Hvor mange postkasser er der i Odense?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor mange postkasser er der i Odense?"

Transkript

1 Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? Ole G. Mouritsen Hvis du synes, at viden og omtanke er bekostelig, så prøv uvidenhed og irrationalitet. I en kompleks og stadig hurtigere skiftende verden kan det være fristende at kaste den besværlige fornuft, den ubekvemme viden og de rationelle overvejelser overbord, og alene navigere ved hjælp af intuition og politiske og religiøse budskaber. Hvordan opretholdes en tro på viljen til viden og visdom i en verden, hvor virkeligheden skabes af hysteriske medier, og hvor man kan komme godt af sted med at påstå, at jorden blev skabt for 6000 år siden? Et eksempel omhandlende kost og ernæring viser, hvor galt det kan gå, hvis vi går i panik og ikke baserer vores dømmekraft på viden og sund fornuft. Hvor mange postkasser er der i Odense? Det er næppe et spørgsmål, ret mange har stillet sig, og hvad skulle man dog bruge svaret til, når man er mest interesseret i, hvor den nærmeste postkasse er. Spørgsmålet er af den slags, som kaldes Fermi-spørgsmål, opkaldt efter den italienske fysiker og Nobelpristager Enrico Fermi ( ). Fermi var kendt for at stille spørgsmål, som tilsyneladende er helt håbløse at få svar på uden at spørge andre eller selv tælle efter, men som en smule overvejelse og sund fornuft alligevel kan give et godt bud på. Her er det vigtigt ikke at give op på forhånd, men stole på sin egen dømmekraft og evnen til at vurdere, om det svar, man kommer op med, er af den rette størrelsesorden. Med størrelsesorden mener jeg her inden for, skal vi sige, en faktor 10. Hvordan gør vi? Lad os sige, at vi er vant til at skulle gå mindst 250 m for at finde en postkasse. Det vil så sige, at der er omkring én postkasse i hver kvadrat med arealet 500 m 500 m = m2. Den centrale del af Odense har en udstrækning på ca. 5 km, så lad os sige, at Odense har et areal på 5 km 5 km, som er det samme som 25 km2= m 1000 m = m2. Da der er en postkasse for hver m2, svarer Odenses areal til 100 postkasser. Lyder det rimeligt? Ja hvis tallet var blevet 10, er det nok klart, at det må være for lidt, og hvis vi var kommet frem til 1000, så burde det lyde af for meget. I begge tilfælde er det et signal om, at vi har lavet en fejl i vores bedømmelse. 100 lyder rimeligt. Ved at ringe til postvæsnet kan man få oplyst, at der er 86 postkasser i den centrale del af Odense. Når man har vænnet sig til overvejelser af denne slags, er det ikke svært at finde svar på andre lignende spørgsmål, for eksempel hvor mange hår man har på hovedet, hvor mange socialdemokrater der er i Hillerød, eller hvor lang tid det tager at gå fra dør til dør og samle tusind kroner ind til Kræftens Bekæmpelse på en søndag formiddag. Simple overvejelser af størrelsesforhold er måske et af de bedste redskaber, man har til at vurdere pålideligheden og rimeligheden af de mange

2 Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? 207 udsagn, som man dagligt bombarderes med fra medier og politikere. Det kan være udsagn på basis af fortolkninger af opinionsundersøgelser, påstande om sundhedsrisici eller -fordele ved en bestemt livsførelse, eller det at en journalist har fundet ud af, at mange mener et eller andet, blot ved at spørge en række personer, der tilfældigvis passerer forbi redaktionens hoveddør. At kunne navigere i en kompleks verden stiller mange krav til det moderne menneske. Ét af dem er at kunne svare på Fermi-spørgsmål. Tilbage til naturen Kvantitative og rationelle overvejelser er dog ikke alle steder i høj kurs for tiden. Den bevidstløse teknologisering af samfundet, Vestens materialisme og ekspertvældet har givet mange, især unge, afsmag for den naturvidenskab og teknik, som det moderne velfærdsamfund også hviler på. Det kommer til udtryk på mange måder. Politikere kan slå sig op på at nedlægge ekspertpaneler og i stedet indføre smagsdommere. Virksomheder kan komme af sted med at spille på folks uvidenhed og for eksempel sælge kosmetik, som påstås at være fri for kemi, eller lancere sukker som kolesterolfri, selv om det er indlysende forvrøvlet: alle stoffer er kemiske, og sukker har aldrig haft noget med kolesterol at gøre. Mange ønsker sig tilbage til tider, da alt kom fra naturen. Alligevel vil vi ikke ret gerne undvære codimagnyl og moderne lægevidenskab, og hvem kan skaffe nok energi eller fødevarer til 6 milliarder mennesker uden at anvende avanceret teknologi? Som Carl Th. Pedersen (2002) har skrevet i bogen Det forkælede samfund, så har vi vænnet os til goderne, men har svært ved at acceptere omkostningerne. Og hvad måske værre er, vi har svært ved at forholde os rationalt til de risici, som er bagsiden af teknologiens velsignede medalje. Vi kan formodentlig ikke skaffe føde til en sulten verden med stadig flere mennesker uden at basere fremtidig landbrug på genmodificerede planter som beskrevet af Birger Lindberg- Møller et andet sted i denne bog. Men alligvel er nogle mennesker panisk angste for at spise gener. Vi vil gerne benytte os af moderne informationsteknologi som computere, mobiltelefoner og internet, men vi er for sarte til at ville studere den teknik og naturvidenskab, som ligger bag. Ledere af store nationer kan uden omkostninger bekende sig til en tro på intelligent design, eller at jorden opstod for få tusind år siden. Vi tolererer undertrykkende kvindesyn eller ulighed mellem mennesker og idealiserer dogmatiske trossætninger fra fundamentalistiske religioner. Anything goes. Faktuel viden fornægtes, og der synes ofte at være frit valg mellem viden og overtro. Vover vi at satse på viden, og hvad er konsekvenserne, hvis vi ikke gør? Betyder de voksende problemer, som skyldes eventuelle klimaændringer og kampen mellem de fattige og rige om verdens knappe ressourcer, at irrationaliteten får overhånd og verden bliver kastet ud i politisk og økonomisk ustabilitet? Sådanne spørgsmål rejser fundamentale udfordringer til uddannelsessystemet med henblik på at styrke viljen til både visdom og rationalitet.

3 208 Viljen til visdom: Ole G. Mouritsen De stiller også krav om at satse på fordybelse og at ville investere den tid og energi, der skal til at for tilegne sig viden, som kan være vanskelig tilgængelig, og som ofte ligger uden for de flygtige mediers rækkevidde. Viden er nok bedre end uvidenhed Det kan være vanskeligt at navigere i et komplekst samfund, men en ting er sikkert, og det er, at viden er bedre end uvidenhed, og at en evne til sammenligne forskellige forhold rationelt og kvantitativt er bedre end at forlade sig på rent gætteri eller tågesnak fra en guru. Ligeså vigtigt som viden er, ligeså vigtigt er det at kunne anvende sin viden refleksivt. I forandringens verden er det absolut nødvendigt, at viden og indsigt indhentet inden for ét område kan tilpasses og udnyttes på et andet område. Den nyttige viden er den slidstærke viden. Den værdifulde indsigt er den, hvormed man kan tilegne sig ny viden og kritisk vurdere og bearbejde den. Vi siger, vi lever i et videnssamfund, men spørgsmålet er vel, om det er rigtigt, og om vi fortsat satser på at udbygge de kompetencer, der kræves for at kunne leve i et videnssamfund. Lad mig som eksempel beskrive en problemstilling, som optager rigtig mange mennesker, og som er knyttet til vores sundhed: Hvad skal vi putte i munden, og hvordan hænger vores ernæring og livsstil sammen med vores livskvalitet og de sygdomme, som vi pådrager os? Kost og livsstilsygdomme Det er efterhånden både dokumenteret af videnskaben og accepteret af befolkningen, at der er en sammenhæng mellem vores kost og de fysiske sygdomme, som plager os. Men sammenhængen er kompliceret, og mange andre faktorer spiller ind, som for eksempel motion, arbejdssituation, genetik, klima og mange psykologiske faktorer. Det komplekse og ofte omskiftelige billede har gjort, at befolkningen er skeptisk og usikker over for forskningens resultater, myndighedernes anbefalinger og deres egen evne til at påvirke situationen. Videnskaben siger, at menneskets levevilkår og muligheder for at få et godt og langt liv er betinget af både det enkelte menneskes genetiske arv og af de skiftende omgivelser, som vores materielle verden udgør. Af de to faktorer mente Darwin, at den sidstnævnte var den vigtigste. Alligevel er fokus i dag på vores gener, og de fleste livsforkortende sygdomme sættes i forbindelse med vores genom. Imidlertid er der god grund til at antage, at det er samspillet mellem generne og de skiftende omgivelser, som er hovedårsagen til tidens store folkesygdomme, såsom hjerte-karsygdomme, type-ii sukkersyge, fedme, cancer og mange psykiske lidelser. Omgivelserne udgøres af vores materielle verden, luften og vandet, samfundet, vores arbejde og livsstil, vores samspil med andre mennesker og ikke mindst vores føde. Alt, hvad vi omgiver os med og involverer os i for at kunne leve, er forbundet med risici, for eksempel forurening, stress, mad, boligforhold, transport og klima. Det er farligt at leve, og det er svært at vurdere de forskellige risici i forhold til hinanden, ikke

4 Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? 209 mindst fordi vores omgivelser undergår hastige forandringer. Nogle risici kan være store og andre små. Ja nogle kan være så små, at de er helt uden betydning i forhold til andre. Alligevel sker det ofte, at vi fokuserer på små, ofte hypotetiske risici, som er nemme at forstå, mens vi ser bort fra andre risici, som er meget større, men vanskelige at forholde sig til. Hvordan balancerer vi de forskellige risici, og hvordan undgår vi panikreaktioner? Hvad er menneskets naturlige kost? Der er i forskellige lande inklusive Danmark en bevægelse, der søger tilbage til en eller anden slags oprindelig kost som reaktion på de kostbetingede livsstilssygdomme og sundhedsmyndighedernes tilsyneladende ringe succes med hensyn til at råde bod herpå. Udgangspunket synes at være, at hvis vi bare spiser som i gamle dage og bliver bedre til at udnytte de lokale kilder til fødevarer, kan vi få et sundere liv. Der er mange gode grunde til at spise den lokalt producerede mad, for eksempel reduktion af transport- og energiomkostninger, ligesom der er god fornuft i at satse på økologiske dyrkningsmetoder og et renere produktionsmiljø. Men det vil være forkert at tro, at den kost, som vores forfædre spiste for 100 år siden eller for den sags skyld i Middelalderen eller i oldtiden er meget sundere, end den vi spiser i dag, endsige optimeret til vores nuværende livsomstændigheder. Problemet er tidsskala. Genetisk og fysiologisk set er vi nemlig stadig stenaldermennesker, og vores gener har ikke ændret sig meget siden da. Vi skal ikke se tusinder, men hundrede tusinder af år tilbage for at finde, hvad hvad Homo sapiens naturlige føde måtte være. Sygdomsbyrden i Vesten: det metaboliske syndrom I løbet af det tyvende århundrede har vi i Vesten oplevet en voldsom vækst i kroniske, ikke-smitsomme sygdomme, som fremmes af vores livsstil og ændringer i vores fysiske og sociale omgivelser. Det har især drejet sig om cancer og hjerte-karsygdomme. Fra at være en sjældenhed i begyndelsen af det tyvende århundrede blev hjerte-karsygdomme i løbet af århundredet den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Antallet af dødsfald, som skyldes disse sygdomme, overstiger nu dødstallet for alle infektionssygdomme tilsammen. I de senere år har vi også set en vækst i fedme, type-ii sukkersyge, forhøjet blodtryk samt sygdomme hos ufødte børn. Meget forskning tyder på, at dette skyldes vores kost, som indeholder for få kostfibre, for lidt omega-3 fedtstof og alt for mange kalorier, bl.a. fra de hvide kulhydrater som for eksempel hvidt brød, pasta og ris. Desuden ser det ud til, at hyppigheden af psykiske sygdomme, ikke mindst hos unge, nu vokser i samme takt, som hjerte-karsygdommene gjorde tidligere. Der er almindelig enighed om, at denne ændring i den vestlige verdens sygdomsmønster ikke kan skyldes genetiske ændringer. Vores arvemateriale, genomet, ændres ganske enkelt ikke så hurtigt. Desuden har det overraskende lille antal gener, omkring , som det menneskelige

5 210 Viljen til visdom: Ole G. Mouritsen genom viser sig at rumme, næppe variationsmuligheder nok til at redegøre for denne udvikling. Derimod kan ændringerne i vores kost være med til at forklare, hvilke kroniske sygdomme, vi fortrinsvis dør af. Gennem kosten forandres udtrykket af vores gener, og dermed den måde, de regulerer funktionen af vores krop. Sygdomsbyrden kan derfor skifte over korte åremål. Sygdomme, som skyldes kosten, omtales som det metaboliske syndrom. Beskrivelsen af dette syndrom burde også omfatte en række psykiske sygdomme (Mouritsen 2006). De offentlige sundhedskampagner og programmer til at bekæmpe det metaboliske syndrom har desværre ikke været særlig succesfulde. Fisk, skaldyr og tang har et stort indhold af umættede og essentielle fedtsyrer, specielt omega-3 fedtsyrer. Det er veletableret, at omega-3 fedtstoffer modvirker hjerte-karsygdomme og mindsker risikoen for alvorlige følger af blodpropper. Omega-3 fedtstoffer reducerer tendensen til kolesterolaflejring i blodkarrene. Desuden er de vigtige for vores hjerne og nervesystems udvikling, især i fostertilstanden og de første leveår, og formodentlig også for opretholdelse af et velfungerende nervesystem op i årene. Der er undersøgelser, som tyder på, at et godt indtag af omega-3 fedtstoffer, med en passende balance mellem omega-6 og omega-3 fedtstoffer, kan mindske risikoen for psykiske sygdomme som maniodepression, skizofreni og visse nervebetingede sygdomme. Den bedste balance mellem omega-3 og omega-6 fedtstoffer finder vi i marine fødevarer: fisk, skaldyr og tang. Det er interessant at bemærke, at marine fødevarer netop var stenaldermenneskets hovedkost, og at vores mange forskellige, kostbetingede livsstilssygdomme, som hjerte-karsygdomme, cancer og en række psykiske lidelser ja hele det metaboliske syndrom måske skyldes, at vi genetisk set slet ikke er indrettet til den vestlige, kalorieholdige kost med et stort indhold af hvide kulhydrater, dårlig balance af mineraler og vitaminer, få kostfibre og mange mættede fedtstoffer. Der er altså alle mulige gode grunde til at spise mere føde fra havet, og sundhedsmyndighederne i de fleste lande inklusive Danmark anbefaler da også, at vi skal spise mere fisk. Men er fisk ikke også sundhedsfarlige og belastet af forurening, for eksempel kviksølv? Jo, men hvor ligger balancen, og hvordan opvejer vi de gode egenskaber i forhold til de dårlige? Et eksempel på risikovurdering: er det farligt at spise fisk? Fisk, især fede fisk og fisk højt oppe i fødekæden som tun, kan indeholde miljøgifte såsom kviksølv, pesticider og PBC. Alle kviksølvforbindelser er farlige nervegifte. Sundhedsmyndighederne advarer med god grund specielt gravide kvinder mod at indtage for megen fed fisk, idet den kan være miljøbelastet. Problemet er, at mange kvinder desværre overreagerer og helt undlader at spise fisk. Hvor er balancen, og hvordan forholder man sig til den eksisterende, kvantitative viden? To nyere undersøgelser viser, at fordelene langt opvejer ulemperne, og man kan få alvorlige problemer,

6 Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? 211 hvis man spiser for lidt fisk. Den ene undersøgelse er foretaget på øgruppen Seychellerne i det Indiske Ocean (Murata mfl. 2007). Denne undersøgelse er særlig interessant, fordi den løber over en lang periode og er udført med en befolkningsgruppe, som af mange grunde regnes som ideel, idet man kan isolere de eventuelle effekter af methylkviksølv. I modsætning til for eksempel færingernes kost, som også består af hvalkød og dermed en række andre miljøgifte som PBC og pesticider, er den marine kost på Seychellerne nemlig kun belastet af methylkviksølv, og indtaget af fisk er meget betydeligt, mellem 8 og 12 fiskemåltider om ugen. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der ikke er nogen påviselige ulemper med en belastning, som kan være helt op til halvtreds gange gennemsnitsdanskerens belastning. Faktisk tyder noget på, at børn, hvis mødre har spist meget fisk (op til tolv måltider om ugen), har bedre visuelle og kognitive egenskaber. Den anden undersøgelse er udført af en stor international forskergruppe på basis af data for næsten gravide kvinder i England (Hibbeln mfl. 2007). Undersøgelsen er sat i relation til de amerikanske sundhedsmyndigheders kostråd (340 g fisk om ugen svarende til to fiskemåltider), som er fastlagt konservativt for at undgå en hypotetisk risiko relateret til indtag af kviksølv. Kostrådet bygger på undersøgelser fra bl.a. Færøerene, som viser, at børn født af mødre, som spiser meget fisk og hvalkød, for eksempel et par kilo om ugen, kan have problemer med den kognitive udvikling som vist på figur 1. For at være på den sikre side og i mangel af mere data har man så lidt arbitrært divideret med 10 og så sat kostrådet til 340 g fisk om ugen. Figur 1. For meget eller for lidt fisk? Figuren viser, hvorledes børns sproglige udvikling afhænger af, hvor meget marin føde (angivet i antal gram), moderen har spist om ugen under graviditeten. Procentsatserne angiver, hvor stor en del af børnene, der ikke har en optimal sproglig udvikling. Det ene datapunkt til højre stammer fra en undersøgelse på Færøerne. Tilsvarende data for et stort indtag af marine fødevarer fra Seychellerne viser ingen belastning, og den nedadgående kurve til højre er derfor behæftet med stor usikkerhed. Til venstre på kurven ses, at hvis moderen følger kostrådet på 340g fisk om ugen eller mindre, er der en tydelig negativ effekt på barnets sproglige udvikling. Børn af mødre, som spiser mere fisk end kostrådet, klarer sig væsentligt bedre. (Data fra J. R. Hibbeln).

7 212 Viljen til visdom: Ole G. Mouritsen Resultatet af undersøgelsen er på en vis måde foruroligende. Det viser, at børn af kvinder, som spiser mere fisk end det forsigtige kostråd, får børn, som har højere IQ, bedre sproglig udvikling samt scorer højere på en række mål for kognitiv udvikling. Børn af mødre, som spiser mindre fisk end kostrådet, klarer sig endnu dårligere, end dem der følger kostrådet. Der synes ingen ulemper forbundet med selv meget store indtag af fisk, og kostrådet er simpelthen forkert. Figur 2 viser, hvorledes børnenes IQ afhænger af moderes fiskeindtag. Der er altså tale om to helt forskellige effekter, en god og en dårlig, og man skal passe på ikke at falde i én af de to grøfter, men bruge sin sunde fornuft og placere sig et sted ind imellem. Figur 2. Den procentvise del af 8-årige børn, som har lav IQ, vist som funktion af moderens indtag af omega-3 fedtsyrer i kosten under graviditeten (målt i energi %). (Data fra Hibbeln mfl. 2007). Konklusionen af undersøgelsen er derfor, at der ikke er videnskabeligt belæg for at fraråde befolkningerne og specielt de gravide kvinder i Nordamerika og Europa at spise mere fisk. Noget tyder på, at fordelene rigeligt opvejer ulemperne. Viljen til viden og visdom Eksemplet ovenfor viser, at det kan betale sig at erhverve sig viden og bruge sin sunde fornuft, når man skal navigere i en kompleks verden. Det viser også, at der i forbindelse med fødevarer og sundhed er alt for meget fokus, ikke mindst i medierne, på mulige, ofte ganske små og måske hypotetiske risici frem for de faktiske fordele for sundheden, og at befolkningen ofte reagerer irrationelt på myndighedernes udmeldinger. Der er i de omtalte eksempler visdom at hente ved at observere, at befolkningsgrupper, som spiser meget fisk, generelt er sundere, lever længere, har færre hjerte-karsygdomme og måske oven i købet er mere intelligente. Viljen til en sådan visdom forudsætter en vilje og lyst til at tilegne sig viden, gennem skolegang, uddannelse og opretholdelse af livslang nysgerrighed. Den forudsætter kritisk stillingtagen til og konkret og ofte kvantitativ vurdering af påstande fra en broget mangfoldighed af aktø-

8 Livet er farligt: hvordan balancerer vi forskellige risici? 213 rer, som faldbyder deres syn på verden. Lad det starte i skolen med, at der også foretages kvantitative overvejelser i de bløde fag og kvalitative overvejelser i de hårde fag. Bibliografi Hibbeln, J. R., J. M. Davis, C. Steer, P. Emmett, I. Rogers, C. Williams & J. Golding (2007) Maternal seafood consumption in pregnancy and neurodevelopmental outcomes in childhood (ALSPAC study): an observational cohort study. Lancet 369, Mouritsen, O. G. (2006) Sushi lidenskab, videnskab og sundhed. Jepsen & Co, København, 360s. Murata, K., M. Dakeishi, M. Shimada & H. Satoh (2007) Assessment of intraauterine methylmercury exposure affecting child development: messages from the newborn. Tohuku J. Exp. Med. 213, Pedersen, C. Th. (2002) Det forkælede samfund. I Det forkælede samfund (C. Th. Pedersen, red.) Akademisk Forlag, København, s Om forfatteren Ole G. Mouritsen, f. 1950, er professor i biofysik, dr. scient. og ph.d., og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembranfysik ved Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet. Hans forskning omhandler bl.a. fedtstoffernes betydning for biologisk funktion, og han er desuden interesseret i og har skrevet om videnskaben bag maden. Student fra Odense Katedralskole, 1970.

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok Af Torben Bagge, januar 2012 03 D-vitamin virker mod Alzheimer 05 Demens og Alzheimer 06 Har du Alzheimer? 07 Sådan sikrer du dig nok D-vitamin 07 Tilskud

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

5. Bio A, Idræt B, Mat B

5. Bio A, Idræt B, Mat B Studieretningsbeskrivelse for 5. Bio A, Idræt B, Mat B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

32 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE

32 4/2008 SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE SUSHI EN ÆLDGAMMEL KODE Sushi er i sin originale form en måde hvorpå man kan konservere fisk. Frisk fisk bliver hurtigt dårlig. Tidligere var det ikke muligt effektivt at afkøle eller nedfryse fisken,

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner

Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Måske er du heldig at have de lange, slanke ben fra din mors side, og måske lidt mindre heldig at have fået de store fortænder

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova.

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova. Foto: Scanpix Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Få gang i forbrændingen Krop i balance med Anna Bogdanova Krop i balance med Anna Bogdanova INDHOLD: Få gang i forbrændingen...4-6

Læs mere

Helhedsvurdering af fisk

Helhedsvurdering af fisk Helhedsvurdering af fisk Levnedsmiddelselskabet 25 oktober 2016 Morten Poulsen morp@food.dtu.dk Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Afdelingen for Kost, sygdomsforebyggelse og Toksikologi Afdelingen

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

33 gode råd til at blive 100 år

33 gode råd til at blive 100 år 33 gode råd til at blive 100 år En række nye studier øger vores viden om, hvad der kan gøre os tudsegamle. Vi giver her 33 råd til, hvordan du kan leve til de 100 og længere. Af Torben Bagge og Jacob Carlsen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Undgå det farlige MAVEFEDT

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Undgå det farlige MAVEFEDT Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Undgå det farlige MAVEFEDT FOKUS PÅ DET FARLIGE MAVEFEDT INDHOLD: Smid det farlige mavefedt...4 Scanning: Sådan

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Vores normale livsstil er EKSTREM Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Normal eller ekstrem?

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Fisk, fedt og gastronomi

Fisk, fedt og gastronomi Fisk, fedt og gastronomi 1 Fisk, fedt og gastronomi Ole G. Mouritsen og Per Lyngs Hansen Institut for Fysik, Kemi og Farmaci & MEMPHYS Syddansk Universitet, Odense Oktober 2013 Indhold Del 1: Fedt, tang

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Præsenterer nye økologiske pasta produkter.

Præsenterer nye økologiske pasta produkter. Præsenterer nye økologiske pasta produkter. 6 5 2 3 4 11 13 1 10 12 9 7 8 8 9 14 15 16 20 21 17 18 10 19 Bio Cosi er produceret af Castagno familien. - Castagno familiens navn går langt tilbage i tiden.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Stress hos pårørende

Stress hos pårørende Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere