskaber i køkkenmøddinger. En stor del af vores kendskab til danskernes levevis gennem tiderne har vi derfor fået gennem indsigt i deres madproduktion og kostvaner. Kornprodukter har altid været en vigtig del af kosten. Således åbner Bag for en Sag op for alle perioder i landets historie. På lokal museerne udstilles landbrugsredskaber fra de tidligste tider såvel som fra industrialiseringen. Mange steder er der mulighed for at kværne sit eget korn, som man gjorde i sten alderen tals køkkenredskaber kan sammenlignes med maskinparkerne, der i dag fylder op i køkkenerne. Hvad bagte man dengang, og hvad bager vi i dag? Hvordan har bagningen udviklet sig? Hvorfor? Og hvad betyder det for vores måde at leve sammen på? I dag står bagere, brød- og kageproducenter for størstedelen af produktionen af bagværk. Men vi skal ikke langt tilbage i historien for at finde et familieliv centreret om aktiviteterne i køkkenet. Mormors håndskrevne bagebog eller familiens opskrift på chokoladekage kan være kernen i et lokalhistorisk forløb, hvor eleverne forsker i deres egen slægt. Geografi I et større perspektiv kan man sammenligne bagning i forskellige lande. Det grove rugbrød har længe været en vigtig del af danskernes kost. Hvorfor spiser de det ikke i andre lande? I disse år viger kernebrødet dog tilbage for hvidt brød i mange forskellige udgaver. Globaliseringen påvirker vores kostvaner. Er det sandwichen, som Brandon og Brenda får med i skole i Beverly Hills, Jamie Olivers hurtige natmad eller shawarmabaren på hjørnet, der får os til at ændre kostvaner? Religion Der er også religiøse åbninger i Bag for en Sag. Oblaten, den lille flade mønt, er der da ikke megen næring i. Hvorfor spiser vi den så? Nogle religioner har direkte forskrifter for, hvad man må spise hvornår. Hvorfor må jøderne for eksempel klare sig med ugæret knækbrød hen over påsken?

8 Håndværk Et hurtigt kig ind ad bagerens vindue, hvor de italienske ciabattaboller ligger side om side med stenalderbrødet, afslører hurtigt, at bagning ikke udelukkende handler om overlevelse. Det er et kunstnerisk håndværk. Det æstetiske spiller en stor rolle, når vi beslutter, hvad vi vil putte i munden. Vi spiser med øjne, næse og mund. Uanset om vi bager for at leve eller for at nyde, er bagning håndværk. Konditorkagerne er nok mere avanceret håndværk end den færdige brødblanding, men oplevelsen af at skabe noget med egne hænder vil altid være til stede i køkkenet. Bag for en Sag er på en gang konkret bagehåndværk og en praktisk tilgang til undervisning inden for de forskellige fagområder i folkeskolen. Før arbejdet i køkkenet kan begynde, kan andre praktiske fag involveres. I sløjdværkstedet kan eleverne lave deres egne piskeris, grydeskeer eller bordskånere. Med nål og tråd kan de kreere grydelapper, forklæder og viskestykker. Ikke som enkeltstående forløb under temaet vi laver julegaver, men som et helt naturligt element i sammen at bage for en sag. Sprog Som sproglærer er der naturligvis meget at arbejde med inden for området kultur og tradition. Men hvad hedder køkkenudstyret og ingredienserne på engelsk? Ordforrådet trænes nu engang bedre, når man står med tingene i hænderne, end når man sidder med næsen i en bog. Bag for en sag og gør sproget levende brug det til kommunikation i køkkenet. Måske er der mulighed for at invitere en engelsktalende person som gæste-lærer i køkkenet. På den måde vil sproget være nødvendigt for at få bagt. Gennem arbejdet med at læse og forstå opskriften får eleverne kendskab til endnu et område inden for den faglitterære genre. Ikke kun som fremmedsprogslærer, men også som dansklærer, kan der være mulighed for at arbejde med ord og måleenheder, som vi ikke anvender så ofte i dag. For at bevare forbindelsen til vores rødder er det en fordel blandt andet at kunne tyde mormors håndskrevne kogebog. Bag for fællesskabet Bagning er stadig en væsentlig del af vores kultur om end en smule gemt væk. Bag for en Sag og Den Store Bagedag vil sammen slå et slag for, at det sociale element i det at bage ikke går tabt. Fællesskabet i køkkenet rummer noget andet og noget vigtigere end fællesskabet foran spillekonsollens kampscener.

for en TRÆK I FORKLÆDET OG GØR EN FORSKEL Undervisningsmateriale for skoler og institutioner som deltager i Bag for en Sag 2016.

for en TRÆK I FORKLÆDET OG GØR EN FORSKEL Undervisningsmateriale for skoler og institutioner som deltager i Bag for en Sag 2016. TRÆK I FORKLÆDET OG GØR EN FORSKEL Undervisningsmateriale for skoler og institutioner som deltager i Bag Sag 2016. Bag Sag......afholdes landet over torsdag d. 13. oktober 2016. Selve projektet består

Læs mere

for en TRÆK I FORKLÆDET OG GØR EN FORSKEL

for en TRÆK I FORKLÆDET OG GØR EN FORSKEL TRÆK I FORKLÆDET OG GØR EN FORSKEL Undervisningsmateriale for skoler og institutioner som deltager i Bag for en Sag 2014 Bag for en Sag......afholdes landet over torsdag d. 9. oktober 2012. Selve projektet

Læs mere

BAG FOR EN SAG DEN 08. OKTOBER 2009 OG STØT BØRNS VILKÅR

BAG FOR EN SAG DEN 08. OKTOBER 2009 OG STØT BØRNS VILKÅR BAG FOR EN SAG DEN 08. OKTOBER 2009 OG STØT BØRNS VILKÅR BAG FOR EN SAG......afholdes landet over torsdag d. 08. oktober 2009. Selve projektet består i en aktivitet, hvor de børn og voksne i fællesskab

Læs mere

3 2011 NYT FRA BØRNS VILKÅR

3 2011 NYT FRA BØRNS VILKÅR 3 2011 NYT FRA BØRNS VILKÅR Skilsmissebørns vilkår er for dårlige FACEBOOK FORBUDT FOR BØRN MISHANDLEDE BØRN ER ET FÆLLES ANSVAR Men vi er også nødt til at stille krav til vores politikere... NY VIDEN

Læs mere

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede

Mortens bagebog. Mortens bagebog. Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Mortens bagebog Næringsrige brød af fuldkornshvede Forfatter: Morten Nielsen Forlag: Nomedica 1. udgave juli 2015 ISBN: 978-87-90009-33-5

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Stensnæsskolen. November 2011. Skolernes motionsdag. I dette nummer: Motionsdag 1 Naturvidenskabsfestival

Stensnæsskolen. November 2011. Skolernes motionsdag. I dette nummer: Motionsdag 1 Naturvidenskabsfestival Stensnæsskolen November 2011 Frederikshavn Kommune Årgang 10 Nummer 9 I dette nummer: Motionsdag 1 Naturvidenskabsfestival 2-3 Ny medarbejder 4 Bag for en sag 4 Tværfaglig uge 4 Læsebånd 5 Madpakketips

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse:

Kompetencemål efter 9. klasse: Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

SSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018

SSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018 Forældreaftaler/forældrenetværk 0. - 2. klasse / årgang Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP-konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimér

Læs mere

Kompendium - Vorks store bagedyst Påsken 2017

Kompendium - Vorks store bagedyst Påsken 2017 Kompendium - Vorks store bagedyst Påsken 2017 Roulade-rundbold Almindelig rundbolg med det twist, at man skal have et stykke roulade i munden inden man løber videre til næste base. God ide at have et par

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

FOrside. Hej. skal vi lære?

FOrside. Hej. skal vi lære? FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og

Læs mere

ANSVAR indhold anerkendelse

ANSVAR indhold anerkendelse MERE END ET GODT JOB ANSVAR indhold anerkendelse Pædagogisk assistentuddannelse Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 11.-13. november 2009 En investering i arbejdsglæde, der betaler sig www.godtjob.dk

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Rundbold med hjelm og handsker

Rundbold med hjelm og handsker S k o le o g fo re n in g s liv i b e v æ g e ls e Rundbold med hjelm og handsker Dansk Softball Forbund er et af de forbund, der har set den nye folkeskole lov som en mulighed for at lave en særlig satsning

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Arrild Privatskole og Børnehuset

Arrild Privatskole og Børnehuset Nyhedsbrev 44 /2016 Fra Børnehuset: Børnesygdomme: Hvornår er mit barn rask nok til at komme i institution igen? Mit barn har 38 i feber, men leger og har det godt, må det komme i institution? Mit barn

Læs mere

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om angst. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som findes

Læs mere

Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning

Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning Kampen om madvanerne Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning Formål: Formålet med denne øvelse er at undersøge, om madvanerne i elevernes familier har ændret sig markant over de sidste

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Mikkel og Victoria i Tivoli

Mikkel og Victoria i Tivoli Mikkel og Victoria i Tivoli Victoria får en sød nisseven side 1 Mikkel og Victoria i Tivoli 1 Sommeren er endelig kommet og Mikkel og Victoria nyder, at det er blevet varmt. Dagene er blevet længere og

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Forældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord

Forældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord Forældrerådets mappe Indhold 1. Forord 2. Generelt om forældrerådene: a. Introduktion til forældrerådene b. Idéer til arrangementer med årgangen c. Idéer/emner til forældremøder 3. Forældrerådet i årgang:

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Jubii 2 jeg har maddag

Jubii 2 jeg har maddag Jubii 2 jeg har maddag 2014 Annette Søby, Ida-Marie Søby, Ester Larsen og forlaget mellemgaard Sat med Stone Serif og Stone Sans Redaktør: Kaj Sørensen Grafisk produktion : KWG Design, Odense Grafiker

Læs mere

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Et æble i madkassen - event for 2. klasse Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød.

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Franskbrød Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Sukker 30 g Salt 30 g Gær 75 g Margarine 100 g Hvedemel 1900 g Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Alle ingredienser kommes i en kedel/skål

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

Hvordan passer du din surdej?

Hvordan passer du din surdej? Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

VALGFAG 2014-2015. Valgfag for 7., 8. og 9. årgang

VALGFAG 2014-2015. Valgfag for 7., 8. og 9. årgang VALGFAG 2014-2015 Valgfag for 7., 8. og 9. årgang I denne folder finder du oplysninger om de fag, du kan vælge imellem, når du skal vælge valgfag for næste skoleår. Undervisningen i de fleste af valgfagene

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen

Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Sociale og pædagogiske rammer for et sundt måltid i dagplejen Oplæg: Konference Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud 30. november 2011 Ved Projektkonsulent Mie Storgaard Afdelingsleder i Dagplejen

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018

Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018 Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018 »Da vi begyndte som rollemodeller for fire år siden, diskuterede vi, om vi skulle forsøge at hjælpe de drenge, der allerede var havnet i kriminalitet. Men

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012

Nyhedsbrev fra SFO februar 2012 Nyhedsbrev fra SFO februar 2012 Kære forældre Som skrevet ud til jer tidligere har vi fået et par nye ansigter i SFO. Shannon er vores nye studerende, som er her ½ år. Kristian er medhjælper og er her

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Skolegården er lavet om til et o-løbskort

Skolegården er lavet om til et o-løbskort Skolegården er lavet om til et o-løbskort På Frederiksberg har man fået en god ide! Kommunens skolegårde er blevet indtegnet på et o-løbskort, og der er blevet udlagt poster i skolegårdene. Når posterne

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

WASP. i overskrifter

WASP. i overskrifter WASP i overskrifter WASP Work And School Project Hvad er WASP? WASP er til unge fra 7.-9. årg., der af en eller anden årsag har mistet motivationen for den daglige skolegang eller har svært ved at se meningen

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

sunde muffins der smager magisk!

sunde muffins der smager magisk! Magic Muffin - sunde muffins der smager magisk! Hvem elsker ikke lækre hjemmebagte muffins? Nu kan nyde dem med virkelig god samvittighed - for de er uden kornprodukter, mælk og sukker. Til gengæld er

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

High Five til madpakken

High Five til madpakken High Five til madpakken På Miljø og Fødevareministeriets hjemmeside Alt Om Kost kan du finde en pædagogisk huskemodel til, hvordan man bygger en god madpakke. Madpakkehånden hedder den, fordi dens fem

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere