UNDERSØGELSE Hvad betyder knækket?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE Hvad betyder knækket?"

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening TEMA: ULTRALYD I KIROPRAKTORPRAKSIS Uddannelse afgørende NIKKB NYT Ny MTV om tværfaglig indsats for rygpatienter UNDERSØGELSE Hvad betyder knækket? NR KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder april 2010 Fremtidens billeddiagnostik Et langvarigt men frugtbart udvalgsarbejde er ved vejs ende. Vi tænker her på moderniseringsudvalget vedrørende billeddiagnostik i kiropraktorpraksis, der så dagens lys ved overenskomstforhandlingerne i Den billeddiagnostiske teknologi har været inde i en rivende udvikling og har medført, at mulighederne for billeddiagnostisk udredning i dag er langt mere nuancerede end tidligere. Røntgenundersøgelsen er dog fortsat den mest anvendte billeddiagnostiske modalitet i sundhedsvæsenet, men kiropraktorernes behov for adgang til andre modaliteter som fx CT- og MR-skanning er stigende. Udvalget er fremkommet med en række anbefalinger, som bl.a. indgår i de igangværende overenskomstforhandlinger. Jeg skal her nøjes med at redegøre for fire væsentlige anbefalinger. Der er i udvalget enighed om, at kiropraktorer i relevante tilfælde bør have mulighed for at henvise patienter til sygehusenes billeddiagnostiske afdelinger med henblik på CT- og MR-skanninger. Der er ingen tvivl om, at det vil styrke kiropraktorernes diagnostiske muligheder. Hensigten med anbefalingerne har da også været, at så mange patienter som muligt kan varetages i primærsektoren uden, at der er behov for en fordyrende og forlængende tur omkring sekundærsektoren. Alt i alt sikrer det, at de faglige ressourcer udnyttes bedre med både sundheds- og samfundsøkonomiske gevinster til følge. Et af udvalgets centrale anbefalinger går på, at der udarbejdes kliniske retningslinjer for anvendelse af de billeddiagnostiske modaliteter, som der er fagligt belæg for, at kiropraktorer kan henvise til eller selv udføre. Det er et område, som DKF tillægger stor betydning, og som bl.a. vil danne grundlag for professionens videre arbejde med kvalitetsudvikling i den kommende overenskomstperiode. En anden af udvalgets centrale anbefalinger går på, at der udarbejdes kliniske retningslinjer for anvendelse af de billeddiagnostiske modaliteter, som der er fagligt belæg for, at kiropraktorer kan henvise til eller selv udføre. Det er et område, som DKF tillægger stor betydning, og som bl.a. vil danne grundlag for professionens videre arbejde med kvalitetsudvikling i den kommende overenskomstperiode. Udviklingen af kliniske retningslinjer er også i god tråd med foreningens holdningstilkendegivelse vedrørende røntgen. Endvidere er det udvalgets anbefaling, at dampen holdes oppe i forhold til digitalisering af kiropraktorens røntgenanlæg og at anvendelsen og udviklingen af professionens fælles centrale digitale serverenhed Kir-PACS understøttes. Udvalget vurderer, at ultralydsundersøgelser er en faglig relevant teknologi for kiropraktorer, men vil overlade det til overenskomstens parter at afgøre, hvorvidt ultralydsundersøgelse skal indføres som en overenskomstmæssig ydelse. Flere og flere kiropraktorklinikker anvender ultralyd som diagnostisk redskab og det estimeres, at ca. 10 % af landets kiropraktorklinikker råder over ultralydsdiagnostisk udstyr. Det er en modalitet, som stiller store krav til kiropraktoren på grund af den lange oplæring, hvilket er en forudsætning for at give en tilfredsstillende kvalitet i diagnostikken. Det er derfor ikke en forventning, at alle kiropraktorklinikker skal anvende ultralyd. NIKKB har i samarbejde med Dansk Ultralyds Diagnostisk Selskab etableret et kompetencegivende efteruddannelsesforløb, der lever op til internationale standarder indenfor ultralydsskanning. Dermed er taget et nødvendigt skridt for at kvalitetssikre brugen af ultralyd i kiropraktorpraksis. Det er første gang, at DKF sammen med Regionernes Lønnings- og Takstnævn har været engageret i et større udvalgsarbejde. Samlet set er det vores opfattelse, at vi har været igennem en interessant og frugtbar proces. DKF har en klar forventning om, at den samme ånd vil hvile over implementeringen af anbefalingerne lokalt i regionerne og i forbindelse med de forestående overenskomstforhandlinger. 2 KIROPRAKTOREN NR

3 NR KIROPRAKTOREN NR Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Indhold 02 Leder: Fremtidens billeddiagnostik 04 Tema: UDDANNELSE I ULTRALYD ER AFGØRENDE Det er en naturlig udvikling, at brugen af ultralyd bliver decentraliseret. Men skal kvaliteten sikres, er en formaliseret og kompetencegivende uddannelse helt nødvendig, siger DUDS-formand, overlæge Lars Bolvig 06 TEMA: KIROPRAKTORER SKAL UDDANNES I ULTRALYD Hidtil er uddannelsen foregået på kortere kurser, men nu starter en ny efteruddannelse, der skal leve op til retningslinjerne på europæiske niveau, siger NIKKB s efteruddannelseschef. Et af de vigtige elementer er systematiseret supervision TEMA: DET ER ERFARINGEN, DER TÆLLER Kiropraktor Bue Bonderup Hesby har brugt lang til på at opbygge sin kompetence i ultralydskanninger og har en radiolog som backup på Privathospitalet Valdemar. 09 tema: Nye vinde på det billeddiagnostiske område Med anbefalingerne i hus fra Moderniseringsudvalget vedrørende billeddiagnostik er der nu banet vej for, at kiropraktorer lettere vil kunne få adgang til at henvise til CT- og MR-skanninger i sygehusvæsenet TEMA: Litteratur og internetressourcer for den ultralydsinteresserede kiropraktor Hvis du gerne vil i gang med muskuloskeletal ultralydsskanning, er her relevant ultralydslitteratur, som giver mulighed for at afklare fund med henblik på artefakter, diagnose og differentialdiagnose. 11 Meddelelser: Akupunkturselskabet og NY WEB PÅ VEJ NIKKB-NYT 18 PMP 2010: STRATEGISK VIDEN I HUS DKF er i fuld gang med at udvikle nye politiske mål, der skal afløse målprogrammet Fremtidens Kiropraktor fra En vigtig milepæl er netop nået. Stakeholderanalyse, som afslører centrale interessenters opfattelse af kiropraktorerne og DKF, er i hus. Politisk MålsætningsProgram Et år i idrættens tegn I det faglige selskab DSKKB har der gennem det seneste år været udfoldet en del mødeaktivitet og planlægning med henblik på at udvikle et forum for faglig aktivitet centreret omkring idræt og idrætskadebehandling. 22 En analyse af cavitationslyden De nyuddannede kiropraktorer Mads Juul Kristiansen og Thomas Johan Larsen blev tildelt DKF s specialepris 2009 for deres speciale om cavitationslyden, der fremkommer ved kiropraktisk behandling. 24 Kort nyt MARKEDSPLADSEN TEMA: ULTRALYD I KIROPRAKTORPRAKSIS Uddannelse afgørende NIKKB NYT Ny MTV om tværfaglig indsats for rygpatienter UNDERSØGELSE Hvad betyder knækket? Forsiden I år 2010 forenes Kiropraktoren med naturen. Hvis du ser godt efter, kan du hver gang genfinde vores logo i forsidens naturbillede I indholdsfortegnelsen kan du se, om du har gættet rigtigt. Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Jakob Bjerre Tanja Skov Carlsen Karina Sol Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 3 Udkommer i uge 23. Deadline for annoncer: 10. maj 2010 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as Forsidefoto: KIROPRAKTOREN NR

4 TEMA: Ultralyd i kiropraktorpraksis UDDANNELSE I ULTRALYD ER AFGØRENDE Det er en naturlig udvikling, at brugen af ultralyd bliver decentraliseret. Men skal kvaliteten sikres, er en formaliseret og kompetencegivende uddannelse helt nødvendig, siger DUDS-formand, overlæge Lars Bolvig Af Birgit Brunsted Rundt omkring på danske kiropraktorklinikker kan man finde ultralydskannere, der har stået der de sidste år. Men de er ikke blevet brugt særligt meget, fordi man har manglet den nødvendige viden og ekspertise. Eller kort sagt: En kompetencegivende uddannelse. Men der er sket en rivende udvikling på området i de senere år: Computerteknologiens udvikling betyder, at ultralydskannere er blevet mere sofistikerede og nemmere at bruge. Gennemtrængnings- og opløsningsevnen er større, billederne kan sendes digitalt, og man kan endog sende en billedsekvens på op til otte sekunder. Desuden har en lang række fagspecialer indset, at ultralydskannere er et fremragende diagnostisk værktøj i klinikken. Det gælder ikke mindst for kiroprak- 4 0KIROPRAKTOREN NR

5 torer, og NIKKB har da også i nogle år afholdt kurser i ultralyd, og nu er en formaliseret efteruddannelse på vej i samarbejde med Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab (DUDS). Kvaliteten afhængig af undersøgeren - Men det, at man har deltaget i et kursus, er ikke det samme som at være uddannet, fastslår Lars Bolvig, overlæge på røngtenafdelingen på Århus Amtssygehus og formand for Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab (DUDS). - Ultralydskanningens kvalitet er meget afhængig af undersøgeren og hvis den, der foretager ultralyden og tolker billederne, ikke er optimalt uddannet, risikerer man at overse potentielt farlige sygdomme, siger han og tilføjer: - En optimal uddannelse udgør også i sig selv en kvalitetssikring. For at få ultralyddiagnostikken i Danmark hævet til et højere fagligt niveau, har DUDS designet en uddannelse i samarbejde med European Federation of Societies in Ultrasound in Medicine and Biology (EFSUMB). Den er opbygget i tre niveauer, og hvis kiropraktoren eller lægen foretager selvstændige ultralydskanninger, skal han eller hun som minimum gennemføre niveau 1. Dermed har man opnået det lille kørekort, som Lars Bolvig udtrykker det. DUDS uddannelse, der gennemføres som efteruddannelse, tager et lille års tid, og læger og kiropraktorer får samme grunduddannelse. Kurserne foregår to steder i Danmark, der hvor de har kompetencerne, som Lars Bolvig siger, nemlig Århus og København. Europæiske guidelines Uddannelsen i ultralyd er endnu ikke akkrediteret af Sundhedsstyrelsen, men Lars Bolvig mener, at styrelsen i givet fald vil lægge de europæiske guidelines, som er godkendt af EFSUMB, til grund. De er det bedste bud, der findes i dag, fastslår han. Når man tager lægemangel og ventetider i betragtning, kunne man så forestille sig, at kiropraktorer, der er uddannede i ultralyd, kunne aflaste det offentlige? - Jeg vil gerne sige det omvendt: Nogle kiropraktorer har haft skannere stående i 10 og 15 år, så det er godt, de får en ordentligt organiseret uddannelse, så de selv bliver bedre. De har faktisk deres eget marked men man kunne måske forestille sig, at de kunne aflaste det offentlige på et tidspunkt. Men kiropraktorerne skal nok lidt op af bakke, før de bliver anerkendt, siger Lars Bolvig. Lars Bolvig og DUDS går ind for en decentralisering af ultralyd, men stadig forudsat at den bæres af en relevant og kompetencegivende uddannelse. Fakta: DUDS uddannelse i ultralyd har tre niveauer, som består af en teoretisk del, der indeholder et basiskursus og et specialespecifikt kursus, og en praktisk del, der er specifik for det enkelte speciale. Man skal opfylde en lang række krav, herunder 300 superviserede ultralydskanninger, og der skal føres logbog. Dansk Ultralyd Diagnostisk Selskab DUDS er medlem af European Federation of Societies in Ultrasound in Medicine and Biology, EFSUMB, som har omkring medlemmer Hvis du vil vide mere om de europæiske krav til uddannelsen i ultralydsskanning inden for det muskoskeletale område, kan du læse her: KIROPRAKTOREN NR

6 TEMA: Ultralyd i kiropraktorpraksis KIROPRAKTORER SKAL UDDANNES I ULTRALYD Hidtil er uddannelsen foregået på kortere kurser, men nu starter en ny efteruddannelse, der skal leve op til retningslinjerne på europæiske niveau, siger NIKKB s efteruddannelseschef. Et af de vigtige elementer er systematiseret supervision. Af Birgit Brunsted Ultralyd bliver i stigende grad brugt i de kliniske specialer, og mange kiropraktorer er interesserede i at bruge ultralydskanning som en integreret del af den kliniske undersøgelse. Det skyldes også, at skannerne, i takt med den teknologiske udvikling, er blevet bedre og billigere, og at det også er blevet lettere at tolke skanningerne. Det springende punkt er at kunne tolke billederne korrekt. Ellers kan man gøre mere skade end gavn. NIKKB har i længere tid arrangeret efteruddannelse for kiropraktorer også i ultralydskanning: - Men nu skaber vi en formaliseret efteruddannelse i ultralyd i samarbejde med Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab, DUDS, som skal leve op til retningslinierne på europæisk niveau. Det er jo en form for kvalitetssikring, og det primære i forhold til andre kurser er supervision, som er helt systematiseret, siger kiropraktor Claus Dam Nielsen, der er efteruddannelseschef på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, NIKKB. - Som det er foregået hidtil, har kiropraktorerne taget et weekendkursus, købt et apparat og er begyndt at skanne, siger han. - Men der mangler supervision, så man kan få feed back på, om det man laver er godt. Det er nemlig noget helt andet at sidde ude i praksis og tænke, hvad er det egentlig, jeg ser? På hospitaler kan man gå i lære hos radiologerne, men det kan man ikke ude på klinikkerne, siger Claus Dam Nielsen. - Indtil nu har de ikke fået en teoretisk uddannelse i ultralydskanning, men fra og med den ny studieordning dette semester, får de studerende på 8. semester tre timers introduktion til ultralyd, siger Stine Clausen, kiropraktor på Rygcenter Syddanmark i Ringe og ekstern lektor ved SDU. Hvad indgår i det teoretiske modul? - Jeg fortæller dem, hvad ultralydskanning kan vise, indikationerne for at foretage den og fordele og ulemper i forhold til anden billeddiagnostik i forbindelse med den generelle undervisning i billeddiagnostik. Tre timer lyder ikke af meget? - Det er ikke så relevant med særskilt undervisning i ultralyd, inden de studerende er færdige, for man er nødt til at vide, hvad man kigger efter. Det er fint med en introduktion det vigtigste er, at de ved, hvad denne undersøgelse kan, så de får en ide om, hvilke patienter det vil være relevant at undersøge med ultralyd, siger hun. Men de studerende har mulighed for at opleve skanning i praksis, når de tager de praktiske moduler på Rygcenter Syddanmark,, hvor de kan følge kiropraktor Stine Clausen, når hun skanner patienter: - Men det er valgfrit, og det afhænger i høj grad af deres interesse, siger hun, der selv har lært at ultralydskanne via mesterlære. Siden har Stine Clausen været på kurser og tager også den nye uddannelse, som NIKKB og DUDS sammen har designet. Introduktion til de studerende Det er vigtigt, at de studerende på klinisk biomekanik får en ide om, hvad ultralyd kan: Eminent til perifere led Claus Dam Nielsen understreger, at ultralydskanning er særdeles relevant for klinikere: 6 0KIROPRAKTOREN NR

7 TEMA: Ultralyd i kiropraktorpraksis - Det hjælper både os og patienten i forhold til at stille den rigtige diagnose og give et bud på, hvad der er galt, hvordan det kommer til at gå, og hvordan patienten får det godt. Og så er ultralyd et nemt og ufarligt redskab. - Fordelen ved ultralyd i forhold til MR-skanning er, at den er dynamisk, så du kan trykke forskellige steder og folk kan bevæge sig, for eksempel hvis væv er klemt af. Og apparaterne er efterhånden blevet så små, at man kan tage dem med ud på til idrætspladsen, hvor fodboldspilleren ligger og vrider sig, og så kan man hurtigt afgøre, om han kan spille eller ej. Claus Dam Nielsen siger, at ultralyd er særligt velegnet ved skulderskader: - Tager du et røngtenbillede af en skulder, kan du som regel intet se, men med ultralyd ser du led og muskler, og om der er en irritationstilstand. - Ultralyd kan ikke trænge gennem knoglevæv, så det har sine begrænsninger i forhold til lidelser i ryggen, men til gengæld er det eminent til diagnostik af de perifere led, siger Claus Dam Nielsen, - ultralyd er et ekko, og når man sender lydbølger ind, reflekteres de, og giver udslag i et billede. Væske er sort, for der bliver lyden absorberet, knogle er en hvid streg, og alt andet er gråtoner ind i mellem. Akkreditering Claus Dam Nielsen er sikker på, at ultralyd vil blive mere udbredt, når kiropraktorerne kan se, hvor god teknikken er til at påvise sportsskader: - Det sparer tid, og du kan se med det samme, hvis det er noget, det er håbløst at behandle konservativt. En skanning kan sige noget om prognosen, og om patienten skal tilbydes en anden behandlingsform. Claus Dam Nielsen ser frem til, at NIKKB og DUDS nye uddannelse i ultralyd nu går i gang: - Som et led i akkrediteringen gennem den nye uddannelse, håber vi også, at patienterne med tiden kan få tilskud til ultralydskanning via Sygesikringen, siger han. Rygcenter Syddanmark: DET ER ERFARINGEN, DER TÆLLER Kiropraktor Bue Bonderup Hesby har brugt lang til på at opbygge sin kompetence i ultralydskanninger og har en radiolog som backup på Privathospitalet Valdemar. Begejstringen er til at tage og føle på: - Ultralydsskanneren er et fantastisk redskab, siger kiropraktor Bue Bonderup Hesby, der arbejder på Privathospitalet Valdemar i Ringsted. Her arbejder seks kiropraktorer, men det er Bue Bonderup Hesby, der tager sig af ultralydsskanninger. Han siger, at den største fordel er, at ultralydsskanneren er et hurtigt redskab: - Man har den lige ved hånden og kan supplere den kliniske undersøgelse ved at foretage en skanning. Der kan jo være ret mange muligheder for, hvad der kan være galt, men når man skanner, får man svaret med det samme og kan dermed også tilrettelægge behandlingen uden forsinkelse. Og så er skanneren dynamisk: - En anden stor fordel er, at patienten kan bevæge sig, og det dynamiske aspekt er vigtigt at kigge på, når man skanner. Det er bedre end en MR-skanning, hvor man ikke må røre sig en halv time, og hvor nogle patienter bliver klaustrofobiske, siger Bue Bonderup Hesby. Fordel for patienten Dermed er ultralydsskanning også en kæmpe fordel for patienten, både fordi kiropraktoren på en pædago- Af Birgit Brunsted KIROPRAKTOREN NR

8 TEMA: Ultralyd i kiropraktorpraksis gisk måde kan fortælle, hvad der er galt, og fordi det giver øget sikkerhed: - Man behøver ikke at prøve en masse behandlingsregier først, men kan gå i gang med det rigtige fra starten, som Bue Bonderup Hesby siger. - Jeg har tidligere arbejdet med idrætsskader, og der er det næsten et must at have en skanner. Så kan man også med større vægt sige til træneren, hvis folk ikke skal spille en periode, siger han. Hvordan har du lært at skanne? - Det begyndte tilbage i 2003, da jeg startede på Valdemar, hvor de havde en ultralydsskanner. I begyndelsen tog jeg en masse patienter ind og tilbød at skanne dem for at lære teknikken, og så oparbejdede jeg stille og roligt min kompetence. Specielt på ultralydsområdet skal man have stor erfaring, siger Bue Bonderup Hesby, der løbende har taget kurser i NIKKB-regi og hos Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab. Han er også i gang med den nye uddannelse, NIKKB har startet. Er der nogle områder, hvor en ultralydsskanning fungerer bedre end andre? - Nogle led er særligt velegnede. Men skulderen er et vanskeligt led og undersøgelsesmæssigt kan der være rigtig meget galt med en skulder. Her hjælper ultralyden, som på nogle områder er en MR-skanner overlegen. Kvalitetssikring Hvordan kvalitetssikrer I? - Vi uddanner os så meget som muligt, men vi har også en radiolog i huset, som er backup på, at mine skanninger er ok. Bue Bonderup Hesby mener, at ultralydsskanning i det private kunne aflaste hospitalerne, forudsat at der er en uddannelse bag og høj kvalitet: - Når folk er kommet til skade, skal de ofte vente længe på at komme til i det offentlige. Der er eksempler på, at folk har læderet en af skuldermusklerne og skal opereres hurtigt, men må vente halve år på en skanning, og vi ved jo, at efter otte uger er risikoen for, at de ikke kommer tilbage til arbejdsmarkedet fordoblet. Men det er et must, at uddannelsen bliver akkrediteret af Sundhedsstyrelsen, siger han. Vil patienterne betale? Bue Bonderup Hesby mener egentlig, at ultralydsskanning burde være en del af kiropraktorernes uddannelse: - Men uddannelsen er proppet nok, så det bør være som efteruddannelse. Jeg mener, kiropraktorer skal specialisere sig ligesom lægerne. Er patienterne villige til at betale de 500 kr., en ultralydskanning koster? - De fleste oplever det som en rimelig pris, et røngtenbillede koster nogenlunde det samme, og skal de betale en MR-skanning, er det otte gange dyrere. Men ofte er det patienten selv, der efterlyser det. De vil gerne have en afklaring. I øvrigt får nogle patienter den betalt via ventetidsgarantien. En skanner koster op mod kr., så det kræver, at den enkelte klinik har et stort volumen. - For de fleste klinikker kan der være besvær med at få pengene igen, men der er jo også andre honorarer, og man ser, at det trækker patienter med idrætsskader til klinikken, siger Bue Bonderup Hesby. En skanning hos en kiropraktor koster ca. 500 kr. En alsidig skanner med god funktion og billeder af høj kvalitet koster kr. Kiropraktor Bue Bonderup Hesby, Privathospitalet Valdemar, mener, at ultralydskanneren er et fantastisk: - Man har den lige ved hånden og kan supplere den kliniske undersøgelse ved at foretage en skanning. Der kan jo være ret mange muligheder for, hvad der kan være galt, men når man skanner, får man svaret med det samme og kan dermed også tilrettelægge behandlingen uden forsinkelse. 8 0KIROPRAKTOREN NR

9 TEMA: Ultralyd i kiropraktorpraksis Nye vinde på det billeddiagnostiske område Med anbefalingerne i hus fra moderniseringsudvalget vedrørende billeddiagnostik er der nu banet vej for, at kiropraktorer lettere vil kunne få adgang til at henvise til CT- og MR-skanninger i sygehusvæsenet. Det er én af anbefalingerne, som udvalget peger på i sin rapport. Mere sammenhængende patientforløb Et højere fagligt niveau i diagnostikken af patienter, mere effektive patientforløb og ikke mindst bedre samarbejde på tværs af sundhedssektoren er blandt de åbenlyse fordele, som udvalget vurderer, sikres ved at give kiropraktorer adgang til en bredere vifte af billeddiagnostiske undersøgelser i sygehusregi. Det er ude i regionerne, at implementeringen af anbefalingerne skal ske efter aftale mellem regionerne og kiropraktorerne, og det er udvalgets anbefalinger at erfaringerne fra indgåede aftaler evalueres løbende. I forlængelse af henvisningsmulighederne anbefaler udvalget, at der udarbejdes evidensbaserede kliniske retningslinjer for anvendelsen af billeddiagnostiske modaliteter for at sikre den rigtige undersøgelse til den rigtige patient. Bedre udnyttelse af røntgenfaciliteter Et af udvalgets opgaver har været at se nærmere på en bedre udnyttelse af den nuværende røntgenkapacitet. Tilskudsordningen til digitaliseret røntgen har bl.a. medvirket til, at over halvdelen af landets klinikker med røntgen er blevet digitaliseret. Udvalget vurderer, at digitaliseringsprocessen bør fastholdes, så filmbaseret røntgen udfases inden for en kort årrække og at udviklingen og anvendelsen af professionens digitale centrale server Kir-PACS understøttes. Lokale aftaler om brug af kollegers røntgenanlæg Anvendelsen af digitaliseret røntgen giver mulighed for øget fleksibilitet og bedre udnyttelse af røntgenanlæg i kiropraktorpraksis, og udvalget anbefaler derfor, at overenskomsten ændres, så kiropraktorer kan indgå aftaler om brug af andre klinikkers røntgenanlæg. Udvalget foreslår i» Udvalget vurderer, at digitaliseringsprocessen bør fastholdes, så filmbaseret røntgen udfases inden for en kort årrække og at udviklingen og anvendelsen af professionens digitale centrale server Kir-PACS understøttes. forlængelse heraf, at der fastlægges kvalitets- og servicekrav til de klinikker, der vælger at søge samarbejdsmodellen. Ultralydsundersøgelser relevante Det er udvalgets opfattelse, at ultralydsundersøgelse er en fagligt relevant teknologi for kiropraktorer, når man tager patientgruppen og professionens diagnostiske ansvar i betragtning, men vurderer, at spørgsmålet om indførelse af ultralydsundersøgelse som selvstændig ydelse, bør overlades til overenskomstens parter i de igangværende forhandlinger. KS Om udvalget Udvalget blev nedsat af overenskomstens parter i 2006 med det formål at komme med forslag til en mere hensigtsmæssig anvendelse og udvikling indenfor billeddiagnostik i kiropraktorpraksis. Udvalgets anbefalinger indgår i de igangværende overenskomstforhandlinger. Ovenstående anbefalinger er baseret på udvalgets rapport, som er i høring og afventer endelig godkendelse. Når det sker, vil den samlede rapport blive offentliggjort bl.a. på DKF s hjemmeside. Udvalget har bestået af repræsentanter fra DKF, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Radiologisk Selskab og Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, DSKKB. KIROPRAKTOREN NR

10 TEMA: Ultralyd i kiropraktorpraksis Litteratur og internetressourcer for den ultralydsinteresserede kiropraktor Hvis du gerne vil i gang med muskuloskeletal ultralydsskanning, er her relevant ultralydslitteratur, som giver mulighed for at afklare fund med henblik på artefakter, diagnose og differentialdiagnose. Af kiropraktorerne Bill Frederiksen og Claus Dam Nielsen Start med Rolls Royce-lærebogen Ultrasound of the Musculoskeletal System af C. Martinoli et al, som er meget grundig og skal betragtes som det ultimative opslagsværk, ligesom Yochum & Rowe er det for røntgenområdet. Bogen er delt i to hovedafsnit. Det første er afsat til de generelle aspekter, mens det andet giver en systematisk oversigt over anvendelser af muskuloskeletal ultralydskanning i forskellige områder af kroppen. Hvert kapitel i andet afsnit giver en introduktion til klinisk anatomi og væsentlige dele af den kliniske anamnese og objektive undersøgelse. Derefter er udførelsen af ultralydsundersøgelsen forklaret, og der er en gennemgang af den normale og patologiske anatomi. Ultralydskanningerne i bogen er suppleret af tegninger, fotografier og eksempelvis røntgenbilleder, MR og lignende. Illustrationerne er af høj kvalitet baseret på high end-udstyr. Bogen anbefales som studielitteratur til den kommende uddannelse i muskuloskeletal ultralyddiagnostik for kiropraktorer. Andre lærebøger Practical Musculoskeletal Ultrasound af E. McNally. - en mere kortfattet bog, der måske giver et hurtigere overblik med fokus på det mest hyppigt sete i klinikken. UL billedatlas, Lars Bolvig, Ulrik Fredberg, (udgives til efteråret) - en ny bog undervejs fra Munksgaards forlag, ifølge forfatterne meget lagt an på, at ultralyd handler om mønstergenkendelse, med meget lidt tekst og billeder i en meget høj trykkvalitet. Internetressourcer mskus/ - en fin guide man kan bruge for at få et overblik ift. positionering af proben og patienten. en/index/educational_material.htm - en lignende guide med probeplacering (standardprojektioner), der også kan printes ud og bruges i klinikken. - EFSUMB er en sammenslutning af europæiske ultralydsselskaber, og dette er deres minimumskrav for tre niveauer af kompetence LEVEL 1 svarer til NIKKB s efteruddannelse. - en hjemmeside med et omfattende udvalg af cases inden for ultralydskanning herunder på det muskuloskeletale område. Skal vi indrette dit træningsmiljø? Er du til fokuserende eller radierende chokbølge? Med en kombination af professionelt udstyr fra hhv. gym80 og Precor er dine medlemmer sikret en oplevelse ud over det sædvanlige. Med Storz Medical får du adgang til begge teknologier, endda i samme kombinations apparat. Og ofte giver det god mening at anvende begge teknologier i samme behandling. l Tlf l Tlf KIROPRAKTOREN NR

11 Nyt produkt til kiropraktorer Annonce Komplet IT løsning til kiropraktorer Profdoc har udviklet et helt nyt IT-system specifikt til kiropraktorer. Med Xdont kan du holde styr på dine patienter, dine aftaler og din økonomi. Du kan afregne med Sygeforsikringen Danmark og med kommuner via e-fakturering enkelt og sikkert. Vi har masser af erfaring! Profdoc er i dag Danmarks største leverandør af IT-systemer til praktiserende læger og fysioterapeuter. Xdont anvendes allerede af mere end 90 % af alle danske fysioterapeuter.

12 Meddelelser Akupunkturselskabet og medlemsskab Dansk Kiropraktisk Akupunktur Selskab (DKAS) blev dannet i januar 2009 af en kreds af kiropraktorer, der ønskede at have et fagligt forum for evidensbaseret akupunktur. Af kiropraktor Annie W. Mikkelsen, formand for Dansk Selskab for Kiropraktisk Akupunktur Foto: Niels Nyholm Vi er nu nået dertil, hvor vi, hvis vi ønsker at opnå yderligere gennemslagskraft, skal optages som underorganisation i Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur (DSEA). Det er derfor nødvendigt, at vi som faggruppe optages i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB). Det betyder, at kiropraktorer, der ønsker at være medlem af DKAS, også skal være medlemmer af DSKKB. Formålet med DKAS er at udbrede kendskabet til evidensbaseret akupunktur via kurser i regi af NIKKB og/eller DSEA, og på længere sigt at få anerkendelse fra forsikrings- og pensionsselskaber samt den offentlige sygesikring. Kiropraktorer, der har været på kursus i evidensbaseret akupunktur i 2009, skulle være blevet kontaktet med oplysning om at kontakte Annie W. Mikkelsen vedr. medlemskab af DKAS. Alle, der har gennemført kursus i Evidensbaseret Akupunktur i 2007/2008 og ønsker at blive medlem af DKAS, bedes kontakte Annie W. Mikkelsen på mail: senest 1. maj Det skal bemærkes, at kun kiropraktorer, der har deltaget i kurser i Evidensbaseret Akupunktur i NIKKB/DSEAregi (Palle Rosted) kan optages som medlemmer, og at man, selvom man har meddelt interesse tidligere, bedes gøre det igen. NY WEB PÅ VEJ I noget tid har der været talt om den, DKF s nye webplatform. Nu er den faktisk på vej. Medlemmerne kan glæde sig til nye muligheder for kollegakommunikation og networking. Men frem for alt skal den nye web gøre den kiropraktiske hverdag nemmere. Foto: Niels Nyholm Det er næsten så sikkert som ammen i kirken; ITprojekter og brobyggerier forsinkes altid. Ikke desto mindre er DKF klar til at proklamere, at foreningens nye web går online inden sommerferien. Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt det er hele eller kun dele af den ny web, der går i luften da. Men sikkert er det, at DKF s site ser anderledes ud på det tidspunkt. Den nye webplatform skal forbedre serviceringen af medlemmer og betjeningen af foreningens politiske organer. Et mere interaktivt og funktionelt medlemsforum skal facilitere medlemmers netværksdannelse og kollegiale, faglige debat. Disse forbedringer forventes også at medføre effektiviseringer af sekretariatets administration. Den ny web har også til formål at sikre DKF og kiropraktorprofessionen mere synlighed, som i sidste ende kan fremme foreningens interessevaretagelse og udbrede den generelle viden om kiropraktik i offentligheden. Medlemmer søges til test af ny web For at teste brugervenligheden af den nye web søger DKF medlemmer til at deltage i en brugergruppe, der skal teste systemet i udviklingsfasen. Det kræver intet særligt IT-kendskab, og der er behov for alle typer af brugere. Send en mail til: dk. Det forventes, at brugergruppens arbejde primært finder sted fra midten af april til slutningen af maj. 12 0KIROPRAKTOREN NR

13 TEMA: Ultralyd NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Ny efteruddannelse i muskuloskeletal ultralydsskanning - godkendt af DUDS Af Claus Dam Nielsen efteruddannelseschef på NIKKB Kiropraktorerne har efterhånden benyttet ultralydsdiagnostik i rigtig mange år, og flere kiropraktorer har deltaget i kurser arrangeret af Dansk Ultralydsdiagnostisk Selskab (DUDS) eller NIKKB. Ultralydsskanning er et fantastisk værktøj til diagnostik inden for bl.a. de fleste typer skader i de perifere led. Skader som typisk er svære at teste sig præcist frem til, og skader som ikke kan visualiseres på et røntgenbillede, da de ofte optræder udelukkende i bløddelene. Med ultralydsskanning er der åbnet en mulighed for kiropraktorerne, for hurtig og præcis diagnosticering og hermed også en mere præcis prognose og vurdering af behandlingsmuligheder alt sammen til gavn for patienten. Ultralydsskanning stiller imidlertid også store krav til kiropraktoren. Der stilles krav til kiropraktorens viden om de anatomiske strukturer, det tekniske udstyr og viden om de forskellige karakteristika ved forskellige typer skader. Et enkelt kursus kan give et godt teoretisk fundament for at begynde at eksperimentere med ultralydsskanning, men der har været behov for at kunne få superviseret sine skanninger. Denne mulighed foreligger nu med oprettelsen af en efteruddannelse i muskuloskeletal ultralydsskanning, der er godkendt af DUDS, og som lever op til de europæiske retningslinjer (EFSUMB level 1). Uddannelsen er udarbejdet af en arbejdsgruppe på NIKKB bestående af kiropraktorerne Bill Aplin Frederiksen og Jan Jensen, Klaus Doktor som formand for moderniseringsudvalget i billeddiagnostik, undertegnede og Lars Bolvig, der er radiolog og formand for DUDS. pæiske retningslinjer for muskuloskeletal ultralydsskanning, vil deltagerne på uddannelsen opnå samme kompetenceniveau, som gælder for læger, der benytter ultralydsskanning i primærsektoren. Uddannelsen er netop opstartet som et pilotforløb, hvor ti kiropraktorer gennemfører et intensiveret forløb, der skal bibringe NIKKB med erfaringer til finpudsningen af den endelige uddannelse. Samtidigt vil de nyuddannede kiropraktorer fungere som undervisningsassistenter, der kan bistå undervisningen i fremtiden, hvor holdene bliver større. Uddannelsen vil strække sig over 6-8 moduler fordelt over et år. Undervejs skal kiropraktoren foretage 300 superviserede ultralydsskanninger og vil afslutningsvis blive eksamineret i alle anatomiske regioner. Vi forventer på baggrund af pilotforløbet at kunne tilbyde uddannelsen for alle interesserede kiropraktorer fra slutningen af 2010 og forventer et optag på deltagere pr. kursus. Vi har set meget frem til lanceringen af uddannelsen og håber på stor opbakning fra kiropraktorer fra hele landet. Formålet med uddannelsen er at sikre en høj kvalitet af de ultralydsskanninger, der foretages i kiropraktorpraksis. I kraft af, at uddannelsen lever op til de euro-

14 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Tidlig tværfaglighed Ny MTV rapport Tværdiciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen Af Jan Hartvigsen seniorforsker på NIKKB I 2008 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe med det formål: At dokumentere mulige effekter af at anvende tidlige (efter 4-12 uger med smerter) tværdiciplinære og tværsektorielle indsatser over for patienter med rygbesvær primært med henblik på at undgå langvarige rygsmerter, unødvendige operationer, sygemeldinger og arbejdsophør At vurdere konsekvenserne af de givne indsatser over for konsekvenserne ved sædvanlig praksis. Disse forhold vurderes for patienten, organisationen og økonomien. Projektgruppen har bestået af Claus Løvschall, projektleder cand. Scient. San., projektleder, MTV og Sundhedstjenesteforskning, Center for Folkesundhed, Region Midtjtylland Claus Rasmussen, overlæge, Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring Jan Hartvigsen, professor ph.d., Syddansk Universitet og NIKKB Tom Petersen, fysioterapeut ph.d., ryg- og genoptræningscenter, København Chris Jensen, cand. Scient., ph.d., Marselisborgcentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Merete Bech, cand. scient. adm., MTV og Sundhedstjenesteforskning, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Karla Douw, sundhedsøkonom ph.d., Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet Effekt på reduktion af sygefravær og øget tilfredshed men ikke på smerte og funktion Rapporten, der udkom i februar, baserer sig for en stor dels vedkommende på en systematisk gennemgang af nationale og internationale MTV rapporter, reviews og nyere undersøgelser, som ikke er behandlet i tidligere rapporter. Hovedkonklusionerne af den omfattende litteraturgennemgang var, at hos rygpatienter med smerter af 4 til 12 ugers varighed var følgende: Der er overvejende moderat evidens for, at tidlig tværdiciplinær indsats er mere effektiv på et klinisk relevant niveau end monofaglig indsats eller ingen indsats i primærsektoren Effekten kan primært ses på reduktion af sygefravær målt ved 12-måneders opfølgning og kun i usikker grad på reduktion af smerter og funktionsbegrænsning Der er overvejende moderat evidens for, at inddragelse af arbejdspladsen forstærker effekten af indsatsen Der findes ikke et entydigt effekt af de tværdiciplinære og tværsektorielle indsatser på livskvalitet og andre psykosociale parametre Derimod synes der i et langsigtet perspektiv at være en gavnlig effekt på patienttilfredsheden Resultaterne af de sundhedsøkonomiske analyser peger alle i retning af, at patienter i interventionsgrupperne (både med og uden arbejdspladsinddragelse) vender hurtigere tilbage til arbejdet, end patienter der indgår i sædvanlig praksis. Som følge heraf opstår der omkostningsbesparelser. Organisationen skal passe til patienten I to kapitler gennemgås dels tværdiciplinære og tværsektorielle begreber og dels den organisatoriske opbygning af de tværfaglige teams på et stort antal danske offentlige og private rygcentre og rygambulatorier. Agerer man i tværfaglige sammenhænge er der i disse kapitler meget at lære omkring, hvordan tværdiciplinære indsatser kan gennemføres og koordineres. Samfattende kan siges, at danske rygcentre primært arbejder efter en såkaldt seriel og/eller parallel samarbejdsmodel, samme modeller som hovedsageligt er anvendt i de videnskabelige undersøgelser. Sammensætningen af de tværfaglige teams og indholdet af indsatserne på de danske centre varierer noget. Kiropraktorer er oftest ikke repræsenterede blandt det

15 Hele rapporten eller et kort resumé kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside fastansatte kernepersonale, men indgår i vidt omfang i det tværsektorielle samarbejde mellem primær og sekundær sektor. Arbejdsgruppen konkluderer på baggrund af de videnskabelige undersøgelser, at: Adfærdsbearbejdelse efter principperne i kognitivintervention kombineret med gradueret fysisk træning er hyppigst anvendt, men det optimale indhold af den tværdiciplinære/ tværsektorielle indsats kan ikke bestemmes med sikkerhed Og på baggrund af den danske spørgeskemaundersøgelse at Rygcentrene er generelt optaget af det tværsektorielle arbejde. Arbejdet kan imidlertid stimuleres yderligere. Givet er det, at fokus på overgange mellem delbehandlingerne, særligt på tværs afsektorer, burde få mere opmærksomhed. I rapporten konkluderes det endvidere, at en vis variation i organisering og indhold af den tværdiciplinære indsats er forventelig men, at det er vigtigt, at den valgte model passer til de patienttyper og behandlingsopgaver, som en organisation har og skal varetage. med at tilrettelægge den tværdiciplinære og tværsektorielle indsats. Derved konkluderer gruppen skabes grundlaget for en rationel udnyttelse af de tilstedeværende kliniske ekspertiser og en faglig udvikling på et evidensbaseret grundlag til glæde for både patienter og samfund. Rapporten præsenteres endvidere ved en mini-konference på Århus Universitet den 28. april fra En lang proces og hvad kan det så bruges til? Lad det være sagt med det samme: At indgå i en MTV gruppe er en langstrakt og arbejdskrævende proces. Men når samarbejdspartnerne er så engagerede og dygtige, som det har været tilfældet i denne gruppe, og når resultatet er blevet så godt, som jeg mener, at denne rapport er blevet, er det en fornøjelse. Arbejdet efterlader ingen tvivl om, at der er et stort behov for at etablere ensartede tilbud til rygpatienterne og for at harmonisere forløbene. I gruppen har vi konkluderet, at for stor variation inden for et område medfører utryghed for patienterne, som bliver i tvivl om hvorvidt, de har fået den rigtige behandling. De bliver så mere tilbøjelige til at opsøge andre behandlere med nye forklaringer, behandlinger og yderligere usikkerhed til følge. Slutteligt anser projektgruppen det for at være af største vigtighed, at alle relevante faggrupper her primært læger, fysioterapeuter og kiropraktorer inddrages i arbejdet Forskerne på NIKKB udfører ikke blot traditionelle forskningsopgaver; de deltager også i andre typer af projekter og arbejdsgrupper. Professor og seniorforsker Jan Hartvigsen har således deltaget i ovenstående medicinsk teknologivurderingsforløb (MTV). Forskere fra NIKKB har også samarbejdet med Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) med henblik på at evidensbasere og kvalitetssikre kiropraktorernes behandling af patienter med lænderygbesvær. Projektet vil muliggøre, at kvaliteten af kiropraktorernes ydelser sikres og synliggøres.

16 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik En forsker er født? Af Henrik Wulff Christensen direktør og forskningsleder på NIKKB Forskerspirepuljen på NIKKB giver os mulighed for at yde økonomisk og faglig støtte til personer, som har lyst til at stifte bekendtskab med forskning. Vi har ved indgangen til 2010 tilknyttet 4 nye forskerspirer til forskningsafdelingen. Med opstarten af forskning direkte ude på de danske kiropraktorklinikker har vi måtte erkende, at denne type forskning er tidskrævende, fordi projekterne involverer et stort antal klinikere og kræver kontakt til mange klinikker spredt rundt om i landet. Så udbygning af det praksisbaserede område kræver man power, hvilket der nu er kommet til i form af nye forskerspirer, der hver især tilfører NIKKB både forskningsmæssig bredde og tværfaglighed. Tina Gotfred-Iversen er nyuddannet kiropraktor og arbejder som forskerspire med bevægelighedstests for lænden. Vurdering af bevægelighed indgår i langt de fleste kiropraktorers undersøgelse, men vi ved ikke meget om værdien heraf. Tina ser på bevægelighed både hos kiropraktorpatienter og hos skolebørn. Sidstnævnte for at finde frem til, hvilke tests, der skal indgå i en stor skoleundersøgelse, der bl.a. skal undersøge, om man ved undersøgelse kan finde de børn, der er i risiko for at udvikle rygbesvær. Heidi Eirikstoft er fysioterapeut med mange års erfaring både fra klinik og som underviser for det danske McKenzie Institut. I Heidis forskerspire-tid arbejder hun med at udvikle en protokol og søge penge til et stort projekt om klassifikation af lændesmerter. Vi håber, at tiden som forskerspire viser, at forskningsvejen er noget for hende. I så fald er det planen, at hun bliver ankermand på at indsamle data i klassifikationsprojektet; herunder at instruere de klinikere, der skal stå for at undersøge patienterne ude i kiropraktorklinikkerne. Ellen Årtun er norsk kiropraktor med 8 års erfaring som selvstændig kiropraktor. Ellen skal prøve kræfter med at gennemføre dataindsamling på en lang række skoler i samarbejde med andre projektdeltagere. Samtidig skal hun udarbejde en protokol for NIKKB s deltagelse i et stort forskningsprojekt ved Forebyggelsescentret på Syddansk Universitet. Dette projekt har potentialet til at blive en ph.d.-protokol og med mulighed for, at der står hendes navn på det. Kari Skovmand Kuhn er kiropraktor med mange års klinisk erfaring og aktuelt i gang med at tage en master-uddannelse ved på NIKKB AECC. Med Karis ansættelse som forskerspire vil der også blive gennemført dataindsamling på en lang række skoler sideløbende og i samarbejde med Ellen Årtun og to videnskabelige assistenter. Yderligere vil Kari bidrage med udviklingen af en undersøgelsesprotokol til brug forskningsprojekt ved forebyggelsescentret. Karis kliniske erfaring ved børneundersøgelser har været en værdifuld tilføjelse til forskergruppens mere akademiske tilgang. På lang sigt betyder NIKKB s forskerspire-ordning forhåbentlig, at flere får lyst og mod på at gå ind i forskningen. Dette vil skabe et bredere forskningsmiljø, hvilket med tiden vil komme hele professionen til gode. Vi har på NIKKB mange idéer til yderligere forskningsprojekter og gode muligheder for at vejlede yngre nye forskere. Vi er således altid interesserede i at indgå i en konstruktiv dialog med interesserede potentielle forskere. Meget mere nyt fra NIKKB Hvis det skulle undre dig, at NIKKB NYT er blevet en fast del af Kiropraktoren, så er forklaringen enkel: Vi har så mange gode historier fra vores forskning og vores serviceopgaver, at vi ikke har haft plads nok. Fremover er vi med i samtlige seks numre hvert år og husk, at vi altid genre modtager kommentarer til vores arbejde. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: Fax: Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) Henrik Wulff Christensen Jan Hartvigsen Part of

17 En ny verden af ultralydsscannere B i l l e d k va l i t e t F r e m r a g e n d e b i l l e d k v a l i t e t v i a d e p at e n t e r e d e t e k n o l o g i e r S o n o h d o g S o n o m b B r u g e r v e n l i g h e d a u t o m at i S k b i l l e d o p t i m e r i n g v i a S o n o a d a p t t e k n o l o g i e r Annonce F l o t d e s i g n F r o n t e n d b e t j e n t o g d r o p t e S t e t 5 å r s g a r a n t i 5 å r s g a r a n t i d æ k k e r t r a n S d u c e r o g S c a n n e r M o B i lt n e t o g b at t e r i d r e v e t, l e t at F ly t t e r u n d t Kontakt du er altid velkommen til at kontakte os amtsvejen 105a 3320 Skævinge tlf Fax KIROPRAKTOREN NR

18 Politisk MålsætningsProgram STRATEGISK VIDEN I HUS DKF er i fuld gang med at udvikle nye politiske mål, der skal afløse målprogrammet Fremtidens Kiropraktor fra Det nye målprogram bærer arbejdstitlen PMP (PolitiskMålsætningsProgram) En vigtig milepæl er netop nået. Stakeholderanalyse, som afdækker centrale interessenters opfattelse af kiropraktorerne og DKF, er i hus. Foreningens nye politiske mål skal funderes på viden om centrale interessenters opfattelse af kiropraktik og DKF, men også faktuel viden om kiropraktorerne selv. Siden februar har NIKKB været i gang med den omfattende professionsundersøgelse ved navn Kirofaktaundersøgelse 2010, som skal give viden om kiropraktorprofessionens behandlingsmetoder, udstyr, medhjælp, klinikstørrelse m.v. DKF har netop afsluttet en stakeholderanalyse, hvor 18 af foreningens mest centrale politiske interessenter er blevet interviewet om deres opfattelse af DKF og kiropraktik. Interviewlisten tæller magtfulde aktører fra sundhedsfaglige organisationer, sundhedsmyndighederne, patientforeninger samt embedsmænd og politikere fra regionerne og Christiansborg. Analysen giver en pejling på, hvordan stakeholderne vurderer DKF s og kiropraktorernes omdømme, styrker og svagheder, vigtige dagsordner osv. På den måde leverer analysen afgørende strategiske input. Interviews ne blev foretaget af eksterne rådgivere fra Advice A/S for at sikre, at de interviewede kunne tale frit. Stor faglig anerkendelse Analysen viser glædeligt, at de centrale stakeholdere anser kiropraktorerne for en behandlergruppe på et højt teoretisk og praktisk niveau. Der er bred anerkendelse af professionens fokus på uddannelse, forskning, evaluering og evidens, og miljøet omkring SDU står meget stærkt i bevidstheden hos stakeholderne. Omvendt er der i stakeholdernes optik for stor variation i kvaliteten fra klinik til klinik. Der efterlyses derfor faglige standarder og mere dokumentation af evidensgrundlaget. Flere venner Hvad angår DKF, vurderer stakeholderne, at foreningen er stærk og markant fagpolitisk i betragtning af det lave medlemstal. Den målrettede satsning på faglig udvikling og uddannelse på SDU, påpeges som utrolig vigtig. Stakeholderne påpeger dog også, at foreningen har en svag offentlig profil og kan være mere proaktiv i forhold til omverdensrelationer, ligesom der er tendens til at møde omverdenen defensivt. Mange oplever tendens til isolation; kiropraktorerne passer deres egen butik og taler meget om, hvad de kan og vil, men får ikke talt kiropraktisk faglighed ind i sundhedsvæsenets diskurs og udfordringer. Det gode og konstruktive budskab er, at stakeholderne reelt ønsker tættere relationer og kiropraktorerne mere integreret i sundhedsvæsenet: DKF og kiropraktorerne har altså flere venner, end vi tror. Der tegner sig desuden et klart billede af, at foreningen vinder ved nærmere bekendtskab; stakeholdere, som har en forholdsvis tæt relation til foreningen, vurderer også relationen til at være af høj kvalitet. Anbefalingerne fra stakeholderne lyder i korte træk: Hold fortsat den faglige fane højt, sats på mere samarbejde og skab et mere proaktivt og visionært DKF. tsc SÆT DIT AFTRYK PÅ DKF s NYE MÅL KOM TIL TOPMØDE Hvad kan samle dig og dine kolleger om det næste skridt? Hvor skal professionen bevæge sig hen i det nye årti? Hvad mener du? Kom til topmøde den lørdag den 29. maj (Fredericia) eller lørdag den 12. juni (København), og deltag i diskussioner om kiropraktorernes fremtid på en ny, engagerende måde! De to topmøder har samme program, men giver medlemmer fra hver sin del af landet mulighed for at deltage. 29. maj foregår topmødet i Fredericia. 12. juni foregår det i København. Begge møder er gratis at deltage i og finder sted fra kl inkl. frokost. Fra kl vil der være mulighed for at forsætte diskussionerne i uformelle rammer eller netværke. Foreløbigt program: Hvad mener omverdenen om kiropraktorerne og DKF og hvad skal vi bruge denne viden til? Præsentation af DKF s stakeholderanalyse. Hvordan ser en kiropraktor anno 2010 ud? Præsentation af Kirofaktaundersøgelsens resultater Giver PMP-arbejdsgruppens konklusioner god mening? Workshops med temadiskussioner. Hvordan ser fremtidens kiropraktor ud? Vær med til at afdække kiropraktorernes fremtidige identitet. Læs mere om tilmelding og program på: 18 0KIROPRAKTOREN NR

19 PMP 2010: Mod nye mål MEDLEMSOPBAKNING ESSENTIEL PMP-arbejdsgruppen har arbejdet med visioner og strategifundament. På topmøderne i maj og juni præsenterer gruppen udkommet af de mange diskussioner og konklusionerne nået undervejs. Fra start har bestyrelsen haft fokus på, at de nye mål skal udvikles i samspil med alle medlemmer. En arbejdsgruppe med engagerede medlemmer, nye debat- og informationskanaler samt topmøder med involverende medlemmer, er nogle af de aktiviteter, som skal sikre, at målprogrammet forankres i medlemsskaren: - Uden medlemmernes opbakning dør projektet, og uden inddragelse hviler målsætningerne på et usikkert fundament, forklarer næstformand Jacob West, der leder udviklingsarbejdet: - Som profession bliver vi til stadighed udfordret på mange fronter og heldigvis for det. Men det kræver, at vi fortsat står sammen som forening, at vi fokuserer på det, vi har til fælles og som binder os sammen, frem for eventuelle forskelle. Kun sådan kan vi sikre, at kiropraktikken i Danmark fortsat er bannerførende og vil opleves som værdiskabende i fremtiden, uddyber han. Topmøder Der er lagt op til intense debatter og udfordrende selvransagelse på topmøderne, der finder sted 29. maj i Fredericia og 12. juni i København. Jacob West ønsker inderligt, at så mange medlemmer som muligt dukker op til topmøderne: - Topmøderne skal skabe involvering og dybt forankret medejerskab. Setup et vil sikre, at alle bliver hørt, også dem der ikke bryder sig om at stå på en talerstol, fortæller Jacob West. vi internt ikke har mulighed for, eller erfaring med, at indhente. De kan stille spørgsmålstegn og søge uddybende svar, uden at nogen føler sig trådt over tæerne, pointerer han. - Det har været interessant at opleve Advice på scenen og deres arbejde har på flere måder været en øjenåbner, ikke mindst stakeholderanalysen, som viste, at langt de fleste af vores interessenter vil os det godt! Så offer-kortet kan jeg altså ikke længere spille, når nogen spørger ind til samarbejdet med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet, fortæller Jacob West. Skal han sige, hvad han ønsker sig af udviklingsprocessen, tager han store ord i sin mund: Jeg fristes til at sige: Frihed, lighed og broderskab i foreningen og for professionen som aktør i det samlede danske sundhedsvæsen, selvom friheden nok er prisen, vi må betale for lighed og broderskab i sidstnævnte. En stærk og realiserbar fremtidens kiropraktor, der har rødder og afsæt i hver eneste af DKF s kiropraktorer. tsc Eksterne specialister For at få tilført udviklingsprocessen eksternt input har DKF etableret samarbejde med konsulentbureauet Advice A/S, som kvalificerer arbejdet med facilitering af arbejdsgruppens møder og strategiradgivning. Men hvilken værdi skaber det at have eksterne kræfter ombord? - Det er værdifuldt af mange årsager, men overordnet set er Advice for processen, hvad vi kiropraktorer er indenfor bevægeapparatets kolde lidelser: specialister i diagnostik, behandling og forebyggelse. Dermed kan Advices rådgivere minimere risikoen for, at vi bruger foreningens penge og tid forkert, fortæller Jacob West, og uddyber: - Rådgiverne er politisk neutrale og ikke involveret i eventuelle interne interessekonflikter, hvilket sikrer, at alle bliver hørt, og skaber en høj grad af troværdighed. De kan se på professionen med nye øjne, og bibringe os viden som PMP 2010-arbejdsgruppen Udviklingsarbejdet udføres af en arbejdsgruppe ledet af DKF s næstformand Jacob West (billedet). De 5 kiropraktorkredsforeninger (KKF er) er repræsenteret ved deres formænd. Den samlede arbejdsgruppe er: Jacob West (DKF), Henrik Frederiksen (KKF Midtjylland), Kirsten Sillehoved (KKF Sjælland), Jørn Eichhorn (KKF Hovedstaden), Dorthe Schøler Ziegler (KKF Syddanmark), [KKF Region Nordjylland har pt. ingen bestyrelse], Tue Secher Jensen (Dansk Kiropraktor Råd), Jan Hartvigsen (Institut for Idræt og Biomekanik, SDU), Søren O Neill (Rygcenter Syddanmark), Lars Rud Rasmussen (Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik), Henrik Wulff Christensen (Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik) samt Troels Vestergaard (Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende). KIROPRAKTOREN NR

20 DSKKB Et år i idrættens tegn I det faglige selskab DSKKB har der gennem det seneste år været udfoldet en del mødeaktivitet og planlægning med henblik på at udvikle et forum for faglig aktivitet centreret omkring idræt og idrætskadebehandling. Indtil videre har vi valgt, at kalde området idrætskiropraktik. Af Lars Rud Rasmussen, formand for Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) Idrætskiropraktisk fokusgruppe Fra DSKKB s side har vi valgt, at sætte nogle faste rammer for opgaverne. I første omgang betyder det, at vi har besluttet at nedsætte en fokusgruppe for idrætskiropraktik. Jævnfør selskabets vedtægter skal bestyrelsen for DSKKB være repræsenteret med mindst 1 medlem af fokusgruppen. Herudover kan fokusgruppen tegnes af det antal aktive medlemmer, der skønnes at være nødvendige for at få det faglige arbejde til at fungere. Adgang til fokusgruppens arbejde og aktiviteter fås gennem medlemskab af DSKKB. Et stiftende møde, hvor der skal vælges medlemmer til fokusgruppen, er planlagt til afholdelse lørdag den 27. marts. i Forskerparken, Odense. Mødet er planlagt som et debatmøde og den første ting, som fokusgruppen skal afklare, er at få fastlagt en handlingsplan for de kommende 3 år. En meget væsentlig del af handlingsplanen drejer sig om at tage stilling til definitionen af idrætskiropraktik og hermed få beskrevet de centrale opgaver, som man skal beskæftige sig med de næste 3 år. DSKKB s bestyrelse har vurderet disse forhold til at være meget væsentlige for at kunne være en del af et fagligt selskab. På mødet præsenteres et udkast til en handlingsplan, og som bliver genstand for drøftelse i plenum, forhåbentlig kan man her nå til enighed om de centrale ting i handlingsplanen. Tilsvarende har det også været et klart formuleret ønske fra DSKKB, at en idrætsfokusgruppe ikke skal beskæftige sig med fagpolitiske opgaver, men primært fagligt udviklingsarbejde. Det vil blandt andet sige kurser, faglige foredrag, undervisning, samarbejdsprojekter og i bred forstand kvalitetsudvikling. Generalforsamling 7. maj Den kommende generalforsamling i DSKKB, som finder sted den 7. maj på NIKKB forventes også i nogen grad, at komme til at stå i idrætskiropraktikkens tegn. Med ønsket om at understrege og cementere selskabets idrætskiropraktiske satsning, ventes det faglige program at byde på et relevant program for den sports- og idrætsinteresserede kiropraktor. DSKKB s øvrige fokusgrupper har været udsat for nogen omrokering siden sidste generalforsamling. I forlængelse heraf er et også besluttet, at alle fokusgruppernes handlingsplaner skal revideres inden generalforsamlingen i maj. Specialekiropraktoruddannelsen er nedprioriteret som område, da denne proces aktuelt er igangsat, og ikke i øjeblikket kræver vores indsats. Fokusgruppen for ultralyd er lagt ind under en samlet fokusgruppe for billeddiagnostik. Vi har ikke planlagt nogen større udadvendt aktivitet på dette område, men har valgt at lade ultralyd, røntgen og MR-diagnostik været faste punkter, da billeddiagnostik samlet set er en vigtig og betydningsfuld modalitet for kiropraktorfaget. Fokusgruppen for kurser og efteruddannelse kører uændret videre som fokusgruppe. Kvalitetsudvikling Selskabets hovedindsatsområde er forsat kvalitetsudvikling og herunder uarbejdelse af faglige standarder i form af faglige vejledninger og anden form for dokumentation. Kravet om, at alle faggrupper publicerer eller offentliggør fagenes egne standarder, bliver i disse år tiltagende større. DSKKB er meget opsat på at følge op på disse forpligtelser, men tilblivelsesprocessen for disse ting har vist sig at være en ganske krævende udfordring. Vi arbejder målrettet på at finde en skabelon eller formular, der kan sætte gang i processen. Selskabets målsætning er, at vi i løbet af de kommende 5 år skal kunne præstere faglige vejledninger, der beskriver praksis og standarder på de 5-10 vigtigste eller almindeligste tilstande, kiropraktorerne beskæftiger sig med i praksis. Opgaven med at definere de faglige standarder er svær at placere. Umiddelbart er det en opgave, der synes at placere sig midt imellem professionens forskere og fagets erfarne klinikere. Denne syntese har vi ikke fundet svaret på endnu. Faglige vejledninger er ikke forbundet med den store prestige i forskningens verden, og modsat er de erfarne klinikere ikke klædt på eller parate til at gå i lag med så store studie- og skriveopgaver. I et eller andet omfang bliver det en opgave, som hele professionen kommer til at engagere sig med i det kommende årti. 20 0KIROPRAKTOREN NR

21 Seminar om rygkirurgisk behandling Center for Rygkirurgi i Hellerup og Odense inviterer til seminar for kiropraktorer om behandling af rygsygdomme. Bemærk venligst flere mødedatoer samt mulighed for deltagelse både i Odense og Hellerup. Tid & sted Hellerup Center for Rygkirurgi, Hans Bekkevolds Allé 2B, Hellerup 6. maj, 20. maj og 10. juni, klokken Odense Center for Rygkirurgi, Pantheonsgade Annonce 25, Odense 5. maj klokken Program Gennemgang af typiske symptomer i forbindelse med prolapser, stenoser og spondylolisteser samt redegørelse for de mulige behandlinger. Gennemgang af operationsmuligheder og redegørelse for, hvad der skal tages særligt hensyn til i forbindelse med efterfølgende genoptræning. Rundvisning på hospitalet. Seminaret i Hellerup afholdes af speciallæge i neurokirurgi, dr. med. Svend Erik Børgesen og fysioterapeut Ingelise Ross Pedersen. Seminaret i Odense afholdes af speciallæge i neurokirurgi René Tyranski Nielsen, speciallæge i ortopædkirurgi Lars Peder Sørensen og fysioterapeut Rikke Theilmann. Tilmelding Deltagelse i seminaret er gratis, men da antallet af pladser er begrænsede, er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig (og eventuelle kollegaer) på mail: Oplys venligst navn/klinik samt hvilken dato og hvor du ønsker at deltage. Tilmelding senest en uge før mødedato. Læs mere om Center for Rygkirurgi på

22 SPECIALEPRISEN 2009 En analyse af cavitationslyden Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i vores speciale, som blev afleveret 1. oktober 2008 på SDU. Vejleder på opgaven var professor, ph.d. og forskningsleder Jan Hartvigsen» Forhåbningerne Af kiropraktorerne Mads Juul Kristiansen og Thomas Johan Larsen fra forfatternes side er således, at der med dette speciale er dannet grundlag for videre studier af cavitationslyden frembragt ved manipulation, og at lyden på sigt eksempelvis kan anvendes til at vurdere effekten af kiropraktisk behandling samt, at man på baggrund af cavitationslyden kan opstille en prognose for patienten. Indledning Baggrunden for projektet er, at mange kiropraktorer anser cavitation for at være et tegn, om ikke tegnet, på en vellykket manipulationsbehandling. Det er da også givet, at den lyd, der fremkommer på baggrund af cavitation, ikke ville forekomme uden en bevægelse af leddet. Der er lavet flere forsøg, som har forsøgt at undersøge cavitationslyden i henhold til både specificitet og behandlingseffekt, mens andre har koncentreret sig mere om selve cavitaitonslyden og dens forskelle og ligheder i forskellige led. Man har således vist, at lyden fra leddet varierer afhængig af leddets størrelse, hvilke led der manipuleres, samt leddets tidligere aktivitet. Der er dog ikke fundet studier, der undersøger lydbilledet for samme person over tid, hvilket må være en grundlæggende forudsætning for at kunne konkludere noget ud fra forskellen i lydbilledet. DKF s specialepris uddeles til det forgangne års bedste speciale indleveret på kiropraktoruddannelsen, Klinisk Biomekanik, SDU. Såfremt det er muligt at analysere det lydbillede, der fremkommer på baggrund af cavitation ved manipulation af columna cervicalis, kunne eventuelle ændringer i dette på sigt muligvis anvendes til at vurdere effekt af behandling, og derved fungere som et objektivt mål for kiropraktisk behandling. The noises of normal and abnormal joints are built into the nature of structures. To ignore these noises would be foolish, as they might be used to determine the effectiveness of treatment 1. Formålet med specialet var således at udfærdige en forsøgsopstilling til brug for videre forskning vedrørende cavitationslyden. Yderligere ønskede vi at beskrive det karakteristiske lydbillede, som fremkommer ved manipulation, samt dag til dagvariationen i dette. Metode Forsøg på fingrenes PIP-led blev foretaget hos én forsøgsperson. Formålet med disse var at finde karakteristika for lydoptagelserne, der kunne danne basis for sammenligning med cervikalcavitationer, da vi fra tidligere undersøgelser vidste, at leddene deler karakteristika. Manipulation af PIP-leddet giver samtidig mulighed for at isolere et led og er omgivet med langt færre bløddele, hvilket ville medføre mindre støj. Yderligere blev 5 rygraske, asymptomatiske studerende fra Syddansk Universitet manipuleret i cervikal columna af erfarne kiropraktorer. Den dertilhørende cavitationslyd blev optaget via mikrofon og digitalt lagret til senere analyse. I samråd med professor Ole Næsby fra Biologisk fakultet ved Syddansk universitet, og erfaringer fra tidligere pilotforsøg, blev en række lydkarakteristika valgt ud og analyseret. Resultater Der blev på baggrund af disse forsøg vist, at cavitationslyden fremviste et karakteristisk 4-tops-forløb. 22 0KIROPRAKTOREN NR

23 SPECIALEPRISEN 2009 Dette står i kontrast til tidligere forskning, som har beskrevet denne som hhv. bi- og trifasisk. Vi viste desuden, at cavitationslyden med rimelighed kan siges at være konstant over en kortere periode. Sammenligner vi resultaterne fra PIP-leddet med resultaterne fra columna cervicalis, kan vi se, at disse udviser markante forskelle, mht. de i forsøget anvendte parametre. Vi fandt dog, at lydbilledet i cervikal- og PIP-led udviste tilnærmelsesvist samme grafiske karakteristika Dag til dag-variationen i de cervikale led ser ud til at være sammenlignelig inden for samme forsøgsperson, men ikke forsøgspersonerne imellem. Dette bygger dog på et alt for lille forsøgsantal til at kunne vises signifikant samt, at man på baggrund af cavitationslyden kan opstille en prognose for patienten. 1 Woods MG, West VC: A comparison of temperomandibular joint sounds with the sounds from other joints of the body. Cranio Oct;4 (4): Diskussion og konklusion Der har i forbindelse med studiet været forsøgt forskellige opstillinger til optagelsen af cavitation i columna cervicalis. På trods af dette er det ikke lykkedes at finde en metode, hvorved lydbilledet kan fremstilles klart og uden støj i forhold til optagelserne på PIP-led. Denne forskel kan sandsynligvis blandt andet tilskrives de anatomiske forskelle mellem PIP-led og cervikalled. Under forsøgene blev det observeret af specialets forfattere samt behandlere, at der var tendens til, at intensiteten af cavitationen var markant større ved første manipulation sammenlignet med manipulationerne de efterfølgende dage. Noget som mange kiropraktorer sikkert kan nikke genkendende til. Det ses således ud fra lydbillederne, at intensiteten ændres fra manipulation til manipulation. Der ses dog ikke noget specifik mønster i dette i forhold til rækkefølgen af behandlingen, fraset fornævnte observation. Det er ikke utænkeligt, at leddet og derved intensiteten af cavitationen, påvirkes af tiden mellem behandlingerne, f.eks. pga. mængden af tension, som skal opbygges i leddet, før dette kan cavitere. Ligeledes kan det tænkes, at kraften, hvormed manipulationen udføres, kan have en betydning for intensiteten af cavitationen, og dermed for det samlede lydbillede. Der blev ligeledes observeret en tendens til ændring i antallet af cavitationer, der generelt var aftagende med antallet af behandlinger. Fremtiden Forhåbningerne fra forfatternes side er således, at der med dette speciale er dannet grundlag for videre studier af cavitationslyden frembragt ved manipulation, og at lyden på sigt eksempelvis kan anvendes til at vurdere effekten af kiropraktisk behandling Figur 1: Eksempel på cavitation i PIP-leddet. Markeret er varigheden af cavitationen Kiropraktorerne Mads Juul Kristiansen og Thomas Johan Larsen modtog DKF s specialepris 2009 til årsmødet i november. Mads Juul Kristiansen gennemfører i øjeblikket sin turnusuddannelse hos Kiropraktorerne i Centrum v. Nanna Ørum og Johan Hellemose. Thomas Johan Larsen gennemfører sin turnus hos Kiropraktorerne i Valby v. Anders Broegaard, Bjørn S. Anderssen og Iben Kristensen. Prof. kiropraktor Jan Hartvigsen om specialet, som blev belønnet med karakteren 12: Enhver kiropraktor og kiropraktorpatient kender knæklyden, som de fleste forbinder med en velgennemført manipulationsbehandling. Men hvad betyder lyden egentlig? Har det nogen klinisk betydning, om man får en stor eller lille lyd? Har alle led den samme lyd eller har de hvert deres fingeraftryk? Spørgsmålene er mange. Thomas og Mads har sammen taget det første spadestik hen mod nogle pålidelige svar. Specialet er en opvisning i absolut grund- og metodeforskning. Specialet giver en basis for at gå videre med forskning i, hvad nøjagtigt lyden, som ofte observeres ved kiropraktorbehandling, egentlig betyder. KIROPRAKTOREN NR

24 KORT NYT Forskningstemadag 2010 Forskningstemadagen 2010 løber af staben 14. september 2010 i Regionernes Hus i København og har kvalitetsudvikling som tema i anledning af kvalitetsudviklingsudvalgets afrapportering. Program for dagen er under udarbejdelse, men vi kan allerede nu løfte sløret for, at æresprofessor ved SDU David Cassidy fra University of Toronto, Canada, åbner konferencen. Tilmeldingsfrist og program følger i næste nummer af KIROPRAKTOREN. Ledige Introduktionsstipendier hos Gigtforeningen Gigtforeningen har to ledige introduktionsstipendier til besættelse pr. 1. oktober 2010 eller snarest derefter. Stipendierne bevilges for op til 6 måneder. Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster. Ansøgningsskema udfyldes og indsendes elektronisk. Læs mere på International konference i anledning af NKF s 75 års jubilæum Den norske kiropraktorforening markerer sit 75 års jubilæum i Bergen den oktober 2010 med en international konference under overskriften Ny indsigt i det autonome nervesystem. NKFs leder Øystein Ogre siger om konferencen: - Vi gleder oss til å bli oppdatert om den siste forskningen innen dette feltet. Det er grunn til å tro at det autonome nervesystemet påvirker de fleste funksjoner i kroppen på en eller annen måte, men hva er dokumentert? Det blir spennende å se hvordan foredragsholderne vil vinkle dette og sette det i sammenheng med kiropraktikk. Dette er en utrolig viktig konferanse som vi regner med at mange kiropraktorer fra innog utland vil anstrenge seg for å få med seg,. Navne på ECU s specialeprisvindere I KIROPRAKTOREN nr blev bragt billede af de to vindere af ECU s specialepris 2009, men uden navne. Det er kiropraktorerne Kamilla Holst Petersen og Mikkel Alrøe Gammelby, som vandt med deres speciale: Hyperpronation in Relation to Achilles Tendon and Knee Problems, som var vejledt af ph.d. Henrik H. Lauridsen. Læs mere om konferencen på Professor Tom Bendix fortsætter på klinisk biomekanik Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, SDU, har forlænget kontrakten med professor Tom Bendix, så han kan se frem til endnu fire år som professor ved instituttet. Henrik Hein Lauridsen med de to vindere af ECU s specialepris. HAR DU FÅET MEDLEMSINFO PÅ MAIL? DKF har for første gang udsendt Medlemsinfo elektronisk til medlemmerne i uge 13. Har du ikke modtaget infomailen, så tjek dit spamfilter eller kontakt sekretariatet: 24 0KIROPRAKTOREN NR

25 SUNDHED TRYGHED FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING Med DKF s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning. Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Bo Thomas Nielsen, tlf , Se mere om pensionsordningen på

26 MARKEDSPLADSEN xxx Ledige stillinger Kiropraktor søges til Lemvig Jeg har: En ledig kiropraktor stilling, billlige huse, mange patienter, tværfaglighed, videreuddannelse, masser at sport og kultur i et trygt lokalsamfund, super flotte og storslået naturopgivelser. Du får: Kiropraktorjob, masser af patienter, stor indflydelse på udvikling af klinikken, videreuddannelse, godt arbejdsmiljø. Lad os sammen skabe et super godt tværfagligt behandlingsmiljø med patienten i centrum, hvor det er sjovt at komme på arbejde. Jeg tog selv springet fra Fyn for 6 år siden og har aldrig fortrudt. Send en mail: eller ring Se også KIROPRAKTOR SØGES Kiropraktor søges til travl klinik med stort patient grundlag i Randers. Klinikken har gode samarbejds relationer til læger,sundhedsplejersker og fysioterapeuter i Randers. Klinikken vægter kvalitet i patient håndtering - Find it, fix it and leave it alone. Du må gerne have interesse i børne behandling og/eller sportskiropraktik. Henvendelse: Ulla Junge Tlf ( gerne aften) eller mail, Barselsvikar/kommende kollega søges Til enkeltmands praksis i Ringkøbing søges en dygtig kiropraktor fra maj/juni Du skal kunne lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt, samt have kunne skabe en god kontakt med dine klienter. Klinikken huser i øvrigt en alternativ behandler (akupunktur, zoneterapi, massage mm.), samt en statsaut. fodterapeut. Henvendelse til Charlotte Søgaard Slyk Allé Klinikkens Kiropraktor lf Turnusstilling til sommer Du vil blive 4. kiropraktor i en travl klinik på Amagerbrogade i København. Vi har i klinikken fokus på klassisk kiropraktisk behandling af både børn, unge og ældre. Instruktion og vejledning i træning indgår som oftest også i vores behandlingsforløb. Du vil løbende få mulighed for efteruddannelse på relevante kurser. Klinikken råder over digitalt røntgenanlæg samt diagnostisk ultralydsscanner. Vi lægger vægt på fleksibilitet i dagligdagen samt et godt arbejdsmiljø. Mangler du et sted at bo kan vi desuden tilbyde en lejlighed i cykelafstand fra klinikken på Islands Brygge til en fornuftig husleje. Er du nysgerrig og kunne du tænke dig et uforpligtende møde så kontakt os på klinikken: Tel: Mail: KIROPRAKTOR ELLER TURNUSASSISTENT SØGES Der er nok at se til i det Nordjyske, og vi kunne godt bruge en kollega mere. Klinikken huser 3 kiropraktorer og 1 fysioterapeut. Klinikkens kerneydelse er forebyggende behandling samt integration af kiropraktisk behandling i en sund levestil. Vores motto er: Kiropraktik er for hele familien Vores turnusassistent Janne tager barselsorlov fra juli 2010, hvilket vil give en flyvende start til dig - vores nye kollega. Send en ansøgning eller kig forbi og se om klinikkens værdier appellerer til dit kiropraktiske livssyn. Michael Feiner - og Jacob Villefrance - Stengade 6, 9000 Aalborg, Assistent til Østerbro Kiropraxis på Østerbro har fået ydernummer, nye lokaler, nyetableret digitalt røntgen og vi har alt for travlt, så vi søger en assistent til fuldtidsansættelse snarest. Vi arbejder sammen i et tværfagligt, kreativt, konstruktivt og i øvrigt meget behageligt professionelt miljø. Der tilbydes gode provisions- og ansættelsesforhold og ansættelsen sker med henblik på fremtidigt partnerskab. Uffe Andersen Kiropraktor søges til Næstved Kiropraktisk klinik søger en kollega med tiltrædelse efter aftale, du skal kunne arbejde selvstændigt og være interesseret i at indgå løbende generationsskifte. Vi er en gammel velrenommeret klinik med et stort patientgrundlag, fra Næstved og opland, vi har digital røntgen, samt elektronisk journal. Skriftlig henvendelse til Mogens H. Nielsen Ndr. Farimagsvej 1A, 4700 Næstved tlf mail: Kiropraktor søges HJÆLP!! Jeg har patienter til 3 kriopraktorer, men er blevet alene om hele arbejdsbyrden. På klinikken har vi foruden 1 kriopraktor, 3 sekretærer og 1 massør. Klinikken vægter kvalitet i patient håndtering, vi har et godt samarbejde med byens læger, sundhedsplejersker og fysioterapeuter, og et godt arbejdsmiljø på klinikken. Henvendelse: Ulla Junge Kristrupvej 132, 8960 Randers SØ Tlf (gerne aften) Turnusassistent til sommer AKC, etableret i 1975 i København S, søger en ny frisk og energisk kollega til at indgå i vort team bestående af to kiropraktorer, to massage- og zoneterapeuter samt en body SD og akupunktør-behandler. Der opereres med elektronisk journalføring og digitalt røntgen. Vi har et rigtig godt arbejdsklima og får jævnligt rosende tilkendegivelser fra vore patienter angående den rare atmosfære, der hersker her på stedet. Tiltrædelse 1. juli 2010 eller snarest derefter. Henvendelse til Per Falkenberg: Amager Kiropraktik Center, Tlf , Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen-media, Deadline nr. 3: 3. maj 2010 Bemærk: Maks. antal ord i rubrikannoncer på markedspladsen er KIROPRAKTOREN NR

27 Køb / Salg / Leje Kiropraktor søges til klinik i Århus Tværfaglig klinik med 4 kiropraktorer, fysioterapeut, massører og akupunktør samt stor træningafdeling søger dynamisk og engageret kiropraktor. Vi har en moderne klinik med DR røntgenanlæg og ultralydsscanner samt en målsætning om at tilbyde den behandling der er evidens for inden for kiropraktikkens virksomhedsområde med højt fokus på kvalitet og etik. Hvis du har lyst til at blive en del af dette team med høj aktivitet og gode kolleger, så har vi en fyldt stilling klar og hører gerne fra dig. Er du den rette er der mulighed for fremtidigt kompagniskab. Rygcenter Århus Kiropraktisk Klinik Viby centret Iben tlf Gitte/Troels tlf Klinik til salg Klinik i Nordjylland sælges grundet immigration. Omsætning samt million. Meget stort overskud. Godt Simens selveksponeringsrøntgenanlæg med Vertix U. Pris 1.9 million Henvendelse på telefon Let brugt udstyr til behandlingsrum sælges: High low, pelvic bænk + stol (gürst), fysioterapeutisk behandlingsbriks + træningsudstyr, røntgengenerator sælges. Gå ind på min hjemme side under salg og se hvad jeg har til salg. Har det interesse, ring og spørg efter Hanne. Mail på Udgivelsesplan 2010 SÆT DIT AFTRYK PÅ DKF s NYE MÅL KOM TIL TOPMØDE Politisk MålsætningsProgram Blad: Annoncedeadline: Udgivelsesdato: Nr maj 2010 Uge 23 Nr juli 2010 Uge 31 Nr september 2010 Uge 40 Nr november 2010 Uge 49 Hvad kan samle dig og dine kolleger om det næste skridt? Hvor skal professionen bevæge sig hen i det nye årti? Hvad mener du? Kom til topmøde den lørdag den 29. maj (Fredericia) eller lørdag den 12. juni (København), og deltag i diskussioner om kiropraktorernes fremtid på en ny, engagerende måde! De to topmøder har samme program, men giver medlemmer fra hver sin del af landet mulighed for at deltage. 29. maj foregår topmødet i Fredericia. Læs mere på: AcuPharma A/S Carbo nåle, 500 stk. fra Kr. 105,00 syddansk universitet stillinger Smertefri Seirin nåle, 100 stk. fra Kr. 90,00 ASP nåle, 200 stk. fra Kr. 375,00 Alle priser er ekskl. moms og opnås som mængderabat! Tjek vores webshop! lektor i klinisk biomekanik SDU - Odense Ved Institut for Idræt og Biomekanik, Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, er en stilling som lektor i klinisk biomekanik ledig til besættelse snarest muligt. Yderligere oplysninger fås hos professor og forskningsleder Jan Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik, Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, Se det fulde stillingsopslag på Ansøgningsfrist: 28. april 2010, kl AcuPharma A/S Præstemarksvej 10 A 4000 Roskilde Tel Fax Læs mere på [stillingsnr.: ]

28 Afsender: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv København K. ID-Nr.: Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde. Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behand-lingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord eller dele til røntgenudstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på F.L. Automatic Haslund Klostervej Randers Tlf: Fax:

KIROPRAKTORERNE I SPIL. Dansk Kiropraktor Forening. Dansk Kiropraktor Forening

KIROPRAKTORERNE I SPIL. Dansk Kiropraktor Forening. Dansk Kiropraktor Forening KIROPRAKTORERNE I SPIL KIROPRAKTORERNE I SPIL POLITISK MÅLPROGRAM 2011-2016 DANSK KIROPRAKTOR FORENING - KØBENHAVN 2010 Kiropraktorerne i spil KIROPRAKTORERNE I SPIL Forord Målprogrammet Kiropraktorerne

Læs mere

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst

Læs mere

STUDENTERINFO. Information til DKF s studentermedlemmer. Marts 2010. Orientering fra formanden. Indhold. Kære alle

STUDENTERINFO. Information til DKF s studentermedlemmer. Marts 2010. Orientering fra formanden. Indhold. Kære alle Information til DKF s studentermedlemmer Marts 2010 Indhold Orientering fra formanden Orientering fra formanden Kære alle Information til medlemmer 1. Moderniseringsudvalget 2. Politisk Målsætningsprogram

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 06.08.2011 Handlingsplan Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 1. Formål Fokusgruppen skal skabe et brugbart netværk og en platform for kiropraktorer med interesse eller subspeciale inden

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET Tue Secher Jensen NIKKB, Odense Rygcenter Syddanmark, Middelfart SAMARBEJDSPARTNERE OG STØTTE APO-Odense

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

OK 2010 Forhandlingsaftale af 26. maj 2010

OK 2010 Forhandlingsaftale af 26. maj 2010 Forhandlingsaftale af 26. maj 2010 3- årig aftale, der træder i kraft den 1. oktober Hvad kom der ud af denne overenskomstforhandling? En samlet pakke på det billeddiagnostiske område Fortsat fremdrift

Læs mere

KIRO PRAKTIK. i kommunen

KIRO PRAKTIK. i kommunen KIRO PRAKTIK i kommunen Tænk kiropraktik ind i kommunens nye sundhedsprofil Allerede i dag har en lang række kommuner og praktiserende kiropraktorer et velfungerende samarbejde. I forbindelse med kommunalreformen

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Kiropraktor Forening ÅRSMØDE 2010: generalforsamling 13. november 2010 FORMANDENS ÅBNE MUNDTLIGE BERETNING Indledning Jeg er en glad mand - det næste lille stykke tid vil jeg bruge til at fortælle hvorfor. Kiropraktorerne

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Forhandling om ændring af overenskomst om kiropraktik - OK 2017

Forhandling om ændring af overenskomst om kiropraktik - OK 2017 Patienter med problemer i bevægeapparatet udgør en meget stor patientgruppe, og kiropraktorer er uddannet til at varetage udredning, diagnosticering, forebyggelse og behandling på specialistniveau. I det

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Fokus på børn og unge: - Sygdom skal forebygges tidligt i livet Af Jan Hartvigsen, kiropraktor, ph.d., professor Seniorforsker ved NIKKB Usunde

Læs mere

Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej 22 2100 København Ø København, den 8. februar 2013 Forhandling 2013 om ændring af Landsoverenskomst om kiropraktik Regionernes

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet Bilag 4 Høringssvar Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet I det følgende er de indkomne høringssvar sat op anonymt og i tilfældig rækkefølge: Š Der gives i disse

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose Workshop om MAST 16-11-2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden Referat: Regionsbestyrelsesmøde d. 22/6-09 kl. 9.30 17.30. Sted: Danske Fysioterapeuter, Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K, Lokale: A19 Deltagere: Tine Nielsen, Jes Mogensen, Lene Banke, Solvejg Pedersen,

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 019-10 OK-nyt om overenskomstresultat for forhandlingerne

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

OK Orientering om de aftalte ændringer af landsoverenskomst om kiropraktik

OK Orientering om de aftalte ændringer af landsoverenskomst om kiropraktik OK-2010 Orientering om de aftalte ændringer af landsoverenskomst om kiropraktik 1. Formålsbestemmelse og forpligtende aftaler Som noget nyt indsættes der en formålsbestemmelse i overenskomsten, hvor kiropraktorernes

Læs mere

DSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011

DSKB s Generalforsamling. Vision og strategi 24. Maj 2011 DSKB s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011 Policydokumentet Indholdet var stadigt aktuelt Trængte til en opdatering Hvordan skulle vi komme videre? Og hvad betyder specialerapporten for specialet

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Referat fra regionsbestyrelsesmøde. D. 4. november 2011

Referat fra regionsbestyrelsesmøde. D. 4. november 2011 Referat fra regionsbestyrelsesmøde D. 4. november 2011 1. Fastholdelse og rekruttering 2. Status og indsatser vedr. nationale retningslinjer på ryg og knæ området her i regionen 3. Neurorehabilitering

Læs mere

Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik

Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik Udarbejdet af moderniseringsudvalget - et udvalg nedsat af dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn April 2010 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden Generalforsamling 2010- Mundtlig beretning Regionsformanden Tine Nielsens mundtlig beretning 2010 Da jeg startede med at lave denne mundtlige beretning, havde

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere