Henrik Sass Larsen: Ser vækstmuligheder i energibranchen. Side 4-5. Bruger du dine målerdata smart? Tvekamp: Skal energiforliget åbnes?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henrik Sass Larsen: Ser vækstmuligheder i energibranchen. Side 4-5. Bruger du dine målerdata smart? Tvekamp: Skal energiforliget åbnes?"

Transkript

1 Tema: EL & TEKNIK 2014 Inspiration til arbejdet? Dét får man på Danmarks største eltekniske fagmesse: EL & TEKNIK 2014 i Odense den maj. Læs mere på side 6-11, 22 og 24 For Færøerne er ø-drift ramme alvor Flere vindmøller - og smartgrid - skal mindske afhængigheden af diesel på Færøerne. Side Nyhedsbladet Dansk Energi NR april 2014 N RI Eksport af grøn energiteknologi stiger Side 12 Tvekamp: Skal energiforliget åbnes? Side 21 FOTO: KIM VADSKÆR Henrik Sass Larsen: Ser vækstmuligheder i energibranchen Side 4-5 Bruger du dine målerdata smart? CGI er eksperter indenfor smart metering og har foretaget markante investeringer i smart teknologi, der allerede i dag supporterer en række europæiske energi- og forsyningsselskaber. Besøg cgi.dk/energi og læs om vores kåring som markedets førende leverandør af Smart Grids eller kontakt Christina Jørgensen på og hør mere.

2 LEDER Læs med HVER gang! FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Tegn abonnement på Det er nødvendigt, at afgiften på el til opvarmning bliver sat markant ned Af Lars Aagaard / adm. direktør / Dansk Energi Energipolitiske roser Varmeudgift i 2020 inkl. moms (kr./år) Oliefyr Træpillefyr Luft/vand varmepumpe Afgiftsstigning ved FSA Afgiftsstigning ved forårspakke Afgifter før tiltagene i Forårspakke 2.0 Afskrivninger, drift og vedligehold Energikøb ekskl. afgifter Naturgasfyr SKÆVT. Den samlede omkostning per år for sammenlignelige opvarmningsformer - beskatningen med de røde nuancer er den, som regeringen vil rulle tilbage. Gødning i haven er godt for roserne her til foråret. Senere på sæsonen kan man tydeligt kende de blomster, der har fået de bedste vilkår. Sådan gælder det også i energipolitikken. Hvis vi eksempelvis giver gode vilkår til en bestemt måde at varme vores huse op på, så går danskerne i den retning. Så er det her, roserne blomstrer flottest. Et klart mål med energiforliget i 2012 var en voksende andel af vedvarende energi i vores elforbrug. Dermed bliver vores strøm grønnere og grønnere. Helt naturligt har man også en politisk intention om, at vi skal bruge langt mere af den klimavenlige strøm i både opvarmning og transport. Det er fuldt fornuftigt, men hvis man vil have el i opvarmningen, så skal rammerne være rigtige. El til varme under pres Regeringen har netop meldt klart ud på, at forsyningssikkerhedsafgiften ikke bliver til noget. Den skal rulles tilbage, så beskatningen på både brænde til brændeovnen, fyringsolie til oliefyret og træpiller til træpillefyret bliver mindre. Det kan der være mange gode grunde til, og der er ingen tvivl om, at de manglende mia. kr. nok skal give anledning til politiske tovtrækkerier. Men uanset hvilken finansiering, der erstatter den sløjfede afgift, skal det ske med øje for de langsigtede energipolitiske mål. For givet er det, at når vi skal have maksimal nytte af den stadig grønnere strøm fra især vindmøller, så skal vi have el ind i varmesystemet. Når både biomasse og fossile brændsler får en spand gødning via lavere afgifter, så står el til opvarmning tilbage. Derfor er det nødvendigt, at afgiften på el til opvarmning også bliver sat markant ned. Den sænkning skal som minimum matche ændringerne for de andre energiformer. Ellers laver man afgiftspolitik, som går stik imod de energipolitiske intentioner. Vi skal skabe værdi af grøn el At lempe afgifterne på el til varme har et perspektiv, der rækker videre end den næste investeringsbeslutning ude på villavejen, for når vi skal indrette vores energisystem smartere givet den grønne omstilling, så bliver fleksibilitet afgørende. Her rummer varmepumper i både huse og fjernvarmen et stort potentiale. Alternativet er, at vi når blæsten er kraftig en dag i 2022 sender vindstrømmen over grænsen til en billig penge, fordi vi ikke har den rette indenlandske efterspørgsel. Med andre ord: Skal vi skabe maksimal værdi af investeringerne i den grønne omstilling, er el i opvarmningen en nødvendig forudsætning. Der er altså mere på spil end bare en afgiftssænkning. Vi ved, at vores afgiftssystem former energipolitikken og vi ved, at de ting, som vi gør i dag, først får tydelig effekt om nogle år. Derfor skal sporene lægges rigtigt, og derfor er det nødvendigt, at afgiften på el til opvarmning sænkes, når forsyningssikkerhedsafgiften nu ikke længere er regeringens politik. De energipolitiske roser skal have lige meget gødning, for så vil den energieffektive løsning her varmepumperne nemlig stå distancen bedst... til gavn for både samfundsøkonomi og klima Efter et lidt magert 2013 forventer den globale vindmølleorganisation GWEC kraftig vækst her i GWEC vurderer, at der vil blive installeret MW vindkraft i år mod MW (heraf MW i Kina) i I 2015 bliver det endnu vildere med en forventning om MW ekstra kapacitet. Hver måned tilføjes der altså i øjeblikket mere end alle danske landmøller tilsammen. Læs mere på Rendezvous Bruxelles Reglerne om statsstøtte blev heldigvis ændret Side 16 EN ER GI 110. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: jto@danskenergi.dk Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster kr. incl. moms for en årgang med 15 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S Mediaservice Telefon (+45) nh@rosendahls.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO og EMAS. Kontrolleret oplag eks. i perioden ISSN: Tegning af abonnement Layout og opsætning Lotte Bøknæs, MailMak WOER GREGORIUS ApS Tegning af abonnement Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Telefon: Lotte Bøknæs, MailMak Telefon: Fabriksvej 6, 9490 Pandrup danskenergi@mailmak.com Telefon: No danskenergi@mailmak.com KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. 2 ENERGI NR. 6 APRIL 2014

3 KORT NYT Waoo! åbner for luksusbredbånd Følg dem på Twitter på Christiansborg er vi afhængige af at forligsaftaler holder - et ord er et ord Jens_Joel betyder det ikke, at I har opsagt forliget ved at droppe en stor brik (FSA (forsyningssikkerhedsafgift, red.))? #dkpol FSA er ikke droppet, før forligspartierne er blevet enige om noget andet. enig - men når en part undsiger (klogt) dele af et forlig, er det så opsagt? #dkpol Ok med ny finansiering hvis enighed. Vil V stå ved klimamål og vindmølleparker? Mattias for scoring 100% on #climate in the European parliament voteforclimateaction/index.php?gktab=3 #eupol Christiana Major biz momentum for #Paris2015 #climate agreement: 70 companies urge gvts to cap emissions pic.twitter. com/2xr94po3kp BMW BMW cooperates with various partners to build up to 400 new AC- and DC-rapidcharging stations Germany. pic.twitter.com/on9q2ov964 Which countries are winning the global #cleanenergy pic.twitter.com/2q4rzfyho0 FOTO: ENERGIMUSEET Modeller a la Leonardo da Vinci Energimuseet ved Bjerringbro har åbnet den største Leonardo da Vinci-udstilling nogensinde i Skandinavien. Mange kender måske bedst Leonardo da Vinci for hans kendte malerier med titler som Mona Lisa og Den sidste Nadver, men hans virke var meget mere omfattende. Ved siden af malerierne brugte han sin tid på at udforske naturen og udtænke fantastiske maskiner. Studier af naturens fænomener brugte han i sine billeder. Overalt hvor han kom, medbragte han sine notesblokke, hvor han tegnede sine iagttagelser og ideer. I nyere tid har hans mange tegninger været genstand for studier. På Museo Nazionale della Scienza e della Technologia Leonardo da Vinci i Milano førte disse studier i 1950 erne til udfærdigelse af en lang række modeller af maskiner, vinger, bygninger mv. Dele af denne enestående samling udlånes til Energimuseet, hvor det danske publikum får chancen for at opleve modellerne på nært hold. Udstillingen står frem til 31. oktober. I løbet af sæsonen vil der blive arrangeret rundvisninger og workshops, hvor børn og forældre kan afprøve et par af Leonardo da Vincis maskiner og forsøge kunsten med freskomaleri. Læs mere på Waoo! lancerer nu helt nye tophastigheder for fiberbredbåndskunder på både 500/500 Mbit/s og 250/250 Mbit/s. - Produktet er selvfølgelig et luksusprodukt til de forbrugere, som har et særligt stort behov for kapacitet, men vi har en klar forventning om, at bredbåndsbehov i de kommende år vil stige markant. Vi ser, hvordan de nye megatrends, såsom videostreaming og brug af trådløse enheder i hjemmet, hele tiden rykker grænsen for, hvad der er en god, høj hastighed for de danske kunder, siger Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo!. Waoo! s nye hastigheder på 250/250 og 500/500 Mbit/s leveres via gigabitudstyr på et rent fibernetværk. Fiberkablerne har teoretisk set ubegrænset kapacitet, og derfor kan Waoo! uden problemer skrue op for både upload og download-hastigheden på én gang. Waoo! kan desuden fortsat give sin fulde hastighedsgaranti til alle kunder - selv med de nye tophastigheder i nettet. - Waoo! står for en total hastighedsgaranti på alt fiberbredbånd. Alle vores kunder får med sikkerhed det, de har betalt for - og ofte mere end det. Det er en garanti, som vi tager meget alvorligt, og den dækker alle hastigheder - også for kunder, som får både tv og telefoni via deres forbindelse, siger Jørgen Stensgaard. Læs mere på Første naturgaskunder til grøn biogas fra gylle De første danske naturgaskunder er nu gået over til opgraderet biogas lavet på gylle, oplyser gasselskabet HMN. For en mindre ekstra betaling køber kunderne biogascertifikater, som betyder, at en given mængde naturgas erstattes af CO 2 -neutral biogas. HMN-koncernen begyndte i januar at sende opgraderet biogas ud i naturgasnettet - mængden har netop passeret 1 mio. kubikmeter. Biogassen er fremstillet af gylle fra kvæg og svin samt kyllingemøg. Samtidig er der tilsat halm og græs. Gassen stammer fra biogasproducenten LBT Agro. Blandt de første kunder er Peter Larsens Kaffe i Viborg, Hansens Flødeis A/S i Jægerspris og Silkeborg Kommune, som hidtil har brugt naturgas til opvarmning af 108 bygninger. Via certifikater er kommunen nu skiftet til CO 2 -neutral biogas: - Vores mål er, at Silkeborg Kommune skal være CO 2 -neutral i 2030, og vi investerer i disse år 112 mio. kr. i energibesparelser. Aftalen med HMN Naturgas betyder, at vi sparer yderligere ton CO 2 hvert år og samtidig lægger det kommunale forbrug om til en dansk produceret energiform, som på sigt også kan give nye arbejdspladser. Det er en gevinst for alle parter, siger Silkeborgs borgmester, Steen Vindum (V). - Dette er et vigtigt skridt i den grønne omstilling. Det er et eksempel på, hvordan naturgasnettet kan bruges til at sende grønne gasser ud til varmebrugere og virksomheder på en måde, der er til fordel for miljøet, siger adm. direktør Susanne Juhl fra HMN Naturgas I/S, som er moderselskabet i HMN-koncernen. Læs mere på Solceller på rådhuset i Gladsaxe Gladsaxe Kommune har vedtaget en ny energihandlingsplan for kommunens bygninger og for produktion af egen vedvarende energi. Foreløbig sparer et solcelleanlæg på Gladsaxe Rådhus kommunen for en eludgift på kr. om året. Anlægget dækker ca. syv procent af rådhusets elforbrug. Kommunen regner med, at anlægget har tjent sig ind efter 11 år. I rådhusets forhal er der opsat en skærm, så borgerne kan følge med i dagens elproduktion. Ifølge energihandlingsplanen skal kommunens energiforbrug frem mod 2020 reduceres med 18 procent og CO2-udledningen med 20 procent. - Jeg er glad for at det går hurtigere end forventet med at nå vores ambitiøse energimål for alle vore kommunale bygninger. Hvad der er godt for miljøet er også godt for kommunekassen. For hvis målene i energiplanen opfyldes, så vil det give en besparelse på ca. 5 mio. kr. om året, siger Gladsaxes borgmester, Karin Søjberg Holst (S). Læs mere på ENERGI NR. 6 APRIL

4 POLITIK OG REGULERING Eksport af systemløsninger kan skabe øget vækst INTERVIEW: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen er et af topnavnene på Energiens Topmøde den 11. juni. Få her en forsmag på, hvor ministeren ser muligheder for udvikling i energibranchen. AF JESPER TORNBJERG Nyhedsbladet: Hvad kendetegner med dine øjne en god erhvervs- og vækstpolitik? - Der er ikke tvivl om, at Danmark er udfordret på væksten. Vi har jo set, at vi gennem krisen har mistet mange arbejdspladser - særligt inden for produktion - ligesom produktivitetsudviklingen ikke har udviklet sig, som vi har ønsket det, erkender erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). Han påpeger, at regeringen har taget initiativ til en lang række reformer på fx skatte-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet - reformer, som også har betydning for erhvervslivets rammevilkår. - Vi som regering har ansvaret for at lave de nødvendige reformer, og det synes jeg i høj grad, at denne regering tør. God erhvervspolitik er også at sikre vores virksomheder stabile rammevilkår, som er attraktive i en international sammenhæng, siger Henrik Sass Larsen. Nyhedsbladet: Hvor ser du de største vækstpotentialer på energiområdet? Er det inden for energieffektiviseringer i erhvervslivet, energirenovering af bygninger, intelligente energinet, havmøller eller noget helt femte? - I Danmark har vi en lang række erhvervsmæssige styrkepositioner på energiområdet. Jeg ser det ikke som min opgave at pege på en enkelt sektor, men at sikre at der er gode rammer for udvikling inden for dem alle, hvilket vi har fokus på med bl.a. eksekveringen af Vækstplan for energi og klima fra oktober Efterspørgsel på systemløsninger Nyhedsbladet: Hvilke svagheder ser du i det samlede danske setup i forhold til at udnytte vores forspring på energiteknologier til yderligere eksport og jobvækst? - Der er en stigende global efterspørgsel efter systemløsninger. For danske virksomheder, der typisk fokuserer på at levere enkeltkomponenter, kan dette være en udfordring. En svaghed kan også være den danske erhvervsstruktur, som består af mange små og mellemstore virksomheder. Det kræver en tilstrækkelig kapacitet, særligt i forhold til kapital, når en virksomhed skal ud på de globale markeder. Nyhedsbladet: Hvad vil du gøre for at dække hullerne er der fx flere opfølgninger på vej på baggrund af regeringens Væksttema for energi og klima? - Vækstteamet for energi og klima anbefalede at understøtte øget eksport af systemløsninger i regi af Eksport Kredit Fonden. Som led i eksekveringen af Vækstplanen arbejder vi konkret på at udvikle nye garantiprodukter i Eksport Kredit Fonden, der skal reducere de økonomiske usikkerheder for de danske virksomheder, der går sammen i et projektselskab for at sælge systemløsninger. MERE GANG I EKSPORTEN. Henrik Sass Larsen arbejder for at udvikle nye garantiprodukter i Eksport Kredit Fonden. Ideen er at reducere de økonomiske usikkerheder for danske virksomheder, der går sammen i projektselskaber for at sælge systemløsninger. FOTO: KIM VADSKÆR Nyhedsbladet: Hvad skal energibranchen blive bedre til? - Den danske energisektor er kendetegnet ved at være meget miljø- og klimavenlig. Det skal vi fortsætte med, men der er samtidig behov for konstant at have fokus på at holde omkostningsniveauet nede. Erfaringer og forskellige evalueringer på tværs af forsyningssektorer viser, at der kan være betydelige effektiviseringspotentialer, hvilket kan sikre lavere priser på energi. - Det kunne fx være ved at inddrage produktionsvirksomhederne mere på energimarkedet i form af eksempelvis udnyttelse af overskudsvarme eller fleksibilitetsydelser. - Energiomkostningerne har betydning for at sikre konkurrencedygtige virksomheder, særligt inden for energiintensiv produktion. Og for forbrugerne afspejles energiomkostningerne direkte i størrelsen i rådighedsbeløbet, som har særlig betydning for lavindkomstfamilier, påpeger Henrik Sass Larsen. Milliardmarked for energieffektivitet Nyhedsbladet: Det danske energisystem blev af World Economic Forum i 2013 kåret til EU s bedste til at skabe økonomisk vækst og udvikling. Energieffektivitet og kvaliteten af elnettet var 4 ENERGI NR. 6 APRIL 2014

5 POLITIK OG REGULERING noget af det, der trak op. Hvad skal vi gøre for at udbygge disse styrkepositioner? - Energisystemet er i gang med en markant transformation mod uafhængighed af fossile energiressourcer. I den forbindelse er det vigtigt at opretholde og udbygge styrkerne i det danske energisystem til gavn for både energibranchen og forbrugerne. Jeg lægger i den forbindelse stor vægt på at sikre den rigtige balance mellem en ambitiøs grøn omstilling og hensynet til erhvervslivet og forbrugernes omkostninger. Nyhedsbladet: Markedet for energieffektiviseringer i Europa er milliard stort bl.a. takket være det direktiv, der blev vedtaget under det danske EU-formandskab - og som matcher danske kompetencer. En af flaskehalsene er, at der mangler energioptimeringsingeniører og andre dygtige, tværfaglige teknikere. Hvordan får vi uddannet flere? - I regeringen har vi fokus på at forbedre kvaliteten i de videregående uddannelser, så virksomhedernes behov for velkvalificeret arbejdskraft imødekommes. Derfor nedsatte vi i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. - Udvalget er i starten af april kommet med deres første rapport med anbefalinger, der bl.a. indeholder forslag til, hvordan de videregående uddannelser i højere grad kan dimensioneres fra centralt hold. Universiteterne har også spillet ind med forslag om i højere grad at tilpasse deres optag, så der i højere grad tages højde for beskæftigelsessituationen, siger Henrik Sass Larsen, der nu vil se nærmere på forskellige modeller. Information til boligkøbere Nyhedsbladet: I dag er Danmark førende inden for smartgrid og intelligent energi målt på andelen af EU-projekter inden for forskning og udvikling. Hvordan får vi etableret flere demonstrationsprojekter? - Som led i Vækstplan for energi og klima er vi fx i gang med at oprette et Industrial Energy-partnerskab sammen med cleantech-klyngen Lean Energy Cluster finansieret med 8 mio. kr. Partnerskabet skal gennem demonstrationsprojekter se på, hvordan store elforbrugende virksomheder kan gøre deres elforbrug fleksibelt og dermed bruge strømmen, når den er billig. Nyhedsbladet: Energirenovering af boliger kan nedbringe energiforbrug og give sundere hjem - samtidig skabes der lokale arbejdspladser. Hvordan får vi øget aktivitetsniveauet? - Det er allerede muligt at få fradrag for bl.a. energirenoveringer under den eksisterende boligjob-ordning. Energirenoveringer kan også fremmes ved, at husejerne i højere grad får anskueliggjort, hvilke fordele der er ved energirenoveringer, både økonomisk og i forhold til indeklimaet og komforten i deres bolig. - En vigtig indsats for at fremme energirenovering af boliger er også at sikre et - Et helt centralt element for, at der sker investeringer i denne intelligens, er, at det kan betale sig. Henrik Sas Larsen, Erhvervs- og vækstminister transparent boligmarked, hvor prisdannelsen afspejler bygningernes energitilstand og dermed sikrer, at rentable energirenoveringer bevarer deres værdi, når ejendommen skal sælges. Det forudsætter, at informationerne i salgsopstillinger giver køberne de rette informationer og ikke for mange, siger Henrik Sass Larsen og påpeger, at regeringen har fremsat et lovforslag om revision af ejendomsmæglerlovgivningen. Oplysninger om energitilstand og energiudgifter er en del af forslaget. - Samtidig vil vi gennemføre en analyse af, hvilken betydning energitilstand har for boligers salgspriser. Det skal give boligejere indblik i, om det kan betale sig at energirenovere, selvom man måske ikke har tænkt sig at blive boende, indtil investeringen er tilbagebetalt gennem besparelsen i energiudgifter, siger han. Fjernaflæste målere til alle Nyhedsbladet: Med 33 procent vindkraft i elsystemet er vi globalt set helt i front. Med 50 procent i 2020 fastholder vi den position, men det er vel afgørende, at vi får maksimalt økonomisk udbytte af vindkraften i et intelligent energisystem. Hvordan sikrer vi, at investeringerne i denne intelligens vitterligt kommer? - Et helt centralt element for, at der sker investeringer i denne intelligens, er, at det kan betale sig. Hvis erhvervslivet og husholdningerne kan opnå en mærkbar besparelse på elregningen gennem en intelligent styring af elforbruget, vil de i højere grad efterspørge sådanne løsninger. - I juni 2013 vedtog Folketinget, at der skulle indføres fjernaflæste målere til hele landet inden udgangen af Det er første skridt i retning mod at give forbrugerne mulighed for at reagere på de udsving, der opstår i elprisen, når elproduktionen fra fx vindmøller går op og ned. Nyhedsbladet: Hvordan vurderer du vækstpotentialet og jobskabelsen som følge af investeringer i et intelligent energisystem? - Det er svært at vurdere de konkrete potentialer, men investeringer i et intelligent energisystem vil naturligvis skabe arbejdspladser. Samtidig kan det medføre en udvikling og nogle kompetencer, som efterspørges i andre lande, så der er også et eksportsigte. Derudover kan investeringerne forbedre vores konkurrenceevne, hvis vi kan bruge vores energi mere effektivt og derigennem reducere prisen på energi for vores erhverv og husholdninger. Ambitiøse mål på bredbånd Nyhedsbladet: De næste år investerer de andelsejede energiselskaber 5 mia. kr. i fibernet. Hvor vigtigt er det for regeringens bredbåndsstrategi? - Adgang til hurtigt bredbånd er vigtig for vækst i erhvervslivet og for, at borgere kan udnytte de digitale muligheder. Derfor har regeringen en målsætning om 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload til alle husstande og virksomheder i 2020, siger ministeren, der mener, at vi er godt på vej. - For at nå det sidste stykke er der brug for, at alle på markedet fortsat investerer i udbygning og opgradering af infrastrukturen. De sidste år har det desværre været en generel tendens, at der investeres mindre i digital infrastruktur. I den sammenhæng er det positivt, at de private energiselskaber ønsker at fortsætte investeringerne, fastslår han. Nyhedsbladet: Sverige, Sydkorea m.fl. investerer massivt i fibernet. Er vi ambitiøse nok? - Regeringens målsætning er blandt de mest ambitiøse i EU, og i modsætning til mange andre landes målsætning gælder den for hele landet. Samtidig er vi et af de få lande, der har sat en målsætning for, hvor hurtigt man kan uploade data til internettet, frem for kun at fokusere på downloadhastigheden. - Men det er ikke nok, at infrastrukturen kommer ud i hele landet. Den skal også bruges til noget, før vi kan høste gevinsterne. Når vi i dag kan se, at kun lidt over 1 procent af de solgte abonnementer har en hastighed på mindst 100 Mbit/s download, så er der fortsat et stort potentiale for at blive bedre til bruge de muligheder, som den digitale infrastruktur giver. Derfor har vi sat fokus på anvendelsen af de digitale muligheder fx i forhold til kommunikationen med det offentlige og i forhold til velfærdsteknologi, siger Henrik Sass Larsen. Regeringen er nu i gang med at analysere konkurrencen på bredbåndsmarkedet for at vurdere, om der er grundlag for yderligere tiltag. Analysen forventes færdig i Konkurrence er vigtig - både for at virksomheder og forbrugere kan få de produkter, der opfylder deres behov til de rigtige priser, men også for at der investeres i infrastruktur, siger Henrik Sass Larsen. Bliv inspireret af internationale topnavne, få indsigt i nye erkendelser, analyser og muligheder og mød dine kolleger fra hele energibranchens værdikæde. Læs mere og tilmeld dig på ENERGIENS TOPMØDE TAP 1 I KØBENHAVN JOHANNES TEYSSEN CEO E.ON HOWARD CHARNEY VICE PRESIDENT, CISCO RASMUS HELVEG PETERSEN KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTER HENRIK SASS LARSEN ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTER FRIIS ARNE PETERSEN DANMARKS AMBASSADØR I KINA ENERGI NR. 6 APRIL

6 GOD STEMNING OG INSPIRATION - IGEN. Dansk Energi og VELTEK håber på at gentage successen fra sidst, når EL & TEKNIK-messen afvikles i Odense den maj FOTOS FRA EL & TEKNIK 2012: JOACHIM RODE Løsninger på et sølvfad På EL & TEKNIK 2014 kan energirådgivere og andre ansatte i energiselskaber få en opdatering på, hvad der rører sig inden for belysning, overvågning, automatisering, eldistribution, elteknik, intelligente installationer, smartgrid, solceller, fibernet mm. AF JESPER TORNBJERG Energirådgivere, installatører og andre med interesse i energieffektiv belysning og mange andre tekniske emner kan få masser af inspiration på Danmarks største elfagmesse, EL & TEKNIK, den maj i Odense. Messen afvikles hvert andet år, og ikke mindst inden for LED er der sket rigtig meget siden sidst, vurderer direktør Willy Goldby fra VELTEK, der arrangerer messen sammen med Dansk Energi. - På messen får man serveret en række praktiske løsninger på et sølvfad og i øjenhøjde. Det er løsninger, der kan bruges i virkeligheden i morgen. LED er virkelig trådt i karakter, og det vil man kunne se på messen, hvor vi kan præsentere en masse lyskilder og styringssystemer, der er supergode, siger Willy Goldby og påpeger, at LED erne efterhånden er ved at tage over for såvel glødepærer, halogenpærer som sparepærer. Projektleder Helle Kristiansen fra Dansk Energi glæder sig især til at se, hvad nogle af de nye udstillere har at byde på. - Sikkerhed og overvågning er hot i disse år, og det er et emne, vi nu tager fat på, siger hun og nævner, at Ruko er blandt de nye. Med ca. 190 tilmeldte udstillere tegner Odense Congress Center til at blive fyldt op under EL & TEKNIK Willy Goldby er sikker på, at der vil blive lanceret masser af nyheder bl.a. inden for LED og KNX, der er verdens eneste åbne standard til bolig- og bygningsautomation. På det professionelle marked for belysning til industrier, kontorer, sygehuse, kommuner mm. ser Willy Goldby en tendens til, at de fleste producenter af armaturer designer LED-lyskilder ind i den samlede løsning. Dermed bliver det sværere at skifte belysning, men kunderne kan se frem til lang levetid. På det almindelige forbrugermarked forudsiger Willy Goldby ekstrem hård konkurrence i de kommende år. Mange nye spillere - herunder elektronikgiganten Samsung - sender nu produkter på markedet. - Udviklingen går rigtig stærkt, og det har branchen slet ikke været vant til. Det tricky bliver nu at få forbrugerne til at følge med. De skal bl.a. vænne sig til ikke at tænke i watt, men i lumen, der er et mål for den samlede mængde lys, en lyskilde udsender, siger Willy Goldby og nævner, at mens man tidligere fx efterspurgte en pære på 40 watt, så skal man nu lede efter en med 400 lumen. Som noget nyt er messekataloget i år lavet på en elektronisk form. En app kan downloades inden messen starter, så man kan se programmet og læse om udstillerne. - På den måde kan man være godt forberedt til traveturene rundt i hallerne, påpeger Helle Kristiansen fra Dansk Energi Energiens Torv: Fokus på tekniske løsninger Energirådgivere og andre med interesse for energieffektivitet kan få glæde af at besøge Energiens Torv på EL & TEKNIK 2014 i Odense tirsdag den 6. maj. Lige fra morgenstunden er der faglige oplæg, der på forskellig vis kredser om muligheder for energioptimering. Det handler bl.a. om LED-belysning, nødstrømsløsninger, KNX-bygningsautomation og termografik. Parallelt med afvikles der også et temamøde om fjernaflæsning af energimålere med elmålere som master for andre forsyningsarter. Oplæggene på Energiens Torv om formiddagen onsdag den 7. maj handler om Sikring og overvågning, så der kan være inspiration at hente bl.a. for teknikere i elnetselskaber. Et temamøde går i dybden med smartgrid-standarder og sikkerhed. Eftermiddagen står i VE-anlæggenes tegn bl.a. med fokus på samspil mellem varmepumper og solceller (Læs mer side 11). Torsdag den 8. maj har nogle af udstillerne på EL & TEKNIK lovet at gå i dybden med en række nyheder. Det drejer dig bl.a. om sensorer, UPS-anlæg, fiberløsninger og batterier. 6 ENERGI NR. 6 APRIL 2014

7 Klædt på til grønne udfordringer Elektriker Stephan Andersen er klar til flere opgaver med mere fokus på vedvarende energi. Der er styr på LED, home automation og solceller i det vestfynske firma. Størstedelen af kunderne finder han i den kommune, han bor og har firma i. tid på at finde nye opgaver, siger Stephan Andersen. Der er ti svende og fem lærlinge samt tre på kontoret i firmaet. Stephan Andersen er nu chef for nogle af dem, der i sin tid lærte ham op. Firmaet har nemlig opkøbt den gamle lærerplads, og nogle af folkene fulgte med. En hel hylde med lyskilder fra forskellige producenter pryder endevæggen på kontoret. - Vi holder os til de store producenter. Vi prøvede i begyndelsen med produkter fra mindre producenter, der ankom fra Kina i hvide æsker uden oplysninger på. De gav et grimt lys, siger han og fortæller, at kunderne stadig er skeptiske med hensyn til investeringer i LED. - Det hjælper, når vi kan vise dem beregninger med korte tilbagebetalingstider. Det skal vi gøre mere i for at få flere kunder, der overvejer at skifte til LED. Der er også et potentiale i landbruget, som vi skal have kigget nærmere på, siger Stephan Andersen. TAGER SIN EGEN MEDICIN. Smarte løsninger testes af i hjemmet hos elektriker Stephan Andersen, der gerne tager kunder med hjem for at vise det nyeste nye. FOTO: NILS ROSENVOLD AF TORBEN SVANE CHRISTENSEN Fortsat under uddannelse For ikke så lang tid siden var der gang i solcelleprojekterne på Vestfyn, men med regeringens nye regler, var det nærmest slut fra den ene dag til den anden. - Op til den november, der var fristen, satte vi 76 anlæg op. Kunderne stod i kø. Siden har vi kun sat ét anlæg op, siger han. For at være opdateret på den nyeste udvikling tager han på messer og til præsentationer af nye produkter. Stephan Andersen har også en KSO-uddannelse i montering af solceller fra Teknologisk Institut i Aarhus. - Det gør, at jeg har en indgående viden om solceller. Nu er jeg i gang med en VE-uddannelse, der lever op til Sikkerhedsstyrelsens krav, og jeg er lidt overrasket over, at der ikke er flere elektrikere, der tager den. Det gør, at jeg bliver certificeret til at lave installationer, der involverer vedvarende energi. Jeg bliver også bedre til at tænke vedvarende energi i projekter, siger han. Elektrikere har en nøglerolle, når det handler om at få familier og virksomheder til at indføre nye, smarte løsninger til gavn for elnettet og samfundet. Stephan Andersen fra Assens er i den henseende godt klædt på. Hjemme i privaten har han installeret et styringssystem fra Zensehome, der gør, at han kan styre lyset i hele huset med tryk på sin mobiltelefon. - Der er wattmåler i alle udtag, så jeg kan se, hvor meget strøm lamperne bruger, og jeg kan med ét tryk på min mobiltelefon tænde og slukke for lamperne. Jeg tager også kunder med hjem, så de kan se, hvad det går ud på, fortæller Stephan Andersen, der er indehaver af firmaet Aut. El-Installatør John Pedersen A/S. På EL & TEKNIK 2014 i Odense den maj kan bl.a. elektrikere se en række af de produkter, der kommer til at forme fremtidens energisystem. Stephan Andersen synes godt om smartgrid-tanken, så han bedre kunne udnytte den strøm, solcelleanlægget på taget producerer. - Det ville jo egentlig bare kræve en luxmåler, der blev koblet til systemet, så opvaskemaskine og tørretumbler kunne starte, når der blev produceret mest strøm, tænker han højt. Mangeartede opgaver På bordet i elektrikervirksomheden ligger en plantegning over en gammel bygning i Assens, der nu skal laves om til eksklusive lejligheder med havkig. - Det er en opgave, som vi er ved at lave beregninger på, siger Stephan Andersen. Han er født i Assens. Var ude i verden som konsulent, men vendte hjem. I 14 år har han været ansat i firmaet, og nu er der lavet en ordning, så et generationsskifte med stifteren af firmaet, John Pedersen, er i gang. Lokalkendskab er guld værd, når kunderne primært er fra den kommune, man bor i. Tobaksfabrikken i byen har bygget nyt lager og kontorlokaler. Alle rum er CTS-styrede, så her bliver der intet energispild, når de sidste ansatte er taget hjem på fyraften. Stephan Andersen har udlånt folk til projektet, som fabrikkens egne elektrikere står for, og han blev bedt om at finde en LED-lyskilde til kontorerne. - Vi havde kig på forskellige løsninger, og vi fandt en, som er pæn og diskret og giver et godt lys. Det minder lidt om ovenlys, siger han. Tæt på ligger byens genbrugsstation, der har fået et løft med vedvarende energi. En af Stephan Andersens folk går og laver det sidste arbejde, der har omfattet udendørs LED-armaturer, solcelleanlæg og LED-løsninger i kontorer. Skærpet konkurrence Genbrugspladsen hører under Assens Forsyning, der er en af de store kunder. - Jeg kan mærke, at der er blevet mere konkurrence på opgaverne. Når der bliver udbudt en opgave, så er der firmaer fra hele Fyn, der byder på den. Jeg bruger mere Tæt på virkeligheden Eksamensopgaven går ud på, at Stephan Andersen og de andre deltagere skal lave udregninger for et forsamlingshus, der skal have grønne løsninger. - Noget af det, vi skal tage stilling til, er, hvordan vi bedst udnytter strømmen fra et solcelleanlæg, og det hænger jo godt sammen med virkeligheden, siger han. Aut. El-Installatør John Pedersen A/S har lige lavet en installation med intelligent styring (IHC) i et nybygget hus på Sjælland. Den opgave kom i stand via en lokal murermester. - Ellers er der ikke mange af den slags opgaver. Det er prisen, der bestemmer, om det er noget, husejerne vil have, siger Stephan Andersen. ENERGI NR. 6 APRIL

8 Intelligent LED-belysning styres over internettet LED er blevet konkurrencedygtig, og kommuner, boligforeninger og energiselskaber satser stort på de muligheder, som smart udelys giver. AF JESPER WITH, JOURNALIST Udendørsbelysningen i Danmark er under grundlæggende forandring. Nogle kommuner er i fuld gang med at skifte til LED, mens andre overvejer og afprøver de mange forskellige valgmuligheder. Det er nemlig afgørende for kommunerne at tænke den intelligente belysning ind i Smart City-planer og ambitioner om at blive CO2-neutrale byer. Kolding Kommune er en af frontløberne. Her er TREFOR Entreprise A/S i gang med at udskifte mere end ældre gadelamper med LED-armaturer i tæt samarbejde med kommunen. Det foregår i etaper, så man sikrer sig, at de rigtige LED-løsninger bliver valgt til de forskellige behov. Der er stor forskel på, hvilken ydelse et LED-armatur skal kunne levere på en firesporet hovedindfaldsvej sammenlignet med en stikvej i et villakvarter. - Belysningen har jo indflydelse på, hvordan trafikken og byen fungerer, så det skal planlægges, så vi får den bedst mulige belysning overalt, samtidig med at vi generer mindst muligt under udførelsen, siger Lars D. Hugger, der er afdelingsleder i TREFOR Entreprise, der udstiller på EL & TEKNIK 2014 i Odense den maj. Selskabet, der er en del af TREFOR-koncernen, opererer over hele landet og har oprettet selvstændige kontorer i Odense (Lindø), Aarhus og Gentofte. Kommunerne er de største potentielle kunder, men også Vejdirektoratet, lufthavne, indkøbscentre, stadioner og landets mange boligforeninger udgør interessante markeder. Ud over Kolding Kommune er TREFOR Entreprise i gang med at skifte LED-armaturer i Svendborg og Vejen kommuner og flere projekter er på vej. Mange fordele ved LED - LED giver helt nye muligheder, fordi man kan styre lyset meget bedre end før. På cykelstier kan man eksempelvis ved hjælp af sensorer lade lyset følge cyklisten, så kun det område er oplyst, hvor cyklisten befinder sig. Man kan også forestille sig stadioner, hvor man skruer ned for lysstyrken i pausen og undlader at skrue op for lyset indtil lige før kampstart, ligesom man i fremtiden kan lege med lyset, så det indgår i shows, hvor lyseffekter spiller en vigtig rolle, siger Lars D. Hugger. Han peger på fire store fordele ved udendørs LED-belysning: Energiforbruget reduceres med mere end 50 procent. LED giver betydeligt bedre lys og mindre lysforurening, hvis man får valgt de rigtige løsninger. Driftsomkostningerne reduceres, fordi LED-lyskilden har væsentlig længere levetid. Designet af de nye armaturer og master er tit langt mere elegant end de gamle ofte rustne lamper og master. EFFEKTIV OG LÆKKER BELYSNING. Ved at satse på LED (øverst tv.) ændrer det natlige gadebillede karakter. Byrummet får et tydeligt løft. FOTO: TREFOR ENTREPRISE. 9,2 km test af belysning Mange af disse fordele kan snart testes på Living Lab, der er et udendørs showroom under etablering i Hersted Industripark i Albertslund. Her åbner til sommer et laboratorium med en 9,2 km lang vejstrækning, hvor beslutningstagere og indkøbere i fuld skala kan se og afprøve styringssystemer, Smart City-teknologi og 250 nye LED-armaturer i et levende miljø. Living Lab er etableret af DOLL, der fungerer som platform for udvikling af morgendagens LED-belysning. Bag DOLL står et konsortium bestående af Albertslund Kommune, DTU Fotonik og Gate21, der er operatør. På grund af sin originalitet er DOLL udpeget af Cisco Systems som samarbejdspartner i internetvirksomhedens Smart City Lighthouse-projekt. Cisco kalder Living Lab et ikonisk IoE (Internet of Everything) projekt. - Målet for Living Lab er at inspirere og hjælpe kommuner og andre købere af udendørs belysning med at tage en række vidtrækkende beslutninger. Al LED-teknologi er ikke af lige høj kvalitet, og samtidig er man nødt til at tænke LED ind i en Smart City-kontekst, for det bliver omdrejningspunkt for byernes infrastruktur fremover, siger Flemming Madsen, der er sekretariatsleder i DOLL. Han fortæller, at der eksempelvis kan opstå blænding, når LED-belysning sættes højt op i luften. LED-lys udsendes fra små, koncentrerede punkter med meget knald på, når det skal oplyse en stor hovedvej. Det kan give ukomfortable virkninger, der i værste fald kan skabe fare i trafikken, hvis ikke man vælger det rigtige produkt. - På vores vejstrækning kan folk afprøve produkter i fuld skala og for eksempel teste, hvordan et specifikt LED-armatur spiller sammen med trafikken. I fremtidens Smart City skal trafikregulering og LED-armaturer indstilles digitalt til at spille sammen, siger Flemming Madsen. Kvart milliard til nyt lys Han peger på København, som eksempel på en by, der har handlet fornuftigt ved at sende LED-belysning ud som dialogbaseret udbud (omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi 8 ENERGI NR. 6 APRIL 2014

9 Læs med HVER gang! Tegn abonnement på Internettet udvikler sig i raketfart Det intelligente energisystem er lige om hjørnet, men hvis Danmark skal med på den teknologiske udvikling, må vi indrette os efter, at internettet er altafgørende, mener ekspert. AF KASPAR WEDERKINCK OLESEN nr. 3/2014), for på den måde har man de bedste chancer for at få gavn af den seneste udvikling. Her kræver man i udbuddene, at alle armaturer har egen IP-adresse, så man centralt altid kan kommunikere med det enkelte armatur og få det til at spille sammen med byens øvrige Smart City-infrastruktur. Københavns Kommune, der har et mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, har bevilget en kvart milliard kroner til ny gadebelysning som erstatning for forældede kviksølvdamplamper. Vi har i dag gange mere computerkraft i vores smartphone, end der blev brugt til at sende den første mand til månen i Det i sig selv siger en smule om den teknologiske udvikling, vi ser netop nu, hvor vores computerkraft er firdoblet om blot et år. Birger Hauge, der er manager for public affairs & innovation i virksomheden Global Connect, har fulgt teknologiudviklingen tæt gennem de seneste 25 år. I hans optik er det smarte energisystem lige om hjørnet og tæt forbundet med begrebet The Internet of Things, hvor alle brugsgenstande i hjem og på arbejdspladser er forbundet til hinanden via internettet. - Vi er mellem en dag og ti år fra det intelligente energisystem, men det kræver, at der er nogle, der rykker først. Hvis alle elselskaber udnytter det fulde potentiale i fjernaflæste elmålere, så vil det give uanede muligheder for forretning, siger Birger Hauge. Han understreger, at det er svært at give en nøjagtig pejling på, hvor udviklingen er på vej hen, men gennembruddet for det intelligente energisystem, som rækker helt ud til kunderne, kan komme i morgen. Forudsætningen for at det lykkes, er, at produkterne i markedet begynder at snakke sammen. Billig teknologi og nye finansieringsmodeller Mulighederne for at skabe god forretning er i den grad til stede i et marked, hvor man fortsat er ved forstå, hvad The Internet of Things omfatter. - De mennesker, der har ideerne og ser 4K: Fremtidens fjernsyn kræver båndbredde På Energiens Topmøde 2014 den 11. juni vil Birger Hauge præsentere det nye 4K skærmformat, som er betegnelsen for den nye opløsning til tv, film og spil og vise, hvad de nye skærme kan. Ifølge Birger Hauge er 4K en æstetisk nydelse, der har fire gange den opløsning, som normal HD har. Netflix streamer allerede film og serier i 4K-kvalitet og serien House of Cards bliver vist på selve topmødet. Netflix streamer 4K med over 15 Mbit i sekundet - i komprimeret tilstand, og Netflix anbefaler 20 Mbit, så der er en lille smule plads til andre online gøremål. Det kræver derfor en ordentlig bredbåndsforbindelse, hvis man skal streame 4K opløsning. Læs mere på det større billede, kan skabe forretning, fordi teknologien er så meget nede i pris i dag, at det ikke koster noget længere. Det er med til at booste udviklingen i markedet, siger Birger Hauge fra Clobal Connect, der er medlem af Branchefællesskab for Intelligent Energi (ienergi). Birger Hauge påpeger også, at finansieringen af projekter nu ændrer sig markant i takt med, at internettet og brugernes færden og brug af nettet har ændret sig. - Vi ser i stigende grad, at der opstår nye måder at finansiere sine projekter på, så man ikke længere skal i banken for at få grønt lys, men finansierer sit produkt via fx crowdfunding. Det er en udvikling, der får nye projekter og ideer stablet på benene, hvor de før var blevet bremset af bankerne, siger Birger Hauge. Birger Hauge deler de smarte løsninger, vi bruger i dag, op i to: Produkter for de legesyge og produkter, der automatisk gør Birger Hauges dosmerseddel for energiselskaber Hvis man kan, bør man samle de tre forsyningsområder vand, varme og el i ét. Selvom det ofte er forskellige selskaber, skal man som virksomhed opfatte det som et samlet datagrundlag. Det gør kunden. Først dér kan man til fulde udnytte datagrundlaget og potentialet til fulde. Opfat kunder som kunder, der skal have full service. Kundeorienteret service skal i langt højere grad op på listen, end det er i dag. De kundedata, som forsyningsselskabet sidder på, er også ekstremt interessante for kunden, der kan spare penge ved at omlægge sit forbrug. Energiselskabet er ofte et vigtigt omdrejningspunkt for det lokale erhvervsliv og lokalområdet. Energiselskaberne skal være mere modige, gå foran og tage fat i den lokale erhvervsudvikling og udnytte det teknologiudviklingspotentiale, der ligger her. ALT HÆNGER SAMMEN. Alle apparater bliver i de kommende år bundet sammen af internettet. Hvis Danmark skal få det fulde udbytte af den udvikling, så er der mange, der skal tage sig sammen nu! mener it-eksperten Birger Hauge. hverdagen nem uden, at man skal gøre noget. - Vi ser allerede det legesyge element i en sportsapp som Endomondo, der måler en løbe- eller cykeltur, eller de elselskaber, der allerede har udarbejdet energispareapps, hvor man kan følge og styre sit eget forbrug. For andre er det rart, at tingene bare sker, uden at tænke mere over det, siger han. De asiatiske tigre løber fra os Men Danmark skal til at rubbe neglene, hvis vi skal følge med udviklingen i resten af verden. Der er simpelthen ikke nok opbakning i Danmark til at skabe det rum, der skal til, hvis man vil lægge sig i spidsen på dette område, mener Birger Hauge. - Vi ligger halvskidt til. Politikerne forstår det ikke. I Danmark bliver man ikke belønnet at være foran. Der er mange andre lande, der har forstået, at teknologi og lyst til at gøre noget andet er vejen frem, siger Birger Hauge. Han fremhæver USA, som et land der går foran i den teknologiske udvikling. Men selv ikke USA kan følge med de asiatiske tigerøkonomier, når det handler om at implementere nye produkter. - Der er så mange kræfter i gang. Det der i mine øjne er en af de primære udfordringer for os, er, at de monopoler, der har siddet på infrastrukturen siden den blev bygget, skal til at vågne op og finde løsninger, der rammer forbrugernes ønsker. Se blot på TDC, der helt aktuelt kæmper imod gratis wi-fi på gaderne. En på forhånd tabt kamp, lyder det fra Birge Hauge. En anden udfordring er, at man fra producenternes side ikke fra start arbejder ud fra et open source-system, hvor alle kan byde ind. - Det handler om at skabe noget, som er så generisk som muligt. Det skal tænkes ind, når man producerer nye produkter og nye platforme i stedet for, at man lukker af for hinanden. Man hæmmer en udvikling, man alligevel ikke kan bremse, siger han ENERGI NR. 6 APRIL

10 Parisisk bydel vender energisystemet på hovedet Udstillerne på EL & TEKNIK 2014 viser løsninger på nutidens udfordringer i Danmark. Decentrale teknologier vinder også frem i Frankrig, hvor centralistisk atomkraft skal erstattes af øget energieffektivitet, lokal energiproduktion og smart styring. AF JESPER TORNBJERG, ISSY-LES-MOULINEAUX De fleste franske energieksperter ved noget om atomkraft og top-down og knap så meget om vedvarende energi og buttom-up. Nu står atomkraften formentlig for en nedtrapning og derfor forsøger både regeringen og store selskaber som EDF, GDF Suez, Areva og Total såvel som Schneider Electric, der udstiller på EL & TEKNIK 2014 i Odense den 6.-8.maj, at lære af smartgrid-projekter rundt om i Frankrig. - Regeringen ser gerne lovgivningsmæssige ændringer, der kan understøtte visionen. Derfor har den spurgt os, hvad der bør laves om, siger udviklingschef Guillaume Parisol fra Boygues Immobilier, der er involveret i det formentlig mest avancerede af forsøgene: Issy Grid. Boygues Immobilier udvikler og administrerer ejendomme og har til huse i Issy-les-Moulineaux i den sydvestlige del af Paris, hvor Eiffeltårnet titter op lige ovre på den anden side af Seinen. Fra bydelen deltager parisere, og ca kontoransatte i Issy Grid-projektet, der har været i gang i et par år. - Vi er ved at skabe et levende laboratorium for byudvikling. Vi har valgt en eksisterende bydel, så principperne kan bruges andre steder, siger Guillaume Parisol, der ikke har en definition på smart city. Han mener, at det snarere drejer sig om at svare på spørgsmålet hvad er problemet? og så komme med løsninger på de behov, der er. Massive investeringer I Frankrig dækker atomkraften ca. 75 procent af elforbruget, men i løbet af de kommende år går reaktor på reaktor på pension, og i 2025 kan andelen af strøm fra atomkraft være reduceret til 50 procent. Over 20 af 58 reaktorer kan være lukket til den tid, forventer regeringen inde i centrum af Paris. Udviklingen bort fra atomkraften blev så småt sat i gang af den tidligere borgerlige regering, der med Grenelle 1 og 2-lovgivningen i 2009/10 indledte et massivt investeringsprogram inden for energibesparelser og vedvarende energi. Alene fra 2009 til 2020 skal der ifølge beregninger investeres ca. 440 mia. euro. Siden 2012 har den nye rød-grønne regering fortsat visionen i det, der kan udvikle sig til et sandt kulturskifte i fransk energipolitik: Fra et ekstremt centraliseret system med kæmpestore atomkraftværker mod et decentralt system med vindmøller til lands og vands, solceller, biogas og biomasse samt smart, lokal styring af energiforbruget. For præsident François Hollande er målet - udover at mindske atomkraftens betydning - at nedbringe forbruget af fossile brændsler med 30 procent inden 2030 og halvere energiforbruget frem til Det franske MASSE AF KONTORER. Issy Grid foregår i en pariserbydel, der ligger klos op ad Seinen. Fra kontorbygningerne er det et flot view over mod ind Eiffeltårnet på den anden side af floden. FOTO: SCHNEIDER ELECTRIC 10 ENERGI NR. 6 APRIL 2014

11 svar på den tyske Energiewende kommer til at koste rigtig mange penge, og planerne udfordrer den centralistiske tænkning i såvel energibranchen som uddannelsessystemet. Bæredygtige byer Lokalt sker der allerede en masse. Bæredygtige byer er en krumtap, og i regi af miljø- og energistyrelsen ADEME er der afsat 76 mia. euro om året alene til at hjælpe lokalområder med energieffektivitet og vedvarende energi. Og hvad er så problemet? som Guillaume Parisol spørger. I Paris mærker man hurtigt på sine lunger, at luftforurening i hvert fald er et af problemerne. Transport og affaldsbehandling er andre, og både på lokalt og nationalt niveau er spidser i elproduktion og -forbrug en udfordring, der kun bliver større. Et mere jævnt flow i elnettet er mere effektivt, så det stiler man efter. Løsningerne er mange og forskelligartede. I Issy-les-Moulineaux har et teleselskab stillet 12 forureningsfrie elbiler til rådighed for sine ansatte, og elbilerne oplades med respekt for lokale peaks i elforbruget. Planen er, at elbilerne om nogle år skal kunne føde strøm fra deres batterier og ind på elnettet, hvis der opstår pludselige behov for energi. Ude på en af sidegaderne har udlejningsfirmaet Autolib placeret en stribe elbiler til brug for beboerne, og nogle af virksomhederne i Issy-les-Moulineaux har sat solceller på deres tage. Fakta om Frankrig Der bor ca. 65 mio. mennesker i Frankrig heraf ca. 12 mio. i Paris-området. Med Grennelle-lovene fra 2008 og 2009 stiler Frankrig efter 23 procent vedvarende energi i En 38 procent reduktion i energiforbruget til bygninger er et andet mål. Investeringerne forventes at blive på 440 mia. euro fra 2009 til Der er oprettet en række støtteordninger herunder varmefonden, le Fonds Chaleur. Omkring boliger skal renoveres hvert år frem til 2017, og fra 2020 skal alle nye bygninger være energineutrale. For vindmøller er målet MW i 2020 herunder MW på land. Havmølleparker på ca MW er under opførelse og yderligere MW er i udbud. DONG Energy er med i flere af projekterne bl.a. sammen med EDF. Frankrig har store skovarealer og satser massivt på træ til opvarmning bl.a. i nogle af de 340 byer, der har fjernvarme. Biogas og geotermi har også store potentialer. Salget af varmepumper i boliger viger, men der blev trods alt installeret anlæg i I år forventes præsident François Hollandes rød-grønne regering at præsentere en klimalov med mål om en halvering af energiforbruget i 2050, en reduktion af det fossile energiforbrug fra 70 procent nu til 30 procent i 2030 og en reduktion af produktionen fra atomkraft fra 75 til 50 procent af elforbruget i KILDE: UDENRIGSMINISTERIET, SEKTORANALYSE FRA DEN DANSKE AMBASSADE I PARIS Gode danske muligheder for eksport - Der er gode muligheder for eksport til Frankrig, hvis man kan skabe partnerskaber med franske virksomheder, vurderer eksportrådgiver Karen-Luise Geslin fra den danske ambassade i Paris. Hun påpeger, at der er mange danske erfaringer med decentralisering af energisystemet, ligesom mange danske kommuner i mange år har arbejdet med energi- og klimamål herunder med smart styring af vand, varme, el og affald. Ambassaden forsøger på forskellig vis at hjælpe danske virksomheder ind på markedet. Sidste år blev der bl.a. afviklet et temaarrangement om bæredygtige byer med deltagelse af 50 byer. Paris bliver vært for FN s 21. klimakonference (COP21) i 2015, så også af den grund er Frankrig et centralt klimaland i den kommende periode. Læs mere på Under et larmende tog-knudepunkt har elnetselskabet ERDF investeret i en smart transformerstation med tilhørende målere. Om kort tid vil der ved siden af det tekniske isenkram blive opstillet i alt 66 kw lettere udtjente elbilbatterier, der skal lagre lokale overskud fra solceller og dermed får sit andet liv som en integreret del af elnettet. Et 400 kw stort køleanlæg i en af de mange kontorbygninger indgår allerede i et større beredskab, hvor Schneider Electric på landsplan styrer knap MW regulerkraft, der kan slukkes i en kortere periode, hvis nettet er overbelastet. Digitalisering De almindelige borgere søges også inddraget via smarte elmålere, og alle informationerne fra de mange elementer i energisystemet bliver samlet og koordineret og synliggjort for deltagerne bl.a. på en app. Issy Grid er også et digitaliserings- og et byudviklingsprojekt. - Ikke ét selskab har kompetencer på alle disse områder, så vi har oprettet et partnerskab, fortæller Guillaume Parisol, der har en række koncerner med i projektet - bl.a. Alstom, Schneider Electric, Total og Microsoft. Også en række mindre spillere og bystyret deltager i udviklingen af Issy-les-Moulineaux. Solceller, kraftvarme, varmepumper De næste år skal stadig flere borgere og virksomheder producere mere energi selv, ligesom områdets samlede energiforbrug skal mindskes via energirenoveringer og ændret adfærd. Derudover skal de involverede blive mere bevidste om at bruge energi, når den er billig og mest miljøvenlig. - Det handler om at vælge den optimale løsning hele tiden, siger Guillaume Parisol og påpeger, at el er let at transportere og svær at lagre, mens varme er svær at transportere og lettere at lagre. Samspillet skal altså være i orden, og det forsøger parterne bag Issy Grid nu at balancere til glæde for lokalområdet og hele Frankrig. Ekstra plus til varmepumper STÆRK KOMBINATION: Solceller kan sætte strøm på varmepumpemarkedet. AF JESPER WITH, JOURNALIST Bor man uden for fjernvarme- og naturgasforsynede områder, kan det være svært at finde den økonomisk bedste løsning for sin varmeforsyning. Oliefyret bør udskiftes, men hvad skal man så vælge, og hvad har man råd til? Samtidig er solcelleanlæg ikke længere helt så økonomisk fordelagtige, men solcellerne kan være med til at sætte mere gang i varmepumpemarkedet. En varmepumpeløsning, som Panasonic har sendt på markedet, gør, at hvis man har svært ved at forbruge tilstrækkelig meget af den strøm, som ens solcelleanlæg producerer, kan man hæve elforbruget ved hjælp af varmepumpen. I modsætning til den gamle ordning for solceller, afregner man nu den overskydende energi pr. time. Det betyder, at det bedst kan betale sig at bruge strømmen i produktionsøjeblikket, når solen skinner. Godt nyt for landdistrikter - Vores erfaringer viser, at man kan opnå en god økonomi i solcelleanlægget, hvis mere end 30 procent af strømmen bruges straks, når den bliver produceret. Det kan en varmepumpe sørge for, og det er godt nyt for de mange mennesker, der bor væk fra fjernvarme- og naturgasforsyningsområder, siger Brian Rammekjær, der er produktgruppechef hos grossistfirmaet Solar Danmark. Firmaet er en del af Solar-koncernen, der er en af Nordeuropas førende el-, vvs- og ventilationsgrossister, og udstiller sol- og varmepumpeløsningen på EL & TEKNIK 2014 i Odense den maj. Styr med din smartphone Styringen af Panasonic-varmepumpen foregår via en HPM (Heat Pump Manager), der måler, om der er produktion af strøm fra solcelleanlægget. Er der et samlet nettoforbrug, starter varmepumpen automatisk og begynder at producere varmt vand. Alternativt kan man afsætte el til gulvvarme, hvis man indstiller pumpen til det. Fordelen er også, at HPM kan kobles sammen med styringssystemet KNX, så man kan styre det via sin smartphone. - Kombinationsløsningen er rigtig fornuftig og kan hjælpe med at få øjnene op for, at det er økonomisk attraktivt at installere varmepumper. Tilbagebetalingstiden på varmepumper er nu den samme som den var for solcelleanlæg i jubelåret 2012, siger Brian Rammekjær. Markedet tilbyder løbende nye løsninger, der giver bedre komfort og økonomi, og hvor der er fokus på en helhedstankegang for økonomien i boliger. Fx drejer varmepumpeteknologien i øjeblikket retning mod luft/ vand fra tidligere jord/vandvarmepumper. En ny central styring til varmepumper er Danfoss One, der ved hjælp af trådløs teknologi giver mulighed for at boligens varmepumpe, gulvvarme (el- og vandbåren), radiatortermostater og ventilationssystem kan kommunikere sammen. Temadag: Et sikkert arbejdsmiljø lønner sig Fald, stød, øjenskader, forkerte løft, møgfald på telefonen, fingre i klemme, trusler fra vrede kunder Et sundt og sikkert arbejdsmiljø er til gavn for både virksomheder og medarbejdere. På en temadag den 20. maj giver Dansk Energi inspiration til ledere og repræsentanter for medarbejderne, så de sammen kan udvikle et højt sikkerheds- og arbejdsmiljøniveau. - Temadagen er målrettet energibranchens udfordringer, hvad enten det handler om fysiske eller psykiske risici. Vi tager udgangspunkt i lovgivningen og energiselskabernes praktiske hverdag, siger konsulent, diplomingeniør Johan Hakmann fra Dansk Energi. Temadagen kan anvendes som tilbud til medlemmer af arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisationer, der (obligatorisk!) skal tilbydes årlig efteruddannelse. Derudover kan arbejdsmiljøkonsulenter og -koordinatorer hente inspiration til en fokuseret arbejdsmiljøindsats. - Der er god etik og økonomi i færre ulykker og mindre nedslidning. På vores øvrige kursustilbud inden for arbejdsmiljø sørger vi for at være aktuelle i forhold til Arbejdstilsynets krav samtidig med, at vi giver deltagerne noget med hjem, som de kan bruge med det samme. Fx lærer kursisterne metoder til at risikovurdere forskellige situationer, så de kan træffe bedre - og måske billigere - beslutninger, siger Johan Hakmann. For undervisningen på kurserne står en af Danmarks førende eksperter på området: Hans Jørgen Holmberg, der er master i Miljø og Arbejdsmiljøledelse og autoriseret arbejdsmiljøunderviser. ENERGI NR. 6 APRIL

12 TRENDS Høje stabile oliepriser de seneste år (dollar/tønde) Omsætning i den danske vindmøllebranche (mia. kr.) Antal fuldtidsbeskæftigede med vindkraft i Danmark OPEC S OLIEPRIS. Trods uro mange steder i verden har de internationale oliepriser gennem de seneste år ligget på et stabilt niveau på den høje side af 100 dollar pr. tønde. KILDE: OPEC SVAGT FALD. Den danske vindmølleindustri kom igennem et hårdt 2013 med blot et lille fald (1,6 procent) i omsætning. Det globale marked for installeret vindkraftkapacitet faldt i 2013 med 26 procent. Eksporten fra Danmark faldt med 6,9 procent. KILDE: VINDMØLLEINDUSTRIEN FÆRRE ANSATTE. Beskæftigelsen i den danske vindkraftbranchen (ekskl. energiselskaber) faldt med knap ansatte fra 2012 til Forklaringen er fald i omsætning og eksport plus øget effektivitet pr. medarbejder. Produktiviteten pr. ansat var i 2013 ca. 14 procent højere end før finanskrisen. KILDE: VINDMØLLEINDUSTRIEN Rekord for grøn energiteknologi I 2013 steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 procent højere end i 2012 (se figur 1). Eksporten er dermed på sit næsthøjeste siden rekordåret AF RASMUS TENGVAD, CHEFKONSULENT, DANSK ENERGI Sammenlignet med de foregående år er det primært væksten i eksport af grøn energiteknologi, der kan forklare den største del af den samlede vækst, men også eksporten af øvrige energiteknologi er vokset. Grøn energiteknologi, som primært dækker over udnyttelse af vedvarende energi og teknologi til at øge energieffektiviteten, voksede med 17,6 procent og udgjorde 56 procent af den samlede energiteknologieksport i Set over en tiårig periode er eksporten af grøn energiteknologi målt i løbende priser næsten femdoblet: Fra 7,8 mia. kr. i 2003 til 38 mia. kr. i Det er rekord. Eksporten af øvrig energiteknologi, der primært består af energi- og produktionsteknologi inden for fossile brændsler, var i 2013 på 29,6 mia. kr. svarende til 44 procent af den samlede energiteknologieksport. Det er en stigning på 3,1 procent i forhold til Dansk styrkeposition Energiteknologiens andel af den samlede eksport fra Danmark til den øvrige verden er også vokset: Fra 10,1 procent i 2012 til 10,8 procent i 2013 (se figur 2). RASMUS TENGVAD: Tyskland er den klart størrste importør af dansk energiteknologi. FOTO: JOACHIM RODE Sammenlignet med de lande i Europa, som vi normalt sammenligner os med, er Danmark det land, hvor energiteknologi har den højeste eksportandel. Udviklingen skyldes især, at eksporten af grøn energiteknologi er vokset mere relativt til den øvrige eksport. Det er et klart signal om, at vi i Danmark har opbygget en stærk styrkeposition inden for grøn energiteknologi. Tyskland trækker Den danske eksport af energiteknologi til Tyskland er næsten fordoblet i forhold til 2012, og med en andel på 22,8 procent af den samlede danske eksport af energiteknologi indtager Tyskland og dets Energiewende dermed en klar 1. plads som største importør af dansk energiteknologi (se tabel 1). Dermed er Storbritannien, som ellers i et par år har haft titlen som største aftager af dansk energiteknologi, henvist til 2. pladsen. Tabel 1 viser også, at nærmarkederne i Europa fortsat er de vigtigste for eksporten. USA, Kina og Brasilien er de eneste ikke-europæiske lande på listen. Samlet importerer de ti største aftagerlande for 45,2 mia. kr. energiteknologi svarende til 66,7 procent af den danske energiteknologieksport. USA dumper ned på listen efter et 2013, hvor primært salget af VE-teknologi har skuffet. Kina lå på en 6. plads sidste år og rykker en plads ned. Udviklingen i eksporten fra Danmark til Kina målt i kroner har ligget fladt i en årrække, men en række danske virksomheder bl.a. inden for fjernvarme er aktive i Kina, og det afspejler sig ikke nødvendigvis i en eksportstatistik. Belgien og Brasilien er nye på listen, hvor den belgiske plads primært skyldes en stigning i importen af grøn dansk energiteknologi. FIGUR 1. Danmarks eksport af energiteknologi fordelt på grøn og øvrig energiteknologi. Eksporten er i løbende priser (mia. kr.) og er eksklusiv boreplatforme Øvrig energiteknologi Grøn energiteknologi Total energiteknologi FIGUR 2. Energiteknologiens andel (%) af vareeksporten i EU TABEL 1. Top 10 modtagere af dansk energiteknologi. Grøn andel angiver den grønne energiteknologis andel af den samlede danske energiteknologieksport til de enkelte lande. Eksporten er i løbende priser og eksklusiv boreplatforme. Grøn Mia. kr andel Tyskland 7,790 15, % Storbritannien 9,415 9, % Sverige 6,068 4, % Norge 3,450 2, % USA 6,058 2, % Belgien 577 2, % Kina 2,096 2,153 7 % Brasilien 1,312 2, % Frankrig 1,918 1, % Østrig 1,855 1, % ENERGI NR. 6 APRIL Danmark Italien Finland Tyskland Østrig Sverige EU15 Frankrig Spanien Storbritannien Luxembourg Portugal Grækenland Holland Belgien Irland KILDE: EUROSTAT OG BEREGNINGER FORETAGET AF ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET, DI, DANSK ENERGI OG ENERGISTYRELSEN.

13 KORT NYT OM TEKNOLOGI Hurtigopladning til København CLEVER, der står bag landets største ladenetværk af hurtiglade-standere på både 22 kw og 50 kw, sætter nu yderligere turbo på udrulningen i København. Alle de nye ladestandere kan lade to elbiler ad gangen og passer til alle moderne elbiler også de nye modeller som Renault ZOE, Tesla Model S, Volkswagens e-up! og BMW i3. - Åbningen af de 22 nye muligheder for hurtigopladning for elbiler i København gør vores ladenetværk mere finmasket til glæde for de mange pendlere i hovedstadsregionen, der vælger elbilen til og fra arbejde. Elbilen er en oplagt pendler- og bybil og kan give os renere byer og sundere borgere - og også derfor er det vigtig for os, at være til stede i København med attraktive placeringer, så pendlerne vælger elbilen ind til byen, siger Lars Bording, adm. direktør i CLEVER. CLEVER, der er ejet af SEAS-NVE, SE, Energi Midt, NRGi og Energi Fyn, har allerede otte 50 kw hurtiglade-stationer og ti 22 kw hurtiglade-standere i hovedstadsområdet. Læs mere på Læsøkabel skal udskiftes I slutningen af juli og starten af august skifter Energinet.dk det ene af de tre elkabler på Konti Skan-forbindelsen mellem Jylland og Læsø, og forberedelserne er i fuld gang. I området omkring Læsø er der enormt meget unik og fredet natur, så der er mange hensyn, der skal tages, når de 23,7 km søkabel skal lægges fra Stensnæs Strand syd for Sæby til Læsø. Det nye kabel erstatter det ældste af de tre kabler, der udgør Konti Skan. Pga. en stærkt varieret drift og kablets alder er der ifølge Energinet.dk dannet små revner i blykappen omkring det 48 år gamle kabel. Det nye kabel forventes i drift i efteråret 2014, hvorefter det gamle kabel fjernes. Læs mere på Køb af manuelle reserver Efter en tilbudsrunde er det nu afgjort, hvem der fra 2016 og de næste fem år skal levere manuelle reserver på Sjælland. Manuelle reserver er kraftværkskapacitet, der er medvirkende til at holde frekvensen i elnettet konstant på 50 Hertz ved afvigelser mellem produktion og forbrug for at opretholde systemsikkerheden. De fem selskaber, der ifølge aftalen skal stå klar med hhv. hurtige reserver med en opstartstid på 15 minutter og langsomme reserver med en opstartstid på 90 minutter er: DONG Thermal Power A/S (474 MW), Energi Danmark A/S (68,2 MW), Roulunds Energy (45 MW), Energi Fyn Produktion A/S (36 MW) og Manuel Reserve DK2 ApS (15 MW). I alt svarer reserverne på 630 MW til elforbruget hos elforbrugere, og det totale kontraktbeløb er cirka én mia. kr. over fem år. - Vi har valgt mellem tilbuddene ud fra en række kriterier, og vi er meget tilfredse med at have fundet en løsning, der kombinerer fornuftige omkostninger, høj forsyningssikkerhed og en markedsløsning med sund konkurrence, siger direktør for Eldrift i Energinet.dk, Carsten Jensen. Læs mere på Landkabler til Horns Rev 3 Prysmian Group, der udstiller på EL & TEKNIK 2014, er blevet tildelt en ny kontrakt med Energinet.dk om levering af et HV-kabelsystem til underjordisk forbindelse med Horns Rev 3 Havvindmøllepark. Projektet involverer bl.a. levering af et 45 km højspændings HVAC 245 kv landkabel samt installation og idriftsættelse af forbindelsen fra kysten til Energinet.dk s transformerstation i Endrup øst for Esbjerg. - Vi er glade for at arbejde med Energinet.dk om dette projekt. Skandinavien repræsenterer et strategisk marked for Prysmian, med en række projekter enten lige afviklet eller igangværende. Koncernen er dybt involveret i udviklingen af offshore-vindmølleparker til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder, siger Mario Tomasi, adm. direktør for Prysmian Denmark. Koncernen er også i gang på den danske del af den underjordiske HVDC kabelforbindelse til Skagerrak 4 mellem Norge og Danmark, ligesom Prysmian er engageret i en stribe havvindmølleparker i Nordeuropa. Læs mere på To klynger slår sig sammen Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster har besluttet at slå sig sammen for at stå stærkere. Sammenlægningen under det nye navn CLEAN sker formelt på en fælles generalforsamling 9. maj, skriver Lean Energy Cluster på sin hjemmeside. Den nye samlede klynge vil have 170 medlemmer. Formålet med fusionen er at være det fremtidige centrale omdrejningspunkt for udvikling af nye cleantech-løsninger på klima, - energi- og miljøområdet. Læs mere på Elektrisk godstog viser baghjul til lastbiler Ny godsrute med elektriske lokomotiver mellem England og Italien giver brændstofbesparelser på over 80 procent, tilsvarende lavere luftforurening og mindre trængsel på vejene i forhold til kørsel med lastbil. Bag ruten står danske DFDS. - Vi tilbyder konkurrencedygtig godstransport mellem England og Italien, siger Jan Skov, direktør i DFDS Logistics. Han påpeger, at jernbanen er markant bedre end lastbilen på de lange strækninger. Ruten er ca km lang og har tre ugentlige afgange i hver retning. Der er allerede nu efter få måneders drift planer om en fjerde ugentlig afgang i hver retning sidst på året Godset, der transporteres er maskiner og maskindele, vin, råmaterialer, halvfabrikata, fliser og klinker m.m. Det findes i trailere, veksellad og containere, som anbringes direkte på åbne, flade jernbanevogne. Et godstog kan erstatte omkring 40 lastbiler (schou). Læs mere på Godstog i Schweiz. Toget trækkes af et elektrisk lokomotiv med kw (7.600 HK) maskinkraft. På den flade jernbanevogn står en trailer parat til at blive afhentet af lastbil på næste godsbanegård. FOTO: SBB CARGO ENERGI NR. 6 APRIL

14 TEKNOLOGI & INNOVATION Transformatorstation skaber uro om boligpriser Læs med HVER gang! Tegn abonnement på COBRAcable mellem Danmark og Holland skal sikre stabile elpriser og øge forsyningssikkerheden, men den tilhørende transformatorstation i Endrup bekymrer de lokale. AF PETER EG PEDERSEN Folk sidder tæt på rækkerne, og der bliver hentet ekstra stole. Energinet.dk holder borgermøde i Endrup øst for Esbjerg, og over 100 borgere er mødt op i Endrup Møllekro i forbindelse med den første offentlighedsfase i VVM-redegørelsen for et 700 MW søkabel, som skal forbinde det nordlige Holland med Jylland. I forbindelse med COBRAcable-projektet skal der bygges en transformatorstation i Endrup. Egnen huser i forvejen en transformerstation til vindmølleparken Horns Rev 2, og udsigten til en ny bygning på 55 gange 110 meter i grundareal og op til 23 meter i højden vækker ikke umiddelbar begejstring hos de lokale. IDEER OG KOMMENTARER. Borgermødet i Endrup træk fuldt hus. FOTO: PETER EG PEDERSEN Usikre boligpriser Flere af de fremmødte er bekymrede for, at den nye omformerstation vil få boligpriserne til at falde. En af dem er Mogens Præst, medlem af lokaludvalget i Endrup. - Vi bor i udkantsdanmark og har ikke mulighed for at få belånt vores huse, og nu får vi endnu en modstander i form af den grimme kasse. Jeg vil derfor gerne spørge, om man fra Energinet.dk s side har tænkt på at tilgodese de ejendomme, som nu bliver meget sværere at sælge? spørger Mogens Præst. Chefkonsulent i Energinet.dk, Marian Kaagh, har fuld forståelse for naboernes bekymring, men kan ikke afvise, at det nye elanlæg vil få negativ indflydelse på områdets ejendomspriser. COBRA med ny teknologi Formålet med COBRAcable er at forbedre sammenhængen med det europæiske transmissionsnet ved at øge udvekslingen af overskydende vindenergi med nabolandene og styrke infrastrukturen, forsyningssikkerheden og markedet, oplyser Energinet. dk, der i forbindelse med projektet tilstræber at basere forbindelsen på en ny ensretterteknologi: Voltage Source Converter (VSC). Den kan give mulighed for tilslutning af nye havmølleparker til kablet. COBRAcable kan dermed blive det første skridt på vejen mod et transmissionsnet i Nordsøen, som kan understøtte vindkraftudbygningen og styrke det europæiske transmissionsnet. Jævnstrømskablet designes til et spændingsniveau på 320 kv og en overføringskapacitet på 700 MW. - Jeg vil dog gerne pointere, at alle kan få deres sag vurderet i en voldgiftssag, efter anlægget er bygget. Her vil en uafhængig instans bestående af en dommer og to voldgiftsmænd vurdere, om anlægget overskrider den tålte grænse, og om der er mulighed for erstatning, siger Marian Kaagh. Det er statens transmissionsselskab, Energinet.dk, og hollandske TenneT, der står for projektet, og kablet skal ifølge projektleder Poul-Jacob Vilhelmsen blandt andet sikre stabile elpriser og øge forsyningssikkerheden, efterhånden som Danmark overgår til mere vedvarende energi. COBRA. Det 350 km lange højspændingskabel har et samlet budget på 4,75 mia. kr. Energinet.dk s andel er 50 procent, og EU-kommissionen støtter etableringen med 650 mio. kr. fra den økonomiske genopretningsplan på energiområdet European Energy Programme for Recovery. FOTO: ENERGINET.DK Hvorfor ikke ét kabel? Morten Lønne-Madsen bor i dag tæt ved 400 KV-nettets luftledninger og får om få år den nye transformatorstation som nabo. Han kan ikke forstå, at Energinet.dk ikke tænker mere langsigtet. - Kunne man ikke tilslutte både havmølleparker og COBRA-kabel i et og samme jævnstrømskabel i stedet for at grave nye kabler hver gang? Og kunne man så ikke i samme ombæring få langt luftledningerne i jorden. Det ville pynte gevaldigt at få det lort væk, siger Morten Lønne-Madsen. Udtalelsen skaber klapsalver i den fyldte krostue, men Poul-Jacob Vilhelmsen må skuffe forsamlingen. - Da vindmøller producerer vekselstrøm, skal strømmen igennem en omformer ude i mølleparken for at kunne blive transporteret videre i et jævnstrømskabel, og sådan et tiltag vil koste milliarder, forklarer Poul-Jacob Vilhelmsen og fortsætter: - Vi prøver så vidt muligt at fremtidssikre inden for de rammer, loven giver os, men at placere en jævnstrømsomformer på Horns Rev vil være altødelæggende for økonomien, siger projektlederen. Til spørgsmålet om kabellægningen af 400 kv-nettet er økonomi også en afgørende faktor. - Jeg er ked af det, men det bliver også et nej. Det koster rigtig mange penge, og der er ikke politisk opbakning til at kabellægge 400 kv-nettet, fortæller Marian Kaagh. Hun fremhæver, at det tilgengæld er besluttet at kabellægge alle kv-luftledninger inden Et godt møde På trods af borgernes kritiske spørgsmål og bekymringer er Poul-Jacob Vilhelmsen alligevel optimistisk, da mødet slutter. - Jeg synes, at det er gået rigtig godt. Selvfølgelig vil de berørte helst have været 14 ENERGI NR. 6 APRIL 2014

15 TEKNOLOGI & INNOVATION Drejebog for nyt markedsdesign Fra oktober 2015 skal elkunderne modtage én elregning, og den skal komme fra et elhandelsfirma. Den nye engrosmodel skal bygge på en velfungerende DataHub. AF JESPER TORNBJERG projektet foruden, men jeg synes, at folk generelt er meget forstående og samarbejdsvillige. Borgerne får mulighed for at præge udformningen og tilpasningen af den store transformerbygning, og jeg er sikker på, at vi nok skal finde en god løsning, siger Poul-Jacob Vilhelmsen. Frem til den 25. april har borgere og andre interesserede mulighed for at indsende kommentarer og ideer til Naturstyrelsen, inden den endelige VVM-redegørelse for projektet fastlægges. Dansk Energi: Kabler til udlandet er vigtige - En stor andel af vind i elsystemet øger behovet for stærke forbindelser til udlandet, fordi vi har brug for at kunne eksportere strøm, når vi har for meget og importere strøm, når vi har for lidt, siger chefkonsulent i Dansk Energi Carsten Chachah. Han forklarer, at udlandsforbindelser som COBRA-kablet øger værdien af vindkraften, da den derved kan afsættes på et større marked samtidig med, at forsyningssikkerheden forbedres. - Man kan sige, at jo flere udlandsforbindelser Danmark har, des mere vedvarende energi kan der integreres i den danske el- og varmeforsyning. Tilsvarende kan man også sige, at jo flere steder vi kan importere el fra, når det ikke blæser, des bedre og billigere kan vi sikre, at der altid er strøm i kontakten, siger Carsten Chachah. At indføre nye kommunikationsstrukturer og et nyt markedsdesign er uhyre kompliceret, så Energinet.dk, Dansk Energi, myndigheder og øvrige aktører arbejder nu hårdt frem mod oktober 2015, som er Folketingets nye deadline for igangsættelse af en ny organisering af markedet: Engrosmodellen. - Vi har reorganiseret og replanlagt processen, fastslår markedschef Signe Horn Rosted fra Energinet.dk om nedtællingen frem mod oktober Startdatoen for engrosmodellen blev for nylig udskudt et år. Baggrunden var en kombination af flere forhold: Efter anbefaling fra Elreguleringsudvalget valgte regeringen at ophæve forsyningspligtreguleringen og indføre ny leveringspligt - sammen med engrosmodellen. Derudover var der fra Energinet.dk s og branchens side et ønske om mere tid til test, så der kan sikres en stabil idriftsættelse af DataHub en. Endelig gav en udsættelse også mulighed for at lave en række ønskede forbedringer af DataHub en - fx flexafregning. Elmålere til alle Nu arbejdes der på højtryk for at få bekendtgørelser og markedsforskrifter gjort færdige samt med at få den løbende drift - samspillet mellem elnetselskaber og elhandelsselskaber på den et år gamle DataHub - forbedret. Samtidig forestår der en opgave med at opskalere DataHub en til at håndtere de vildt mange data fra stadig flere timeaflæste kunder. Regeringen har for nylig besluttet, at elmålere fra alle landets 3,2 mio. elkunder/målepunkter fra 2020 skal timeaflæses, så DataHub en skal lagre milliarder af informationer på en tilgængelig måde. Succes for engrosmodellen, hvor elhandlerne overtager kundekontakten fra elnetselskaberne, afhænger fuldstændig af, at DataHub en fungerer, så Energinet.dk s nye plan bliver derfor fulgt nøje af en række ekspertpaneler og et high level direktørudvalg. På Energinet.dk s hjemmeside kan man løbende følge med i, hvad der foregår på de forskellige niveauer. Med den nye plan tager Energinet.dk også højde fra en række forbedringskrav fra myndighederne til det nye setup. Fx har Folketinget siden de første planer blev fremlagt valgt løbende at afskaffe elnetselskabers forsyningspligt, så det skal integreres i det nye system. Den nye tidsplan gør det også muligt at indpasse en smidig håndtering af nettoafregnede kunder - herunder solceller - samt at indføre flexafregning samtidig med engrosmodellen. Med flexafregning kan også mindre elkunder timeafregnes, hvis de har en af de nye timemålere. Dansk pionerarbejde På nordisk plan er der politisk enighed om, at engrosmodellen er den rigtige vej at gå, men indtil videre står Danmark alene med det pionerarbejde, der ligger i at omsætte ENGROSMODELLEN Informations- og betalingsstrømme NET ENERGINET.DK SKAT teori til praksis. Her i landet drejer det sig om at samle data fra ca. 70 elnetselskaber og bringe dem på en form, så de kan bruges af de over 100 elhandlere, der fremover får ansvaret for at udstede regninger til de danske elkunder. For at gøre alt klar til at gå i luften i oktober 2015 forbereder Energinet.dk nu simuleringer af flere hundrede fejlscenarier i DataHub en. It-virksomheden KMD er hyret ind for at kunne automatisere og teste de mange aktører på én gang gennem denne testfase, der starter til november. I første omgang begynder parterne nu at opbygge et testmiljø til de mange simuleringer altså en slags dublet af virkeligheden: - Testmiljøet kommer til at bestå af både anonymiserede kopier af produktionsdata fra DataHub samt en god portion fiktive data, som vi leverer. Hele miljøet skal favne alle leverandørerne, alle netområderne og de 3,2 mio. målepunkter, som kan være en hustand, en butik, en vindmølle eller lignende. Det bliver rigtig interessant at være med til at bygge, siger Jesper Ruus Pedersen, senior product manager i KMD. Smukt sammenspil i 2015 Parallelt med det centrale arbejde hos Energinet.dk slås alle aktørerne med at ændre deres interne forretningsprocesser, så det Ingen udfordringer er for store - eller for små. Jeg kan hjælpe jer! Mit fundament er en mangeårig erfaring som leder indenfor energiområdet, hvor jeg bl.a. har arbejdet med: Forretningsudvikling Risikostyring Energihandel og regulatoriske forhold. ELHANDEL Ved løsning af opgaverne kan jeg trække på et stærkt netværk i energiverdenen. Jeg arbejder indenfor 2 hovedområder: Udvikling af jeres forretning fra ide til implementering. - Konkrete projekter følges helt til dørs. Analyser af rammer og trends på energimarkederne. - Rådgivning indenfor el, fjernvarme og naturgas. DATAHUB FORBRUGER Måledata og tarifoplysninger hele forhåbentlig kommer til at spille smukt sammen i slutningen af Også elnetselskaber og elhandelsselskaber får mulighed for at få deres arbejdsgange afprøvet i test- og simuleringsforløbet. I testforløbet kommer KMD bl.a. til at trække på sine erfaringer fra kommunalreformen, hvor der også var et kompleks forløb med mange scenarier og mange aktører. For DataHub/engrosmodellen løber testfasen over 11 måneder og involverer i større og mindre grad over personer. - Vi står foran et meget spændende forløb, der projektmæssigt ligger i den helt store skala. Vi vil ikke få meget ros, hvis ikke alt virker, når vi når frem til go-live. De mange scenarier, vi skal igennem, dækker alt fra simple bopælsskifte til håndtering af alle prisberegninger, som skal overføres fra elnetselskaberne, forklarer chefprojektleder for it-delen, Jørn Kjær fra Energinet.dk. - Det vigtigste for os lige nu er, at vi får udviklet et system, der fungerer rigtig godt. I den forbindelse er det et plus, at vi har en lang testperiode, opsummerer Signe Horn Rosted. Centervej 2A DK Kolding leif@wicon-consulting.dk Leif Winum Cand. oecon. ENERGI NR. 6 APRIL

16 RENDEZVOUS BRUXELLES Armlægning om statsstøtte AF JØRGEN SKOVMOSE MADSEN, HEAD OF BRUSSELS OFFICE, DANSK ENERGI Når regeringen i Danmark giver støtte til vedvarende energi-projekter som Horns Rev eller Kriegers Flak, skal det ske indenfor rammerne af EU s retningslinjer for statsstøtte til miljø og energi. Den 9. april vedtog EU-kommissionen et helt nyt sæt retningslinjer, der sætter rammerne for netop denne type støtte frem til Reglerne, der træder i kraft 1. juli 2014, sætter i nogen grad rammerne for den energipolitik, der kan føres i Danmark. Det endelige resultat er absolut spiseligt takket være en ihærdig indsats fra mange sider. Da EU-kommissionen fremlagde sit første udkast til retningslinjerne tilbage i december 2013, blev der nemlig lagt i kakkelovnen til et større slagsmål. Efter uheldige eksempler i især Tyskland og Spanien, hvor nationale udgifter til støtte til vedvarende energi løb løbsk, var kommissionen meget optaget af at opsætte klare kriterier for tildeling af støtte. For det første fokuserede man på, at støtte til vedvarende energi skal sigte på, at den energikilde, der modtager støtte, bliver integreret i energisystemet. For det andet skulle driftsstøtte kun gives, hvis den var tildelt efter en udbudsprocedure, hvor forskellige energiformer skulle konkurrere mod hinanden om den samme pose penge. Undtaget fra disse regler var energiformer, der udgjorde en marginal del af EU s samlede elproduktion. JØRGEN SKOVMOSE MADSEN: Det vil også i fremtiden være muligt at give støtte til fx havvind, uden at andre teknologier kan byde ind på den samme pose penge. FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN Specifikt gav denne del af reglerne panderynker hos udviklere og leverandører til havvindsektoren. Havvind er nemlig endnu ikke i stand til at konkurrere med fx landvind på pris, og skulle de to konkurrere på pris i en udbudsproces, ville landvind typisk vinde kontrakten. Samtidig ville havvind ikke kunne undtages fra reglerne, da havvindparker som bekendt etableres i meget stor skala. Det betyder, at selv om havvind i dag kun står for omkring 0,5 procent af EU s samlede elproduktion, så vurderer EU-kommissionen, at denne andel vil stige til tre procent i En række medlemslande og selvfølgelig vi i den berørte industri måtte derfor i byen for at overbevise kommissionen om, at retningslinjerne skulle ændres. Og ændret blev de. Hovedreglen er stadig, at statsstøtte skal gives efter en udbudsprocedure, men nu hedder det, at støtte kan reserveres til en bestemt teknologi, hvis kun en eller et meget begrænset antal projekter eller steder vil være relevante for udbygningen af vedvarende energi. Med andre ord vil det også i fremtiden være muligt at give støtte til fx havvind, uden at andre teknologier kan byde ind på den samme pose penge. Med tanke på den hastige udvikling indenfor havvind i disse år er det en helt afgørende ændring. Et andet sted i Bruxelles, men også i EU-kommissionen, sidder man i øjeblikket og analyserer på, om energieffektivitetsdirektivet lever op til forventningerne. De uofficielle udmeldinger lyder på, at det vil komme til at knibe med 1-2 procentpoint under de ellers forventede 17 procent i Potentialet for besparelser i især Østeuropa er ellers betragteligt. Ifølge beregninger foretaget af Dansk Energi vil man kunne spare op mod 60 procent af energiforbruget i de østeuropæiske lande, hvis man havde samme energiintensitet (energiforbrug i forhold til BNP) som i Tyskland. Sammenligner man med Danmark, kryber tallet helt op over 70 procent. Det er væsentligt at bemærke, at disse beregninger ikke tager højde for den underliggende erhvervsstruktur i de enkelte medlemslande. Potentialet vil derfor reelt nok være lavere, men beregningerne giver en indikation af et stort uudnyttet potentiale, og det endda i de lande, der er mest sårbare overfor den russisk/ukrainske krise. Mens de nye statsstøtteretningslinjer træder i kraft allerede til juli, vil evalueringen af energieffektivitetsdirektivet blot være første skridt i en længere proces frem mod den samlede 2030-ramme for EU s energi- og klimapolitik. Fælles for begge processer er, at de vil have direkte effekt på energipolitiske beslutninger i EU s medlemslande herunder Danmark. Hver gang trækker vi lod om 2x3 flasker rødvin og 3x2 billetter til Energimuseet. Vindere fra nr. 5: Jytte Gøgsig Larsen, Bindslev Bjarne Johannsen, Sjølund Gunnar Dalby, Horsens Lili Bækgaard Jensen, Hjørring Hanne Kaare, Vejle Til lykke! Skriv løsningsordet på kuponen og send den til: Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Alle Frederiksberg C eller send løsningen pr. mail til: jto@danskenergi.dk Skriv Energi-X på kuverten/ i emnefeltet. Vi skal have løsningen senest d. 12/5. 16 ENERGI NR. 6 APRIL 2014

17 INTERNATIONALT UDSYN Hårfin grænse mellem god og dårlig lobbyisme Hvor går grænsen, når virksomheder og andre med noget på spil løber EU s politikere på dørene i et forsøg på at påvirke lovgivningen? AF MICHAEL BILDE HINRICHSEN Hvordan skal man begå sig, hvis man vil have indflydelse på beslutningerne i Europas politiske hjerte? Hvem er de værste lobbyister? Og hvordan oplever politikere det at blive bombarderet med mere eller mindre lødige input, når de skal træffe beslutninger om europæisk lovgivning. Medlem af EU-parlamentet Christel Schaldemose (S) erkender først og fremmest, at hun og de andre parlamentsmedlemmer har brug for at tale med eksterne organisationer om den ofte meget komplekse EU-lovgivning, da medlemmerne ikke har et embedsapparat at trække på. - Det, der virker, er, når jeg kan få en seriøs drøftelse af en sag og dens udfordringer. Derfor mødes jeg fx gerne med brancheorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv eller Dansk Energi, der som regel repræsenterer midterbanen af virksomhedernes interesse, siger hun. - Det er oplagt, at de gør noget for deres medlemmer, men de tjener ikke penge på at lave lobbyisme som professionelle konsulenter, og det synes jeg er en vigtig forskel. Det irriterer mig også, at hyrede konsulenter ofte er arrogante og taler nedsættende til vores ansatte, siger Christel Schaldemose. Andre danske EU-parlamentarikere nævner de enkelte medlemsstater eller bestemte ngo-organisationer på spørgsmålet om hvem de oplever som de mest insisterende og irriterende lobbyister i hverdagen. Gammelt venskab hjælper Der, hvor det ifølge Christel Schaldemose bliver rigtig finurligt og vanskeligt at afkode, er, hvis en part fx tobaksindustrien - henvender sig til hende gennem traditionelle S-støtter som fagbevægelsen eller socialdemokratiske borgmestre for at snige indflydelse ind ad bagdøren. - Et andet eksempel er, når nogle jeg kender fra min tid i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, udnytter, at man måske ikke har så let ved at lægge røret på på grund af gammelt venskab, siger Christel Schaldemose. Hun lægger til gengæld vægt på selv at opsøge svage parter som fx forbrugerorganisationer, som ikke altid har ressourcerne til at være proaktive, før hun beslutter sig i en sag. Jørgen Skovmose Madsen, der leder Dansk Energis kontor i Bruxelles, ser sin rolle som én, der oversætter teknisk lovgivning til praktiske konsekvenser med relevans for det politiske projekt, som et parlamentsmedlem har - naturligvis med åbenhed om hvilken interesse han varetager. Et af de nye instrumenter er løse netværk, hvor man går mange sammen i en sag uden nogen formel ramme. - Et eksempel er Friends of the ETS, hvor vi forsøger at fremme EU s CO2-kvotesystem ved at dele viden med ligesindede og samarbejde om at påvirke lovgivningen internationalt, siger han. Stadig plads til forbedringer Jørgen Skovmose Madsen henleder også opmærksomheden på, at det ikke kun er kommercielle aktører som ham selv, der lobbyer for deres synspunkter, men også organisationer som den katolske kirke og forskellige ngo er. Alt foregår dog ikke lige åbent og etisk heller ikke i Bruxelles. Olivier Hoedeman er forsknings- og kampagnekoordinator i lobbyovervågningsorganisationen Corporate Europe Observatory (CEO), der kæmper for at blotlægge den usunde del af lobbyismen i EU-systemet. Lukketheden vil han gerne til livs ved at gøre en nuværende, frivillig registrering af lobbyister obligatorisk. - Omkring 70 procent af lobbyisterne er i dag registrerede fem år efter, at vi fik et frivilligt Åbenhedsregister. Næste UDSAT FOR LOBBYISME. MEP Christel Schaldemose er medlem af Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, og hun er suppleant i Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og i Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landbrugsdistrikter. Ikke mindst i forhold til tobaksdirektivet har hun været udsat for heftig lobbyisme. FOTO: FARA PHOEBE ZETSCHE skridt bør være, at registeret bliver obligatorisk, siger Olivier Hoedeman, der skønner, at der er lobbyister i Bruxelles. Til sammenligning findes der ikke et tilsvarende lobbyregister i Danmark. Fra MEP til lobbyist Corporate Europe Observatory påpeger, at mange ikke-genvalgte MEP er efterfølgende bliver lobbyister. Et eksempel: Efter mange år i parlamentet blev Karin Riis-Jørgensen (V) i 2009 senior advisor for lobbyfirmaet Kreab Gavin Anderson, der ifølge Åbenhedsregisteret bl.a. har arbejdet for Google, EDF, UBS, Goldman Sachs og Scania. Olivier Hoedeman peger på fire generelle problemer, der I samarbejde med: ofte leder til uretmæssig indflydelse, som han kalder det: Mangel på åbenhed fx mangler advokatkontorerne totalt i registeret. Mangel på balance i EU-kommissionens advisory groups, der er uhyre centrale for lovgivningsprocessen. Mange tidligere EU-ansatte skifter side (bliver evt. headhuntet) og lever af at åbne døre til beslutningstagerne. En karensperiode kunne være på sin plads, foreslår CEO. At lobbyister i praksis er penneførere på mange af de ændringsforslag, der kommer fra parlamentarikerne. Christel Schaldemose mener, at den seriøse lobbyist beskriver problemer og er åben over for at diskutere løsninger. - Problemet er, når man ikke kan se, hvem der laver ændringsforslag. Hvis kompromiserne er formuleret af selskaber, spiller vi med en blind makker, siger hun. Hvem skal jeg stemme på? Den 25. maj er der valg i Danmark til EU-parlamentet, men hvem skal man stemme på? Lidt hjælp at hente er der på hvor man efter at have svaret på 15 spørgsmål får et bud på, hvem man måske er mest enig med. I alt skal befolkningerne i de 28 medlemslande vælge 751 medlemmer. Læs også mere på Det frie energimarked 2014 Årskonferencen for energimarkedets aktører september 2014 på Radisson Blu Royal Hotel, København Ajour med udviklingen på energimarkederne Aktuel energipolitik Støtten til VE samfundsøkonomi og konkurrenceevne Energimarkederne status og udsigter Integration af energimarkederne Europæisk engrosmarked Fællesnordisk detailmarked Ny detailmarkedsmodel for el: Aktørernes fremtidige rolle netselskaber, elleverandører, mæglere Hvordan sikres rigtige prissignaler og -gennemsigtighed for kunderne? Status for implementering, herunder Data-Hub Fremtidens nettariffer for gas og el Nye produktions- og forbrugsformer Naturgassens fremtid i Danmark Fremtidens ejerforhold i energisektoren Finansielle institutioner Staten Kommuner Forbrugereje Fremtidens regulering af energisektoren Sted: Radisson Blu Royal Hotel Hammerichsgade 1 DK-København V Tlf Pris: DKK ekskl. moms og overnatning, men inkl. forplejning, middag torsdag aften samt konferencematerialer. Mere info: Eller kontakt Norenergi på norenergi@norenergi.dk, eller tlf Lindholm Havnevej 31, st Nyborg Tel _Annonce - Årskonference 2014_4x125.indd 1 01/04/ ENERGI NR. 6 APRIL

18 INTERNATIONALT UDSYN STORMOMSUST. Beboerne på Færøerne er afhængige af importerede olieprodukter, men nu starter nedtrapningen for alvor. FOTO: MICHAEL DAUGAARD/SCANPIX Færøsk energiewende 60 procent af Færøernes elforbrug kommer fra olie, 35 procent fra vandkraft og 5 procent fra vind. Det bliver der lavet om på til sommer. I 2015 kommer 40 procent fra olie, vandkraft vil fylde godt 40 procent, og så vokser vindkraften til 20 procent. AF JAKOB ULLEGÅRD På Færøerne er man i gang med en massiv omstilling af energisystemet. Voksende oliepriser har været en vigtig driver i, at øerne nu går mod 75 procent strøm fra vedvarende energi (VE) i Det gør Færøerne til en spændende case på grøn omstilling. Lytter man til baggrundsmusikken i den færøske energiewende, så minder det en del om den danske. Hør blot: Elektrificering, indpasning af vind, fleksibilitet, fjernaflæste målere og variabel betaling for strømmen. Lighederne er mange, men færingerne Smart energi smart regulering Mød Finn Jakobsen fra SEV på Energipolitisk Konference den 4. september. Her er der også rig mulighed for at pleje sit netværk og høre om, hvorfor og hvordan vejen til smart energi går via smart regulering. Du kan også høre om skattepolitik med afsæt i regeringens afgifts- og tilskudsanalyse, som er på trapperne samt meget andet. Læs mere på rykker nu foran Danmark. Faktisk sker deres grønne omstilling med stormskridt og mange af de udfordringer, som vi står overfor i Danmark i de kommende år, har de lige nu helt inde på livet, fortæller Finn Jakobsen, teknisk chef i øernes fælleskommunale selskab, SEV, i Tórshavn. - Til sommer indkobles 13 vindmøller på 900 kw, som udnytter de rigtig gode vindforhold på øerne. Til den tid har vi overskud af strøm ved lavlast på 20 procent af produktionen. Da vi ikke har udlandsforbindelser, skal udfordringen løses lokalt. Det giver en umiddelbar stabiliseringsopgave, som vi blandt andet løser ved batterier på helt kort sigt. Vejen frem er også mere fleksibelt forbrug, lagring af energien fra vindmøllerne og øget elektrificering, fortæller Finn Jakobsen. Olieprisen driver omstillingen Den færøske elproduktion bygger på et stort olieforbrug. Olien dækker 60 procent af elforbruget, og godt 165 mio. kr. går til at købe olie ud af SEV s samlede årsindtægt i 2013 på 384 mio. kr. Prisen på olie er steget med 300 procent de seneste ti år, og det har koblet med ønsket om øget selvforsyning og klimahensyn sat omstillingen i gang. - Vi havde egentlig sat os det mål, at 60 Vi bliver nødt til at spille på hele klaveret for at nå i mål. Lige fra de mere kortsigtede initiativer med batterier og elopvarmet vand i fjernvarmen til, at vi på lang sigt skal bruge pumped storage Finn Jakobsen, teknisk chef, SEV procent skulle være VE i 2020, men fra politisk hold har man besluttet, at vi skal op på 75 procent. Faktisk når vi de 60 procent allerede i Det sker både ved mere vind, men også ved at udbygge vores vandkraft yderligere, fortæller Finn Jakobsen. Færøerne slipper dog ikke helt olien endnu. I de mindre vind- og regnfyldte sommermåneder er det fortsat nødvendigt med den fossile energi. Elektrificering og fleksibilitet På Færøerne stiger elforbruget med 2-3 procent om året, så elektrificeringen vinder frem. Med et periodevis voksende overskud af strøm skal der skabes maksimal nytte af især vindkraften. Der arbejdes i flere spor. Dels anvendes el i varmen via private varmepumper og via højspændingskedler hos fjernvarmen, hvor man lige nu er undervejs med at udvide lagerkapaciteten. Dels skal der flyttes forbrug. - Vi bliver nødt til at spille på hele klaveret for at nå i mål. Lige fra de mere kortsigtede initiativer med batterier og elopvarmet vand i fjernvarmen til, at vi på lang sigt skal bruge pumped storage. Altså pumper vand op i reservoirer, som vi kan trække på, når behovet er der, fortæller Finn Jakobsen, der bl.a. får rådgivning fra DEFU i Dansk Energi til at sammentænke energisystemet. Det gælder således om at få flyttet forbrug ind i de relevante lavlastperioder. Der sker fremskridt, men her er udfordringen, at energi fylder så lidt i produktionsomkostningerne, at der eksempelvis ikke er penge i at indfryse fisk om natten. Ekstra arbejdsløn spiser hurtigt de sparede kroner på elregningen. Det gælder også om at tage toppen af spidslasten. Her arbejder SEV bl.a. sammen med DONG Energy om den såkaldte PowerHub, som står på ryggen af virksomheder med fleksibilitet i energiforbruget. Ny prismodel for elforbrugerne Lige nu udrulles fjernaflæste målere på øerne. Det vil bane vejen for en ny prisstruktur mod slutningen af Den skal give incitament til at bruge strømmen, når den er rigelig. Netop samspillet mellem forbrug og produktion er hele omdrejningspunktet i den færøske omstilling. - Vi skal have forbrugerne til at spille med. De skal belønnes, når de justerer adfærd til gavn for energisystemet og vi skal sikre mindst mulige gener ved omstillingen. Vi tror i høj grad på, at det er guleroden, som kan få det her til at lykkedes, siger Finn Jakobsen. For ham er det en stor udfordring, hvor man grundet den permanente ødrift prompte mærker konsekvenserne af ens beslutninger. Netop det aspekt er også med til at gøre opgaverne på Færøerne ekstra perspektivrige for danske eksperter. - Det, der sker på Færøerne nu, er det, som vi i Danmark skal finde løsninger på i morgen og i overmorgen. Jeg er rigtig glad for, at vi mens vi skaber værdi for SEV samtidig får stor læring, som på sigt vil være et aktiv i Danmark. Elektrificering, fleksibilitet i forbruget og øget værdi af den producerede strøm fra VE skal adresseres givet Danmarks energipolitiske kurs. Her får vi stor glæde af, at SEV allerede nu viser vejen til, hvordan det rent faktisk kan gøres, fortæller Jørgen S. Christensen, forskningsog teknologidirektør i Dansk Energi ENERGI NR. 6 APRIL 2014

19 INTERNATIONALT UDSYN PowerHub en bliver industrialiseret DONG Energy går sammen med Schneider Electric om at tilbyde styring af elforbrug på øer, der ønsker at fortrænge dyr diesel med vedvarende energi. Pumping Wind Power Diesel gensets Decentral CHP Sewer system Water supply Drainage Small Hydro Power Heat pumps Existing markets AF JESPER TORNBJERG Med oliepriser på den dyre side af 100 dollar pr. tønde lider tusindvis af verdens isolerede øer økonomisk under en tung byrde af udgifter til import af diesel til deres elproduktion. Øerne kigger derfor efter løsninger, der omfatter vindmøller og solceller og medfører minimale driftsudgifter. For at hjælpe øerne med at styre en varierende elproduktion i deres mikrogrid har DONG Energy og den globale ekspert i energy mangement, Schneider Electric, indgået et partnerskab, der skal industrialisere it-systemet PowerHub. Det virtuelle system, der er udviklet af DONG Energy og testet bl.a. sammen med energiselskabet SEV på Færøerne, overvåger elsystemet og kan kortvarigt koble bestemte forbrugsenheder ud, når balancen i elnettet er truet. På Færøerne drejer det sig om varmepumper i forbindelse med lakseopdræt og et indfrysningsanlæg i et kølefrysehus. Ved at tilføje vejrprognoser og dermed få bedre forudsigelser af elproduktionen fra vind, sol og vand, bliver systemet stærkere. Prognoser for elforbrugets udvikling giver endnu en dimension, så DONG Energy ser frem til partnerskabet med den franskejede koncern. T e n r enter e j T 4-sferencec ne n r ø kon k s ur velse t a n i gi POOLPower Plant Virtual Photovoltaics Future markets Cold storage Varme Primary reserve Secondary reserve Tertiary reserve Load shifting Reactive power control Virtual intertia DSO grid congestion Green optimisation Microgrids Capacity markets Grow Light Aggregator Micro CHP Foundries and other industries Electric Vehicles - Samarbejdet betyder, at vi kan få industrialiseret vores teknologi, fordi vi får en partner, der kan være med til at løfte teknologien op fra det nuværende niveau til et helstøbt produkt, som en del af en større pakke, siger Ivan Kristian Pedersen, der leder Power Hub Technology hos DONG Energy. Executive vice president Frederic Abbal fra Schneider Electric i Paris ser også spændende muligheder - og udfordringer - i remote island microgrids. HVAC in large buildings - Diesel er dyrt og skidt for klimaet. Med denne løsning kan vi hjælpe øer med at bruge mindre energi og gøre vedvarende energi mere konkurrencedygtig, siger Frederic Abbal og understreger, at balancen i elnettet er altafgørende. På øriger som Malta, Maldiverne, Færøerne og Jomfruøerne er der ingen backup til større elnet, så PowerHub en skal fungere hele tiden. - På isolerede øer må du ikke fejle. Det er den ultimative smartgrid-test, påpeger Frederic Abbal, der glæder sig til at afprøve en videreudviklet løsning på Færøerne senere i år. Herefter kan kursen sættes mod de mange isolerede øer på verdensmarkedet DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for 57 mia. kr. (EUR 7,6 mia.) i For yderligere information, se Om dagmøde 529,kursusdøgn 1.439,i delt dobb. værelse kursusdøgn 1.689,i enkeltværelse Vi er Danmarks mest fleksible og pålidelige konferencecenter, hvor kundernes individuelle ønsker og behov opfyldes af engagerede medarbejdere, der er vant til at have mange bolde i luften. Vi leverer komplette løsninger til alle typer af arrangementer, store som små. Vi tilbyder gratis parkering og internet på hotellet. Prøv også vores aktive TIMEOUT pausekoncept. Velkommen til VINGSTED hotel & konferencecenter - en verden af uanede muligheder i naturskønne omgivelser! ny EnErgI I unikke omgivelser vingsted.dk VINGSTED hotel & konferencecenter ligger centralt placeret i den smukke Vejle Ådal i hjertet af Danmark. ENERGI NR. 6 APRIL

20 INTERNATIONALT UDSYN Drastisk nedskæring i statslige subsidier I Spanien begrænser regeringen støtten til eksisterende vindmølleparker og solenergianlæg og svækker tilskyndelsen til at udbygge vedvarende energi. UROLIGE INVESTORER. Politisk usikkerhed om rammevilkår gjorde 2013 til det ringeste år i 16 år for udbygningen med vindkraft i Spanien. FOTO: COLOURBOX Omstil til fremtiden. Giv dit selskab en rådgiver, som styrker forretningen. Se hvordan på energi.deloitte.dk Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited AF REGNER HANSEN, JOURNALIST, GLOBUZZ Spanien ligger blandt de øverste på verdensranglisten, når det gælder anvendelsen af vedvarende energi (VE), men den position er nu i fare. Den konservative regering har præsenteret en omfattende plan for nedskæringer i de statslige VE-subsidier til etablering og prissætning af VE-el. Planen, der sætter detaljer på en lov om reform af det spanske elmarked fra sidste sommer, vækker vrede, fordi den piller ved støtten til eksisterende vindmølleparker og solenergianlæg. - Det svarer til at flytte målstregen længere væk, mens man løber. Det normale er, når man laver om på støtteordninger, at ændringerne kun gælder fremtidige anlæg, siger Heikki Willstedt, chef for energipolitik i den spanske vindmølleorganisation AEE. Planen er klar til at blive implementeret efter, at den gennemgik en næsten månedlang høringsfase i marts. Blandt de nye initiativer er, at vindmølleparker fra før 2005 mister al støtte. Disse anlæg, svarende til 40 procent af samtlige, vil kun få udbetalt brutto-markedsprisen for el. Også senere parker og kommende anlæg bliver ramt, fordi der bliver sat et svært gennemskueligt loft over indtjeningen fra vindenergi fra de enkelte parker. I planen på cirka sider bliver der talt om en rimelig indtjening i løbet af hvert enkelt energiprojekts levetid på 7,39 procent. Hidtidige subsidier bliver fratrukket. Støtten til vindmøller, som er begyndt at snurre inden for de seneste år, ventes således i gennemsnit halveret. Solenergi bliver på samme måde udsat for nedskæringer. Også her bliver der for nyere projekters vedkommende indført en nøgle for støtte baseret på en rimelig indtjening. Et system med en statslig bonus pr. kwh bliver skrottet. Desuden skal producenter betale en afgift på den solenergi, som de selv forbruger af producenterne kaldt en skat på sol. Der er næsten solenergi-producenter. I strid med løfte Den spanske regerings begrundelse for nedskæringerne er, at de sparede statslige midler skal bruges på at nedbringe et oparbejdet statsligt underskud på elforsyningen en manko, som i løbet af en årrække er nået op på cirka 30 mia. euro (224 mia. kr.). Elnettet drives af det statskontrollerede selskab Red Eléctrica de España, og i 2002 lagde den daværende konservative regering et loft over stigningen i forbrugerpriserne på el på to procent årligt, selv om produktionsudgifterne var højere. Staten dækkede forskellen til markedsprisen. Hensigten var blandt andet at øge Spaniens konkurrenceevne. Ingen har siden turdet røre ved denne ordning trods vækst i dette tarifunderskud - heller ikke den socialistiske regering, som fulgte efter. - Hvis vi blot forholdt os passive, ville systemet bryde sammen, eller forbrugerpriserne ville stige 40 procent, forklarer den spanske energiminister, José Manuel Soria, der også påpeger, at de spanske husholdninger betaler 30 procent mere for el end EU-gennemsnittet. For industrien drejer det sig om 18 procent. Heikki Willstedt fra AEE mener, at sammenkædningen er uden logik. Støtten til vedvarende energi og støtten til at holde elprisen generelt lav er efter hans opfattelse to forskellige ting. Willstedt hæfter sig videre ved, at regeringens plan er i strid med forsikringer fra myndighederne siden 1999 om, at VE-aktørerne kunne være sikre på de nødvendige 20 års stabilitet i subsidierne. Mange projekter risikerer derfor at bukke under, vurderer han. - Når man ødelægger støtteordningen for eksisterende anlæg, afskrækker man investorer fra at sætte penge på spil i nye anlæg. Hvis man ikke passer ordentlig på, hvad der er godt, så ødelægger man fremtiden, siger Heikki Willstedt. Spanske vind- og solenergiorganisationer overvejer at gå rettens vej. Samtidig appellerer de til EU, fordi nedskæringerne for vindenergis vedkommende kan gøre det vanskeligt for Spanien at komme fra MW installeret nu til kravet om næsten MW i Desuden sætter de deres lid til et regeringsskifte ved næste spanske parlamentsvalg, som skal afvikles senest i efteråret Socialistpartiet fra oppositionen og flere mindre partier har lovet at annullere planen om at skære ned på de statslige VE-subsidier. Danske protester Fra dansk side er der bekymring over signalet til resten af Europa. - Det er ekstremt beklageligt med en så voldsom regulering med tilbagevirkende kraft, der strider mod EU s retningslinjer, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien. Jan Hylleberg konstaterede under et Spanien-besøg i marts, at markedet reelt er gået i stå. - Nedskæringerne vil betyde, at den danske vindmølleeksport til Spanien forsvinder. Desuden vil hele netværket af underleverandører i Spanien satse mere aggressivt på eksport, og de vil påføre danske producenter hårdere konkurrence, vurderer Jan Hylleberg. Om sol og vind i Spanien Med en kapacitet på MW er Spanien nr. 4 i verden med hensyn til opstilling af vindmøller. I 2013 blev der kun opsat 175 MW. Vestas står for en markedsandel på 17,8 procent, og Siemens Wind Power har bidraget med, hvad der svarer til 3,4 procent. Vindenergi er for første gang den vigtigste kilde til el i Spanien, nemlig 21,1 procent i december Med en el-kapacitet på MW er Spanien nr. 3 i verden med hensyn til solenergi. I 2013 blev der opsat 440 MW. Solenergi udgør 4,9 procent af produktionen af el. KILDER: IEA OG RED ELÉCTRICA DE ESPAÑA 20 ENERGI NR. 6 APRIL 2014

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj 2018 30. maj 2018 07:54 1. Energi Resillience 2. Tak for introduktionen og muligheden for at præsentere "Det Integrerede Energisystem". 3. Jeg vil i de følgende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

100 % vedvarende energi til bygninger

100 % vedvarende energi til bygninger 100 % vedvarende energi til bygninger Niels Duedahl, adm. direktør Gør visioner til virkelighed SE s vision SE vil skabe de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi & klima samt kommunikation og samtidig

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Økonomi og it Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om vejbelysning i Allerød Kommune Dette notat beskriver i afsnit

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning. v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune

DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning. v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune Agenda Kort præsentation DOLL Europas førende center for ny energieffektiv

Læs mere

Velkommen til House of Energy

Velkommen til House of Energy C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder. ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir Samspil med det intelligente elsystem Lara Aagaard, Adm.dir Ind med vind og biomasse 3 Elektrificering CO2 2 VE Mindre energiforbrug 1 Ren el og fjernvarme Ud med olie og gas Det åbenbare mod 2020 Vind

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Notat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017

Notat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017 Notat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017 EcoGrid 2.0 is a research and demonstration project funded by EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). The 9

Læs mere

nyhedsbladet dansk energi

nyhedsbladet dansk energi mediainformation 2013 nyhedsbladet dansk energi Sammen giver vi energisektoren et løft Foto: DONG Energy smart grid ¼ belysning ¼ vindmøller kabellægning ¼ energibesparelser global energi ¼ solceller ¼

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne

Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne Martin Brander, Head of Hardservices & Security, Danfoss A/S 1 Public Affairs & Sustainability 31. Januar 2019 Det

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.

Læs mere

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Dansk handlefrihed TRE-FOR

Dansk handlefrihed TRE-FOR Dansk handlefrihed TRE-FOR Perspektiverne for Mikrokraftvarme v/ Martin Vesterbæk, Projektleder Agenda Kort om TRE-FOR. Pilotprojekt med mikrokraftvarme Perspektiverne for mikrokraftvarme Spørgsmål. Fakta

Læs mere

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning

11/10/2017 Ny rapport giver fire bud på fremtidens forsyningssektor - Altinget: forsyning ƒforsyning Ny rapport giver re bud på fremtidens forsyningssektor Klaus Ulrik Mortensen 11. oktober 2017 kl. 3:00 0 kommentarer (Foto: Colourbox) SCENARIER: En statslig multiforsyning, som styrer hele

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne

Energibesparelser i kommunerne Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Mød nye kunder, og plej gode relationer på Danmarks største elfagmesse.

Mød nye kunder, og plej gode relationer på Danmarks største elfagmesse. EL & TEKNIK 2016 DANMARKS STØRSTE ELFAGMESSE 10.-12. MAJ 2016 I ODENSE CONGRESS CENTER UDVID DIN FORRETNING PÅ EL & TEKNIK 2016! Mød nye kunder, og plej gode relationer på Danmarks største elfagmesse.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere