Brug og effekt af sikkerhedssele

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug og effekt af sikkerhedssele"

Transkript

1 H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U L Y K K E R Brug og effekt af sikkerhedssele En tværgående analyse af ulykkesdata fra HVUs temaanalyser April 2007 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

2 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

3 H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U L Y K K E R Brug og effekt af sikkerhedssele En tværgående analyse af ulykkesdata fra HVUs temaanalyser April 2007 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

4 H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af trafikministeren i Formålet med HVUs arbejde er at få mere viden om trafikulykker. Den ny viden skal anvendes til at forbedre trafiksikkerheden. HVU består af en tværfaglig gruppe, der foretager dybdeanalyser af hyppige og alvorlige ulykkestyper. For at få et mere præcist billede af de bagvedliggende faktorer undersøges de nærmere omstændigheder ved hver enkelt ulykke. HVUs analyse foretages på baggrund af tilgængeligt materiale fra politi, bilinspektion, vejmyndigheder, sygehuse/skadestuer og retsmedicinske institutter. HVUs viden om konkrete ulykkestyper skal bidrage til, at de ansvarlige institutioner og myndigheder kan forbedre arbejdet med at forebygge trafikulykker. Det er ikke formålet at fastslå skyld i juridisk forstand. HVU har tidligere analyseret og udgivet rapporter om følgende ulykkestyper: Eneulykker med bilister under 25 år Ulykker på motorveje Ulykker med store varebiler Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Materialet suppleres med HVUs egne undersøgelser af de implicerede køretøjer og af ulykkesstedet samt interviews med ulykkens parter og vidner. I specielle tilfælde interviewes politi og redningsfolk. Titel: Udgivet: Foto: Lay-out: Copyright: Oplag: Tryk: Udgiver: ISBN: Net ISBN: Brug og effekt af sikkerhedssele En tværgående analyse af ulykkesdata fra HVUs temaanalyser 2007 Christoffer Askman, Ágúst Mogensen, Rasmus Heise Ole Søndergaard Havarikommissionen for Vejtrafikulykker eksemplarer Nofo Print Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse 2 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

5 INDHOLD Sammenfatning 5 Introduktion 7 Formål 7 Ulykker og trafikanter - HVUs datagrundlag 7 Hvad er konsekvensen? 12 Metode 1: HVUs tværfaglige vurdering 12 Metode 2: Tilskadekomst med og uden sele 14 Metode 3: Parvis matchning 15 Typiske personskader 20 Hvem bruger sele? 23 Danske seletællinger 23 Selebrug i HVU-ulykker 23 Hvornår og hvor bruges selen? 29 Hvorfor bruges selen ikke? 32 Referencer 35 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

6 4 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

7 SAMMENFATNING Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har i perioden 2002 til 2005 offentliggjort tre temaanalyser om alvorlige ulykker: Tema 1: Eneulykker med bilister under 25 år /1/ Tema 2: Ulykker på motorveje /2/ Tema 3: Ulykker med store varebiler /3/ På baggrund af datamaterialet fra de tre analyser ønsker HVU med dette notat at sætte fokus på de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af manglende selebrug. Samlet viser undersøgelserne klart, at brug af sikkerhedssele medfører en meget stor sikkerhedsmæssig gevinst. Foruden en stor reduktion i risikoen for at blive dræbt medfører brug af sele også langt mindre risiko for alvorlige skader. Konsekvenser af manglende selebrug 3 ud af 4 dræbte, der ikke anvendte sele, ville med stor sandsynlighed have overlevet, hvis selen havde været anvendt. Omfanget af alvorlige skader på hoved, hals og torso er markant større for ikkeselebrugere end for selebrugere. Omfanget af kvæstelser er større for personer, der kastes ud af køretøjet, end for personer der bliver i køretøjet. 4 ud af 10, der ikke anvendte sele, blev kastet ud af køretøjet. Konsekvenserne er hovedsageligt belyst på tre forskellige måder: 1) Under udarbejdelsen af hver af de tre temaanalyser har HVU vurderet, hvor mange af de dræbte trafikanter uden sele, der sandsynligvis ville have overlevet, hvis de havde brugt sele. I dette notat sammenstilles resultaterne fra hver af de tre temaanalyser. 2) Oplysninger om selebrug for trafikanterne i de tre temaanalyser er sammenstillet og sammenholdt med oplysninger om personskader og deres alvorlighed for de pågældende trafikanter. 3) For godt halvdelen af de involverede trafikanter er der foretaget en såkaldt parvis matchning, hvor tilskadekomst hos trafikanter uden sele er sammenlignet med tilskadekomst hos sammenlignelige trafikanter med sele fra sammenlignelige ulykker. Formålet med denne metode er at eliminere en række mulige fejlkilder og usikkerheder i de andre metoder. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

8 HVU har desuden ønsket at benytte oplysningerne fra de tre temaanalyser til at skabe et samlet billede af, hvilke trafikanter der ikke benytter sele, under hvilke omstændigheder og hvorfor. I de 111 analyserede ulykker fremstår personer uden sele som en gruppe, der kan være vanskelig at overbevise om fornuften i at anvende sele. Adfærden er præget af dårlige vaner, glemsomhed og undskyldninger for ikke at anvende selen. Omstændigheder ved manglende selebrug Selebrugen er markant lavere blandt de ulykkesinvolverede trafikanter, der er kendt i Kriminalregisteret. Risikovillighed, alkoholpromille og manglende opmærksomhed er desuden mere udbredt blandt ikke-selebrugere. Selebrugen er lavest i de ulykker, der sker om natten, på veje med hastighedsbegrænsning under 60 km/t og på ture under 1 2 time. Ofte er manglende selebrug en delvist ubevidst handling, hvor trafikanten glemmer at tage selen på eller har for vane ikke at benytte selen på bestemte ture. Nogle tror, det er mere sikkert ikke at have sele på. Andre finder selen upraktisk. 6 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

9 INTRODUKTION I Danmark er det med ganske få undtagelser påbudt at anvende sikkerhedssele i alle motorkøretøjer. Sikkerhedsselen anses almindeligvis for at være en af de mest værdifulde former for passivt sikkerhedsudstyr i biler. Det er imidlertid også veldokumenteret i forbindelse med politirazziaer, ulykkesanalyser og seletællinger, at langt fra alle trafikanter anvender sikkerhedssele. Som supplement til den eksisterende viden om manglende brug af sikkerhedssele har Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) fået udarbejdet nærværende, tværgående analyse baseret på data fra HVUs første tre temaanalyser: Eneulykker med bilister under 25 år Ulykker på motorveje Ulykker med store varebiler Formål Formålet med at se nærmere på ulykkesdata fra HVUs tre temaanalyser er at få en mere detaljeret viden om den gruppe af trafikanter, der ikke benyttede sikkerhedssele i forbindelse med den trafikulykke, de var involveret i: Under hvilke omstændigheder benyttede de ikke sele og hvorfor? Hvilke skadesmæssige konsekvenser har den manglende selebrug medført? Hvad ville de skadesmæssige konsekvenser have været, hvis de pågældende personer havde haft sikkerhedssele på? Ulykker og trafikanter HVUs datagrundlag Grundlaget for den tværgående analyse består af i alt 111 ulykker, der alle er sket i perioden Ulykkerne er fordelt på de tre temaer på følgende måde: 32 eneulykker med bilister under 25 år 39 ulykker på motorveje 40 ulykker med store varebiler HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

10 Der er således tale om et talmæssigt begrænset datagrundlag, som desuden må antages ikke at være repræsentativt for alle ulykker i Danmark og heller ikke for danske trafikanter i almindelighed, se figur 1. Denne skævhed i datamaterialet skyldes dels temavalgene, dels HVUs udvælgelse af alvorlige ulykker. Alle ulykker i HVUs tre første analyser er udvalgt efter et alvorlighedskriterium og involverer mindst én alvorligt tilskadekommen eller dræbt. På trods af disse begrænsninger må materialet forventes at kunne bidrage med nyttig viden om en vigtig delmængde af netop de ulykker, der politisk er fokus på - ulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne. Ja Ulykke Nej Ja Sele Nej Datagrundlag Figur 1: Simpel illustration af analysens datagrundlag. Kun selebrugen i et meget begrænset antal alvorlige ulykker er undersøgt. Selebrug Trafikanter Trafikant Med sele 127 Uden sele 112 Uoplyst 13 Ikke relevant 19 Figur 2: Selebrugen fordelt på de 271 ulykkesinvolverede trafikanter. 8 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

11 De 111 ulykker involverer i alt 271 trafikanter. For 19 trafikanter var brugen af sele ikke relevant, idet trafikanten var fodgænger, fører af knallert, motorcykel eller traktor, cyklist, passager på motorcykel eller på vej ud eller ude af køretøjet. Der er således tale om i alt 252 potentielle selebrugere, se figur 2. Lidt over halvdelen af de 252 potentielle selebrugere, 127 trafikanter, anvendte sele. 112 trafikanter, eller ca. 45% af de potentielle selebrugere, anvendte ikke sele, mens det for 13 trafikanter, ca. 5%, er uoplyst, hvorvidt de benyttede sele eller ej. De 5% er udeladt af de efterfølgende analyser, som dermed er baseret på de i alt 239 trafikanter, for hvilke der foreligger oplysninger om selebrug. De 127 selebrugere svarer til ca. 53% af de 239 trafikanter, for hvem selebrugen er oplyst. Andelen af trafikanter, der anvendte sele, var imidlertid forskellig for de tre temaer. Især de trafikanter, der var involveret i ene-/ungeulykker, skiller sig ud med en selebrug på kun 39%, se figur 3. Tema og selebrug Trafikanter (%) Trafikant Uden sele Med sele Tema Ene-/ungeulykker 57 Varebilsulykker Motorvejsulykker 62 (239 trafikanter) (69 trafikanter) (99 trafikanter) (71 trafikanter) Figur 3: Andelen af trafikanter med og uden sele for de tre temaanalyser, samlet (Tema 123) og hver for sig. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

12 Andelen af trafikanter med sele i HVU-ulykkerne er i samme størrelsesorden som den registrerede andel af selebrugere i tilsvarende tre ulykkestyper på landsplan ifølge den officielle ulykkesstatistik. Derimod er den registrerede andel af ikke-selebrugere markant mindre på landsplan end i HVU-ulykkerne. Dette hænger sammen med, at der i den officielle Grad af tilskadekomst ulykkesstatistik optræder en forholdsvis stor gruppe trafikanter, hvis selebrug ikke er oplyst - mens selebrugen generelt er godt dokumenteret i HVU-ulykkerne. Alle tilskadekomne i HVU-ulykker klassificeres ved brug af den internationale AIS-klassificering i dræbte, svært skadede, moderat skadede eller let skadede (se evt. bilag B i /3/ for en mere detaljeret beskrivelse af metoden). Trafikanter Dræbt 17% Svært skadet 17% Let/moderat skadet 42% Uskadt 24% For én af de 239 trafikanter var skadesgraden uoplyst. Tilskadekomsterne blandt de resterende Figur 4: Andelen af dræbte, tilskadekomne og uskadte fordelt på 238 ulykkesinvolverede trafikanter 238 (for trafikanter én fordeler er graden sig, af tilskadekomst som det fremgår uoplyst). af figur 4. Grad af tilskadekomst Trafikanter Dræbt 17% Svært skadet 17% Let/moderat skadet 42% Uskadt 24% Figur 4: Andelen af dræbte, tilskadekomne og uskadte fordelt på 238 ulykkesinvolverede trafikanter (for én trafikant er graden af tilskadekomst uoplyst). 10 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

13 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

14 HVAD ER KONSEKVENSEN? De trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af manglende selebrug er belyst gennem tre forskellige undersøgelsesmetoder: 1: HVUs tværfaglige vurdering 2: Sammenligning af tilskadekomster hos trafikanter involveret i HVU-ulykker henholdsvis med og uden sele 3: Parvis matchning af trafikanter henholdsvis med og uden sele Eftersom alle tre metoder baseres på det samme datagrundlag, vil usikkerheder som følge af den begrænsede datamængde kunne gøre sig gældende ved alle tre metoder. Ligeledes kan der være usikkerheder og fejlkilder indbygget i hver enkelt metode. Konklusionerne styrkes dog af, at der anvendes - og sammenlignes resultater fra - alle tre metoder. Metode 1: HVUs tværfaglige vurdering Ved udarbejdelsen af de tre første temaanalyser har HVU foretaget en tværfaglig vurdering af skadesfaktorer i hver enkelt ulykke. I den forbindelse er det også vurderet, i hvor høj grad manglende selebrug har bidraget til personskadernes omfang og alvorlighed. 12 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

15 Han havde overlevet! En fredag aften ved 23-tiden kører A og B i As bil med ca. 90 km/t ad en smal vej på landet. I et skarpt sving mister A herredømmet over bilen, der først kører i grøften, fortsætter ind på en bagvedliggende mark, hvor den ruller rundt for til sidst at lægge sig på taget ca. 20 m fra vejen. Føreren A, der bruger sele, bliver i bilen, mens forsædepassageren B, der ikke er fastspændt, kastes ud af bilen. A pådrager sig blå mærker, 3-4 trykkede ribben samt snitsår på den ene hånd og underarm, mens B dør. Undersøgelser på ulykkesstedet viser kraftige spor af den rullende bil, hvor B blev fundet. Ved den tekniske undersøgelse af bilen konstateres, at karrosseriet er kraftigt beskadiget, men ingen karrosseridele er trykket mere end nogle få cm ind i selve kabinen. Desuden findes væv fra B på højre forstolpe. Obduktionen af B konkluderer, at B døde som følge af kraniebrud og indre blødninger. Han har desuden pådraget sig flere knoglebrud og snitsår. HVU analyserer ulykken. Herunder konkluderes, at B er kastet ud af bilen, da den rammer bagkanten af grøften. På vej ud gennem forruden har B ramt højre forstolpe med hovedet, hvorved han pådrog sig kraniebruddet. Efterfølgende er han ramt i maveregionen af den rullende bil, hvorved flere indre organer blev alvorligt beskadiget. Som skadesfaktorer fremhæves grøftens udformning (vejfaktor) og den manglende selebrug hos B (personfaktor). Havde B brugt sele, kunne udkastningen have været undgået. B var derfor ikke blevet ramt af den rullende bil, og Bs hoved ville ikke have ramt forstolpen. Da ingen karrosseridele er trængt ind i kabinen på en måde, der kunne have givet livstruende skader, ville B med stor sandsynlighed have overlevet ulykken. I alt blev 40 trafikanter dræbt i de 111 ulykker, der indgik i HVUs tre første temaanalyser tilsammen. 27 af de dræbte havde ikke anvendt sele. Det er HVUs vurdering, at af disse 27 dræbte (svarende til 78-85%) sandsynligvis ville have overlevet, hvis de havde anvendt sele /1, 2 og 3/. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

16 Metode 2: Tilskadekomst med og uden sele Som tidligere nævnt foreligger der oplysninger om selebrug hos 239 af de i alt 271 trafikanter, der har været involveret i HVU-ulykker. I det følgende sammenlignes tilskadekomsterne hos de trafikanter, der anvendte sele, med tilskadekomsterne hos de trafikanter, der ikke anvendte sele. 40 af de 239 ulykkesinvolverede trafikanter blev dræbt. Af disse 40 anvendte kun de 13 (ca. 32%) sele, se figur personer kom til skade, heraf anvendte de 67 (ca. 48%) sele. 58 personer slap uskadte fra ulykken, og af disse anvendte de 47 (ca. 81%) sele. For én trafikant - uden sele - er skadesgraden uoplyst. 42 af de i alt 112 trafikanter, der ikke anvendte sele, blev kastet ud af bilen. Selebrug og tilskadekomst Trafikanter (%) Trafikant Uden sele Med sele Dræbt 48 Tilskadekommen Uskadt (40 trafikanter) (140 trafikanter) (58 trafikanter) Figur 5: Andelen af trafikanter med og uden sele i relation til graden af tilskadekomst. Ovenstående sammenligning giver en meget klar indikation af, at brug af sikkerhedssele har stor betydning for alvorligheden af en trafikulykke. Alligevel kan det ikke tages for givet, at sammenligningen viser et fuldstændigt retvisende billede af selens betydning. Dette hænger bl.a. sammen med følgende: Sikkerhedsselen er udformet til især at yde en optimal sikkerhedsforbedring for en voksen person af normal højde og vægt. Personer, der er meget højere, lavere, lettere eller tungere, vil opnå en mindre sikkerhedsforbedring. Selens sikkerhedsmæssige effekt afhænger af ulykkesituationen. Eksempelvis er selens effekt større, hvis ulykkeskøretøjet ruller rundt eller kolliderer med en fast genstand, set i forhold til andre typer af ulykker. Effekten mindskes, jo mere køretøjets kabine deformeres. 14 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

17 Selens sikkerhedsmæssige effekt afhænger også af, hvor i køretøjet personen har siddet. Brug af sele har en større sikkerhedsmæssig betydning for personer på forsæder i forhold til bagsæder /8/. Endelig har en lang række andre forhold i en trafikulykke betydning for alvorligheden af personskader i køretøjer. Eksempelvis masse og størrelse af køretøjer og genstande, hastigheder i kollisionsøjeblikket, køretøjers udformning, indretning og udstyr samt personernes fysiske modstandskraft, der normalt forringes med alderen. Det er således ikke muligt at give en præcis beskrivelse af de generelle konsekvenser af manglende selebrug alene ved at sammenligne skader på personer henholdsvis med og uden sele i de 111 HVU ulykker under ét. I stedet er det nødvendigt at sammenligne skader på personer involveret i ulykker, der faktisk er sammenlignelige. Metode 3: Parvis matchning En sådan sammenligning af personskader i HVU-ulykkerne er gennemført på baggrund af parvis matchning. For hver person, som ikke har anvendt sele, er fundet en person, som har anvendt sele, som var involveret i nogenlunde samme type af kollision, og som har nogenlunde samme alder. Analysen af matchede personer viser bl.a. Anvendes sele, fås generelt mindre alvorlige personskader. Det er mere sikkert at forblive fastspændt i bilen end at blive kastet ud af bilen. 78% af de dræbte uden sele ville have overlevet, hvis de havde haft sele på. Antallet af svært tilskadekomne ville have været reduceret med 46%, hvis personer uden sele havde haft sele på. Antallet af uskadte ville være højere, hvis personer uden sele havde anvendt sele. Effekten af selen er større for personer på forsæder end for personer på bagsæder. I den parvise matchning er der taget hensyn til køretøjstype, placering i køretøj, alder, anvendt sele, køretøjets vægt, hastighed i kollisionsøjeblikket, airbags, hovedstødkraftens retning, kollisionstype og faste genstande. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

18 Ikke alle forhold har nødvendigvis været fuldstændig ens. I flere tilfælde har det været vanskeligt at finde to personer, som på denne måde ligner hinanden fuldstændig på nær selebrugen. Derfor er det ofte mindre grupper af personer, som sammenlignes - f.eks. tre personer uden sele og fem personer med sele. Inden for disse mindre grupper er der kun mindre forskelle i ulykkesomstændigheder og personers alder, og de to grupper henholdsvis med og uden sele har nogenlunde ens ulykkesomstændigheder og gennemsnitlig alder. Matchningen er foregået ved indledningsvis at inddele de implicerede personer i ni grupper efter ulykkestype og kollisionspunkt på køretøjet. Herefter er forhold om køretøjer og personer inden for disse ni grupper blevet matchet, således at man til sidst har kunnet sammenligne skader for sammenlignelige enkeltpersoner (eller persongrupper) henholdsvis med og uden sele. De ni grupper og antal matchede personer: 1) Eneulykke med fast genstand (træ, mur, mv.) og kollisionspunkt på front af køretøj. Matchning af 40 personer. 2) Eneulykke med fast genstand (træ, mur, mv.) og kollisionspunkt på side eller bagende af køretøj. Matchning af 36 personer. 3) Eneulykke uden fast genstand (f.eks. påkørt fodgænger, dyr eller opbremsning) og ej rullet rundt. Matchning af 32 personer. 4) Eneulykke og rullet rundt. Matchning af 9 personer. 5) Frontalkollision med kollisionspunkt på front af alle køretøjer. Matchning af 10 personer. 6) Sidekollision (front mod side) og køretøj med kollisionspunkt på siden. Matchning ikke mulig. 7) Sidekollision (front mod side) og køretøj med kollisionspunkt på fronten. Matchning af 6 personer. 8) Bagendekollision (front mod bagende) og køretøj med kollisionspunkt på bagenden. Matchning af 3 personer. 9) Bagendekollision (front mod bagende) og køretøj med kollisionspunkt på fronten. Matchning af 4 personer. Som det fremgår, har langt størsteparten af de matchede personer været involveret i eneulykker. I alt er 140 af de 239 ulykkesinvolverede personer blevet matchet, heraf 69 uden sele og 71 med sele. For de resterende 99 personer har det ikke været muligt at finde egnede matchninger i de 111 HVU-ulykker. Disse personer indgår derfor ikke i denne del af analyserne. 16 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

19 Hvis selen havde været anvendt Man kan i sagens natur aldrig være 100% sikker på, hvad der ville være sket med den enkelte person uden sele, hvis selen havde været anvendt. Men man kan angive, hvad der sandsynligvis ville være sket. For at få indblik i dette er selens effekt opgjort i forhold til de matchede personer med sele. 14 af de i alt 18 dræbte personer uden sele ville have overlevet, hvis de havde anvendt sele, se figur 6. Selen ville altså have haft en reducerende effekt på antallet af dræbte på 78% for de matchede personer. Skadesgrad for matchede personer Antal personer Uden sele Med sele Uden sele Med sele Uden sele Med sele Eneulykker med vægtning Flerpartsulykker med vægtning Alle ulykker med vægtning Trafikant Uskadt Let skadet Moderat skadet Svært skadet Dræbt Figur 6: Fordeling af 140 matchede personer på skadesgrad, opdelt på ene- og flerpartsulykker. Til sammenligning har HVU som tidligere nævnt vurderet, at af de i alt 27 dræbte personer uden sele i alle HVU-ulykker ville have overlevet, hvis de havde anvendt sele /1, 2 og 3/. HVUs tidligere vurdering, svarende til 78-85%, ligger altså tæt på resultatet baseret på den parvise matchning. Af figur 6 ses endvidere, at antallet af svært tilskadekomne ville være reduceret (med 60%), og antallet af moderate og lette skader samt uskadte ville være steget, hvis personer uden sele havde anvendt sele. Alvorlige skader erstattes altså i stor udstrækning med andre og mindre alvorlige skader, når der anvendes sele. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

20 Selebrug kunne have reduceret skaderne for alle ikke-selebrugere - både dem der blev kastet ud af bilerne, og dem der blev i bilen, se figur 7. Forskellen er størst for dem, der blev kastet ud af bilen. Disse konklusioner harmonerer med tidligere undersøgelser af selens betydning for personskader. Det fremgår også af figur 7, at 12 af de 15 dræbte (80%) uden sele på forsæder ville have overlevet, hvis de havde haft sele på. Antallet af svært tilskadekomne på forsæder reduceres med 60%, når der benyttes sele. Skadesgrad og placering i bil Antal personer Uden sele Med sele Uden sele Med sele Uden sele Med sele Forsæder Bagsæder Bliver i bil Uden sele kastet ud af bil Med sele bliver i bil Trafikant Uskadt Let skadet Moderat skadet Svært skadet Dræbt Figur 7: Fordeling af matchede personer på skadesgrad, opdelt på for- og bagsæder samt for personer uden sele, der hhv. bliver i bilen og bliver kastet ud af bilen. Effekten af selen er større for personer på forsæder end for personer på bagsæder. På bagsæder reduceres antallet af dræbte og svært tilskadekomne samlet med ca. 30%, når selen anvendes, mens reduktionen er 70% på forsæder. Den fundne effekt er - specielt for forsæder - højere end fundet i tidligere undersøgelser /9/. En række omstændigheder ved de undersøgte HVU-ulykker peger da også i retning af, at den generelle effekt af selebrug kan være lavere end den, som er fundet ud fra de 140 matchede personer: 18 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

21 De fleste matchede personer er i aldersgruppen år, og selens effekt er netop størst for denne aldersgruppe. Tidligere undersøgelser viser, at selen har større betydning i eneulykker end i flerpartsulykker, og de matchede personer har netop oftest været involveret i eneulykker. Det er især personer i lette biler, der er blevet matchet. Effekten af selen bliver større og større, desto lettere bilen er. Der er ved matchningen taget hensyn til bilens vægt, bilens type og udløsning af airbags. Deformationsegenskaber, som ikke er afhængige af bilens vægt og art, tages der ikke højde for. Personer uden sele forekommer oftere i ældre biler (se kapitlet om selebrug) og måske dermed også i biler med ringere deformationsegenskaber, set i forhold til personer med sele. Analyse af ulykkesdata fra den officielle ulykkesstatistik i VIS (Vejsektorens InformationsSystem) understøtter de fundne resultater. Supplerende undersøgelser viser Resultaterne baseret på HVU-data understøttes af resultater baseret på den officielle ulykkesstatistik. Effekten af selen er størst ved lave hastigheder. Effekten af selen aftager, jo ældre personen er. Selen har en positiv effekt på personskader i næsten alle typer ulykker. I otte ud af de ni grupper af ulykker/køretøjer er det sikrest at bruge sele. Kun i gruppe 8, bagendekollision med kollisionspunkt på bagende af køretøjet, giver selen større skade, end hvis den ikke havde været anvendt. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

22 Typiske personskader I det følgende undersøges, hvilke skader på hoved (hjerne, kranie og ansigt), hals, torso (brystkasse, mave og rygsøjle) og ekstremiteter (arme og ben), selen forebygger. Analyse af skaderne for matchede personer viser Trafikanter uden sele har betydeligt flere alvorlige skader på hoved, hals og torso end trafikanter med sele. Trafikanter uden sele, som kastes ud af bilen, har flere alvorlige hoved- og halsskader, end personer som bliver i bilen - uanset selebrug. Lette skader på torso forekommer oftere blandt selebrugere end ikke-selebrugere. Tidligere undersøgelser har vist, at selen forebygger alvorlige skader på torso, hals og hoved. Alvorlige skader på torso forekommer sjældent blandt selebrugere, og oftest kun i tilfælde af kraftige deformationer af køretøjet. Selv om personen anvender sele, kan hovedet blive skadet, især hvis personen er fører, og dennes airbag ikke udløses. Ligeledes kan lette skader på hals (f.eks. piskesmæld) forekomme, selv om der anvendes sele. Selve selen kan give anledning til lette skader på torso, f.eks. trykkede ribben. Selen forebygger ofte ikke skader på ekstremiteter, såsom knoglebrud på arme og ben. Af tabel 1 fremgår, at de ulykkesinvolverede personer uden sele har betydeligt flere hovedskader end personer med sele, hhv. 65% og 43%. Forskellen i omfanget af hovedskader for personer med og uden sele skyldes primært mange alvorlige skader for personer uden sele, der kastes ud af bilen. Skaderne opstår ved selve udkastningen, især når personen rammer bilens stolper eller tag, hvor der efterlades hår, hud og hjernemasse. Skaderne kan også opstå, når personen lander uden for bilen og eventuelt bliver mast af køretøjet. Meget alvorlige hovedskader kan være knusning af kraniet og kvæstelse af hjernevæv. Mindre alvorlige hovedskader kan f.eks. være hjernerystelse samt snitsår og større hudafskrabninger i hovedbund og ansigt. Omfanget af lette hovedskader er nogenlunde ens for personer henholdsvis med og uden sele. 20 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

23 Omfanget af skader på hals er mindre end på hoved, men situationen ligner til forveksling den med hovedskader. Igen opstår skader ved udkastning, landing og eventuelt køretøjets påvirkning, og kan f.eks. være brud på halshvirvler og nakke. Personer uden sele, som ikke kastes ud af bilen, har flere alvorlige hoved- og halsskader end personer med sele - men betydeligt færre end personer uden sele, der kastes ud af bilen. Skadet kropsregion Personer Med sele Uden sele Uden sele Blev i bil Uden sele Kastet ud af bil Hoved Hals Torso Ekstremiteter Alle 43 % 65 % 55 % 77 % heraf let skadet 20 % 20 % 24 % 17 % heraf alv. skadet 23 % 45 % 31 % 60 % Alle 15 % 25 % 21 % 30 % heraf let skadet 9 % 9 % 10 % 7 % heraf alv. skadet 6 % 16 % 11 % 23 % Alle 36 % 49 % 45 % 57 % heraf let skadet 17 % 7 % 8 % 7 % heraf alv. skadet 19 % 42 % 37 % 50 % Alle 50 % 55 % 58 % 50 % heraf let skadet 17 % 19 % 26 % 10 % heraf alv. skadet 33 % 36 % 32 % 40 % Tabel 1: Andel matchede personer, der har pådraget sig skader på hhv. hoved, hals, torso og ekstremiteter. Skaderne er yderligere opdelt i lette og alvorlige skader, hvor alvorlige skader omfatter moderat og svært tilskadekommen samt dræbt. Lette skader på torso forekommer oftere blandt selebrugere end blandt personer uden sele, tabel 1. Disse selebrugere har næsten alle slag mod brystkasse og eventuelt trykkede ribben og forvridning af nakke som følge af selebrugen. Alvorlige skader på torso forekommer derimod langt oftere blandt personer uden sele, både blandt dem der bliver i bilen, og dem der kastes ud. Det er f.eks. ribbensbrud, kvæstelser af lunger, lever, nyre og mave samt miltlæsion. Omfanget af skader på torso er nogenlunde ens for personer uden sele, som henholdsvis bliver i bilen eller kastes ud. Skader på ekstremiteter - både lette og alvorlige skader - forekommer lige så hyppigt blandt selebrugere som blandt personer uden sele. Der kan være tale om skader lige fra hudafskrabninger og brækket finger til åbent lårbensbrud eller afrevet ben. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

24 22 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

25 HVEM BRUGER SELE? Danske seletællinger Fra tidligere undersøgelser findes generel viden om danske trafikanters brug af sele /5, 6 og 7/. Bl.a. ved man, at den gennemsnitlige selebrug i varebil ligger på godt 60%, mens selebrugen i personbil er en del højere: De nyeste tællinger for førere af personbil (2005) viser en selebrug på i gennemsnit ca. 92%. Selebrugen er højest blandt førere mellem år, lavest blandt førere mellem år, og er generelt højere blandt kvinder end mænd. Man ved også, at selebrugen er højest for førere og lavest for bagsædepassagerer. Der er en højere selebrug i nyere biler (0-9 år gamle) end i biler, der er 10 år eller ældre. Dette kan skyldes, at en højere andel af årige har en nyere bil, og samtidig har en højere selebrug end yngre bilister. Undersøgelserne viser desuden, at selebrugen er højest på lange ture på motorvej og lavest på korte byture. Selebrug i HVU-ulykker Hvem anvendte sikkerhedssele, og hvordan adskilte de sig fra dem, der ikke anvendte sele i HVU-ulykkerne? I det følgende redegøres for selebrugen i relation til forhold, som er beskrivende for trafikanterne i HVU-ulykker. For de 239 ulykkesinvolverede i HVUs tre temaanalyser finder man Førere, der ikke bruger sele, er i højere grad medvirkende til ulykkens opståen. Selebrugen for trafikanter, der er kendt i Kriminalregisteret (KR), er markant lavere end for trafikanter, der ikke er kendt i KR. Forsædepassagerer anvender sele i højere grad, hvis føreren bruger sele. Førernes selebrug falder med stigende alkoholpromille. Specielt på motorveje er selebrugen lavere for trafikanter i gamle biler end for trafikanter i nye biler. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

26 Den samlede selebrug i HVU-ulykkerne var 53% (opgjort i forhold til de 239 ulykkesinvolverede, hvis selebrug er kendt). Det skal bemærkes, at med selebrugens dokumenterede effekt på forekomsten og alvorligheden af personskader må det antages, at selebrugen i HVU-ulykkerne generelt er lavere end selebrugen blandt trafikanter i almindelighed. Analyserne af selebrug for de 239 ulykkesinvolverede i HVUs tre temaanalyser bekræfter desuden Selebrugen er lavere for mænd end for kvinder. Bagsædepassagerer har lavere selebrug end forsædepassagerer og førere. Selebrugen er lavere i varebiler end i personbiler. Trafikanternes køn Den højeste selebrug finder man blandt kvinder (68%). For mænd var selebrugen 47%. Som tidligere nævnt er den højere selebrug blandt kvinder i forvejen kendt fra tællinger. Kørekortsalder Med en opdeling af kørekortsalderen i tre grupper: Til og med 3 år, fra 3 til 10 år og mere end 10 år, findes den højeste selebrug for gruppen af førere, der har haft kørekort i mere end 10 år. Den laveste selebrug findes blandt førere, der har haft kørekort i 3 til 10 år. Ses alene på motorvejs- og varebilsulykker, finder man derimod den højeste selebrug (83%) for gruppen af førere, der erhvervede kørekort maksimalt tre år før ulykken. Førere i ene- /ungeulykker (med en selebrug på 46%) trækker således den gennemsnitlige selebrug blandt de mindst rutinerede bilister voldsomt ned. Den laveste selebrug findes dog under alle omstændigheder blandt førere, der har haft kørekort i 3-10 år. Fører eller passager 141 førere, 52 forsædepassagerer, 33 bagsædepassagerer og 13 passagerer med ukendt placering indgår i analysen. Førerne har den højeste selebrug (59%) og bagsædepassagererne den laveste (36%), se figur HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

27 Placering i køretøj Forsædepassagerers selebrug Trafikanter (%) Forsædepassagerer (%) Trafikant Uden sele Med sele Fører Forsædepassagere Bagsædepassagere Fører med sele 25 Fører uden sele Figur 8: Selebrugen i relation til trafikanternes placering i køretøjet, samt forsædepassagerens selebrug i relation til førerens selebrug. Der er tydelig sammenhæng mellem selebrugen for førere og forsædepassagerer: Forsædepassagerer har en markant højere selebrug, når føreren anvender sele (67%) end når føreren ikke benytter sele (25%), figur 8. Køretøjsart og -alder Andelen af trafikanter, der anvender sele, er større i personbil (58%) set i forhold til varebil (44%). Tilsvarende er gældende, hvis man alene ser på førernes selebrug i de to køretøjsarter. Selebrugen i lastbil er opgjort til 55%, men kun på baggrund af ganske få trafikanter. Selebrugen i de 111 HVU-ulykker er højere for trafikanter i nyere biler i alderen 0-9 år (60%) end for trafikanter i biler, der er 10 år eller ældre (44%). Det hænger bl.a. sammen med en markant større andel af unge trafikanter under 25 år (med lav selebrug) i biler, der er ældre end 10 år. Køretøjets alder synes dog ikke at have den store betydning for trafikanternes selebrug i relation til ene-/ungeulykker og varebilsulykker. Alkohol Andelen af ulykkesinvolverede førere, der anvender sele, falder, jo mere alkoholpåvirket førerne er, se figur 9. Selebrugen for upåvirkede førere er på 71%, mens selebrugen for førere med en promille over 0,5 er på 19%. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

28 Alkohol Førere (%) Førere Uden sele Med sele Upåvirket <0,5 >=0,5 19 Figur 9: Førernes selebrug i relation til alkoholpromille. Lovovertrædere Blandt de ulykkesinvolverede trafikanter er en tredjedel, svarende til 78 af de 239, kendt i Kriminalregisteret (KR). Selebrugen blandt de trafikanter, der ikke er kendt i KR, er på ca. 60%, mens selebrugen blandt trafikanter registreret i KR ligger på ca. 30%. Ene-/ungeulykker skiller sig markant ud: Trafikanter, der er kendt i KR, har en selebrug på kun 9% i disse ulykker. Lovovertrædelser Trafikanter kendt i KR (%) Trafikanter Uden sele Med sele Færdselslov 33 Anden lov 21 Begge love Figur 10: Trafikanternes selebrug i relation til typen af lovovertrædelse (trafikanter registreret i KR). I figur 10 ses selebrugen i relation til typen af lovovertrædelse for de ulykkesinvolverede trafikanter, der er registreret i KR. Det fremgår, at trafikanter, der alene har overtrådt færdselsloven, har en højere selebrug (38%) end trafikanter, der har overtrådt både færdselslov og anden lov (21%). 26 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

29 Medvirkende til ulykken En ulykkesfaktor er en særlig omstændighed ved en ulykke, uden hvilken ulykken sandsynligvis ikke var sket. Analysen peger på, at førere, som ikke er bidragende til ulykken - dvs. ikke har en trafikantrelateret ulykkesfaktor tilknyttet - har en højere selebrug (85%) end førere, som har været bidragende til ulykken (53%). Trafikantrelaterede ulykkesfaktorer er eksempelvis alkoholpåvirkning, manglende opmærksomhed, træthed, hastighed, etc. Ses nærmere på førernes ulykkesfaktorer finder man bl.a., at ulykkesfaktorerne medicin, narko eller spiritus, manglende opmærksomhed og risikovillighed er mere udbredt blandt de ulykkesinvolverede førere uden sele end blandt førere med sele. Manglende erfaring ser derimod ud til at være mere udbredt blandt selebrugere. Det gennemsnitlige antal ulykkesfaktorer pr. fører med sele er 1,8, mens antallet pr. fører uden sele er højere, nemlig 2,4. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

30 28 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

31 HVORNÅR OG HVOR BRUGES SELEN I det følgende er foretaget en opgørelse over selebrugen i relation til parametre, der knytter sig til omstændighederne for ulykken, dvs. tidspunkt, formål, hastighed, vejrforhold mv. For de 239 ulykkesinvolverede i HVUs tre temaanalyser finder man Selebrugen er lavere på ture af kortere varighed end på ture af længere varighed. Selebrugen er lavest på veje med lav hastighedsbegrænsning ( 50 km/t). Tidspunkt Selebrugen er markant højere i middagstimerne kl (73%) set i forhold til nattetimerne (39%). Føre samt vejr- og lysforhold Der er ingen markante forskelle i andelen af trafikanter, der anvender sele i relation til føret. På den anden side finder man en højere selebrug i tåge- og regnvejr (66%) set i forhold til tørvejr (51%). Andelen af trafikanter, der benytter sele, er højere i dagslys end i mørke (59% hhv. 46%). Det er dog ikke tilfældet i de analyserede ene-/ungeulykker, hvor selebrugen er højest i mørke (44%) og lavest i dagslys (31%). Turens formål og forventede varighed Førernes ture er fordelt på seks turformål, se figur 11. Resultatet tyder på, at selebrugen er særlig høj på vej til arbejde (75%). I figur 12 er førerens selebrug vist i forhold til turens forventede varighed. Selebrugen stiger med stigende turvarighed. Hastighedsbegrænsning og hastighed Selebrugen for ulykkesinvolverede trafikanter er højest på veje med hastighedsbegrænsning på 60 km/t eller derover (54-55%) og lavest på veje med hastighedsbegrænsning på 50 km/t eller lavere (43%). Hertil skal bemærkes, at kun ca. 10% af trafikanterne kørte på veje med hastighedsgrænse på 50 km/t eller derunder. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

32 Turformål Førere (%) Førere Uden sele Med sele Fra arb. Familie Fritid Fest På arb. Til arb. Figur 11: Førernes selebrug i relation til turens formål. Datagrundlaget for formålene 'fest', 'på arbejde' samt 'til arbejde' er spinkelt (8-16 personer). Turvarighed Førere (%) Førere Uden sele Med sele min min min min Figur 12: Førernes selebrug i relation til turens forventede varighed. Datagrundlaget for ture med en varighed på mellem minutter er spinkelt (12 ture). Ses på selebrugen i relation til den hastighed, som trafikanter i ene-/ungeulykker er vurderet til at have kørt umiddelbart inden ulykken, findes den højeste selebrug ved hastigheder højere end 110 km/t (56%). Trafikanter, der kører mellem 50 og 110 km/t, har en markant lavere selebrug (25%). Tallene kan tages som udtryk for, at mange trafikanter anser selen for kun at være nødvendig ved høje hastigheder, men skævheden i dataudvælgelsen (kun ulykker med alvorlige personskader) kan også være medvirkende. 30 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

33 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

34 HVORFOR BRUGES SELEN IKKE? HVU har gennemført interviews med en del af de ulykkesinvolverede trafikanter. Trafikanterne er blevet spurgt, om de plejer at bruge sikkerhedssele, og hvis svaret var nej - hvorfor ikke? Udsagn fra 35 trafikanter peger på følgende årsager til manglende selebrug For hovedparten af trafikanterne er det en uvane ikke at anvende sele. Selen findes upraktisk, især for førere af varebiler. Nogle trafikanter tror, at selen kan være risikabel i tilfælde af en ulykke. Nogle trafikanter synes, at selen er ubehagelig. Datagrundlaget er forholdsvis begrænset: Der er udsagn eller tilkendegivelser vedrørende selebrugen fra 35 af de i alt 112 trafikanter, som ikke anvendte sele. 26 af de 35 udsagn er fra førere. Selv om ikke alle har angivet en årsag til den manglende selebrug, synes de rapporterede svar at give et fingerpeg om årsagen. 11 af de 35 trafikanter, som rent faktisk ikke anvendte sele på ulykkestidspunktet, udtaler, at de generelt aldrig anvender sele. Seks personer svarer, at de sjældent anvender sele, yderligere seks personer svarer engang imellem, syv personer udtaler, at de ofte anvender sele, mens fem personer udtaler, at de altid anvender sele. Overordnet kan trafikanternes begrundelser for ikke at anvende sele inddeles i fire grupper: Upraktisk & uvane: Trafikanten tænker ikke over det, glemmer det, anvender ikke sele på korte ture, anvender ikke sele ved travlhed, synes selen er en hindring i forbindelse med visse manøvrer (f.eks. parkering), er reelt ikke tilstrækkelig kendt med farerne og konsekvenserne ved ikke at anvende sele, anvender aldrig sele i varebil (for nogens vedkommende fordi de skal ud og ind hele tiden), føler sig sikker i lastbil og ved ikke. 32 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

35 Risikabelt: Trafikanten mener, at selen i sig selv indebærer en fare i tilfælde af, at der indtræffer en ulykke. Ubehag: Trafikanten føler fysisk ubehag ved at have sele på (irritation, fastspændthed). Prestige: Det er smart/sejt ikke at have sele på. Hovedparten af begrundelserne ender i gruppen upraktisk & uvane, hvilket nok ikke er usædvanligt for ikke-selebrugere generelt /4/. De resterende tre grupper dækker relativt få konkrete udtalelser. Generelt er der noget, der tyder på, at mange varebilsførere mener, at det er besværligt at tage selen af og på, hver gang de skal ud og ind af varebilen. Men deres selebrug (eller mangel på samme) hænger nok også sammen med førernes oplevelse af at køre i en varebil. De fleste personer i varebil mener - uanset selebrug - at man har bedre overblik i en varebil, at varebilen ligger godt på vejen, og at man føler sig tryg og godt tilpas. Det bedre overblik giver måske en oplevelse af bedre kontrol og tryghed, hvilket eventuelt fører til en følelse af, at selebrug bliver overflødig. Hovedparten af de adspurgte, som ikke anvendte sele i motorvejsulykker, giver udtryk for, at de er vidende om selens betydning for sikkerheden. Efter at have set køretøjets skader mener flere af de overlevende dog fejlagtigt, at det har været en fordel for netop dem, at de ikke havde sele på /2/. Der er registreret et udsagn fra en trafikant, som giver tydeligt udtryk for opfattelsen af, at selen alene er nødvendig ved høje hastigheder. Denne indstilling til hastighed og selebrug synes at komme til udtryk blandt flere ulykkesinvolverede trafikanter, specielt i ene-/ungeulykkerne. I disse ulykker var selebrugen som tidligere nævnt højest ved kørte hastigheder højere end 110 km/t (56%), mens selebrugen ved hastigheder mellem 50 og 110 km/t var markant lavere (25%). HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

36 Både når der er tale om uvane og glemsomhed, følelse af fastspændthed og ubehag - og prestige - kræver det en holdnings- og adfærdspåvirkning. Mange gør jo ofte fysisk ubehagelige ting, hvis det anses for nyttigt, prestigefuldt, smart eller moderigtigt. 34 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

37 REFERENCER /1/ Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (2002): Eneulykker med bilister under 25 år, Rapport nr. 1. /2/ Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (2003): Ulykker på motorveje, Rapport nr. 2. /3/ Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (2005): Ulykker med store varebiler, Rapport nr. 3. /4/ Behrensdorff, Inge, Christiansen, Irene (1995): Livsstil og selebrug Interviews med 15 ikke-selebrugere, RfT, arbejdsrapport 8. /5/ Behrensdorff, Inge (2003): Selebrug og airbag, en spørgeskemaundersøgelse, DTF, Rapport 5. /6/ Behrensdorff, Inge (2003): Brug af sikkerhedssele i person- og varebil i 2003, DTF, Notat 3. /7/ Hels, Tove; Sørensen, Poul Lyk; Troland, Nils (2005): Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005, DTF, Notat 5. /8/ Evans, L. (2004): Traffic Safety, Science Serving Society, USA. /9/ Elvik, R., Mysen, A. B., Vaa, T. (1997): Trafikksikkerhetshåndbok, Transportøkonomisk institutt, Oslo, Norge. HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

38 36 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

39 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April

40 H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U L Y K K E R Nærmere oplysninger kan fås hos sekretariatet: Design: Ole Søndergaard Tryk: Nofo Print April 2007 H A V A R I KO M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R c/o Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 DK-1022 København K Telefon: Telefax: HVU Brug og effekt af sikkerhedssele April 2007

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Årsrapport 2004 April 2005 Titel: Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2005 Redaktion: Foto: Layout: Copyright:

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk marts 2015 Velkommen Præsentation af de hyppigst forekommende ulykkesfaktorer

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 63 61 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 1 H AVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKUL

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

Ulykker med ældre bilister

Ulykker med ældre bilister Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 128 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 3 Titel: Højresvingsulykker med

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere

Trafikulykker og vejarbejde

Trafikulykker og vejarbejde Analyse af ulykker sket ved vejarbejde på motorveje (2006-2010) Puk Kristine Andersson Juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé og konklusion... 3 1 Introduktion...

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Eneulykker med bilister under 25 år

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Eneulykker med bilister under 25 år Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eneulykker med bilister under 25 år Rapport nr. 1, 2002 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eneulykker med bilister under 25 år Rapport nr. 1, 2002 Temarapport

Læs mere

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING 4 INDLEDNING 8 ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til 2011 12 GENERELLE ANALYSER 14 Opsummering

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Årsrapport 2005

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Årsrapport 2005 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Årsrapport 2005 April 2006 Titel: Årsrapport 2005 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2006 Redaktion: Foto: Layout: Copyright: Henrik Bach Petersen, Hugo

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576 Dødsulykker 2015 Årsrapport Rapport 576 Titel Dødsulykker 2015 Rapport 576 Dato: December 2016 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-60-2 ISBN: 978-87-93436-61-9 Copyright:

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken 03/17 Et sikkert arbejdsmiljø også i trafikken er udviklet i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus Folderens fakta er bl.a. baseret på Havarikommissionens, Arbejdstilsynets og Vejdirektoratets undersøgelser

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Sikkerhedsudstyr til børn i biler

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Sikkerhedsudstyr til børn i biler Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Sikkerhedsudstyr til børn i biler Rapport nr. 10, 2012 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Sikkerhedsudstyr til børn i biler Rapport nr. 10, 2012 Temarapport

Læs mere

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Retsudvalget REU alm. del - Bilag 107 Offentligt Havarikommissionen Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker mellem højresvingende

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Retsudvalget 2012-13 REU alm. del Bilag 53 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje

Retsudvalget 2012-13 REU alm. del Bilag 53 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje Retsudvalget 2012-13 REU alm. del Bilag 53 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport ULYKKER PÅ LANDEVEJE 137 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Kønsforskelle i trafikulykker

Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen Trafikulykker om natten Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 Metode Indsamling af ulykkesmateriale

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

Trafikulykker om natten. Temarapport nr. 12 2015

Trafikulykker om natten. Temarapport nr. 12 2015 Trafikulykker om natten Temarapport nr. 12 2015 Trafikulykker om natten Temarapport nr. 12 2015 Temarapport nr. 12, 2015, Trafikulykker om natten 1 Formålet med Havarikommissionen for vejtrafikulykkers

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Bedre veje for motorcyklister

Bedre veje for motorcyklister H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport ULYKKER PÅ LANDEVEJE 137 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545 Dødsulykker 2014 Årsrapport Rapport 545 Titel Dødsulykker 2014 Rapport 545 Dato: December 2015 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-88-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2015

Læs mere

Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi

Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi Hastighedsanalyser og færdselsstrategi i Dansk Politi - hvordan samarbejder vi? Tove Hels, strategisk analytiker Chefkonsulent Nationalt Færdselscenter Rigspolitiet the011@politi.dk Evidensbaseret arbejde

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Børn i bilen hvordan er de spændt fast?

Børn i bilen hvordan er de spændt fast? Børn i bilen - hvordan er de spændt fast? Side 2 Børn i bilen hvordan er de spændt fast? Af specialkonsulent Pernille Ehlers, har i samarbejde med Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) gennemført

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH '\EGHDQDO\VH DI I UGVHOVXKHOG metode og resultater fra en undersøgelse over 17 frontalkollisioner. Af psykolog Liselotte Larsen, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. %DJJUXQGRJIRUPnO Den danske Trafikminister

Læs mere

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 1 Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Tilskadekomne ved trafikulykker i 2005 Der blev i 2005 behandlet 4.805 tilskadekomne personer

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Årsrapport 2003 for Havarikommissionen for Vejtrafik. Marie Elisabeth Cederstrøm, Hugo Højgaard

Årsrapport 2003 for Havarikommissionen for Vejtrafik. Marie Elisabeth Cederstrøm, Hugo Højgaard Havarikommi ssionen for V e j t r a f i k u ly k k e r Årsrapport 2003 April 2004 ÅRSRAPPORT 2 003 Titel: Årsrapport 2003 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2004 Redaktion: Marie Elisabeth Cederstrøm,

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4 Resultat af dækrazzia maj 2012 Side 2 af 11 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici.................................... 4

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere