ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN"

Transkript

1 ARBEJDSMEDICIN OG SAMFUNDSMEDICIN - Diskussionsoplæg om den fremtidige organisering og samarbejdet mellem specialerne Maj 2014

2 1. Indledning De lægelige specialer arbejdsmedicin og samfundsmedicin har gennem årene haft større eller mindre grad af samarbejde og opgaveoverlap. I en årrække var de nuværende to specialer således organiseret som ét speciale med tilhørende grenspecialer: Den danske speciallægeuddannelse i samfundsmedicin blev i 1982 etableret med linjerne administrativ medicin og arbejdsmedicin. I 1987 suppleres med en tredje linje: socialmedicin. I 1994 blev det daværende samfundsmedicinske speciale efter intense drøftelser delt i to selvstændige specialer, arbejds- og miljømedicin samt samfundsmedicin. Begge specialer har udviklet sig siden, men der er stadig en vis grad af overlap mellem specialerne, blandt andet illustreret ved at man har fundet det hensigtsmæssigt at de uddannelsessøgende læger i specialerne til en vis grad deltager i de samme kurser. På generalforsamlingen i Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) i 2013 blev der indledt en diskussion af fordele og ulemper ved den nuværende konstruktion med to lægelige specialer, der i en vis udstrækning har opgave- og metodefællesskab. Det blev i forlængelse af diskussionen på generalforsamlingen vedtaget at pålægge bestyrelsen for DASAMS at udarbejde et kommissorium for en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på fordele og ulemper ved den nuværende organisering af de to specialer, samt fordele og ulemper ved en eventuel tættere samordning mellem specialerne, herunder i sidste instans eventuelt en sammenlægning. Kommissoriet (bilag 1) blev udarbejdet i efteråret 2013 og efterfølgende fremsendt til Dansk Selskab for Arbejdsmedicin (DASAM), der takkede ja til at indgå i arbejdsgruppen. Allerede i efteråret 2013 udgav DASAM et visionspapir, hvoraf en sammenlægning mellem de to specialer fremgår som et ønske for fremtiden 1. De respektive selskaber udpegede følgende repræsentanter til arbejdsgruppen: - Vivi Schlünssen (formand for Dansk Selskab for Arbejdsmedicin) - Lilli Kirkeskov (arbejdsmedicin) - Tina Elisabet Storm Khwaja (arbejdsmedicin) - Tine Erichsen (arbejdsmedicin) - Gert Thomsen (arbejdsmedicin) - Ulrik Steen (formand for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab) - Anita Ulvsgaard Sørensen (samfundsmedicin) - Mette Gibskov (samfundsmedicin) - Ane Bonnerup Vind (samfundsmedicin) - Marie Brasholt (samfundsmedicin, tovholder) Arbejdsgruppen har holdt i alt tre møder, heraf ét videomøde, og gruppens medlemmer har herudover leveret skriftlige bidrag løbende. Nærværende rapport præsenterer resultatet af arbejdsgruppens arbejde. 1 2

3 2. Gruppens overordnede opfattelse af relationen mellem de 2 specialer Arbejdsgruppen indledte sine drøftelser med at forsøge at lave en overordnet beskrivelse af relationen mellem de to specialer. Gruppen fandt, at der umiddelbart syntes at være både forskelle og ligheder mellem de to specialer, men også at der indenfor det samfundsmedicinske speciale var to store undergrupperinger med så store forskelle, at det ville være hensigtsmæssigt med en opdeling af dette speciale i to i de videre diskussioner. Gruppen har således som grundlag for sine drøftelser og øvrige beskrivelser foretaget en inddeling i 3 undergrupper: Arbejdsmedicin, socialmedicin og administrativ medicin. Følgende figur illustrerer gruppens overordnede opfattelse af forholdet mellem disse undergrupper og dermed sammenhængen mellem specialerne: Sygdomsætiologi Eksponering Erhverv Gruppe/ Erhvervsrelateret Individ/gruppe samfund lovgivn. Tværfaglighed Fokus på klinik Samfundsperspektiv Administrativ medicin Administrativ Levevilkår sagsbehandler Livsstil Undervisning/formidling Arbejdsmedicin Sociallovgivning Organisation Prioritering Kvalitet Socialmedicin 3

4 3. Gruppens analyse af forskelle og ligheder mellem de to specialer Arbejdsgruppen identificerede herefter en række punkter, som kunne danne udgangspunkt for en nærmere og mere specifik analyse af forskelle og ligheder mellem specialerne. De identificerede punkter og analysen samt en sammenfatning af forskelle og ligheder i relation til hvert af disse punkter fremgår af følgende tabel: 4

5 Arbejdsmedicin Socialmedicin Administrativ medicin Forskelle og ligheder Udviklingstendenser Teoretisk ramme Arbejdsmedicinere arbejder primært ud fra en biologisk (apparat-fejlmodel) Socialmedicin er primært baseret på et bio-psykosocialt grundlag, mens administrativ medicin primært er baseret på et biologisksamfundsvidenskabeligt grundlag Arbejdsmedicinere og socialmedicinere arbejder i modsætning til administrative medicinere begge med - undersøgelse og udredning - arbejdsevne- hhv. funktionsevnevurdering - prognose- og risikovurdering af enkeltindivider. Ved erhvervsevnevurdering fokuserer arbejdsmedicinere primært på arbejdsrelaterede faktorer socialmedicinere inddrager i hele borgerens livssituation. Epidemiologisk metode er central for både arbejdsmedicin, Arbejdsmetoder Biologisk (apparat-fejlmodel) Mere bio-psyko-social tænkning (stress, socialmedicinsk involvering) Journalskrivning: Klinisk og ætiologisk udredning af patienter, herunder undersøgelse og udredning af sygdomme og gener; arbejdsevnevurdering prognosevurdering. Risikovurdering. Litteratursøgning Opslag i databaser Virksomhedsbesøg Epidemiologisk og statistisk metoder Kritisk vurdering og sammenfatning af videnskabelig litteratur. Formidling (virksomheder, fagforeninger, myndigheder etc) Undervisning af studerende, fagpersoner Der Bio-psyko-socialt grundlag. ICF modellen. Funktionsevnekriteriet. Sundhedsbrøken. Balints disease-illnesssickness reference. Udviklingstendenser Fastholde den velkendte teoretiske referenceramme Mere fokus på gruppe- /samfundsniveau Dialogbaseret undersøgelse og udredning af funktionsevne hos den enkelte klient Journalskrivning som værktøj pba udarbejdet paradigme Lægeskøn sammenfatninger af helbredsforholds betydning for funktionsevne Vurdering af den socialmedicinske prognose ifm anvendelse af den bio-psykosociale model. Kognitivt baserede samtaleteknikker (TERM) Narrativ forståelse i dialog med borger Rundbordssamtaler Supervisionsfora Auditbaseret kvalitetssikring. Sparring med kolleger. Mere systematisk anvendelse af modellen ICF Sociologisk, juridisk, samfundsvidenskabeligt og biologisk grundlag Fastholde den teoretiske referenceramme. Øget behov for at pointere det lægelige/biologiske grundlag pga flere kandidater i folkesundhedsvidenskab m.m. Epidemiologisk og statistisk metode samt kritisk vurdering og sammenfatning af videnskabelig litteratur. Inddragelse af viden om sundhedsvæsenets opbygning og finansiering, sundhedsøkonomi, jura m.m. Ledelse af arbejdsgruppe- og styregruppemøder m.m. Udarbejdelse af notater, rapporter, planer mv. Skriftlig og mundtlig rådgivning til myndigheder m.fl. Kerneårsagsanalyser, audits, akkreditering og andre værktøjer til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed. Tilsyn med sundhedspersoner, herunder den vanskelige samtale. Projektledelse. Interessentanalyser. Arbejdsmedicinere tenderer mod mere fokus på bio-psyko-social tænkning (stress, socialmedicinsk involvering). Administrative medicinere oplever øget behov for at pointere det lægelige/biologiske grundlag pga flere kandidater i folkesundhedsvidenskab m.m. Socialmedicinere bevæger sig mod mere systematisk anvendelse af modellen ICF (funktionsevnemodel). Administrative medicinere forventer at skulle have mere fokus på administrative metoder, epidemiologi, statistik mv. pga konkurrencen fra folkesundhedsvidenskabskandidater, djøf ere mfl. Arbejdsmedicinere forventes ingen væsentlige ændringer de kommende år 5

6 forventes ingen væsentlige ændringer de kommende år (funktionsevnemodel) Tværfagligt samarbejde. Retslægelige ligsyn. Enkeltsagsbehandling på myndighedsniveau. Der forventes ingen væsentlige ændringer de kommende år socialmedicin og administrativ medicin. Administrative medicinere skal fremover have mere fokus på samfundsvidenskabelige metoder. Niveau Overvejende individ- og gruppeniveau Større fokus på gruppeniveau for eksempel i stresshåndtering. Overvejende individ- og gruppeniveau Udviklingstendenser Uændret fokus på individniveau men der må forventes et større fokus forsknings- og interventionsmæssigt på gruppeniveau og måske også på samfundsniveau Overvejende gruppe- og samfundsniveau Der forventes ingen væsentlige ændringer de kommende år Både arbejdsmedicin og socialmedicin arbejder primært på individ - og i mindre omfang gruppeniveau. Administrativ medicin arbejder primært på gruppe- og samfundsniveau. Alle tre grene har myndigheder som interessent men nok mest udtalt for administrative medicinere Arbejdsmedicinere forventer større fokus på gruppeniveau for eksempel i stresshåndtering. Socialmedicinere forventes at få stigende fokus på forskning, udvikling og intervention på gruppeniveau uden at miste opmærksomheden på individniveauet. Et spirende fokus på samfundsniveau kan formentlig også forventes.. Der forventes ingen væsentlige ændringer de kommende år i den administrative medicin. Målgruppe Personer primært i den arbejdsføre alder. - Borgere i den arbejdsføre alder - Børn og unge - Misbrug - Ældreområdet - Flygtninge/indvandrere - Forskellige grupper af borgere fx patientgrupper, screeningsgrupper osv. - Samfundet Alle tre grene arbejder med voksne borgere i den erhvervsaktive alder. Social og administrativ medicin har desuden børn, socialt udsatte og ældre som genstandsfelt. Ingen af de tre undergrupper forventer væsentlige ændringer Kernekompetencer Diagnostik, eksponeringsudredning årsagsvurdering, prognose-vurdering, forebyggelse, erhvervsvejledning, arbejdsevnevurdering, - Socialmedicinsk us + beh - Møde- og teamledelse - Undervisning og vejledning - Sociallovgivning - Folkesundhed nationalt - Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - - Administrativ sagsbehandling - Møde- og teamledelse - Undervisning og vejledning - Organisations-udvikling - Sundheds-planlægning - Sundhedsjura og -økonomi Arbejdsmedicinere og socialmedicinere arbejder især med udredning og vurdering af årsager, arbejdsevne, funktionsevne og prognose, Arbejdsmedicinere forventer tendens til flere objektive målinger af eksponeringer indenfor f.eks. ergonomi eller støj og tiltagende fokus på socialmedicinsk udredning. Socialmedicinere forventer øget 6

7 Lægeroller arbejdsfastholdelse - Virksomheds-kendskab - Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - Risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation forskningsmetoder: epidemiologi, statistik og projektledelse Objektive målinger af eksponeringer indenfor f.eks. ergonomi eller støj. Tiltagende fokus på socialmedicinsk udredning Udtalt vægt på: - Medicinsk ekspert - Sundhedsfremmer - Akademiker Med henblik på udvikling indenfor rehabilitering, kan rollen som samarbejder få større betydning. Men det er de Risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation - Projektledelse Udviklingstendenser Rehabiliteringstankegang og kompetencer ift funktionsevnekriterier. Fokus på mere forsknings- og projektmæssige kompetencer, herunder styrkelse af Kvalitetsudvikling, kvalitetssikring (auditmetoder m.m.) Samtidig forventes også behov for styrkelse af de almindelige kliniske færdigheder. Politologisk forståelse/tænkning. Udtalt vægt på: - Medicinsk ekspert - Sundhedsfremmer - Kommunikator Ønske om mere vægt på akademiker i form af folkesundheds- og samfundsvidenskabelige metoder - Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed - Folkesundhed nationalt og internationalt - Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - Miljø og beredskab - Risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation især på gruppe-, organisations- og samfundsniveau - Projektledelse - Ledelse i sundhedsvæsenet - Politologisk forståelse/tænkning Stor konkurrence fra sundhedsvidenskabskandida ter og djøf er kan kræve mere fokus på administrative metoder, epidemiologi, statistik mv. Udtalt vægt på: - Leder/adm/organisator - Samarbejder - Kommunikator Ønske om mere vægt på akademiker i form at folkesundheds- og samfundsvidenskabelige metoder arbejdsfastholdelse samt sundhedsfremme, risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation på individ og gruppeniveau. Administrative medicinere arbejder aldrig med undersøgelse af og sjældent med udredning af enkeltindivider. Sundhedsfremme, risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation sker især på gruppeorganisations- og samfundsniveau. Administrative medicinere arbejder mere med organisationsudvikling, sundhedsplanlægning, sundhedsjura og - økonomi samt ledelse, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed end socialmedicinere og arbejdsmedicinere. I socialmedicin og arbejdsmedicin er der stor vægt på den medicinske ekspert- og sundhedsfremmer-rollen. I den administrative medicin lægges meget stor vægt på leder/administrator/ organisator-rollen Fremtidig mere fokus på behov for rehabiliteringstankegang og kompetencer ift funktionsevnekriterier. Fokus på mere forsknings- og projektmæssige kompetencer, herunder styrkelse af kvalitetsudvikling, kvalitetssikring (auditmetoder m.m.) Samtidig forventes også behov for styrkelse af de almindelige kliniske færdigheder. Politologisk forståelse/tænkning. Administrative medicinere er i stor konkurrence med sundhedsvidenskabskandidater og djøf er, hvilket kan kræve mere fokus på administrative metoder, epidemiologi, statistik mv. Arbejdsmedicinere finder at med henblik på udvikling indenfor rehabilitering, kan rollen som samarbejder få større betydning. Men det er de 3 nævnte roller, der fortsat vil være de væsentligste. Social- og administrative medicinere ser behov for mere vægt på akademikerrollen 7

8 Arbejdsområder 3 ovennævnte roller, der fortsat vil være de væsentligste. - Diagnose og udredning af arbejdsrelaterede lidelser, fx bevægeapparatslidelser, lungelidelser og mentale helbredsproblemer. - Årsags- og risikovurdering af erhvervsrelaterede eksponeringer, fx infektioner vibrationsskader, indeklimasager. - Forsikringsmedicin - Arbejdsevnevurderinger; arbejdsfastholdelsesaktiviteter, vurdering af arbejdshindrende barrierer. - Virksomhedsnær arbejdsmedicin. - Forskning i arbejds- og miljømedicin - Undervisning samt andre formidlingsopgaver Mere fokus på prognose samt arbejdets positive betydning for helbredet. Vurdering af helbred og funktionsevnetab ud fra personlige, biologiske, adfærds-mæssige, sociale, kulturelle og miljømæssige forhold. Forslag til tiltag. Socialmedicinsk ekspertise til psykiatriområdet, misbrugscentre, kommunale jobcentre, socialforvaltning og børne ungeområdet. Flere administrative opgaver i forbindelse med sundhedsaftalerne. Mere inddragelse i arbejdspladsindretning arbejdsfastholdelse. Mere forskning i rehabilitering og socialmedicin. Mere undervisning og andre formidlingsopgaver. Sundheds- og sygehusplanlægning samt ledelse. Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Sundhedsmonitorering og sundhedsrådgivning / forebyggelse. Tilsyn med sundhedspersonale og institutioner. Miljø og beredskab. Lægelig videreuddannelse. Flere opgaver med planlægning af sundhedsvæsenet, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, samt sundhedsmonitorering og forebyggelse. Mere sundhedstjenesteforskning. forskning for socialmedicinere og administrative medicineres vedkommende I social- og arbejdsmedicin arbejdes med enkeltindividers helbredsmæssige problemer i relation til arbejdsfastholdelse og/eller social integration. Administrative arbejder især med tilrettelæggelse af sundhedsydelser mv. for alle mulige forskellige grupper af borgere/patienter Mere fokus på prognose samt arbejdets positive betydning for helbredet for arbejdsmedicineres vedkommende. Administrative medicinere ser flere opgaver med planlægning af sundhedsvæsenet, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, samt sundhedsmonitorering og forebyggelse + mere sundhedstjeneste-forskning. Socialmedicinere ser behov for deres ekspertise til psykiatriområdet, misbrugscentre, kommunale jobcentre, socialforvaltning og børne ungeområde, flere administrative opgaver i forbindelse med sundhedsaftalerne, mere inddragelse i arbejdspladsindretning arbejdsfastholdelse, og mere forskning i rehabilitering og socialmedicin. Arbejdspladser - Arbejdsmedicinske klinikker / afd. - Institut for Folkesundhed, - Kræftens Socialmedicinske afdelinger, børne- og ungelægeordninger, misbrugscentre, flygtningeindvandreklinikker mv. i Sundhedsstyrelsen og mange enkelt- eller fåpersons-afdelinger - Stat (SST, SSI, POB, For alle tre grene gælder, at der fortrinsvis er tale om regionale ansættelser, om end i forskellige dele Færre arbejdspladser på arbejdsmedicinske klinikker, i forskningen og BST. Flere arbejdsmedicinere søger 8

9 Antal speciallæger fordelt på sektorer Bekæmpelse - Seruminstituttet. - Embedslægeinstitutioner - Hospitalsdirektioner - NFA - Arbejdsskadestyrelsen - Visse virksomheder med BST - Private arbejdsmiljøaktører - Traditionelt arbejdsmarked nedadgående (færre klinikker) - Færre forskningsfinansierede ansættelser - Mange arbejder med socialmedicin - Nedgang i antallet af læger i forbindelse med BST Ifølge Sundhedsstyrelsens autorisationsregister er der 72 speciallæger i Arbejdsmedicin I lægeforeningens medlemsregister noteret i alt 65 speciallæger. Fortsat flest speciallæger ansat på arbejdsmedicinske klinikker. Et stigende antal ansat på socialmedicinske enheder, bl.a som samtlige 5 regioner og de store kommuner Stigende arbejdsmarked med stort behov for speciallæger Udjævning Øst/Vest Flere regionale ansættelser, måske færre kommunale konsulenter. Ifølge Sundhedsstyrelsens autorisationsregister er der 48 speciallæger i samfundsmedicin. Ifølge Lægeforeningens medlemsregister er der i alt 127 speciallæger i samfundsmedicin. 13 er beskæftiget i andre specialer. 39 beskæftiget i socialmedicin Flere stillinger fx som sundhedskoordinatorer, inkl i Øst Uddannelse i socialmedicin i Universitet, sektorforskningsinstitutioner) - Regioner administration, inkl. hospitalsadministration - Kommuner - administration - Øst-dominans Mulighed for flere ansættelser i regional administration/ hospitalsadministration Opdyrkning af nye arbejdspladser via enkeltpersoner Ifølge Sundhedsstyrelsens autorisationsregister er der 148 speciallæger i samfundsmedicin. Ifølge Lægeforeningens medlemsregister er der i alt 127 speciallæger i samfundsmedicin. 13 er beskæftiget i andre specialer. 75 beskæftiget i administrativ medicin Flere administrative stillinger også i vest og syd af den regionale sektor (arbejdsmedicinere er især ansat på sygehuse). Social- og arbejdsmedicinere arbejder i/sammen med kommunerne. Adm.medicin: primært ansat i statslige institutioner sundhedsstyrelsen, regionale administrationer Arb.medicinere har mulighed for private ansættelser og flere forskningsprægede stillinger (Universitet) Arbejdsmedicinere og socialmedicinere fortrinsvis ansat på arbejdsmedicinske / socialmedicinske enheder. Administrative medicinere er ansat på mange forskellige typer af afdelinger - ofte kun få personer på den enkelte afdeling. over i socialmedicinen, som har behovet. Administrative medicinere har mulighed for flere ansættelser i regional administration/ hospitalsadministration fx ifm kvalitetsudvikling Et stigende antal arbejdsmedicinere ansat på socialmedicinske enheder. 9

10 sundhedskoordinatorer. Fortsat forskningsansættelser på universiteter og andre forskningsinstitutioner. Øst Dimensionering: 10 hoveduddannelsesstillinger pr. år i alt i samfundsmedicin Dimensionering: 10 hoveduddannelsesstillinger pr. år i alt i samfundsmedicin Dimensionering: 9 hoveduddannelsesstilling er pr. år Forskning Stor og vægtig forskningstradition, mange ph.d Fortsat fokus på primær forebyggelse af relevante sygdomme i relation til eksponeringer i arbejdet. Samtidig et øget fokus på prognosestudier og interventionsstudier indenfor både primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Stort potentiale i samarbejdet med øvrige kliniske specialer og et strategisk samarbejde mellem regions- og universitetshospitaler, især indenfor det epidemiologiske felt. Ikke stor tradition, kvalitativ, epidemiologi (rehabilitering og arbejdsfastholdelse) Der forventes ikke store ændringer Enkeltpersonpræget, ikke store rent samfundsmedicinske forskningsmiljøer, men indgår i andre miljøer. En del speciallæger med phd. Men der er ikke noget samlet forskningsmiljø indenfor administrativ medicin. Områder: epidemiologi, sundhedstjenesteforskning Større og større fokus på sundhedstjenesteforskning Stor forskningstradition og store forskningsmiljøer i arbejdsmedicin i modsætning til samfundsmedicin. Brug af kvalitativ metode i samfundsmedicin men ikke i arbejdsmedicin. Forskning i epidemiologi, (risikofaktorer, eksponering) på tværs af arbejdsmedicin og administrativ medicin. Forskning i arbejdsfastholdelse på tværs af arbejdsmedicin og socialmedicin. Arbejdsmedicinere vil fortsat have fokus på primær forebyggelse af relevante sygdomme i relation til eksponeringer i arbejdet. Samtidig et øget fokus på prognosestudier og interventionsstudier indenfor både primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Stort potentiale i samarbejdet med øvrige kliniske specialer og et strategisk samarbejde mellem regions- og universitetshospitaler, især indenfor det epidemiologiske felt. Administrative medicinere forventer større og større fokus på sundhedstjenesteforskning. Socialmedicinere ser uændret fokus på kvalitativ og epidemiologisk forskning. Rekruttering til speciallægeuddannelsen Næsten altid ansøgere til introduktionsstillingerne. Til hoveduddannelsesstilling erne kan det være svært at få ansøgere nok især i Stigende søgning og stigende antal uddannelsesstillinger på større enheder. Flere nye uddannelsessteder i øst. Vanskeligt som Stigende søgning, problemer med uddannelsesstillinger pga. SST og små enheder. Vanskeligt som studerende/nyuddannet at I perioder svingende rekruttering til introstillinger i alle tre grene. Især socialmedicin og arbejdsmedicin har indimellem introstillinger, Aktuelt stigende søgning af arbejdsmedicinere til det arbejdsmedicinske speciale, men et stigende antal arbejdsmedicinere vil få socialmedicinske arbejdsopgaver. 10

11 Udkantsdanmark. I visse områder slår man kun hoveduddannelsesstillinger op, hvis man ved, der er ansøgere til stillingerne. Rekruttering sker dels på det generelle niveau ved PR for specialet i kraft af de ansatte og via løbende artikel-udgivelser vedr. arbejdsmedicinske emner og forskning dels via direkte kontakt med specialet. Medicinstuderende introduceres for specialet via kursus i Miljø- og Arbejdsmedicin samt på Specialernes Dag. Forskningsår på en arbejdsmedicinsk klinik er populært. Aktuelt stigende søgning til specialet, et stigende antal arbejdsmedicinere vil få socialmedicinske arbejdsopgaver. Gode muligheder for slutstillinger. studerende/nyuddannet at vurdere specialets indhold udefra pga. specialets bredde. Kan evt. påvirke rekruttering. Tidligere rekruttering af speciallæger i andre specialer (ofte almen medicin) men nu flest nyuddannede blandt ansøgere til introstillinger. Aktuelt stort behov for speciallæger. Gode muligheder for slutstillinger kan forventes at påvirke rekruttering positivt. Potentielt større søgning ved udbredning af kendskab til specialet (f. eks. som aktuelt ved øget synlighed på studiet i Århus). vurdere specialets indhold udefra pga. specialets bredde. Kan evt. påvirke rekruttering. Tidligere rekruttering af speciallæger i andre specialer (ofte almen medicin) men nu flest nyuddannede blandt ansøgere til introstillinger. Langsomt stigende antal uddannelsessteder i vest pga. udbredelse af nyuddannede speciallæger. Sårbart pga. ofte kun en speciallæge. Stigende søgning kan forventes i takt med mulighed for flere uddannelsessteder. Potentielt større søgning ved udbredning af kendskab til specialet (f. eks. som aktuelt ved øget synlighed på studiet i Århus). der besættes af læger med ønske om bagefter at fortsætte til almen praksis dvs det bruges som kvalificering til hovedudd i almen med. Begge specialer har/har haft tradition for at slå hoveduddannelsesstilling er op, når der var kendte ansøgere. Det kan være vanskeligt at få besat hoveduddannelsesstilling er udenfor de større byer. Større kendskab til det arbejdsmedicinske speciale blandt læger (også nyuddannede), da faget er forankret på medicinstudiet. Det samfundsmedicinske speciale opleves som mere diffust, og rekruttering kan påvirkes af det manglende kendskab til specialet og dets jobmuligheder, men oplever stigende interesse for specialet blandt nyuddannede. Gode muligheder for slutstillinger. Aktuelt stort behov for speciallæger indenfor socialmedicinen. Gode muligheder for slutstillinger kan forventes at påvirke rekruttering positivt. Potentielt større søgning ved udbredning af kendskab til specialet (f. eks. som aktuelt ved øget synlighed på studiet i Århus). Langsomt stigende antal administrative uddannelsessteder i vest pga. udbredelse af nyuddannede speciallæger. Sårbart pga. ofte kun en speciallæge. Stigende søgning kan forventes i takt med mulighed for flere uddannelsessteder. Speciallægeuddannelsens opbygning Introduktionsuddannels e: - 12 mdr arbejdsmedicin Hoveduddannelse: - 2 * 12 mdr s arbejdsmedicin - 6 mdr s lungemedicin - 6 mdr s reumatologi Introduktionsuddannelse: - 12 mdr socialmedicin eller administrativ med Hoveduddannelse: - 18 mdr s samfundsmedicin mdr s klinik mdr s samfundsmedicin Introduktionsuddannelse: - 12 mdr socialmedicin eller administrativ med Hoveduddannelse: - 18 mdr s samfundsmedicin mdr s klinik mdr s samfundsmedicin I samfundsmedicin kan introduktionsansættelsen foregå ved forskellige typer af afdelinger (socialmed eller adm med) Alle hoveduddannelsesforløb Både arbejdsmedicin og samfundsmedicin har netop fået godkendt nye målbeskrivelser. I forbindelse med den nye målbeskrivelse (2013) for samfundsmedicin er der lagt op til en bredere uddannelse af den enkelte speciallæge og derved en 11

12 - 6 mdr s psykiatri - 6 mdr s valgfri relevant klinik Derudover - 2 ugers fokuseret ophold på neurologisk afdeling - 2 ugers fokuseret ophold på dermatologisk afdeling, hvis der ikke har været ansættelse tidligere på disse afdelinger. De 6 mdr valgfri klinik foreslås at kunne foregå på dermatologisk, socialmedicinsk enhed, i almen praksis, allergi afdeling, eller med yderligere 6 mdr s arbejdsmedicin. Udover forskningstræningen gennemføres en arbejdseller miljømedicinsk relevant forskningsprojekt i løbet af uddannelsen. Et vejledende antal virksomhedsbesøg er angivet i de relevante kompetencer i målbeskrivelsen. Den ovenstående beskrivelse af speciallægeuddannelsen er netop blevet godkendt af SST. Yderligere udvikling af Ved sammensætning af forløb anbefales de samfundsmedicinske ansættelser at bestå af min. 6 mdr. på en afdeling med socialmedicinske opgaver og min. 6 mdr. på en afdeling med administrative opgaver. Derudover bør alle hoveduddannelsesforløb så vidt muligt sammensættes, så uddannelseslægen lærer at arbejde på såvel individ-, gruppe- og samfundsniveau som indenfor kommune, region og stat. Uddannelseslægen sammensætter selv deres kliniske ansættelser ud fra ønsket faglig profil, men de kliniske kompetencer anbefales opnået ved ansættelse inden for hovedområderne: medicin, kirurgi, almen medicin og psykiatri. I forbindelse med den nye målbeskrivelse (2013) er der lagt op til en bredere uddannelse af den enkelte speciallæge og derved en mere ensartet profil ved afsluttet uddannelse. Yderligere udvikling af speciallægeuddannelsen bør afvente evaluering af netop igangsatte tiltag. Ved sammensætning af forløb anbefales de samfundsmedicinske ansættelser at bestå af min. 6 mdr. på en afdeling med socialmedicinske opgaver og min. 6 mdr. på en afdeling med administrative opgaver. Derudover bør alle hoveduddannelsesforløb så vidt muligt sammensættes, så uddannelseslægen lærer at arbejde på såvel individ-, gruppe- og samfundsniveau som indenfor kommune, region og stat. Uddannelseslægen sammensætter selv deres kliniske ansættelser ud fra ønsket faglig profil, men de kliniske kompetencer anbefales opnået ved ansættelse inden for hovedområderne: medicin, kirurgi, almen medicin og psykiatri. I forbindelse med den nye målbeskrivelse (2013) er der lagt op til en bredere uddannelse af den enkelte speciallæge og derved en mere ensartet profil ved afsluttet uddannelse. Yderligere udvikling af speciallægeuddannelsen bør afvente evaluering af netop igangsatte tiltag. indenfor begge specialer indeholder anden klinisk uddannelse. Den underliggende opbygning af h- uddannelserne er meget lig hinanden men mængden af anden kliniske uddannelse er forskellig: I H- uddannelsen har arb.med min. 18 mdr s fastlagt klinisk uddannelse (+ evt 6 mdr valgfri) mens samf.medicinerne har mdr. valgfri klinik. Samfundsmedicinere skal have ansættelse i både socialmed og adm med i løbet af deres H-udd. For samf.medicinerne lægges vægt på kendskab til arbejde i både kommune, region og stat. Arb.med. skal opnå kendskab til arbejdspladser bl.a. i samarbejde med Arbejdstilsynet. mere ensartet profil ved afsluttet uddannelse. 12

13 Speciallægeuddannelsens specialespecifikke kurser Efteruddannelse, konferencer mv speciallægeuddannelsen bør afvente evaluering af netop igangsatte tiltag. - Risikovurdering, risikohåndtering samt risikokommunikation - Forskningsmetoder - Sundhedsøkonomi - Sundhedsjura - International sundhed - Projektledelse - Sundhedsfremme - Klinisk arbejdsmedicin - Sundhedsarbejde i Danmark, sundhedspolitik og pressehåndtering Ovenfor beskrevet kursusrække er fra ny målbeskrivelse og træder i kraft fra 2016 og medfører færre kurser fælles med samfundsmedicin Indenfor det arbejdsmedicinske genstandsfelt: Arbejdsmedicinsk årsmøde, Efteruddannelsesdage, nationale og internationale konferencer seminarer. Ph.d- kurser. - Ledelse i sundhedsvæsenet - Sundhedsjura - Sundhedsøkonomi - Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet - Folkesundhed - Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - International sundhed - Sundhed og miljø - Risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation - Projektledelse Ovenfor beskrevet kursusrække er fra ny målbeskrivelse og træder i kraft fra 2016 og medfører færre kurser fælles med arbejdsmedicin Samfundsmedicinsk Årsmøde Folkesundhedsdage Den europæiske årlige folkesundhedskonference Specifikke fokuserede kurser og konferencer, fx om smertemestring, epidemiologi og rehabiltering Ledelse i sundhedsvæsenet - Sundhedsjura - Sundhedsøkonomi - Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet - Folkesundhed - Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - International sundhed - Sundhed og miljø - Risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation - Projektledelse Ovenfor beskrevet kursusrække er fra ny målbeskrivelse og træder i kraft fra 2016 og medfører færre kurser fælles med arbejdsmedicin Samfundsmedicinsk Årsmøde Folkesundhedsdage Den europæiske årlige folkesundhedskonference Specifikke fokuserede kurser og konferencer, fx om nationale kliniske Fælles er: Sundhedsjura, sundheds-økonomi, international sundhed, projektledelse, risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation, sundhedsfremme. Samfundsmedicin har desuden: Ledelse i sundhedsvæsenet, kvalitetsudvikling, folkesundhed samt sundhed og miljø. Arbejdsmedicinere har: Klinisk arbejdsmedicin, forskningsmetoder, sundheds-arbejde i DK samt sundhedspolitik og pressehåndtering. For kurserne; Folkesundhed og Sundhed og miljø (S) og Sundhedsarbejde i DK, sundhedspolitik og pressehåndtering (A) kan der være delelementer med overlap. Indenfor alle tre områder er der behov for at søge efteruddannelse udenfor det specifikt lægefaglige område. Der er et vist sammenfald i efteruddannelse der benyttes indenfor socialog administrativ medicin. De beskrevne kursusrækker er fra nye målbeskrivelser og træder i kraft fra 2016 og medfører færre kurser fælles for arbejdsmedicin og samfundsmedicin. Forskellene består i mere vægt på de administrative kompetencer: ledelse og kvalitetsudvikling for samfundsmedicins vedkommende og forskningsmetoder og klinisk arbejdsmedicin for arbejdsmedicins vedkommende. I arbejdsmedicin øget fokus på interesse/fagområder. Dette vil med tiden kunne medføre, at der bliver brug for at kunne yderligere dygtiggøre sig indenfor et specifikt område (F.eks. allergologi eller objektive målinger af ergonomiske eksponeringer. 13

14 Nordiske arbejdsmiljø kurser (NIVA kurser). - øget fokus på interesse/fagområder. Dette vil med tiden kunne medføre, at der bliver brug for at kunne yderligere dygtiggøre sig indenfor et specifikt område (F.eks. allergologi eller objektive målinger af ergonomiske eksponeringer). Forventeligt fortsat behov for efteruddannelse i discipliner der ligger udenfor det specifikt lægelige fagområde, jf. teoretisk referenceramme. Udbuddet af kurser og konferencer kan umiddelbart forventes af fortsætte. retningslinjer, patientsikkerhed, ulighed i sundhed, sundhedsret og beredskab. Herunder også længerevarende kurser, evt. på diplom- eller masterniveau, i ledelse og/eller administration, og i projekt-, program- og procesledelse Som for socialmedicin. Forventeligt fortsat behov for efteruddannelse i discipliner der ligger udenfor det specifikt lægelige fagområde, jf. teoretisk referenceramme for social- og administrativ medicins vedkommende. Rekruttering til slutstillinger Der er aktuelt søgning til slutstillinger de fleste steder i lande, dog med overvægt af ansøgere til stillinger i Hovedstadsområdet og Østjylland. Der vil blive færre enheder fremover bl.a i Region Sjælland, hvor klinikkerne i Slagelse, Køge og Lolland Falster vil blive lagt sammen. Nogle steder er de arbejds-og socialmedicinske enheder beliggende på samme lokalisation, hvilket øger mulighederne for samarbejde, og for at yngre læger evt. kan søge ansættelser begge steder, hvis de er skolet/oplært til det. Der er aktuelt søgning til slutstillinger de fleste steder i lande, dog med overvægt af ansøgere til stillinger i Hovedstadsområdet og Østjylland primært af speciallæger i samfundsmedicin, almen medicin og arbejdsmedicin. Ansøgerfeltet har været noget snævert, men der er tale om kvalificerede ansøgere. Flere slutstillinger indenfor de socialmedicinske enheder i regionerne og samtidig færre slutstillinger inden for den kommunale sektor dog et lille obs på børn- og ungelægefunktionen, som følge af reformer på beskæftigelses-området. Der er typisk et relativt snævert ansøgerfelt til slutstillinger i fx SST, formentlig ikke et overskud af speciallæger. Det antages at der er stillinger til alle kvalificerede ansøgere. I lyset af aldersfordelingen blandt speciallæger i samfundsmedicin kan der forudses udfordringer med at rekruttere til slutstillinger i forhold til det antal speciallæger der uddannes. For alle 3 områder god søgning til stillinger i hovedstadsområdet for arbejds- og samfundsmedicin endvidere til Østjylland for arbejds- og socialmedicin. Mangel på administrative medicinere til slutstillinger, usikkert om der bliver over- eller underskud af slutstillinger for arbejds- og socialmedicin. Der vil blive færre arbejdsmedicinske enheder fremover bl.a i Region Sjælland. Flere socialmedicinske slutstillinger indenfor de socialmedicinske enheder i regionerne og samtidig færre slutstillinger inden for den kommunale sektor dog et lille obs på børn- og ungelægefunktionen. I administrativ medicin forudses udfordringer med at besætte slutstillinger. 14

15 4. Gruppens analyse af fordele og ulemper ved den nuværende organisering og ved en ændret samordning mellem de to specialer I gruppens analyse af den nuværende organisering med to specialer identificeredes følgende fordele: Fagligt skarpe profiler hver for sig kan specialerne have en skarpere faglig profil (forstået som kompetencer, arbejdsmetoder, arbejdsområder), fordi de ikke skal favne så bredt, som hvis der var tale om ét speciale. Dette medfører samtidig mulighed for målrettet og mere dybdegående uddannelse i specialet og kan være en fordel i forhold til rekruttering ind i specialet. Gruppen identificerede på den anden side følgende ulemper ved den nuværende organisering: I forhold til en del andre lægelige specialer er der her tale om relativt små specialer med deraf følgende færre jobmuligheder og et mindre fleksibelt arbejdsmarked for de færdiguddannede læger. Der ses på nuværende tidspunkt tendens til at speciallæger i arbejdsmedicin søger ansættelse i socialmedicinen, og i den forbindelse kan der være behov for tids- og ressourcekrævende efteruddannelse. På det organisatoriske plan kan små specialer betyde, at de organisatoriske ressourcer bliver for små (få Tordenskjolds soldater i hvert speciale, dobbeltarbejde), og at der er risiko for, at specialerne hver især får mindre gennemslagskraft. Endelig kan der være økonomiske ulemper, fx i relation til gennemførelse af kurser og drift af to organisationer. I gruppens analyse af en eventuel sammenlægning af specialerne identificeredes på den anden side følgende fordele: Overordnet set kan en sammenlægning mellem specialerne understøtte de områder, hvor der i forvejen er fælles tanke- og metodegods i de to specialer. Dette synes særligt udtalt mellem arbejds- og socialmedicin, jf. analysen ovenfor. En sammenlægning mellem specialerne vil give et bredere speciale med deraf følgende bredere jobmuligheder og større fleksibilitet, særligt indenfor det social- og arbejdsmedicinske felt. Synergi mellem kompetencer og arbejdsmetoder vil kunne gavne opgaveløsningen. Endvidere vil der kunne etableres større og stærkere forskningsmiljøer. På det organisatoriske plan vil en sammenlægning mellem specialerne kunne medføre større gennemslagskraft, idet det dog skal understreges, at en sammenlægning mellem specialerne ikke naturgivent vil få indflydelse på organiseringen af de videnskabelige selskaber. Der vil kunne være økonomiske fordele ved en sammenlægning, fx i relation til gennemførelse af kurser, som det videnskabelige selskab udbyder. Gruppen identificerede på den anden side følgende ulemper ved en sammenlægning af specialerne: En sammenlægning mellem specialerne vil give en meget bred faglig profil. Dette kan medføre tab af en skarp faglig profil, idet et fælles speciale ville komme til at favne meget bredt. Der er i forlængelse heraf risiko for, at der efterfølgende vil ske en fragmentering af specialet. Endvidere kan det blive svært for den enkelte speciallæge at indfri omgivelsernes forventninger til den brede række af kompetencer, han forventes at være i besiddelse af, den brede række af metoder han forventes at mestre og den brede række af arbejdsopgaver, han forventes at kunne løse. Uddannelsesmæssigt kan der være risiko for manglende dybde, og der kan være risiko for, at dele af uddannelsen opfattes som irrelevant i forhold til konkrete fremtidige jobønsker. 15

16 For så vidt angår rekruttering vurderede arbejdsgruppen, at en eventuel sammenlægning af specialerne kunne medføre øget rekruttering af de personer, der ønsker en bred uddannelse med flere forskellige jobmuligheder til følge, men omvendt mindre rekruttering af dem, der ønsker en uddannelse, som peger frem mod et specifikt, mere afgrænset arbejdsfelt. Gruppen har på den baggrund valgt ikke at rubricere rekrutteringen som hverken en fordel eller en ulempe ved en eventuel sammenlægning. Arbejdsgruppen har ikke fundet, at en analyse af vægtningen af de forskellige fordele og ulemper identificeret i ovenstående lå inden for rammerne af gruppens kommissorium, og en sådan analyse er således ikke foretaget, ligesom omfanget af de enkelte afsnit ovenfor ikke kan tages som udtryk for en sådan vægtning. 16

17 5. Afsluttende bemærkninger Der var i arbejdsgruppen enighed om det positive i et samarbejde mellem specialerne, herunder enighed om at der på nuværende tidspunkt inden for visse områder allerede ses et tættere samarbejde og en tættere samordning end tidligere, blandt andet som konsekvens af større opgavefællesskab som følge af arbejdsmarkedsreformen. Imidlertid var det arbejdsgruppens opfattelse, at yderligere samordning ud over det nuværende inden for rammerne af to specialer måske nok kunne udgøre et potentiale men næppe ville være realistisk på nuværende tidspunkt, idet dette ville kræve store arbejdsmæssige ressourcer - ressourcer som realistisk set ikke er til stede i de to organisationer/specialer for nuværende. Arbejdsgruppen valgte derfor alene at kigge på dels den nuværende organisering, dels de fordele og ulemper der kunne følge af en egentlig sammenlægning mellem specialerne. Det skal understreges, at arbejdsgruppen ikke dermed har taget stilling til, at en øget samordning inden for rammerne af de to specialer ikke kunne være en farbar vej, hvis de nødvendige ressourcer skulle blive tilgængelige på et senere tidspunkt. Det er således ikke usandsynligt, at nogle af de fordele, der kunne opnås ved sammenlægning af specialerne ligeledes kunne opnås alene gennem tættere samordning. Omvendt identificerede arbejdsgruppen også et område, hvor de seneste års udvikling har peget væk fra samordning mellem specialerne: Den lægelige videreuddannelse, hvor man efter nogle års fælles kursusrække nu igen planlægger til en vis grad at gennemføre rent specialespecifikke kurser. Samtidig er specialerne fundet at have forskelligt behov for klinisk uddannelse i speciallægeuddannelsen. Arbejdsgruppen har hermed fremlagt resultatet af drøftelser og overvejelser om en eventuel ændret samordning mellem specialerne arbejdsmedicin og samfundsmedicin. Arbejdet i gruppen har illustreret, at der fra begge specialers side er vilje til og interesse for samarbejde, og at der er en række ligheder mellem specialerne. Men analyserne har også peget på en række forskelle. Endelig har arbejdet i gruppen vist, at der er stor forskel på specialernes ståsted og visioner på nuværende tidspunkt: Arbejdsmedicinerne har allerede taget stilling til deres vision for specialets fremtid i form af en sammenlægning mellem de to specialer. Inden for samfundsmedicin er billedet mere broget: Det har på grund af store forskelle i arbejdsområder, arbejdsmetoder m.v. været nødvendigt for arbejdsgruppen at beskrive specialet som bestående af to grene eller undergrupper, og der udestår i specialet en nærmere drøftelse af konsekvenserne af denne todeling for specialets fremtid. Det har ikke været gruppens opgave at drage konklusioner på baggrund af drøftelserne, og gruppen overdrager hermed sine analyser til de respektive selskaber med håbet om, at rapporten kan bidrage til de videre drøftelser i og mellem specialerne. 17

18 BILAG 1 arbejdsgruppens kommissorium 18

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region Nord UDKAST 2003-07-20 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale... 3 1.1.1

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere?

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Karsten Bech Centerchef, dr. med., MPA Sygehus Sønderjylland Hvis vi bare kunne! If you pick the right people

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Arbejds- og Miljømedicin Region Øst Maj 2005, revideret februar 2010 Uddannelsesprogram for hoveduddannelse i arbejdsmedicin, Region Øst, 1 maj 2005, revideret

Læs mere

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud.

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. Referat bestyrelsesmøde i UDDU 06.05.2011 1/6 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. 2.0 Godkendelse af referat fra mødet d. 25.03.2011

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord maj 2008 Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin T Region Nord I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen Samarbejdsaftale om sundhedskoordinator og klinisk funktion Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin 1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Arbejdsmedicin 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Beskrivelse af det arbejds- og miljømedicinske speciale 3 2 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET Til medlemmer af URSARN Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnummer 15. december 2014 Stine W. Bukdahl Stine.whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-59-10 Referat fra uddannelsesudvalgsmøde i Anæstesi URSARN Torsdag den

Læs mere

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 2013 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 11. Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 11 Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering. Januar 2015 MALN / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 11 består

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ny specialeuddannelsen

Ny specialeuddannelsen Ny specialeuddannelsen Klinisk uddannelse Teoretisk uddannelse Turnus Medicin/ kirurgi/ praksis Speciales pecifikt teoretisk kursus Generelle kurser Forskningstræning Introduktionsstilling Introduktionsamanuensis,

Læs mere