Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Transkript

1 Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC

2 Skolen og lærerne som løftestang for børn og unges nabosprogsforståelse Sprogpilotprojektet: efteruddannelse og netværk Lærernes betydning for undervisningen Nabosprog i skolen didaktiske pointer

3 Sprogpilotprojektet Nordiske sprogpiloter er et projekt, hvis formål er at efteruddanne nordiske modersmålslærere og undervisere i nordiske sprog som fremmedsprog til at undervise i de skandinaviske sprog og nordisk kultur. Projektet startede i 2007, og til dato er der uddannet 159 sprogpiloter, primært grundskolelærere. Fra 2014 udvides projektet til også at omfatte gymnasielærere

4 Kompetenceudvikling i forhold til undervisning i nordiske sprog og nordisk kultur Omdrejningspunktet er didaktik: Hvad, hvorfor og hvordan undervise i nabosprog/nordiske sprog Centrale spørgsmål i uddannelsen: Hvad er målet, hvad skal eleverne kunne, og hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så det bliver relevant og interessant for eleverne og så de opdager, at de allerede kan?

5 Projektorganisering Projektet er forankret hos de nordiske perler (de nordiske kursgårde), Fondet for dansk-norsk samarbejde er projektforvalter Projektledelsen består af en projektleder og en faggruppe Faggruppen er sammensat af repræsentanter fra de nordiske lande. Fagpersonerne har særlig viden om og interesse for undervisning i nordisk, to af dem har selv gennemført sprogpilotkurset Faggruppen står for kursusplanlægning, rekruttering og evaluering

6 Hvem er sprogpiloterne? Lærere, der underviser i indskoling, mellemtrin eller udskoling Flest kvinder Stor spredning i alder også en del helt unge, nyuddannede lærere Et par lærerstuderende på hvert hold Mange har på forhånd en særlig interesse for eller tilknytning til Norden Engagerede, innovative og kreative lærere med lyst til samarbejde og udvikling

7 Sprogpiloternes funktion Inspirerer lærerstuderende til at arbejde med det nordiske i modersmålsfaget (og andre fag) Tilrettelægger kurser for lærere på egen skole eller naboskoler Tilrettelægger kontakt til klasser i nabolande, fx brevveksling, digitale møder og/eller besøg med elever Etablerer og vedligeholder velfungerende netværk Udvikler undervisningsmateriale og metoder med fokus på nordiske sprog og nordisk kultur Arrangerer nordiske uger på deres skoler Ambassadører for sprogpilotprojektet

8 Data om sprogpiloternes udbytte og arbejde Ekstern evaluering af pilotperioden, Skriftlige og mundtlige evalueringer af alle kursusforløb Skriftlig afrapportering fra deltagere i sprogpilotkonference, april 2013 fokus på netværk og aktiviteter på egen skole Masteropgave af Silje Jerpstad: Lærerkursing og nabospråksdidaktikk: Hva rapporterer lærere om når det gjelder praksisendringer etter kursing i nabospråksdidaktikk? Oslo 2014

9 Efteruddannelsens/kursets betydning Deltagere i sprogpilotkurserne oplyser, at kurset har ført til ændringer i deres praksis og til øget fokus på nabosprog Kurserne skaber større bevidsthed om betydningen af nabosprog og nabosprogsundervisning Kurset giver indblik i metoder og kendskab til læremidler, herunder digitale læremidler og netsider Lærerens interesse og kompetencer har stor betydning for undervisning i nabosprog Kontinuitet og opfølgning synes at have betydning for vedligeholdelse og fortsat udvikling af kompetencerne og for pleje af de nordiske kontakter Det sociale aspekt på kurserne vægtes højt at deltagerne Facebook-grupper understøtter netværkene Skolelederens opbakning er vigtig, både i forhold til at få lov til at tage af sted og i forhold til prioritering af det nordiske i undervisningen

10 Nabosprog i skolen Eleverne er bedre til nabosprog, end de selv tror! Det skal de erfare i undervisningen Læseforståelse klarer de bedst konsekvensen er at starte med lette tekster og fokusere på ligheder Lytteforståelse er udfordringen, men det går bedre i direkte kommunikation, rammesætte personlige eller virtuelle møder Attituden undervisningens indhold og metode må fremme en positiv attitude, eleverne skal opleve det nordiske som meningsfuldt

11 Hvad siger sprogpiloterne om nabosprog i skolen Nabosprog må inddrages løbende i små dryp, når det er relevant og også tværfagligt Elevernes sprogøre må vænnes til nabosprogene Elevernes nysgerrighed må vækkes gennem diskussion rundt om sprogene En sprogpilot fortæller, at hun er begyndt at arbejde mere systematisk med elevernes sprogholdninger

12 Tre vigtige undervisningsmål, både for elever og studerende: Elever og studerende har opdaget, at de allerede har nabosprogskompetence Eleverne har udviklet positiv attitude til nabosprog Eleverne kan forstå både talt og skrevet nabosprog

13 Didaktiske pointer omkring nabosprog er transparante en didaktisk genvej til metasproglig bevidsthed og fremmedsprog, komparativ sprogiagttagelse giver nye muligheder for at arbejde med sproglig opmærksomhed, fx i forbindelse med læseindlæring nabosprog og -kultur giver mulighed for gennem det fremmede at blive mere bevidst om eget sprog og egen kultur

14 Eksempel fra sprogpilotsamarbejde (Sverige og Danmark) i 1. klasse

15 Erfaringer fra klasserummet: Små elever er mere åbne og umiddelbare: gode resultater med nabosprogsarbejde ned i de helt små klasser Legende tilgang fremmer nysgerrighed og lyst Vigtigt at arbejde eksplicit med elevernes holdning til sprog Eleverne skal opleve, at de allerede kan Læseforståelse kan understøtte lytteforståelse, tekstede kortfilm er geniale Komparativt arbejde med sprogene skaber sprogforståelse Autentisk kommunikation med elever fra andre lande, enten via sociale medier eller ved direkte kontakt Kombination af sprogligt fokus og kulturfokus

16 Eksempel fra sprogpiloternes arbejde i 3. klasse

17 Så, hvad stiller vi op? Vi skal tale det nordiske op ikke ned Vi skal tage behovet for nordisk sprogforståelse alvorligt og prioritere det: i skolen (indgå i prøver og undervisningsmaterialer) i uddannelsessystemet (obligatorisk i læreruddannelserne) i forskningen (forskning i nabosprog og nabosprogsdidaktik) i det øvrige samfund (sprogforståelsen må tales op ikke ned)