Evaluering af: Kend din lupus Patientuddannelse til mennesker med lupus. Maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af: Kend din lupus Patientuddannelse til mennesker med lupus. Maj 2013"

Transkript

1 Evaluering af: Kend din lupus Patientuddannelse til mennesker med lupus Maj 2013

2 Kolofon Evalueringsrapport af pilotprojekt Kend din lupus patientuddannelse til mennesker med lupus. Udarbejdet af Gigtforeningen, 2013 Deltagerevalueringens kvantitative del er udført af Celie Manuel, den kvalitative evaluering af Mette Davidsen, uddannelseskonsulent, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden. Projektlederen har gennemført den organisatoriske evaluering. Styregruppen Dorte Jeppesen, chefkonsulent HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Lene Witte, direktør, Gigtforeningen Søren Jacobsen, professor, lægefaglig ekspert, Rigshospitalet Lea Dunkerley, senior projektleder, Komiteen for Sundhedsoplysning Susanne Gydesen, diagnosenetværket for SLE/lupus Lene Mandrup Thomsen, projektleder, Gigtforeningen En projektgruppe under styregruppen som har desuden bidraget med ideer til projektets praktiske gennemførelse samt haft tæt relation til projektets målgruppe. Projektgruppe Janni Lisander, udviklingssygeplejerske, Rigshospitalet Kirsten Lerstrøm, diagnosenetværket for SLE/lupus Lene Mandrup Thomsen, projektleder, Gigtforeningen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Resumé Introduktion Baggrund Formål, målsætning og succeskriterier Organisering af projektet Målgruppe Rekruttering af deltagere og deltagerbetaling Holdstørrelse og fysiske rammer for kurserne Kursets opbygning og indhold Tovholder og undervisere Sundhedspædagogiske overvejelser Evaluering af deltagernes udbytte Metode Den kvantitative evaluering Beskrivelse af kursusdeltagerne Kursets effekt Resultater, den kvalitative evaluering Informanternes oplevelser af kurset Mestring af sygdom Hæmmende og fremmende faktorer for kursets udkomme Opsamling på resultater Evaluering af organisering og praktisk afholdelse Rekruttering af deltagere, tilmelding og betaling Fravær og holdstørrelse De fysiske rammer Tidspunkt for undervisningen Tovholderne Deltagermateriale Rekruttering af undervisere samt generelt om undervisningen De enkelte moduler, kommentarer fra underviserne Opsamling på evaluering af organisering og praktisk afholdelse Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering, hvordan bruger vi resultaterne til fremtidige kurser? Bilag (1-4)

4 1. Forord At leve med lupus kan være en stor udfordring, uanset om man lige har fået sygdommen eller har levet med den i nogle år. Lupus har mange facetter, og konsekvenserne af sygdommen og dens behandling kan være ganske alvorlige for den enkelte og de pårørende. Da behandlingen på grund af sygdommens karakter foregår på mange forskellige afdelinger og niveauer, har der længe været behov for at etablere en samlet og helhedsorienteret patientuddannelsesindsats til mennesker med SLE/lupus og deres pårørende, ligesom man har det i flere andre lande. Derfor tog Gigtforeningen og diagnosenetværket for lupus i samarbejde med HR & Uddannelse, Region Hovedstaden initiativ til et pilotprojekt, som er gennemført med økonomisk støtte fra TrygFonden i perioden Indholdet i undervisningen er udviklet i samarbejde med mennesker med lupus, som samstemmende udtrykte et behov for, at der blev fokuseret på såvel de sygdomsmæssige, som de sociale og psykiske følger af sygdommen herunder forholdet til ægtefælle/pårørende, børn, fritidsinteresser og arbejdslivet. Derfor blev det til et kursus, som strakte sig over 20 timer, hvor forskellige undervisere bidrog med den nyeste viden og praktiske erfaring inden for deres respektive områder. Også deltagernes pårørende har haft mulighed for at deltage på dele af kurset, hvilket mange benyttede sig af. Det er naturligvis kun et pilotprojekt, men resultaterne berettiger alligevel, at vi med afsæt i erfaringerne og tilbagemeldingerne fra dette projekt vil arbejde på at udvikle og videreføre kurset, så det kan tilbydes flere steder i landet. Resultaterne viste, at der blandt deltagerne var et stort og udækket behov for mere information om sygdommen, samt at der ved denne form for gruppeundervisning skabes muligheder for, at deltagerne og deres pårørende kan inspirere hinanden positivt ved at udveksle erfaringer og råd. Efterfølgende har mange skabt netværk enten via Gigtforeningens diagnosenetværk for lupus eller via sociale medier, hvor deltagerne efterfølgende kan mødes og støtte hinanden i forhold til leve bedst muligt med sygdommen. Gigtforeningen vil hermed gerne takke TrygFonden for den økonomiske støtte, der har gjort det muligt at gennemføre projektet. Desuden vil jeg gerne takke underviserne, de mange frivillige og projektets styregruppe for den tid og det engagement, som alle har lagt i gennemførelsen af projektet. På baggrund af dette pilotprojekt vil Gigtforeningen nu i samarbejde med diagnosenetværket for lupus, arbejde videre på at tilbyde kurset andre steder i landet. Lene Witte, direktør i Gigtforeningen 4

5 2. Resumé Formålet med dette pilotprojekt har været at udvikle et sygdomsspecifikt patientuddannelsesprogram inden for lupus med henblik på at skabe bedre livskvalitet for mennesker med denne sygdom og deres pårørende. I løbet af projektperioden blev der gennemført tre kurser á 20 timer med i alt 37 deltagere og 19 pårørende. Rekrutteringen skete primært via Gigtforeningens og diagnosenetværkets egne medier samt via sygehusafdelinger. Kurserne blev ledet af en tovholder samt forskellige undervisere med særlig viden inden for emner i relation til lupus. Pilotprojektet er blevet evalueret dels i forhold til målsætningen og de opstillede succeskriterier, dels med henblik på at opsamle erfaringer i forhold til den organisatoriske del, så programmet efterfølgende kan videreudvikles og udbydes bredere. Evalueringen har vist, at deltagerne havde et stort og udækket behov for mere information om sygdommen et behov, som kurset overordnet set imødekom. Evalueringen belyser desuden, hvordan deltagerne oplever at kunne overføre viden fra kurset direkte til deres eget liv. I forhold til projektets succeskriterier viser evalueringen, at 87,5% af deltagerne oplevede, at kurset gav dem tilstrækkelig information om deres sygdom (mål 90%) Henholdsvis 75,8%, 81,3% og 82,1% af deltagerne oplevede, at kurset gav dem redskaber til at mestre de fysiske, følelsesmæssige og sociale problemer, der følger med sygdommen (mål 80%) 60,7% af deltagerne oplevede, at kurset gav dem større viden om mulighederne for arbejdsfastholdelse (mål 75%) 57,6% af deltagerne oplyste efter kurset, at de vil igangsætte/har igangsat livsstilsændringer (mål 75%) Når det gælder indholdet og tilrettelæggelsen af undervisningen, er der fra deltagernes side generelt stor tilfredshed med underviserne, men også et ønske om at involvere deltagernes egne hverdagserfaringer i endnu højere grad, så undervisningen kobles til deltagernes egne symptomer og/eller udfordringer i forhold til deres sygdom. Der kan dog være en barriere herfor, at deltagerne udgør en meget uhomogen gruppe, så det kan være svært at imødekomme alles behov. Ligeledes kan der være områder, hvor det ikke er muligt at gå mere ind i den enkeltes problemstillinger uden at kende den enkeltes sygehistorie, og uden at der er mulighed for opfølgning. Evalueringen har desuden vist, at gruppedynamikken mellem deltagerne har været positiv, idet de har inspirereret hinanden gennem erfaringsdeling og udveksling af råd. Flere deltagere fortsætter med at holde kontakten gennem netværksmøder eller virtuelt via sociale medier, hvilket opleves som en vigtig mulighed for fortsat at kunne mestre sygdommen. Når det gælder den organisatoriske og praktiske del af kurset, har pilotprojektet bidraget til, at der nu ligger et koncept for indhold og deltagermateriale samt en beskrivelse af, hvordan kurserne praktisk kan gennemføres ved hjælp af to tovholdere, tilgængelige fysiske rammer og relevante redskaber. Endvidere har pilotprojektet vist, at det kan lade sig gøre, at markedsføre kurserne effektivt og relativt billigt via Gigtforeningens og diagnosenetværkets egne medier, men at rekrutteringen via sygehusene bør optimeres. 5

6 Evalueringen har imidlertid også afdækket områder, hvor kurset med fordel kan udvikles yderligere både indholdsmæssigt, pædagogisk og organisatorisk. Pilotprojektet udgør således både et godt afsæt for en kvalitetsudvikling af kurset samt et fundament for en udbredelse af kurset til hele landet i de kommende år. 6

7 3. Introduktion 3.1 Baggrund I Danmark har der de sidste 10 år været stort fokus på egenomsorg og patientuddannelse for mennesker med kronisk sygdom. Som led i den tidligere regerings kronikerstrategi udgav Sundhedsstyrelsen i 2005 rapporten Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund (1), der indeholder en række anbefalinger for forebyggelse og behandling af patienter med kronisk sygdom, som nu er under implementering herunder anbefalinger om en styrkelse af patientens egenomsorg og patientuddannelse. Desuden er der i forbindelse med udmøntningen af Kronikerpuljen i 2009 igangsat en række projekter inden for egenomsorg og patientuddannelse, som i disse år afrapporteres og er med til at opdatere og kvalificere området inden for bl.a. sundhedspædagogik. Der er således i disse år stærkt fokus på at forbedre patientuddannelsen i Danmark. Patientuddannelse for gigtpatienter Den sygdomsspecifikke patientuddannelse på gigtområdet er imidlertid stadig generelt mangelfuld og uensartet, og når det gælder den autoimmune, inflammatoriske gigtsygdom lupus, findes der ingen formaliserede tilbud i sundhedsvæsenet. Da behandlingen af denne patientgruppe foregår på mange forskellige afdelinger og niveauer, er der derfor behov for at etablere en samlet og helhedsorienteret patientuddannelsesindsats til denne patientgruppe. Det er baggrunden for, at Gigtforeningen og diagnosenetværket for SLE/lupus i 2010 tog initiativ til dette pilotprojekt, som det med økonomisk støtte fra TrygFonden har været muligt at gennemføre i perioden fra Sygdommen lupus/sle Systemisk Lupus Erythematosus i daglig tale lupus eller SLE - er en sjælden gigtsygdom. Der vurderes at være patienter med diagnosen i Danmark. 9 ud af 10 er kvinder, typisk i alderen år når de diagnosticeres. Udover de undertiden fatale og uforudsigelige fysiske implikationer, påvirker sygdommen i høj grad også den enkelte patients selvopfattelse, og mange må ændre karriereplaner 1. Lupus er en kompleks sygdom med meget varierede første symptomer, forløb og prognose. Typiske symptomer er vedvarende og svingende smerter i led og muskler, forandringer i blod, slimhinder og hud, lunge- og mave-tarmproblemer, hjerte-, neurologiske og psykiske symptomer, nyreinvolvering samt feber og hårtab. Hos næsten alle også en træthed, der ikke forsvinder efter søvn. På grund af sygdommens systemiske natur kan specialister fra en række andre lægefaglige specialer end reumatologi blive involveret. Patienterne behandles derfor ofte på mange forskellige afdelinger ligesom behandlingen i perioder foregår regionalt og i andre perioder (med svær sygdomsaktivitet) centralt 2-3 steder i landet. Inddragelse af brugerne i udviklingen af kurset I regi af Gigtforeningen, er der oprettet et diagnosenetværk for mennesker med lupus, som også omfatter deres pårørende. Diagnosenetværkets kontaktpersoner har undervejs bidraget med viden og været sparringspartnere for projektlederen. Desuden arrangerede diagnosenetværket tidligt i projektperioden et medlemsmøde, hvor medlemmerne kom med ideer og ønsker til indhold og form, som har været centrale i tilrettelæggelsen af kurserne. 1. Baker K, Pope J. Employment and work disability in systemic lupus erythematosus: a systematic review. Rheumatology 2009;48:

8 Det gælder f.eks. tidspunkt og varighed for kurserne, ønsket om at få eksperter til at stå for visse dele af undervisningen, vigtigheden af at inddrage de pårørende og ideer til netværksdannelse efter kurset, herunder brug af sociale medier. 3.2 Formål, målsætning og succeskriterier Formål På baggrund af den nationale satsning inden for patientuddannelsesområdet og de manglende tilbud til mennesker med lupus, har Gigtforeningen og diagnosenetværket taget initiativ til dette pilotprojekt, som har til formål at udvikle et patientuddannelsesprogram inden for sygdommen lupus, som efterfølgende kan udbredes og implementeres på nationalt niveau. Målsætning På deltagerniveau var det målet, at kurset skulle: Styrke patientens og de pårørendes indsigt og evne til at udøve egenomsorg samt øge deres handlekompetencer, autonomi og livskvalitet Tage udgangspunkt i den enkeltes situation og forudsætninger, værdier og præferencer Hvile på en vurdering af patientens og de pårørendes evne og vilje til at modtage vejledning Foregå i et samspil mellem patienten, de pårørende og personalet/ underviserne Succeskriterier 90% af deltagerne og de pårørende skulle opleve, at de har fået tilstrækkelig information om deres sygdom 80% af deltagerne skulle opleve, at kurset har givet dem redskaber til at mestre de problemer, der følger med sygdommen (f.eks. smerter, træthed, bivirkninger af medicinen, kommunikation med pårørende og professionelle m.m.) 75% af deltagerne skulle opleve, at kurset gav dem større viden om mulighederne for arbejdsfastholdelse 75% af deltagerne skulle efter kurset oplyse, at de ville igangsætte/havde igangsat livsstilsændringer Sekundært var det ligeledes en målsætning, at programmet blev afprøvet organisatorisk og praktisk med henblik på, at det efterfølgende kunne udbredes og implementeres på nationalt niveau. 3.3 Organisering af projektet Styregruppe, projektgruppe og projektleder Projektet er blevet gennemført af Gigtforeningen i samarbejde med foreningens diagnosenetværk for SLE/lupus. Gigtforeningen har stået for projektledelse, regnskabsføring og fundraising. Desuden har HR & Uddannelse, Region Hovedstaden og Komiteen for Sundhedsoplysning bidraget med faglig sparring samt uddannelse af undervisere. I forbindelse med projektet nedsatte vi en styregruppe, som overordnet har fulgt projektets gennemførelse og fremdrift. Styregruppen har holdt 4 møder i løbet af projektperioden. 8

9 Styregruppen bestod af: Dorte Jeppesen, chefkonsulent HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Lene Witte, direktør, Gigtforeningen Søren Jacobsen, professor, lægefaglig ekspert, Rigshospitalet Lea Dunkerley, senior projektleder, Komiteen for Sundhedsoplysning Susanne Gydesen, diagnosenetværket for SLE/lupus Lene Mandrup Thomsen, projektleder, Gigtforeningen En projektgruppe under styregruppen som har desuden bidraget med ideer til projektets praktiske gennemførelse samt haft tæt relation til projektets målgruppe. Projektgruppen bestod af: Janni Lisander, udviklingssygeplejerske, Rigshospitalet Kirsten Lerstrøm, diagnosenetværket for SLE/lupus Lene Mandrup Thomsen, projektleder, Gigtforeningen Evaluering Projektet er blevet evalueret både på deltager- og organisatorisk niveau. Deltagerevalueringens kvantitative del er udført af Celie Manuel, den kvalitative evaluering af Mette Davidsen, uddannelseskonsulent, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden. Projektlederen har gennemført den organisatoriske evaluering. 3.4 Målgruppe Målgruppen for projektet var voksne med diagnosen SLE/lupus og deres pårørende. 3.5 Rekruttering af deltagere og deltagerbetaling Deltagerne blev rekrutteret via en informationsfolder, som blev sendt til reumatologiske- og andre sygehusafdelinger på Sjælland ca. 1 måned før det første kursus startede. Desuden blev kurserne annonceret på diagnosenetværkets hjemmeside og i deres nyhedsbrev samt via Gigtforeningens egne medier. Alle tilmeldinger skete elektronisk via Gigtforeningens hjemmeside, og eventuelle spørgsmål blev besvaret af projektlederen. Der blev hurtigt fyldt op på alle kurserne, og der blev etableret en venteliste til det sidste kursus i efteråret Der blev opkrævet en deltagerbetaling på kr. 300 til dækning af forplejning og deltagermateriale. Ingen betaling for pårørende. Deltagerbetalingen havde desuden til hensigt at sikre fremmøde. 3.6 Holdstørrelse og fysiske rammer for kurserne Deltagerne kunne selv ønske, hvilket kursus de ville følge, og det resulterede i en rimelig fordeling. Projektlederen sørgede desuden for, at der var en rimelig spredning i forhold til sygdomsvarighed og deltagernes alder på de tre kurser. Det var hensigten, at der skulle være maks. 12 deltagere pr. hold. Erfaringerne fra kursus 1 og 2 viste imidlertid, at mindst 2-3 deltagere var fraværende hver gang - primært af helbredsmæssige årsager. Derfor blev kursus 3 gennemført med 15 tilmeldte deltagere. De pårørende blev inviteret til at deltage i 1. og 6. modul. Der var mulighed for at arrangere børnepasning på disse moduler, men det var der ingen af deltagerne, som efterspurgte. Kurserne blev afholdt i et lokale med god fysisk tilgængelighed i Gigtforeningen (Gentofte), hvor der var kursusfaciliteter til undervisning af op til 20 personer. Desuden var der mulighed for forplejning samt flere rum, så gruppen kunne deles op. Det andet modul blev afholdt i fysioterapien på Glostrup Hospital, da der på dette 9

10 modul både blev undervist teoretisk og afprøvet forskellige træningsformer i praksis. 3.7 Kursets opbygning og indhold Der blev i alt afholdt tre kurser á 20 timer. De to første blev gennemført i foråret 2012 og det sidste i efteråret Hvert kursus blev gennemført som undervisningsforløb fordelt på seks moduler og afviklet over en tre-måneders periode. Første og sidste modul blev tilrettelagt som 5 timers undervisning en lørdag eller søndag. De øvrige moduler varede hver 2½ time og blev gennemført på hverdage fra kl. 16 til På baggrund af brugernes ønsker, erfaringer fra lupus-kurser i Norge, udvalgte publicerede artikler samt viden fra sygdomsspecifikke kurser inden for andre områder blev der undervist i følgende emner: Figur 1. Kursusopbygning i moduler samt indhold og underviser Modul 1 (reumatolog/sygeplejerske) Hvad er lupus, sygdommens mekanisme, manifestationer, behandling, graviditet, bi-diagnoser og andre aspekter Styring i det daglige og livsstil Modul 2 (fysioterapeut) Motion og træning. Hvordan og hvor meget? Praktisk afprøvning af øvelser og introduktion til blide motionsformer Modul 3 (ergoterapeut) Planlægning, vaner og hjælpemidler. Hvordan kan indretning gøre hverdagen med lupus nemmere? Alternativ behandling og kost. Er det noget for dig? Modul 4 (psykolog) Personlig udvikling Følelsesmæssige reaktioner på at få en alvorlig, kronisk og progressiv sygdom Modul 5 (psykolog) Personlig udvikling Håndtering af ny identitet og kropsforståelse Modul 6 (socialrådgiver og lupus diagnosenetværket) Fastholdelse af job og sociale støttemuligheder Hvor finder jeg info om lupus? E-learning Introduktion til diagnosenetværket Lupus DK Deltagermateriale I forbindelse med undervisningen blev der udviklet en deltagermappe, som blev udleveret til alle deltagere ved kursets begyndelse. I denne mappe blev der lagt kopier af undervisernes slides, supplerende materiale, som underviserne udvalgte, en træningselastik, praktiske oplysninger m.m. 3.8 Tovholder og undervisere På alle kurser var en gennemgående person med som tovholder. Tovholderens rolle var primært at sikre sammenhæng ved at samle op mellem de enkelte moduler samt at sørge for de praktiske forhold som f.eks. velkomst, deltagermapper, bespisning, evaluering m.m. To tovholdere på de tre kurser fordelte arbejdet mellem sig. Den ene var en sygeplejerske, som havde professionel erfaring med lupuspatienter, og den anden var tidligere sygeplejerske og lupuspatient. Den ene tovholder arbejdede frivilligt (lupuspatienten), og den anden modtog et mindre honorar, så hun kunne købes fri fra sit job. Underviserne var professionelle, som havde specifik erfaring med lupuspatienter fra daglig praksis og/eller erfaring med andre gigtsygdomme og kronikergrupper. Inden kursene begyndte, blev der taget kontakt til alle undervisere og aftalt mere konkret, hvad indholdet i de enkelte moduler skulle være. Alle undervisere var aflønnet med samme takst og fik desuden dækket udgifter til transport. 10

11 3.9 Sundhedspædagogiske overvejelser Kurset omfatter forskellige aktiviteter, som er tilpasset den enkelte deltager; herunder samtaler i grupper og individuelt, vejledning, plenumdiskussioner og fysisk aktivitet. For at sikre et grundlæggende kendskab til sundhedspædagogiske principper inden for patientuddannelse, blev der afholdt et 3 timers eftermiddagsmøde for undervisere og tovholdere, hvor de bl.a. blev undervist i det teoretiske grundlag for pædagogisk praksis samt afprøvede metoder i relation til self-efficacy og brugen af handleplaner. I forbindelse hermed fik alle undervisere og tovholderne udleveret et kompendium, som er udviklet af HR & Uddannelse, Region Hovedstaden. 4. Evaluering af deltagernes udbytte 4.1 Metode Evalueringen består af tre dele: 1. En kvantitativ effektmåling af ændringer i kursisternes viden, holdninger, self-efficacy og adfærd foretaget på baggrund af spørgeskemaer udfyldt før og efter kurset (bilag 1 og 2) 2. En kvalitativ evaluering af kursisternes udbytte af kurset og deres opfattelser af kursets form og indhold samt eventuelle negative aspekter foretaget på baggrund af et fokusgruppeinterview efter kurset (bilag 3) 3. En organisatorisk evaluering fra projektlederens og undervisernes vinkel Den kvantitative effektmåling Den kvantitative evaluering er udført ved hjælp af spørgeskemaer udfyldt henholdsvist før og efter kursets forløb. Fælles for de to spørgeskemaer er spørgsmål relateret til: 1. Kursisternes vidensniveau ift. deres sygdom 2. Deres self-efficacy ift. håndtering af sygdommen 3. Copingstrategier ift. symptomer 4. Viden om og holdninger til hjælpemidler 5. Fysisk aktivitetsniveau, holdning og self-efficacy i forhold hertil 6. Rygning, holdning og self-efficacy i forhold hertil 7. Tilfredshed med viden om regler, rettigheder og arbejdsfastholdelse samt adgang hertil, og 8. Holdning til muligheder for arbejdsfastholdelse Før- og eftermåling af disse forhold muliggør en vurdering af ændringer i svarfordelingerne i løbet af kurset. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de registrerede ændringer skyldes selve kurset, hvorfor spørgeskemaet, der bruges til eftermålingen, er tilføjet flere kursusspecifikke evalueringsspørgsmål (f.eks. I hvor høj grad har kurset bidraget til ). Desuden registreres demografiske og helbredsforhold, herunder nuværende sygdomsaktivitet og komorbiditet. Det første spørgeskema blev udleveret ved første kursusmodul og udfyldt af alle kursister, mens kursets tovholder var til stede, således at eventuelle uklarheder kunne afklares. Det andet spørgeskema blev enten udfyldt ved den sidste lektion, givet med hjem efter den sidste lektion eller sendt med post til kursisterne efterfølgende. Spørgsmålene stammer primært fra det validerede spørgeskema fra Komiteen for Sundhedsoplysning (2007): Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom. Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt. For et enkelt spørgsmålsbatteri (om self-efficacy) blev svar-skalaen ændret således, at respondenten skulle markere sit niveau på en skala fra en til fem fremfor fra en til ti. Ændringen blev 11

12 foretaget ud fra et hensyn til spørgeskemaets opsætning, og det anses for usandsynligt, at denne ændring har forandret spørgsmålets validitet nævneværdigt. Dertil er enkelte spørgsmål hentet fra DSIs Lev med kronisk sygdom (2007), og SUSY2005 fra Statens Institut for Folkesundhed. De kursusspecifikke spørgsmål er af egen opfindelse, mens den danske version af måleredskabet SLAQ (Karlson et al. 2003) er benyttet til måling af aktuel sygdomsaktivitet. Analysen er udelukkende deskriptiv grundet det relativt beskedne antal kursusdeltagere. Alle analyser er foretaget ved brug af SPSS, version 20. Kvalitativ evaluering For at få uddybet resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og opnå en mere dybdegående viden om informanternes oplevelser af kurset, er der afholdt et fokusgruppeinterview med deltagere, der har gennemført et af de første to afholdte kurser. Den kvalitative evaluering skulle undersøge kvalitative udsagn og personlige vurderinger af kursets anvendelighed i forhold til informanternes sygdom. Fokusgruppeinterviewet giver desuden mulighed for at diskutere nogle af de temaer, der er fremtrædende i den kvantitative undersøgelse. I fokusgruppeinterviewet spørges der ind til informanternes oplevelser af kurset i forhold til de overordnede temaers relevans og anvendelighed, og om hvorvidt kurset har skabt grundlag for ændringer i informanternes hverdag. Ambitionen var at gennemføre fokusgruppeinterviewet med 8-10 informanter med en spredning på alder, sygdomsaktivitet, tilknytning til arbejdsmarkedet og hvis muligt køn. Denne variation ville gøre det muligt at afdække, hvordan kurset opleves af mennesker i forskellige situationer, og om der, på trods af forskelligheder, kan opnås en fælles forståelse af kursets anvendelighed. Til fokusgruppeinterviewet var der truffet aftale med i alt syv informanter, hvoraf én var mand. På dagen mødte fem informanter op, det blev ikke oplyst, hvorfor de øvrige ikke deltog. Informanterne var alle kvinder, men adskilte sig fra hinanden i forhold til demografiske data. På baggrund af disse tre komponenter er der indsamlet data, der kan vise ændringerne i kursusdeltagernes svar før og efter kurset samt give en mere kvalitativ forståelse af, hvad der ligger bag svarene. På grund af projektets tidsramme og patientgruppens begrænsede størrelse, er der ikke anvendt et kontrolgruppedesign. Derfor siger evalueringen ikke noget om, hvorvidt de registrerede ændringer ville være sket uafhængigt af kurset. 4.2 Den kvantitative evaluering Deltagerne udfyldte spørgeskemaet inden undervisningen startede på første modul samt da kursusforløbet var afsluttet. I alt 38 deltagere startede på kurset. Af disse stoppede én deltager pga. anden sygdom efter første kursusgang, to undlod at svare på opfølgningsspørgeskemaet efter kurset, og en svarede på så få spørgsmål, at vedkommende ekskluderedes fra analysen. I beskrivelsen af kursusdeltagerne indgår således data fra maksimalt 37 individer, mens effektmålingen udelukkende bygger på svar fra de 34, der svarede brugbart på det følgende spørgeskema Beskrivelse af kursusdeltagerne Tabel 1 viser deltagernes demografiske data. Størstedelen af kursisterne var kvinder over 40 år (72%); ca. 84% boede sammen med familie; to tredjedele havde en videregående uddannelse, mens lidt over halvdelen var i arbejde eller studerende. Af dem, der ikke var i arbejde, var 50% modtagere af førtidspension, mens 22% var folkepensionister. 12

13 Tabel 1. Demografiske karakteristika Køn (n=37) n % Alder (n=36) Sambo status n % Mand 4 11% < 20 år 3% Bor alene 6 16% Kvinde % år 14% Erhvervsuddannelse år 22% Bor sammen med andre Ingen udd. 2 5% år 31% Beskæftigelse Faglig udd. 6 16% år 19% I arbejde Kort videregående 9 24% Ikke i arbejde % Lang videregående 4 11% Andet 4 11% Mellemlang videregående Gennemsnitsalder (år) % 46% 46% Studerende 3 8% Størstedelen af kursisterne angav, at deres generelle helbred var mindre godt eller dårligt, mens meget få angav det som vældig godt (se Tabel 2). To tredjedele havde en eller flere andre kroniske sygdomme ud over lupus. Vi målte sygdomsaktivitet relateret til lupus over de sidste tre måneder på to måder: 1) på en skala fra nul til ti og 2) ved brug af systemic lupus activity questionnaire (SLAQ) score baseret på sværhedsgraden af 24 forskellige sygdomsrelaterede symptomer. Begge mål viste et gennemsnitligt moderat sygdomsaktivitetsniveau blandt kursisterne, men med et ganske bredt spænd fra ingen sygdomsaktivitet til svære symptomer. Af de svære symptomer var træthed, muskelsvaghed og ledsmerter de hyppigst forekommende. Tabel 2. Helbredsrelaterede faktorer Tid fra diagnosticering af lupus Antal Procent Mindre end 1 år 10 27% 1-2 år 3 8,1% 3-5 år 6 16,2% 6-10 år 5 13,5% Mere end 10 år 13 35,1% Tabel 2 (fortsat) Sygdomsaktivitet Gennemsnit Spænd På en skala fra ,57 [0-10] SLAQ 18,5 [1-36] Grad af forværring Antal Procent Ingen 18 48,6% Mild 9 24,3% Moderat 6 16,2% Svær 4 10,8% Selvrapporteret helbred Antal Procent Fremragende 0 0% Vældig godt 2 5,4% Godt 12 32,4% Mindre godt 17 45,9% Dårligt 6 16,2% Komorbiditet 25 67,6% 13

14 Viden, self-efficacy og holdninger før kurset Vi spurgte ind til deltagernes viden, self-efficacy og holdninger til de emner, der ville blive taget op på kurset. Svarene på disse spørgsmål giver både en indikation af, i hvor høj grad der var behov for kurset, og en førmåling, der kan benyttes i forbindelse med evaluering af kursets effekt på de forskellige områder. Over halvdelen af kursisterne angav at have utilstrækkelig viden om følgevirkninger af lupus såsom hudproblemer, risikoen for blodprop og nyreproblemer, forhold omkring seksualitet, graviditet og abort, smerter og ubehag, vejrtrækningsproblemer, risikoen for infektioner, medicin og bivirkninger heraf, kognitive problematikker (såsom hukommelsestab) og følelsesmæssige reaktioner såsom angst, tristhed, vrede, m.fl. Vi udregnede en self-efficacy score med værdier fra 0 til 5 for at vurdere kursisternes tillid til, at de kunne gøre noget for at håndtere fysiske og psykiske følgevirkninger af lupus samt deres kontakt med sundhedsvæsenet. Respondenternes gennemsnitsscore var 2.4 på denne skala. Vi spurgte yderligere til behovet for erfaringsudveksling med andre om livet med lupus samt for viden om og værktøjer til at håndtere de følelsesmæssige aspekter af at have en lupusdiagnose. Over en fjerdedel svarede, at de savnede erfaringsudveksling samt viden og værktøjer ift. at, håndtere sådanne psykologiske aspekter. 75% havde kun lidt eller dårligt kendskab til, hvilke hjælpemidler der eksisterer for folk med lupus og om, hvor man kan henvende sig for at skaffe sådanne hjælpemidler. En tilsvarende andel, var ikke tilfredse med deres viden om reglerne i det sociale system, mens endnu flere ikke kendte til egne rettigheder. Lidt over halvdelen følte sig dårligt rustet til at vurdere forskellige alternative behandlingsformers nytte. Cirka to tredjedele af de kursister, der enten var i arbejde eller studerende, angav at have utilstrækkelig viden om mulighederne for arbejdsfastholdelse og om, hvor de skulle henvende sig for at benytte sådanne muligheder. Næsten 70% i denne gruppe følte, at mulighederne for arbejdsfastholdelse ville være relevante for dem, mens 37% af dem, der ikke var i arbejde, ligeledes angav, at mulighederne i høj grad ville være relevante for dem. Sundhedsadfærd Vi spurgte ind til kursisternes motions- og rygevaner, da netop disse faktorer er væsentlige risikofaktorer i forbindelse med følgevirkningerne og komorbiditeten relateret til lupus samt generel sundhed. Over 60% angav, at deres viden om betydningen af fysisk aktivitet i forhold til lupus var utilstrækkelig. Figur 2. Tid anvendt per uge på fysisk aktivitet 35% 8% 11% Ingen tid <30m 16% 30-60m 1-3timer 30% >3timer 14

15 Trods den store betydning af motion, trænede 65% af kursisterne mindre end 3 timer om ugen svarende til under en halv time om dagen. 86% ønskede at være mere fysisk aktive, men kun ca. 50% havde tiltro til, at de kunne opnå et aktivitetsniveau, som de var tilfredse med En fjerdedel af den tid der blev anvendt på fysisk aktivitet, gik til stræk-og styrkeøvelser, fremfor aerobisk motion. Kun 11% af kursisterne (svarende til fire individer) angav at være regelmæssige rygere, mens 8% valgte ikke at svare på spørgsmålet om rygning. Mens alle rygere ønskede at ryge mindre, havde kun to nogenlunde tiltro til egen evne til at styre forbruget Kursets effekt Omtrent 56% af deltagerne deltog i alle kursets lektioner, mens 14,7% deltog i fem lektioner, 26,5% deltog i fire lektioner og en enkelt deltog i kun to lektioner. Alle (100%) angav at kurset havde levet op til deres forventninger, mens lidt færre angav, at kurset havde givet tilstrækkelig information om lupus (87,5%), redskaber til at håndtere fysiske (75,8%) og følelsesmæssige (81,3%) følgevirkninger samt sociale konsekvenser (82,1%) af sygdommen. 57,6% angav, at det var sandsynligt eller meget sandsynligt, at de ville igangsætte livsstilsændringer på baggrund af, hvad de havde lært på kurset. Kursets effekt på viden om lupus og potentielle følgevirkninger Deltagerne blev spurgt til, hvor tilstrækkelig de opfattede deres viden om forskellige emner, og svarene blev kodet som følger: meget tilstrækkelig (4), forholdsvis tilstrækkelig (3), forholdsvis utilstrækkelig (2), og meget utilstrækkelig (1). (Figur 3) viser, hvordan deltagernes gennemsnitlige tilfredshed med egen viden er forøget i forhold til alle adspurgte emner. Figur 3. Gennemsnitlig tilfredshed med egen viden om lupus og potentielle følgevirkninger før og efter kurset Gennemsnit, før Gennemsnit, efter 15

16 Andelen af deltagere, der angav, at det i høj eller meget høj grad var kurset, der havde bidraget til deres viden om de forskellige emner, vekslede fra 21,2% (kognitive problematikker) til 54,5% (træthed). Det er bemærkelsesværdigt, at de, der før kurset angav at have utilstrækkelig viden, i mindre grad oplevede, at kurset havde bidraget væsentligt til deres viden om følelsesmæssige reaktioner, medicin og bivirkninger samt risikoen for blodpropper (Figur 4). Dette tyder på, at kurset ikke opnåede et ligeså stort løft i viden blandt dem, der havde mest brug for det. Figur 4. Andel der angav i høj eller meget høj grad at have tilstrækkelig viden efter kurset Følelsesmæssige reaktioner Kognitive problematikker Medicin & bivirkninger Smerter Træthed Graviditet og abort Seksualitet Nyreproblemer I alt Respondenter med utilstrækkelig viden ved baseline Blodprop Hudproblemer 0% 50% 100% Kursets effekt på egen sikkerhed på at kunne gøre noget for at håndtere sin sygdom (self-efficacy) På skalaen fra 1 til 5 steg det gennemsnitlige self-efficacy score for deltagergruppen fra 2,4 før kurset til 3,4 efter kurset. Flest deltagere oplevede stigninger i deres sikkerhed på at kunne håndtere følelser (73,5%), efterfulgt af at kunne håndtere symptomer og kunne kommunikere behov til behandlingspersonale, for at opnå en følelse af sammenhæng i deres behandling (68,8%). Flere kursister oplevede derimod også fald i self-efficacy. F.eks. oplevede 17,6% et fald i deres sikkerhed på selv at kunne håndtere fysisk ubehag, mens 11,8% oplevede et fald i deres sikkerhed på at kunne håndtere deres følelser. Figur 5 viser, at en større andel af de deltagere, der havde dårlig self-efficacy før kurset (målt som 0-2 på skalaen fra 0-5), oplevede en positiv stigning i self-efficacy over forløbet. 16

17 Figur 5. Andel (%) der har oplevet en stigning i self-efficacy fra før til efter kurset Kunne kommunikere behov til Kunne vurdere ændringer der indikere Kunne begrænse hvor meget sygdommen Kunne tage hånd om helbred og Kunne håndtere symptomer Deltagere med lav self-efficacy ved baseline Kunne håndtere følelser Kunne håndtere fysisk ubehag Alle deltagere Kunne håndtere træthed 0% 20% 40% 60% 80% 100% Psykiske aspekter Der var markante ændringer i opfattelsen af at have behov for mere viden om psykiske aspekter af lupus og måder at håndtere dem på samt det at savne inspiration og erfaringsudveksling med andre om livet med lupus. Tabel 3. Behov ift. psykologiske aspekter før og efter kurset Uenig Enig Før Efter Før Efter Har brug for mere viden om psykiske aspekter 8% 30% 92% 63% Har brug for mere viden om måder at håndtere psykiske aspekter på Savner inspiration og erfaringsudveksling om livet med lupus 6% 17% 92% 66% 6% 16% 86% 61% Hvor 92% af deltagerne før kurset angav at have brug for mere viden om psykiske aspekter og måder at håndtere disse, var denne andel faldet til 63% og 66% efter kurset (se Tabel 3). Trods den positive effekt på dette område, var der stadig over 60%, der efter kurset angav at have brug for mere viden og sparring om disse aspekter. Hjælpemidler Hvor 63,9% af deltagerne før kurset svarede, at de havde dårligt kendskab til, hvilke hjælpemidler der eksisterer for mennesker med lupus, var denne andel faldet til 8,8% efter kurset. På samme vis faldt andelen, der havde dårligt kendskab til, hvor man kan henvende sig for at få hjælpemidler, fra 52,8% til 2,9%. Cirka to ud af fem deltagere angav, at kurset i høj eller meget høj grad havde givet dem kendskab til, hvordan hverdagen kan planlægges mere hensigtsmæssigt, mens 44% angav, at dette i nogen grad var tilfældet. Kurset havde derimod ingen effekt på, hvorvidt deltagerne følte, hjælpemidler ville kunne lette deres egen hverdag. Andelen, der angav, at hjælpemidler slet ikke eller kun lidt ville lette deres hverdag, var konstant over tid på ca. 45%. 17

18 Percent Før kurset følte deltagerne sig i høj grad dårligt rustet til at vurdere alternative behandlingsformers nytte. 63,9% følte sig dårlig rustet i større eller mindre omfang. Efter kurset var denne andel faldet til 30,3%. Ændringer i sundhedsadfærd Der var ingen mærkbar effekt på antallet af rygere eller mængden af cigaretter, deltagerne angav at ryge per dag. Af de fire deltagere, der angav at ryge før kurset, svarede kun to på samme spørgsmål efter kurset. Mens den ene havde et markant fald i antallet af cigaretter per dag, røg den anden lige meget før og efter kurset (resultater ikke vist). Vi spurgte ligeledes ind til deltagernes motionsvaner før og efter kurset (Tabel 4). En større andel angav at motionere mere end tre timer om ugen efter kurset (53%) end før kurset (31%), mens der dog også var flere, der slet ikke motionerede. Tabel 4. Tid anvendt på motion ugentligt før og efter kurset Før Efter n % n % Ingen tid 2 5,6 4 11,1 <30m 3 8,3 3 8, m 6 16,7 2 5,6 1-3timer 14 38,9 8 22,2 >3timer 11 30, ,8 Figur 6 viser ændringen i den enkeltes tidsforbrug før og efter kurset. Cirka 37% angav at motionere mindre efter kurset, mens 61% angav at motionere mere. Kurset synes således overordnet set, at have haft en positiv effekt på deltagernes motionsvaner. Det estimerede gennemsnitlige tidsforbrug før kurset var 2,7 timer per uge mod 3,4 timer per uge efter kurset. Figur 6. Forskel i tid anvendt på motion før og efter kurset (minutter i gennemsnit) Efter kurset var 24% af deltagerne tilfredse med deres ugentlige motion mod 14% før kurset. Samtidig havde flere tiltro til deres egne evner til at opnå et niveau, de kunne være tilfredse med. Hvor 42% af dem, der ønskede at motionere mere, før kurset angav, at de var sikre på, de kunne opnå et højere aktivitetsniveau, var denne andel steget til 64% efter kurset. 18

19 Effekt på opfattelse af regler, rettigheder og mulighed for arbejdsfastholdelse Kurset har effektueret en større tilfredshed med egen viden om regler og rettigheder inden for det sociale system. På en score fra 1 til 5 var den gennemsnitlige tilfredshed med egen viden om regler og rettigheder henholdsvis 1,69 og 1,57 som udgangspunkt. Disse steg begge til 3,12 efter kurset. Tilsvarende steg tilfredsheden med egen viden omkring mulighederne for arbejdsfastholdelse samt om, hvor man skal henvende sig for at få adgang til dem, omend kurset ikke har ændret deltagernes opfattelse af, hvorvidt arbejdsfastholdelse er relevant for dem selv (se Figur 6). Sidstnævnte afhænger hverken af deltagernes alder eller beskæftigelsesstatus. Over halvdelen af deltagerne angav specifikt, at kurset i høj grad (score 4-5 af 5) har øget deres viden om regler (59,4%) og rettigheder (56,2%) i det sociale system samt om mulighederne for arbejdsfastholdelse (60,7%). Figur 7. Tilfredshed med viden omkring regler og rettigheder inden for det sociale system 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 3,12 3,12 1,69 1,57 3,32 1,9 1,86 3,6 2,95 3,04 Før Efter 4.3 Resultater, den kvalitative evaluering Informanternes oplevelser af kurset Opfylder aktuelt behov Flere af informanterne beretter, at de har oplevet, hvad de beskriver som en livskrise og kaos, da de fik diagnosen lupus. En deltager beskriver bl.a., hvordan hun oplevede at være i en form for chok-fase og så alt det dårlige. Diagnosen medfører desuden ængstelse, hvilket kommer til udtryk, da en informant beskriver, hvordan hun oplever sygdommen som en tikkende bombe, og det er det, der gør mig utryg og bange. Uvisheden omkring udviklingen af sygdommen har fyldt meget for informanterne, og de oplever, at det har været vanskeligt af få ordentlig information om sygdommen, hvilket kommer til udtryk i følgende udsagn: Jeg fik udleveret sådan en lille folder, som jo egentlig ikke fortalte så meget. Den manglende information omkring sygdommen tilskrives i høj grad, at flere af informanterne oplever, at lægerne på hospitalerne ikke har haft et stort kendskab til sygdommen. Dette har medført, at man ikke har fået svar på sine spørgsmål, hvilket en beskriver som medvirkende til, at man har virkelig følt sig alene i verden. Manglende forståelse for sygdommen og vanskeligheder ved at få informationer omkring dens udvikling og behandling, samt vanskeligheder ved at få overblik over de informationer, man 19

20 har fundet på internettet, har været en stor stressfaktor. Dermed tydeliggøres det, at tilbuddet om kurset Kend din lupus dækker et aktuelt og nærværende behov. Relevant indhold Modul 1, Lupus mange ansigter, fremhæves som særligt relevant, idet det giver mulighed for at få mere konkret og faktuel viden om sygdommen. Desuden giver modulet mulighed for at stille spørgsmål til en læge, der har stor erfaring med diagnosen. En informant beskriver sin oplevelse: Hendes (lægens, red.) møde med patienterne, hun har nogle praktiske erfaringer ( ) jeg synes det har været rigtig godt at høre, at det ikke er alle der bliver ramt i hjertet eller nyrerne ( ), en anden supplerer hun kendte bare alle patienttyper og alle aldre ( ) og kunne svare på alt!. Den konkrete viden om sygdommens udvikling og behandling fremhæves dermed som et meget centralt element i kurset, der både giver deltagerne indsigt og tryghed. Flere af informanterne ønsker endnu mere viden omkring sygdommens udvikling og er særligt interesserede i forandringer i hjernen, hvilket med fordel kan inddrages fremadrettet. Modul 4, Personlig udvikling, berørte de følelsesmæssige reaktioner i tilknytning til at få diagnosticeret en kronisk sygdom. En informant beskriver, hvordan hun har brugt modulet som afsæt til at håndtere nogle af de konsekvenser, som er fulgt med diagnosen: Jeg har tænkt meget over, at jeg kan bruge det med nogle negative tanker og handlemønstre til noget positivt. En anden informant supplerer: og det er vigtigt, fordi man har nogle negative tanker. Alle informanterne har oplevet at have negative tanker, efter at de har fået diagnosticeret lupus. Som det fremgår af ovenstående citater, har undervisningen bidraget til at få disse vendt til mere konstruktive tanker og handlemønstre. På denne måde har modulet bidraget til, at deltagerne er blevet opmærksomme på de reaktioner, der følger med sygdommen og har givet dem indsigt i forskellige måder at håndtere reaktionerne på. Modulet Personlig udvikling foregår over to undervisningsgange, der er karakteriseret af lange oplæg, hvilket informanterne oplever som, for meget. Til trods for at temaerne i undervisningen er relevante, mener flere af informanterne, at et enkelt modul omkring personlig udvikling vil være fyldestgørende. Arbejdsfastholdelse kurset som en hjælp til at guide sig gennem junglen Modul 6, At leve med lupus omkring organiseringen af livet med job og sociale støttemuligheder, fremhæves som meget relevant - navnlig tilbuddet om individuel samtale fremhæves, idet der her er mulighed for konkrete løsninger i forhold til specifikke, individuelle problemstillinger. En informant beskriver: Fantastisk opdateret og havde rigtig meget erfaring hvad kan man gøre, når man står i den situation, man er i nu, og videre: Får en rigtig god vejledning i, hvad der skal ske ( ) i hvert fald komme ind på rette spor, for det med at få fleksjob, når man har lupus ja i det hele taget er det ikke nemt. Til trods for, at nogle af kursisterne ikke er erhvervsaktive og derfor ikke har behov for rådgivning omkring jobmuligheder, støtter de alligevel op om vigtigheden af de individuelle samtaler med en socialrådgiver, idet de selv har oplevet lignende episoder, og mulighederne for arbejdsfastholdelse beskrives som en jungle. Tilbuddet om individuelle samtaler bliver suppeleret med en mulighed for at ringe til Gigtforeningens socialrådgiver, og dermed oplever informanterne, at de bliver bedre i stand til at mestre de udfordringer, der er knyttet til arbejdslivet. 20

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Nydiagnosticerede leddegigtpatienters mestring af deres hverdag

Nydiagnosticerede leddegigtpatienters mestring af deres hverdag Nydiagnosticerede leddegigtpatienters mestring af deres hverdag En evaluering af kursusforløb for nydiagnosticerede leddegigtpatienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Gigtforeningens

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Projekt: Bedre liv med artrose i Hvidovre Kommune

Projekt: Bedre liv med artrose i Hvidovre Kommune Projektbeskrivelser (udkast 7. marts 2013) Projekt: Bedre liv med artrose i Hvidovre Kommune Baggrund Mennesker med ingen eller kort uddannelse udvikler oftere artrose og har sværere ved at tage hånd om

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceforløbene for nøglepersoner og koordinatorer går på tværs University College Lillebælt, Konsulenthuset Supervision

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

den 6. nationale Instruktørsamling

den 6. nationale Instruktørsamling den 6. nationale Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den

Læs mere

Evaluering af sundhedspædagogisk kompetenceudviklingskursus i Region Hovedstaden

Evaluering af sundhedspædagogisk kompetenceudviklingskursus i Region Hovedstaden Evaluering af sundhedspædagogisk kompetenceudviklingskursus i Region Hovedstaden Publikation Mikka Nielsen Anne Hjøllund Christiansen Jakob Hansen Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

KL`s konference: Børn og Unge med Handicap 2015 9. sep. 2015 Tværsektoriel psykoedukation

KL`s konference: Børn og Unge med Handicap 2015 9. sep. 2015 Tværsektoriel psykoedukation KL`s konference: Børn og Unge med Handicap 2015 9. sep. 2015 Tværsektoriel psykoedukation Tove Bech, ledende socialrådgiver, Region Hovedstadens Psykiatri Susanne Kragh, specialkonsulent, Københavns Kommune

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

Sclerosecentrene i Haslev og Ry

Sclerosecentrene i Haslev og Ry Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf. 36 46 36 46 info@scleroseforeningen.dk www.scleroseforeningen.dk Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis til mennesker med leddegigt

Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis til mennesker med leddegigt Indlæg v.ulla Møller Ølgaard, Carsten Dalegaard, Kim Hørslev-Petersen Projekt DUPAL, Forskningsenheden, Kong Christian X`s Gigthospital, Gråsten. Fælles udvikling og gennemførelse af ny uddannelsespraksis

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere