Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE

2 Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse 6. Bilagstabeller Baggrund for undersøgelsen Den 28. marts 26 besluttede Københavns Kommunes Økonomiudvalg, at der skulle udarbejdes en undersøgelse af singlers situation i København. Undersøgelsen skulle omhandle statistisk analyse vedr. demografi, boliger, indkomst og kommunaløkonomi, socialøkonomiske forhold samt uddannelse. Resultaterne af analysearbejdet foreligger hermed i denne rapport: Singler i København. Undersøgelsen er udarbejdet af: Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling November 26 Afgrænsning og definition Undersøgelsen omhandler de eneboende singler. Afgrænsningen er valgt for at belyse singlers forskellige forhold ud fra deres boligsituation. En single er defineret som en person på 18 år og derover, der bor som den eneste voksne i sin bolig (på adressen) sammen med evt. hjemmeboende børn. Datagrundlaget for alle opgørelser er registerdata fra Danmarks Statistik, som er bearbejdet i samarbejde med Københavns Statistik. Center for Byudvikling 2

3 Singler i København Resumé/konklusion Undersøgelsens hovedresultater er: København er den by i Danmark, hvor der bor flest singler. Antallet af singler i København har dog været faldende i løbet af de sidste 1 år. Det skyldes et faldende antal både unge og ældre, som begge har en høj singlehyppighed. Antallet af singler med ikke vestlig herkomst stiger - også singler med børn. Andelen af singler i private udlejningsejendomme og almene boliger ligger over gennemsnittet i København. Der bor lidt flere singler i boliger med installationsmangler, men derimod har singler mere plads end andre københavnere. Singler har i gennemsnit en indkomst, som ligger på niveau med øvrige københavneres. Singler er i lige så stor udstrækning som øvrige københavnere i beskæftigelse eller arbejdsløse. Derimod er der flere singler uden for arbejdsmarkedet. Det skyldes, at der i gruppen af førtidspensionister er relativt mange singler. Singler har generelt samme uddannelsesniveau som den øvrige befolkning. Blandt uddannelsessøgende er der et faldende antal, der bor som singler. 1. Singlernes by At bo som single - det vil sige som den eneste voksne i sin bolig sammen med eventuelle hjemmeboende børn - er udbredt i København. 38 ud af 1 voksne københavnere bor som single Figur 1. Københavnere på 18 år og dero. efter husstandstype. Kbh. 1995, 2 og 25. Antal personer (1.) Singler uden børn Singler med børn Par uden børn Par med børn Øvrige familier Antal singler uden børn er faldet, mens antal singler med børn er steget I 25 boede der københavnere på 18 år og derover som single. Det svarer til, at 38 ud af 1 københavnere på 18 år og derover bor som single. Langt de fleste singler har ingen børn. I 25 boede 144. singler uden børn i København, hvilket er godt 5. færre end i I 25 boede der 13.5 singler med hjemmeboende børn i byen. Det er godt 1.5 flere end i Samme udvikling ses blandt københavnere, der lever i par, idet der er færre par uden børn og et stigende antal med børn. Center for Byudvikling 3

4 Figur 2. Singler i de store byer, 1. januar 1995, 2 og 25. Pr. 1 personer København Odense Århus Aalborg Hele landet Faldende antal singler i København - stigende i de andre store danske byer En storby som København tiltrækker singler. Opgjort pr. 1 personer har byen det højeste antal singler i landet. Hvor 38 ud af 1 københavnere på 18 år og derover bor som singler, er det kun knap 3 ud af 1 i de andre store byer. Der ses dog et stigende antal singler i Århus, Odense og Aalborg, mens det tilsvarende tal i København er faldende. Figur 3. Singler efter alder. København 1995, 2 og 25. Pr. 1 personer år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65+ år Færre unge i København og færre vælger at bo som single Flere singler i de ervervsaktive aldre. Lidt over 1/3 vælger at bo som single Færre single seniorer i København, men flere vælger at bo som single Antallet af unge mellem år i København, der vælger at bo som single, er faldet fra 42.2 i 1995 til 37.3 i 25. Det svarer til, at 33 ud af 1 unge valgte at bo som single i 1995, mens det kun var 3 ud af 1 i aldersgruppen i 25. Antallet af singler i de erhvervsaktive aldre 3-64 år er steget fra 69. i 1995 til 84. i 25. Det svarer til, at lidt over 1/3 af de 3-64 årige københavnere vælger at bo som single i hele perioden. I 1995 boede der 5. singler på 65 år og derover. I 25 er antallet faldet til 36.. Denne udvikling skyldes, at der er et faldende antal seniorer i den københavnske befolkning. Dog er der blandt seniorerne registreret en relativ stigning, idet antallet af singler pr. 1 i aldersgruppen er steget fra 6 til 63. Center for Byudvikling 4

5 Relativt flere single kvinder end single mænd fra 55 års alderen Figur 4. Singler efter køn og alder, København 1995 og 25. Pr. 1 personer Single mænd (1995) Single mænd (25) Single kvinder (1995) Single kvinder (25) Alder (år) Hvor hyppigt henholdsvis mænd og kvinder vælger at bo som single er relativt ens frem til 55 års alderen. Fra 55 år og opefter lever relativt flere kvinder som singler end mænd, da kvinder har en længere middellevetid end mænd. Dette gælder både i 1995 og 25. Dog ses et højere antal singler pr. 1 mænd fra 55 år og opefter i 25 end i En forklaring på dette kan være, at danske mænds middellevetid stiger relativt mere end danske kvinders fra Flere singler af udenlandsk herkomst Figur 5. Singler efter herkomst. København 1995, 2 og 25. Antal personer (1.) Dansk Vestlig Ikke vestlig ud af 1 på 18 år og derover af ikke vestlig herkomst bor som singler Den generelle udvikling i den københavnske befolkning med et stigende antal personer af udenlandsk herkomst ses også blandt singler. Antallet af singler af udenlandsk herkomst er steget fra knap 11. i 1995 til små 16. i 25. Denne stigning er især registreret blandt singler af ikke vestlig herkomst. I 1995 boede der singler på 18 år og derover af ikke vestlig herkomst i København. Det tilsvarende tal i 25 var Denne stigning ses i alle aldersgrupper. Set i forhold til stigningen i antal personer af ikke vestlig herkomst, svarer det til, at 15 ud af 1 personer af ikke vestlig herkomst boede som single i 1995, og 18 ud af 1 boede som single i 25. Center for Byudvikling 5

6 Stigning i antal singler af ikke vestlig herkomst med børn Figur 6. Singler med børn efter herkomst. København 1995, 2 og 25. Antal personer (1.) Dansk Vestlig Ikke vestlig Antallet af singler med børn er relativt konstant fra 1995 til 2, idet der begge år er omkring 12.. Herefter ses en stigning til 13.5 singler med børn i 25. Opdeles singler efter herkomst ses, at singler af dansk og vestlig herkomst er relativt stabil omkring henholdsvis 1. og 6 i hele perioden. Antallet af singler med børn af ikke vestlig herkomst er derimod steget. De udgjorde i 1995 knap 1. og steg til 2.5 i 25. Center for Byudvikling 6

7 2. Singlers boligforhold 157. ud af Københavns godt 273. beboede boliger bebos af en single. Det svarer til, at 58 pct. af Købehavns beboede boliger bebos af en single. Andelen af singler i private udlejnings- og almene boliger ligger over gennemsnittet i København Figur 7. Beboede boliger efter ejer og husstandstype. København boliger 6 5 Øvrige husstande Ejerbolig Privat udlejning Almene boliger Private andelsboliger Singler bor i alle dele af den københavnske boligmasse. 41 pct. af ejerboligerne - med ejerlejlighederne som den dominerende ejerform - bebos af en single. De fleste singler bor i en privat udlejnings- eller en andelsbolig. Godt 64 pct. af de private udlejningsboliger bebos af en single, for andelsboligerne er det 57 pct. I de almene boliger bebos 62 pct. af boligerne af singler. Der bor relativt mange singler på 65 år og derover i de almene boliger, idet knapt hver 3. single i de almene boliger er over 65 år. Det skyldes bl.a., at de almene boliger også rummer mange ældreboliger. Endvidere bor der forholdsvis mange enlige med børn i den almene sektor, hvilket bl.a. hænger sammen med den boligsociale anvisning. Blandt singlerne i den almene sektor findes også mange førtidspensionister. Singler er underrepræsenteret i de nyeste boliger Figur 8. Beboede boliger efter opførelsesår og husstandstype. København boliger 6 5 Øvrige husstande Før Hovedparten af de københavnske boliger er opført før 194. I disse boliger bor godt 63 pct. af de københavnske singler. I boliger opført fra 198 og frem udgør singler under halvdelen af beboerne. En del af forklaringen på dette er de højere huslejer/boligpriser i det nyere byggeri. Center for Byudvikling 7

8 En lille overvægt af singler i boliger med mangelfulde installationsforhold Figur 9. Beboede boliger efter installationsforhold og husstandstype. København boliger Øvrige husstande Toilet + centralvarme + bad Mangler en el. fl.af de tre installationer Københavns Kommune har stadig mange boliger, hvor nogle af de elementære installationer mangler. Således var der i 25 ca. 39. beboede boliger, som enten ikke havde bad, toilet eller centralvarme. Der er en lille overvægt af singler i disse boliger. Det er især de unge singler, der bor i disse boliger. Singlerne bor i boliger på under 8 kvm Figur 1. Beboede boliger efter boligens størrelse og husstandstype. København boliger Øvrige husstande Under 6 m² 6-79 m² 8-99 m² 1 m² og derover Singlerne bor især i de mindre boliger. Godt 121. af de københavnske singler bor i en bolig på under 8 kvm. I boliger på under 6 kvm bor mange unge og ældre - det skyldes bl.a., at kollegier, ungdomsboliger og ældreboliger også indgår i denne boligstørrelse. I boliger på 8 kvm og derover bor der relativt færre singler, idet kun 44 ud af 1 boliger på 8-99 kvm bebos af en single. Blandt boliger på 1 kvm og derover bebos kun 27 ud af 1 boliger af en single. Center for Byudvikling 8

9 Singlerne har et større boligforbrug end de øvrige københavnere Figur 11. Areal pr. person efter boligens opførelsesår og husstandstype. København Kvm. 1 8 Befolkningen i øvrigt Før I alt Opgøres boligforbruget som kvm pr. person har singler et større boligforbrug end øvrige husstande. Gennemsnitligt har en single 66 kvm. i sin bolig, mens øvrige husstande kun har 4 kvm. pr. person. De singler, der bor i boliger opført før 192 eller boliger opført i 198 og derefter, har det største boligareal pr. person. Kvarterer efter procent boliger med singler, 1. januar 26. I kvarterer med mange små boliger bor der flere singler end gennemsnitligt 63 % og dero. (1 kvarterer) 58 til 63 % (16 kvarterer) 53 til 58 % (13 kvarterer) Under 53 % (16 kvarterer) Opdeles København i 55 kvarterer ses, at der bor forholdsvis flere singler i yderliggende kvarterer på Østerbro og Nørrebro. Endvidere er der forholdsvis mange singler i Bispebjerg og Kongens Enghave samt Amagerbro. Disse kvarterer er også karakteriseret ved, at der ligger mange etageboliger med små lejligheder. Center for Byudvikling 9

10 Singlers gennemsnitlige skattepligtige indkomst ligger på niveau med øvrige københavneres 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser Gennemsnitligt ligger singlers indkomst på niveau med den øvrige befolkning. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for singler er 176., og blandt de øvrige københavnere er den godt i 25. Figur 12. Gnstl. skattepligtig indkomst for personer på 18 år og derover efter husstandstype. Bosatte københavnere indkomstår 23). Gnstl. indkomst (1.) 25 2 Befolkningen i øvrigt år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65+ år I alt De unge og ældre singler har en lidt højere skattepligtig indkomst end befolkningen i de øvrige husstande Singler mellem år og 65 år og derover har generelt en lidt højere skattepligtig indkomst. Blandt personer i aldersgruppen 4-64 år har singler dog en lidt lavere gennemsnitlig skattepligtig indkomst. At unge singler har en gennemsnitlig højere indkomst end de unge, der bor i par, hos familien eller i bofællesskaber kan skyldes, at de faste udgifter til husleje, varme mv. vejer tungere i en singles budget end hos de øvrige unge. For at etablere en - eller opretholde en singletilværelse skal de unge have en vis indkomst. Når singler i alderen 4-64 år har en lavere skattepligtig indkomst end de københavnere, der bor i andre husstandstyper, skal det ses på baggrund af, at fra 4 års alderen ses den begyndende udstødning fra arbejdsmarkedet. Dette ses blandt andet ved et stigende antal førtidspensionister, som for godt 62 pct. vedkommende er singler. Blandt seniorerne ses også, at singlerne har højere gennemsnitlig indkomst end personer, der bor i andre samlivsformer. Dette skyldes blandt andet, at enlige får en højere folkepension end personer, der bor i andre samlivsformer. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er på samme niveau for singler som for den øvrige del af københavnerne. Man kan derfor sige, at singler bidrager på lige fod med de øvrige københavnere til de kommunale indtægter. Hvad angår de kommunale udgifter adskiller singler sig fra de øvrige københavnere ved, at de hyppigere modtager enkelte kommunale ydelser. I og med der kun er en indkomst til at dække huslejen, modtager flere singlehusstande boligstøtte. Omkring 75 pct. af husstandene, der modtager boligsikring, består kun af én voksen. Over 85 pct. af modtagere af boligydelse er singler. De ældre singler har mere brug for hjemmehjælp end de øvrige ældre i byen, da der alt andet lige er større sandsynlighed for at klare sig uden hjælp, hvis man er et par. Derimod påvirker singler i mindre udstrækning de kommunale udgifter på børne- og ungeområdet (f.eks. daginstitutioner og folkeskoler), da færre singler har børn. Center for Byudvikling 1

11 1/3 af de beskæftigede og arbejdsløse bor som single. Det svarer til gennemsnittet for de erhvervsaktive 4. Singlers socioøkonomiske status Singletilværelsen vælges af alle grupper på arbejdsmarkedet. I 24 boede der knapt 119. singler i den erhvervsaktive alder år i København. Langt de fleste singler, knapt 81. er i beskæftigelse, 5. er arbejdsløse, og små 33. er uden for arbejdsstyrken. Det svarer til, at 32 ud af 1 personer i arbejdsstyrken er singler, og 34 ud af 1 arbejdsløse er singler, tæt på gennemsnittet for aldersgruppen med 33 ud af 1. Figur årige singler efter tilknytning til arbejdsmarkedet, København 24. Pr. 1 personer Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken årige Derimod er der lidt flere singler uden for arbejdsstyrken. Det skyldes, at der blandt førtidspensionister er relativt mange singler. I 24 var 12. af Københavns 19.5 førtidspensionister singler. 4.7 ud af knapt 12.7 kontanthjælpsmodtagere var singler. Det svarer til, at 62 ud af 1 førtidspensionister og 38 ud af 1 kontanthjælpsmodtagere er singler. Forskellen mellem disse to gruppper skyldes dels, at det primært er personer af dansk herkomst, som hyppigere bor som single, der får førtidspension, dels at der blandt kontanthjælpsmodtagerne er relativt flere personer af ikke vestlig herkomst, der sjældent bor som single. Blandt kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionister er knapt 1.8 enlige forsørgere med børn. Blandt disse er godt halvdelen af ikke vestlig herkomst. 62 ud af 1 førtidspensionister er singler Figur årige singler, der modtager førtidspension eller kontanthjælp, Kbh. 25. Pr. 1 personer år Førtidspensionister mv. Kontanthjælpsmodtagere årige i alt Center for Byudvikling 11

12 5. Singlers uddannelse Figur årige efter højest fuldførte uddannelse, København 1995 og 24. Pct. 4 Singler Befolkningen i øvr Grundskole Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Singler har generelt samme uddannelsesniveau som den øvrige befolkning Betragtes de årige efter deres højest fuldførte uddannelse kan konstateres, at singler generelt har samme uddannelsesniveau som den øvrige befolkning i Københavns Kommune. At der relativt er lidt flere singler end øvrige københavnere i gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse må tilskrives, at der blandt singler er forholdsvis mange førtidspensionister, som hyppigere udelukkende har en grundskoleuddannelse. Ses på udviklingen i uddannelsesniveauet fra 1995 til 24 viser det sig, at singler følger udviklingen blandt øvrige københavnere - færre personer med grundskoleuddannelse og flere med en videregående uddannelse. Færre uddannelsessøgende bor som single Figur 16. Antal singler pr. 1 uddannelsessøgende, København Pr. 1 personer Almen gymnasial uddannelse mv. Erhvervsfaglig uddannelse mv. Videregående uddannelse Under uddannelse i alt I 24 boede 22. af Københavns 67. uddannelsessøgende som single. Dette svarer til, at 33 ud af 1 uddannelsessøgende bor som single. Ses på udviklingen fra er der i København registreret et stigende antal uddannelsessøgende - men der er færre, der har valgt eller har mulighed for at vælge at bo alene i deres bolig. En del af forklaringen på dette er de stigende huspriser i København, som gør det svært for de unge at etablere sig i egen bolig. Derfor må relativt flere vælge at dele sin bolig med andre, og nogle af de unge må også udskyde at flytte hjemmefra. Center for Byudvikling 12

13 Bilagstabeller Bilagstabel 1. Personer på 18 år og derover efter husstandstype Enlige Enlige med børn Par uden børn Par med børn Familier med voksne hj.boende børn To familier Tre el. flere familier I alt Bilagstabel 2. Singler pr. 1. januar efter tid, område og alder Singler i København år år år år år I alt Pr. 1 personer i aldersgruppen år år år år år I alt Singler i Odense år år år år år I alt Singler i Århus år år år år år I alt Singler i Aalborg år år år år år I alt Singler i hele landet år år år år år I alt Center for Byudvikling 13

14 Bilagstabel 3. Singler efter tid, køn og alder, København Pr. 1 personer Befolkningen over 18 år i aldersgruppen Single kvinder år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt Single mænd år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt Center for Byudvikling 14

15 Bilagstabel 4. Singelhyppighed blandt dansk, vestlig og ikke vestlig herkomst, København 1995, 2 og 25. dansk i alt dansk vestlig ikke i alt dansk vestlig ikke vestlig vestlig vestlig ikke vestlig Singler uden børn år år år år år I alt Hyppighed år år år år år I alt Singler med børn år år år år år I alt Hyppighed år år år år år... I alt år år år år år I alt Hyppighed år år år år år I alt Voksne efter herkomst år år år år år I alt i alt Center for Byudvikling 15

16 Bilagstabel 5. Beboede boliger efter husstandstype og boligens art, København 25. Boliger med singler i alderen Boliger med Boliger år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65+ år singler i alt par øvrige familier i alt Singler pr. 1 boliger Ejerbolig Privat udlejning Almennyttigt boligselskab Private andelsboliger Stat og kommune Uoplyst I alt Før og senere Uoplyst I alt Toilet + centralvarme + bad Mangler en el. fl. af de tre installationer I alt værelse værelser værelser værelser værelser vær. og derover Uoplyst I alt Under 6 m² m² m² m² og derover Uoplyst I alt Bilagstabel 6. Gnstl. skattepligtig indkomst for personer på 18 år og derover. København 24, indkomstår år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65 år og derover I alt Øvrig befolkning Center for Byudvikling 16

17 Bilagstabel 7. Personer på 18 år og derover efter alder og socioøkonomisk status, København år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65 år + I alt Arbejdsstyrken Beskæftigede Selvstændige og medarb. ægtefælle Lønmodtagere i alt Arbejdsløse, forsikrede Arbejdsløse, ikke forsikrede Uden for arbejdsstyrken Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Efterløn mv Folkepensionister Førtidspensionister mv Kontanthjælpsmodtagere Uddannelsessøgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Pr. 1 personer Arbejdsstyrken Beskæftigede Selvstændige og medarb. ægtefælle Lønmodtagere i alt Arbejdsløse, forsikrede Arbejdsløse, ikke forsikrede Uden for arbejdsstyrken Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Efterløn mv Folkepensionister Førtidspensionister mv Kontanthjælpsmodtagere Uddannelsessøgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Bilagstabel 8. Befolkningen på 18 år og derover efter højest fuldførte uddannelse og husstandstype, København 1995, 2 og Pr. 1 personer i aldersgruppen Grundskole ,3 38,2 39,6 Gymnasial uddannelse ,9 35,8 34, Erhvervsfaglig uddannelse ,2 36,3 37,6 Videregående uddannelse ,4 34,4 34,3 Uoplyst ,9 54,9 47,6 I alt , 38,3 37,4 Befolkningen i øvrigt Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst I alt I alt Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Uoplyst I alt Center for Byudvikling 17

18 Bilagstabel 9. Befolkningen år efter højeste fuldførte uddannelse, København 1995, 2 og Grundskole Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse I alt Pr. 1 personer Grundskole Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse I alt Befolkningen i alt Grundskole Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse I alt Center for Byudvikling 18

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen August 2015 Boligsociale data, august 2015 1. Resume...3 2. Baggrund...7 3. Demografi...8 4. Beskæftigelsesgrad...14

Læs mere

Kvinde Mand Kvinde Mand

Kvinde Mand Kvinde Mand analyse=39 Vordingborg Kvinde Mand Kvinde Mand I alt antal antal I alt antal antal -9 år -9 år 7 353 85 97 87 5 8 8 7 35-9 år 8 39 9 3 98 3-39 år 57 3 3 38 73-9 år 59 9 3 3 99 3 5-59 år 5 7 89 78 9 8-9

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Det socioøkonomiske indeks for Aarhus Kommune 2017 Dette notat forsøger dels at give en baggrundsforklaring til hvorfor det socioøkonomiske indeks i Aarhus Kommune er faldet fra 104,5 (2016) til 101,2

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Folke- og førtidspensionister, 5-9 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem),

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller

Ansøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller Ansøgning om reservation af udgiftsramme OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6 Nøgletal, 9 tabeller Tabel 1. Antal personer med bopæl i området efter alder og herkomst 1. januar 2008-2012 1.

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

DMP Segment- og Profilanalyse

DMP Segment- og Profilanalyse Forbrugeradfærdsdata Typologibaserede klassifikationer DMP Segment- og Profilanalyse Økonomiske specialvariable Demografiske variable Husstande i områder med dårlige betalere Ejendomsdata 8. august 2016

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

BOLIGER OG BYGGERI, M.M.

BOLIGER OG BYGGERI, M.M. BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere