Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1)"

Transkript

1 Page 1 of 25 BEK nr 1309 af 21/12/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Miljøministeriet Accession B Entydig dokumentidentifikation AL Dato for førstegangsindlæggelse Dato for indlæggelse Dokumenttype BEK H Dokumentets rangering B Status (Gældende/Historisk) Gældende Forskriftens nummer 1309 År for udstedelse 2011 Dato for underskrift Offentliggørelsesdato Offentliggjort i (publiceringsmedie) Lovtidende A Forskriftens titel Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner Ressortministerium Miljøministeriet Administrerende myndighed Miljøstyrelsen, Transportministeriet og kommunerne Ressortministeriets journalnummer Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST Ændrer i følgende forskrifter BEK nr 51 af 12/01/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Formål og anvendelsesområde Definitioner Støjkort Støjhandlingsplaner Inddragelse af og information til offentligheden og internationalt samarbejde Ikrafttrædelse Større veje der skal kortlægges Større jernbanestrækninger der skal kortlægges Større lufthavne der skal kortlægges. De større, samlede byområder der skal kortlægges Tekniske krav til støjkortlægning Den fulde tekst Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1) I medfør af 14 a, stk. 1 og 2, og 80, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr af 21. december 2011, og efter forhandling med transportministeren, fastsættes: Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde

2 Page 2 of Bekendtgørelsen fastsætter regler for kortlægning af ekstern støj fra visse infrastrukturanlæg og i større, samlede byområder og for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for disse anlæg og byområder. Formålet med kortlægning af den eksterne støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner er at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller begrænse de skadelige virkninger, herunder gener, der skyldes eksponering for ekstern støj, samt at opretholde støjmiljøets kvalitet der, hvor den er acceptabel. Bekendtgørelsen fastsætter også regler, der skal sikre, at oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ekstern støj, som mennesker udsættes for navnlig i bebyggede områder, i offentlige parker eller stilleområder i større, samlede byområder, i stilleområder i det åbne land, nær skoler, hospitaler og andre støjfølsomme bygninger og områder. Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke ekstern støj, der forårsages af den udsatte person selv, støj fra hjemlige gøremål, fra naboer, støj på arbejdspladsen, støj i transportmidler eller støj, der skyldes militære aktiviteter i militærområder. Kapitel 2 Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ekstern støj: Uønsket eller skadelig udendørs lyd fremkommet ved menneskers aktiviteter, herunder støj fra transport, vej-, jernbane- eller flytrafik og fra (i)-mærkede virksomheder, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 2) Infrastrukturanlæg: veje, jernbaner, flyvepladser og lufthavne. 3) Skadelige virkninger: Negativ påvirkning af menneskers sundhed. 4) Grænseværdi: En værdi hvis overskridelse får de ansvarlige myndigheder til at overveje eller indføre støjdæmpende foranstaltninger. 5) Gene: Den gennemsnitlige grad af gener fra ekstern støj som fastlagt ved f.eks. befolkningsundersøgelser eller vurderet ved at sammenligne grænseværdi og støjniveau. 6) Større vej: En regional, national eller international vej, hvor der passerer over 3 mio. køretøjer om året. 7) Større jernbane: En jernbane, hvor der passerer over tog om året. 8) Større lufthavn: En civil lufthavn med mere end operationer om året (en operation er en start eller en landing). 9) Større, samlet byområde: Et afgrænset byområde med et indbyggertal på over personer. 10) Stilleområde i et større, samlet byområde: Et område, som er afgrænset af kommunalbestyrelsen, og som f.eks. ikke fra nogen støjkilde udsættes for en L den -værdi, der ligger over en bestemt værdi, som fastlægges af miljøministeren. 11) Stilleområde i det åbne land: Et område afgrænset af kommunalbestyrelsen, som ikke belastes af støj fra trafik, industri eller fritidsaktiviteter, og hvor det i den overvejende del af tiden er naturens egne lyde, der dominerer. 12) Støjindikator: Et fysisk mål til beskrivelse af ekstern støj, som har sammenhæng med en skadelig virkning. Der opereres med to støjindikatorer i denne bekendtgørelse; L den og L night. 13) L den: Dag-aften-nat-værdien i decibel (db) beregnes efter følgende formel: hvor L day er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO : 1987 og bestemt over alle dagperioder i et år, L evening er det A- vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO : 1987 og bestemt over alle aftenperioder over et år, og L night er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO : 1987 og bestemt over alle natperioder i et år. Dagperioden er tidsrummet kl , aftenperioden er tidsrummet kl , og natperioden er tidsrummet kl ) Støjkort: Et kort bestemt til samlet vurdering af støjeksponeringen i et bestemt område fra forskellige støjkilder eller generelle prognoser for det pågældende område. Støjkort er en samlet betegnelse for et grafisk støjkort og opgørelser af støjbelastningen. 15) Støjhandlingsplan: En plan beregnet på håndtering af støjproblemer og -virkninger, herunder om fornødent støjreduktion. 16) Trafikselskab: De trafikselskaber, der er omfattet af lov om trafikselskaber. Kapitel 3 Støjkort Større veje 3. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle de større veje, der er omfattet af bilag Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det statslige vejnet samt for vejnettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund. Større jernbaner 5. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle de større jernbaner, der er omfattet af bilag Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det statslige jernbanenet, den københavnske metro samt for jernbanenettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsbanen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund. Stk. 2. Trafikselskabet er ansvarligt for udarbejdelse af støjkort for privatbaner. Større lufthavne 7. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle de større lufthavne, der er omfattet af bilag 3. Stk. 2. Allerede udarbejdede støjkort skal ikke revideres eller ændres, medmindre trafikken i en lufthavn er ændret på en måde, der medfører en tydelig ændring af støjen, jf. Bilag 5, B Godkendelsesmyndigheden for den pågældende lufthavn efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for lufthavnen. Større, samlede byområder 9. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle større, samlede byområder, som er omfattet af bilag 4.

3 Page 3 of I byområder, som omfattet af 9, udarbejdes der særskilte støjkort for vejstøj, togstøj, flystøj og virksomhedsstøj. Supplerende kort for andre typer ekstern støj og stilleområder kan udarbejdes. 11. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af støjkort for vejtrafik, der bidrager til støjen i det større, samlede byområde. Kommunalbestyrelsen er tillige ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for de virksomheder, lufthavne og flyvepladser, der bidrager til støjen i det større, samlede byområde, i de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed i medfør af kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse. Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven for de øvrige virksomheder og lufthavne, som bidrager til støjen i det større, samlede byområde, er ansvarlig for udarbejdelsen af støjkort for disse virksomheder og lufthavne. Stk. 3. Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det statsejede jernbanenet, som bidrager til støjen i det større, samlede byområde. Trafikselskabet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det privatejede jernbanenet, som bidrager til støjen i det større, samlede byområde. Stk. 4. Transportministeriet stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for kommunalbestyrelsens arbejde med at udarbejde støjkort for de statsejede veje efter stk. 1. Fælles bestemmelser for støjkort 12. For udarbejdelse af støjkort og for myndighedernes indrapportering af information og data til Miljøstyrelsen gælder kravene i bilag Støjkortene skal gennemgås og om nødvendigt revideres mindst hvert femte år efter deres udarbejdelse. Stk. 2. Støjkortene skal sendes til Miljøstyrelsen senest den 30. juni 2012 og herefter hvert 5. år. 14. Støjkort skal være klare, forståelige og let tilgængelige. Der skal indgå en oversigt over de vigtigste punkter i støjkortet. Stk. 2. Støjkort for et større, samlet byområder skal mindst indeholde: 1) En generel beskrivelse af de veje, jernbaner, lufthavne og flyvepladser samt virksomheder, der indgår i støjkortet. 2) En oversigt over det anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: db, db, db, db og > 75 db anført for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L den i db beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest støjbelastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier antallet af boliger samt personer, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj, samt antallet af boliger og hvor mange personer, der bor i boliger med en stille facade. 3) En oversigt over det anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: db, db, db, db og > 70 db anført for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L night i db beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest belastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier, antallet af boliger samt personer, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj, herunder antallet af boliger samt personer, der bor i boliger med en stille facade. 4) En grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne db, db, db, db og > 75 db, beregnet som L den i både 1,5 og 4 meters højde, og en grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne db, db, db, db og > 70 db, beregnet som L night i både 1,5 og 4 meters højde. Der udarbejdes separate kort for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder hver for sig. Stk. 3. Støjkort for større veje, større jernbaner og større lufthavne skal mindst indeholde: 1) En generel beskrivelse af de større veje, større jernbaner og større lufthavne, der indgår i støjkortet. 2) En beskrivelse af omgivelserne: større, samlede byområder, byer, landsbyer, åbent land eller lignende, oplysninger om arealanvendelse, samt andre væsentlige støjkilder. 3) En oversigt over anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger uden for større, samlede byområder, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: db, db, db, db og > 75 db, anført for vejtrafik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L den i db beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest støjbelastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier antallet af boliger samt hvor mange personer, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj og antallet af boliger samt hvor mange personer, der bor i boliger med en stille facade. 4) En oversigt over anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger uden for større, samlede byområder, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: db, db, db, db og > 70 db anført for vejtrafik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L night i db beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest belastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås antallet af boliger samt hvor mange personer i ovennævnte kategorier, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj og hvor mange personer, der bor i boliger med en stille facade. 5) Det samlede areal (i km 2 ) af de områder, der udsættes for L den -værdier i intervallerne db, db, db, db og > 75 db, beregnet i 4 meters højde. Derudover skal det anslås, hvor mange boliger og personer, der i alt befinder sig i disse områder. I tallene skal større, samlede byområder medregnes. 6) En grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne db, db, db, db og > 75 db, beregnet som L den i både 1,5 og 4 meters højde, og en grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne db, db, db, db og > 70 db, beregnet som L night i både 1,5 og 4 meters højde. De grafiske præsentationer skal være påført oplysninger om landsbyer, byer og større, samlede byområder inden for støjzonerne. 15. Ved udarbejdelsen og revisionen af støjkort skal støjindikatorerne L den og L night anvendes. 16. Støjkort skal være udarbejdet over situationen i kalenderåret forud for kortlægningsfristen i 3, 5, 7 og 9. Eksisterende støjindikatorer og dertil knyttede data skal anvendes og omregnes til L den og L night efter kravene i bilag 5. Disse data må højst være tre år gamle. Kapitel 4 Støjhandlingsplaner Større veje 17. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og virkninger fra de større veje, der er udarbejdet støjkort for i medfør af Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for det statslige vejnet samt for vejnettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund. Større jernbaner

4 Page 4 of Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og virkninger fra de større jernbaner, der er udarbejdet støjkort for i medfør af Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for det statslige jernbanenet, den københavnske metro samt for jernbanenettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsbanen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund. Stk. 2. Trafikselskabet er ansvarligt for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for privatbaner. Større lufthavne 21. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og virkninger fra større lufthavne. 22. Godkendelsesmyndigheden for den pågældende lufthavn efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse er ansvarlig for udarbejdelse af støjhandlingsplanen. Større, samlede byområder 23. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner for de større, samlede byområder, der er udarbejdet støjkort for i medfør af Følgende myndigheder er ansvarlige for udarbejdelse af støjhandlingsplaner i større, samlede byområder: 1) Kommunalbestyrelsen for stilleområder og for de veje, virksomheder, lufthavne og flyvepladser, som kommunalbestyrelsen har udarbejdet støjkort for i medfør af 11, stk. 1. 2) Godkendelsesmyndigheden for de øvrige virksomheder og lufthavne, som godkendelsesmyndigheden har udarbejdet støjkort for i medfør af 11, stk. 2. 3) Transportministeriet for det statsejede jernbanenet, som Transportministeriet har udarbejdet støjkort for i medfør af 11, stk. 3, samt for de statsveje, som kommunalbestyrelsen har udarbejdet støjkort for i medfør af 11, stk. 1. 4) Trafikselskabet for det privatejede jernbanenet, hvor trafikselskabet har udarbejdet støjkort for i medfør af 11, stk. 3. Fælles bestemmelser 25. En støjhandlingsplan skal være klar, forståelig og let tilgængelig. Støjhandlingsplanen skal omfatte en periode på fem år og skal mindst indeholde oplysninger om følgende: 1) En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen. 2) En beskrivelse af det større, samlede byområde, de større veje, større jernbaner og større lufthavne og eventuelle stilleområder samt andre støjkilder, der er taget hensyn til. 3) De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag. 4) Alle gældende grænseværdier. 5) Resumé af støjkortene. 6) En vurdering af det anslåede antal personer og boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller, og en indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres, samt en prioritering heraf. 7) En beskrivelse af alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger og alle projekter, som forberedes. 8) Foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende fem år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder. 9) Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer og boliger (om muligt opgjort med hensyn til færre gener, søvnforstyrrelser, helbredseffekter mv.). 10) Strategi på lang sigt. 11) Finansielle oplysninger (hvis de er tilgængelige): budgetter, omkostningseffektivitetsanalyse og cost-benefitanalyse. 12) Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen. 13) Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen. Stk. 2. Foranstaltninger, jf. stk. 1, nr. 8, i støjhandlingsplanen udvælges og prioriteres af den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelse af handlingsplanen. 26. De myndigheder, der har støjkortlagt infrastrukturanlæg eller virksomheder, udarbejder forslag til en støjhandlingsplan herfor. I den udstrækning, der er udpeget stilleområder, skal foranstaltninger til beskyttelse heraf indgå i støjhandlingsplanen. Stk. 2. De myndigheder, der har udarbejdet støjhandlingsplan, sender forslaget i høring, jf Efter udløbet af høringsfristen, jf. 29, udarbejdes de endelige støjhandlingsplaner for kommuner i større, samlede byområder og de endelige støjhandlingsplaner for de pågældende infrastrukturanlæg udenfor større, samlede byområder. 28. Støjhandlingsplaner skal desuden gennemgås og om nødvendigt revideres, når der sker væsentlige ændringer, som påvirker den eksisterende støjsituation. Kapitel 5 Inddragelse af og information til offentligheden og internationalt samarbejde Høring over støjhandlingsplaner 29. Den myndighed, der har udarbejdet et forslag til støjhandlingsplan, sørger for offentlig annoncering heraf. Annoncering kan ske udelukkende digitalt på myndighedens hjemmeside. Annonceringen skal indeholde oplysning om, hvor relevante støjkort er tilgængelige. Stk. 2. Annoncering skal ske mindst 3 måneder inden, fristen for udarbejdelse af støjhandlingsplanen udløber. Stk. 3. Den myndighed, der er ansvarlig for den offentlige høring, fastsætter en frist på mindst 8 uger for afgivelse af høringssvar. Information til offentligheden 30. Støjkort skal gøres offentligt tilgængelige via de respektive myndigheders hjemmesider senest 4 uger efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort det samlede støjkort. Dette kan ske ved at linke til Miljøstyrelsens hjemmeside.

5 Page 5 of 25 Stk. 2. Den kommunalbestyrelse eller anden myndighed, der er ansvarlig for den offentlige høring af den samlede støjhandlingsplan, er ansvarlig for, at der senest 4 uger efter færdiggørelsen sker offentlig annoncering af støjhandlingsplanen. Annoncering kan ske udelukkende digitalt på myndighedens hjemmeside. Annonceringen skal indeholde oplysning om, hvor relevante støjkort er tilgængelige. Stk. 3. Støjhandlingsplaner skal sendes til Miljøstyrelsen senest 4 uger efter, at de er offentliggjort. Internationalt samarbejde 31. Hvis Transportministeriet vil udarbejde en strategisk støjkortlægning eller en støjhandlingsplan for en vej eller jernbane, som ligger i et grænseområde, skal Transportministeriet straks underrette Miljøstyrelsen med henblik på, at Miljøstyrelsen kan optage samarbejdet med nabomedlemsstaten. Transportministeriet må ikke igangsætte udarbejdelse af støjkort og støjhandlingsplan, før Miljøstyrelsen er underrettet. Kapitel 6 Ikrafttrædelse 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 51 af 12. januar 2011 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner ophæves. Miljøministeriet, den 21. december 2011 Ida Auken / Michel Schilling Større veje der skal kortlægges Bilag 1

6 Page 6 of 25 Vejnr. Frakmt Tilkmt Kommune Vejnavn/vejbeskrivelse Lyngby-Taarbæk Motorring Gentofte Motorring Gladsaxe Motorring Herlev Motorring Rødovre Motorring Glostrup Motorring Brøndby Motorring Hvidovre Amagermotorvejen Tårnby Amagermotorvejen København Amagermotorvejen Høje-Taastrup Motorring Albertslund Motorring Ballerup Motorring Høje-Taastrup Motorring Ishøj Motorring Vallensbæk Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Høje-Taastrup Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose)

7 Page 7 of Ishøj Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Albertslund Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Høje-Taastrup Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Albertslund Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Høje-Taastrup Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Brøndby Køge Bugt Motorvejen Vallensbæk Køge Bugt Motorvejen Ishøj Køge Bugt Motorvejen Greve Køge Bugt Motorvejen Solrød Køge Bugt Motorvejen Køge Køge Bugt Motorvejen Køge Køge Bugt Motorvejen København Holbækmotorvejen Hvidovre Holbækmotorvejen Brøndby Holbækmotorvejen Vallensbæk Holbækmotorvejen Høje-Taastrup Holbækmotorvejen Roskilde Holbækmotorvejen Lejre Holbækmotorvejen Holbæk Holbækmotorvejen Glostrup Frederikssundmotorvejen Albertslund Frederikssundmotorvejen Ballerup Frederikssundmotorvejen Frederiksberg Hillerødmotorvejen København Hillerødmotorvejen Gladsaxe Hillerødmotorvejen Furesø Hillerødmotorvejen Allerød Hillerødmotorvejen Hillerød Hillerødmotorvejen Helsingør Helsingørmotorvejen Fredensborg Helsingørmotorvejen Hørsholm Helsingørmotorvejen Rudersdal Helsingørmotorvejen Lyngby-Taarbæk Helsingørmotorvejen Gentofte Helsingørmotorvejen København Helsingørmotorvejen Køge Vestmotorvejen Ringsted Vestmotorvejen Sorø Vestmotorvejen Slagelse Vestmotorvejen Køge Sydmotorvejen Faxe Sydmotorvejen Næstved Sydmotorvejen Vordingborg Sydmotorvejen Næstved Sydmotorvejen Vordingborg Sydmotorvejen Guldborgsund Sydmotorvejen Lolland Sydmotorvejen Nyborg Fynske Motorvej Kerteminde Fynske Motorvej Odense Fynske Motorvej Assens Fynske Motorvej Middelfart Fynske Motorvej Fredericia Taulovmotorvejen Kolding Taulovmotorvejen Odense Svendborgmotorvejen Faaborg-Midtfyn Svendborgmotorvejen Svendborg Svendborgmotorvejen Aabenraa Sønderjyske Motorvej Haderslev Sønderjyske Motorvej Kolding Sønderjyske Motorvej Fredericia Sønderjyske Motorvej

8 Page 8 of Vejle Sønderjyske Motorvej Kolding Esbjergmotorvejen Vejen Esbjergmotorvejen Esbjerg Esbjergmotorvejen Fredericia Østjyske Motorvej Vejle Østjyske Motorvej Hedensted Østjyske Motorvej Horsens Østjyske Motorvej Skanderborg Østjyske Motorvej Århus Østjyske Motorvej Favrskov Østjyske Motorvej Skanderborg Århus Syd Motorvejen Århus Århus Syd Motorvejen Ikast-Brande Midtjyske Motorvej Herning Midtjyske Motorvej Århus Herningmotorvejen Skanderborg Herningmotorvejen Ikast-Brande Herningmotorvejen Herning Herningmotorvejen Herning Midtjyske Motorvej Favrskov Nordjyske Motorvej Århus Nordjyske Motorvej Favrskov Nordjyske Motorvej Århus Nordjyske Motorvej Favrskov Nordjyske Motorvej Århus Nordjyske Motorvej Favrskov Nordjyske Motorvej Randers Nordjyske Motorvej Mariagerfjord Nordjyske Motorvej Rebild Nordjyske Motorvej Aalborg Nordjyske Motorvej Århus Djurslandmotorvejen Aalborg Mariendals Mølle Motorvejen Aalborg Kridtsvinget Aalborg Nørresundbygrenen Aalborg Thistedgrenen Aalborg Frederikshavnmotorvejen Brønderslev Frederikshavnmotorvejen Frederikshavn Frederikshavnmotorvejen Aalborg Hirtshalsmotorvejen Brønderslev Hirtshalsmotorvejen Hjørring Hirtshalsmotorvejen Roskilde Roskilde-Ringsted Lejre Roskilde-Ringsted Ringsted Roskilde-Ringsted Hillerød Favrholm - Karlebo Overdrev Hillerød Hillerød-Frederiksværk Halsnæs Hillerød-Frederiksværk Halsnæs Frederiksværk-Hundested Hillerød Karlebo Overdrev - Stensholts Vang Helsingør Nyrup-Helsingør Ballerup Ballerup-Bagsværd (Ring 4) Herlev Ballerup-Bagsværd (Ring 4) Furesø Ballerup-Bagsværd (Ring 4) Gladsaxe Ballerup-Bagsværd (Ring 4) Rødovre Jyllingevej Glostrup Jyllingevej Holbæk Elverdam-Jyderup-Kalundborg Kalundborg Elverdam-Jyderup-Kalundborg Holbæk Tuse-Lumsås Odsherred Tuse-Lumsås Slagelse Slagelse-Kalundborg Kalundborg Slagelse-Kalundborg Næstved Næstved-Slagelse Slagelse Næstved-Slagelse Lolland Maribo-Tårs Færgehavn

9 Page 9 of Roskilde Roskilde-Slangerup Egedal Roskilde-Slangerup Frederikssund Roskilde-Slangerup Roskilde Roskilde - Solrød - Køgebugtmotorvejen Solrød Roskilde - Solrød - Køgebugtmotorvejen Hillerød Hillerød-Nyrup Fredensborg Hillerød-Nyrup Helsingør Hillerød-Nyrup Hillerød Hillerød-Frederikssund Frederikssund Hillerød-Frederikssund Frederikssund Frederikssund-Elverdam Lejre Frederikssund-Elverdam Holbæk Holbæk-Sorø Sorø Holbæk-Sorø Ringsted Ringsted-Næstved Næstved Ringsted-Næstved Bornholm Rønne-Åkirkeby Faaborg-Midtfyn Kværndrup-Svendborg Svendborg Kværndrup-Svendborg Svendborg Svendborg-Spodsbjerg Langeland Svendborg-Spodsbjerg Sønderborg Sønderborg - Fynshav Sønderborg Sønderborg - Aabenraa (Motorvejen) Aabenraa Sønderborg - Aabenraa (Motorvejen) Kolding Kolding - Gabøl Haderslev Haderslev - Gabøl Esbjerg Ribe - Gram - Gabøl Esbjerg Esbjerg-Kærgård Esbjerg Varde-Ribe Ringkøbing-Skjern Skjern-Varde Hedensted Ølholm-Give (Vestvejen) Vejle Ølholm-Give (Vestvejen) Hedensted Ølholm-Give (Vestvejen) Vejle Ølholm-Give (Vestvejen) Vejle Vejle - Brovad Vejle Vejle-Viborg Hedensted Vejle-Viborg Viborg Vejle-Viborg Ringkøbing-Skjern Røgind-Skjern Vejle Vejle - Grindsted Herning Herning-Ølgod-Varde Århus Århus-Grenå Syddjurs Århus-Grenå Norddjurs Århus-Grenå Skanderborg Århus-Silkeborg Silkeborg Århus-Silkeborg Ikast-Brande Ringkøbing-Silkeborg Silkeborg Ringkøbing-Silkeborg Århus Århus-Viborg Favrskov Århus-Viborg Silkeborg Århus-Viborg Viborg Århus-Viborg Viborg Søndre Ringvej (Viborg Syd) Viborg Vestre Ringvej Viborg Viborg-Sønderup Vesthimmerland Viborg-Sønderup Rebild Viborg-Sønderup Syddjurs Tåstrup-Ebeltoft Færgehavn Randers Randers-Grenå Norddjurs Randers-Grenå Randers Randers-Viborg Viborg Randers-Viborg Viborg Viborg - Holstebro Holstebro Viborg - Holstebro Holstebro Ringkøbing-Holstebro Holstebro Holstebro-Herning

10 Page 10 of Herning Holstebro-Herning Holstebro Ringvejen I Holstebro Holstebro Holstebro-Oddesund Struer Holstebro-Oddesund Jammerbugt Aabybro-Fjerritslev Skive Hagebro-Skive Frederikshavn Sæby-Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn-Skagen Viborg Viborg - Herning Herning Viborg - Herning Viborg Viborg-Skive Skive Viborg-Skive Skive Skive-Sallingsund Morsø Sallingsund-Vilsund Thisted Sallingsund-Vilsund Aalborg Bouet-Aabybro Jammerbugt Bouet-Aabybro Jammerbugt Hjørring-Aabybro Hjørring Hjørring-Frederikshavn Frederikshavn Hjørring-Frederikshavn Randers Randers - Kongensbro Randers Randers - Hadsund Mariagerfjord Randers - Hadsund Guldborgsund Nykøbing F - Sydmotorvejen Aalborg Aalborg-Hadsund Mariagerfjord Aalborg-Hadsund Guldborgsu Nykøbing F. -Gedser Odense Odense-Faaborg Ballerup Ballerup-Frederikssund-Kregme Egedal Ballerup-Frederikssund-Kregme Frederikssund Ballerup-Frederikssund-Kregme Halsnæs Ballerup-Frederikssund-Kregme Hillerød Isterød - Æbelholt Kloster (Isterødvejen) Vejle Vinding-Gårslev-Fredericia Fredericia Vinding-Gårslev-Fredericia Randers Ringvejen I Randers Næstved Næstved-Rønnede Faxe Næstved-Rønnede Næstved Næstved - Bårse Vordingborg Næstved - Bårse Vordingborg Vordingborg-Kalvehave Næstved Rettestrup - Øverup (Næstved Omfartsvej Vest) Vordingborg Stege-Kalvehave København Øresundsmotorvejen Tårnby Øresundsmotorvejen Slagelse Storebæltsforbindelsen Nyborg Storebæltsforbindelsen Større jernbanestrækninger der skal kortlægges Bilag 2 S-banen Odense - Ringe Kystbanen Roskilde - Holbæk Øresund-Esbjerg Den københavnske metro Snoghøj - Lindholm Nærumbanen Lunderskov Tinglev - Padborg

11 Page 11 of 25 Større lufthavne der skal kortlægges. Bilag 3 Københavns Lufthavn, Kast Københavns Lufthavn, Roskilde Billund Lufthavn

12 Page 12 of 25 De større, samlede byområder der skal kortlægges Bilag 4

13 Page 13 of 25

14 Page 14 of 25 Københavnsområdet, bestående af København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Ballerup, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund Kommuner.

15 Page 15 of 25 De større byområder, bestående af dele af Århus, Aalborg og Odense Kommuner Tekniske krav til støjkortlægning Bilag 5 B5. 1 Generelle krav Støjkort benyttes her som en fælles betegnelse for grafiske kort med støjzoner og for opgørelser af støjbelastningen, fx i form af antal støjbelastede boliger og personer. Støjkortene skal beskrive situationen i kalenderåret forud for kortlægningsfristerne. De data om driftsforhold (f.eks. trafikoplysninger), der ligger til grund for støjberegningerne, må højst være 3 år gamle. Dette krav omfatter ikke oplysninger om støjudsendelsen (kildedata) fra køretøjer, tog og fly, idet disse indgår som standardiserede værdier i de støjberegningsmetoder, der skal anvendes ved kortlægningerne. Kravet betyder, at den ansvarlige myndighed skal have vurderet og om nødvendigt revideret oplysningerne indenfor de seneste 3 år. Hvis støjkortlægningen påbegyndes inden udløbet af kalenderåret forud for kortlægningsfristen, må beregningerne foretages på baggrund af fremskrevne data fra et (eller flere) af de forudgående tre år. B5. 2 Generelle principper og datagrundlag for udarbejdelse af støjkort Kortlægning af vej- og jernbanestøj skal gennemføres ved anvendelse af støjberegningsmodellen Nord2000. Kortlægning af flystøj og virksomhedsstøj skal foretages med de hidtil benyttede beregningsmodeller, jf. Miljøstyrelsens vejledning 5/1994 og 5/1993, idet støjberegning for virksomheder modificeres som anført i afsnit B De forskellige typer af støj skal beregnes hver for sig, og de udgør hvert sit støjkort. Beregninger af støjens årsmiddelværdi skal foretages for dag-, aften- og natperioden med de hyppigheder af vejrklasser og øvrige generelle beregningsparametre, der er anført i afsnit B B Bestemmelse af L den og L night Ved beregning af L den og L night skal alle betydende refleksioner af lyden medtages, herunder fra terrænet. Det anbefales at medtage refleksioner op til 3. orden, så støjen ikke undervurderes. Vælges det at beregne med færre end 3. ordens refleksioner i byområder, kan der korrigeres for virkningen af den reflekterede lyd med metoden beskrevet i Rapport nr. 23 fra Referencelaboratoriet for Støjmålinger (RL 1/10). Ved beregning af støjbelastningen af boliger skal L den og L night bestemmes for den indfaldende lyd (frit felt), således at refleksion fra facaden af den bolig, hvis støjbelastning, man ønsker at bestemme, skal udelades. Hvis der ikke gennemføres en særskilt beregning af facadestøjniveauet, hvor bidraget fra denne refleksion udelades, kan niveauet af indfaldende lyd tilnærmes ved niveauet i de gridpunkter, der ligger tæt ved facaden, korrigeret med 3

16 Page 16 of 25 db. Støjbelastningen af en bolig udtrykkes ved den højeste værdi af støjniveauet ved en af boligens facader i den højde, som kortlægningen gennemføres for (1,5 eller 4 m). L den og L night skal bestemmes i både 1,5 og 4 meters højde over terrænet i hele det område, hvor støjniveauet er højere end L den 55 db og L night 50 db. Dog skal vejstøj i større, samlede byområder, som omfatter flere kommuner, alene kortlægges frem til kommunegrænserne. B Kortgrundlag Kortets veldefinerede objekter (dvs. bygninger, bygningshøjder, vejmidter, jernbanemidter m.v.) skal have en geometrisk nøjagtighed, der er mindst lige så god som beskrevet for Kort10 1), dvs. at den absolutte middelfejl skal være mindre end 1 meter. Derudover skal nøjagtigheden for generalisering af objekter i det digitale kort være mindst lige så god som for Kort10. Til kortlægningen skal der anvendes projektion: UTMzone32N(m), Datum: EUREF89. Eventuelle kortmaterialer, som ligger i andre projektioner, skal konverteres til den ovenfor nævnte projektion inden kortlægningen. Kortlægning i andre projektioner (eksempelvis System 34) og efterfølgende konvertering af resultaterne til UTMzone32N EUREF89, må ikke anvendes. B Beregningspræcision De grafiske støjkort for byer og infrastrukturanlæg i byer skal udarbejdes på baggrund af beregninger i et gridnet med en maskestørrelse på højst 10 meter. Det anbefales dog, at der anvendes en maskestørrelse på 5 meter i tæt bymæssig bebyggelse, især hvis støjbelastningen af boliger også bestemmes på basis af beregning i gridnet. I åbne områder udenfor bymæssig bebyggelse kan maskestørrelsen øges til maksimalt 30 meter, idet der for kortlægning af flystøj kan accepteres maskestørrelser op til 100 meter. Der kan anvendes både kvadratiske og triangulære gridnet. Det anbefales at virkningen af alle genstande, som kan påvirke lydens udbredelse, tages med i beregningerne, herunder støjskærme, jordvolde og bygninger. Bygninger kan både skærme for støjen og reflektere den. Højden af afskærmning tæt ved vej eller jernbane skal så vidt muligt fastsættes med en nøjagtighed på 0,25 m, men en mindre nøjagtighed evt. fastlæggelse af afskærmningen ved skøn er acceptabel. Højden af bygninger kan bestemmes ved visuel inspektion. Hvis der til brug for opgørelserne af antal støjbelastede personer og boliger gennemføres en særskilt beregning af facadestøjniveauer, skal støjen beregnes i mindst ét punkt ved alle facader af beboelsesbygninger i højden 1,5 m og 4 m. Beregning af støjniveauet i lukkede (eller delvis lukkede) gårdrum kan udelades, med mindre det ønskes at afgøre, om der er boliger med stille facader. I stedet for at placere facadepunkter på en bygning med en fast indbyrdes afstand på fx 5 m, kan en mere nøjagtig kortlægning opnås ved at underopdele bygningspolygonen i et antal polygoner, der hver svarer til et adressepunkt. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt at regne terrænet som plant, bortset fra evt. støjskærme. Det gælder især i byområder, hvor afstanden mellem støjkilden (vej eller jernbane) og de støjbelastede boliger i randbebyggelsen normalt er lille. I åbent land kan risikoen for fejl ved at regne terrænet som plant være større. Hvis terrænet er plant inden for ± 1 m er fejlen ved at regne terrænet for helt plant dog beskeden, og der kan derfor ses bort herfra. Til brug for strategisk støjkortlægning kan det generelt forudsættes, at terrænet er absorberende (klasse D i Nord2000) uden for byområder og reflekterende (klasse G i Nord2000) i byområder. Større grønne områder i byen, som for eksempel parker og fodboldbaner, skal dog regnes absorberende. Vandflader regnes som reflekterende. Vejoverflader er reflekterende, mens jernbaneterræn med skærver bedst tilnærmes med absorberende terræn (klasse D). Ved kortlægning af vejstøj i større, samlede byområder, som består af flere kommuner, skal de enkelte kommuner i byområdet kortlægge støjen i hele kommunen frem til kommunegrænserne, men ikke udenfor disse. Støjbidrag fra veje i nabokommunerne skal derimod medtages i beregningerne, hvis de støjer ind over kommunegrænsen og dermed bidrager til støjen i kortlægningsområdet. Tilsvarende gælder for større, samlede byområder, der udgør en del af en kommune, at eventuelle bidrag fra veje udenfor byområdet skal regnes med. B Minimumsmetode til optælling af antal støjbelastede boliger og personer Det anbefales, at der benyttes en mere præcis fremgangsmåde til at bestemme antallet af støjbelastede boliger og personer, som er baseret på særskilte beregninger af støjniveauet ved boligernes facader, og hvor data om antal boliger, antal etager mv. hentes fra BBR data. Til brug for strategisk støjkortlægning er nedenstående metode netop tilstrækkelig. Det støjkortlagte område opdeles i et antal delområder med ensartet boligtæthed og struktur. Opdelingen kan med fordel ske ud fra Danmarks Geografiske Kvadratnet, hvor der foreligger oplysninger om antal boliger og antal beboere i delområder på 100 m x 100 m. I hvert delområde opgøres hvilke bygninger, der indeholder boliger. For de pågældende bygninger bestemmes grundareal og antal af etager (med boliger) ud fra det grundkort og andre oplysninger, som har ligget til grund for støjberegningerne. Kendes antallet af etager ikke, kan det beregnes ved: bygningens totalhøjde divideret med gennemsnitlig etagehøjde (eller en standardhøjde på 2,8 m, hvis den faktiske højde ikke er kendt). På den måde kan det totale boligareal i delområdet beregnes, og antallet af boliger og beboere kan herefter fordeles på bygningerne ud fra andelen af det totale boligareal. Endelig placeres bygningerne og de tilhørende boliger og personer indenfor de forskellige støjintervaller ud fra det højeste støjniveau pr. bygning. Dette støjniveau kan findes ud fra gridberegningerne til de grafiske støjkort, som korrigeres med 3 db til indfaldende lyd, eller fra facadestøjberegninger. B5. 3 Kortlægning af støj fra veje i større, samlede byområder Kommuner i større, samlede byområder skal kortlægge den samlede vejstøj fra alle veje i kommunen indenfor afgrænsningen af det større, samlede byområde, herunder også støjen fra eventuelle større veje. Kommunen foretager derimod ikke en særskilt kortlægning af støjen fra de større veje. Der ud over skal støjbidrag fra vejtrafik udenfor kommunegrænserne eller udenfor afgrænsningen af byområdet medtages, hvis bidragene har betydning for den samlede støj i byområdet. Veje, som ligger længere fra afgrænsningen end afskæringskriterierne i Tabel B5. 2, giver med sikkerhed ikke betydende støjbidrag. Vejmyndighederne for de pågældende veje skal give de nødvendige trafikoplysninger og andre data til den kommune, der skal støjkortlægge. Tabel B5. 2. Rapportering af trafikdata fra nabokommuner o.l. Vejkategori efter årsdøgntrafik, ÅDT Støjbidrag medregnes for veje indenfor følgende

17 Page 17 of 25 afstand < 500 Kan udelades uanset afstand meter meter meter > (ikke motorvej) meter Motorvej meter Alle trafikale data skal tilvejebringes i relation til dag-, aften- og natperioden og som gennemsnitsværdier for hele året. I situationer, hvor der ikke foreligger trafiktællinger, eller hvor tællematerialet er så gammelt, at det ikke forekommer troværdigt, kan trafikdata baseres på kvalificerede skøn. Trafikmængder og hastigheder i de tre tidsrum skal fastlægges for de tre kategorier af køretøjer: lette køretøjer (person- og varebiler) med længde under 5,5 m, toakslede tunge køretøjer med længde 5,5 12,5 m og flerakslede tunge køretøjer med længde over 12,5 m. Der skal anvendes faktiske gennemsnitshastigheder som indgangsdata, disse kan afvige fra de skiltede hastigheder afhængigt af trafikforholdene. Kommunerne kan undlade at kortlægge veje med lav trafikintensitet, hvor støjbelastningen er uvæsentlig. B5. 4 Kortlægning af støj fra større veje Større veje skal kortlægges både udenfor og indenfor større, samlede byområder. Det er den pågældende vejmyndighed, der har ansvaret for at støjkortlægge vejen i det område, hvor støjniveauet er højere end L den 55 db og L night 50 db. Der gælder i øvrigt samme krav til opgørelse af trafikdata som ovenfor anført for kortlægning af vejstøj i byområder. B5. 5 Kortlægning af togstøj Miljøstyrelsen har offentliggjort data om kildestyrken af tog til brug for beregning med Nord2000 i Miljøprojekt 1014/2005. Ved beregning af togstøj skal der for hver af de relevante typer af tog fastlægges, hvor mange meter tog pr. gennemsnitligt døgn (toglængde pr. år divideret med 365 dage), der kører på den betragtede strækning, og den fart det foregår med. Det kan forekomme, at de samme togtyper kører på den samme strækning med forskellig fart (fx gennemkørende og standsende tog), og at de derfor skal beregnes som forskellige tog, med mindre der i stedet beregnes en vægtet gennemsnitshastighed. Trafikoplysningerne skal opdeles på dag-, aften- og natperioden. B5. 6 Kortlægning af støj fra flytrafik Hvis trafikken i en lufthavn er ændret så lidt i forhold til den tidligere støjkortlægning, at den samlede støjmængde TDENL er ændret mindre end 0,5 db, kan den tidligere støjkortlægning fortsat anvendes. Kortlægning efter reglerne i støjbekendtgørelsen omfatter støjen fra større civile lufthavne og desuden fra miljøgodkendte lufthavne og flyvepladser, der giver støjbidrag på mere end L den = 55 db eller L night = 50 db i byområder. Militære aktiviteter skal ikke medtages, og således er det alene påkrævet at beregne støjbidragene fra de civile aktiviteter i lufthavne, hvor der er både militære og civile operationer. Der er som hovedregel udført beregninger af støjbelastningen i forbindelse med miljøgodkendelse af lufthavne og flyvepladser. Disse beregninger kan lægges til grund for støjkortlægningen. Det skal fremhæves, at støjkortlægningen skal udføres for trafiktallene for året forud for kortlægningsåret. Ved beregning af flystøj indgår beregningspunktets højde ikke som en parameter, så beregningerne gælder for både for 1,5m og 4m højde. Ud over beregningen af L den, som viser støjzonerne fra 55 db til 75 db med 5 db spring, skal der også udføres beregninger af L night, hvis lufthavnen har flyvninger i natperioden kl Beregningerne af L night skal udføres på basis af hele kortlægningsårets nattrafik i det pågældende tidsrum, og skal vise støjzonerne fra 50 db til 70dB med 5 db spring. B5. 7 Kortlægning af støj fra virksomheder i byområder Kravet om støjkortlægning omfatter de (i) -mærkede virksomheder (IPPC-virksomheder). Det er alene relevant at kortlægge de virksomheder, der giver anledning til en støjbelastning, som er større end L den = 55 db eller L night = 50 db i de pågældende byområder. Hvis det ud fra miljøgodkendelsens støjvilkår og oplysninger fra tilsynet kan afgøres, at en virksomhed ikke giver anledning til et støjniveau, som er højere end L den 55 db eller L night 50 db ved nogen bolig eller andet støjfølsomt område, består støjkortlægningen i alene at registrere, at den pågældende virksomhed ikke giver anledning til væsentlig støj. Viser en overslagsmæssig støjberegning, at et mindre område omkring virksomheden er støjbelastet, så det skønnes, at færre end 10 boliger er berørt af niveauer mellem L den 55 db og 60 db og af L night mellem 50 og 55 db, og at ingen boliger er belastet med højere niveauer, består kortlægningen i at registrere en cirkel eller anden figur, som illustrerer beliggenheden af L den 55 db og L night 50 db. Det kan indrapporteres, at ingen boliger eller personer er støjbelastet i det nævnte interval. Til overslagsmæssig beregning benyttes miljøgodkendelsens støjvilkår eller en foreliggende støjberegning. Beliggenheden af støjkonturen for L den 55 db eller L night50 db kan bestemmes ved at gå ud fra afstanden mellem kontrol- eller beregningspunkt og virksomhedens støjmæssige tyngdepunkt (eller - hvis det ikke kendes - midtpunktet) og regne med, at støjniveauet aftager med 6 db pr. afstandsfordobling. L den beregnes i denne sammenhæng som den højeste af følgende tre størrelser: støjgrænsen for dagperioden, støjgrænsen for aftenperioden + 5 db, og støjgrænsen for natperioden + 10 db. Som L night benyttes i denne sammenhæng støjgrænsen for natperioden. Hvis afstanden mellem virksomhedens tyngdepunkt og kontrolpunktet kaldes d1, og støjniveauet her er L1, er støjniveauet i afstanden d2 : L2 = L1 + 20*log( d1 /d2 ). Denne overslagsmæssige beregning overvurderer støjen noget, især for virksomheder der ikke er i drift hele tiden i aften- og natperioden. B Beregning af støj fra virksomheder. Hvis der er tale om et større støjbelastet område, skal der gennemføres en egentlig støjberegning. Her vil den dokumentation for virksomhedens støjbelastning, som foreligger i forbindelse med miljøgodkendelse eller tilsyn, kunne udnyttes, men der skal foretages en ny beregning, hvor der tages hensyn til følgende forskelle i forhold til sædvanlig brug af beregningsmetoden for virksomhedsstøj i Miljøstyrelsens vejledning 5/1993:

18 Page 18 of 25 Referenceperioden for støj om dagen er kl på alle dage i hele året. Tilsvarende er referenceperioden for aftenstøjen hele perioden kl , og for natperioden hele tidsrummet kl Således skal der korrigeres både for støjkildernes driftstid i løbet af de tre tidsrum og for driftstiden i løbet af et helt år. Beregningsresultaterne korrigeres til en anslået årsmiddelværdi ved at tillægge en korrektion for, at der ikke er gunstige lydudbredelsesforhold hele året. Korrektionen, C met, lægges til bidraget fra hver støjkilde 2), inden bidragene summeres til det samlede støjniveau i beregningspunktet: C met = C 0 [1-10( h s - h b )/d] db, hvor hs er højden af støjkilden over lokalt terræn (i m), hb er højden af beregningspunktet over lokalt terræn (i m), og d er den vandrette afstand (i m) mellem støjkilde og beregningspunkt. C 0 er 1,54 ved beregning af L day, mens den er 0,7 ved beregning af L evening og 0 ved beregning af L night; for natstøjen er C met således 0 db. Hvis d 10( h s + h b ) er C met = 0 db. Hvis h s ikke er kendt, kan den til brug for beregningen af C met sættes til 2 m. Der gives ikke tillæg til det beregnede støjniveau for eventuelt indhold af toner eller impulser. Sammenlægningen af de tre bidrag fra henholdsvis dag-, aften og natperioden til L den sker i hvert beregningspunkt. Støjniveauet beregnes i begge højder 1,5 m og 4 m over lokalt terræn. B5. 8 Stilleområder Hvis en kommune har udpeget og afgrænset et stilleområde, indebærer det, at det får status som støjfølsomt område i planlægningen, og at der skal tages hensyn til støjbelastningen af området, når der udarbejdes støjhandlingsplaner for de støjkilder eller anlæg, der medfører en støjbelastning af området, eller der efterfølgende sker regulering af støjen i området, fx ved meddelelse af miljøgodkendelser eller påbud til virksomheder. Stilleområder skal optages i kommuneplanernes redegørelse for planernes forudsætninger, jf. lov om planlægning 11 e, stk. 1, nr. 3. B5. 9 Rapportering til Miljøstyrelsen B Generelle oplysninger Alle filer skal navngives, så den kortlæggende myndigheds navn fremgår entydigt af alle filnavne. Der skal indrapporteres følgende generelle oplysninger: En generel beskrivelse som omfatter beliggenhed, størrelse (længde) og overordnede trafikdata af de veje, jernbaner, lufthavne, samt i byområder tillige de virksomheder, der indgår i kortlægningen. En beskrivelse af omgivelserne omkring større veje, jernbaner og lufthavne omfattende byområder, landsbyer, åbent land eller lignende, samt oplysninger om arealanvendelse og om andre væsentlige støjkilder. Anvendt støjberegningsprogram, samt en kortfattet beskrivelse af de generelle beregningsparametre og de benyttede principper til opgørelse af antal støjbelastede boliger og personer For kommuner i større, samlede byområder: En kortfattet beskrivelse af kommunen som omfatter beliggenhed, areal og indbyggertal. Hvor et større, samlet byområde udgør en del af en kommune, oplyses areal og indbyggertal for den del af kommunen, der udgør det større, samlede byområde. Disse oplysninger sammenfattes i et dokument, som leveres i PDF format, således at det kan lægges på Miljøstyrelsens hjemmeside. Hvis der ikke beregnes nye støjkort for en lufthavn, fordi trafikken kun er ændret uvæsentligt, skal dokumentet også gøre rede for vurderingen heraf og for ændringen af TDENL. Foruden ovenstående tekstdokument skal der indrapporteres metadata til en database med væsentlige oplysninger om de gennemførte støjkortlægninger. Disse data skal indrapporteres på tabelform i en semikolonsepareret tekstfil omfattende følgende oplysninger: Tabel B5. 3 Datamodel til indrapportering af metadata Kolonnenavn Beskrivelse Attributværdi Type Org Den kortlæggende myndighed Navn Tekst Adr Myndighedens adresse incl. Tekst postnummer Tel Telefonnummer til forvaltning eller myndighedens hovednummer adresse til forvaltning eller til Tekst myndighedens hoved postkasse Date Dato for indrapportering år-måned-dag Dato Prog Anvendt beregningsprogram Navn og version nr. Tekst Proj Anvendt projektion UTM32 Tekst Datum Anvendt datum EUREF89 Tekst Noisemap Indrapporteringform for grafiske støjkort 1 for gridpunkter eller 2 for støjzoner/flader Metadata skal følge ISO standard for metadata. Det navn, som angives under org, vil blive anvendt som entydig identifikation og binde metadata sammen med de indrapporterede støjdata. Det er derfor vigtigt, at navnet går præcist igen i alle øvrige datatabeller. B Støjdata Der skal indrapporteres følgende støjdata: Grafiske støjkort

Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1

Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1 Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Støjbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1 I medfør

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Dokumentet er Historisk. Oversigt (indholdsfortegnelse) Inddragelse af og information til offentligheden og internationalt samarbejde

Dokumentet er Historisk. Oversigt (indholdsfortegnelse) Inddragelse af og information til offentligheden og internationalt samarbejde Page 1 of 44 BEK nr 717 af 13/06/2006 Historisk (Støjbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Miljøministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 647 af 18/06/2007 BEK nr 51 af 12/01/2011

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Lukkedage i daginstitutioner 2017

Lukkedage i daginstitutioner 2017 Kort fortalt 27-09-2017 Lukkedage i daginstitutioner 2017 Opgørelsen af forventede lukkedage i daginstitutioner 2017 er en afdækning af, i hvor stort omfang børn og forældre ikke kan benytte barnets almindelige

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere