KLINIKTID = PANIKTID?? KLINIKHÆFTE FOR STUDERENDE VED SVENDBORG SYGEPLEJESKOLE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLINIKTID = PANIKTID?? KLINIKHÆFTE FOR STUDERENDE VED SVENDBORG SYGEPLEJESKOLE"

Transkript

1 KLINIKTID = PANIKTID?? KLINIKHÆFTE FOR STUDERENDE VED SVENDBORG SYGEPLEJESKOLE UDARBEJDET AF SLS SVENDBORG SEPTEMBER 2007

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.side Klinik semester..side Generel oversigt over afdelinger og praktiksteder...side Hvilken patienttype er typisk for praktikstedet osv....side Klinik semester. side Praktiksteder til 4a, 4b, 5a og 6. semester....side Praktikforløbet 4.6. semester..side Forventningssamtale..side Midtvejs- og slutevaluering.. side Dig og din vejleder..side Portfolio.. side Eksempel på en praksisbeskrivelse.... side 23 2

3 Forord Dette lille klinikhæfte indeholder en generel oversigt over de praktikforløb, du som sygeplejestuderende i skal igennem, samt en generel oversigt over de steder du kan ønske at komme hen. Der er et afsnit om selve praktikforløbet, hvor vi vil beskrive emner som forventningssamtalen og evalueringer. Endelig er der en introduktion til portfolio, som du vil komme til at beskæftige dig med gennem hele uddannelsen. Vi henviser i øvrigt til det materiale om portfolio, der er udarbejdet af skolens undervisere. SLS har udgivet Klinikhåndbogen En hjælp til sygeplejestuderende i den kliniske del af uddannelsen som vi selvfølgelig vil anbefale dig at læse. Dette klinikhæfte omhandler specifikt det at være studerende i og kan derfor ses som et supplement til Klinikhåndbogen. Klinikhæftet er skrevet af studerende til de studerende og er ment som en hjælp til at få overblik over den kliniske del af uddannelsen. Vi har gjort os nogle erfaringer ude i klinikken, som vi gerne vil viderebringe til dig. Det vi kommer ind på, strækker sig fra semester og noget af det kan derfor virke som ufatteligt langt ude i fremtiden, når du læser dette på 1.semester. Vores håb er derfor, at du bruger det du kan, mens det er relevant, og eventuelt vender tilbage til resten af hæftet, når det bliver aktuelt. Det skal understreges, at dette materiale ikke er med skolen som officiel afsender og det er derfor vigtigt, at du holder dig opdateret i forhold til de officielle og gældende udmeldinger fra skolen. Vi vil opdatere hæftet til hver semesterstart. Vi modtager gerne respons, hvis du synes noget mangler eller skal uddybes. Du kan skrive til os på lægge en seddel i vores postkasse på skolen eller finde os ude i klinikken eller på skolen Med venlig hilsen SLS lokalbestyrelse September

4 1.0 Klinik semester På 1. til 3. semester skal du ud i de såkaldte punktpraktikker /observerende praktikker. Det er korte, observerende forløb, der har det formål, at du skal ud og snuse lidt til den del af uddannelsen, hvor teori og praksis mødes. Punktpraktikkerne varer 1-2 uger afhængig af hvilket semester det er. Går du på et merithold skal du ikke i punktpraktik. Praktisk foregår tildelingen af praktiksteder sådan, at en underviser kommer ind i en lektion og I uddeler praktikstederne til punktpraktikkerne sammen. På 4. til 6.semester skal du gennem hvert af de fire hovedområder: medicinsk, kirurgisk, psykiatrisk og primærsektor. Det betyder, at hvis du for eksempel får en medicinsk afdeling i punktpraktikken, skal du vende tilbage til det medicinske senere i forløbet. Du kan se en oversigt over de enkelte afdelinger i det afsnit, der hedder Generel oversigt over afdelingerne. Du vil blive introduceret til portfolio af underviserne, men vi har erfaring med at portfolio først virkeligt kommer i brug på 4.semester. Det kan dog være en stor fordel at begynde at øve sig i punktpraktikkerne. Visse ting er rare at have kendskab til inden praktikforløbet. Vi har udvalgt nogle væsentlige punkter: - Praktikstedet sender et velkomstbrev til dig inden du starter. Heri står der, hvor og hvornår du skal møde og hvem din vejleder bliver. Modtager du ikke et brev fra praktikstedet, er det en god ide at ringe til dem og gøre opmærksom på at du kommer. - Praktikstedet vil i nogle tilfælde gerne have, at du sender et brev, hvor du præsenterer dig selv i forhold til: hvilke personlige og faglige forudsætninger kommer jeg som studerende med, hvordan lærer jeg bedst, dine forventninger til praktikforløbet samt målene for praktikken (se studieordningen s ). Mange afdelinger føler sig bedre rustet til at vejlede og planlægge det kliniske forløb, hvis de kender til den studerendes personlige forudsætninger og ønsker. - Specielt i punktpraktikken er det ikke sikkert du kommer til at følges med en uddannet klinisk vejleder eller endog en sygeplejerske. Det kan i mange tilfælde være udbytterigt at gå med for eksempel en social- og sundhedsassistent (eller en 4

5 anden studerende, der er længere i forløbet end dig selv), men gør opmærksom på det, hvis du føler det er et problem, at du ikke får nok ud af det fagligt. Oplever du problemer i praktikken, kan du altid kontakte skolen og søge råd og vejledning der 2.0 Generel oversigt over afdelinger og praktiksteder Her er en oversigt, der fortæller hvilke praktiksteder, der hører under kirurgisk, medicinsk, primærsektor og psykiatri. Kirurgisk - Afd. V (intensiv)* - Afd. O (O1, O2 ) ortopædkirurgisk - Afd. K (KN, K1, K2, KD) organkirurgisk, parenkym - Afd. D (DE, D2) fødeafdelingen + gynækologisk samt øre-, næse- og halsafd. - Skadestue/modtagelse Medicinsk - Afd. V (intensiv)* - Afd. M (MK, MH, ML, MRG, MT) - Afd. G (G1, G2) geriatrisk Primær - Sundhedspleje - Hjemmepleje Psykiatri - Lukket afdeling (P4) - Åben afdeling (P1, P2) - Botilbud (Tornbjerggård, Skovsbovej, Solskrænten, Toften) * Afd. V kan både høre under medicinsk og kirurgisk. 5

6 Pga. konstante omstruktureringer skal afdelingens betegnelser (fx K2) tages med forbehold. Almindeligvis har man tilstræbt at den studerende får tildelt et stamsted til punktpraktikkerne, men i denne tid med omstruktureringer er det svært at honorere. Du skal derfor forberede dig på at du kan komme forskellige steder hen i hver af dine punktpraktikker. 6

7 2.1 Generel oversigt over de enkelte afdelinger: hvilken patienttype er typisk for dette sted osv. Område Afdeling Betegnelse Beskrivelse/patienttyper Kommentar By Medicinsk Geriatrisk G1, G2 Ældre mennesker, Har dagklinik, genoptræning, demensudredning tæt samarbejde med afd. O Medicinsk MK Koronarafdeling Hjerteafdelingen Koronar Medicinsk MH Apopleksi, hjerneskade, Hjerne endokrine sygdomme fx diabetes, osteoporose Medicinsk ML Lungesygdomme (KOL, astma, Lunge cancer pulmonales osv.) Medicinsk MRG Reumatologi, gastroenterologi Reumatologi og Gastro Medicinsk MT Tværgående, infektionsmedicinske Udredning af Tværgående afsnit, hæmatologiske sygdomme patienter Dialysen MY Hæmodialyse, ambulante nyrepatienter bloddialyser Medicinsk MDS KOL, astma, Dagafsnit, Dagafsnit lungefunktionsundersøgelser, bronkoskopier, blodtransfusion ambulant, kontrol af sygdom Medicinsk MDSK Ambulatorium Dagafsnit Medicinsk MDN Blandet Nyborg Dagafsnit Nyborg ambulatorium og dagafsnit Intensiv V Opvågning, anæstesi, operation, smerteklinik Fåborg + 7

8 Område afdeling Betegnelse beskrivelse kommentar By Kirurgisk Kirurgisk Nyborg KN Mave-tarm mv. Operation, Nyborg (Organkirurgisk) ambulatorium, dagafsnit, børn og voksne Kirurgisk Urologi K2 Urologi, øvre (Organkirurgisk) mavetarmsystem, brystcancer Kirurgisk K1 Nedre mavetarmsystem, (Organkirurgisk) cancer, stomi. Kirurgisk KD Kirurgisk dagafsnit dagafsnit, ambulatorium. OBS!! Har normalt ikke studerende Gynækologisk D2 Obstetrik Barselsgang Gynækologisk, DE Blandet Ambulatorium, Øre, næse, hals gynækologisk og øre, næse hals imminensklinik, både børn og voksne Ortopæd Modtagelsen skadestue kirurgisk Intensiv V Opvågning, anæstesi, Fåborg + operation, smerteklinik Ortopæd O1 Infektionsafsnit, Kirurgisk sår O2, O3 Alloplastik 8

9 Område Afdeling Betegnelse Beskrivelse Kommentar By Psykiatri Psykiatrisk P1 Åben afdeling Psykiatrisk P2 Åben afdeling Psykiatrisk P4 Lukket afdeling Socialpsykiatri Tornbjerggård Botilbud Bofællesskab Odense Socialpsykiatri Skovsbovej Botilbud Bofællesskab Socialpsykiatri Solskrænten Botilbud Bofællesskab Fåborg /Korinth Område Afdeling Betegnelse Beskrivelse Kommentar By Primær Hjemmepleje 8 ugers hjemmepleje + 2 ugers sundhedspleje Sundhedspleje 8 ugers sundhedspleje + 2 ugers hjemmepleje kommune, Fåborg Midtfyn Kommune, Ærø, Langeland Storkommune Kommune, Fåborg - Midtfyn Kommune 9

10 3.0 Klinik semester Semester 4.a 4.b 5.a 5b (minus 6. klinik) Varighed 10 uger 10 uger 10 uger 10 uger 20 uger Afsluttes med Afsluttes med Afsluttes med På skolen. Afsluttes med slutevaluering intern eksamen slutevaluering Afsluttes med intern eksamen fra vejleder (portfolio) fra vejleder 2. eksterne (portfolio) Datoer S-hold F-hold 1/2 15/4 1/9-15/11 16/4-30/6 16/11-31/1 1/9-15/11 1/2-15/4 16/11-31/1 16/4-30/6 1/2 30/6 1/9-31/1 På 7. semester er du tilbage på skolen til et teoriforløb og for at skrive bachelor. 3.1 Praktiksted til 4.a, 4.b, 5.a og 6. semester I praksis foregår tildeling af praktiksteder sådan at den studerende afgiver sine ønsker til klinik-koordinatoren fra skolen. Hun har styr på, hvor mange studerende den enkelte afdeling kan modtage i hver periode. Der er altså ingen garanti for at du kommer derhen, hvor du gerne vil, men der forsøges at efterkomme den enkeltes ønsker så vidt muligt. Der er mange hensyn at tage, når der skal deles studerende ud på praktikstederne, bl.a. hvor mange vejledere der er på afdelingerne. Visse afdelinger kan kun vælges på visse semestre. Følgende skema er en oversigt, der kan give et større overblik, når du skal ønske, hvor du gerne vil hen og i hvilke perioder. Når klinik-koordinatoren kommer ind og fortæller, hvilke steder der er aktuelle for dig at vælge, kan du i skemaet markere med et kryds, hvad der er muligt. 10

11 Navn By 4a 4b 5a 6. Medicinsk G1, G2 MK MH ML MRG MT MY MDS MDSK MDN MDF V V Nyborg Fåborg Svb + Fåborg Kirurgisk KN Nyborg K2 K1 D2 DE Modtagelsen V Svb + Fåborg O1, O2, O3 Psykiatri P1, P2, P4 Tornbjerggård Skovsbovej Solskrænt Odense Fåborg/Korinth Primær Hjemmepleje ** Sundhedspleje ** ** kommune, Fåborg-Midtfyn, Ærø, Langeland Storkommune. 11

12 På 3. semester skal du ønske praktiksteder til resten af uddannelsen. Der skal ønskes et praktiksted indenfor hvert af områderne: kirurgisk, medicinsk, psykiatrisk, primær. Det er ligeledes muligt at ønske en udenlandspraktik på 10 uger i 5a eller 4 uger på 6.semester. Dette vil Tove Ecklon introducere til, da hun er international koordinator. Kan varmt anbefales! Det er desuden muligt selv at arrangere studiebesøg på andre afdelinger end der, hvor du er i praktik. Når du er i hjemmeplejen, kan du fx arrangere studiebesøg hos Gerontopsykiatrisk Team eller sårambulatoriet. For at kunne gå til intern prøve/portfolioeksamen skal du være til stede i minimum 80% af det antal kliniske uddannelsesdage, der er fastlagt på det kliniske uddannelsessted. De kliniske uddannelsesdage omfatter både fremmøde/tilstedeværelse i klinikken og studiedage. Sygeplejeskolen anbefaler en studieuge på 30 timer, men det er målene for praktikperioden, der er styrende. Dvs. at praktikperioden skal tilrettelægges sådan, at du kan nå målene. Du kan altså opleve, at du i nogle uger vil have mere end 30 timer, hvis du og din vejleder skønner det er nødvendigt. Omfanget af din tilstedeværelse på det kliniske uddannelsessted tilrettelægges i samarbejde mellem dig og det kliniske uddannelsessted, som oftest din vejleder. Det er kutyme de fleste steder, at man har en studiedag om ugen, hvor man ikke er i klinikken. Den kan bruges til at skrive praksisbeskrivelser til portfolio, til læsning af litteratur, studiebesøg andre steder osv. Du kan endvidere læse Bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen og Studieordningen omkring dine rettigheder som studerende. 12

13 4.0 Praktikforløbet 4.-6.semester Du vil modtage information om og introduktion til praktikstedet før du skal starte, så du har en mulighed for at forberede dig lidt på specialet. Denne information skal gerne indeholde en litteraturliste, ellers skal du være opmærksom på at spørge efter den, når du starter. Der vil være et vist antal sider, du får opgivet fra praktikstedet og et vist antal sider, der vil være selvvalgt litteratur (dette er ikke gældende perioden 4a). Den selvvalgte litteratur må gerne være litteratur opgivet tidligere i uddannelsen. Mange afdelinger har studiemapper, hvor de præsenterer målene for perioden, hvilket læringssyn de har og hvilke læringsrammer, de kan tilbyde. 4.1 Forventningssamtale Hurtigst muligt skal der afholdes en forventningssamtale mellem dig og din vejleder. Det er en slags ansættelsessamtale, hvor man gensidigt afklarer forventninger til hinanden, og laver aftaler for praktikforløbet. Det er meget individuelt, hvad man selv og ens vejleder ønsker at have med i denne samtale, men her er lidt inspiration. Erfaringsmæssigt vil det til denne samtale være en god ide at diskutere og lave aftaler om: - Hvilke forudsætninger kommer jeg som studerende med? Præsenter dig for din vejleder i forhold til, hvilke forudsætninger du har med fagligt og personligt. Hvilke afdelinger har du før været i praktik på, og hvad har du lært der? Har du studierelevant arbejde? Hvordan er din personlige situation, fx i forhold til at hente og bringe børn osv.? Hvordan lærer du bedst ved at få vist tingene først og så udføre dem bagefter eller skal du kastes ud i det? Hvad er dine stærke og svage sider? Hvad vil du gerne have ud af praktikopholdet? - Arbejdsplan. Forsøg så vidt muligt tidligt i forløbet at lægge en arbejdsplan ud fra, hvornår din vejleder er på arbejde på afsnittet. De fleste steder forventer man ikke, at studerende indgår i aften-, nat- og weekendarbejde, men det kan være hensigtsmæssigt at deltage i andet end dagvagt, for at få en helhedsforståelse. 13

14 Husk at du er studerende, og IKKE må indgå i afdelingens normering. Du skal selvfølgelig yde en indsats i forhold til at være en del af afdelingens rytme, men du er der for din egen lærings skyld, og ikke for at afdelingen kan hænge sammen. Vær opmærksom på at holde dit fokus i forhold til at nå dine mål OGSÅ i de travle perioder. Det kan sagtens lade sig gøre med den rette indstilling både fra din egen og vejleders side. Da der ikke i studieordningen er angivet noget specifikt timetal om ugen (incl. studiedage) for studerende, kan det have betydning for dit sygefravær. Overskrider du 20 % fravær af den aftalte tid i klinik, kan det få konsekvenser i form af, at du ikke kan nå målene (dvs. du ikke består praktikken). I så fald, skal du hurtigst muligt kontakte skolen og aftale tid, så dit videre studieforløb kan aftales. Du skal muligvis søge dispensation til at fortsætte som planlagt, eller der skal aftales en forlængelse af dit studieforløb, så du kan nå målene. Praktikkerne i 4a og 5a er uden sanktioner, dvs. at hvis du ikke når målene i praktikken, kan du godt gå videre i uddannelsen, men du vil så have et hængeparti med i din næste praktikperiode. Her skal du så have ekstra fokus på at nå de mål du ikke nåede i den forrige praktik. 4b og 6.semester har sanktion i form af intern prøve. Har du fra starten en oversigt over, hvornår du afholder studiedage, har du også bedre tid til at planlægge studiebesøg og lign. Vær dog opmærksom på, at det kan være hensigtsmæssigt at inddrage studiedagene på et tidspunkt i forløbet, hvis du bedre kan nå dine mål ved at tilbringe mere tid i klinikken. - Portfolio og refleksion. Det kan være en god ide allerede her til forventningssamtalen at lave aftaler om, hvordan dit arbejde med portfolio kan foregå. Kan du lave aftaler om faste afleveringsdage, eller har du eller din vejleder det bedst med, at du afleverer løbende, når du har noget? Hvordan giver din vejleder respons på portfolio (skriftligt/mundtligt/over mail osv.)? Hvordan med efterfølgende refleksion, kan man allerede her afsætte timer til det? Det kan være utrolig nyttigt at have en mundtlig refleksion med sin vejleder efter man har fået portfoliobidrag tilbage med kommentarer, så man får en efterrefleksion. 14

15 Du er selv ansvarlig for at få underskrevet minimum 50 % af din portfolio som sete handlinger, enten af din vejleder eller en anden sygeplejerske, der har overværet dine handlinger. Du kan fx godt få underskrevet en praksisbeskrivelse af en sygeplejerske, der var med dig og så tage refleksionen med din vejleder. Husk at anonymisere dine patienter, så din mor, kæreste eller andre, der måske læser din portfolio ikke lige pludselig kan udbryde: Guuuuud, har vores nabo Kurt virkelig så mange hæmorider. Så kan jeg da bedre forstå han ser så sammenbidt ud altid!. Egentlig kan det diskuteres, om det er etisk korrekt at bruge patientens data til en personlig portfolio. Du kan eventuelt informere dine patienter om, at du nedskriver nogle af de situationer du oplever sammen med patienten, for at bruge det til din egen læring. Tavshedspligten er i det hele taget meget vigtig at huske på. Som studiekammerater har I tavshedspligt overfor hvad der eventuelt bliver sagt i grupper eller på klassediskussioner, hvor der præsenteres problemstillinger. Patienterne skal altid anonymiseres, så de ikke er genkendelige. - Aftaler for din tilstedeværelse i klinikken når din vejleder ikke er der. Nogle vejledere opfordrer sine studerende til kun at være i klinikken når hun er der, men langt de fleste studerende vil i større eller mindre grad opleve, at de har dage i klinikken, hvor de er der, uden at vejlederen er på arbejde. Forsøg derfor at lave en aftale med din vejleder om, at der skal kobles en anden sygeplejerske på dig, når hun ikke er der, så du ikke oplever at stå i starten af vagten og føle dig tilovers. Det giver ro, både for dig og den sygeplejerske du så skal følges med, at I er klar over, hvilke aftaler der er lavet. Skriv evt. de aftaler ned, der er blevet indgået, for at både du og din vejleder kan huske, hvad I er blevet enige om. 15

16 4.2 Midtvejs- og slutevaluering Halvvejs i dit praktikforløb, skal du til midtvejsevaluering. Navnet siger det hele; det er den samtale, hvor man skal snakke om, hvordan det går, hvilke mål har du nået langt med eller allerede opfyldt, og hvad skal du arbejde videre med. Du er selv ansvarlig for at være opmærksom på at nå dine mål, men det skal selvfølgelig være i samarbejde med din vejleder, så hun kan vise dig på vej i forhold til dine mål og fastholde fokus. Her kan det være rart, hvis ens vejleder er specifik i forhold til, hvad du skal arbejde videre med. Jamen, det går jo godt, du skal bare klø på, vi ses i morgen er ikke en evaluering du kan arbejde videre ud fra, så spørg gerne din vejleder om udvikling indenfor de specifikke mål. Også her kan det være en ide at skrive ned, hvad der er snakket om. Slutevalueringen er så den sidste afgørende samtale i dit praktikforløb. I 4a og 5a vil denne evaluering, omkring hvorvidt du har nået dine mål, foregå ved en samtale, hvor du og din vejleder deltager. I 4b og på 6. semester vil evalueringen af dit praktikforløb være en intern portfolioeksamen. Intern betyder, at det er en underviser fra skolen, der vil være censor, mens din vejleder vil være eksaminator. Portfolioeksamen indebærer, at du skal aflevere x antal sider fra din arbejdsportfolio, der så udgør din dokumentationssportfolio. Den dokumenterer, at du er steget i niveau samt at du har nået dine mål. Der tages udgangspunkt i dokumentationsportfolioen og dit mundtlige oplæg. Portfolioeksamen bedømmes bestået / ikke bestået, og du vil få en skriftlig begrundelse/udtalelse, som skolen også får en kopi af. Senest 8 uger før eksamen skal skolen have tildelt dig en censor. Din vejleder skal tage kontakt til censor for at fastsætte dato og tid for eksamen. Dokumentationsportfolioen skal afleveres i underskrevet form i 3 eksemplarer 1 uge før eksamen. Din vejleder skal have et eksemplar og du skal aflevere 2 eksemplarer på skolens sekretariat. Dokumentationsportfolien på 4b må fylde 20 hele sider, mens den på 6. semester må fylde hele sider inklusive redegørelsen (minus reference- og litteraturliste). Portfolio følger de tekniske retningslinier (Vancouver-systemet) i forhold til referenceog litteraturlisten, mens der inde i selve portfolioen f.eks. godt må være håndskrevne noter fra vejleder. Da der kan være forskel på, hvor meget siderne er fyldt ud, f.eks. på 16

17 grund af en tegning eller lign., vil det blive bedømt ud fra et samlet skøn, hvor meget det fylder. Praktikkerne i 4b og 6.semester er samtidig slutevalueringen på hele semestret, og de skal derfor bestås for at gå videre i uddannelsen. 4.3 Dig og din vejleder Den perfekte vejleder i en perfekt verden i et perfekt sundhedssystem: Overskudstypen, der har oceaner af tid til dig, som ved alt og som kan lære dig alt, hvad du nogensinde får brug for ever! I finder ud af, at I er soulmates, mens I drikker varm chokolade med flødeskum (uden at spekulere på de ekstra kilo) og diskuterer Løgstrup eller hvad der lige er oppe i tiden. Alle patienterne elsker jer, og I går hver dag hjem med en følelse af nærmest at have reddet verden. Virkeligheden: en ganske anden. Din vejleder skal fungere som sygeplejerske på afdelingen, samtidig med at hun har ansvaret for dig og nogle gange flere studerende. Overbelægning, travlhed osv. gør, at din vejleder nogle gange vil have svært ved at opfylde dine forventninger om at være nærværende hele tiden. Men det er okay at stille krav om, at du skal have tid alene sammen med din vejleder. Prøv, evt. i samarbejde med resten af afdelingen, at lave aftaler om at dig og din vejleder uforstyrret kan gå for jer selv fx i forbindelse med refleksion til portfolio, eller hvis hun skal undervise dig i noget specifikt. Hvad gør du så hvis det bare ikke fungerer!? Måske føler du, at du er overladt meget til dig selv; at din vejleder og dig ikke har særlig god kemi eller noget helt tredje. Først og fremmest vil det være en god ide at snakke med din vejleder, da hun er den nærmeste. Det kan også være du har fået god kontakt til afdelingssygeplejersken, en anden sygeplejerske eller andet personale på afdelingen. Der vil også altid være en udviklings- og uddannelsessygeplejerske tilknyttet afsnittet, du kan gå til med dine problemer. Men husk, at du altid har skolen i ryggen, hvis der opstår problemer. Studievejlederne står klar til at snakke og give dig gode råd til at komme videre på en god måde. 17

18 Desuden vil det være en god ide at snakke med dine studiekammerater og få læsset af der, og måske få noget støtte til konstruktivt at komme videre og få et godt praktikforløb. Man kan godt føle sig utrolig usikker og sårbar som studerende, så støtte og opbakning fra medstuderende er altid guld værd. I sendes ud 30 uger i træk (4. og 5.semester) og senere 20 uger på 6.semester. Måske kan I på klassen eller i studiegrupper lave aftaler om at mødes regelmæssigt, så man sikrer sig, at alle i klassen har nogen at snakke med. Pointen er, at det er vigtigt at få løst eventuelle problemer, så du får så meget som muligt ud af dit praktikforløb, og at du har flere forskellige muligheder for at få hjælp og vejledning. 5.0 PORTFOLIO Portfolio introduceres på 1. semester. Ofte giver det forvirring og frustration, da det kan være svært at forstå, hvad præcis portfolio er, hvordan man skriver det og hvad det kan bruges til. Men fortvivl ikke, mange har været i tvivl om det og mange har lært det. Vores erfaring er, at når man først kommer i gang, øver sig og bliver fortrolig med det, er det slet ikke så svært. Portfolio er rent fysisk en mappe. En mappe hvori man sætter ting, som man mener er relevante. Disse ting kan være mange ting i forbindelse med den kliniske undervisning. Her er nogle eksempler, men husk de kun er vejledende: Dagbogsnotater, pt.-beskrivelser, sygdomsbeskrivelser, information om medicin, instrukser + vejledninger fra afdelingen, litteraturliste + henvisninger, artikler, internetsider, personlige mål/forventninger, dataindsamling, cases, citater, praksisbeskrivelser, mindmaps osv. osv. (De to sidste vender vi tilbage til). Den mappe, som man har derhjemme, hvor man sætter alt muligt forskelligt i, kaldes en arbejdsportfolio. Man udvælger selv dele af portfolion/praksisbeskrivelser, som man vil vise sin vejleder. 18

19 Mens man er i klinik har man en vejleder (se afsnit om den kliniske vejleder). Vejlederen skal læse dine portfoliobidrag/praksisbeskrivelser (dem du vælger at vise hende) og skrive under på, at hun har set dig udføre handlingerne og kommenteret dit portfoliobidrag. Man kan derefter vælge at holde vejledning i nogle af de praksisbeskrivelser, få vejlederens kommentarer og råd til forbedring. Praksisbeskrivelserne er vigtige fordi eksamen efter 4b og 6. semester er en portfolioeksamen. Til denne eksamen skal du aflevere en dokumentationsportfolio. Dokumentationsportfolien er en opgave, der indeholder x antal praksisbeskrivelser. Du bestemmer selv, hvilke praksisbeskrivelser du vil udvælge og bruge. Det vigtige er, at de praksisbeskrivelser du vælger samlet viser, at du har nået dine mål. Det er en rigtig god idé at øve sig i at skrive disse praksisbeskrivelser fra starten. En praksisbeskrivelse er en beskrivelse af en situation, hvortil man kobler refleksion og teori. (se eksemplet til slut.) En praksisbeskrivelse kan opbygges på mange forskellige måder, man kan med andre ord selv vælge sin struktur. Nogle arbejder meget med oveskrifter, andre uden. Ved at øve sig, finder man efterhånden den metode, der passer en bedst. Der er ingen opskrift på en rigtig praksisbeskrivelse, man vælger individuelt, hvad den skal indeholde. Der er dog en del punkter, som man kan inkludere: - Evt forberedelse - Beskrivelse af den valgte situation - Refleksion (analyse) - Evaluering / vurdering - Mindmap - Evt niveau stigning Uanset om man vælger at arbejde med overskrifter eller ej skal praksisbeskrivelsen indeholde en beskrivelse af situationen, refleksion og en eller anden form for afslutning. Men hvilken situation vælger man? Dette kan være svært i starten, man synes måske ikke der er noget at skrive om. Det er yderst vigtigt, at man tager udgangspunkt i et 19

20 enkelt aspekt omkring patienten. Man skal i én praksisbeskrivelse ikke komme ind på alt vedr. patientens sygdomsbillede, men vælge en ting ud. Situationen kan være alt muligt, et sengebad, pers. hygiejne, en spise-situation, inj. teknik osv. Man beskriver hvad der skete i den situation, dette skal være kort, neutralt, svarende til et resume/referat. Beskriv hvad du gjorde (rent praktisk) i situationen. Hvordan reagerede patienten/samarbejdspartneren? Hvordan reagerede du? Refleksionen er den vigtigste del. Der er her man skal vise, at man gør sig nogle tanker om den situation, man har valgt. Her skal teori, pædagogiske + faglige elementer sættes i relation til det man gjorde eller hvad man burde have gjort. Hvilke overvejelser gør man sig i forbindelse med patienten og situationen? Det teori (litteratur) man henviser til, skal angives med en kilde som ved alle andre opgaver. Man kan vælge litteratur anbefalet fra afdelingen eller litteratur man selv finder. Hvorfor gjorde man, som man gjorde? Husk det er bestemt tilladt (og måske mest lærerigt) at vælge en situation, hvor det ikke gik efter bogen. Man kan sagtens reflektere over en fejl eller noget, som trænger til forbedring. Gør dig selv den tjeneste at skrive referencer og litteraturliste til hver praksisbeskrivelse (husk de skal være efter Tekniske Retningslinier) dette letter arbejdet med dokumentationsportfolion. Så kan du finde det når du skal sammensætte en referenceog litteraturliste. (Det kan være ekstremt fortvivlende at have en god henvisning og så slet ikke være i stand til at huske, hvor man har den fra!). Evalueringen kommer efter refleksionen. Hvad kunne man have gjort anderledes? Bedre? Hvad vil man gøre en anden gang? Hvad har jeg lært om mig selv? Om patienten? Her er det meget hensigtsmæssig at kæde det sammen med målene for den kliniske periode (findes i studieordningen) hvilket mål handlede det om? Opfyldte man det? Hvad lærte jeg i forhold til mine mål? Mange praksisbeskrivelser starter med at definere målet, så det kommer som det første i praksisbeskrivelsen. (se eksamensopgaver) Hvordan var læreprocessen? Hvordan lærer man bedst? Hvad kunne jeg godt tænke mig at lære næste gang? Nogle afdelinger har ligeledes mål, man skal opfylde. Er dette tilfældet kan man med fordel trække dem ind. Man kan også med fordel inddrage noget om forberedelse og niveaustigning. 20

21 Vedr. forberedelse kan man kort beskrive hvilke overvejelser man gjorde sig, inden situationen fandt sted. Hvilken teori havde man i tankerne? ( om nogen overhovedet evt. ikke forberedt på situationen?) Hvilke praktiske og personlige forberedelser? Niveaustigning er et krav i dokumentationsportfolioen, så dette skal synliggøres. Dette kan være ens tanker efter evalueringen, hvad tænker man, efter man har fået det på afstand? Efter en dag, en uge, en måned? Det kan også være en samlet evaluering af ens dokumentationsportfolio, hvordan viser min portfolio at jeg har udviklet mig som sygeplejerske? Der er ingen grund til at panikke over det med niveaustigning. Det viser sig helt af sig selv til slut i praktikken. Niveaustigningen ses ved, at man hele tiden udvikler sig selvom man måske ikke selv lige kan få øje på det fra uge til uge når man står midt i det. Vær opmærksom på at en vis procentdel af de praksisbeskrivelser, du vælger at sætte i din dokumentationsportfolio skal være set og underskrevet af din vejleder eller en anden sygeplejerske (dette er et eksamenskrav). Det betyder, at din vejleder (eller en anden spl.) skal have været til stede i situationen om med sin underskrift bekræfter, at det er foregået som du har beskrevet. Der er ingen regel for længden på en praksisbeskrivelse, nogle er korte på 2 sider, andre er lange på fx 12 sider. Til eksamen på 4b er det et krav, at dokumentationsportfolioen skal være på ca. 20 sider. Det er her dit eget ansvar at fordele de praksisbeskrivelser, du inkluderer på det antal sider. Her har de fleste valgt mellem 3 7 praksisbeskrivelser fordelt på 3-7 sider. Men igen er dette også individuelt. Vi henviser til dokumentationsportfolioer fra eksamenerne på biblioteket. De kan være kilde til inspiration og desuden give gode fif til opstilling mm. Specielt omkring portfolio på 6.semester: Det er et krav på 6.semester, at du i dokumentationsportfolioen udarbejder en 2-siders redegørelse for en klinisk problemstilling. Redegørelsen skal belyse en klinisk problemstilling du er stødt på i praksis og relaterer sig til opfyldelse af målet for at udvikle. Redegørelsen skal indeholde en kort beskrivelse af problemstillingen, angivelse af mulige vinkler problemstillingen kan belyses ud fra, selvstændig litteratursøgning 21

22 samt en vurdering af egnethed til implementering i praksis. Du vil blive introduceret til dette af underviserne inden du begynder på 6.semester. Mange bruger mind-maps til deres portfolio. Det giver et billede af alle de ting, man har overvejet i forbindelse med den udvalgte situation. Mind-map et skal vise at man har perspektiveret situationen udover det, man har valgt at beskrive i sin praksisbeskrivelse, at man har tænkt på en masse ting, men valgt at beskæftige sig med netop ét aspekt. Der er her heller ingen facitliste, man kan komme omkring alle aspekter indenfor sygeplejefaget, naturvidenskab, samfundvidenskab og det sundhedsvidenskabelige. Mindmap er en brainstorm, hvor man beskriver alle sine tanker og associationer. Mindmaps fra en praksisbeskrivelse kan fx også bruges til eksamen. Her kan du uddybe et af de andre aspekter fra mindmap et som du ikke beskæftigede dig med i praksisbeskrivelsen. Mindmap kan man lave i hånden, men der er også udmærkede computerprogrammer; Fx Matchware OpenMind Visual Mind 8 SmartDraw 7 Demoer kan gratis downloades fra nettet. Her efterfølger et eksempel på en praksisbeskrivelse samt et eksempel mind-map. Praksisbeskrivelsen fra klinik på 4a omhandler etik og er et eksempel på, hvordan det kan gøres. Mind-map et illustrerer mange tænkelige aspekter omkring patienter. I denne praksisbeskrivelse beskrives de pinde som omhandler etik og kommunikation. Man kunne sagtens have valgt den ene alene og gå mere i dybden med teorien. 22

23 5.1 Eksempel på en praksisbeskrivelse. Denne praksisbeskrivelse har ikke været brugt til eksamen, men er læst og kommenteret af en klinisk vejleder. Mål At udvikle sygepleje - At den studerende tager stilling til og diskuterer etiske aspekter, der knytter sig til konkrete plejesituationer Nøgleord Respekt for beboeren, kommunikation, pligtetik >< konsekvensetik. Møde beboeren, der hvor beboeren er. Den konkrete situation Min beboer er en gammel dame på 93 år. I al den tid jeg har været på afdelingen har hun været meget sengeliggende, dette skyldes, at hun dels har været ramt af virus, lungebetændelse og har tabt sig meget i vægt. I slutningen af sidste uge begyndte hun at være meget mere nærværende og vågen, så der er fremskridt i hendes tilstand. Jeg udførte i morges personlig hygiejne (øvre + nedre) i hendes seng. Oplevelsen var meget anderledes end de andre dage. Hun åbnede straks øjnene, da jeg kom ind og smilede til mig. Jeg snakkede roligt og venligt til hende og hun modsatte sig ikke en eneste ting. Hun plejer at blive utilfreds og vredladen, når man fx flytter dynen, vil vaske hende og give hende tøj på. I dag var hun stik modsat. Vi snakkede roligt sammen, jeg var meget opmærksom på, at informere hende, om hvad jeg gjorde så hun selv kunne deltage lidt i processen, nu hun var så vågen. Hun takkede mig, fordi jeg vaskede hende, sagde det var dejligt og kom flere gange med bemærkninger som hvor er du sød og det var pænt af dig. Vi er to til at tage hende op, da hun ikke har god ståfunktion. Da jeg havde vasket hende og givet hende tøj på, bad jeg om hjælp fra en anden person til at få benklæder på og hende op at stå. 23

24 Den anden person gik resolut ind i rummet. Jeg fortalte personen, at beboeren var glad til morgen og at vi havde haft god kontakt. Personen svarede mig ikke, men tog dynen væk fra beboeren med ordene Nu skal du op!. Beboeren klagede sig. Personen svarede ikke, men fik hende i stedet op at sidde på sengekanten, beboeren udstødte igen klage lyde. Jeg spurgte, om jeg ikke skulle tage beboeren over i stolen, altså så det var mig, der tog rundt om hende. Personen ville selv gøre dette. Tog straks fat i hende, drejede hende rundt og satte hende i stolen, som jeg havde kørt ind under beboeren. Forlod med det samme rummet med nå, så kan I vist godt klare jer selv. Jeg rettede på beboerens tøj, satte fodstøtter på, redte hår, lagde et tæppe over og rettede hende til i stolen. Analyse og refleksion Denne situation med beboeren har sat sig fast hos mig, fordi vores kontakt var så god i forbindelse med den personlige hygiejne. Jeg oplevede en stor glæde og tilfredsstillelse ved hendes reaktion. Tidligere har jeg haft tendens til ikke at lade en beboeres/patient reaktion påvirke mig følelsesmæssigt, jeg kan naturligvis sagtens føle glæde og smile men denne gang følte jeg mig ligefrem rørt. Jeg har arbejdet med denne dame under hele mit forløb og idet hun talte sådan til mig, smilede og grinte for første gang, mens jeg havde kendt hende, varmede det mig på en måde som jeg ikke har følt før i forbindelse med mit arbejde. Jeg følte, at jeg havde opnået noget noget tillid og først og fremmest en god kommunikation. Jeg havde forinden gjort mig mange tanker i forbindelse med min kommunikation, da beboeren ikke altid var glad for min tilstedeværelse og berøring i forbindelse med hygiejne. Jeg arbejdede meget roligt, med få sætninger og mange smil. Umiddelbart mener jeg ikke, det var så meget anderledes end jeg plejede at gøre det, måske var det simpelthen en god dag for beboeren? Responsen var i hvert fald utrolig og smittede af på mig. Da den anden person kom ind, gik i gang og straks fik klagelyde og utilfredshed fra beboeren blev jeg først ked af det. Nu ødelagde hun det på få minutter, som jeg lige havde bygget op. Egentlig blev jeg også vred, da jeg ikke syntes hun handlede korrekt i forbindelse med retningslinier for kommunikation og etik. Jeg valgte ikke at sige noget, hvilket kunne få hende til at tro, at jeg stiltiende sammentykkede. 24

25 Jeg havde svært ved at sætte mig imod, da hun er en del ældre end mig og har mange års erfaring. Jeg har selv erfaring for, at man som ung, studerende kan blive set ned på, hvis man kritiserer andre i sådanne situationer, da de bestemt ikke mener, jeg hverken har erfaring eller alder til at udtale mig. Personen drøftede ingenting med mig, før hun handlede ingenting om hvordan det skulle foregå, eller hvad jeg syntes. Hun handlede som om, at dette hurtigt skulle overstås, så hun kunne komme videre til næste opgave uden at tænke på beboeren og at møde hende, hvor hun var. Hun kiggede knap på mig inden hun gik ud af døren, så faktisk tror jeg ikke engang, at hun mærkede eller fornemmede min skuffelse, i det vi hverken talte sammen eller kiggede på hinanden. ETIK Konsekvens etik (1, s. 36) Man fokuserer på resultatet/konsekvensen af handlingen og ikke handlingen i sig selv. Hvad der i sidste instans tæller, er hvor meget godt handlingen frembringer (1, s. 36, linie 15-17) Med andre ord Målet helliger altid midlet. Deontologisk etik (1, s. 51) I modsætning til konsekvensetikken tager den deontologiske (pligt) etik udgangspunkt i selve handlingen som omdrejningspunkt og værdi i handlingen. Målet helliger ikke altid (valget af) midlet (1, s.51, linie 11) en god handling er en handling, som er resultat af en god, dvs, autonom vilje. (1, s. 51, linie 14-15). Jeg mener bestemt min hjælper her, handler ud fra principperne om konsekvensetikken. Hendes mål var, at borgeren skulle over at sidde i sin stol. Hendes mål var også, selv at komme hurtigt i gang med næste opgave. Altså frembragte hendes handling gode konsekvenser for hende og for beboeren. Hvis man skal fokusere på pligtetikken, som har handlingen i centrum, ville hun skulle have givet sig tid til selve handlingen og ikke fokusere så meget på resultatet. Ved at fokusere på handlingen kommer hendes manglende kommunikation til udtryk. 25

26 KOMMUNIKATION God information inden berøring kan løse problemer (2, s. 89). God information er: at patienten ved hvad der skal gøre, hvorfor det skal gøres og hvordan det skal gøres evt. også hvad patienten selv kan hjælpe med. I det hele taget er den verbale + nonverbale kommunikation utrolig vigtig i form af at give de rette informationer og udtryksformer, så patienten er tryg ved situationen.(2, s. 79) Kommunikation er ligeledes nødvendig for at skabe kontakt til patienten (2, s.89). I forbindelse med kommunikationen mener jeg bestemt, at min hjælper var utilstrækkelig. Hun kunne med fordel have brugt enkelte verbale + nonverbale udtryk og derved have lettet handlingen og oplevelsen for patienten. MØDE PATIENTEN, HVOR PATIENTEN ER Ifølge Sygeplejeprocessen (2, s ) handler god sygepleje om, at spl. kan vurdere patientens sundhedstilstand og sindsstemning altså at møde patienten, hvor patienten er. Man skal altså tilrettelægge sin pleje og kommunikation ud fra patientens tilstand. I min situation ville lange, forklarende sætninger med mange informationer nok ikke have været en fordel, da patienten for første gang i længere tid var vågen og frisk. Med lange forklaringer ville hun sandsynligvis køre hurtigt træt psykisk. MEN korte, præcise informationer og tid til at reagere på disse, burde være et minimum krav. Konklusion, generalisering og vurdering. Evaluering Hvad kan jeg konkludere på situationen? Ifølge de faglige og teoretiske argumenter, synes jeg min skuffelse og vrede var velbegrundet. Kommunikationen er altafgørende for vores omgang med patienten og respekt for denne. Vi ville ikke selv acceptere den behandling, det mener jeg tit er væsentligt at holde sig for øje. Hvordan ville man selv reagere i den pågældende situation? Hvad har jeg lært faglige + personlige kundskaber Jeg har lært personligt, at selv om jeg er ung og mindre erfaren end mange af mine kollegaer, bør jeg alligevel stole på mig selv. Hvis jeg mener, at det er forkert og at der oveni købet er mange faglige beviser for, at en anden både handler uetisk og i strid mod 26

27 respekten for patienten, bør jeg som fagperson varetage patientens interesser (De Sygeplejeetiske retningslinier(3)), som spl. har pligt til. Planlægning af ny handling Hvordan kan jeg bruge det, jeg har lært? og Hvad vil jeg gøre fremover? Jeg bør først og fremmest blive bedre til at sige min mening, men må nok erkende, at jeg som mange patienter er en del autoritetstro, især overfor ældre har jeg svært ved at komme med kritik. Alligevel bør jeg blive bedre til at holde fast i mine egne overbevisninger, når jeg som i denne situation tydeligt kan se, at det er forkert, det der bliver gjort. Jeg ved jo bestemt også, at der skulle handles anderledes ifølge de faglige argumenter. Har læst og kommenteret ovenstående Dato og underskrift 27

28 Referenceliste 1.Nyeng F. Etiske teorier: en systematisk fremstilling af syv etiske teoriretninger. København: Gyldendal Uddannelse; kap Kristoffersen NJ. Sygeplejens udvikling fra opgave og kald til erhverv og selvstændig videnskab. I: Kristoffersen NJ, Hørlyck B, Nielsen M, Nielsen BK, redaktører. Almen sygepleje 1: patient og sygeplejerske Samspil, oplevelse og identitet.. København: Gad; S De Sygeplejeetiske retningslinier [online-dokument]. København: Sygeplejersken; 2000 [citeret ] Tilgængelig via 28

29 29

30 Kære medstuderende! Vi håber du blev lidt klogere på sygeplejestuderende-verdenen efter at have læst klinikhæftet. Specielt portfolio har vi selv oplevet meget frustration omkring, så vi håber at du efter at have læst dette kan ånde lettet op og tænke nårh, er det bare det de mener?!. Det er nemlig ikke så vanskeligt når først man kommer i gang og har prøvet det nogle gange og finder sin egen stil. Hvis du stadig tænker hvad snakker de dog om? omkring portfolio kunne det være du skulle tage fat i en af os og få os til at forklare det. Vi vil også meget gerne komme ind i en af jeres timer og vise vores egne portfolioer frem og snakke med jer om, hvad det hele drejer sig om. Som sagt vil vi gerne forbedre klinikhæftet så meget som muligt, så vi vil meget gerne høre fra dig hvis du synes noget mangler eller skal uddybes. Du kan skrive til os på lægge en seddel i vores postkasse på skolen eller finde os ude i klinikken eller på skolen Mange hilsner SLS 30

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

Klinisk periode Modul 6

Klinisk periode Modul 6 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrisk bosted i Kjellerup Vestergade 42 C 8620 Kjellerup www.bosted-kjellerup.silkeborgkommune.dk Tlf. 89703574 Organisatorisk placering

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Dit personlige læringsredskab

Dit personlige læringsredskab ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på øre - næse - hals afdeling 263 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 263: 7918 2781 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er

Læs mere

Eksamenskatalog Klinisk Undervisning Bachelor i sygepleje

Eksamenskatalog Klinisk Undervisning Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Klinisk Undervisning Bachelor i sygepleje 3.semester Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan

Generel Klinisk Studieplan VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Generel Klinisk Studieplan For modul nr. 8 For Afsnit U1 & U2 på Børnepsykiatrisk Afd. BUC Herning Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Eksamensregler

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Eksamensregler SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Eksamensregler - en del af Tillæg til Studieordningen 1 Indhold 3 Eksamensregler... 3 3.1 Prøver i sygeplejerskeuddannelsen:... 3 3.2 Indstilling til prøver:... 3

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab. Eksamenskatalog. Teori. 5. Semester 27.08.2013

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab. Eksamenskatalog. Teori. 5. Semester 27.08.2013 Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Teori 27.08.2013 5. Semester Eksamenskatalog 5.semester Eksamenskatalog 5. semester 2 Interne prøver 5. semester

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015. Modul 13 rev. 07-07-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan Navn studerende: Navn klinisk vejleder: Klinisk uddannelsessted: Dato: Klinisk vejleder: Studerende: 1 Deltagerne i samtalen forbereder sig individuelt og skriftligt inden den første

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

VEJLEDNING OG UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE PÅ BØRNECENTER RANDERS

VEJLEDNING OG UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE PÅ BØRNECENTER RANDERS VEJLEDNING OG UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE PÅ BØRNECENTER RANDERS Praktikant: Praktikvejleder: Praktikansvarlig: 2 1, 2 OG 3 praktikperioder: A) Den studerende kommer til samtale på Børnecenter Randers

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Island Navn: Gyða Sjöfn Njálsdóttir E-mail: gydan@hotmail.com Tlf.nr.: 20836055 Billede 1: Akureyri og fjeldet Súlur Hjem institution: UCL- Lillebælt, Sygeplejeuddannelsen

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

2. I hvilken grad vurderer du undervisningen i kommunikations- og formidlingsformer har bidraget til dit læringsudbyttet?

2. I hvilken grad vurderer du undervisningen i kommunikations- og formidlingsformer har bidraget til dit læringsudbyttet? 1. Hvilket hold er du studerende på? 2. I hvilken grad vurderer du undervisningen i kommunikations- og formidlingsformer har bidraget til dit læringsudbyttet? 1 3. I hvilken grad vurderer du undervisningen

Læs mere