Nye krav til indberetning af skader til Landspatientregisteret i 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye krav til indberetning af skader til Landspatientregisteret i 2008"

Transkript

1 & nyhedsbrev om September 2007 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 24 sept årgang ISSN i dette nummer: [ side 2 ] Nye krav til indberetning til LPR i 2008 Fra 1. januar 2008 indføres en revideret indberetning af ydre årsager til skader til Kontakt-LPR. Ole B. Larsen fra Sundhedsstyrelsen beskriver baggrunden for ændringer og de nye perspektiver det åbner for. [ side 3] Trafikkulturen - en risikokultur Sociolog har skrevet bogen Trafikkultur om forholdet mellem ret, moral og faktisk adfærd blandt nordjyske bilister. [ side 4-5] Piskesmældsskader Landsforeningen af Polie-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) m.fl. har gennemført kampagne om, at piskesmældsskader kan undgås. [ side 6] International forskning [ side 7] Kort nyt [ side 8 ] Kalender Af Ole B. Larsen, Afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen Nye krav til indberetning af skader til Landspatientregisteret i 2008 Fra 1. januar 2008 indføres en ny revideret version af kravene til sygehusenes indberetninger i forbindelse med skader. Baggrunden er først og fremmest den nyudviklede NOMESKO klassifikation Nordic Classification of External Causes of Injuries i dens 4. reviderede version (NCECI v.4). Hele registreringsområdet er grundigt gennemgået, hvorved det også er blevet klart, at der er parametre i det nuværende, som ikke giver data af god kvalitet. Revisionen betyder derfor også, at enkelte ting udgår. Den nye klassifikation er bygget på en ny forbedret struktur, hvor den vigtigste forskel, i forhold til det tidligere anvendte, er indførelsen af en konceptionel og klassifikationsmæssig adskillelse mellem den hændelse, der tidsmæssigt ligger forud for skadens opståen og selve skademekanismen, dvs. den direkte skadevoldende påvirkning af/på personen. Dette er en afgørende ændring og forbedring, der understøtter struktur, forståelse og anvendelse af klassifikationens forskellige akser, der således er lettere at tilgå for brugeren. Giver flere strenge at spille på Sundhedsstyrelsen har med NOMESKO-klassifikationens nye struktur og de nye muligheder som baggrund skabt et grundlag, der ikke bare kan understøtte skaderegistrering på sygehusene, men som også er et grundlag, der er alment gyldigt og rummeligt i forhold til alle typer af skader som følge af ydre årsag. Samme system kan anvendes både til basis (obligatorisk) registrering og til udvidet mere detaljeret registrering, både til lokale og til nationale formål. Struktur og indhold er forberedt til at kunne udrulles i alle sammenhænge, hvor der foretages undersøgelse og behandling af skader. Her tænkes især på de kommende kommunale instanser sundhedscentre, akutklinikker, og hvad man ellers kan forestille sig der givet vil opstå efter den nye reforms placering af ansvaret for forebyggelsen hos kommunerne. Det vil være helt afgørende, at der ikke opbygges andre løsninger med andre strukturer og indhold, der ikke kan integreres til et samlet overblik over ulykker, vold og selvskade med følger for borgerne. Tanken om et fælles nationalt skaderegister ligger lige for. LPR-løsningen anno 2008 er et skridt på denne vej. Fortsættes side 2

2 2 Ændringer, kort fortalt NCECI version 4 indføres i indberetningen af ydre årsager til skader pr. 1. januar 2008: det betyder en opdeling af den tidligere benævnte Skademekanisme i 2 adskilte akser Skademekanisme og Hændelse, der underopdeles i Ulykkeshændelse, Voldshandling og Selvskadehandling der er selvstændige tilpassede klassifikationer til disse 3 hændelsestyper Der indføres krav om obligatorisk registrering af kode for hændelse: ulykkeshændelse efter ny klassifikation (EUH) ved kontaktårsag (2) Ulykke voldshandling efter ny klassifikation (EUV) ved kontaktårsag (3) Vold selvmordshandling efter ny klassifikation (EUW) ved kontaktårsag (4) Selvmordsforsøg Skademekanisme registreres obligatorisk efter revideret klassifikation (EUS); gælder alle tre kontaktårsager (2-4) Der indføres ikke-obligatorisk mulighed for registrering af produktkoder produktkode (ny klassifikation EUX) for ulykkeshændelse, voldshandling og selvskadehandling produktkode (ny klassifikation EUY) for skademekanisme Der indføres ikke-obligatorisk mulighed for registrering af stedfæstelse ved nye felter for: X-koordinat (alfanummerisk) Y-koordinat (alfanummerisk) X,Y-præcision (ny klassifikation EUZ) Stedfæstelse bliver dog først indført som mulighed fra 1. juli 2008 Aksebetegnelser samstemmes i KLPR og FLPR: Følgende udgår: krav om registrering af aktivitetskode ved selvmordsforsøg udgår generelt krav om registrering af bevægemønster udgår krav om registrering af føreforhold og lysforhold ved trafikulykker udgår FAKTA Klassifikationerne er nu oversat til dansk. En foreløbig version kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside De endelige termer vil blive fastlagt i løbet af efteråret. De nye krav til indberetningen blev godkendt af Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering i juni måned, og de fremgår af Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2008, som p.t. er ude i 1. høring. Vejledningen i Fællesindholdet udbygges og revideres sv.t. ovenstående. KLPR-løsningen (det nuværende kontaktbaserede Landspatientregister) vil efter disse ændringer (2008) være synkroniseret med den kommende FLPRløsning (forløbsregister) for de data, der indgår i begge løsninger. KLPR kan og skal ikke udbygges til den komplette FLPR-model. I ovenstående skal ud over det allerede nævnte især bemærkes, at der indføres mulighed for at indberette produktkoder (ved skademekanisme og ved hændelse) og stedfæstelse med GPS-koordinater. Disse nye muligheder er meget interessante i forebyggelsesøjemed. Det bliver spændende at se, hvordan de nye muligheder bliver udnyttet.

3 Anette Jerup Jørgensen, Ph.d.-stipendiat Aalborg Universitet Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation Trafikkulturen en risikokultur? Et blik på færdselsuheldsstatistikken i Danmarks Statistikbank viser, at ca. 64 pct. af alle tilskadekomne og dræbte i trafikken i 2006 kom til skade eller blev dræbt i situationer med to eller flere trafikanter impliceret. Af det samlede antal færdselsuheld med personskade involverer 75 pct. almindelige personbiler. Men hvordan forholder bilister sig til hinanden i trafikken, og hvordan håndterer de risici i den trafikale interaktion? Baggrund I bogen trafikkultur, som just er udkommet på Aalborg Universitetsforlag, præsenteres en sociologisk undersøgelse af forholdet mellem ret, moral og faktisk adfærd blandt nordjyske bilister. I bogen diskuteres hvilken betydning bilisternes tanke- og handlemønstre har for risikoen for færdselsuheld. Konklusionerne i undersøgelsen er baseret på en mindre spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterview med henholdsvis kørelærere og bilister samt filmiske observationer af lovovertrædelser i myldretidstrafikken. Moralske, men Undersøgelsen afslører, at den væsentligste moralske norm i trafikken er at sikre maksimal mobilitet for kollektivet. Hovedparten af de adspurgte bilister mener, at man bør tage hensyn til andre ved ikke at være til gene for andres bevægelighed og ved ikke at være til risiko for andres liv og levned. Bilisterne bruger i deres argumentation deres viden om, hvad der objektivt set er risikobetonet adfærd, til at legitimere hvorfor man som bilist bør afholde sig fra sådan en adfærd og indordne sig under den moralske norm. Selvom bilister er bevidste om, hvordan de bør opføre sig i trafikken, indrømmer de fleste, at de selv indimellem overskrider grænserne for moralsk adfærd og foretager handlinger, der objektivt set er risikobetonede. Det sker som regel i situationer, som er forbundet med stress eller tidspres såsom transport til og fra arbejde, indkøb, og når der skal hentes og bringes børn. Det problematiske er, at det drejer sig om aktiviteter, som de fleste foretager sig hver dag i myldretiden og, at de finder sted i det tidsrum, hvor der sker flest færdselsuheld. Johnny-Brian og forretningsmanden Selvom bilisterne langt hen af vejen er enige om, hvad der bør betragtes som risikobetonet adfærd, afhænger den moralske fordømmelse bl.a. af hvilken bilist, der foretager handlingen. Eksempelvis opfattes det som mere problematisk, hvis en ung mand i en tunet Opel Ascona overhaler hasarderet, end hvis forretningsmanden i Mercedes gør det. Dels er unge mænd mindre rutinerede, de figurerer oftere i uheldsstatistikkerne og deres risikobetonede adfærd betragtes som formålsløs. Forretningsmandens hasarderede overhalinger har derimod et formål. Han er presset på tid og har travlt, han skal videre til næste møde. Desuden er han en mere rutineret bilist, som kan håndtere risici i trafikken. Derfor dømmer bilister ikke forretningsmandens adfærd nær så hårdt. Det ændrer imidlertid ikke på det faktum, at hasarderede overhalinger objektivt set er risikobetonet adfærd. Automobil kommunikation I tilfælde af at bilister opfatter andres handlinger som umoralske eller risikobetonede, anvender de en form for automobil kommunikation, hvor bilen og bilistens egen krop anvendes til at markere utilfredsheden med andres risikobetonede handlinger. Ikke alle former for automobil kommunikation er risikobetonet, men i nogle tilfælde er det problematisk. I undersøgelsen er der eksempler på bilister, som træder på bremsen i irritation over, at andre kører for tæt bagved dem. Af de mere alvorlige eksempler kan nævnes en bilist, som i vrede over, at en anden overhalede indenom på motorvejen, kører ind foran bilisten og klodser bremsen, hvilket resulterer i, at den anden må op at stå på bremsen for at undgå kollision. I sådanne tilfælde er den automobile kommunikation risikobetonet. Relevans Skal antallet af alvorlige færdselsuheld i trafikken reduceres yderligere, vil det være en god idé at anvende viden om bilisternes kulturelle tanke- og handlemønstre, som i nogle tilfælde er risikobetonede. Ved at tage udgangspunkt i, hvordan bilister faktisk tænker og handler i praksis og udfordre det, skabes den nødvendige grobund for holdnings- og adfærdsændring i bilisternes trafikkultur. Info: Bogen kan bestilles hos Aalborg Universitetsforlag på pris: kr. 199,- (142 sider) 3

4 Af journalist Jette Ravn Sørg for til andre piskesm Piskesmældsskader kan fo Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) har sammen med FDM og Rådet for Større Færdselssikkerhed gennemført en pressekampagne for at gøre trafikanterne opmærksomme på, at piskesmæld kan undgås 4 Antallet af piskesmældsskader har været stigende i Danmark gennem flere år. På Odense Universitetshospital har Ulykkes Analyse Gruppen foretaget en gennemgang af alle tilskadekomne i trafikulykker, der viste, at andelen med forvridning af nakken steg fra 29% til 40% målt fra Sundhedsstyrelsen oplyser, at der sker mindst piskesmældsskader om året. Langt de fleste kommer sig over skaden i løbet af nogle uger, men omkring 300 får varige fysiske symptomer, og et ukendt antal får også varige psykiske gener. Tallet er måske underrapporteret, for i Sverige er der piskesmæld i næsten halvdelen af alle trafikskader, hvilket svarer til ca piskesmældsskader om året. Skaderne koster det svenske samfund 4 milliarder se. kr. om året. Undgå piskesmæld med et par flade Mange piskesmældsskader kan undgås, hvis bilernes nakkestøtter er indstillet, så de passer til fører eller passagerer. En del bilister ved godt, hvordan nakkestøtter indstilles korrekt. Alligevel sidder otte ud af ti nakkestøtter forkert, viser en ny tælling af over bilisters indstilling af nakkestøtter i personbiler, som Rådet for Større Færdselssikkerhed har gennemført. Derfor har PTU, FDM og Rådet for Større Færdselssikkerhed sendt pressemateriale og artikler til danske medier og fagblade hen over sommeren. Formålet var at formidle, hvordan man indstiller nakkestøtten korrekt. Det kan anskueliggøres ved at holde en flad hånd hen over hovedet og bag hovedet (se fotos). Andre gode råd til at forebygge piskesmæld var også, at bilister skal holde god afstand til andre trafikanter og have højtsiddende stoplygter i bilen, så bagvedkørende lettere kan se, når de bremser. Smertekurser og selvhjælpsgrupper Mange af PTU s medlemmer har piskesmældslæsioner. Udover kroniske smerter bliver mange af de piskesmældsramte også mødt med mistro fra deres omgivelser, for piskesmæld kan ikke ses eller måles; hverken røntgen, CT- eller MR-scanninger viser skader. Hvis man fornemmer, at folk ikke tror på én, har man en tendens til at trække sig fra sine omgivelser, og mange med kronisk piskesmæld er også nødt til at opgive det job, de havde inden ulykken skete. PTU har selvhjælpsgrupper over hele landet, hvor piskesmældsramte mødes og udveksler erfaringer. Derudover tilbyder PTU også social og juridisk rådgivning og holder smertekurser for både piskesmældsramte og deres pårørende. Piskesmældsskader rammer kvinder Tre ud af fire piskesmældsramte er kvinder. Hvorfor det forholder sig sådan, ved man ikke præcist, men der kan være flere grunde. Professor i klinisk psykologi Ask Elklit har lavet en undersøgelse om piskesmældsramte for PTU, der bl.a. viste, at langt de fleste af de piskesmældsramte havde et velfungerende liv indtil den dag, ulykken ramte dem. Han tror, at der er mange mænd med kronisk piskesmæld, som ikke søger hjælp uden for familien, og at antallet af piskesmældsramte mænd derfor er underrapporteret. Thomas Graven Nielsen, der er lektor i smerteforskning ved Aalborg Universitet peger på, at kvinder har flere smertereceptorer og derfor føler mere smerte end mænd. Endnu en forklaring kan være, at piskesmældsskader oftest opstår som følge af trafikulykker, og her er kvinder oftere passager i biler end mænd. Hvis man er fører af en bil, når ulykken sker, vil man ofte være mere forberedt på ulykken end den passager, der sidder ved siden af. Opdager man i bakspejlet, at man er ved at blive påkørt bagfra, vil man automatisk spænde musklerne og måske læne sig tilbage mod nakkestøtten. Det når man måske ikke som passager, da man ofte har opmærksomheden rettet mod noget andet, og dermed er man som passager mere udsat.

5 at nakkestøtten er indstillet rigtigt og hold afstand trafikanter - det er de bedste råd til at undgå ældsskader. rebygges Fakta om nakkestøtter og piskesmældsulykker Landsforeningen af Polio-, Trafikog Ulykkesskadede PTU, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, er en brugerstyret forening for personer med en varig funktionsnedsættelse som følge af polio, rygmarvsskade, para-og tetraplegi, rygmarvsbrok, whiplash-læsioner og trafik-og ulykkesskader. PTU er en interesseorganisation, der arbejder for integration og lige muligheder for personer med handicap. PTU driver et Rehabiliteringscenter i Rødovre med afdeling i Risskov. Centeret er godkendt som privat specialsygehus, der behandler lægehenviste patienter. PTU Handicapbiler er specialiseret i at løse transportproblemer og tilbyder konsulentbistand til personer med handicap og til offentlige instanser. Bilafdelingen råder over testvogne med specialindretning. PTU driver i aktieselskabsform PTUs Køreskole. I Rødovre og i Risskov giver kørelærere praktisk køreundervisning i specialindrettede biler. Læs mere på vores hjemmeside Hver tredje tilskadekomne i trafikulykker med motorkøretøj har symptomer på forvridning af nakken (Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital). 84% ved, at nakkestøttens placering har stor eller meget stor betydning (Rådet for Større Færdselssikkerhed). Otte ud af ti bilister kører med forkert indstillet nakkestøtte (Rådet for Større Færdselssikkerhed). Piskesmældsskade (også kaldet whiplash-skade) opstår oftest ved trafikulykker, hvor den skadede kører i en bil, der bliver ramt bagfra af et andet køretøj. Den bil, der bliver påkørt, holder ofte stille eller kører langsomt. Tre ud af fire piskesmældsramte er kvinder (Ulykkes Analyse Gruppen, PTU og TRYG). 12% af de mænd, der har fået piskesmæld i trafikulykker var passagerer, da ulykken skete. 31% af kvinder med piskesmæld var passagerer (PTU). Et umiddelbart skøn fra forsikringsselskaberne er, at der hvert år udbetales omkring 1 milliard kr. i erstatning til piskesmældsramte med varige skader. 1 milliard kr. i erstatning til piskesmældsramte med varige skader 5

6 Et vindue til verden 6 Kahl H, Dortschy R, Ellsässer G. Injuries among children and adolescents (1-17 years) and implementation of safety measures. Results of the nationwide German Health Interview and Examination Survey for Children and Adolscents (KiGGs). Bundesgesundheitsblatt Gesundheitsforschung Gesundheitsschutz 2007; 50: Robert Koch-Institut, Berlin Forældreinterview om børns ulykker og sikkerhedsadfærd indgik i Health Interview Survey for Children and Adolescents i Tyskland, i perioden Formålet var at få viden om alders og kønsrelaterede ulykker og at identificere risikogrupper og risikofaktorer til brug for ulykkesforebyggelsen. Spørgsmålene omhandlede børns ulykker inden for det sidste år, som var behandlet af læge/på hospital. Oplysninger om bl.a. skadesmekanisme, skadestyper og behandling blev indsamlet sammen med oplysninger om brug af sikkerhedsudstyr og sikkerhedsadfærd hos børnene. Resultater: Ifølge forældrene have 15,9% af børnene haft mindst en ulykke det seneste år og 0,8% havde oplevet et voldeligt overfald. Fald fra højde var den største risiko hos småbørn (35,8%), mens skader som følge af kvæstelser, forstuvninger og forvridning var størst hos de unge (50,9%). International forskning Kongsted A et al. Neck collar, actas-usual or active mobilization for whiplash injury? A randomised parallele-group trial. Spine 2007;15: RygForskningsCentret, Rygcenter Fyn, Clinical Locomotion Science, Syddansk Universitet. Formålet med studiet var at undersøge effekten af tre tidlige interventionsstrategier ifb. med opfølgning på en piskesmældslæsion. Langvarig smerte og funktionsnedsættelse, kendt som cronisk whiplashassociated disorder (wad), kan udvikles efter et forceret flexion-extension traume mod nakke-rygsøjlen. Det er usikkert om denne, til tider, invaliderende tilstand kan forebygges gennem tidlig intervention. I studiet blev deltagerne rekrutteret fra skadestuer og praktiserende læger inden for de første 10 dage efter de havde pådraget sig piskesmældet. Patienterne blev randomiseret i 3 grupper: 1) Immobilisering med halskrave fulgt op af en aktiv mobilisering. 2) Act as usual eller 3) Et aktivt mobiliseringsprogram. Der var opfølgning efter 3, 6 og 12 måneder. Resultat: Efter 1 års opfølgning rapporterede 48% af deltagerne om kraftig hovedpine, 53% om funktionsnedsættelse og 14% var stadig sygemeldte. Der var ikke nogen signifikante forskelle mellem de tre interventionsgrupper. Handoll HH. et al. Moving towards evidence-based healthcare for musculoskeletal injuries: featuring the work of the Cochrane Bone, joint and Muscle Trauma Group. JR Soc Health. 2007;127: Centre for Rehabilitation Sciences, School of Health and Social Care, University of Teesside, Tees Valley, UK. Der er en høj forekomst af muskel-skelet skader efter ulykker. Fra 2004 til 2005 var der således personer der pådrog sig en hoftefraktur i England, hvilket svarer til 2,9% af det totale antal sengedage. Mellem 12-37% af de personer, som får en hoftefraktur, dør inden for det første år. De fleste overlevende oplever begrænsning i deres mobilitet, og mange bliver afhængige af pleje/støtte og må opgive deres selvstændighed. Bløddels-ledskader hos unge i forbindelse med sport og motion er en anden vigtig gruppe. Forstuvninger af ankler er den primære skade og medfører ofte, at de unge bliver mere disponerede for forstuvninger fremover. Medlemmer af the Cochcrane Bone, Joint and Muscle Trauma Group forbereder systematiske reviews om evidensen for interventioner brugt i forebyggelse og behandlingen af muskel-skelet skader. Disse reviews har til opgave at facilitere evidensbaseret beslutningstagning hos politikere og planlæggere, sundhedspersonale og forbrugere, og at formulere retningslinjer for fremtidig Artiklerne er udvalgt af redaktionen forskning på området. Denne artikel fokuserer på to hovedgrupper af skader: Osteoporose relaterede frakturer og bløddelsledskader. Chang LT, Tsai MC. Craniofacial injuries from slip, trip, and fall accidents of children. J Trauma 2007;63:70-4. Department of Childhood Education and Nursery. Chia Nan University of Pharmacy and Science, Tainan, Taiwan. Børn pådrager sig hyppigt skader når de snubler, glider eller falder og da de ofte falder med hovedet først, går det typisk ud over kranie/ansigt. Studiet analyserer disse skader på kranie/ansigt hos 750 børn mht. læsionstype, skadet region i hovedet, alvorlighed og skadesmekanisme. Resultat: Småbørn er hyppigst udsat for skader på ansigt/kranie pga. snublen eller gliden. Mens skader pga. fald oftest sker for børn under 1 års alderen. Faldulykker førte til mere alvorlige skader end efter snublen og gliden, men forekommer generelt sjældnere. Konklusion: De fleste skader sker i hjemmet, 73% pga. snublen og gliden og 86% pga. fald. Hjemmet er et potentielt farligt miljø, specielt for børn i før-skolealderen. Polstring/afbødning af de skarpeste hjørner på møbler og husets byggekonstruktion kan medvirke til at nedbringe risikoen for børns skader i hovedregionen. De Brabrander B, Vereeck L. Safety effects of roundabouts in Flanders: signal type, speed limits and vulnerable road users. Accid Anal Prev. 2007;39: Hasselt University, Faculty of Applied Economics Diepenbeek, Belgien. Studiet undersøger den trafiksikkerhedsmæssige effekt af rundkørsler bygget i Flandern i perioden Der blev fundet en generel positiv effekt i alt 39% reduktion i antallet af ulykker. De bedste resultater sås på tilstødende veje til rundkørslen med de højeste hastighedsgrænser. Til gengæld viser mikroskopiske analyser at rundkørsler ikke altid er effektive. Alvorlige ulykker skønnes at stige med 117% på strækninger med 70 km/t x 50 km/t skæringer, hvor der er færdselssignaler før rundkørslen. Antallet af ulykker der involverer svage trafikanter steg med 28% på 50 km/t x 50 km/t vejknudepunkter som oprindeligt havde lyskryds. Samtidig er der større risiko for, at de svage trafikanter kommer ud for alvorlige eller fatale ulykker i rundkørslerne. Konklusion: Lyskryds beskytter de svage trafikanter mere effektivt end rundkørsler som på den anden side er mere effektive end vejkryds uden lyssignaler.

7 Af Ham/SIF Foto: Venligst udlånt fra NoFS Sekretariatet Kort nyt NoFS 2007 Nordisk Konference om Sikkerhed NoFS (Nordisk Forskningsnet for Sikkerhed) holdt i juni sin 17. samling, denne gang i Tampere i Finland. Vært var det finske arbejdshelseinstitut (Finnish Institute of Occupational Safety). NoFS blev etableret af en lille kerne af forskere inden for occupational safety i midten af 1980 erne, sidenhen er kredsen blev udvidet til at omfatte alle typer af ulykker og udover forskere også planlæggere og forebyggere. Tanken i NoFS er, at være en platform for udveksling af nye resultater og diskussion af metoder på tværs af områder. Denne 17. NoFS konference blev den hidtil mest velbesøgte med over 100 deltagere, hvoraf godt halvdelen var fra Finland. Konferencen var lagt i forlængelse af et NIVA-kursus (Nordic Institute for Advanced Training in Occupational Health ). Det var derfor ikke underligt at arbejdsrelateret sikkerhed fyldte mest omkring 70-80% af indlæggene. Det kom dog til at virke meget dominerende for deltagere, der ikke har arbejdssikkerhed som primære arbejdsområde. Hovedtemaet var: Enabling safety toward new paradigms med inspiration fra en ny bog: Resilience Engineering af Erik Hollnagel m.fl.. Bogen tilbyder en anden tilgang til at forstå sikkerhed på og åbner for nye måder at tænke i ulykkesforebyggelse på. Erik Hollnagel var Keynote speaker på konferencen, hvor han gav en fin introduktion til Resilience Engineering konceptet som var nyt for mange af os. Hans foredrag kan læses på hjemmesiden under presentations. NoFS 2009 afholdes i Oslo. Info: Præsentationer m.m. fra konferencen kan læses på: Anmeldte arbejdsskader stiger fortsat Arbejdstilsynets årsopgørelse 2006 over anmeldte arbejdsulykker viser, at der for tredje år i træk er en stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker. I 2006 blev der således anmeldt arbejdsulykker. Forklaringen på den fortsatte stigning hænger sammen med den øgede beskæftigelse og de øgede aktiviteter i visse brancher. Der er dog også andre forhold, som kan spille ind ikke mindst ændringen af arbejdsskadesikringsloven i 2004, der gør det lettere at få anerkendt arbejdsulykker mht. erstatning. I 2006 årsrapporten har man endvidere ændret opgørelsesperiode, fra det år ulykken er sket, til det år ulykken registreres. Info: Årsrapporten er tilgængelig på Arbejdstilsynets hjemmeside. En ulykke er fortsat én for meget Færdselssikkerhedskommissionen har sendt en revideret national handlingsplan for trafiksikkerheden på gaden. Missionen er den samme som i den tidligere plan (Hver ulykke er én for meget, trafiksikkerhed starter med dig ), nemlig at nedbringe antallet af dræbte og kvæstede som følge af trafikulykker. Den reviderede plan har sat nye mål og målsætninger og har en anden struktur. Den er formuleret som et bruttokatalog med 100 forslag til væsentlige indsatser. For hvert forslag er en kort beskrivelse af Kommissionens anbefaling, hvem der er ansvarlig og baggrunden for forslaget. Baggrunden for revisionen er bl.a. at man ved udgangen af 2006 var tæt på den tidligere plans målsætning for 2012 og der var derfor behov for at sætte nye mål. Samtidig har nedlæggelsen af amterne bevirket, at mange opgaver og tilhørende ressourcer skal løses og findes andetsteds. Det er Kommissionens ønske, at denne plan bliver fælleseje og pejlemærke for både staten, de nye store kommuner og andre lokale aktører i de kommende år. Budskabet er det samme: Trafiksikkerhed begynder med dig, men nu med tilføjelsen: men opgaven skal løses i fællesskab. Info: Handlingsplanen kan hentes på Færdselssikkerhedskommissionens hjemmeside under Publikationer : Ny direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed 1. juni i år tiltrådte Anders Rosbo som ny direktør for Rådet og afløser dermed René La Cour Sell på posten. Anders Rosbo er oprindeligt uddannet journalist og kommer fra et job som kommunikations- og marketingsdirektør hos IT-virksomheden KMD. Info: Trafiksikkerhed i europæiske lande 1. juni udgav the European Transport Safety Council rapporten Raising Compliance with Road Safety Law 1 st Road Safety PIN Report. I rapporten vurderes hvor gode 27 europæiske lande har været til at nedbringe antallet af trafikdødsfald i periode inden for tre nøgleområder: selebrug, alkohol og hastighed. EU har sat som mål at reducere antallet af årlige trafikdøde med 50% fra 2001 til Vi er nu halvvejs og fire lande har opnået en reduktion over 25% heriblandt Frankrig (35%) og Luxembourg (34%); dette er bl.a. opnået ved at reducere hastighedsgrænserne. Danmark ligger lige under målsætningen med 23%. Info: Rapporten kan læses på : 7

8 Kalenderen Konferencer The Tylösand Conference: Global road safety from a public health and environmental perspective. Halmstad, Sverige, september rd World Congress: The choice for sustainable development. Paris, september The ILS World Water Safety 2007 Conference and Exhibition Matosinhos and Porto, Portugal september Dansk Selskab for Folkesundhed. Folkesundhedsdage 2007: Folkesundhed i kommuner/regioner: - sundhedsaftaler & sundhedspolitik - evidens, forskning og implementering Hotel Nyborg strand oktober dk/ 2007 EUPHA Pre-Conference Impact of intentional and unintentional injuries on physical and mental health Helsinki, Finland, 10. oktober th EUPHA Conference: The Future of Public Health in the Unified Europe. Helsinki, Finland, oktober Workshop on Strengthening the public health response to violence and injury prevention. A joint WHO/EC Workshop to be held during EUPHA. Aino Room, Finlandia Hall 11. oktober th Nordic Safe Community Conference Oslo, Norge, maj th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion. Safety 2008 Merilda, Mexico marts K urser Ph.D. Courses 4 th International Course: Research in Injury Prevention and Safety Promotion: Designs, Methods & Analysis Stockholm, Sverige, 21 januar - 22 februar PhdCourse2008.pdf 2 nd International Ph.D. Course on Internet: Injury surveillance and coding 1. okt0ber marts en.htm Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i pa pir - version og på internettet: Ønsker du at modtage en elek tro nisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjem mesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: Kolofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1399 København K Tlf.: Telefax: Redaktion: Kommunikationsmedarbejder: Hanne Møller, m.fl. Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Graphic A/S 8. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline, næste nummer: 1. nov Næste nr. udkommer december 2007 Oplag: 800 ex. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender -navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING

Læs mere

Forebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene

Forebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene Forebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene Overlæge Jens Lauritsen, Odense Universitetshospital, Ulykkes Analyse Gruppen Ortopædkirurgisk afd. uag@rsyd.dk Samlet Region Syddanmark 1.1 mio indbyggere. Hvis

Læs mere

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET

PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET Skader efter ulykker, vold og selvskadehandlinger: Børn - år for Ærø Kommune Juni PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRNEULYKKESOMRÅDET PROJEKTETS BAGGRUND Det er ikke uden grund, at forebyggelse af ulykker blandt

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

UlykkesPatientForeningen STRATEGI

UlykkesPatientForeningen STRATEGI UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige

Læs mere

Kapitel 4. Baggrundstabeller

Kapitel 4. Baggrundstabeller 69 Kapitel 4. Baggrundstabeller Tabel 4.1 Tilskadekomne efter ikke-ulykker fordelt efter skadested Distribution of injured from non-accidents according to place where the injury was sustained. Tabel 4.2

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik har modtaget ovenstående i høring og har følgende bemærkninger:

Rådet for Sikker Trafik har modtaget ovenstående i høring og har følgende bemærkninger: Til Transport, Bygnings- og Boligministeriet trm@trm.dk Ref: journalnr: 2016-4348 10. august 2017 Høringssvar vedr. Udkast til forslag til lovforslag om små motoriserede køretøjer Rådet for Sikker Trafik

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING

KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING Adfærdsvidenskab en vej til bedre regulering Fredag den 24. november 2017 inviterer Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til

Læs mere

Udfordringer og bidrag (fra sygehusene)

Udfordringer og bidrag (fra sygehusene) Manglende registrering af arbejdsulykker Udfordringer og bidrag (fra sygehusene) Overlæge Jens Lauritsen, Odense Universitetshospital, Ulykkes Analyse Gruppen Ortopædkirurgisk afd. www.uag.dk - jens.lauritsen@ouh.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og 4Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Detektiv- og overvågningsvirksomhed Ulykker inden for Detektiv-

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED

TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED FAKTA 90 pct. af alle ulykker skyldes menneskelige fejl. Hver fjerde arbejdsulykke med døden til følge sker i trafikken. En sælger kører i gennemsnit 50.000 km om året. Ca. 1/4

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Workshop. Samarbejde mellem forskning og praksis

Workshop. Samarbejde mellem forskning og praksis Workshop Samarbejde mellem forskning og praksis Workshop: Samarbejde mellem forskning og praksis Kristin Buvik: Eksempler fra evalueringer av forebyggende tiltak i Norge Tine Pars: Erfaringer med forskning-praksis

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse Definition af ulykke: En ufrivillig hændelse, forårsaget af en hurtigt virkende kraft, som har medført skade på krop eller psyke. Der er ifølge Arbejdstilsynets definition tale om en arbejdsulykke, når

Læs mere

Trafikkultur - Retten, moralen og den faktiske adfærd. Trafikkultur. - Retten, moralen og den faktiske adfærd

Trafikkultur - Retten, moralen og den faktiske adfærd. Trafikkultur. - Retten, moralen og den faktiske adfærd Trafikkultur - Retten, moralen og den faktiske adfærd 1 Hvad skal I slå ørerne ud til? Indhold - Bilisters trafikkultur - Moralens rolle for regulering af bilisters trafikale adfærd Formål - Et bud på

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør,

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, 4 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, skønhed, hudpleje, sol- og motionscentre Ulykker inden

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

På rejse i bilisternes trafikkulturelle univers

På rejse i bilisternes trafikkulturelle univers På rejse i bilisternes trafikkulturelle univers Et indblik i bilisters moral og samhandling i trafikken Mediernes retorik Det står r sløjt til med trafikkulturen i Danmark. På gader og veje kan man dagligt

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2009

Medlemsundersøgelse 2009 Spg. 1. Er det korrekt, at du er medlem af PTU? Ja 100 100% Nej 0 0% Spg. 2. Hvor længe har du været medlem af PTU? Under 1 år 4 4% 1-2 år 4 4% 3-5 år 11 11% 6-8 år 15 15% 9-12 år 22 22% 13-15 år 11 11%

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Vognbaneskift ved vejarbejde

Vognbaneskift ved vejarbejde Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning London-Malaga-erklæring om investering i astmaforskning Introduktion Astma er en tilstand, som påvirker dagligdagen for 30 millioner europæere og 300 millioner mennesker på verdensplan med en global udbredelse,

Læs mere

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Accept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer

Accept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer Accept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer Jesper Sølund Rådet for Større Færdselssikkerhed Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 200-202 Mål

Læs mere

Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort)

Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort) Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort) Afdelingslæge JM.Lauritsen, Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed, Fyns Amt. Baggrund: Ved forsøgsvirksomhed

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Indhold. Side 2 af 14. Sammenfatning... 3. Baggrund... 4. Risici... 4. Mønsterdybde... 4. Lufttryk... 4. Vinterdæk i varm årstid...

Indhold. Side 2 af 14. Sammenfatning... 3. Baggrund... 4. Risici... 4. Mønsterdybde... 4. Lufttryk... 4. Vinterdæk i varm årstid... Resultat af dækrazzia september 2012 Side 2 af 14 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici....................................

Læs mere

Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007

Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007 Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007 Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afd. O, Ulykkes Analyse Gruppen, OUH Introduktion

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4 Resultat af dækrazzia maj 2012 Side 2 af 11 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici.................................... 4

Læs mere

Ny opgørelse: Langt fra alle overfald på sosu'er anerkendes som arbejdsskader - UgebrevetA4.dk

Ny opgørelse: Langt fra alle overfald på sosu'er anerkendes som arbejdsskader - UgebrevetA4.dk S M EN BAGATEL? Ny opgørelse: Langt fra alle overfald på sosu'er anerkendes som arbejdsskader Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 28. september 2017 Fagforbundet FOA's medlemmer oplever

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning 6Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning Ulykker inden for Skorstensfejning 6.0 Forekomsten

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER 8. OKTOBER 2013 NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER Men i relation til det skadeforvoldende motorkøretøjs ansvarsforsikring bevarer skadelidte som

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere