Denne temaavis er en annonce fra Nextmedia. Fremtidens Handel. Skær ned eller vær anderledes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne temaavis er en annonce fra Nextmedia. Fremtidens Handel. Skær ned eller vær anderledes"

Transkript

1 Annonce Denne temaavis er en annonce fra Nextmedia Annonce Fremtidens Handel for viden, udvikling og globalisering Globale ambitioner > Evnen til at forstå andres måde at drive forretning på vil i fremtiden blive endnu mere afgørende for den danske handelsbranches muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence. Ifølge eksperter vil vinderne blive dem, der bedst forstår tænkemåden i Asien fremtidens dominerende forbrugsmagt. //side 6 Skær ned eller vær anderledes > Handelsvirksomheder skal differentiere sig ud af krisen, og hvis de ikke kan dette, skal de skære ned og bruge perioden med mindre travlhed til at revurdere virksomheden, mener lektor Poul Erik Christiansen fra Copenhagen Business School. Om LEAN, e-handel og at være anderledes. //side 11 Klimakompasset > Energibesparelser gavner både miljøet og konkurrenceevnen. Center for Samfundsansvar og DI har derfor lanceret klimakompasset, som kan hjælpe erhvervsdrivende med at fi nde frem til CO -synderne i deres forretning. Klimakompasset er blevet til i et samarbejde mellem DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. //side 18 Logistik som konkurrencemiddel Fasthold CSR-arbejdet E-handel er en plukkemoden frugt Mere uddannelse Distribueres sammen med Berlingske Tidende

2 Videomøder arbejdsformen alle tjener på Vi lever i en tid med store udfordringer hvor det er en rigtig god forretning at finde mere effektive arbejds metoder. Og det er lige præcis, hvad videoteknologi er. Ansigt til ansigt i stedet for at skulle rejse fra sted til sted. TANDBERG på Hvorfor vælge Mercuri International Business School TM? Et godt resultat opstår, når alle dele af organisationen arbejder mod samme mål. Salgsorganisationen er spydspidsen, men der er fl ere, som spiller en vigtig rolle, når resultatet skal løftes op på et højere niveau. Derfor tilbyder Mercuri International Business School uddannelser inden for tre områder salg, kundeservice og ledelse. I forbindelse med din uddannelse giver vi dig desuden mulighed for, med vore 250 forskellige e-learning-moduler, at forlænge og fordybe dig i det stof som du ønsker. I mange virksomheder er situationen nu, at færre medarbejdere skal udføre fl ere opgaver på kortere tid med bedre resultater. Kompetenceudvikling er nødvendigt for at give de tilbageværende medarbejdere mulighed for, at kunne løse opgaverne med godt resultat. Tilmeld dig gratis morgenmøde om Differentiated Selling på Her kan du også tilmelde dig SalgsFokus nyhedsbrevet, der holder salgsledere og sælgere opdaterede.

3 Fremtidens Handel April Handelserhvervets nye ansigt Hver femte medarbejder i den private sektor er ansat i en detail- eller engrosvirksomhed. Et faktum, der slår fast, at handelserhvervet er en af Danmarks mest betydningsfulde brancher. Men som det øvrige erhvervsliv mærker landets grossister og forretningsdrivende i øjeblikket konsekvenserne af finanskrisen. Forbrugerne har trykket på bremsen, det samme har industrien og byggeriet og det gør ondt på de virksomheder, der lever af at handle med dagligvarer, elektronik, benzin, byggematerialer med videre. Men den økonomiske tilbagegang kan ikke kun gøres op i tabte arbejdspladser, nedsat fortjeneste og røde tal på bundlinjen. Krisen udgør også en mulighed for at gentænke forretningen og opgradere kompetenceniveauet. For mens erhvervslivet i opgangstider nyder godt af den økonomiske vækst, tvinges virksomhederne nu til at tænke anderledes og dygtiggøre sig for at stå stærkere i konkurrencen. Handelserhvervet har en væsentlig rolle at spille i spørgsmålet om Danmarks fremtidige konkurrenceevne og det er en opgave, branchen er godt rustet til at påtage sig. Eksempelvis har en transformation af grossisterne allerede været i gang i de senere år. Serviceydelser som logistik, lagerstyring og markedsføring er i dag blevet en større og større del af handelsbranchens metier og det kommer hele erhvervslivet til gode. For at industrivirksomhederne kan klare sig i den internationale konkurrence, skal Handelsvirksomhederne vil spille en nøglerolle i meget af fremtidens værdiskabelse både nationalt og globalt. de nemlig have ro til at fokusere på kernekompetencen, og det kan de få ved at outsource logistikdelen til en handelsvirksomhed. På den måde frigør industrivirksomheden desuden likviditet, som betyder, at flere penge kan komme ud at arbejde. På den måde skabes en positiv spiral. Omstillingen kommer dog ikke gratis. Den nye virkelighed stiller krav til fremtidens handelsvirksomhed om i langt højere grad at fokusere på uddannelse, kompetenceudvikling, innovation og IT. Aktiviteterne kræver ganske vist investeringer, og i en tid, hvor bankerne sidder tungt på pengekassen, kan det være nærliggende at udskyde initiativerne til bedre tider. Men de virksomheder, der kommer bedst igennem krisen er netop dem, der bruger nedgangen som en mulighed til at give konkurrenterne baghjul. Også politikerne har et ansvar for at sikre handelserhvervet de bedste vilkår for at styre sikkert igennem krisen. Det betyder mindre restriktioner og tvang, mere dialog og frivillighed. På den måde kan politikerne hjælpe med at skabe grundlaget for en vækst, som kommer hele Danmark til gode. Med temaavisen Fremtidens handel for viden, udvikling og globalisering ønsker DI Handel at belyse, hvilke udfordringer og muligheder, handelserhvervet står over for netop nu samt at give et bud på, hvordan fremtidens handelsvirksomhed ser ud. God fornøjelse! Dette kan du læse i Fremtidens Handel Vindere og tabere under krisen Interview med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Handelsvirkomhederne fremtidensværdiskabere Interview med branchedirektør Lars William Wesch, DI Handel. Globale ambitioner kræver multikulturel forståelse Interview med Jørgen Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved CBS og Steen Hommel, kontorchef for kunderelationer og internationalisering i Danmarks Eksportråd. Politisk ekspertpanel Om handelsbranchens rammevilkår. Politisk nøl i forhold til klimaindsats Interview med formand Niels Due Jensen, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. E-handel er er en plukkemoden frugt Interview med professor Niels Randrup, ROI Consulting. Skær ned eller vær anderledes Interview med lektor Poul Erik Christiansen, Copenhagen Business School. God logistik giver konkurrenterne baghjul Interview med chefkonsulent Finn Zoëga fra Teknologisk Institut og professor i supply chain management Britta Gammelgaard fra CBS. Fasthold CSR-arbejdet under krisen! Interview med centerleder Carsten Ingerslev fra Center for Samfundsansvar, CSR Consulent Helene Tølbøll Djursø og Jonas Edar-Hansen fra CBS, Center for Corporate Social Responsibility. EU: Nye regler for e-handel og digitale rettigheder i det indre marked Interview med chefskonsulent Benedicte Federspiel fra Forbrugerrådet. Vigtigt med et fleksibelt uddannelsessystem Interview med direktør Anya Eskildens fra Niels Brock og direktør Jens Schultz fra Business College Syd. Behov for kompetenceudvikling Interview med næstformand Herdis Poulsen fra HK Handel. Fælder i virksomhedernes energiforbrug kan undgås Interview med Centerchef Carsten Ingersles, Censa og Chefkonsulent Ole Kirkelund, Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Virksomhedspræsentationer Rocla Danmark Mercuri International Danmark Kuwait Petroleum Danmark Q Oils PBS Netcompany Fremtidens Handel for viden, udvikling og globalisering Fremtidens Handel for viden, udvikling og globalisering er en temaavis fra DI Handel og produceres af NextMedia Skribenter Annette Aggerbeck, Christian Barnholdt, Eline Holm, Anette Ketler, Jess Ulrik Verge, Jonas Vestfalen Layout Andreas Lathe, Stellan Stål Annoncesalg Christian Berg, Alexander Hornickel, Kaija Kurki-Suonio, Susanne Öhrström Tryk Sydsvenskan Tryck AB Distribueres sammen med Berlingske Tidende Spørgsmål om indholdet besvares af Lars William Wesch, branchedirektør DI Handel, Tlf: For mere information om tema- og kundeaviser i dagspressen kontakt venligst: NextMedia Tlf: Give Your Career a Major Boost Information Meeting: Tuesday 21 9 June April 2009, 17: :00 Copenhagen Business School Dalgas Have Frederiksberg For more information please contact us by phone or consult our website. phone:

4 4 Fremtidens Handel April 2009 Vindere og tabere under finanskrisen Trods fi nanskrisen vil nogle handelserhverv blomstre, mens andre vil få det hårdt. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen giver et bud på nye handelstendenser i den nærmeste fremtid. Tekst Jess Ulrik Verge Fremtidsforskeren Når en krise er blevet ét til halvandet år gammel, vil der typisk begynde en omstrukturering af forbruget. Der vil komme nye vækstområder, og dem vil vi begynde at se i efteråret. Det forudser fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra virksomheden Fremforsk i Århus. I øjeblikket ser vi, at forbrugerne skærer ned efter salamimetoden: Færre shoppingture, færre eller kortere ferier i udlandet og billigere mad. Vi skærer lidt over det hele. Denne adfærd er psykologisk, men den skyldes også frygten for afskedigelser, og at det danske boligmarked dykkede relativt tidligt i forhold til andre europæiske lande, siger Jesper Bo Jensen og tilføjer: Detailhandlens næste udfordring er at være parat med det nye, når vi er færdige med at blot at skære. I efteråret kommer der nye vækstområder, fordi forbruget begynder at ændre struktur, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Møbler og discount For i fremtidsforskerens krystalkugle er der ikke kun mørke skyer. Nok er danskerne ramt af krisen, men det betyder ikke, at de holder op med at handle. Mens det går dårligt for eksempelvis Bilka og Føtex, så går det bedre for discountbutikker som Netto og Fakta. Det samme billede tegner sig i møbelbranchen, hvor IKEA i øjeblikket har fremgang og står for cirka en tredjedel af branchens omsætning. Derfor vil vi nok se, at nogle kæder i nærmeste fremtid vil fusionere nogle vil gøre det frivilligt, mens andre vil blive tvunget til det. Den lille luksus Nogle af de mindre detailhandlere vil bukke under. I farezonen finder vi de små, dyre butikker med et sortiment á la lidt-men-godt fra Nice og omegn. Det vil sige butikker, hvor indehaveren har realiseret sin personlige drøm. Jesper Bo Jensen ser heller intet opsving for CO 2 -venlige produkter. Interessen for klimaet kan ikke trække ny omsætning, og det kan det såkaldte afladsforbrug heller ikke. Det med at købe en ged i Afrika har ikke længere den brede interesse. Men det betyder ikke, at nichehandlen er slut, og de handelsvirksomheder, der i tide fanger de nye tendenser, er dem, er vinder, siger fremtidsforskeren og kommer selv med nogle bud: I stedet for den dyre spa på terrassen, vil forbrugerne glide over i billigere alternativer som f.eks. et udendørs træbadekar med vand, der varmes op med brænde. Og i stedet for det avancerede udekøkken, vil I det hele taget vil vi skifte over til at købe ting, der ikke er så demonstrative mange vælge et udendørs bål til mere primitiv madlavning. I det hele taget vil vi skifte over til at købe ting, der ikke er så demonstrative. Den lille luksus kommer på mode igen. Frem for et køkken til kroner køber vi en god kaffe, en særlig chokolade eller en luksus-brødrister. Vi vil også tilbringe mere tid sammen med familie og venner, og for eksempel hører vi i øjeblikket, at landets guldsmede melder om et opsving i antallet af forlovelser. Tilbage til 80 erne Ting som altid får et opsving under en krise er tøj og underholdning ellers kan vi ikke holde det ud. I sommeren og efteråret skifter tøjmoden til en slags 80 er-revival med røde jakker og meterbrede skuldre. Alt dette knokler alverdens modefolk med i øjeblikket. Men selv om vi endnu ikke har set det endelige snit, så er det helt sikkert, at det ikke vil komme til at ligne noget af det, der var fremme i 2005 og Og sådan vil det være med alt, hvad folk køber. Det må ikke minde om tiden med fallit og nedgang, for det bringer dårlige minder, lyder det fra Jesper Bo Jensen. Din virksomheds interesser samlet ét sted Handelserhvervet har brug for stadig bedre vilkår for at sikre konkurrencedygtighed og udvikling. Det arbejder DI Handel for. Vi repræsenterer i dag handelsvirksomheder, Som medlem af DI Handel bliver du en del af en stærk platform, der taler handelsvirksomhedernes sag nationalt såvel som internationalt. Få mere at vide om DI Handel på handel.di.dk.

5 Fremtidens Handel April Handelserhvervet repræsenterer fremtidens værdiskabere Handelsvirksomhederne står over for store udfordringer som følge af den aktuelle krise. Men en stor del af fremtidens arbejdspladser, vækst og velstand skal komme fra handelssektoren, og derfor er det afgørende, at branchen sikres stadig bedre vilkår, mener DI Handel. Tekst Eline Holm DI Handel Landets detail- og engrosvirksomheder mærker i øjeblikket konsekvenserne af nedgangen i såvel det private forbrug og som i industrien og byggeriet. Og når der bliver spændt ben for handelssektoren, kan det mærkes i hele samfundet: Handelssektoren tegner sig for næsten 40 procent af omsætningen i erhvervslivet og beskæftiger hver femte medarbejder i den private sektor. Desuden eksporterer handelsvirksomhederne for 245 mia. kr. om året, hvilket svarer til en eksportandel på 26 procent. Derfor er det helt afgørende, at handelsvirksomhederne sikres de bedste vilkår til at komme helskindede igennem krisen, mener branchedirektør i DI Handel, Lars William Wesch. Fordi handelssektoren fylder så meget, er det utrolig vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi bringer handelsvirksomhederne godt igennem krisen, både på kort og langt sigt. Vi skal sætte ind ved at sikre uddannelse, kompetenceudvikling og innovation. Desuden skal politikerne sørge for, at lovgivningen giver handelsbranchen de bedste vilkår konkurrencemæssigt, siger han. Skaber værdi i erhvervslivet Lars William Wesch peger på, at handelsvirksomhederne ikke alene har værdi som arbejdsgiver og garant for, at der er varer på hylderne. Også erhvervslivet har gavn af en velfungerende handelsbranche. I løbet af de senere år har grossisterne skiftet karakter fra gammeldags købmænd til serviceenheder, der tager sig af logistik, lagerstyring og markedsføring af produkterne, og på den måde hjælper grossisterne det øvrige erhvervsliv til at få hjulene til at snurre gnidningsfrit rundt. Mange industrivirksomheder har outsourcet en lang række ydelser til handelsvirksomhederne. På den måde bidrager handelsvirksomhederne til, at eksempelvis industri- og byggerivirksomheder kan koncentrere sig om kerneydelsen, nemlig at udvikle og forbedre produkterne. Den udvikling er helt nødvendig for, at vi kan klare os i den stigende, internationale konkurrence, mener Lars William Wesch, som peger på, at den viden, der i øjeblikket opbygges i handelsvirksomhederne vil være meget værdifuld for Danmark i fremtiden. I takt med at globaliseringen tager fart, og flere og flere industrivirksomheder flytter produktionen ud af landet, vil serviceydelserne uden om varerne få større betydning. Branchedirektør Lars William Wesch, DI Handel Fremtidens konkurrencedygtighed vil i stigende grad handle om viden og rådgivning om kundeservice, logistik og levering alt det, der er uden om et produkt, forudser Lars William Wesch, som understreger, at transformation stiller store krav til medarbejdernes færdigheder. Brug for mere uddannelse Uddannelse står derfor højt på listen over indsatsområder, der skal sikre, at handelsbranchen kan udfylde sit fulde potentiale som værdiskaber i Danmark. Det er nødvendigt at satse på kompetenceudvikling, både for de mange ufaglærte og faglærte i sektoren og i forhold til specialister og mellemledere. Lars William Wesch ser blandt andet en vigtig opgave for uddannelsessystemet i at holde trit med behovene for videregående uddannede i handelsvirksomhederne. Der vil blive behov for medarbejdere med kompetencer inden for e-business, strategi og markedsføring samt specialistviden inden for den vare, den pågældende virksomhed sælger. Det skal uddannelsessystemet geares til, mener Lars William Wesch, som erkender, at handelsvirksomhederne også har et ansvar for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft ved at markedsføre sig selv som de attraktive arbejdspladser, som de i virkeligheden er. En handelsvirksomhed er ikke bare et gråt og trist lager. Handelserhvervet byder på internationale aktiviteter og et hav af spændende udfordringer inden for salg, markedsføring, IT og e-business, og den historie skal vi fortælle til de unge, dygtige medarbejdere, understreger Lars William Wesch. Handel er også innovation En del af løsningen er desuden at øge samarbejdet mellem handelsvirksomhederne og de højere læreanstalter et makkerskab, der ikke er tradition for, men som er helt oplagt. På de danske universiteter sidder nemlig en række eksperter inden for eksempelvis Innovation kan ligeså godt være noget, der bidrager til at videreudvikle servicen omkring produktet logistik, som i fremtiden vil fylde endnu mere i handelssektoren. Uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne vil således få gavn af at trække på hinandens viden og erfaring. På samme måde ønsker DI Handel at øge kontakten til innovationsmiljørne og de offentlige innovationstilbud i Danmark. Traditionen er, at man forbinder innovation med videreudvikling af en vare. Men innovation kan ligeså godt være noget, der bidrager til at videreudvikle servicen omkring produktet, og derfor er det oplagt, at vi får mere innovation knyttet til handelssektoren, mener Lars William Wesch. Medansvar Også lovgivningen har en rolle at spille Om DI Handel Branchefællesskabet tæller både grossister, der har private virksomheder og den offentlige sektor som kunder, og virksomheder inden for detailhandlen. Fælles for handelsvirksomhederne er, at de spiller en nøglerolle for stort set al værdiskabelse i samfundet. Men handelserhvervet har brug for stadig bedre vilkår for at sikre konkurrencedygtighed og udvikling i sektoren. Det arbejder DI Handel for. Handelsvirksomhederne i Danmark:» Tegner sig for næsten pct. af omsætningen i erhvervslivet» Beskæftiger mere end hver femte medarbejder i den private sektor» Eksporterer for mia. kr. svarende til en eksportandel på pct. i at sikre, at handelsbranchen kommer igennem krisen. Det gælder for eksempel den stigende fokus på virksomhedernes sociale ansvar. Handelsvirksomhederne står i forreste linje, når det gælder om at aflægge forklaring på et produkts oprindelse og de sociale og miljømæssige spor, det har trukket ned gennem værdikæden. Dette ansvar er virksomhederne bevidst om, hvilket kan illustreres med, at over halvdelen af medlemmerne af DI Handel har en formaliseret CSR-politik. Lars William Wesch opfordrer derfor politikerne til at passe på med tvang og restriktioner. Når det gælder om at få virksomhederne til at påtage sig et samfundsmæssigt ansvar er frivillighed og dialog vejen frem. Restriktioner virker derimod konkurrencehæmmende. Samtidig skal man huske, at ansvarlighedstanken vil forplante sig helt af sig selv, i takt med at forbrugerne efterspørger varer, som for eksempel er produceret bæredygtigt, siger Lars William Wesch. Liberal lukkelov vil gavne DK På detailhandelsområdet ser han særligt lukkeloven som et eksempel på konkurrenceforvridende lovgivning. Det er et paradoks, at nogle forretninger må lukke om søndagen, når de når en for høj omsætning. Og hvis fastsættelsen af åbnings- og lukketider overlades til den enkelte forretning, vil det samtidig modsvare behovene i et moderne familie- og arbejdsliv, mener Lars William Wesch, som er sikker på én ting: Bedre vilkår for handelsbranchen betyder flere arbejdspladser, mere vækst og i sidste ende mere velfærd til Danmark.

6 6 Fremtidens Handel April 2009 Globale ambitioner kræver multikulturel forståelse Evnen til at forstå andre kulturers måde at drive forretning på vil i fremtiden blive endnu mere afgørende for den danske handelsbranches muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence. Ifølge eksperter vil vinderne blive dem, der bedst forstår at tilpasse sig tænkemåden i Asien fremtidens dominerende forbrugsmagt. Tekst Eline Holm Globalisering I dansk optik er en kontrakt en bindende aftale, og når den er skrevet under af to forretningspartnere, er betingelserne ikke længere til debat. I Asien er en juridisk aftale derimod en sag, der kan tages op til diskussion. I et land som Kina handler forretning nemlig om tillid for eksempel til at begge parter får sin del af kagen, uanset om forholdene ændrer sig. Det forklarer Jørgen Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Lad os sige, at udgangspunktet for kontrakten er, at fordelingen af gevinsten skal være 50/50. Efter aftalen er indgået ændrer valutaforholdene sig, så den kinesiske virksomhed får mindre ud af det. I sådan et tilfælde vil den asiatiske forretningsmand forvente, at man ændrer i kontrakten, så gevinsten stadig deles ligeligt mellem parterne. Holder den danske virksomhed på sin ret, vinder den muligvis i en retssag, men den vil have mistet en forretningspartner og skadet sine muligheder for at gøre forretning i Kina, forklarer Jørgen Ørstrøm Møller, Jørgen Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Steen Hommel, kontorchef for kunderelationer og internationalisering i Danmarks Eksportråd. som er tidligere ambassadør i Singapore og har skrevet en række bøger om internationalismens betydning. Forskydning af købekraft Han fremhæver ovenstående som et eksempel på forskellen i den måde, hvorpå virksomheder i Europa og Asien driver forretning. En difference, som danske virksomheder i fremtiden skal være endnu dygtigere til at tilpasse sig for at klare sig i den internationale konkurrence. I de kommende år vil vi se en gigantisk forskydning af købekraft fra USA til Asien. Det vil sige, at vi i langt højere grad skal handle med nogen, der, til forskel fra amerikanerne, er meget anderledes end os selv. De interessante markeder kommer til at ligge i Asien, og også forbrugsmønstret og nye trends vil i stigende grad blive defineret i Asien. Hvis man ikke er til stede til at opfange det, bliver man hægtet af i den internationale konkurrence, spår Jørgen Ørstrøm Møller, som mener, at danske virksomheder i forhold til mange andre har en naturlig barriere at overkomme, når det kommer til at afstemme forretningstankegangen efter andre kulturer. I for eksempel Singapore og Indien er befolkningen vant til at leve sammen med mennesker med vidt forskellige kulturelle, religiøse og etniske baggrunde. Til sammenligning er Danmark et meget homogent samfund, og derfor har danske virksomheder en større opgave, når det gælder om at lære at tænke og handle multikulturelt. Men generelt er danske virksomheder dog gode til at omstille sig, mener økonomen. Nødvendigt at være til stede Han sætter en tyk streg under, at danske virksomheder med internationale aspirationer ikke kan nøjes med at undersøge markedet i de lande, de ønsker at drive forretning i. For at få succes er det nødvendigt at sætte sig ind i, hvordan befolkningen og kulturen i landet er skruet sammen. Det kræver tilstedeværelse, og derfor er det en rigtig prioritering, at mange danske handelsvirksomheder i øjeblikket etablerer salgskontorer i netop Asien. Også Steen Hommel, som er kontorchef for kunderelationer og internationalisering i Danmarks Eksportråd, ser positivt på, at den danske handelsbranche i stigende grad etablerer sig fysisk i udlandet. Der er altid en misforståelsesrisiko hvis man ikke har lokalforståelse for det land, man handler med. I Malaysia er det for eksempel en del af forretningskulturen, at man først betaler efter tredje rykker. Den slags forskelle skal man kende, så man ikke sætter inkasso i gang fuldstændig unødvendigt og derved skader forretningsrelationen, siger Steen Hommel, som mener, at en god begyndelse for små og mellemstore virksomheder, som ikke har ressourcer til at åbne egne kontorer, er en agent eller en god forretningspartner. Tag risici med i betragtning Steen Hommel opfordrer i øvrigt virksomhederne til at søge hjælp fra eksperter, inden de indtager Asien og til at være opmærksomme på de ekstra udfordringer, der er at tage hensyn til, når man handler på tværs af landegrænser i en tid som nu. Finanskrisen betyder, at virksomhederne skal være I de kommende år vil vi se en gigantisk forskydning af købekraft fra USA til Asien. endnu mere opmærksomme på de risici, der altid er forbundet med en international handel. Det gælder for eksempel valutakurser, som kan ændre sig hurtigt i øjeblikket. Det betyder ikke, at man skal lade være med at handle, men man skal tage stilling til spørgsmålet. Det samme gælder i samarbejdet med underleverandører. Der er altid en risiko for, at en leverandør kan gå nedenom og hjem, men faren er større end normalt i øjeblikket, og derfor kan det være en god idé at dække sig ind ved at arbejde med flere leverandører, anbefaler Steen Hommel.

7 Verden venter. På de forberedte. Verden undergår i disse år store forandringer. Den globale økonomiske krise giver store udfordringer, men indebærer også nye muligheder for dansk erhvervsliv. Som en del af det officielle Danmark, og med global dansk tilstedeværelse, er Danmarks Eksportråd en vigtig samarbejdspartner for dansk erhvervsliv. Vi hjælper danske virksomheder med at få størst muligt udbytte af deres internationale handels- og investeringsaktiviteter. Vi er dér, når du vil i gang eller videre Vi er cirka 250 rådgivere på ambassader, handelskontorer, generalkonsulater og innovationscentre 90 steder verden over. Det betyder, at vi har lokalkendskab og adgang til beslutningstagere på alle niveauer. På den måde kan vi sikre dig kvalificeret rådgivning om, hvordan du øger dit internationale salg. Øget konkurrenceevne For at optimere virksomhedens konkurrence evne tilbyder vi en række produkter og serviceydelser, som knytter sig til produktion, logistik, råvarer og underleverancer. Vi kan blandt andet hjælpe dig med at undersøge og sammenligne omkostningsniveauet for aflønning og sociale ydelser. International vækst Vores rådgivning omfatter processen fra markedsanalyse til kunde- og partneridentifikation, valg af distributionsform og promovering. Markedsanalysen kan for eksempel omfatte økonomi, forbrugeradfærd, købekraft og andre indikatorer i et eller flere lande. Etablering Vi tilbyder assistance til eksportforberedelse, praktisk etableringshjælp og inkubatorfaciliteter, hvor din virksomhed placeres i den danske repræsentations lokaler. Herudover kan du få direkte adgang til vores lokale netværk. International indflydelse Vi giver dig adgang til lokale beslutningstagere og offentlige myndigheder og tilbyder også analyse af relevant lovgivning m.m. Læs mere på: eller kontakt os på: Telefon

8 8 Fremtidens Handel April 2009 Fire bud på fremtidens handelsbranche Fire erhvervsordførere giver deres bud på, hvordan fremtidens handelsbranche i Danmark skal se ud: Hvad er dine tre nøgleord for et godt erhvervsklima for fremtidens handelsbranche i Danmark? Hvor skal grænsen for myndighedernes adgang til at kontrollere virksomheder gå? (f.eks. fødevarekontrol, Arbejdstilsyn og konkurrencemyndigheder. Regeringen ønsker at målrette kontrollen med virksomhederne, så dem med orden i tingene belønnes med mindre kontrol. Der er nedsat et udvalg der skal komme med forslag til, hvordan kontrollen kan målrettes). Hvordan ser du fremtidens lukkelov? Har vi en planlov, der modsvarer virksomhedernes og forbrugernes ønsker? Tekst Eline Holm Colette L. Brix MF, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti Hvad er dine tre nøgleord for et godt erhvervsklima for fremtidens handelsbranche i Danmark? 1. Fair konkurrence uden monopoler og karteller, 2. Sikring af mindre handelsvirksomheders konkurrenceevne, 3. Sikring af forbrugerrettigheder. Hvor skal grænsen for myndighedernes adgang til at kontrollere virksomheder gå? Jeg er overordnet enig i regeringens kontrolpolitik om, at indsatsen skal koncentreres om de virksomheder, som ikke kan eller vil overholde spillereglerne. Det er blandt andet udgangspunktet for SKATs kontrol og fødevarekontrollen. Med hensyn til grænsen for kontrollen, så er jeg af retssikkerhedsmæssige årsager imod kontrol på privat ejendom, som regeringen tidligere har forsøgt at komme igennem med i forbindelse med konkurrencemyndighedernes kontrol. Her sætter jeg grænsen. Jacob Jensen MF, erhvervsordfører for Venstre Hvad er dine tre nøgleord for et godt erhvervsklima for fremtidens handelsbranche i Danmark? 1. Innovation, 2. Konkurrencedygtighed, 3. Medarbejde rudvikling. Hvor skal grænsen for myndighedernes adgang til at kontrollere virksomheder gå? Vi skal passe på vores gamle bymidter, men samtidig tillade storcentre Grænsen afhænger af, hvilken branche, vi har med at gøre. Overordnet set skal vi kontrollere dér, hvor der sker en samfundsmæssig påvirkning, hvis man ikke følger reglerne. Det kan for ek- Vi skal kontrollere dér, hvor der sker en samfundsmæssig påvirkning sempel være i forhold til fødevaresikkerhed eller medarbejdersikkerhed. Derudover mener jeg, at kontrollen skal målrettes derhen, hvor der historisk set har været proble- Hvordan ser du fremtidens lukkelov? Jeg vil ikke forholde mig til lukkeloven nu. Der kommer snart en status fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som skal lægges til grund for den evaluering af lukkeloven, som skal ske i næste folketingssamling. Når vi har fået Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport, vil jeg tage stilling til en eventuel revidering af lukkeloven. Har vi en planlov, der modsvarer virksomhedernes og forbrugernes ønsker? Planloven er blevet justeret flere gange. Her er det også en balancegang mellem beskyttelse af blandt andet nærområder og forretningsliv i bymidten. Vi har set, at det kan lade sig gøre for eksempel at have et butikscenter nær bymidten, som samtidig stimulerer det øvrige butiks- og næringsliv i centrum med mindre butikker og livlig handel. Det skaber en harmoni, som jeg går ind for. Vi skal passe på vores gamle bymidter, men samtidig tillade storcentre, så forbrugerne får muligheden for storkøb det man kalder one-stop-shopping. Planloven skal dog samtidig beskytte de mindre forretningsdrivende i blandt andet bymidterne, som i øvrigt også er til gavn for turismen. mer, mens man bør lempe kontrollen for de virksomheder, der opfører sig pænt. Her kan kontrollen begrænses til stikprøver. Hvordan ser du fremtidens lukkelov? Lukkeloven bør afskaffes helt. Det forhold, om en forretning skal holde åbent eller ej, bør være et spørgsmål, der tages op af den enkelte arbejdsplads og dens medarbejdere. Det er ikke noget, Christiansborg skal blande sig i. Har vi en planlov, der modsvarer virksomhedernes og forbrugernes ønsker? I lang udstrækning har vi en udmærket planlov, idet den beskytter miljø og natur. Det vil sige, at den sørger for at bevare de goder, som vi alle sammen har glæde af. Men der er et behov for at se på, hvordan vi kan gøre planloven mere fleksibel, så lokalområderne i højere grad selv kan bestemme, hvordan de vil tilpasse sig efter det handels- og indkøbsmønster, der er i området. Mike Legarth MF, erhvervsordfører for De Konservative Hvad er dine tre nøgleord for et godt erhvervsklima for fremtidens handelsbranche i Danmark? 1. Frihed via en god og smidig lovgivning, 2. Kompetente medarbejdere og ledelse, 3. Tilstrækkelig kapital. Hvor skal grænsen for myndighedernes adgang til at kontrollere virksomheder gå? Kontrollen skal foregå i samarbejde med virksomheden, og formålet er at sikre forbrugerne. Indsatsen skal målrettes mod dem som ikke overholder reglerne. Det vil sige, at er man afsløret i en Hvad er dine tre nøgleord for et godt erhvervsklima for fremtidens handelsbranche i Danmark? 1. Dygtige og veluddannede medarbejdere, 2. Gode muligheder for at anvende moderne teknologi, 3. Velfungerende og tidsvarende fysiske rammer med god infrastruktur. Herefter er det op til erhvervet at udfylde disse rammer, så kunderne oplever kvalitet og attraktive handelsmiljøer. Hvor skal grænsen for myndighedernes adgang til at kontrollere virksomheder gå? Myndighederne skal, når det drejer sig om tryghed for ansatte, borgere og forbrugere have mulighed for at gå tæt på. Vi skal naturligvis ikke have kontrol for kontrollens skyld. Det er en tiltalende tanke at lade de selvbærende få lov at løse meget selv, mens de, der ikke kan eller vil skal hjælpes over dette! Orla Hav MF, erhvervsordfører for Socialdemokraterne Hvordan ser du fremtidens lukkelov? Danmark har en meget liberal lukkelov. Virksomheder der har orden i sagerne skal belønnes med udstrakt tillid alvorlig overtrædelse, så kan virksomheden forvente skærpet opmærksomhed fra myndighederne i alle sammenhænge. Virksomheder der har orden i sagerne skal belønnes med udstrakt tillid. Hvordan ser du fremtidens lukkelov? Den synes jeg skal afskaffes. Jeg mener ikke, at Folketinget behøver sætte grænser for, hvornår en butiksejer må holde sin butik åben eller hvornår en borger skal have mulighed for at handle. Har vi en planlov, der modsvarer virksomhedernes og forbrugernes ønsker? Alle love bør moderniseres med jævne mellemrum, og tiden er inde til en justering og tilpasning af Planloven i henhold til at give kommunerne lidt mere medbestemmelse om egne forhold og lidt mere fleksibilitet i lovgivningen. I virkeligheden er det ikke lukkeloven, der laver begrænsninger i butikkernes åbningstider, det er vurderingen af om det kan betale sig at holde åbent fra butikkernes side. Vi ønsker at give fordele til små butikker i mindre bysamfund ved at fastholde omsætningsloftet, så de små sikres en omsætning som kompensation for nærhed til forbrugerne. Vi er ikke tilhængere af at åbne for søndagshandel i ubegrænset omfang. Vores kultur er i høj grad bygget op om, at vi kan lave noget om søndagen sammen med familie, venner og de foreninger, vi hører til. Hvorfor ødelægge dette ved også at gøre søndagen til en shoppedag, det vil udelukke ansatte og indehavere af butikker. ønsker? Det er op til erhvervet at udfylde disse rammer, så kunderne oplever kvalitet Har vi en planlov, der modsvarer virksomhedernes og forbrugernes Planlovens formål er først og fremmest at sikre en fysisk udvikling, som følger nogle planlagte forløb og ikke blot er noget vildtvoksende uden tanke på skader på gamle bymidter eller det åbne land. Den nuværende planlov sikrer dette og er for os en udmærket ramme, vi lægger samfundsudviklingen ind i. Jan Sjursen-udvalget fandt et fint kompromis mellem de forskellige interesser, og det vil vi gerne kvittere for ved at bevare planloven.

9 Fremtidens Handel April Politisk nøl i forhold til klimaindsats Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling arbejder nu på tredje år for et mere bæredygtigt, dansk erhvervsliv. Klimaudfordringen er et af de punkter, man arbejder intenst med. Men vi savner opbakning fra regeringen, siger rådsformand Niels Due Jensen. Tekst Anette Ketler Klima Da ca. 20 store og mindre danske virksomheder i 2006 gik sammen og derefter i 2008 besluttede 12 principper for bæredygtig erhvervsudviling, var klimaudfordringen et af de punkter, man ville satse på. Og formand i Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, RBE, Niels Due Jensen, der til daglig er koncernbestyrelsesformand i Grundfos, mener ikke, at den nuværende krise vil forhindre, at virksomhederne går videre med deres klimastrategier. I hvert fald ikke medlemmerne i RBE. Hvis ikke vi bliver bæredygtige, så dør vi. Så enkelt er det. Derfor fortsætter vi med det arbejde, vi har sat igang, også I Grundfos. Pumpeeksperterne fra Bjerringbro har delt deres klimastrategi op i to dele. Dels i udvikling og design af såkaldt cleantech produkter, dels i en undersøgelse af, Niels Due Jensen fra Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. hvordan virksomhedens drift kan nærme sig CO 2 neutral og blive mere bæredygtig. Arbejdet i RBE er lagt ud i arbejdsprojektgrupper, hvis fokus bliver besluttet på de to årlige rådsmøder. Alene på klimaområdet arbejder fire grupper med at klæde medlemsvirksomhederne og alle der vil inspireres heraf på til mere aktivt at kunne håndtere udfordringerne. En af grupperne beskæftiger sig for eksempel med muligheden for offentligprivate partnerskaber omkring grønne driftsindkøb. En anden ser på, hvilke (klimamæssige) krav, man skal og kan stille til underleverandører. Tre hovedspillere Så arbejdet er i gang. Vi mangler bare politikernes fulde opbakning, siger Niels Due Jensen. Det er helt nødvendigt, at politikerne yder deres til udviklingen. Som jeg ser det, er der tre hovedspillere i kampen om at få styr på klimaudfordringerne. Det er virksomhederne, forbrugerne og politikerne. Vi i virksomhederne er i fuld gang, og vi Princippet om klimaforandring (forkortet form)» Udbrede kendskab til de klima- og miljøbelasninger, der er i værdikæden og sætte livscyklusperspektiv på forbedringer. Bidrage med teknologier, produkter og serviceydelser, der kan mindske udledningen af drivhusgasser w Se alle principper på kan mærke, at vores kunder vil i den bæredygtige retning også. Det er kun politikerne, og helt konkret regeringen, der mangler at vise, at de mener de sidste par års skåltaler om et grønt samfund alvorligt. Helt konkret ønsker Niels Due Jensen en adfærdsregulerende lovgivning, der kan dreje forbruget i en bæredygtig retning. For eksempel ved indkøb af bil eller når boliger skal bygges eller vedligeholdes. I den seneste skattereform og boligrenoveringspakke er der ikke tilstrækkelig fokus på hverken energisparende installationer eller på det, der kunne drive markedet for cleantech produkter. Regeringen nøler og venter mere på, hvad vi andre gør, frem for selv at handle. Klimakompasset» Et af de værktøjer, virksomheder kan bruge i deres arbejde med klimaforbedringer. w På kan man både beregne sit CO forbrug, få tips til konkrete besparelser og reduktioner og få inspiration til udarbejdelse af en klimastrategi. Der er også en quick-guide til mindre virksomheder.» Klimakompasset er blevet til i et samarbejde mellem DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Sitet blev introduceret i efteråret og har allerede nu omkring individuelle besøg om måneden. Beskyt din forretning og din medarbejdere! SIKRING Indbrud og tyveri er en plage for enhver butiksindehaver. De mistede værdier må enten trækkes ud af bundlinjen eller lægges på forsikringsomkostningen. Foruden alt besværet og utrygheden for medarbejderne. Løsningen er at lade teknologien beskytte dine varer og dine medarbejdere. Overvågningskameraer, indbrudsalarmer, adgangskontrol og tågesikring er blot nogle af mulighederne. Systemerne kan også advare ved brand, vandskade og strømsvigt og de kan integreres i ejendommens energistyring, så alarmen husker at slukke lyset når der ingen er i lokalet. Kontakt din Comfort-installatør og hør nærmere du finder ham på vores hjemmeside. Klik ind på comfort.dk

10 10 Fremtidens Handel April 2009 E-handel er en plukkemoden frugt Teknologien bag e-handel er moden, men i toppen af dansk erhvervsliv er der for mange erfarne rotter, som har for lidt viden og hæmmer udnyttelsen af mulighederne, mener Nils Randrup fra ROI Consulting. Tekst Jess Ulrik Verge E-handel For ti år siden blev der brændt rigtig mange penge af på investeringer i e-handel. Men pengene forsvandt i store forsøg på at udvikle teknologien. Nu er revolutionen overstået. I dag er teknologien udviklet, og e-handel er blevet mainstream. Det siger professor og partner i ROI Consulting Nils Randrup. Han ser fremtidens e-handel og e-business som et kæmpemæssigt vækstområde, som i dag udnyttes til fulde af nogle få, men som langt de fleste virksomheder endnu ikke har turdet satse seriøst på. Nils Randrup fra ROI Consulting. Begrænset forståelse I direktioner og ejerkredse er der begrænset forståelse for e-handlens muligheder. Lidt firkantet sagt er teknologien moden, men det er virksomhederne ikke, siger Nils Randrup og fortsætter: 98 procent af virksomhederne er endnu ikke kommet seriøst i gang. De sidste to procent har derimod kastet sig ud i e-handel med alt hvad dette indebærer. Nils Randrup nævner som eksempler Rockwool, Bolia, Wupti, Solar og Lemvigh-Müller. Disse virksomheder har udnyttet alle de fordele, som teknologien giver: Omsætningen er steget, og det skyldes blandt andet, at virksomhederne kan lancere nye produkter hurtigere og nå ud til flere kunder i Danmark og udlandet. Men teknologien har også øget effektiviteten ved at automatisere værdikæden, så man sparer på omkostningerne. Vi har set, at den fysisk baserede handel med Dankort er faldet med 10 procent på et år. Men samtidig er der sket en stigning i Internethandeln. For når folk får ondt i økonomien, drives de ud på nettet, hvor de har lettere ved at finde ud af, hvor produkterne kan købes til de billigste penge. Vejen til succes Nils Randrup peger på to kendetegn ved virksomheder, som har succes med e-handel. For det første har de en top tunet e-shop, som er en integreret og strategisk del af hele forretningen. For det andet har de en fuldt udbygget elektronisk kommunikation med kunderne og leverandørerne. Det vil f.eks. sige elektroniske ordreafgivelser, bestillinger, betalinger og dialog om produkternes anvendelse. Typisk har de også digitaliseret deres relationer til banken og til de transportfirmaer, der varetager forsendelserne. Seks udfordringer Ifølge vores seneste analyse, så står danske virksomheder i dag over for seks udfordringer på vejen frem mod succes med e-handel. Virksomheden skal have styr på sin forretningsmodel. Websitet skal fungere effektivt og have en god synlighed og en høj rating på Internettet. Eventuelle konflikter med mellemhandlerne skal løses. Virksomheden skal skaffe penge til digital teknologi som f.eks. software, servere og netværk. Dertil kommer kompetenceudvikling af medarbejdere eller indkøb af konsulenter. På nettet bliver virksomheden synlig og sammenlignelig med konkurrenterne. Man skal derfor være konkurrencedyg- tig på priser, leveringstider og andre handelsvilkår. Virksomheden skal være i stand til at håndtere betalinger på en sikker måde, lige som fortrolige data skal sikres mod hackere. E-handel er i øjeblikket det eneste sikre vækstområde ud over det offentlige og medicinalvarebranchen. Så for mig er der ingen tvivl om, at de mellemstore og E-handel er i øjeblikket det eneste sikre vækstområde ud over det offentlige og medicinalvarebranchen. store virksomheder skal få øjnene op for e-handel og e-business. Blandt andet ved at tage ved lære af de virksomheder, som udnytter teknologien og har succes med det, siger Nils Randrup. MOLANDER.DK Kan du se værdien... af en stål- og teknikpartner, som kan sikre dig mod for store udsving i din lagerbeholdning? LMe-lager er et effektivt genopfyldningskoncept, der i stor udstrækning forenkler og automatiserer dine indkøb fra Lemvigh- Müller. LMe-lager gør det muligt at indlæse lagerforbrug fra håndterminaler, oprette 2-kasse lagre eller min./max. lagre. Samtidig indeholder LMe-lager flere praktiske værktøjer, f.eks. udskrift af lagerlister, labels til hylder og kasser samt rapporter og statistikker. Med LMe-lager er du sikret en stabil lagerbeholdning, der ikke giver anledning til panderynker. Dels fordi der aldrig er for meget eller for lidt på lager, dels fordi hele indkøbshåndteringen bliver billigere og dermed skaber værdi for din forretning. KOM VIDERE PÅ VVS EL-TEKNIK VVT STÅL

11 Fremtidens Handel April Skær ned eller vær anderledes Handelsvirksomheder skal differentiere sig ud af krisen, og hvis de ikke kan dette, skal de skære ned og bruge perioden med mindre travlhed til at revurdere virksomheden, mener lektor Poul Erik Christiansen. Tekst Jess Ulrik Verge LEAN Det er ikke muligt at se om på den anden side af finanskrisen. Derfor må vi tage udgangspunkt i den nuværende situation, som på mange måder er en klassisk krise. Det vil sige, at den skal håndteres på normal vis, som når der er lavkonjunktur. Det påpeger lektor Poul Erik Christiansen fra Copenhagen Business School (CBS). Han erkender dog, at denne krise har særlige kendetegn. Der er skabt et tillidsbrud til bankerne og de finansielle rådgivere. Samtidig har politikerne usædvanlig meget fokus på, hvordan de kan afhjælpe arbejdsløsheden, og de har sprøjtet masser af penge ind i banksektoren. Men de politiske tiltag mod arbejdsløshed er jo et populært emne, hvis man vil sikre sig stemmer op til et valg. Desuden kan man spørge sig selv om, hvad det nytter at sprøjte penge ud i samfundet, hvis folk alligevel ikke vil købe noget? Skær ned For Poul Erik Christiansen er finanskrisen i bund og grund en klassisk lavkonjunktur, hvor virksomheder som altid må tilpasse sig for at overleve. Hvis man handler med standardvarer som f.eks. tandpasta, biler, møbler og fjernsyn så er der ikke meget andet at gøre end at skære ned på sine omkostninger. Han mener, at begreber fra den Jeg tror, vi bliver bedre til at disponere og til at tænke os om. omdiskuterede ledelsesmetode LEAN med fordel kan bruges især i en krisetid. Virksomhederne bliver nødt til at tænke på, hvor de kan skære det fra, som ikke er nødvendigt i forhold til det produkt, de leverer. Det handler om at frembringe det samme produkt eller den samme ydelse for færre penge og med færre ansatte, og Efter krisen vil vi se meget mere Internethandel end i dag også på fødevareområdet, forudser lektor Poul Erik Christiansen fra Copenhagen Business School. det vil tvinge virksomhederne til at finde nye måder at gøre tingene på. De vil simpelthen blive mere innovative, siger han. Vær proaktive nu Efter slankekuren gælder det så om at være proaktiv, mens krisen endnu står på. Efter en periode med ti års vækst har vi haft travlt med at tjene penge. Nu kan vi så bruge tiden med mindre travlhed til f.eks. at revurdere virksomhedens strategi og finde ind til sin kernekompetence. Men det kunne også være tiden til at indføre et nyt IT-system eller skærpe sine kompetencer. F.eks. ved at undersøge sine muligheder i regeringens jobplan. I stedet for at fyre folk i bundter, kunne man måske spare penge ved at beholde dem på halv tid og få dem gjort dygtigere på supplerende dagpenge den øvrige del af tiden, foreslår Poul Erik Christiansen. Jeg tror, vi vender tilbage til nogle af de gamle dyder som f.eks. at blive bedre til at disponere og at tænke sig om. Derfor forestiller jeg mig, at de klassiske og tunge fag på uddannelsesstederne får en renæssance. Retninger som markedsføring og human ressources har traditionelt en langt større søgning på uddannelsesstederne, men jeg tror virksomhederne bør ruste sig ved blandt andet at skærpe sine kompetencer inden for de gamle håndværksfag som for eksempel organisatorisk styring, logistik, ledelse og produktionsstyring. Vær anderledes Hvis man som virksomhed ikke handler med standardvarer, men lever af at handle med individuelt tilpassede produkter, så er det muligt at styrke sig gennem differentiering og på den måde vinde markedet. Men udfordringen kan vise sig meget stor. Se bare hvor svært det kan være for B&O, som differentierer sig på design. Der er jo ikke så mange måder at designe en fladskærm på. Derfor må virksomheden gå nye veje, og sådanne virksomheder står over for kæmpestore problemer. Mere e-handel Poul Erik Christiansen er overbevist om, at meget vil være anderledes efter krisen. Vi vil givetvis se meget mere Internethandel end i dag også på fødevareområdet, og vi vil se nogle strukturændringer inden for lager og logistik med skarp fokus på, hvordan man mest effektivt får varerne bragt ud til forbrugerne. Men ingen kender længden og bunden af krisen. Vi må nøjes med at forholde os til den psykologiske effekt, som er et faktum, og den er givetvis blevet forstærket af globaliseringen, fordi vi bliver stadig bedre til at dele vor viden på verdensplan. Men den samme globalisering kan også vise sig at være vejen ud af krisen, fordi en selvforstærkende optimisme hastigt vil kunne brede sig. Se på USA, hvor ledigheden i øjeblikket er beskedne otte procent. Måske kommer den ikke højere op, hvilket vil smitte positivt af på resten af verden. Vinderne bliver så de virksomheder, som i mellemtiden har forstået at være proaktive, siger Poul Erik Christiansen.

12 12 Fremtidens Handel April 2009 God logistik giver konkurrenterne baghjul Virksomheder, der bruger logistik til at holde priserne nede og skabe fl eksibilitet i omkostningerne, bliver vindere i den stigende, internationale konkurrence. Tekst Eline Holm Logistik Den amerikanske butikskæde Walmart er verdens største virksomhed. Den position har supermarkedsgiganten hverken opnået ved at have et lækkert interiør, usædvanlig høj kundeservice eller luksusvarer, man ikke finder andre steder. Faktisk er Walmarts butikker rimelig uinteressante at bevæge sig rundt i, og selv om varesortimentet er så bredt, at de amerikanske forbrugerne kan finde alt fra havesakse til havregryn på hylderne, er udvalget inden for de enkelte produktkategorier ret begrænset. Walmart er med andre ord en jævnt kedelig butikskæde. Holder priserne nede Når den alligevel har opnået en succes, der er næsten uden sidestykke, hænger det ifølge Finn Zoëga, chefkonsulent i Teknologisk Institut, sammen med én ting: Logistik. Walmart har været inde og findyrke alle elementer af logistikken omkring varerne. Varelageret holdes på et minimum, mens aftalerne med leverandørerne sørger for et konstant flow af varer. Der købes stort ind af de enkelte varer og Finn Zoëga, chefkonsulent i Teknologisk Institut. fyldes op i store mængder, men til gengæld er der kun få forskellige produkter at vælge imellem inden for de enkelte kategorier. Der bliver hele tiden holdt øje med, at leveringstiderne er præcise, og at transport- og lageromkostninger er i bund. Alt det bruger Walmart til at sætte nogle priser, som er svære at finde lavere andre steder. Kunderne ved, at når de handler i Walmart, er prisen altid lav, forklarer Finn Zoëga, som mener, at det i dag er mere aktuelt end nogensinde at have fokus på effektiv logistik. Teknologien har været igennem de værste børnesygdomme, og derfor er det et godt tidspunkt at reagere. Kompliceret forsyningskæde Mange af varerne produceres langt væk fra det sted, hvor de skal sælges, og derfor er forsyningskæden blevet mere kompliceret. Der er længere transport og flere led at holde styr på, og dermed risikerer omkostningerne at blive uforholdsmæssigt høje, hvis indkøberen ikke har et vågent øje på detaljerne. Britta Gammelgaard, professor i supply chain management på Copenhagen Business School (CBS), fremhæver, at hvor handelsvirksomheden førhen af nogle blev betragtet som et unødvendigt mellemled, har internationaliseringen og den komplicerede forsyningskæde skabt et fornyet behov for at trække på specialistens viden om logistik. Producenterne er nødt til at fokusere på deres kernekompetencer for at klare sig i den internationale konkurrence. Og i takt med, at de betjener flere markeder, køber ind fra flere steder i verden og producerer deres varer i udlandet, giver det rigtig god mening at outsource logistikdelen til handelsvirksomhederne, mener hun. Fleksible omkostninger Netop tendensen til at outsource transport og lagerstyring til en handelsvirksomhed er ifølge DI Handel stigende. Britta Gammelgaard peger på, at finanskrisen kan have givet udviklingen et skub, da fleksibilitet i omkostningerne i øjeblikket er livsnødvendigt for virksomhederne. Når en virksomhed outsourcer logistikdelen omformer den en fast omkostning til en variabel. Det vil sige, at virksomheden frigiver likviditet. Og likviditet handler om at have penge til at sætte nogle ting i værk, forklarer professoren. I en tid, hvor bankerne ikke smider om sig med penge, er det netop vigtigt, at virksomhederne finder luft i økonomien til at udvikle forretningen og dermed adskille sig fra konkurrenterne. Ny teknologi giver konkurrencefordel Finn Zoëga fra Teknologisk Institut opfordrer desuden virksomhederne til at se teknologien som en mulighed for at Britta Gammelgaard, professor i supply chain management på Copenhagen Business School (CBS). skille sig ud og dermed komme et skridt foran konkurrencemæssigt. Et godt eksempel på logistikområdet er RFID en elektronisk mærkning, som sættes på varen og i princippet indeholder de samme data som en stregkode. Når en vare med RFID-mærkning passerer igennem et radiofelt, aflæsses den automatisk. Teknologien er de senere år vundet frem i blandt andet supermarkedskæder i Tyskland, og ifølge Finn Zoëga gælder det for de danske virksomheder om at hoppe på RFID-toget nu. Teknologien har været igennem de værste børnesygdomme, og derfor er det et godt tidspunkt at reagere. Det vil give virksomhederne en konkurrencefordel i forhold til, hvis de venter på, at det bliver et krav fra udenlandske forretningspartnere, at de benytter teknologien, mener chefkonsulenten, som tilføjer, at teknologien ikke kun er relevant for dagligvarebutikker. En række tekstil- og skokæder har opnået store logistikgevinster gennem RFID, som blandt andet har givet reduceret svind og mulighed for løbende varelageropgørelse, fordi man centralt kan kontrollere de enkelte butikkers salg på varenummerniveau i realtid via enkle netopkoblinger. På den måde kan man anvende butikssalget som planlægningsgrundlag i fabrikker og hos leverandører og altså opnå en mere effektiv forsyning af varer, som i sidste ende giver udslag på konkurrenceparametret.

13 Nye veje til nøjagtig varetransport Nu får danske post- og logistikkunder helt nye muligheder. En perlerække af Nordens mest erfarne leverandører har nemlig samlet kompetencerne i et nyt fælles varemærke for erhvervskunder: Bring. Dermed får Nor-Cargo, ny nordisk slagkraft som Bring Logistics. Vi er specialister i pakker og styk- og partigods, og vi udfører både godshåndtering og nethandel så nøjagtigt som et schweizerur. Bring Logistics er eksperter i at skabe effektiv varetransport både nationalt og internationalt. bring.dk/logistics

14 14 Fremtidens Handel April 2009 Fasthold CSR-arbejdet under krisen! Når det handler om CSR, er risikominimering efterhånden stenalder, mens innovation er fremtid. Strategisk CSR og herunder netop CSR-innovation kan være vejen ud af krisen. Og de, der i krisetider fastholder deres CSR strategier, har et stort forspring i forhold til konkurrenterne, når krisen er forbi, mener eksperter. Tekst Anette Ketler CSR Hvis vi skærer CSR-aktiviteterne ned nu, sår vi frø til morgendagens krise. Så kontant er udmeldelsen fra centerleder Carsten Ingerslev fra Center for Samfundsansvar, CenSa. Dermed ikke sagt, at virksomhederne skal stoppe med at omkostningsreducere: I tider som disse er det klart, at virksomhedernes økonomi er presset, og at de derfor må se efter steder, hvor de kan spare penge. Det er jo det, man skal gøre i krisetider. Det er bare vigtigt at holde sig for øje, at man dels kan bruge CSR til at reducere for eksempel energiudgifter. Og at man, ved at stoppe med CSR-arbejdet, udelukker sig fra den grønne vækstøkonomi, vi ser komme på Carsten Ingerslev den anden side af finanskrisen. Isbjergene smelter jo, så der skal gøres noget. Og hvorfor ikke se det som en markedsmulighed i stedet for en trussel? Som eksempel nævner Carsten Ingerslev fremtidig lovgivning på energiområdet. Når EU indfører regler om, at alle cirkulationspumper skal være energiklasse A, bringer det en virksomhed som Grundfos hestehoveder foran deres konkurrenter. Fordi de udvikler energibesparende pumper allerede. Han har dog ikke konkrete eksempler på, at danske virksomheder gør det modsatte, altså skærer CSR fra. Det har til gengæld Helene Tølbøll Djursø. Hun er selvstændig CSR-konsulent og desuden redaktør på bogen Social ansvarlighed Fra idealisme til forretningsprincip. De som bruger CSR strategisk og dermed har gjort det til et konkurrenceparameter, fortsætter med det. Men jeg oplever, at de, som mere har brugt CSR i en slags filantropi, skærer det væk. De ser ikke CSR som et middel til at overleve på. De vil muligvis tage CSR-arbejdet op igen, når krisen er overstået, men så er jeg sikker på, de har tabt terræn. Helene Tølbøll Djursø Jonas Eder-Hansen Danmark længst med CSR-innovation Helene Djursø Tølbøll og Carsten Ingerslev er enige om, at flere virksomheder med krisen kan blive tvunget til at sadle om i forhold til deres fokus i CSR strategierne. For eksempel hvis de i perioden med lav arbejdsløshed har brugt CSR til CSR-innovation er en oplagt mulighed for at få nye kunder på nye markeder at brande sig overfor kommende medarbejdere. Men når fastholdelse af gode medarbejdere ikke længere er den store udfordring, er der rigelig andet at tage fat på, siger Carsten Ingerslev. Ved at fokusere på firmaets strategiske udfordringer, er der altid et CSR-område, man kan arbejde med. Er der problemer med imaget, er der CSR kommunikation at se på, importerer man fra højrisikolande, er det leverandørstyring. Og klimaudfordringerne vil de fleste kunne arbejde med. Samtidig er CSR-innovation en oplagt mulighed for at få nye kunder på nye markeder. Netop CSR-innovation har i disse år særlig vind i sejlene, og Danmark er førende på området. Det fortæller forskningsleder Jonas Eder-Hansen fra CBS, Center for Corporate Social Responsibility, cbscsr. Så vidt vi er informeret, er vi i Danmark de eneste, der i den grad fokuserer på CSR-innovation, men vores undersøgelser viser, at Norden i det hele taget er godt med i forhold til resten af verden. I bund og grund handler det måske om vores opdragelse i den nordiske velfærdsmodel, hvor der er tradition for at tænke samfundet bredt og hjælpe dér hvor der er brug for det. Tiden er moden til at indtænke disse værdier, når virksomheder udvikler sig eller bliver etableret. For Danmark specielt tror jeg, at et projekt som Overskud med Omtanke har hjulpet gevaldigt på vej til at få de små og mellemstore virksomheder til at få øjnene op for CSR generelt og de muligheder, der er forbundet hermed. Jorden blev dermed gødet i forhold til at gå skridtet videre, og skabe koblingen til innovation. cbscsr er pt forskningsinstitution for et nordisk projekt om netop CSR-innovation. Projektet styres af Center for Samfundsansvar og skal til efteråret blandt andet udmunde i et virtuelt værktøj, virksomhederne kan bruge i deres produktudvikling. CSR vinder frem Fire typer af CSR innovation Regeringstiltag på CSR-området Se mere på Ifølge en undersøgelse fra oktober, bestilt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, arbejder knap otte ud af ti danske virksomheder med samfundsansvar i en eller anden form. Og ifølge Dansk Erhverv viser en undersøgelse fra at % af deres medlemsvirksomheder oplever, at deres CSR-arbejde samlet set har haft en positiv betydning for bundlinjen. % mener, at arbejdet med CSR fylder endnu mere om fem år.» Cleantech, produkter der reducerer og optimerer brugen af ressourcer med minimal udledning til miljøet» Social innovation, løsning af en samfundsopgave» Cradle to cradle, produkter/serviceydelser med en livscyklus uden aff ald» Base of the pyramid, produkter til fattige samfund, ofte i udviklingslande» I maj udkom regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Målet med planen er at gøre Danmark kendt for ansvarlig vækst. Med i planen er også rådgivning om CSR og innovation.» Fra er de største virksomheder forpligtet til at rapportere om deres arbejde med samfundsansvar i deres årsrapport. w w w w

15 Fremtidens Handel April EU: Nye regler for e-handel og digitale rettigheder i det indre marked Et af de vigtigste aspekter for EU er den frie handel på tværs af landegrænser ud fra nogle fælles retningslinjer. Men når det gælder det indre marked og internethandel, halter det med fælles europæisk fodslag. EU Kommissionen har derfor sat fokus på at skabe fælles retningslinjer for det europæiske e-handelsmarked. Tekst Jonas Vestfalen E-handel For alle 27 medlemslande i EU er samhandel i et frit indre marked på tværs af landegrænserne særdeles vigtig, og fælles regler fra EU Kommissionen skal sikre, at køberne har rettigheder, uanset hvor de handler. Men når det gælder det indre marked og forbrugerens rettigheder på internettet, halter det derimod med fælles europæisk fodslag. EU Kommissionen tager nu også problemerne med forbrugernes digitale rettigheder og internethandlen alvorligt. Og det er bestemt ikke for tidligt, fastslår chefkonsulent i Forbrugerrådet, Benedicte Federspiel. Nye regler Et primært problem med nethandel er, at det er opstået over en forholdsvis kort årrække. Det har betydet, at de regler som EU oprindeligt vedtog, ikke var tilstrækkelige, og flere lande har derfor beholdt eller vedtaget bedre regler for forbrugernes rettigheder i Cyberspace. Og disse regler for nethandel kan ikke sidestilles med juraen ved almindelig handel, påpeger Benedicte Federspiel. Forbrugerrådet følger udviklingen nøje, og hun deltog for nylig på en konference i Bruxelles med fokus på digital handel i Europa. Benedicte Federspiel påpeger, at Forbrugerrådet gerne vil rose Kommissionen for, at man nu også vil se på de vigtige områder som datasikkerhed og privatlivets fred. Samtidig fokuseres der på at harmonisere reglerne for handel over grænserne både fysisk og på nettet. Det er fint at harmonisere fortrydelsesfristerne, hvor EU i dag kun giver en uge, mens mange lande som for eksempel Danmark har to uger. Kommissionen har derfor nu foreslået 2 uger, ligesom det er foreslået at få harmoniseret, hvornår fristen skal løbe fra. Kommissionen er nu også begyndt at se på, om der kan skabes et fælles europæisk E-mærke. Men det kan måske blive svært at finde fælles fodslag med hensyn til hvilke krav, der skal stilles, mener Benedicte Federspiel. Maksimumdirektiv Det er imidlertid meget vigtigt at fokusere på de reelle problemer europæiske undersøgelser viser, forbrugerne har. For eksempel er én af hovedbegrundelserne for ikke at handle på tværs af grænserne eller for den sags skyld på nettet bekymring for, hvad der sker, hvis varen har fejl. Eller om der er et sted, man kan klage over det, hvilket der er i Danmark. Man overser også, at mange faktisk ikke har adgang til nethandel, ligesom sprog samt bekymring, for at betalingen forsvinder i Cyperspace, betyder en del for forbrugerens lyst til at handle på nettet. Det vil dermed sige, at folks primære tilbageholdenhed slet ikke er købelovsreglerne. EU Kommissionen har fremsat et forslag om et maksimumdirektiv, hvilket betyder, at det enkelte land ikke kan oprette Benedicte Federspiel, chefkonsulent i Forbrugerrådet. eller indføre bedre regler end dem i direktivforslaget. Desuden omhandler forslaget ikke kun handel over grænserne, men skal i vidt omfang også træde i stedet for gældende købelove. Den europæiske forbrugerorganisation, BEUC vurderer, at de fleste landes forbrugere uden tvivl vil blive stillet væsentligt dårligere med maksimumdirektivet, end de er i dag. Direktivet vil på en lang række områder få stor indflydelse på dansk ret og den danske købelov, og går langt ud over det formål, som Kommissionen fokuserer på. Nemlig at skabe mere handel på nettet. Her skal det i øvrigt tilføjes, at Danmark hører til de flinke i klassen, da vi i meget høj grad udnytter nettet. Vi risikerer imidlertid at få forringet forbrugerbeskyttelsen og mener i øvrigt, at niveauet generelt er uambitiøst. Forbrugerorganisationerne i Europa er derfor ikke særligt begejstret for forslaget til direktiv - for nu at sige det pænt. Konsekvenserne er uklare, og fokus er forkert, fastslår Benedicte Federspiel. Direktivforslaget vil blive drøftet i en rum tid fremover, da Europaparlamentet ikke har ønsket at tage stilling på denne side af valget. BUNDET AF FOR MANGE LEVERANDØRER? En strategisk aftale giver dig friheden tilbage. Lavere omkostninger og mindre risiko men meget mere værdi gennem enkle løsninger, overblik og fleksibilitet. Qua bredden i Saniståls produktprogram og kompetencer kan I nøjes med én leverandør. Det traditionelle samarbejde mellem virksomhed og leverandør udvides til at omfatte et tættere partnerskab. Kontakt Sanistål og hør, hvor meget I kan spare ved at reducere leverandørporteføljen. Tlf

16 16 Fremtidens Handel April 2009 Vigtigt med et fleksibelt uddannelsessystem Uddannelsesområdet står over for store udfordringer, fordi uddannelserne skal tilpasses samfundets høje forandringshastighed og samtidig skal udklække omstillingsparate medarbejdere, der fagligt og socialt er godt rustet. Det mener Niels Brocks direktør Anya Eskildsen og direktør Jens Schultz for Business College Syd i Sønderborg. Tekst Annette Aggerbeck Uddannelse På Niels Brock tilstræber man at tilbyde uddannelser, som er tilpasset erhvervslivets behov, og som samtidig er fremtidssikret, så de unge under uddannelse ikke kommer til at stå med en forældet uddannelse, når de forlader skolen. Derfor er det i følge direktør Anya Eskildsen fra Niels Brock vigtigt at have et godt samarbejde med erhvervslivet om uddannelserne. Vi er gode til at lytte til behovene i virksomhederne. Vi har løbende kontakt til mange brancher både formelt og uformelt og det Direktør Anya Eskildsen, Niels Brock er helt afgørende for, at vi kan være på forkant. Det handler også nye ting. om vejledning og om at få synliggjort over for de unge, hvad der er brug for på længere sigt, så vi ikke oplever mangel på arbejdskraft på nogen områder og overproduktion på andre. I årene før finanskrisen har mange unge kunnet få job uden uddannelse, men lige nu betyder finanskrisen, at de unge ønsker at få papir på deres kompetencer, siger hun. Det faglige indhold i uddannelserne er vigtigt, men lige så vigtigt er det, at vi gør vores elever, studerende og kursister til omstillingsparate og fleksible medarbejdere, der kan tilpasse sig forandringer og nye krav. Det handler om at være god til at sætte sig ind i nye ting, og det handler om at arbejde smartere ikke hårdere. Både uddannelsesinstitutioner og medarbejdere skal være i stand til at håndtere høj forandringshastighed, og Det handler om at være god til at sætte sig ind i vi vil fremover opleve, at vi uddanner os livslangt. Vi må også styrke vores kompetencer internationalt og tænke i fjernere markeder, som for eksempel Kina. Derfor satser Niels Brock også på undervisning i kinesisk, siger Anya Eskildsen. Bredere uddannelser Jens Schultz er direktør for Business College Syd i Sønderborg, et område som er præget af en række meget store industrivirksomheder, internationalt orienterede og på B2B markedet som underleverandører. Situationen på verdensmarkedet har medført en kraftig nedgang i produktionen for disse virksomheder og afskedigelser i betydeligt omfang. Det betyder, at vi her i området og i landet som helhed står over for nogle meget Direktør Jens Schultz, Business College Syd store udfordringer på uddannelsesområdet. En udfordring vi har kendt i mange år, men reelt ikke har haft behov for at gøre noget ved, fordi den høje aktivitet på arbejdsmarkedet de sidste 8 år delvist har skjult problemet. Vi har nu et par år til at redefinere og uddanne medarbejderne til helt nye kompetencer, der svarer til de muligheder der vil være på det nye arbejdsmarked, siger Jens Schultz. De meget målrettede uddannelser vil der fremover ikke længere være det samme behov for. Business College Syd satser på bredere grunduddannelser. De job, der kommer tilbage efter krisen, vil være præget af fleksibilitet og en større og meget bredere viden på både det merkantile og det tekniske område, siger han. Sådan skaber du det bedste arbejdsliv midt i en krisetid! Undgå at blive grebet af panik. Sæt i stedet fremtiden på din personlige dagsorden! HK HANDEL er en vigtig del af løsningen. Også når samfundet befinder sig i krise. Vi samarbejder med arbejdsgiverne om at sikre et spændende arbejdsmarked. Vi satser på kvalitet både for medarbejderne og for hele arbejdspladsen. Vi medvirker til at skabe de bedste uddannelser og bedre muligheder for efter- og videre uddannelse. Og vi gør det endnu bedre med din hjælp! Vælg handelsområdets bedste fagforening. Man kan jo aldrig vide, hvordan dagen i morgen bliver! Bliv medlem ved at ringe til eller på - en del af løsningen! En fagforening der satser på kvalitet behøver ikke være dyr. Har du fritidsjob og er du under 18 år, får du medlemskab og ulykkesforsikring for kun 39 kroner. Elever betaler kun 95 kroner for medlemskab, og får samtidig mulighed for særlige HK-dagpenge efter uddannelsen. Arbejder du på deltid, koster HK HANDEL 147 kroner. Er du ansat på fuld tid, koster det 362 kroner. Husk at udgiften er fradragsberettiget. raschgrafiik.dk

17 Fremtidens Handel April Stort behov for kompetenceudvikling Danske handelsvirksomheder halter bagefter, når det gælder at udvikle kvalifi kationerne hos deres ansatte. Ifølge næstformand Herdis Poulsen i HK Handel er det især vigtigt i krisetider at tænke kreativt og på lang sigt for at kunne overleve som virksomhed. Tekst Annette Aggerbeck Kompetanceudvikling langt nok frem. Skulle det værste alligevel ske, har man i det mindste stillet sin ansatte bedre, når vedkommende bagefter skal søge andet job, siger Herdis Poulsen. Danske handelsvirksomheder har et stort og stigende behov for at udvikle deres ansattes kompetencer. Det mener næstformand Herdis Poulsen i HK Handel. Vi har i Danmark i mange år ikke gjort nok for at kompetenceudvikle handelsmedarbejdere. HK Handel har i mange år kæmpet for, at de ansatte skal blive bedre kvalificeret. Vi oplever i denne tid finanskrise, og hvis man ønsker overskud på bundlinjen som virksomhed, er det især vigtigt at sørge for at udvikle de ansattes kompetencer og tænke fremad, siger Herdis Poulsen og peger på, at vejen frem ikke er at afskedige flere ansatte, men i stedet at sende dem i skole, få godtgørelse og så drage nytte af deres nyerhvervede kompetencer til at styrke virksomhedens position. Mange virksomheder tænker ikke Næstformand Herdis Poulsen, HK Handel. Kræver fleksible uddannelser Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden, og det gør behovet for kompetencer også, så derfor mener Herdis Poulsen, at det er af afgørende vigtighed, at uddannelsessystemet er fleksibelt og kan imødekomme de skiftende behov for kompetenceudvikling. Vores uddannelsesinstitutioner skal kunne modtage de ansøgere, der gerne vil tage en kort uddannelse, og de der har behov for en længere eller kun vil tage en bid ad gangen. Uddannelsessystemet skal kunne magte, at folk ønsker at klare dagens arbejdskrav, men også fremtidens arbejdskrav. Det må være omstillingsparat og i stand til at forudsige udviklingen, siger hun. Herdis Poulsen oplever, at der er en tendens til, at de virksomheder, der har få ansatte, ikke vil undvære dem og synes, at de er dygtige nok. Det er heller ikke alle ansatte, der er Kompetenceudvikling er særlig vigtigt i disse finanskrisetider lige begejstrede ved tanken om at skulle uddanne sig mere, så det må være op til den enkelte arbejdsgiver at motivere sine ansatte. Ansatte inden for handel tæn- ker meget i lige-her-og-nu og i indtjening, men det er ikke altid det rigtige, for det er vigtigt at give plads til udvikling. Jeg mener, at kompetenceudvikling er særlig vigtigt i disse finanskrisetider, og at det gavner både virksomheden, den ansatte og samfundet, siger Herdis Poulsen. Det ikke bare et møde Det måden vi skaber de rigtige rammer på Du ved det godt. En vellykket konference eller et effektivt kursusforløb handler om meget mere end det faglige. Vi er eksperter i at få møder, kurser, konferencer og fester - store som små - til at forløbe perfekt, også når der kræves fleksibilitet og individuelle ønsker. Vi lover optimale faciliteter, en stor park, der sætter tanker i gang og en havudsigt, der inspirerer. Køkkenet er udsøgt og servicen i særklasse det måden vi gør det på. Ring til vores booking på eller mail på Heldagsarrangementer fra 550,- hele juni måned* hørende grupperum. * Pris pr. person - Tilbuddet gælder hele juni Rungsted Strandvej 107 n 2960 Rungsted Kyst n Telefon n

18 18 Fremtidens Handel April 2009 Fælder i virksomheders energiforbrug kan undgås Energibesparelser gavner både miljøet og konkurrenceevnen, men mange virksomheder kender ikke energifælderne. Center for Samfundsansvar og DI har derfor lanceret klimakompasset, som kan hjælpe erhvervsdrivende med at fi nde frem til CO -synderne i deres forretning. Tekst Eline Holm Klimakompasset To supermarkeder, som ligner hinanden til forveksling, kan variere flere hundrede procent i CO 2 -udledning. Det viser en analyse, som Økonomi- og Erhvervsministeriets departement har lavet, og ifølge CenSa (Center for Samfundsansvar) sætter de store udsving i klimabelastningen fra sammenlignelige virksomheder en fed streg under, at mange virksomheder Centerchef Carsten Ingerslev, CenSa har store energibesparelser til gode. Årsagen til forskellen i CO 2 -udledningen kan være noget så simpelt som, at det ene supermarked har en overdækket køledisk, mens det andet ikke har lukket af for kølevarerne. Der skal utrolig lidt til for at hente sådan en besparelse. Det kræver blot, at man har fokus på området, siger centerchef Carsten Ingerslev, som peger på, at energibesparelsen ikke blot giver udslag på klimakontoen. Når omkostningerne til energi sænkes, forøger virksomheden sin konkurrenceevne. Og specielt i en tid, hvor kredit er en mangelvare, er det vigtigt at have fokus på reduktion af omkostninger. International standard Beregningsmetoden er baseret på GHG Greenhouse Gas Protocol Corporate Standard. Protokollen er den mest udbredte standard til beregning af virksomheders udledninger af drivhusgasser. Når virksomheden kommunikerer resultatet af klimakompassets udregning, skal den derfor at fremtidens investorer i endnu højere grad end i dag vil holde et vågent øje med CSR-aspektet i de virksomheder, de indskyder kapital i. I fremtiden vil fokus på ansvarlighed, for eksempel over for klimaet, være et helt naturligt led i at gøre sig attraktiv over for investorer, mener han. Argumenterne for at få sat tal på klimabelastningen og arbejde for at vende kurven er altså mange og med klimakompasset er det blevet let at komme i gang. I fremtiden vil fokus på ansvarlighed, for eksempel over for klimaet, være et helt naturligt led i at gøre sig attraktiv over for investorer Om klimakompasset Klimakompasset er blevet til i et samarbejde mellem DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet. På kan virksomheder inden for alle brancher få hjælp til at:» Beregne virksomhedens CO -udledning» Udarbejde en klimastrategi - trin for trin» Opnå konkrete energireduktioner og besparelser På hjemmesiden fi ndes også en quick guide målrettet mod mindre virksomheder som butikker, autoværksteder og restauranter. Hvor trykker skoen Netop for at få danske virksomheder til at sætte energibesparelser på dagsordenen lancerede CenSa i samarbejde med DI i efteråret 2008 Klimakompasset, hvor virksomheder bl.a. kan beregne deres CO 2 -aftryk ved hjælp af en CO 2 -beregner. Ved at indtaste nogle simple oplysninger om det årlige forbrug af for eksempel brændstof, elektricitet og fjernvarme kan virksomheden få svar på, hvor mange tons CO 2, den har ansvar for at sende ud i atmosfæren, og hvor meget de forskellige kilder til udledninger hver især tynger i CO 2 -regnskabet. Tallet kan virksomheden bruge til at finde ud af, hvor skoen trykker, og hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind. Det er et udgangspunkt for at begynde at tænke i energibesparelser, siger Ole Kirkelund, chefkonsulent i Erhvervs- og selskabsstyrelsen, som forklarer, at tallet også kan bruges til at udarbejde en decideret klimastrategi. Chefkonsulent Ole Kirkelund, Erhvervs- og selskabsstyrelsen ikke bruge tid og kræfter på at forklare, hvordan den er nået frem til tallet. Der findes mange forskellige måder at opgøre CO 2 -udledning på. Klimakompasset bruger en international standard, som betyder, at en udenlandsk kunde eller investor kan læse virksomhedens klimaregnskab og relatere til CO 2 tallet, siger Carsten Ingerslev, som understreger, at det ikke kun handler om imagepleje, når forretningsdrivende sætter tal på deres ståsted i det store CO 2 -regnskab og kommunikerer det til omverdenen. Investorer lægger vægt på CSR En undersøgelse fra investeringsbanken Goldman Sachs har nemlig fastslået, at virksomheder, der er socialt og miljømæssigt ansvarlige, klarer sig væsentligt bedre end andre virksomheder. Carsten Ingerslev forventer derfor, Klimakompassets tre scopes» SCOPE Direkte kilder. Fossile brændstoffer som benzin, olie og kul, som en virksomhed bruger på sine fabrikker og produktionssteder og til de transportmidler, som virksomheden ejer og leaser.» SCOPE Indirekte kilder som virksomhedens forbrug af elektricitet og fjernvarme.» SCOPE Andre indirekte kilder. Dækker over udledninger, som er relateret til virksomhedens aktiviteter, for eksempel underleverandørers udledninger, energiforbruget ved anvendelse af virksomhedens produkter og transport af varer igennem forsyningskæden.

19

20 Annonce Rocla udvikler, producerer og markedsfører lagertruck og AGV produkter, samt tilbyder individuelle serviceløsninger gennem hele materiellets levetid. I Danmark repræsenteres Rocla af Rocla Danmark A/S, hvor fokus er på at levere 1. klasses løsninger inden for transportmateriel og serviceydelser. Roclas eget produktprogram suppleres af CAT Lift Trucks og andre produktmærker. Rocla er en del af gaffeltruck producenten Mitsubishi Caterpillar Forklift Europe B.V. (MCFE). Rocla Rapid forbedrer effektiviteten Roclas nye plukketruck Rapid er markedets mest moderne og avancerede lagertruck. Fokus på førernes behov og nytænkende produktudvikling forbedrer arbejdseffektiviteten med op til 20 %. Rocla Rapid er udviklet med føreren i fokus, hvilket giver betydelige besparelser i kundens logistikfunktioner. Rocla kombinerer forståelsen af kundens processer med nytænkende produktudvikling og design. Med Rapid plukketrucken kan vi tilbyde kunden en forbedret arbejdseffektivitet med op til 20 % sammenlignet med konkurrerende plukketruck, udtaler Jørgen Stæhr, produktansvarlig ved Rocla Danmark A/S. Rapid har allerede vakt interesse verden over, og er blevet belønnet i de to designkonkurrencer Fennia Prize og Red Dot. Annonce 20 Ergonomi forbedrer effektiviteten God ergonomi forbedrer effektiviteten, og her er Rocla Rapid stærk. Førerplatformen er 40 % større sammenlignet med konkurrerende lagertruck. Det betyder, at føreren frit kan bevæge sig ind og ud af trucken, eller gå problemfrit gennem trucken uden at skulle vride kroppen også med gods i hænderne, fortæller Jørgen Stæhr. En anden vigtig faktor er, at den traditionelle dødmandspedal er erstattet af sensorer i hele platformsområdet. Føreren kan således bevæge sig og køre trucken i den position, der er mest behagelig, uden at det påvirker arbejdseffektiviteten. Muligheden for hurtig start og den forbedrede accelerationsevne betyder også, at det er hurtigere og nemmere at køre mellem forskellige plukkelokationer, fortsætter Jørgen Stæhr. Desuden er Rapids nye multifunktionsrat med til at sikre det rette arbejdsmiljø for førere i alle størrelser. De vigtigste funktioner kan styres med én hånd, og højde og position kan nemt justeres. Det nye rat er meget brugervenligt, så selv uerfarne førere hurtigt lærer, hvordan trucken udnyttes optimalt under arbejde. Med muligheden for forbedret effektivitet og arbejdsmiljø, er Rocla Rapid det helt rigtige værktøj til logistikcentre og plukkelagre, afslutter Jørgen Stæhr. Rocla Danmark A/S Kobbervej 5 DK-6000 Kolding Tlf.: Fax: Rapid forbedrer effektiviteten med op til 20 % Den komplette løsning til logistikcentre Rocla tilbyder komplette løsninger til logistikcentre, hvor Rapid plukketrucken suppleres af et omfattende produktprogram og service skræddersyet til kundens behov. Mere end 130 ansatte i Rocla Danmark A/S er klar til at hjælpe dig med at effektivisere dine logistikfunktioner. Annonce Annonce Ivar Guldbrandsen, Mercuri International: Differentiated Selling er nøglen til fremtidens salgssucces Mercuri International eksperter i salgstræning og salgsledelse Mercuri International er den største konsulentvirksomhed i Europa inden for salgstræning og salgsledelse og blev grundlagt i Vi er førende i at hjælpe virksomheder med at skabe organisk vækst gennem øget salgseffektivitet. Vi optimerer salgsprocesser og udvikler medarbejdere og ledere. Vi har 630 medarbejdere på kontorer i mere end 40 lande i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika, Mellemøsten, Sydafrika og Australien. I den danske afdeling, der er en del af den skandinaviske organisation, er der 40 medarbejdere. Kontaktoplysninger: Mercuri International Danmark A/S Peter Lunds Vej Kgs. Lyngby Tlf Website: Begrebet Differentiated Selling TM er skabt i konsulentvirksomheden Mercuri International og betyder, at man tilpasser salgsarbejdet til den enkelte kundes situation, langt mere detaljeret, end hvad den traditionelle sælger er vant til. Og det virker, viser erfaringerne. Virksomheden Mercuri International er specialister i at hjælpe virksomheder med at effektivisere og professionalisere deres salgsarbejde, både ved konkret rådgivning af sælgere og salgsledelsen og ved praktisk uddannelse af begge parter. Og det er noget, der bliver stadigt mere brug for, fortæller Ivar Guldbrandsen, direktør og partner i Mercuri International: Det vi kan konstatere er, at på en lang række områder bliver det stadigt sværere for kunderne at skelne de konkurrerende produkter fra hinanden. Fordi produkterne i stort set alle brancher ligner hinanden mere og mere og fordi prisforskellene bliver mindre og mindre og kompetitive fordele varer meget kort. Skabe størst værdi for kunden Derfor gælder det for virksomhedernes sælgere om at skræddersy altså differentiere salgsarbejdet i forhold til den enkelte kunde. Og det kræver både omtanke og planlægning, understreger Ivar Guldbrandsen: Sælgeren skal udvikle sin arbejdsform til skærpet konkurrence og nye parametre. Det er vigtigt at analysere kundens modenhed hvilke forventninger har kunden til sælgeren? Har kunden brug for min rådgivning, eller er kunden i stand til at tage stilling til hvilken løsning, der tilfører hans organisation den største værdi? På den enkelte kunde skal sælgeren samtidig vurdere situationen i forhold til eventuelle konkurrenter. Hvem har størst loyalitet hos kunden? Hvem har den bedste relation? Og hvem har den løsning, der umiddelbart kan tilføre størst værdi på de parametre, som kunden prioriterer højest? Og hvordan agerer jeg bedst muligt på den baggrund? Og det er disse opgaver, som Mercuri International er specialister i at hjælpe Ivar Guldbrandsen, direktør og partner i Mercuri International: Sælgeren skal udvikle sin arbejdsform til skærpet konkurrence og nye parametre virksomhedens salgsorganisation med, forklarer Ivar Guldbrandsen: Det vi kan hjælpe virksomhederne med, er at sørge for, at sælgerne og resten af organisationen bliver mere kundefokuserede. Så de bliver bedre til at analysere og forstå den enkelte kundes situation, så de kan fokusere på de ting, som vil give størst værdi for kunden. Så de ikke længere behandler kunderne ens, men forskelligt, afhængigt af den enkelte kundes situation. Sælgeren skal derfor udvikles for at have en fremtidig berettigelse. Nu kræves der en dybtgående analyse og forståelse af den enkelte kundes situation, så man kan tilpasse sit salgsarbejde til den, understreger Ivar Guldbrandsen: I Differentiated Selling er der mange nye krav til nutidens sælgere. Men de skal stadig beherske de gamle dyder: Have høj social kompetence for at opbygge relationer. Få kunderne til at føle sig vigtige. Og kunne levere med et højt serviceniveau. Dem, der kan kombinere de gamle dyder med de nye det er fremtidens vindere.

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI Med GPS Four har vi en ambitiøs strategi og et stærkt værktøj, som kan sikre, at vi holder fast i retning og mål. Målene i GPS Four er klare: vi vil sætte yderligere fart

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads

Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads Få den nyeste viden om metoder og strategier, som virksomheder kan anvende i forhold til den globale fremtid. Sted: T&O Stelectric, Langelandsvej

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus DS Regioner 22 lokale afdelinger 5 regionsudvalg 1 fælles regionsudvalg 1 hovedbestyrelse 1 sekretariat

Læs mere

50% steg årets resultat ÅRET

50% steg årets resultat ÅRET 50% steg årets resultat ÅRET 2009 2010 2 Året 2009 2010 FORORD VÆKST ØGET EFFEKTIVITET FORBEDRET INDTJENING Med GPS Four-strategien har Ambu opnået mere fokus, retning og hastighed, og vi vil arbejde målrettet

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Skriftlig eksamen i Afsætningsstrategi

Skriftlig eksamen i Afsætningsstrategi Skriftlig eksamen i Afsætningsstrategi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave 1

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med!

Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Teknologitræf : Innovative, miljørigtige og bærdygtige løsninger indenfor Fødevare- og Landbrugssektor Det er nu, den russiske fødevareindustri skal moderniseres - vær med! Business Trip, hvor danske mellemstore

Læs mere

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne Glem janteloven og nej- sigerne Frugtbare partnerskaber mellem offentlige institutioner og private virksomheder kan skabe innovative forandringer og nye produkter, som kan eksporteres, påstår ny spændende

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Afsætning A kapitel 3 side 47 Interne forhold

Afsætning A kapitel 3 side 47 Interne forhold Afsætning A kapitel 3 side 47 Interne forhold Interne forhold > realistiske og målrettede strategier * def. * SWOT, muligheds og trusselsmatrix = analyseværktøjer til at idenficere stærke/svage sider,

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Produktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering

Produktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering Produktion i Danmark Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Titel: Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere