Social arv, suicidal transmission og suicidal adfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social arv, suicidal transmission og suicidal adfærd"

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Social arv, suicidal transmission og suicidal adfærd Gert Jessen Arbejdspapir 25 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Social arv, suicidal transmission og suicidal adfærd Gert Jessen Seniorforsker Center for Selvmordsforskning Juni 1999 Indhold Social arv - det sociale handicap... 2 Opvækst... 2 Skilsmisser og forælderdødsfald... 3 Omsorgssvigt... 4 Svækkede forælderforudsætninger... 5 Langtidsledighed... 6 Suicidal ideation og suicidal transmission... 7 Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord... 9 Rekommandation Litteratur

3 Social arv, suicidal transmission og suicidal adfærd Det er som laa der en Mare paa mit Humeur, hvorfra, hvorfra, jeg er forunderlig kjed af Alt! Gik ved den rivende Rhone, dämonisk Lyst til at kaste mig i den, jeg skyndte mig derfra. H. C. Andersen, Dagbøger IV, den 3. September Social arv - det sociale handicap Som en indledning til overvejelser om sammenhængen mellem social arv og selvmordsadfærd (suicidal adfærd) sætter Jan Beskow's konklusion på baggrund af en række svenske undersøgelser en sigende markering: "... att det inte i förste hand är den psykiska störningen utan det sociala handicappet som resulterar i en överrepresentation av bråd död, en blanding av missbruk, olyckesfall och självmord" (Beskow 1995). De samme overordnede tanker udtrykkes af Israel Orbach i bogen "Children who don't want to live" (Orbach 1988): "... selfdestructive tendencies in children, and to some degree in adolescents, are strongly linked to familial processes rather than to personality factors". En af de mange klassiske myter om selvmordsadfærd er, at "selvmord er arveligt" (Jessen 1998a). Der kan naturligvis også enkelte gange være tale om en arvelig disposition, for eksempel hvor den suicidale handling skal ses i sammenhæng med en arvelig manio-depressiv lidelse. Oftest vil det dog dreje sig om suicidal transmission, hvor tanken om selvmord (suicidal ideation) så at sige ligger lige for, dels fordi den enkelte har set og oplevet en eller flere selvmordshandlinger (handling som kopi), og dels fordi den oplevede selvmordshandling kan efterlade et traumatisk og smertefuldt vakuum, som den enkelte forsøger at komme ud af (handling som reaktion). De følgende afsnit bygger videre på sekvenser fra bogen "Selvmord - blandt børn?" af Unni Bille-Brahe (1997). Opvækst Det "sociala handicappet", som Beskow nævner, hænger oftest sammen med at forholdene i barndomshjemmet og under opvæksten generelt ikke har givet barnet tilstrækkelig støtte og muligheder for sund udvikling, men det kan også have sit udspring i særlige traumer, som barnet eller den unge har været udsat for (for eksempel forælderselvmord). Indtil for ganske få år siden regnede man ikke med, at børn fra fødselen af var udstyret med en personlighed, men at personligheden var noget, der kom efterhånden som barnet fik udviklet et jeg. Men allerede fra starten er den nyfødte et menneske, der er i stand til at indgå i tætte 2

4 relationer til andre mennesker - og som har behov for sådanne relationer for at kunne udvikle sig til et selvstændigt og modent individ. Forholdet mellem barnet og de voksne påvirker altså både barnets selvudvikling og dets syn på sig selv og andre mennesker (Varming 1995). Mangel på tryghed, varme og positivt indhold i forholdet får selvfølgelig generelt en negativ virkning på barnets udvikling. Selv om den suicidale adfærd først viser sig senere i livet, kan kimen være lagt i den tidligste barndom, dvs. mens barnet er mest afhængigt. Specielt tre forhold kan påvirke forholdet i familien i en sådan grad, at det kan føre til en øget suicidalrisiko hos børn og unge. I bogen "Risikobørn" (Schultz Jørgensen P et al 1993) beskrives disse belastende familieforhold som: disharmoni/konflikt mellem forældrene, der eventuelt kan føre til opløsning af hjemmet; forholdet mellem barn og forældre, hvor for eksempel omsorgssvigt, incest, placering udenfor hjemmet, dødsfald, etc. medfører store belastninger, og endelig svækkede forælderforudsætninger, der kan skyldes psykiske lidelser, misbrug, kriminalitet og lignende. Der peges endvidere på visse belastende skoleerfaringer (for eksempel mobning) som i et uheldigt samspil med andre årsager kan føre til en ophobning af "kritiske begivenheder", der igen udsætter barnet for en forhøjet risiko for at udvikle en dysfunktionel adfærd. Implikationen er her først og fremmest, at barnet på grund af disse forhold ikke får lært at udvikle gode relationer til andre mennesker. Den unge bliver, som nævnt af Jan Beskow, socialt handicappet, og får vanskeligheder med sine følelser og med at mestre følelsesmæssige problemer. En undersøgelse af dansk skoleungdom (Jessen et al 1996a) viste, at risikoen for selvmordsforsøg var 19 gange højere blandt de unge, som inden for de seneste tre år havde oplevet følelsesmæssige vanskeligheder end blandt unge, som ikke havde oplevet noget tilsvarende. Skilsmisser og forælderdødsfald I en stor del af litteraturen vedrørende såkaldt afvigende adfærd blandt børn og unge bliver "a broken home" betegnet som en nøglefaktor. Det understreges for eksempel i to tyske undersøgelser, at over halvdelen af de selvmord, der sker blandt unge, skal ses i lyset af opløste hjem (Biener 1978; Haffter 1979). I en nyere hollandsk undersøgelse blev der fundet signifikant flere brudte hjem blandt unge selvmordsforsøgere end i andre grupper af unge (De Wilde et al 1992). I andre undersøgelser, heriblandt en dansk, har man imidlertid ikke kunnet påvise direkte sammenhænge mellem brudte hjem og selvmord - men derimod mellem suicidal adfærd og dårlige forhold i familien (Bunch et al 1971; Thomas et al 1974; Krarup et al 1989). Litteraturoversigter på området viser dog, at der blandt suicidale er en overvægt af brudte hjem (Lester 1983; Welz 1983). Noget tyder også på, at den negative virkning på barnet eller den unge er mindre voldsom, hvis hjemmet blev opløst, fordi den ene af forældrene døde, end hvis bruddet skete, fordi forældrene gik fra hinanden. Dette gælder dog kun, hvis døden skyldtes sygdom eller ulykke, og ikke hvis dødsfaldet var et selvmord. 3

5 Skilsmissehyppigheden har længe været høj i Danmark. I firserne blev der således i gennemsnit opløst ca flere ægteskaber, end der blev indgået. Vi ved ikke så meget om skilsmissehyppigheden i de papirløse parforhold, men formentlig er hyppigheden af brudte forhold der mindst ligeså høj. Af en rapport fra Det Tværministerielle Børneudvalg fremgår det, at i 1995 boede 16 procent af alle danske børn under 18 år hos en enlig forælder - for femten år siden var tallet kun knap 11 procent. Otte procent boede hos en forælder, der havde indgået et nyt parforhold. Der regnes desuden med, at "hvert tredje barn vil opleve, at forældrene flytter fra hinanden" (Kampmann & von Nordheim Nielsen 1995). Modsat er der nu relativt færre børn end tidligere, som oplever at én eller begge forældre dør. For eksempel ville mere end halvdelen af de børn, der blev født omkring århundredeskiftet, have oplevet et dødsfald i den nærmeste familie (forældre eller søskende) inden de fyldte 15 år. På den anden side er der nu større risiko for, at dødsfaldet, hvis det sker, skyldes selvmord. Set i forhold til tidligere har selvmordshyppigheden (og selvmordsforsøgs-hyppigheden) været stigende blandt de årige, og selvmord er efterhånden den hyppigste enkeltdødsårsag i denne aldersgruppe, dvs. blandt forældrene til børn og unge. Det betyder, at der alt andet lige vil være flere og flere børn, der oplever traumet, at en forælder tager livet af sig eller prøver på det - et traume, hvor sorgen blandes med vrede, angst og skyldfølelse - og ikke mindst skam (Rudestam 1977; Dyregrov & Raundalen 1994). En svækket selvfølelse kan ligeledes være konsekvensen af et forælderselvmord, idet barnet kan føle sig fravalgt, svigtet, vraget og forladt. En særlig risiko opstår, hvis barnet eller den unge søger en form for identifikation med den døde forælder. Tit følger et sådant "identifikationsbehov" den unge langt op i det voksne liv, og ikke sjældent sker det, at når vedkommende når den alder, faren (eller moren) havde, da han tog livet af sig, tager han/hun sit eget liv ved samme metode (Bille-Brahe 1991). Omsorgssvigt Det er almindelig kendt, at selvmordsforsøgere har været oftere udsat for negative begivenheder i livet, for eksempel fysisk vold eller incest, end andre unge. I en omfattende hollandsk undersøgelse blev en gruppe suicidale unge sammenlignet med en gruppe ikke-suicidale depressive unge og med en gruppe normal skoleungdom, alle i alderen år (De Wilde et al 1992; De Wilde et al 1994). Resultaterne viste, at de suicidale unge langt oftere havde været udsat for vold og/eller incest end både de depressive unge og de normale unge, og at forskellene mellem grupperne øgedes med alderen og var størst, når der var tale om begivenheder, der var sket inden for det seneste år. Der findes meget lidt dansk materiale om sammenhængen mellem omsorgssvigt generelt samt incest og vold og selvmordsadfærd. En indikator kan være, hvor ofte myndighederne har fundet det nødvendigt at gribe ind og anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet. Af rapporten "Tal om Børn" fra Det Tværministerielle Børneudvalg fremgår, at der ved udgangen af 1994 var anbragt ca børn uden for hjemmet: "Hovedparten af de an- 4

6 bragte børn under 12 år er i familiepleje. Blandt de årige er godt en tredjedel anbragt på kost- eller efterskoler eller på eget værelse, mens kun godt en fjerdedel er i familiepleje. Blandt de unge på 18 år og derover er et relativt stort antal anbragt i socialpædagogiske kollektiver eller på eget værelse. For alle aldersgrupper gælder det, at mellem en fjerdedel og en tredjedel er anbragt på døgninstitution. Det fremgår desuden af rapporten, at der i de senere år er sket et fald i antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet fra knap 12 promille i 1985 til godt 9 promille i Faldet var især markant for de unge i års alderen og til dels for de årige, hvorimod andelen af børn under 12 år anbragt uden for hjemmet har været stort set uændret over perioden. Antallet af familier, der har modtaget "hjælp ved henstilling og pålæg og til at undgå børns anbringelse", har til gengæld været svagt stigende. Andelen af anbringelse uden samtykke er generelt meget lille, men den har dog været stigende fra 3,2 procent i 1985 til 7,9 procent i En spørgeskemaundersøgelse har i 1997 været foretaget blandt alle Fyns Amts special-, nærmiljø-, område- og 66-institutioner (opholdssteder) som en screening af problemets omfang blandt døgnanbragte. Resultater fra denne undersøgelse, hvor 96 procent af institutionerne deltog, viste at omkring 1/3 af institutionerne vurderer den suicidale adfærd som et aktuelt problem. To tredjedele af specialinstitutionerne og næsten alle nærmiljø- og områdeinstitutioner har problemet tæt på, hvorimod kun få af 66-institutionerne kunne melde om aktuelle suicidale problemer. Et forsigtigt skøn af omfanget af selvmordsforsøg viser, at mindst 11 procent af de døgnanbragte har forsøgt selvmord. I alt har ca. 50 medarbejdere fra de deltagende 34 institutioner været personligt involveret ved selvmordsforsøg blandt børn og unge på Fyns Amts døgninstitutioner i de sidste to år (Jessen 1997). Svækkede forælderforudsætninger Der er forskellige grunde til, at forældre ikke magter at give deres børn tilstrækkelig støtte og omsorg. Psykisk sygdom kan være en af dem. Den omtalte hollandske undersøgelse dokumenterede, at dårligt psykisk helbred forekom oftere blandt de suicidale unges forældre end blandt andre - også ikke-suicidale depressive - unges forældre. I en sammenligning mellem suicidale og ikke-suicidale depressive unge fandt Friedman et al (1984), at de suicidale unges forældre langt oftere led af en kronisk psykisk sygdom (især depression) end de ikke-suicidales forældre. En anden grund til forældrenes svækkede forudsætninger kan være misbrug. "Hvad betyder det for et barn at vokse op i en familie, hvor mor, far eller eventuelt begge forældre har et alkoholproblem?" spørger Else Christensen i artikelsamlingen "Børn i krisesituationer" (Socialministeriet 1994). På baggrund af en interviewundersøgelse af 32 børn i alderen 5-16 år og deres forældre, svarer hun blandt andet, at børn har viden om, når deres 5

7 forældre har problemer med alkohol ofte før problemet overhovedet er nævnt - men de tier med det og søger ikke hjælp hos andre voksne. Jo yngre børnene er, jo større ansvar føler de for at stoppe forældrenes misbrug, og efterhånden som de bliver ældre, forsøger de også at gøre noget ved det - men opdager hurtigt, at det er nytteløst. Derved befinder de sig i en af de situationer, som børnepsykologen I. Orbach beskriver som en umulig situation, der i sidste ende kan udløse en suicidal handling hos et barn, nemlig barnets oplevelse af at stå overfor et uløseligt problem, og at det derfor føler sig fanget i en fælde. Langtidsledighed Af publikationen "Opvækst med arbejdsløshed" fremgår, at mange af de forhold, som i barndommen og under opvæksten kan øge risikoen for suicidal adfærd, ophobes i familier, hvor den ene eller begge forældre er længerevarende arbejdsløse (Nygaard Christoffersen 1996). Undersøgelsen omfatter ca børn, og af disse er ca børn af langtidsledige. Forfatteren konkluderer, at langvarig ledighed har store sociale og helbredsmæssige konsekvenser for børnene: "Hvis man betragter hele den analyserede periode fra , finder man en markant overhyppighed af en række helbredsproblemer, herunder i nogen grad også psykosomatiske reaktioner hos børn af længerevarende ledige. Det drejer sig om visse luftvejsinfektioner, "maveonde", dårligt definerede sygdomme, psykiatriske lidelser, ulykker (knoglebrud og hjernerystelser) samt indlæggelser af sociale grunde". Det understreges, at sammenhængen med forældrenes langtidsledighed kun er indirekte gennem "... en forøget risiko for en række sociale baggrundsforhold, der ofte ses sammen med de pågældende indlæggelsesdiagnoser. De sociale baggrundsforhold var: vold i familien, teenagermoderskab, familieopløsning, forældrenes selvmordsforsøg (selvmord), forældrenes alkoholisme, moderens manglende erhvervsuddannelse og forældrenes psykosomatiske lidelser". Børn af langtidsledige er således særligt udsatte for nogle af de forhold, som af suicidologer regnes som væsentlige risikofaktorer med hensyn til suicidal adfærd: * risikoen for brudte hjem er dobbelt så høj som blandt andre børn * familien flytter oftere (dobbelt så mange gange som andre familier) * dobbelt så mange oplever, at far eller mor tager livet af sig eller forsøger på det * tre gange så mange oplever, at faren bliver indlagt på grund af alkoholisme * dobbelt så mange af forældrene lider af en psykisk lidelse. Undersøgelsen viser også, at belastningen for børnene øges i det efterfølgende år - og at der er en øget risiko for, at børnene udviser forskellige former for selvdestruktiv adfærd. På grundlag af undersøgelsens resultater skønnes, at "... i forhold til deres jævnaldrende har unge af længerevarende ledige dobbelt så stor sandsynlighed for at opleve en eller flere af følgende sociale begivenheder eller selv at udvise visse former for selvdestruktiv 6

8 adfærd: Selvmordsforsøg, indlæggelse på psykiatrisk afdeling, indlæggelse som følge af vold, indlæggelse af sociale grunde og kiminalitetsafgørelse med ubetinget fængselsstraf". Suicidal ideation og suicidal transmission Ifølge de fleste indlæringsteorier læres og indøves al adfærd først og fremmest ved, at man ser på, hvad andre, især de signifikante andre gør. Det gælder til en vis grad også suicidal adfærd, der under visse omstændigheder kan indlæres som en speciel kommunikationsform, og som en måde at løse eller mestre problemer på. Et barn skal ikke være mange år gammelt før det opfatter, at far tog livet af sig for at slippe væk fra noget, der gjorde ondt. Barnet opfatter lige så hurtigt, at truslen om selvmord eller selvmordsforsøget kan bruges til at opnå noget, man gerne vil. Har man, måske flere gange, oplevet at nogen reagerer på følelsesmæssigt vanskelige situationer med suicidal adfærd, kan tanken om selvmord (suicidal ideation) ligge lige for, når man selv kommer i psykisk smertefulde vanskeligheder. Selvmordsadfærd bliver en måde at kommunikere på (Miller 1995; Fleischer 1997). Den personlige oplevelse af andres suicidale adfærd har en stor betydning for egen risiko for selvmord og selvmordsforsøg. I en dansk undersøgelse havde mere end en tredjedel af selvmords-forsøgerne oplevet suicidal adfærd blandt familie og venner, og en efterundersøgelse viste, at 62 procent af dem, som efterfølgende havde gentaget forsøget og 73 procent af dem, der endte med at tage livet af sig, havde oplevet, at en eller flere i familien eller blandt vennerne havde begået selvmord eller forsøgt på det (Nielsen et al 1990). I den danske undersøgelse af skoleungdom (Jessen et al 1996a) svarede knap hver tiende (9%) bekræftende på spørgsmålet, om de havde oplevet, at nogen i deres nærmeste familie (forældre, bedsteforældre, søskende) havde taget livet af sig - noget, der forekommer at være et ret højt tal, taget i betragtning at disse unge endnu ikke har haft så mange år at gøre deres erfaringer i. Risikoen for at få selvmordstanker og for at skade sig selv med vilje mere end fordobledes, hvis man havde oplevet, at nogen i familien havde begået selvmord, og risikoen for selv at foretage et selvmordsforsøg næsten tredobledes. I en kontrolleret undersøgelse af suicidal transmission påviste Brent et al (1996) en overhyppighed af selvmordsadfærd hos unge, som havde oplevet selvmord i familien - også efter en korrektion i forhold til for eksempel psykisk sygdom hos forældrene. Under opvæksten er det først og fremmest forældrene, der er de mest signifikante andre, men efterhånden vil legekammerater og deres familie, skolekammerater, lærere, pædagoger og andre komme til at spille en rolle. Det er indlysende, at jo flere der tager livet af sig eller prøver på det, jo flere er der til at give lærdommen videre - og jo flere vil blive udsat for suicidal transmission. Det er efterhånden - især blandt unge piger - ved at blive ret "almindeligt" og "acceptabelt" at reagere i forskellige vanskelige situationer med suicidal adfærd og anden selvdestruktiv adfærd. Det fører igen til voksende tolerance, og på den måde kan vi risikere at ende i en 7

9 negativ spiral, hvor en stigende accept i sig selv kan tænkes at føre til flere selvmord og selvmordsforsøg (Bille-Brahe 1997). En naiv tilgang til emnet, for eksempel i skolen, fra elevernes side kan være medvirkende til en legitimering af det at tage livet af sig eller forsøge på det. Således opleves selvmordsadfærden som en adækvat kommunikationsform og ikke som en uhensigtsmæssig og uønsket adfærd. En ureflekteret beskæftigelse med selvmordsadfærd kan altså medvirke til en cementering af, at selvmord er en løsning og kan bekræfte forestillingen om selvmordet som en acceptabel mulighed, en menneskeret - eller ligefrem et såkaldt rationelt frit valg, der meget elegant fritager omgivelserne for ansvar, skyld og indgriben samt fritager for at handle på bekymringen. Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord I august 1998 forelå Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord (Sundhedsstyrelsen 1998), som i december 1998 er fulgt op af tilkendegivelser fra ministre og ministerier om støtte til iværksættelse af planens mange rekommandationer. I begyndelsen af 1999 nedsattes en referencegruppe, som har til opgave at føre planen ud i livet. Handlingsplanen har en lang række rekommandationer, der emnemæssigt ligger meget tæt op ad emnerne på disse sider. Der henvises til handlingsplanen i almindelighed og til siderne 18-20, 44, 55, 57-58, samt angående forskningsindsats siderne i særdeleshed. Til imødegåelse af uønskede og uheldige konsekvenser af social arv og især suicidal transmission står uddannelsesinstitutionerne centralt, specielt pædagoger og lærere samt skolelæger og -psykologer (Ystgaard 1993; Jessen 1998b; Koch 1998; Ystgaard 1999). Optimalt bør alle institutioner indarbejde forebyggelsen af mistrivsel, kriser og selvmordsadfærd i den overordnede forebyggelsespolitik, for eksempel ved udarbejdelsen af en handlingseller omsorgsplan (Jørgensen 1998; Bøge et al 1998). Desværre er det ofte kun toppen af isbjerget, som institutionen kan få øje på. I de sidste 25 år er der sket ca. 600 selvmord blandt børn og unge under 20 år, mens der i samme periode skete ca selvmord blandt dem over 20 år. Fuldbyrdede selvmord blandt unge er altså talmæssigt et lille problem set i forhold til selvmord blandt voksne. Men selvmordsproblematikken har et langt større omfang blandt børn og unge end tallene for fuldbyrdede selvmord kan fortælle. For eksempel har mindst hver 3. ung på et eller andet tidspunkt overvejet selvmord, antallet af selvmordsforsøg blandt de årige piger er fordoblet i 90'erne og op mod én i hver klasse har forsøgt selvmord mindst én gang (Jessen et al 1996b). Populært kan det siges, at det ikke er et spørgsmål om hvis, men snarere et spørgsmål om hvornår, man i en institution konfronteres med et selvmordstruet ungt menneske. Et inspirationsforum bestående af repræsentanter for Undervisningsministeriet, Center for Selvmordsforskning og repræsentanter for en lang række uddannelsesinstitutioner er nedsat i forbindelse med den nationale handlingsplan med det formål at udarbejde konkrete ud- 8

10 dannelsesmoduler til grund-, videre- og efteruddannelse for alle tilknyttet undervisningsog fritidssektoren. Udgangspunktet er, at samtlige relevante personalegrupper bør have modtaget en basisviden om selvmordsadfærd bredt set - det vil sige lige fra "almindelig" mistrivsel til fuldbyrdet selvmord - og om hvordan en indsat kan sættes ind. Social arv og suicidal transmission er her også centrale emner. Flere undersøgelser peger på, at unge med "ondt i livet", depressive tilstande eller selvmordstanker sjældent betror deres tanker til (professionelle) voksne og da især ikke til underviseren (Ystgaard 1993; Bongar B et al 1998; Ystgaard 1999). Der ligger en pædagogisk provokation i, at unge i langt højere grad betror sig til hinanden end til voksne, for eksempel om selvmordstanker. Vi ved også, at overraskende mange unge, som har forsøgt selvmord (ca. 3 ud af 4), åbenbart ingen hjælp har modtaget efter (eller før) deres selvmordsforsøg - og at uddannelsesinstitutionen som oftest ikke er i besiddelse af denne meget centrale viden. Dette understreger behovet for en to-delt indsats i og i tilknytning til uddannelsesstederne: direkte tilbud til de unge og målrettet viden og uddannelse til de professionelle voksne. Rekommandation Da man jo ikke kan forebygge med tilbagevirkende kraft, skal en forebyggende indsats i forhold til blandt andet selvmordsadfærd iværksættes meget tidligt og meget gerne længe før eventuel mistrivsel, krise og andet, der kan føre til selvmordsadfærd, er akut tilstede ("præ-forebyggelse"). Et eksempel på en præ-forebyggende indsats er det internationale program Reaching Young Europe (Befrienders International 1998), som under ledelse af Center for Selvmordsforskning netop har afsluttet første pilotfase i Danmark. Programmets kortsigtede mål er at udvikle børns evner meget tidligt (5-8 års alderen) til i fællesskab bedre at kunne mestre hverdagens genvordigheder. Det langsigtede mål er at hindre en fremtidig udvikling af et dårligt mentalt helbred, psykiske problemer og forhåbentlig eventuelle kommende selvmordshandlinger. Det skal slutteligt understreges, at skal niveauet højnes væsentligt og mængden af undervisning, vidensformidling og (præ)forebyggende indsats udbredes med effekt på landsplan, må der nødvendigvis tilflyde området adækvate ressourcer til den praktiske gennemførelse. Den negative effekt af social arv, suicidal transmission og suicidal adfærd brydes ikke med den gode vilje alene, men kun med en bred indsats over hele spektret fra præ-forebyggelse over forebyggelse og intervention til post-intervention. 9

11 Litteratur Befrienders International (1998): Reaching Young Europe. London. Beskow J (1995): Rätt Till Liv - Lust Till Liv. Rapport 95:4. Forskningsrådsnämnden. Stockholm. Biener K (1978): Ursachen und Auslösen von Selbstmorden und Selbstmordversuchen Jugendlichen. Caritas, 79: Bille-Brahe U (1991): Langtidsvirkning af stigninger i forekomsten af suicidal adfærd. Suicidal transmission blandt børn og unge. Nord Psychiatr Tidssk; 45/3: Bille-Brahe U (1997): Selvmord - blandt børn? Center for Selvmordsforskning. Bongar B et al (1998): Outpatient standards of care and the suicidal patient. I: Bongar B et al (Eds.). Risk management with suicidal patients. New York, Guilford Press. Brent D A et al (1996): Suicidal behavior runs in Families. Arch Gen Psychiatry, 53: Bunch J et al (1971): Early parental bereavement and suicide. Soc Psychiatry, 6: Bøge P et al (1998): OmSorg Handleplan. Kræftens Bekæmpelse. De Wilde et al (1992): The relationship between adolescent suicidal behaviour and life events in childhood and adolescence. Am J Psychiatry, 149(1): De Wilde E J et al (1994): Social support, life events, and behavioral characteristics of psychologically distressed adolecents at high risk for attempted suicide. Adolescence 29(113): Dyregrov A & Raundalen M (1994): Sorg og omsorg i skolen. Senter for Krisepsykologi, Bergen. Fleischer E (1997): Selvmord som non-verbal kommunikation - selvmordsforsøg som talehandling. Ph.D.-afhandling. Center for Selvmordsforskning. Friedmann J et al (1984): Prevalence of Specific Suicidal Behaviors in a High School Sample. Am J Psychiatr, 144(9), Haffter C (1979): Kinder aus geschiedenen Ehen. Huber, Berlin. Jessen G, Andersen K, Bille-Brahe U (1996a): Selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt årige i det danske uddannelsessystem. Ugeskrift for Læger, 158/36: Jessen G, Andersen K, Bille-Brahe U (1996b): Selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge. Hvor stort er problemet? I: Schiødt H (red., 1996): Hvad kan vi stille op? Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt børn og unge. Odense Universitetsforlag. Jessen G (1997): Belysning af suicidal adfærd blandt døgnanbragte børn og unge i Fyns Amt. Nyhedsbrev 1. Center for Selvmordsforskning. Jessen G (1998a): Myter om selvmordsadfærd. Kronik, Politiken: 21/12/98. Jessen G (1998b): Under uddannelse og med ondt i livet. Gymnasieskolen 1998; 18:

12 Jørgensen E A (1998): Hvad kan vi stille op? En redegørelse om et pilotprojekt om oplysende og forebyggende arbejde i forbindelse med børn og unges selvmordsadfærd. Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter. DLH, Odense. Kampmann P & von Nordheim Nielsen (1995): Tal om børn. Sikon, København. Koch I (1998): Selvmordsadfærd hos unge - faresignaler og forebyggelse. I: Schiødt H (red.): Synspunkter på selvmord - en debatbog. Center for Selvmordsforskning. Krarup G et al (1989): Selvmord blandt børn og unge under 30 år. Ugeskrift for Læger; 150/48: Lester D (1983): Why people kill themselves. Thomas, Springfield Ill. Miller M (1995): An intergenerational Case Study of suicidal tradition and mother-daughter communication. J Applied Com Res, 23: Nielsen B et al (1990): Attempted suicide in Denmark, IV. A five year follow up. Acta Psychiatr Scand; 81: Nygaard Christoffersen M (1996): Opvækst med arbejdsløshed. SFI, København. Orbach J (1988): Children who don't want to live. Jossey-Bass Publications. San Fransisco. Rudestam K E (1977): Physical and psychological response to suicide in the family. J Consult Clin Psychol, 45: Schultz Jørgensen P et al (1993): Risikobørn. Det Tværministerielle Børneudvalg. Socialministeriet (1994): Børn i krisesituationer. Sundhedsstyrelsen (1998): Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Thomas C, Duszynski K (1974): Closeness to parents and the family constellation in a prospective study of five disease states. John Hopkins Med J, 134: Varming O (1995): Selvværd og selvværdsudvikling. Kroghs Forlag. Welz R (1983): Drogen, Alcohol und Suizid. Enke, Stuttgart. Ystgaard M (1993): Sårbar ungdom og psykisk stress. Oslo. Ystgaard M (1999): Hvordan kan skolen bidra i det selvmordsforebyggende arbeidet? I: Mehlum L (red.): Tilbake til livet. Selvmordsforebygging i teori og praksis. Høyskole-Forlaget, Kristiansand. 11

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen

Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Det ufødte barns udvikling og adfærd

Det ufødte barns udvikling og adfærd Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.

Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. Side 1 af 6 skole, marts 2001 Fårvang Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. En anden del af planen (bilag 1) hedder Det skal man generelt være

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap KORT & KLART Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Omsorgsplan for Herstedvester Skole 2010

Omsorgsplan for Herstedvester Skole 2010 Omsorgsplan for Herstedvester Skole 2010 1 Indholdsfortegnelse: Forord:...3 Når et barn mister en af sine nærmeste:...4 Hvem står frem som centrale personer?...4 Hvad kan der ske efterfølgende?...4 Hvad

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere. Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering: Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion

Læs mere

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Pige er til fare for sig selv

Pige er til fare for sig selv Pige er til fare for sig selv Laura er en pige på 17 år, som gennem de seneste 10 måneder har været anbragt på en døgninstitution, der også har en delvis lukket afdeling. I forlængelse heraf har kommunalbestyrelsen

Læs mere

Erfaringer fra Ungdomsbarometeret

Erfaringer fra Ungdomsbarometeret 1 Center for Selvmordforskning Erfaringer fra Ungdomsbarometeret 10. september 2019 /v. Sarah Grube Jakobsen, akademisk medarbejder Christina Petrea Larsen, sundhedsfaglig akademisk medarbejder, konstitueret

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Udsatte børn i grønland

Udsatte børn i grønland Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,

Læs mere

Når socialt udsatte bliver gamle

Når socialt udsatte bliver gamle Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Hvordan skader alkohol unge?

Hvordan skader alkohol unge? Janne S. Tolstrup jst@si-folkesundhed.dk DNA18, den 31. januar 2018 Hvordan skader alkohol unge? Janne Tolstrup, dr med, professor Statens Institut for Folkesundhed, SDU Hvordan skader alkohol unge?

Læs mere

Egholmskolens omsorgsplan

Egholmskolens omsorgsplan Side 1 af 5 Egholmskolens omsorgsplan Denne handleplan skal opfattes som et "beredskab", der træder i kraft når en krisesituation indtræffer, eller et barn/voksen på anden måde er truet. Husk at det altid

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Hvordan skader alkohol unge?

Hvordan skader alkohol unge? Janne S. Tolstrup jst@si-folkesundhed.dk Hvordan skader alkohol unge? Janne Tolstrup, dr med, professor Statens Institut for Folkesundhed, SDU Hvordan skader alkohol unge? Biologiske effekter - Hjernens

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU

LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU LUFT er et sted hvor vi tilbyder ligemandsarbejde. Definition på ligemandsarbejde: et samarbejde mellem personer som oplever at være i samme båd, det vil sige samme

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere