Evaluering af: Kend din lupus Patientuddannelse til mennesker med lupus. Maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af: Kend din lupus Patientuddannelse til mennesker med lupus. Maj 2013"

Transkript

1 Evaluering af: Kend din lupus Patientuddannelse til mennesker med lupus Maj 2013

2 Kolofon Evalueringsrapport af pilotprojekt Kend din lupus patientuddannelse til mennesker med lupus. Udarbejdet af Gigtforeningen, 2013 Deltagerevalueringens kvantitative del er udført af Celie Manuel, den kvalitative evaluering af Mette Davidsen, uddannelseskonsulent, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden. Projektlederen har gennemført den organisatoriske evaluering. Styregruppen Dorte Jeppesen, chefkonsulent HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Lene Witte, direktør, Gigtforeningen Søren Jacobsen, professor, lægefaglig ekspert, Rigshospitalet Lea Dunkerley, senior projektleder, Komiteen for Sundhedsoplysning Susanne Gydesen, diagnosenetværket for SLE/lupus Lene Mandrup Thomsen, projektleder, Gigtforeningen En projektgruppe under styregruppen som har desuden bidraget med ideer til projektets praktiske gennemførelse samt haft tæt relation til projektets målgruppe. Projektgruppe Janni Lisander, udviklingssygeplejerske, Rigshospitalet Kirsten Lerstrøm, diagnosenetværket for SLE/lupus Lene Mandrup Thomsen, projektleder, Gigtforeningen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Resumé Introduktion Baggrund Formål, målsætning og succeskriterier Organisering af projektet Målgruppe Rekruttering af deltagere og deltagerbetaling Holdstørrelse og fysiske rammer for kurserne Kursets opbygning og indhold Tovholder og undervisere Sundhedspædagogiske overvejelser Evaluering af deltagernes udbytte Metode Den kvantitative evaluering Beskrivelse af kursusdeltagerne Kursets effekt Resultater, den kvalitative evaluering Informanternes oplevelser af kurset Mestring af sygdom Hæmmende og fremmende faktorer for kursets udkomme Opsamling på resultater Evaluering af organisering og praktisk afholdelse Rekruttering af deltagere, tilmelding og betaling Fravær og holdstørrelse De fysiske rammer Tidspunkt for undervisningen Tovholderne Deltagermateriale Rekruttering af undervisere samt generelt om undervisningen De enkelte moduler, kommentarer fra underviserne Opsamling på evaluering af organisering og praktisk afholdelse Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering, hvordan bruger vi resultaterne til fremtidige kurser? Bilag (1-4)

4 1. Forord At leve med lupus kan være en stor udfordring, uanset om man lige har fået sygdommen eller har levet med den i nogle år. Lupus har mange facetter, og konsekvenserne af sygdommen og dens behandling kan være ganske alvorlige for den enkelte og de pårørende. Da behandlingen på grund af sygdommens karakter foregår på mange forskellige afdelinger og niveauer, har der længe været behov for at etablere en samlet og helhedsorienteret patientuddannelsesindsats til mennesker med SLE/lupus og deres pårørende, ligesom man har det i flere andre lande. Derfor tog Gigtforeningen og diagnosenetværket for lupus i samarbejde med HR & Uddannelse, Region Hovedstaden initiativ til et pilotprojekt, som er gennemført med økonomisk støtte fra TrygFonden i perioden Indholdet i undervisningen er udviklet i samarbejde med mennesker med lupus, som samstemmende udtrykte et behov for, at der blev fokuseret på såvel de sygdomsmæssige, som de sociale og psykiske følger af sygdommen herunder forholdet til ægtefælle/pårørende, børn, fritidsinteresser og arbejdslivet. Derfor blev det til et kursus, som strakte sig over 20 timer, hvor forskellige undervisere bidrog med den nyeste viden og praktiske erfaring inden for deres respektive områder. Også deltagernes pårørende har haft mulighed for at deltage på dele af kurset, hvilket mange benyttede sig af. Det er naturligvis kun et pilotprojekt, men resultaterne berettiger alligevel, at vi med afsæt i erfaringerne og tilbagemeldingerne fra dette projekt vil arbejde på at udvikle og videreføre kurset, så det kan tilbydes flere steder i landet. Resultaterne viste, at der blandt deltagerne var et stort og udækket behov for mere information om sygdommen, samt at der ved denne form for gruppeundervisning skabes muligheder for, at deltagerne og deres pårørende kan inspirere hinanden positivt ved at udveksle erfaringer og råd. Efterfølgende har mange skabt netværk enten via Gigtforeningens diagnosenetværk for lupus eller via sociale medier, hvor deltagerne efterfølgende kan mødes og støtte hinanden i forhold til leve bedst muligt med sygdommen. Gigtforeningen vil hermed gerne takke TrygFonden for den økonomiske støtte, der har gjort det muligt at gennemføre projektet. Desuden vil jeg gerne takke underviserne, de mange frivillige og projektets styregruppe for den tid og det engagement, som alle har lagt i gennemførelsen af projektet. På baggrund af dette pilotprojekt vil Gigtforeningen nu i samarbejde med diagnosenetværket for lupus, arbejde videre på at tilbyde kurset andre steder i landet. Lene Witte, direktør i Gigtforeningen 4

5 2. Resumé Formålet med dette pilotprojekt har været at udvikle et sygdomsspecifikt patientuddannelsesprogram inden for lupus med henblik på at skabe bedre livskvalitet for mennesker med denne sygdom og deres pårørende. I løbet af projektperioden blev der gennemført tre kurser á 20 timer med i alt 37 deltagere og 19 pårørende. Rekrutteringen skete primært via Gigtforeningens og diagnosenetværkets egne medier samt via sygehusafdelinger. Kurserne blev ledet af en tovholder samt forskellige undervisere med særlig viden inden for emner i relation til lupus. Pilotprojektet er blevet evalueret dels i forhold til målsætningen og de opstillede succeskriterier, dels med henblik på at opsamle erfaringer i forhold til den organisatoriske del, så programmet efterfølgende kan videreudvikles og udbydes bredere. Evalueringen har vist, at deltagerne havde et stort og udækket behov for mere information om sygdommen et behov, som kurset overordnet set imødekom. Evalueringen belyser desuden, hvordan deltagerne oplever at kunne overføre viden fra kurset direkte til deres eget liv. I forhold til projektets succeskriterier viser evalueringen, at 87,5% af deltagerne oplevede, at kurset gav dem tilstrækkelig information om deres sygdom (mål 90%) Henholdsvis 75,8%, 81,3% og 82,1% af deltagerne oplevede, at kurset gav dem redskaber til at mestre de fysiske, følelsesmæssige og sociale problemer, der følger med sygdommen (mål 80%) 60,7% af deltagerne oplevede, at kurset gav dem større viden om mulighederne for arbejdsfastholdelse (mål 75%) 57,6% af deltagerne oplyste efter kurset, at de vil igangsætte/har igangsat livsstilsændringer (mål 75%) Når det gælder indholdet og tilrettelæggelsen af undervisningen, er der fra deltagernes side generelt stor tilfredshed med underviserne, men også et ønske om at involvere deltagernes egne hverdagserfaringer i endnu højere grad, så undervisningen kobles til deltagernes egne symptomer og/eller udfordringer i forhold til deres sygdom. Der kan dog være en barriere herfor, at deltagerne udgør en meget uhomogen gruppe, så det kan være svært at imødekomme alles behov. Ligeledes kan der være områder, hvor det ikke er muligt at gå mere ind i den enkeltes problemstillinger uden at kende den enkeltes sygehistorie, og uden at der er mulighed for opfølgning. Evalueringen har desuden vist, at gruppedynamikken mellem deltagerne har været positiv, idet de har inspirereret hinanden gennem erfaringsdeling og udveksling af råd. Flere deltagere fortsætter med at holde kontakten gennem netværksmøder eller virtuelt via sociale medier, hvilket opleves som en vigtig mulighed for fortsat at kunne mestre sygdommen. Når det gælder den organisatoriske og praktiske del af kurset, har pilotprojektet bidraget til, at der nu ligger et koncept for indhold og deltagermateriale samt en beskrivelse af, hvordan kurserne praktisk kan gennemføres ved hjælp af to tovholdere, tilgængelige fysiske rammer og relevante redskaber. Endvidere har pilotprojektet vist, at det kan lade sig gøre, at markedsføre kurserne effektivt og relativt billigt via Gigtforeningens og diagnosenetværkets egne medier, men at rekrutteringen via sygehusene bør optimeres. 5

6 Evalueringen har imidlertid også afdækket områder, hvor kurset med fordel kan udvikles yderligere både indholdsmæssigt, pædagogisk og organisatorisk. Pilotprojektet udgør således både et godt afsæt for en kvalitetsudvikling af kurset samt et fundament for en udbredelse af kurset til hele landet i de kommende år. 6

7 3. Introduktion 3.1 Baggrund I Danmark har der de sidste 10 år været stort fokus på egenomsorg og patientuddannelse for mennesker med kronisk sygdom. Som led i den tidligere regerings kronikerstrategi udgav Sundhedsstyrelsen i 2005 rapporten Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund (1), der indeholder en række anbefalinger for forebyggelse og behandling af patienter med kronisk sygdom, som nu er under implementering herunder anbefalinger om en styrkelse af patientens egenomsorg og patientuddannelse. Desuden er der i forbindelse med udmøntningen af Kronikerpuljen i 2009 igangsat en række projekter inden for egenomsorg og patientuddannelse, som i disse år afrapporteres og er med til at opdatere og kvalificere området inden for bl.a. sundhedspædagogik. Der er således i disse år stærkt fokus på at forbedre patientuddannelsen i Danmark. Patientuddannelse for gigtpatienter Den sygdomsspecifikke patientuddannelse på gigtområdet er imidlertid stadig generelt mangelfuld og uensartet, og når det gælder den autoimmune, inflammatoriske gigtsygdom lupus, findes der ingen formaliserede tilbud i sundhedsvæsenet. Da behandlingen af denne patientgruppe foregår på mange forskellige afdelinger og niveauer, er der derfor behov for at etablere en samlet og helhedsorienteret patientuddannelsesindsats til denne patientgruppe. Det er baggrunden for, at Gigtforeningen og diagnosenetværket for SLE/lupus i 2010 tog initiativ til dette pilotprojekt, som det med økonomisk støtte fra TrygFonden har været muligt at gennemføre i perioden fra Sygdommen lupus/sle Systemisk Lupus Erythematosus i daglig tale lupus eller SLE - er en sjælden gigtsygdom. Der vurderes at være patienter med diagnosen i Danmark. 9 ud af 10 er kvinder, typisk i alderen år når de diagnosticeres. Udover de undertiden fatale og uforudsigelige fysiske implikationer, påvirker sygdommen i høj grad også den enkelte patients selvopfattelse, og mange må ændre karriereplaner 1. Lupus er en kompleks sygdom med meget varierede første symptomer, forløb og prognose. Typiske symptomer er vedvarende og svingende smerter i led og muskler, forandringer i blod, slimhinder og hud, lunge- og mave-tarmproblemer, hjerte-, neurologiske og psykiske symptomer, nyreinvolvering samt feber og hårtab. Hos næsten alle også en træthed, der ikke forsvinder efter søvn. På grund af sygdommens systemiske natur kan specialister fra en række andre lægefaglige specialer end reumatologi blive involveret. Patienterne behandles derfor ofte på mange forskellige afdelinger ligesom behandlingen i perioder foregår regionalt og i andre perioder (med svær sygdomsaktivitet) centralt 2-3 steder i landet. Inddragelse af brugerne i udviklingen af kurset I regi af Gigtforeningen, er der oprettet et diagnosenetværk for mennesker med lupus, som også omfatter deres pårørende. Diagnosenetværkets kontaktpersoner har undervejs bidraget med viden og været sparringspartnere for projektlederen. Desuden arrangerede diagnosenetværket tidligt i projektperioden et medlemsmøde, hvor medlemmerne kom med ideer og ønsker til indhold og form, som har været centrale i tilrettelæggelsen af kurserne. 1. Baker K, Pope J. Employment and work disability in systemic lupus erythematosus: a systematic review. Rheumatology 2009;48:

8 Det gælder f.eks. tidspunkt og varighed for kurserne, ønsket om at få eksperter til at stå for visse dele af undervisningen, vigtigheden af at inddrage de pårørende og ideer til netværksdannelse efter kurset, herunder brug af sociale medier. 3.2 Formål, målsætning og succeskriterier Formål På baggrund af den nationale satsning inden for patientuddannelsesområdet og de manglende tilbud til mennesker med lupus, har Gigtforeningen og diagnosenetværket taget initiativ til dette pilotprojekt, som har til formål at udvikle et patientuddannelsesprogram inden for sygdommen lupus, som efterfølgende kan udbredes og implementeres på nationalt niveau. Målsætning På deltagerniveau var det målet, at kurset skulle: Styrke patientens og de pårørendes indsigt og evne til at udøve egenomsorg samt øge deres handlekompetencer, autonomi og livskvalitet Tage udgangspunkt i den enkeltes situation og forudsætninger, værdier og præferencer Hvile på en vurdering af patientens og de pårørendes evne og vilje til at modtage vejledning Foregå i et samspil mellem patienten, de pårørende og personalet/ underviserne Succeskriterier 90% af deltagerne og de pårørende skulle opleve, at de har fået tilstrækkelig information om deres sygdom 80% af deltagerne skulle opleve, at kurset har givet dem redskaber til at mestre de problemer, der følger med sygdommen (f.eks. smerter, træthed, bivirkninger af medicinen, kommunikation med pårørende og professionelle m.m.) 75% af deltagerne skulle opleve, at kurset gav dem større viden om mulighederne for arbejdsfastholdelse 75% af deltagerne skulle efter kurset oplyse, at de ville igangsætte/havde igangsat livsstilsændringer Sekundært var det ligeledes en målsætning, at programmet blev afprøvet organisatorisk og praktisk med henblik på, at det efterfølgende kunne udbredes og implementeres på nationalt niveau. 3.3 Organisering af projektet Styregruppe, projektgruppe og projektleder Projektet er blevet gennemført af Gigtforeningen i samarbejde med foreningens diagnosenetværk for SLE/lupus. Gigtforeningen har stået for projektledelse, regnskabsføring og fundraising. Desuden har HR & Uddannelse, Region Hovedstaden og Komiteen for Sundhedsoplysning bidraget med faglig sparring samt uddannelse af undervisere. I forbindelse med projektet nedsatte vi en styregruppe, som overordnet har fulgt projektets gennemførelse og fremdrift. Styregruppen har holdt 4 møder i løbet af projektperioden. 8

9 Styregruppen bestod af: Dorte Jeppesen, chefkonsulent HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Lene Witte, direktør, Gigtforeningen Søren Jacobsen, professor, lægefaglig ekspert, Rigshospitalet Lea Dunkerley, senior projektleder, Komiteen for Sundhedsoplysning Susanne Gydesen, diagnosenetværket for SLE/lupus Lene Mandrup Thomsen, projektleder, Gigtforeningen En projektgruppe under styregruppen som har desuden bidraget med ideer til projektets praktiske gennemførelse samt haft tæt relation til projektets målgruppe. Projektgruppen bestod af: Janni Lisander, udviklingssygeplejerske, Rigshospitalet Kirsten Lerstrøm, diagnosenetværket for SLE/lupus Lene Mandrup Thomsen, projektleder, Gigtforeningen Evaluering Projektet er blevet evalueret både på deltager- og organisatorisk niveau. Deltagerevalueringens kvantitative del er udført af Celie Manuel, den kvalitative evaluering af Mette Davidsen, uddannelseskonsulent, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden. Projektlederen har gennemført den organisatoriske evaluering. 3.4 Målgruppe Målgruppen for projektet var voksne med diagnosen SLE/lupus og deres pårørende. 3.5 Rekruttering af deltagere og deltagerbetaling Deltagerne blev rekrutteret via en informationsfolder, som blev sendt til reumatologiske- og andre sygehusafdelinger på Sjælland ca. 1 måned før det første kursus startede. Desuden blev kurserne annonceret på diagnosenetværkets hjemmeside og i deres nyhedsbrev samt via Gigtforeningens egne medier. Alle tilmeldinger skete elektronisk via Gigtforeningens hjemmeside, og eventuelle spørgsmål blev besvaret af projektlederen. Der blev hurtigt fyldt op på alle kurserne, og der blev etableret en venteliste til det sidste kursus i efteråret Der blev opkrævet en deltagerbetaling på kr. 300 til dækning af forplejning og deltagermateriale. Ingen betaling for pårørende. Deltagerbetalingen havde desuden til hensigt at sikre fremmøde. 3.6 Holdstørrelse og fysiske rammer for kurserne Deltagerne kunne selv ønske, hvilket kursus de ville følge, og det resulterede i en rimelig fordeling. Projektlederen sørgede desuden for, at der var en rimelig spredning i forhold til sygdomsvarighed og deltagernes alder på de tre kurser. Det var hensigten, at der skulle være maks. 12 deltagere pr. hold. Erfaringerne fra kursus 1 og 2 viste imidlertid, at mindst 2-3 deltagere var fraværende hver gang - primært af helbredsmæssige årsager. Derfor blev kursus 3 gennemført med 15 tilmeldte deltagere. De pårørende blev inviteret til at deltage i 1. og 6. modul. Der var mulighed for at arrangere børnepasning på disse moduler, men det var der ingen af deltagerne, som efterspurgte. Kurserne blev afholdt i et lokale med god fysisk tilgængelighed i Gigtforeningen (Gentofte), hvor der var kursusfaciliteter til undervisning af op til 20 personer. Desuden var der mulighed for forplejning samt flere rum, så gruppen kunne deles op. Det andet modul blev afholdt i fysioterapien på Glostrup Hospital, da der på dette 9

10 modul både blev undervist teoretisk og afprøvet forskellige træningsformer i praksis. 3.7 Kursets opbygning og indhold Der blev i alt afholdt tre kurser á 20 timer. De to første blev gennemført i foråret 2012 og det sidste i efteråret Hvert kursus blev gennemført som undervisningsforløb fordelt på seks moduler og afviklet over en tre-måneders periode. Første og sidste modul blev tilrettelagt som 5 timers undervisning en lørdag eller søndag. De øvrige moduler varede hver 2½ time og blev gennemført på hverdage fra kl. 16 til På baggrund af brugernes ønsker, erfaringer fra lupus-kurser i Norge, udvalgte publicerede artikler samt viden fra sygdomsspecifikke kurser inden for andre områder blev der undervist i følgende emner: Figur 1. Kursusopbygning i moduler samt indhold og underviser Modul 1 (reumatolog/sygeplejerske) Hvad er lupus, sygdommens mekanisme, manifestationer, behandling, graviditet, bi-diagnoser og andre aspekter Styring i det daglige og livsstil Modul 2 (fysioterapeut) Motion og træning. Hvordan og hvor meget? Praktisk afprøvning af øvelser og introduktion til blide motionsformer Modul 3 (ergoterapeut) Planlægning, vaner og hjælpemidler. Hvordan kan indretning gøre hverdagen med lupus nemmere? Alternativ behandling og kost. Er det noget for dig? Modul 4 (psykolog) Personlig udvikling Følelsesmæssige reaktioner på at få en alvorlig, kronisk og progressiv sygdom Modul 5 (psykolog) Personlig udvikling Håndtering af ny identitet og kropsforståelse Modul 6 (socialrådgiver og lupus diagnosenetværket) Fastholdelse af job og sociale støttemuligheder Hvor finder jeg info om lupus? E-learning Introduktion til diagnosenetværket Lupus DK Deltagermateriale I forbindelse med undervisningen blev der udviklet en deltagermappe, som blev udleveret til alle deltagere ved kursets begyndelse. I denne mappe blev der lagt kopier af undervisernes slides, supplerende materiale, som underviserne udvalgte, en træningselastik, praktiske oplysninger m.m. 3.8 Tovholder og undervisere På alle kurser var en gennemgående person med som tovholder. Tovholderens rolle var primært at sikre sammenhæng ved at samle op mellem de enkelte moduler samt at sørge for de praktiske forhold som f.eks. velkomst, deltagermapper, bespisning, evaluering m.m. To tovholdere på de tre kurser fordelte arbejdet mellem sig. Den ene var en sygeplejerske, som havde professionel erfaring med lupuspatienter, og den anden var tidligere sygeplejerske og lupuspatient. Den ene tovholder arbejdede frivilligt (lupuspatienten), og den anden modtog et mindre honorar, så hun kunne købes fri fra sit job. Underviserne var professionelle, som havde specifik erfaring med lupuspatienter fra daglig praksis og/eller erfaring med andre gigtsygdomme og kronikergrupper. Inden kursene begyndte, blev der taget kontakt til alle undervisere og aftalt mere konkret, hvad indholdet i de enkelte moduler skulle være. Alle undervisere var aflønnet med samme takst og fik desuden dækket udgifter til transport. 10

11 3.9 Sundhedspædagogiske overvejelser Kurset omfatter forskellige aktiviteter, som er tilpasset den enkelte deltager; herunder samtaler i grupper og individuelt, vejledning, plenumdiskussioner og fysisk aktivitet. For at sikre et grundlæggende kendskab til sundhedspædagogiske principper inden for patientuddannelse, blev der afholdt et 3 timers eftermiddagsmøde for undervisere og tovholdere, hvor de bl.a. blev undervist i det teoretiske grundlag for pædagogisk praksis samt afprøvede metoder i relation til self-efficacy og brugen af handleplaner. I forbindelse hermed fik alle undervisere og tovholderne udleveret et kompendium, som er udviklet af HR & Uddannelse, Region Hovedstaden. 4. Evaluering af deltagernes udbytte 4.1 Metode Evalueringen består af tre dele: 1. En kvantitativ effektmåling af ændringer i kursisternes viden, holdninger, self-efficacy og adfærd foretaget på baggrund af spørgeskemaer udfyldt før og efter kurset (bilag 1 og 2) 2. En kvalitativ evaluering af kursisternes udbytte af kurset og deres opfattelser af kursets form og indhold samt eventuelle negative aspekter foretaget på baggrund af et fokusgruppeinterview efter kurset (bilag 3) 3. En organisatorisk evaluering fra projektlederens og undervisernes vinkel Den kvantitative effektmåling Den kvantitative evaluering er udført ved hjælp af spørgeskemaer udfyldt henholdsvist før og efter kursets forløb. Fælles for de to spørgeskemaer er spørgsmål relateret til: 1. Kursisternes vidensniveau ift. deres sygdom 2. Deres self-efficacy ift. håndtering af sygdommen 3. Copingstrategier ift. symptomer 4. Viden om og holdninger til hjælpemidler 5. Fysisk aktivitetsniveau, holdning og self-efficacy i forhold hertil 6. Rygning, holdning og self-efficacy i forhold hertil 7. Tilfredshed med viden om regler, rettigheder og arbejdsfastholdelse samt adgang hertil, og 8. Holdning til muligheder for arbejdsfastholdelse Før- og eftermåling af disse forhold muliggør en vurdering af ændringer i svarfordelingerne i løbet af kurset. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de registrerede ændringer skyldes selve kurset, hvorfor spørgeskemaet, der bruges til eftermålingen, er tilføjet flere kursusspecifikke evalueringsspørgsmål (f.eks. I hvor høj grad har kurset bidraget til ). Desuden registreres demografiske og helbredsforhold, herunder nuværende sygdomsaktivitet og komorbiditet. Det første spørgeskema blev udleveret ved første kursusmodul og udfyldt af alle kursister, mens kursets tovholder var til stede, således at eventuelle uklarheder kunne afklares. Det andet spørgeskema blev enten udfyldt ved den sidste lektion, givet med hjem efter den sidste lektion eller sendt med post til kursisterne efterfølgende. Spørgsmålene stammer primært fra det validerede spørgeskema fra Komiteen for Sundhedsoplysning (2007): Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom. Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt. For et enkelt spørgsmålsbatteri (om self-efficacy) blev svar-skalaen ændret således, at respondenten skulle markere sit niveau på en skala fra en til fem fremfor fra en til ti. Ændringen blev 11

12 foretaget ud fra et hensyn til spørgeskemaets opsætning, og det anses for usandsynligt, at denne ændring har forandret spørgsmålets validitet nævneværdigt. Dertil er enkelte spørgsmål hentet fra DSIs Lev med kronisk sygdom (2007), og SUSY2005 fra Statens Institut for Folkesundhed. De kursusspecifikke spørgsmål er af egen opfindelse, mens den danske version af måleredskabet SLAQ (Karlson et al. 2003) er benyttet til måling af aktuel sygdomsaktivitet. Analysen er udelukkende deskriptiv grundet det relativt beskedne antal kursusdeltagere. Alle analyser er foretaget ved brug af SPSS, version 20. Kvalitativ evaluering For at få uddybet resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og opnå en mere dybdegående viden om informanternes oplevelser af kurset, er der afholdt et fokusgruppeinterview med deltagere, der har gennemført et af de første to afholdte kurser. Den kvalitative evaluering skulle undersøge kvalitative udsagn og personlige vurderinger af kursets anvendelighed i forhold til informanternes sygdom. Fokusgruppeinterviewet giver desuden mulighed for at diskutere nogle af de temaer, der er fremtrædende i den kvantitative undersøgelse. I fokusgruppeinterviewet spørges der ind til informanternes oplevelser af kurset i forhold til de overordnede temaers relevans og anvendelighed, og om hvorvidt kurset har skabt grundlag for ændringer i informanternes hverdag. Ambitionen var at gennemføre fokusgruppeinterviewet med 8-10 informanter med en spredning på alder, sygdomsaktivitet, tilknytning til arbejdsmarkedet og hvis muligt køn. Denne variation ville gøre det muligt at afdække, hvordan kurset opleves af mennesker i forskellige situationer, og om der, på trods af forskelligheder, kan opnås en fælles forståelse af kursets anvendelighed. Til fokusgruppeinterviewet var der truffet aftale med i alt syv informanter, hvoraf én var mand. På dagen mødte fem informanter op, det blev ikke oplyst, hvorfor de øvrige ikke deltog. Informanterne var alle kvinder, men adskilte sig fra hinanden i forhold til demografiske data. På baggrund af disse tre komponenter er der indsamlet data, der kan vise ændringerne i kursusdeltagernes svar før og efter kurset samt give en mere kvalitativ forståelse af, hvad der ligger bag svarene. På grund af projektets tidsramme og patientgruppens begrænsede størrelse, er der ikke anvendt et kontrolgruppedesign. Derfor siger evalueringen ikke noget om, hvorvidt de registrerede ændringer ville være sket uafhængigt af kurset. 4.2 Den kvantitative evaluering Deltagerne udfyldte spørgeskemaet inden undervisningen startede på første modul samt da kursusforløbet var afsluttet. I alt 38 deltagere startede på kurset. Af disse stoppede én deltager pga. anden sygdom efter første kursusgang, to undlod at svare på opfølgningsspørgeskemaet efter kurset, og en svarede på så få spørgsmål, at vedkommende ekskluderedes fra analysen. I beskrivelsen af kursusdeltagerne indgår således data fra maksimalt 37 individer, mens effektmålingen udelukkende bygger på svar fra de 34, der svarede brugbart på det følgende spørgeskema Beskrivelse af kursusdeltagerne Tabel 1 viser deltagernes demografiske data. Størstedelen af kursisterne var kvinder over 40 år (72%); ca. 84% boede sammen med familie; to tredjedele havde en videregående uddannelse, mens lidt over halvdelen var i arbejde eller studerende. Af dem, der ikke var i arbejde, var 50% modtagere af førtidspension, mens 22% var folkepensionister. 12

13 Tabel 1. Demografiske karakteristika Køn (n=37) n % Alder (n=36) Sambo status n % Mand 4 11% < 20 år 3% Bor alene 6 16% Kvinde % år 14% Erhvervsuddannelse år 22% Bor sammen med andre Ingen udd. 2 5% år 31% Beskæftigelse Faglig udd. 6 16% år 19% I arbejde Kort videregående 9 24% Ikke i arbejde % Lang videregående 4 11% Andet 4 11% Mellemlang videregående Gennemsnitsalder (år) % 46% 46% Studerende 3 8% Størstedelen af kursisterne angav, at deres generelle helbred var mindre godt eller dårligt, mens meget få angav det som vældig godt (se Tabel 2). To tredjedele havde en eller flere andre kroniske sygdomme ud over lupus. Vi målte sygdomsaktivitet relateret til lupus over de sidste tre måneder på to måder: 1) på en skala fra nul til ti og 2) ved brug af systemic lupus activity questionnaire (SLAQ) score baseret på sværhedsgraden af 24 forskellige sygdomsrelaterede symptomer. Begge mål viste et gennemsnitligt moderat sygdomsaktivitetsniveau blandt kursisterne, men med et ganske bredt spænd fra ingen sygdomsaktivitet til svære symptomer. Af de svære symptomer var træthed, muskelsvaghed og ledsmerter de hyppigst forekommende. Tabel 2. Helbredsrelaterede faktorer Tid fra diagnosticering af lupus Antal Procent Mindre end 1 år 10 27% 1-2 år 3 8,1% 3-5 år 6 16,2% 6-10 år 5 13,5% Mere end 10 år 13 35,1% Tabel 2 (fortsat) Sygdomsaktivitet Gennemsnit Spænd På en skala fra ,57 [0-10] SLAQ 18,5 [1-36] Grad af forværring Antal Procent Ingen 18 48,6% Mild 9 24,3% Moderat 6 16,2% Svær 4 10,8% Selvrapporteret helbred Antal Procent Fremragende 0 0% Vældig godt 2 5,4% Godt 12 32,4% Mindre godt 17 45,9% Dårligt 6 16,2% Komorbiditet 25 67,6% 13

14 Viden, self-efficacy og holdninger før kurset Vi spurgte ind til deltagernes viden, self-efficacy og holdninger til de emner, der ville blive taget op på kurset. Svarene på disse spørgsmål giver både en indikation af, i hvor høj grad der var behov for kurset, og en førmåling, der kan benyttes i forbindelse med evaluering af kursets effekt på de forskellige områder. Over halvdelen af kursisterne angav at have utilstrækkelig viden om følgevirkninger af lupus såsom hudproblemer, risikoen for blodprop og nyreproblemer, forhold omkring seksualitet, graviditet og abort, smerter og ubehag, vejrtrækningsproblemer, risikoen for infektioner, medicin og bivirkninger heraf, kognitive problematikker (såsom hukommelsestab) og følelsesmæssige reaktioner såsom angst, tristhed, vrede, m.fl. Vi udregnede en self-efficacy score med værdier fra 0 til 5 for at vurdere kursisternes tillid til, at de kunne gøre noget for at håndtere fysiske og psykiske følgevirkninger af lupus samt deres kontakt med sundhedsvæsenet. Respondenternes gennemsnitsscore var 2.4 på denne skala. Vi spurgte yderligere til behovet for erfaringsudveksling med andre om livet med lupus samt for viden om og værktøjer til at håndtere de følelsesmæssige aspekter af at have en lupusdiagnose. Over en fjerdedel svarede, at de savnede erfaringsudveksling samt viden og værktøjer ift. at, håndtere sådanne psykologiske aspekter. 75% havde kun lidt eller dårligt kendskab til, hvilke hjælpemidler der eksisterer for folk med lupus og om, hvor man kan henvende sig for at skaffe sådanne hjælpemidler. En tilsvarende andel, var ikke tilfredse med deres viden om reglerne i det sociale system, mens endnu flere ikke kendte til egne rettigheder. Lidt over halvdelen følte sig dårligt rustet til at vurdere forskellige alternative behandlingsformers nytte. Cirka to tredjedele af de kursister, der enten var i arbejde eller studerende, angav at have utilstrækkelig viden om mulighederne for arbejdsfastholdelse og om, hvor de skulle henvende sig for at benytte sådanne muligheder. Næsten 70% i denne gruppe følte, at mulighederne for arbejdsfastholdelse ville være relevante for dem, mens 37% af dem, der ikke var i arbejde, ligeledes angav, at mulighederne i høj grad ville være relevante for dem. Sundhedsadfærd Vi spurgte ind til kursisternes motions- og rygevaner, da netop disse faktorer er væsentlige risikofaktorer i forbindelse med følgevirkningerne og komorbiditeten relateret til lupus samt generel sundhed. Over 60% angav, at deres viden om betydningen af fysisk aktivitet i forhold til lupus var utilstrækkelig. Figur 2. Tid anvendt per uge på fysisk aktivitet 35% 8% 11% Ingen tid <30m 16% 30-60m 1-3timer 30% >3timer 14

15 Trods den store betydning af motion, trænede 65% af kursisterne mindre end 3 timer om ugen svarende til under en halv time om dagen. 86% ønskede at være mere fysisk aktive, men kun ca. 50% havde tiltro til, at de kunne opnå et aktivitetsniveau, som de var tilfredse med En fjerdedel af den tid der blev anvendt på fysisk aktivitet, gik til stræk-og styrkeøvelser, fremfor aerobisk motion. Kun 11% af kursisterne (svarende til fire individer) angav at være regelmæssige rygere, mens 8% valgte ikke at svare på spørgsmålet om rygning. Mens alle rygere ønskede at ryge mindre, havde kun to nogenlunde tiltro til egen evne til at styre forbruget Kursets effekt Omtrent 56% af deltagerne deltog i alle kursets lektioner, mens 14,7% deltog i fem lektioner, 26,5% deltog i fire lektioner og en enkelt deltog i kun to lektioner. Alle (100%) angav at kurset havde levet op til deres forventninger, mens lidt færre angav, at kurset havde givet tilstrækkelig information om lupus (87,5%), redskaber til at håndtere fysiske (75,8%) og følelsesmæssige (81,3%) følgevirkninger samt sociale konsekvenser (82,1%) af sygdommen. 57,6% angav, at det var sandsynligt eller meget sandsynligt, at de ville igangsætte livsstilsændringer på baggrund af, hvad de havde lært på kurset. Kursets effekt på viden om lupus og potentielle følgevirkninger Deltagerne blev spurgt til, hvor tilstrækkelig de opfattede deres viden om forskellige emner, og svarene blev kodet som følger: meget tilstrækkelig (4), forholdsvis tilstrækkelig (3), forholdsvis utilstrækkelig (2), og meget utilstrækkelig (1). (Figur 3) viser, hvordan deltagernes gennemsnitlige tilfredshed med egen viden er forøget i forhold til alle adspurgte emner. Figur 3. Gennemsnitlig tilfredshed med egen viden om lupus og potentielle følgevirkninger før og efter kurset Gennemsnit, før Gennemsnit, efter 15

16 Andelen af deltagere, der angav, at det i høj eller meget høj grad var kurset, der havde bidraget til deres viden om de forskellige emner, vekslede fra 21,2% (kognitive problematikker) til 54,5% (træthed). Det er bemærkelsesværdigt, at de, der før kurset angav at have utilstrækkelig viden, i mindre grad oplevede, at kurset havde bidraget væsentligt til deres viden om følelsesmæssige reaktioner, medicin og bivirkninger samt risikoen for blodpropper (Figur 4). Dette tyder på, at kurset ikke opnåede et ligeså stort løft i viden blandt dem, der havde mest brug for det. Figur 4. Andel der angav i høj eller meget høj grad at have tilstrækkelig viden efter kurset Følelsesmæssige reaktioner Kognitive problematikker Medicin & bivirkninger Smerter Træthed Graviditet og abort Seksualitet Nyreproblemer I alt Respondenter med utilstrækkelig viden ved baseline Blodprop Hudproblemer 0% 50% 100% Kursets effekt på egen sikkerhed på at kunne gøre noget for at håndtere sin sygdom (self-efficacy) På skalaen fra 1 til 5 steg det gennemsnitlige self-efficacy score for deltagergruppen fra 2,4 før kurset til 3,4 efter kurset. Flest deltagere oplevede stigninger i deres sikkerhed på at kunne håndtere følelser (73,5%), efterfulgt af at kunne håndtere symptomer og kunne kommunikere behov til behandlingspersonale, for at opnå en følelse af sammenhæng i deres behandling (68,8%). Flere kursister oplevede derimod også fald i self-efficacy. F.eks. oplevede 17,6% et fald i deres sikkerhed på selv at kunne håndtere fysisk ubehag, mens 11,8% oplevede et fald i deres sikkerhed på at kunne håndtere deres følelser. Figur 5 viser, at en større andel af de deltagere, der havde dårlig self-efficacy før kurset (målt som 0-2 på skalaen fra 0-5), oplevede en positiv stigning i self-efficacy over forløbet. 16

17 Figur 5. Andel (%) der har oplevet en stigning i self-efficacy fra før til efter kurset Kunne kommunikere behov til Kunne vurdere ændringer der indikere Kunne begrænse hvor meget sygdommen Kunne tage hånd om helbred og Kunne håndtere symptomer Deltagere med lav self-efficacy ved baseline Kunne håndtere følelser Kunne håndtere fysisk ubehag Alle deltagere Kunne håndtere træthed 0% 20% 40% 60% 80% 100% Psykiske aspekter Der var markante ændringer i opfattelsen af at have behov for mere viden om psykiske aspekter af lupus og måder at håndtere dem på samt det at savne inspiration og erfaringsudveksling med andre om livet med lupus. Tabel 3. Behov ift. psykologiske aspekter før og efter kurset Uenig Enig Før Efter Før Efter Har brug for mere viden om psykiske aspekter 8% 30% 92% 63% Har brug for mere viden om måder at håndtere psykiske aspekter på Savner inspiration og erfaringsudveksling om livet med lupus 6% 17% 92% 66% 6% 16% 86% 61% Hvor 92% af deltagerne før kurset angav at have brug for mere viden om psykiske aspekter og måder at håndtere disse, var denne andel faldet til 63% og 66% efter kurset (se Tabel 3). Trods den positive effekt på dette område, var der stadig over 60%, der efter kurset angav at have brug for mere viden og sparring om disse aspekter. Hjælpemidler Hvor 63,9% af deltagerne før kurset svarede, at de havde dårligt kendskab til, hvilke hjælpemidler der eksisterer for mennesker med lupus, var denne andel faldet til 8,8% efter kurset. På samme vis faldt andelen, der havde dårligt kendskab til, hvor man kan henvende sig for at få hjælpemidler, fra 52,8% til 2,9%. Cirka to ud af fem deltagere angav, at kurset i høj eller meget høj grad havde givet dem kendskab til, hvordan hverdagen kan planlægges mere hensigtsmæssigt, mens 44% angav, at dette i nogen grad var tilfældet. Kurset havde derimod ingen effekt på, hvorvidt deltagerne følte, hjælpemidler ville kunne lette deres egen hverdag. Andelen, der angav, at hjælpemidler slet ikke eller kun lidt ville lette deres hverdag, var konstant over tid på ca. 45%. 17

18 Percent Før kurset følte deltagerne sig i høj grad dårligt rustet til at vurdere alternative behandlingsformers nytte. 63,9% følte sig dårlig rustet i større eller mindre omfang. Efter kurset var denne andel faldet til 30,3%. Ændringer i sundhedsadfærd Der var ingen mærkbar effekt på antallet af rygere eller mængden af cigaretter, deltagerne angav at ryge per dag. Af de fire deltagere, der angav at ryge før kurset, svarede kun to på samme spørgsmål efter kurset. Mens den ene havde et markant fald i antallet af cigaretter per dag, røg den anden lige meget før og efter kurset (resultater ikke vist). Vi spurgte ligeledes ind til deltagernes motionsvaner før og efter kurset (Tabel 4). En større andel angav at motionere mere end tre timer om ugen efter kurset (53%) end før kurset (31%), mens der dog også var flere, der slet ikke motionerede. Tabel 4. Tid anvendt på motion ugentligt før og efter kurset Før Efter n % n % Ingen tid 2 5,6 4 11,1 <30m 3 8,3 3 8, m 6 16,7 2 5,6 1-3timer 14 38,9 8 22,2 >3timer 11 30, ,8 Figur 6 viser ændringen i den enkeltes tidsforbrug før og efter kurset. Cirka 37% angav at motionere mindre efter kurset, mens 61% angav at motionere mere. Kurset synes således overordnet set, at have haft en positiv effekt på deltagernes motionsvaner. Det estimerede gennemsnitlige tidsforbrug før kurset var 2,7 timer per uge mod 3,4 timer per uge efter kurset. Figur 6. Forskel i tid anvendt på motion før og efter kurset (minutter i gennemsnit) Efter kurset var 24% af deltagerne tilfredse med deres ugentlige motion mod 14% før kurset. Samtidig havde flere tiltro til deres egne evner til at opnå et niveau, de kunne være tilfredse med. Hvor 42% af dem, der ønskede at motionere mere, før kurset angav, at de var sikre på, de kunne opnå et højere aktivitetsniveau, var denne andel steget til 64% efter kurset. 18

19 Effekt på opfattelse af regler, rettigheder og mulighed for arbejdsfastholdelse Kurset har effektueret en større tilfredshed med egen viden om regler og rettigheder inden for det sociale system. På en score fra 1 til 5 var den gennemsnitlige tilfredshed med egen viden om regler og rettigheder henholdsvis 1,69 og 1,57 som udgangspunkt. Disse steg begge til 3,12 efter kurset. Tilsvarende steg tilfredsheden med egen viden omkring mulighederne for arbejdsfastholdelse samt om, hvor man skal henvende sig for at få adgang til dem, omend kurset ikke har ændret deltagernes opfattelse af, hvorvidt arbejdsfastholdelse er relevant for dem selv (se Figur 6). Sidstnævnte afhænger hverken af deltagernes alder eller beskæftigelsesstatus. Over halvdelen af deltagerne angav specifikt, at kurset i høj grad (score 4-5 af 5) har øget deres viden om regler (59,4%) og rettigheder (56,2%) i det sociale system samt om mulighederne for arbejdsfastholdelse (60,7%). Figur 7. Tilfredshed med viden omkring regler og rettigheder inden for det sociale system 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 3,12 3,12 1,69 1,57 3,32 1,9 1,86 3,6 2,95 3,04 Før Efter 4.3 Resultater, den kvalitative evaluering Informanternes oplevelser af kurset Opfylder aktuelt behov Flere af informanterne beretter, at de har oplevet, hvad de beskriver som en livskrise og kaos, da de fik diagnosen lupus. En deltager beskriver bl.a., hvordan hun oplevede at være i en form for chok-fase og så alt det dårlige. Diagnosen medfører desuden ængstelse, hvilket kommer til udtryk, da en informant beskriver, hvordan hun oplever sygdommen som en tikkende bombe, og det er det, der gør mig utryg og bange. Uvisheden omkring udviklingen af sygdommen har fyldt meget for informanterne, og de oplever, at det har været vanskeligt af få ordentlig information om sygdommen, hvilket kommer til udtryk i følgende udsagn: Jeg fik udleveret sådan en lille folder, som jo egentlig ikke fortalte så meget. Den manglende information omkring sygdommen tilskrives i høj grad, at flere af informanterne oplever, at lægerne på hospitalerne ikke har haft et stort kendskab til sygdommen. Dette har medført, at man ikke har fået svar på sine spørgsmål, hvilket en beskriver som medvirkende til, at man har virkelig følt sig alene i verden. Manglende forståelse for sygdommen og vanskeligheder ved at få informationer omkring dens udvikling og behandling, samt vanskeligheder ved at få overblik over de informationer, man 19

20 har fundet på internettet, har været en stor stressfaktor. Dermed tydeliggøres det, at tilbuddet om kurset Kend din lupus dækker et aktuelt og nærværende behov. Relevant indhold Modul 1, Lupus mange ansigter, fremhæves som særligt relevant, idet det giver mulighed for at få mere konkret og faktuel viden om sygdommen. Desuden giver modulet mulighed for at stille spørgsmål til en læge, der har stor erfaring med diagnosen. En informant beskriver sin oplevelse: Hendes (lægens, red.) møde med patienterne, hun har nogle praktiske erfaringer ( ) jeg synes det har været rigtig godt at høre, at det ikke er alle der bliver ramt i hjertet eller nyrerne ( ), en anden supplerer hun kendte bare alle patienttyper og alle aldre ( ) og kunne svare på alt!. Den konkrete viden om sygdommens udvikling og behandling fremhæves dermed som et meget centralt element i kurset, der både giver deltagerne indsigt og tryghed. Flere af informanterne ønsker endnu mere viden omkring sygdommens udvikling og er særligt interesserede i forandringer i hjernen, hvilket med fordel kan inddrages fremadrettet. Modul 4, Personlig udvikling, berørte de følelsesmæssige reaktioner i tilknytning til at få diagnosticeret en kronisk sygdom. En informant beskriver, hvordan hun har brugt modulet som afsæt til at håndtere nogle af de konsekvenser, som er fulgt med diagnosen: Jeg har tænkt meget over, at jeg kan bruge det med nogle negative tanker og handlemønstre til noget positivt. En anden informant supplerer: og det er vigtigt, fordi man har nogle negative tanker. Alle informanterne har oplevet at have negative tanker, efter at de har fået diagnosticeret lupus. Som det fremgår af ovenstående citater, har undervisningen bidraget til at få disse vendt til mere konstruktive tanker og handlemønstre. På denne måde har modulet bidraget til, at deltagerne er blevet opmærksomme på de reaktioner, der følger med sygdommen og har givet dem indsigt i forskellige måder at håndtere reaktionerne på. Modulet Personlig udvikling foregår over to undervisningsgange, der er karakteriseret af lange oplæg, hvilket informanterne oplever som, for meget. Til trods for at temaerne i undervisningen er relevante, mener flere af informanterne, at et enkelt modul omkring personlig udvikling vil være fyldestgørende. Arbejdsfastholdelse kurset som en hjælp til at guide sig gennem junglen Modul 6, At leve med lupus omkring organiseringen af livet med job og sociale støttemuligheder, fremhæves som meget relevant - navnlig tilbuddet om individuel samtale fremhæves, idet der her er mulighed for konkrete løsninger i forhold til specifikke, individuelle problemstillinger. En informant beskriver: Fantastisk opdateret og havde rigtig meget erfaring hvad kan man gøre, når man står i den situation, man er i nu, og videre: Får en rigtig god vejledning i, hvad der skal ske ( ) i hvert fald komme ind på rette spor, for det med at få fleksjob, når man har lupus ja i det hele taget er det ikke nemt. Til trods for, at nogle af kursisterne ikke er erhvervsaktive og derfor ikke har behov for rådgivning omkring jobmuligheder, støtter de alligevel op om vigtigheden af de individuelle samtaler med en socialrådgiver, idet de selv har oplevet lignende episoder, og mulighederne for arbejdsfastholdelse beskrives som en jungle. Tilbuddet om individuelle samtaler bliver suppeleret med en mulighed for at ringe til Gigtforeningens socialrådgiver, og dermed oplever informanterne, at de bliver bedre i stand til at mestre de udfordringer, der er knyttet til arbejdslivet. 20

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Livet efter kræft. et kursusforløb

Livet efter kræft. et kursusforløb Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen

Læs mere

Et stærkt liv med kræft

Et stærkt liv med kræft Et stærkt liv med kræft Efterår 2011 Afsluttende evalueringsrapport Holstebro Sundhedscenter Støttet af Kræftens Bekæmpelse Forord Kurset Et stærkt liv med kræft var i efteråret 2011 et tilbud til kræftramte

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus A06-03, 03, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, marts 2006. PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset giver praktiske

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune

[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune 2016 Vejen Kommune Jette Holmgaard, Koordinator Lene Schramm Petersen, Gruppeleder Livsstilsafdelingen Evaluering af patientuddannelserne i Vejen Kommune 2015 Lær at tackle kroniske smerter - Lær at tackle

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Lær at tackle angst og depression

Lær at tackle angst og depression Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 662 kursister

Læs mere

Kronikerprojekt i forbindelse med inflammatoriske ryg- og ledsygdomme

Kronikerprojekt i forbindelse med inflammatoriske ryg- og ledsygdomme Kronikerprojekt i forbindelse med inflammatoriske ryg- og ledsygdomme Patientuddannelseskoncept for patienter med kroniske inflammatoriske ryg-og ledsygdomme tilknyttet Reumatologisk Ambulatorium, Sydvestjysk

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato:

Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato: Bilagsnotat Notat til sagen: Politikkontrol Forløbsprogrammer for borgere m. sygdom Se næste side. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Beskæftigelse og Sundhed

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Et stærkt liv med kræft var i foråret 2012 andet kursus i en række af kursustilbud til kræftramte i Holstebro Kommune.

Et stærkt liv med kræft var i foråret 2012 andet kursus i en række af kursustilbud til kræftramte i Holstebro Kommune. Et stærkt liv med kræft Forår 2012 2012 Afsluttende evaluering Et stærkt liv med kræft Holstebro Sundhedscenter Støttet af Kræftens Bekæmpelse Én vej til mere balance Forord Et stærkt liv med kræft var

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering

Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering Når livet slår en kolbøtte Det har været et langt sejt træk, men jeg er på rette vej - og det havde jeg ikke været uden HKI

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering Det har givet en vis ro med hensyn til det faktum, at jeg ikke står alene, stress rammer i alle samfundslag og brancher og det er en trøst. Jeg

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012

Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012 Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 1020 kursister

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

LÆR AT TACKLE kroniske smerter LÆR AT TACKLE kroniske smerter Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Reumatologisk Afdeling U Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I 2015.

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I 2015. EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET I KURSET LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER I 2015. 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere