ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN"

Transkript

1 ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN - Diskussionsoplæg om den fremtidige organisering og samarbejdet mellem specialerne Maj 2014

2 1. Indledning De lægelige specialer arbejdsmedicin og samfundsmedicin har gennem årene haft større eller mindre grad af samarbejde og opgaveoverlap. I en årrække var de nuværende to specialer således organiseret som ét speciale med tilhørende grenspecialer: Den danske speciallægeuddannelse i samfundsmedicin blev i 1982 etableret med linjerne administrativ medicin og arbejdsmedicin. I 1987 suppleres med en tredje linje: socialmedicin. I 1994 blev det daværende samfundsmedicinske speciale efter intense drøftelser delt i to selvstændige specialer, arbejds- og miljømedicin samt samfundsmedicin. Begge specialer har udviklet sig siden, men der er stadig en vis grad af overlap mellem specialerne, blandt andet illustreret ved at man har fundet det hensigtsmæssigt at de uddannelsessøgende læger i specialerne til en vis grad deltager i de samme kurser. På generalforsamlingen i Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) i 2013 blev der indledt en diskussion af fordele og ulemper ved den nuværende konstruktion med to lægelige specialer, der i en vis udstrækning har opgave- og metodefællesskab. Det blev i forlængelse af diskussionen på generalforsamlingen vedtaget at pålægge bestyrelsen for DASAMS at udarbejde et kommissorium for en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på fordele og ulemper ved den nuværende organisering af de to specialer, samt fordele og ulemper ved en eventuel tættere samordning mellem specialerne, herunder i sidste instans eventuelt en sammenlægning. Kommissoriet (bilag 1) blev udarbejdet i efteråret 2013 og efterfølgende fremsendt til Dansk Selskab for Arbejdsmedicin (DASAM), der takkede ja til at indgå i arbejdsgruppen. Allerede i efteråret 2013 udgav DASAM et visionspapir, hvoraf en sammenlægning mellem de to specialer fremgår som et ønske for fremtiden 1. De respektive selskaber udpegede følgende repræsentanter til arbejdsgruppen: - Vivi Schlünssen (formand for Dansk Selskab for Arbejdsmedicin) - Lilli Kirkeskov (arbejdsmedicin) - Tina Elisabet Storm Khwaja (arbejdsmedicin) - Tine Erichsen (arbejdsmedicin) - Gert Thomsen (arbejdsmedicin) - Ulrik Steen (formand for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab) - Anita Ulvsgaard Sørensen (samfundsmedicin) - Mette Gibskov (samfundsmedicin) - Ane Bonnerup Vind (samfundsmedicin) - Marie Brasholt (samfundsmedicin, tovholder) Arbejdsgruppen har holdt i alt tre møder, heraf ét videomøde, og gruppens medlemmer har herudover leveret skriftlige bidrag løbende. Nærværende rapport præsenterer resultatet af arbejdsgruppens arbejde. 1 2

3 2. Gruppens overordnede opfattelse af relationen mellem de 2 specialer Arbejdsgruppen indledte sine drøftelser med at forsøge at lave en overordnet beskrivelse af relationen mellem de to specialer. Gruppen fandt, at der umiddelbart syntes at være både forskelle og ligheder mellem de to specialer, men også at der indenfor det samfundsmedicinske speciale var to store undergrupperinger med så store forskelle, at det ville være hensigtsmæssigt med en opdeling af dette speciale i to i de videre diskussioner. Gruppen har således som grundlag for sine drøftelser og øvrige beskrivelser foretaget en inddeling i 3 undergrupper: Arbejdsmedicin, socialmedicin og administrativ medicin. Følgende figur illustrerer gruppens overordnede opfattelse af forholdet mellem disse undergrupper og dermed sammenhængen mellem specialerne: Sygdomsætiologi Eksponering Erhverv Gruppe/ Erhvervsrelateret Individ/gruppe samfund lovgivn. Tværfaglighed Fokus på klinik Samfundsperspektiv Administrativ medicin Administrativ Levevilkår sagsbehandler Livsstil Undervisning/formidling Arbejdsmedicin Sociallovgivning Organisation Prioritering Kvalitet Socialmedicin 3

4 3. Gruppens analyse af forskelle og ligheder mellem de to specialer Arbejdsgruppen identificerede herefter en række punkter, som kunne danne udgangspunkt for en nærmere og mere specifik analyse af forskelle og ligheder mellem specialerne. De identificerede punkter og analysen samt en sammenfatning af forskelle og ligheder i relation til hvert af disse punkter fremgår af følgende tabel: 4

5 Arbejdsmedicin Socialmedicin Administrativ medicin Forskelle og ligheder Udviklingstendenser Teoretisk ramme Arbejdsmedicinere arbejder primært ud fra en biologisk (apparat-fejlmodel) Socialmedicin er primært baseret på et bio-psykosocialt grundlag, mens administrativ medicin primært er baseret på et biologisksamfundsvidenskabeligt grundlag Arbejdsmedicinere og socialmedicinere arbejder i modsætning til administrative medicinere begge med - undersøgelse og udredning - arbejdsevne- hhv. funktionsevnevurdering - prognose- og risikovurdering af enkeltindivider. Ved erhvervsevnevurdering fokuserer arbejdsmedicinere primært på arbejdsrelaterede faktorer socialmedicinere inddrager i hele borgerens livssituation. Epidemiologisk metode er central for både arbejdsmedicin, Arbejdsmetoder Biologisk (apparat-fejlmodel) Mere bio-psyko-social tænkning (stress, socialmedicinsk involvering) Journalskrivning: Klinisk og ætiologisk udredning af patienter, herunder undersøgelse og udredning af sygdomme og gener; arbejdsevnevurdering prognosevurdering. Risikovurdering. Litteratursøgning Opslag i databaser Virksomhedsbesøg Epidemiologisk og statistisk metoder Kritisk vurdering og sammenfatning af videnskabelig litteratur. Formidling (virksomheder, fagforeninger, myndigheder etc) Undervisning af studerende, fagpersoner Der Bio-psyko-socialt grundlag. ICF modellen. Funktionsevnekriteriet. Sundhedsbrøken. Balints disease-illnesssickness reference. Udviklingstendenser Fastholde den velkendte teoretiske referenceramme Mere fokus på gruppe- /samfundsniveau Dialogbaseret undersøgelse og udredning af funktionsevne hos den enkelte klient Journalskrivning som værktøj pba udarbejdet paradigme Lægeskøn sammenfatninger af helbredsforholds betydning for funktionsevne Vurdering af den socialmedicinske prognose ifm anvendelse af den bio-psykosociale model. Kognitivt baserede samtaleteknikker (TERM) Narrativ forståelse i dialog med borger Rundbordssamtaler Supervisionsfora Auditbaseret kvalitetssikring. Sparring med kolleger. Mere systematisk anvendelse af modellen ICF Sociologisk, juridisk, samfundsvidenskabeligt og biologisk grundlag Fastholde den teoretiske referenceramme. Øget behov for at pointere det lægelige/biologiske grundlag pga flere kandidater i folkesundhedsvidenskab m.m. Epidemiologisk og statistisk metode samt kritisk vurdering og sammenfatning af videnskabelig litteratur. Inddragelse af viden om sundhedsvæsenets opbygning og finansiering, sundhedsøkonomi, jura m.m. Ledelse af arbejdsgruppe- og styregruppemøder m.m. Udarbejdelse af notater, rapporter, planer mv. Skriftlig og mundtlig rådgivning til myndigheder m.fl. Kerneårsagsanalyser, audits, akkreditering og andre værktøjer til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed. Tilsyn med sundhedspersoner, herunder den vanskelige samtale. Projektledelse. Interessentanalyser. Arbejdsmedicinere tenderer mod mere fokus på bio-psyko-social tænkning (stress, socialmedicinsk involvering). Administrative medicinere oplever øget behov for at pointere det lægelige/biologiske grundlag pga flere kandidater i folkesundhedsvidenskab m.m. Socialmedicinere bevæger sig mod mere systematisk anvendelse af modellen ICF (funktionsevnemodel). Administrative medicinere forventer at skulle have mere fokus på administrative metoder, epidemiologi, statistik mv. pga konkurrencen fra folkesundhedsvidenskabskandidater, djøf ere mfl. Arbejdsmedicinere forventes ingen væsentlige ændringer de kommende år 5

6 forventes ingen væsentlige ændringer de kommende år (funktionsevnemodel) Tværfagligt samarbejde. Retslægelige ligsyn. Enkeltsagsbehandling på myndighedsniveau. Der forventes ingen væsentlige ændringer de kommende år socialmedicin og administrativ medicin. Administrative medicinere skal fremover have mere fokus på samfundsvidenskabelige metoder. Niveau Overvejende individ- og gruppeniveau Større fokus på gruppeniveau for eksempel i stresshåndtering. Overvejende individ- og gruppeniveau Udviklingstendenser Uændret fokus på individniveau men der må forventes et større fokus forsknings- og interventionsmæssigt på gruppeniveau og måske også på samfundsniveau Overvejende gruppe- og samfundsniveau Der forventes ingen væsentlige ændringer de kommende år Både arbejdsmedicin og socialmedicin arbejder primært på individ - og i mindre omfang gruppeniveau. Administrativ medicin arbejder primært på gruppe- og samfundsniveau. Alle tre grene har myndigheder som interessent men nok mest udtalt for administrative medicinere Arbejdsmedicinere forventer større fokus på gruppeniveau for eksempel i stresshåndtering. Socialmedicinere forventes at få stigende fokus på forskning, udvikling og intervention på gruppeniveau uden at miste opmærksomheden på individniveauet. Et spirende fokus på samfundsniveau kan formentlig også forventes.. Der forventes ingen væsentlige ændringer de kommende år i den administrative medicin. Målgruppe Personer primært i den arbejdsføre alder. - Borgere i den arbejdsføre alder - Børn og unge - Misbrug - Ældreområdet - Flygtninge/indvandrere - Forskellige grupper af borgere fx patientgrupper, screeningsgrupper osv. - Samfundet Alle tre grene arbejder med voksne borgere i den erhvervsaktive alder. Social og administrativ medicin har desuden børn, socialt udsatte og ældre som genstandsfelt. Ingen af de tre undergrupper forventer væsentlige ændringer Kernekompetencer Diagnostik, eksponeringsudredning årsagsvurdering, prognose-vurdering, forebyggelse, erhvervsvejledning, arbejdsevnevurdering, - Socialmedicinsk us + beh - Møde- og teamledelse - Undervisning og vejledning - Sociallovgivning - Folkesundhed nationalt - Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - - Administrativ sagsbehandling - Møde- og teamledelse - Undervisning og vejledning - Organisations-udvikling - Sundheds-planlægning - Sundhedsjura og -økonomi Arbejdsmedicinere og socialmedicinere arbejder især med udredning og vurdering af årsager, arbejdsevne, funktionsevne og prognose, Arbejdsmedicinere forventer tendens til flere objektive målinger af eksponeringer indenfor f.eks. ergonomi eller støj og tiltagende fokus på socialmedicinsk udredning. Socialmedicinere forventer øget 6

7 Lægeroller arbejdsfastholdelse - Virksomheds-kendskab - Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - Risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation forskningsmetoder: epidemiologi, statistik og projektledelse Objektive målinger af eksponeringer indenfor f.eks. ergonomi eller støj. Tiltagende fokus på socialmedicinsk udredning Udtalt vægt på: - Medicinsk ekspert - Sundhedsfremmer - Akademiker Med henblik på udvikling indenfor rehabilitering, kan rollen som samarbejder få større betydning. Men det er de Risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation - Projektledelse Udviklingstendenser Rehabiliteringstankegang og kompetencer ift funktionsevnekriterier. Fokus på mere forsknings- og projektmæssige kompetencer, herunder styrkelse af Kvalitetsudvikling, kvalitetssikring (auditmetoder m.m.) Samtidig forventes også behov for styrkelse af de almindelige kliniske færdigheder. Politologisk forståelse/tænkning. Udtalt vægt på: - Medicinsk ekspert - Sundhedsfremmer - Kommunikator Ønske om mere vægt på akademiker i form af folkesundheds- og samfundsvidenskabelige metoder - Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed - Folkesundhed nationalt og internationalt - Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - Miljø og beredskab - Risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation især på gruppe-, organisations- og samfundsniveau - Projektledelse - Ledelse i sundhedsvæsenet - Politologisk forståelse/tænkning Stor konkurrence fra sundhedsvidenskabskandida ter og djøf er kan kræve mere fokus på administrative metoder, epidemiologi, statistik mv. Udtalt vægt på: - Leder/adm/organisator - Samarbejder - Kommunikator Ønske om mere vægt på akademiker i form at folkesundheds- og samfundsvidenskabelige metoder arbejdsfastholdelse samt sundhedsfremme, risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation på individ og gruppeniveau. Administrative medicinere arbejder aldrig med undersøgelse af og sjældent med udredning af enkeltindivider. Sundhedsfremme, risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation sker især på gruppeorganisations- og samfundsniveau. Administrative medicinere arbejder mere med organisationsudvikling, sundhedsplanlægning, sundhedsjura og - økonomi samt ledelse, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed end socialmedicinere og arbejdsmedicinere. I socialmedicin og arbejdsmedicin er der stor vægt på den medicinske ekspert- og sundhedsfremmer-rollen. I den administrative medicin lægges meget stor vægt på leder/administrator/ organisator-rollen Fremtidig mere fokus på behov for rehabiliteringstankegang og kompetencer ift funktionsevnekriterier. Fokus på mere forsknings- og projektmæssige kompetencer, herunder styrkelse af kvalitetsudvikling, kvalitetssikring (auditmetoder m.m.) Samtidig forventes også behov for styrkelse af de almindelige kliniske færdigheder. Politologisk forståelse/tænkning. Administrative medicinere er i stor konkurrence med sundhedsvidenskabskandidater og djøf er, hvilket kan kræve mere fokus på administrative metoder, epidemiologi, statistik mv. Arbejdsmedicinere finder at med henblik på udvikling indenfor rehabilitering, kan rollen som samarbejder få større betydning. Men det er de 3 nævnte roller, der fortsat vil være de væsentligste. Social- og administrative medicinere ser behov for mere vægt på akademikerrollen 7

8 Arbejdsområder 3 ovennævnte roller, der fortsat vil være de væsentligste. - Diagnose og udredning af arbejdsrelaterede lidelser, fx bevægeapparatslidelser, lungelidelser og mentale helbredsproblemer. - Årsags- og risikovurdering af erhvervsrelaterede eksponeringer, fx infektioner vibrationsskader, indeklimasager. - Forsikringsmedicin - Arbejdsevnevurderinger; arbejdsfastholdelsesaktiviteter, vurdering af arbejdshindrende barrierer. - Virksomhedsnær arbejdsmedicin. - Forskning i arbejds- og miljømedicin - Undervisning samt andre formidlingsopgaver Mere fokus på prognose samt arbejdets positive betydning for helbredet. Vurdering af helbred og funktionsevnetab ud fra personlige, biologiske, adfærds-mæssige, sociale, kulturelle og miljømæssige forhold. Forslag til tiltag. Socialmedicinsk ekspertise til psykiatriområdet, misbrugscentre, kommunale jobcentre, socialforvaltning og børne ungeområdet. Flere administrative opgaver i forbindelse med sundhedsaftalerne. Mere inddragelse i arbejdspladsindretning arbejdsfastholdelse. Mere forskning i rehabilitering og socialmedicin. Mere undervisning og andre formidlingsopgaver. Sundheds- og sygehusplanlægning samt ledelse. Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Sundhedsmonitorering og sundhedsrådgivning / forebyggelse. Tilsyn med sundhedspersonale og institutioner. Miljø og beredskab. Lægelig videreuddannelse. Flere opgaver med planlægning af sundhedsvæsenet, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, samt sundhedsmonitorering og forebyggelse. Mere sundhedstjenesteforskning. forskning for socialmedicinere og administrative medicineres vedkommende I social- og arbejdsmedicin arbejdes med enkeltindividers helbredsmæssige problemer i relation til arbejdsfastholdelse og/eller social integration. Administrative arbejder især med tilrettelæggelse af sundhedsydelser mv. for alle mulige forskellige grupper af borgere/patienter Mere fokus på prognose samt arbejdets positive betydning for helbredet for arbejdsmedicineres vedkommende. Administrative medicinere ser flere opgaver med planlægning af sundhedsvæsenet, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, samt sundhedsmonitorering og forebyggelse + mere sundhedstjeneste-forskning. Socialmedicinere ser behov for deres ekspertise til psykiatriområdet, misbrugscentre, kommunale jobcentre, socialforvaltning og børne ungeområde, flere administrative opgaver i forbindelse med sundhedsaftalerne, mere inddragelse i arbejdspladsindretning arbejdsfastholdelse, og mere forskning i rehabilitering og socialmedicin. Arbejdspladser - Arbejdsmedicinske klinikker / afd. - Institut for Folkesundhed, - Kræftens Socialmedicinske afdelinger, børne- og ungelægeordninger, misbrugscentre, flygtningeindvandreklinikker mv. i Sundhedsstyrelsen og mange enkelt- eller fåpersons-afdelinger - Stat (SST, SSI, POB, For alle tre grene gælder, at der fortrinsvis er tale om regionale ansættelser, om end i forskellige dele Færre arbejdspladser på arbejdsmedicinske klinikker, i forskningen og BST. Flere arbejdsmedicinere søger 8

9 Antal speciallæger fordelt på sektorer Bekæmpelse - Seruminstituttet. - Embedslægeinstitutioner - Hospitalsdirektioner - NFA - Arbejdsskadestyrelsen - Visse virksomheder med BST - Private arbejdsmiljøaktører - Traditionelt arbejdsmarked nedadgående (færre klinikker) - Færre forskningsfinansierede ansættelser - Mange arbejder med socialmedicin - Nedgang i antallet af læger i forbindelse med BST Ifølge Sundhedsstyrelsens autorisationsregister er der 72 speciallæger i Arbejdsmedicin I lægeforeningens medlemsregister noteret i alt 65 speciallæger. Fortsat flest speciallæger ansat på arbejdsmedicinske klinikker. Et stigende antal ansat på socialmedicinske enheder, bl.a som samtlige 5 regioner og de store kommuner Stigende arbejdsmarked med stort behov for speciallæger Udjævning Øst/Vest Flere regionale ansættelser, måske færre kommunale konsulenter. Ifølge Sundhedsstyrelsens autorisationsregister er der 48 speciallæger i samfundsmedicin. Ifølge Lægeforeningens medlemsregister er der i alt 127 speciallæger i samfundsmedicin. 13 er beskæftiget i andre specialer. 39 beskæftiget i socialmedicin Flere stillinger fx som sundhedskoordinatorer, inkl i Øst Uddannelse i socialmedicin i Universitet, sektorforskningsinstitutioner) - Regioner administration, inkl. hospitalsadministration - Kommuner - administration - Øst-dominans Mulighed for flere ansættelser i regional administration/ hospitalsadministration Opdyrkning af nye arbejdspladser via enkeltpersoner Ifølge Sundhedsstyrelsens autorisationsregister er der 148 speciallæger i samfundsmedicin. Ifølge Lægeforeningens medlemsregister er der i alt 127 speciallæger i samfundsmedicin. 13 er beskæftiget i andre specialer. 75 beskæftiget i administrativ medicin Flere administrative stillinger også i vest og syd af den regionale sektor (arbejdsmedicinere er især ansat på sygehuse). Social- og arbejdsmedicinere arbejder i/sammen med kommunerne. Adm.medicin: primært ansat i statslige institutioner sundhedsstyrelsen, regionale administrationer Arb.medicinere har mulighed for private ansættelser og flere forskningsprægede stillinger (Universitet) Arbejdsmedicinere og socialmedicinere fortrinsvis ansat på arbejdsmedicinske / socialmedicinske enheder. Administrative medicinere er ansat på mange forskellige typer af afdelinger - ofte kun få personer på den enkelte afdeling. over i socialmedicinen, som har behovet. Administrative medicinere har mulighed for flere ansættelser i regional administration/ hospitalsadministration fx ifm kvalitetsudvikling Et stigende antal arbejdsmedicinere ansat på socialmedicinske enheder. 9

10 sundhedskoordinatorer. Fortsat forskningsansættelser på universiteter og andre forskningsinstitutioner. Øst Dimensionering: 10 hoveduddannelsesstillinger pr. år i alt i samfundsmedicin Dimensionering: 10 hoveduddannelsesstillinger pr. år i alt i samfundsmedicin Dimensionering: 9 hoveduddannelsesstilling er pr. år Forskning Stor og vægtig forskningstradition, mange ph.d Fortsat fokus på primær forebyggelse af relevante sygdomme i relation til eksponeringer i arbejdet. Samtidig et øget fokus på prognosestudier og interventionsstudier indenfor både primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Stort potentiale i samarbejdet med øvrige kliniske specialer og et strategisk samarbejde mellem regions- og universitetshospitaler, især indenfor det epidemiologiske felt. Ikke stor tradition, kvalitativ, epidemiologi (rehabilitering og arbejdsfastholdelse) Der forventes ikke store ændringer Enkeltpersonpræget, ikke store rent samfundsmedicinske forskningsmiljøer, men indgår i andre miljøer. En del speciallæger med phd. Men der er ikke noget samlet forskningsmiljø indenfor administrativ medicin. Områder: epidemiologi, sundhedstjenesteforskning Større og større fokus på sundhedstjenesteforskning Stor forskningstradition og store forskningsmiljøer i arbejdsmedicin i modsætning til samfundsmedicin. Brug af kvalitativ metode i samfundsmedicin men ikke i arbejdsmedicin. Forskning i epidemiologi, (risikofaktorer, eksponering) på tværs af arbejdsmedicin og administrativ medicin. Forskning i arbejdsfastholdelse på tværs af arbejdsmedicin og socialmedicin. Arbejdsmedicinere vil fortsat have fokus på primær forebyggelse af relevante sygdomme i relation til eksponeringer i arbejdet. Samtidig et øget fokus på prognosestudier og interventionsstudier indenfor både primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Stort potentiale i samarbejdet med øvrige kliniske specialer og et strategisk samarbejde mellem regions- og universitetshospitaler, især indenfor det epidemiologiske felt. Administrative medicinere forventer større og større fokus på sundhedstjenesteforskning. Socialmedicinere ser uændret fokus på kvalitativ og epidemiologisk forskning. Rekruttering til speciallægeuddannelsen Næsten altid ansøgere til introduktionsstillingerne. Til hoveduddannelsesstilling erne kan det være svært at få ansøgere nok især i Stigende søgning og stigende antal uddannelsesstillinger på større enheder. Flere nye uddannelsessteder i øst. Vanskeligt som Stigende søgning, problemer med uddannelsesstillinger pga. SST og små enheder. Vanskeligt som studerende/nyuddannet at I perioder svingende rekruttering til introstillinger i alle tre grene. Især socialmedicin og arbejdsmedicin har indimellem introstillinger, Aktuelt stigende søgning af arbejdsmedicinere til det arbejdsmedicinske speciale, men et stigende antal arbejdsmedicinere vil få socialmedicinske arbejdsopgaver. 10

11 Udkantsdanmark. I visse områder slår man kun hoveduddannelsesstillinger op, hvis man ved, der er ansøgere til stillingerne. Rekruttering sker dels på det generelle niveau ved PR for specialet i kraft af de ansatte og via løbende artikel-udgivelser vedr. arbejdsmedicinske emner og forskning dels via direkte kontakt med specialet. Medicinstuderende introduceres for specialet via kursus i Miljø- og Arbejdsmedicin samt på Specialernes Dag. Forskningsår på en arbejdsmedicinsk klinik er populært. Aktuelt stigende søgning til specialet, et stigende antal arbejdsmedicinere vil få socialmedicinske arbejdsopgaver. Gode muligheder for slutstillinger. studerende/nyuddannet at vurdere specialets indhold udefra pga. specialets bredde. Kan evt. påvirke rekruttering. Tidligere rekruttering af speciallæger i andre specialer (ofte almen medicin) men nu flest nyuddannede blandt ansøgere til introstillinger. Aktuelt stort behov for speciallæger. Gode muligheder for slutstillinger kan forventes at påvirke rekruttering positivt. Potentielt større søgning ved udbredning af kendskab til specialet (f. eks. som aktuelt ved øget synlighed på studiet i Århus). vurdere specialets indhold udefra pga. specialets bredde. Kan evt. påvirke rekruttering. Tidligere rekruttering af speciallæger i andre specialer (ofte almen medicin) men nu flest nyuddannede blandt ansøgere til introstillinger. Langsomt stigende antal uddannelsessteder i vest pga. udbredelse af nyuddannede speciallæger. Sårbart pga. ofte kun en speciallæge. Stigende søgning kan forventes i takt med mulighed for flere uddannelsessteder. Potentielt større søgning ved udbredning af kendskab til specialet (f. eks. som aktuelt ved øget synlighed på studiet i Århus). der besættes af læger med ønske om bagefter at fortsætte til almen praksis dvs det bruges som kvalificering til hovedudd i almen med. Begge specialer har/har haft tradition for at slå hoveduddannelsesstilling er op, når der var kendte ansøgere. Det kan være vanskeligt at få besat hoveduddannelsesstilling er udenfor de større byer. Større kendskab til det arbejdsmedicinske speciale blandt læger (også nyuddannede), da faget er forankret på medicinstudiet. Det samfundsmedicinske speciale opleves som mere diffust, og rekruttering kan påvirkes af det manglende kendskab til specialet og dets jobmuligheder, men oplever stigende interesse for specialet blandt nyuddannede. Gode muligheder for slutstillinger. Aktuelt stort behov for speciallæger indenfor socialmedicinen. Gode muligheder for slutstillinger kan forventes at påvirke rekruttering positivt. Potentielt større søgning ved udbredning af kendskab til specialet (f. eks. som aktuelt ved øget synlighed på studiet i Århus). Langsomt stigende antal administrative uddannelsessteder i vest pga. udbredelse af nyuddannede speciallæger. Sårbart pga. ofte kun en speciallæge. Stigende søgning kan forventes i takt med mulighed for flere uddannelsessteder. Speciallægeuddannelsens opbygning Introduktionsuddannels e: - 12 mdr arbejdsmedicin Hoveduddannelse: - 2 * 12 mdr s arbejdsmedicin - 6 mdr s lungemedicin - 6 mdr s reumatologi Introduktionsuddannelse: - 12 mdr socialmedicin eller administrativ med Hoveduddannelse: - 18 mdr s samfundsmedicin mdr s klinik mdr s samfundsmedicin Introduktionsuddannelse: - 12 mdr socialmedicin eller administrativ med Hoveduddannelse: - 18 mdr s samfundsmedicin mdr s klinik mdr s samfundsmedicin I samfundsmedicin kan introduktionsansættelsen foregå ved forskellige typer af afdelinger (socialmed eller adm med) Alle hoveduddannelsesforløb Både arbejdsmedicin og samfundsmedicin har netop fået godkendt nye målbeskrivelser. I forbindelse med den nye målbeskrivelse (2013) for samfundsmedicin er der lagt op til en bredere uddannelse af den enkelte speciallæge og derved en 11

12 - 6 mdr s psykiatri - 6 mdr s valgfri relevant klinik Derudover - 2 ugers fokuseret ophold på neurologisk afdeling - 2 ugers fokuseret ophold på dermatologisk afdeling, hvis der ikke har været ansættelse tidligere på disse afdelinger. De 6 mdr valgfri klinik foreslås at kunne foregå på dermatologisk, socialmedicinsk enhed, i almen praksis, allergi afdeling, eller med yderligere 6 mdr s arbejdsmedicin. Udover forskningstræningen gennemføres en arbejdseller miljømedicinsk relevant forskningsprojekt i løbet af uddannelsen. Et vejledende antal virksomhedsbesøg er angivet i de relevante kompetencer i målbeskrivelsen. Den ovenstående beskrivelse af speciallægeuddannelsen er netop blevet godkendt af SST. Yderligere udvikling af Ved sammensætning af forløb anbefales de samfundsmedicinske ansættelser at bestå af min. 6 mdr. på en afdeling med socialmedicinske opgaver og min. 6 mdr. på en afdeling med administrative opgaver. Derudover bør alle hoveduddannelsesforløb så vidt muligt sammensættes, så uddannelseslægen lærer at arbejde på såvel individ-, gruppe- og samfundsniveau som indenfor kommune, region og stat. Uddannelseslægen sammensætter selv deres kliniske ansættelser ud fra ønsket faglig profil, men de kliniske kompetencer anbefales opnået ved ansættelse inden for hovedområderne: medicin, kirurgi, almen medicin og psykiatri. I forbindelse med den nye målbeskrivelse (2013) er der lagt op til en bredere uddannelse af den enkelte speciallæge og derved en mere ensartet profil ved afsluttet uddannelse. Yderligere udvikling af speciallægeuddannelsen bør afvente evaluering af netop igangsatte tiltag. Ved sammensætning af forløb anbefales de samfundsmedicinske ansættelser at bestå af min. 6 mdr. på en afdeling med socialmedicinske opgaver og min. 6 mdr. på en afdeling med administrative opgaver. Derudover bør alle hoveduddannelsesforløb så vidt muligt sammensættes, så uddannelseslægen lærer at arbejde på såvel individ-, gruppe- og samfundsniveau som indenfor kommune, region og stat. Uddannelseslægen sammensætter selv deres kliniske ansættelser ud fra ønsket faglig profil, men de kliniske kompetencer anbefales opnået ved ansættelse inden for hovedområderne: medicin, kirurgi, almen medicin og psykiatri. I forbindelse med den nye målbeskrivelse (2013) er der lagt op til en bredere uddannelse af den enkelte speciallæge og derved en mere ensartet profil ved afsluttet uddannelse. Yderligere udvikling af speciallægeuddannelsen bør afvente evaluering af netop igangsatte tiltag. indenfor begge specialer indeholder anden klinisk uddannelse. Den underliggende opbygning af h- uddannelserne er meget lig hinanden men mængden af anden kliniske uddannelse er forskellig: I H- uddannelsen har arb.med min. 18 mdr s fastlagt klinisk uddannelse (+ evt 6 mdr valgfri) mens samf.medicinerne har mdr. valgfri klinik. Samfundsmedicinere skal have ansættelse i både socialmed og adm med i løbet af deres H-udd. For samf.medicinerne lægges vægt på kendskab til arbejde i både kommune, region og stat. Arb.med. skal opnå kendskab til arbejdspladser bl.a. i samarbejde med Arbejdstilsynet. mere ensartet profil ved afsluttet uddannelse. 12

13 Speciallægeuddannelsens specialespecifikke kurser Efteruddannelse, konferencer mv speciallægeuddannelsen bør afvente evaluering af netop igangsatte tiltag. - Risikovurdering, risikohåndtering samt risikokommunikation - Forskningsmetoder - Sundhedsøkonomi - Sundhedsjura - International sundhed - Projektledelse - Sundhedsfremme - Klinisk arbejdsmedicin - Sundhedsarbejde i Danmark, sundhedspolitik og pressehåndtering Ovenfor beskrevet kursusrække er fra ny målbeskrivelse og træder i kraft fra 2016 og medfører færre kurser fælles med samfundsmedicin Indenfor det arbejdsmedicinske genstandsfelt: Arbejdsmedicinsk årsmøde, Efteruddannelsesdage, nationale og internationale konferencer seminarer. Ph.d- kurser. - Ledelse i sundhedsvæsenet - Sundhedsjura - Sundhedsøkonomi - Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet - Folkesundhed - Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - International sundhed - Sundhed og miljø - Risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation - Projektledelse Ovenfor beskrevet kursusrække er fra ny målbeskrivelse og træder i kraft fra 2016 og medfører færre kurser fælles med arbejdsmedicin Samfundsmedicinsk Årsmøde Folkesundhedsdage Den europæiske årlige folkesundhedskonference Specifikke fokuserede kurser og konferencer, fx om smertemestring, epidemiologi og rehabiltering Ledelse i sundhedsvæsenet - Sundhedsjura - Sundhedsøkonomi - Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet - Folkesundhed - Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - International sundhed - Sundhed og miljø - Risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation - Projektledelse Ovenfor beskrevet kursusrække er fra ny målbeskrivelse og træder i kraft fra 2016 og medfører færre kurser fælles med arbejdsmedicin Samfundsmedicinsk Årsmøde Folkesundhedsdage Den europæiske årlige folkesundhedskonference Specifikke fokuserede kurser og konferencer, fx om nationale kliniske Fælles er: Sundhedsjura, sundheds-økonomi, international sundhed, projektledelse, risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation, sundhedsfremme. Samfundsmedicin har desuden: Ledelse i sundhedsvæsenet, kvalitetsudvikling, folkesundhed samt sundhed og miljø. Arbejdsmedicinere har: Klinisk arbejdsmedicin, forskningsmetoder, sundheds-arbejde i DK samt sundhedspolitik og pressehåndtering. For kurserne; Folkesundhed og Sundhed og miljø (S) og Sundhedsarbejde i DK, sundhedspolitik og pressehåndtering (A) kan der være delelementer med overlap. Indenfor alle tre områder er der behov for at søge efteruddannelse udenfor det specifikt lægefaglige område. Der er et vist sammenfald i efteruddannelse der benyttes indenfor socialog administrativ medicin. De beskrevne kursusrækker er fra nye målbeskrivelser og træder i kraft fra 2016 og medfører færre kurser fælles for arbejdsmedicin og samfundsmedicin. Forskellene består i mere vægt på de administrative kompetencer: ledelse og kvalitetsudvikling for samfundsmedicins vedkommende og forskningsmetoder og klinisk arbejdsmedicin for arbejdsmedicins vedkommende. I arbejdsmedicin øget fokus på interesse/fagområder. Dette vil med tiden kunne medføre, at der bliver brug for at kunne yderligere dygtiggøre sig indenfor et specifikt område (F.eks. allergologi eller objektive målinger af ergonomiske eksponeringer. 13

14 Nordiske arbejdsmiljø kurser (NIVA kurser). - øget fokus på interesse/fagområder. Dette vil med tiden kunne medføre, at der bliver brug for at kunne yderligere dygtiggøre sig indenfor et specifikt område (F.eks. allergologi eller objektive målinger af ergonomiske eksponeringer). Forventeligt fortsat behov for efteruddannelse i discipliner der ligger udenfor det specifikt lægelige fagområde, jf. teoretisk referenceramme. Udbuddet af kurser og konferencer kan umiddelbart forventes af fortsætte. retningslinjer, patientsikkerhed, ulighed i sundhed, sundhedsret og beredskab. Herunder også længerevarende kurser, evt. på diplom- eller masterniveau, i ledelse og/eller administration, og i projekt-, program- og procesledelse Som for socialmedicin. Forventeligt fortsat behov for efteruddannelse i discipliner der ligger udenfor det specifikt lægelige fagområde, jf. teoretisk referenceramme for social- og administrativ medicins vedkommende. Rekruttering til slutstillinger Der er aktuelt søgning til slutstillinger de fleste steder i lande, dog med overvægt af ansøgere til stillinger i Hovedstadsområdet og Østjylland. Der vil blive færre enheder fremover bl.a i Region Sjælland, hvor klinikkerne i Slagelse, Køge og Lolland Falster vil blive lagt sammen. Nogle steder er de arbejds-og socialmedicinske enheder beliggende på samme lokalisation, hvilket øger mulighederne for samarbejde, og for at yngre læger evt. kan søge ansættelser begge steder, hvis de er skolet/oplært til det. Der er aktuelt søgning til slutstillinger de fleste steder i lande, dog med overvægt af ansøgere til stillinger i Hovedstadsområdet og Østjylland primært af speciallæger i samfundsmedicin, almen medicin og arbejdsmedicin. Ansøgerfeltet har været noget snævert, men der er tale om kvalificerede ansøgere. Flere slutstillinger indenfor de socialmedicinske enheder i regionerne og samtidig færre slutstillinger inden for den kommunale sektor dog et lille obs på børn- og ungelægefunktionen, som følge af reformer på beskæftigelses-området. Der er typisk et relativt snævert ansøgerfelt til slutstillinger i fx SST, formentlig ikke et overskud af speciallæger. Det antages at der er stillinger til alle kvalificerede ansøgere. I lyset af aldersfordelingen blandt speciallæger i samfundsmedicin kan der forudses udfordringer med at rekruttere til slutstillinger i forhold til det antal speciallæger der uddannes. For alle 3 områder god søgning til stillinger i hovedstadsområdet for arbejds- og samfundsmedicin endvidere til Østjylland for arbejds- og socialmedicin. Mangel på administrative medicinere til slutstillinger, usikkert om der bliver over- eller underskud af slutstillinger for arbejds- og socialmedicin. Der vil blive færre arbejdsmedicinske enheder fremover bl.a i Region Sjælland. Flere socialmedicinske slutstillinger indenfor de socialmedicinske enheder i regionerne og samtidig færre slutstillinger inden for den kommunale sektor dog et lille obs på børn- og ungelægefunktionen. I administrativ medicin forudses udfordringer med at besætte slutstillinger. 14

15 4. Gruppens analyse af fordele og ulemper ved den nuværende organisering og ved en ændret samordning mellem de to specialer I gruppens analyse af den nuværende organisering med to specialer identificeredes følgende fordele: Fagligt skarpe profiler hver for sig kan specialerne have en skarpere faglig profil (forstået som kompetencer, arbejdsmetoder, arbejdsområder), fordi de ikke skal favne så bredt, som hvis der var tale om ét speciale. Dette medfører samtidig mulighed for målrettet og mere dybdegående uddannelse i specialet og kan være en fordel i forhold til rekruttering ind i specialet. Gruppen identificerede på den anden side følgende ulemper ved den nuværende organisering: I forhold til en del andre lægelige specialer er der her tale om relativt små specialer med deraf følgende færre jobmuligheder og et mindre fleksibelt arbejdsmarked for de færdiguddannede læger. Der ses på nuværende tidspunkt tendens til at speciallæger i arbejdsmedicin søger ansættelse i socialmedicinen, og i den forbindelse kan der være behov for tids- og ressourcekrævende efteruddannelse. På det organisatoriske plan kan små specialer betyde, at de organisatoriske ressourcer bliver for små (få Tordenskjolds soldater i hvert speciale, dobbeltarbejde), og at der er risiko for, at specialerne hver især får mindre gennemslagskraft. Endelig kan der være økonomiske ulemper, fx i relation til gennemførelse af kurser og drift af to organisationer. I gruppens analyse af en eventuel sammenlægning af specialerne identificeredes på den anden side følgende fordele: Overordnet set kan en sammenlægning mellem specialerne understøtte de områder, hvor der i forvejen er fælles tanke- og metodegods i de to specialer. Dette synes særligt udtalt mellem arbejds- og socialmedicin, jf. analysen ovenfor. En sammenlægning mellem specialerne vil give et bredere speciale med deraf følgende bredere jobmuligheder og større fleksibilitet, særligt indenfor det social- og arbejdsmedicinske felt. Synergi mellem kompetencer og arbejdsmetoder vil kunne gavne opgaveløsningen. Endvidere vil der kunne etableres større og stærkere forskningsmiljøer. På det organisatoriske plan vil en sammenlægning mellem specialerne kunne medføre større gennemslagskraft, idet det dog skal understreges, at en sammenlægning mellem specialerne ikke naturgivent vil få indflydelse på organiseringen af de videnskabelige selskaber. Der vil kunne være økonomiske fordele ved en sammenlægning, fx i relation til gennemførelse af kurser, som det videnskabelige selskab udbyder. Gruppen identificerede på den anden side følgende ulemper ved en sammenlægning af specialerne: En sammenlægning mellem specialerne vil give en meget bred faglig profil. Dette kan medføre tab af en skarp faglig profil, idet et fælles speciale ville komme til at favne meget bredt. Der er i forlængelse heraf risiko for, at der efterfølgende vil ske en fragmentering af specialet. Endvidere kan det blive svært for den enkelte speciallæge at indfri omgivelsernes forventninger til den brede række af kompetencer, han forventes at være i besiddelse af, den brede række af metoder han forventes at mestre og den brede række af arbejdsopgaver, han forventes at kunne løse. Uddannelsesmæssigt kan der være risiko for manglende dybde, og der kan være risiko for, at dele af uddannelsen opfattes som irrelevant i forhold til konkrete fremtidige jobønsker. 15

16 For så vidt angår rekruttering vurderede arbejdsgruppen, at en eventuel sammenlægning af specialerne kunne medføre øget rekruttering af de personer, der ønsker en bred uddannelse med flere forskellige jobmuligheder til følge, men omvendt mindre rekruttering af dem, der ønsker en uddannelse, som peger frem mod et specifikt, mere afgrænset arbejdsfelt. Gruppen har på den baggrund valgt ikke at rubricere rekrutteringen som hverken en fordel eller en ulempe ved en eventuel sammenlægning. Arbejdsgruppen har ikke fundet, at en analyse af vægtningen af de forskellige fordele og ulemper identificeret i ovenstående lå inden for rammerne af gruppens kommissorium, og en sådan analyse er således ikke foretaget, ligesom omfanget af de enkelte afsnit ovenfor ikke kan tages som udtryk for en sådan vægtning. 16

17 5. Afsluttende bemærkninger Der var i arbejdsgruppen enighed om det positive i et samarbejde mellem specialerne, herunder enighed om at der på nuværende tidspunkt inden for visse områder allerede ses et tættere samarbejde og en tættere samordning end tidligere, blandt andet som konsekvens af større opgavefællesskab som følge af arbejdsmarkedsreformen. Imidlertid var det arbejdsgruppens opfattelse, at yderligere samordning ud over det nuværende inden for rammerne af to specialer måske nok kunne udgøre et potentiale men næppe ville være realistisk på nuværende tidspunkt, idet dette ville kræve store arbejdsmæssige ressourcer - ressourcer som realistisk set ikke er til stede i de to organisationer/specialer for nuværende. Arbejdsgruppen valgte derfor alene at kigge på dels den nuværende organisering, dels de fordele og ulemper der kunne følge af en egentlig sammenlægning mellem specialerne. Det skal understreges, at arbejdsgruppen ikke dermed har taget stilling til, at en øget samordning inden for rammerne af de to specialer ikke kunne være en farbar vej, hvis de nødvendige ressourcer skulle blive tilgængelige på et senere tidspunkt. Det er således ikke usandsynligt, at nogle af de fordele, der kunne opnås ved sammenlægning af specialerne ligeledes kunne opnås alene gennem tættere samordning. Omvendt identificerede arbejdsgruppen også et område, hvor de seneste års udvikling har peget væk fra samordning mellem specialerne: Den lægelige videreuddannelse, hvor man efter nogle års fælles kursusrække nu igen planlægger til en vis grad at gennemføre rent specialespecifikke kurser. Samtidig er specialerne fundet at have forskelligt behov for klinisk uddannelse i speciallægeuddannelsen. Arbejdsgruppen har hermed fremlagt resultatet af drøftelser og overvejelser om en eventuel ændret samordning mellem specialerne arbejdsmedicin og samfundsmedicin. Arbejdet i gruppen har illustreret, at der fra begge specialers side er vilje til og interesse for samarbejde, og at der er en række ligheder mellem specialerne. Men analyserne har også peget på en række forskelle. Endelig har arbejdet i gruppen vist, at der er stor forskel på specialernes ståsted og visioner på nuværende tidspunkt: Arbejdsmedicinerne har allerede taget stilling til deres vision for specialets fremtid i form af en sammenlægning mellem de to specialer. Inden for samfundsmedicin er billedet mere broget: Det har på grund af store forskelle i arbejdsområder, arbejdsmetoder m.v. været nødvendigt for arbejdsgruppen at beskrive specialet som bestående af to grene eller undergrupper, og der udestår i specialet en nærmere drøftelse af konsekvenserne af denne todeling for specialets fremtid. Det har ikke været gruppens opgave at drage konklusioner på baggrund af drøftelserne, og gruppen overdrager hermed sine analyser til de respektive selskaber med håbet om, at rapporten kan bidrage til de videre drøftelser i og mellem specialerne. 17

18 BILAG 1 arbejdsgruppens kommissorium 18

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

DASAMS. Dansk. Samfundsmedicin. Selskab

DASAMS. Dansk. Samfundsmedicin. Selskab DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Faglig profil Samfundsmedicin Denne faglige profil er udmeldt i november 2015 af Danske Regioner efter indstilling fra Dansk Samfundsmedicinsk selskab. 1 Formålene

Læs mere

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin

Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Arbejdsmedicink Klinik Region Sjælland. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Arbejdsmedicink Klinik Region Sjælland. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002266 Afdelingsnavn Arbejdsmedicink Klinik Region Sjælland Hospitalsnavn Holbæk Sygehus Besøgsdato

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002.

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002. Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin Vejle Sygehus, d. 15. november 2002. Til stede: Niels Ebbehøj, David Sherson, Jane Frølund Thomsen, Sigve Christensen, Per Sabro, Gert Thomsen,

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling: Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 27. juni 2011 3. Oplæg ved Uddannelseskoordinerende

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Islandsbrygge 67 2300 København S 03-10-2011 Sag nr. 11/654 Dokumentnr. 44941/11 Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Uddannelsesudvalget for samfundsmedicin (videreuddannelsesregion Syd og Nord) Torsdag den 10. november 2016 kl. 14-16 Regionshuset

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Vision for Arbejds- og Miljømedicin

Vision for Arbejds- og Miljømedicin DASAM, 11. oktober 2013 Vision for Arbejds- og Miljømedicin Den overordnede vision: Arbejds- og Miljømedicin skal bidrage til at forebygge arbejds- og miljørelaterede sygdomme samt være med til at sikre,

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin. Socialmedicinsk Afsnit Odense Kommune

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin. Socialmedicinsk Afsnit Odense Kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Socialmedicinsk Afsnit Odense Kommune 2008 1 1. Indledning Baggrunden for nærværende uddannelsesprogram er: Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000382 Afdelingsnavn Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013 Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.

Læs mere

Arbejdsmedicin Region Midtjylland. DASAMs Årsmøde Knudshoved April 2005

Arbejdsmedicin Region Midtjylland. DASAMs Årsmøde Knudshoved April 2005 Arbejdsmedicin Region Midtjylland DASAMs Årsmøde Knudshoved April 2005 Region Midtjylland 1.230.736 (23%) Sydlige Viborg Amt 165.730 (13%) Ringkøbing Amt 275.009 (22%) Århus Amt 654.426 (53%) Nordlige

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

SUNDHEDSARBEJDE I DANMARK KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin

SUNDHEDSARBEJDE I DANMARK KURSUSBESKRIVELSE. Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin SUNDHEDSARBEJDE I DANMARK KURSUSBESKRIVELSE Specialespecifikt kursus for læger i uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin eller arbejdsmedicin 1. Baggrund Folkesundhed drejer sig om befolkningens helbreds-

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST September 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale 3 2. Præsentation

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker

Læs mere

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Vivi Schlünssen, formand Ane Marie, næstformand Anders Ingemann Larsen, kasserer Tina Storm, sekretær Charlotte Brauer Peder Skov Lars Rauff Skadhauge Dato: 23. december 2014 AMT/bb Bestyrelsesmøde i DASAM

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Specialeuddannelsen i Almen Medicin Region Syd John Larsen Kursusleder Baggrund Organisering Formål Placering og indhold Vejledere Tutorlægen

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse REFERAT FU 08/10 Emne Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 10. november kl. 13.30-16.00 Sted Deltagere Ikke til stede, lokale B Cheflæge, dr.med.

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab Danish Neurological Society Sekr. Eva Rahbek Fællessekretariatet Kristianiagade 12. 2100 København Ø Tlf. 35 44 82 29 E-mail: er@dadl.dk www.neuro.dk 15.10.2016 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Dagsordenspunkt til møde i. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Dagsordenspunkt til møde i. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse : 1 Dato: 11. marts 2010 Dagsordenstekst: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Rådet den 10. december 2009 3. Tema: Forskningstræning projektdelen Forskningstræning

Læs mere

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,

Læs mere

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Erik Bo Pedersen1. reservelæge, Ph.D. Ndefrologisk afdeling Y Odense universitetshospital 5000 Odense C E-mail: Erik.bo.pedersen@ouh.fyns-amt.dk

Læs mere

Århus Universitetshospital, Risskov Adfeling Syd 03/03/2010. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Århus Universitetshospital, Risskov Adfeling Syd 03/03/2010. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling: Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 22. september 2011. 3. Temamøde om lægelig videreuddannelse

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Dagsorden Velkomst, præsentation af nye ansigter Ny ansættelsesprocedure for uddannelseslæger i H-stilling Rekruttering til praksis i vest Fordeling af yngre læger til praksis Uddannelsesprogrammer Evaluering

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001298 Afdelingsnavn Neurologisk Afd. N Hospitalsnavn Glostrup Hospital Besøgsdato 09-05-2014 Temaer

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sydvestjysk

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Dato Sagsnr. 10.juni 2016 1-30-72-44-15 Lægefaglig

Læs mere

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer

Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere